TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade Onsdag den 7. november 2012 fra kl. 10.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på CSV Kollegierne. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med kollegianerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn har fokus været den helhedsorienterede indsats, herunder mere konkret sammenhængen i den samlede individelle indsats og forældre- og pårørendesamarbejdet. Et aspekt af dette er også kollegianernes indflydelse på de beslutninger, der vedrører den enkelte. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte kollegianere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at kollegianerne hører til målgruppen. Som et nyere tiltag er her flyttet kollegianere ind med andre behov end tidligere, hvilket medarbejderne klædes fagligt på til at imødekomme man har arbejdet på at gøre fællesarealerne mere hjemlige og hyggelige, da de i højere grad end tidligere benyttes til fælles samvær. Herudover har man i Jernbanegade ophængt en fælles strukturtavle, hvilket forekommer relevant målgruppen taget i betragtning kollegianerne giver udtryk for tilfredshed med den hjælp, støtte og vejledning, de modtager. De giver ligeledes udtryk for, at medarbejderne er anerkendende og respektfulde i samarbejdet med dem. Det er i overensstemmelse med vores indtryk. Kollegianerne oplever grad af selvbestemmelse og medindflydelse på forhold af såvel individuel som fælles karakter her arrangeres forskellige aktiviteter ud af huset, og som et nyere tiltag retter man nu fokus på, at man også skal tilbyde aktiviteter i mindre grupper kollegierne imellem, da kollegianernes færdighedsniveau og behov varierer tilbuddene imellem. Det giver kollegianerne også udtryk for et ønske om 1
samarbejdet med eksterne fagpersoner fungerer ifølge det oplyste upåklageligt, og samarbejdet med de pårørende tager sit afsæt i den enkelte kollegianers ønske herom og planlægges individuelt. Vi har foreslået, at man som et forebyggende tiltag udarbejder skriftlige samtykkeerklæringer omkring samarbejdet med de pårørende som opfølgning oplyser medarbejderne, at den nye team-inddeling opleves meget konstruktiv, da det skaber et tættere forhold til kollegianerne og dermed også muligheden for at intervenere mere målrettet medarbejderne er samlet set optaget af de mange nye tiltag, som de generelt finder positive og konstruktive, og her fornemmes en tydelig positiv holdning til arbejdet og udviklingen af tilbuddet til gavn for kollegianerne den skriftlige dokumentation fremstår opdateret og retningsgivende for indsatsen, ligesom det fremgår heraf, at kollegianerne involveres i udarbejdelsen af deres egen handleplan og målsætningerne for opholdet som opfølgning kan vi konstatere, at man har arbejdet med vores anbefalinger fra seneste tilsyn, vedrørende personfølsomme oplysninger i den fælles dagbog. Det er dog vores vurdering, at området fortsat og løbende bør vies opmærksomhed her har ikke været magtanvendelser siden vores seneste tilsyn, og medarbejderne er bekendte med gældende regelsæt for området og Kommunens procedure for indberetning. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har fulgt op på medarbejdernes teamorganisering, hvilket fremgår af afsnittet Medarbejderforhold og faglige forudsætninger. Ligeledes har vi fulgt op på indholdet i den fælles dagbog, hvilket fremgår under afsnittet Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Bykollegierne er et tilbud til unge i alderen fra 18 til 25 år, der modtager undervisning på den 3-årige uddannelse i Center for Specialundervisning Sydfyn. Optagelse på uddannelsen er en forudsætning for at kunne bo på kollegierne. Dog er det muligt fortsat at bo her i en kortere periode efter endt uddannelse. Aktuelt er fem af kollegianerne færdige med deres STU forløb og forbereder sig på snarlig udflytning. De unge er kendetegnet ved forskellige indlæringsvanskeligheder, der kan være forårsaget af en hjerneskade, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser med borderline-struktur. Kollegianerne har behov for daglig støtte og en varierende grad af struktur for at begå og udvikle sig. Som et nyere tiltag er her flyttet unge ind med Aspergers Syndrom, og vi får oplyst, at det medfører et langt større behov for struktur og forudsigelighed i rammerne for tilbuddet. Her er i alt 16 pladser fordelt på 2 kollegier i henholdsvis Jernbanegade og Vestergade. Aktuelt er der en ledig plads i Vestergade. Vi får oplyst, at kollegianerne i Vestergade overordnet set har flere færdigheder end beboerne i Jernbanegade, ligesom der er større mulighed for fleksibilitet og ad hoc aftaler med kollegianerne her. 2
Det er vores vurdering, at kollegianerne hører til målgruppen, hvilket vi vurderer ud fra samtale med flere af kollegianerne, medarbejderne og lederen samt ved gennemgang af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer Kollegierne er beliggende i etagebyggerier midt i Svendborg. Kollegianerne har i Vestergade udover egne boliger, adgang til et fælles lokale med integreret køkken og stue. I Jernbanegade har kollegianerne adgang til en fælles lejlighed med separat spisekøkken, opholdsstue og vaskerum. Ligeledes er der i Jernbanegade elevator, hvilket imødekommer kollegianere med behov for kørestol eller andre ganghjælpemidler. Kollegianernes boliger er indrettet i en personlig stil, og de giver udtryk for tilfredshed med faciliteterne. Siden vores seneste tilsyn har man arbejdet på at gøre rammerne på fællesarealerne mere hyggelige og hjemlige, ligesom man har omrokeret interiøret for i højere grad at imødekomme kollegianerne. Ligeledes er der i Jernbanegade ophængt en fælles strukturtavle, så kollegianerne kan se deres individuelle ugeprogram, hvilke medarbejdere der er på arbejde med mere. Det medvirker til at skabe forudsigelighed og dermed også øget ro og tryghed i dagligdagen for flere. Medarbejderne i Jernbanegade har indrettet en mindre arbejdsplads i et lokale i fælles lejligheden. Det giver mulighed for at skabe ro til det skriftlige arbejde, hvilket medarbejderne er meget glade for. Det er vores vurdering, at rammerne er velegnede til formålet. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold På dagen for tilsynet kommer kollegianerne hjem ved middagstid. Vi taler med flere kollegianere i Vestergade. I Jernbanegade ønsker ingen af kollegianerne denne gang at tale med os. Kollegianerne giver udtryk for tilfredshed med den hjælp, støtte og vejledning, de modtager. De giver ligeledes udtryk for, at medarbejderne er anerkendende og respektfulde i samarbejdet med dem. Det er i overensstemmelse med vores indtryk. Kollegianerne oplever stor grad af selvbestemmelse og medindflydelse på forhold af såvel individuel som fælles karakter. Her afholdes husmøder en gang om måneden i Jernbanegade og efter behov i Vestergade. På disse møder drøftes de ting, som beboerne har sat på dagsordenen, og her skrives referat fra møderne, der ophænges på de fælles opslagstavler i tilbuddene. Kollegianerne trænes i såvel sociale som praktiske færdigheder, der sætter dem i stand til på sigt at klare sig i en mindre indgribende boform eller egen bolig. Kollegianerne laver fortsat mad på skift, varetager rengøring på egne værelser og vasker selv tøj. I Vestergade giver kollegianerne udtryk for, at de gerne vil have mere end én vaskemaskine, da det kan være vanskeligt at få koordineret vasketider, når man er otte om én maskine. Det forekommer relevant, hvilket vi også har talt med lederen om. Her møder hver morgen medarbejdere ind i begge tilbud, og her er tilbud om fælles morgenmad. Ligeledes er der fællesspisning for alle kollegianere i caféen to gange om ugen. Her arrangeres også forskellige aktiviteter ud af huset, og som et nyere tiltag retter man nu fokus på, at man også skal tilbyde aktiviteter i mindre grupper og separat kollegierne imellem, da kollegianernes færdighedsniveau og behov varierer tilbuddene imellem. Det giver kollegianerne også udtryk for et ønske om. Der er fortsat mulighed for at komme i en bopraktik på kollegierne. Denne har man som et nyt tiltag udvidet fra to til fire uger med det formål, at have bedre forudsætninger for at vurdere og kortlægge den enkeltes behov for støtte og udvikling. I samme forbindelse har man også ændret handleplansskabelonen, hvor der fokuseres på færre og mere konkrete mål end tidligere. Det harmonerer også med det faktum, at opholdstiden i tilbuddene generelt er blevet af kortere varighed end tidligere. 3
Samarbejdet med eksterne fagpersoner fungerer ifølge det oplyste upåklageligt, og samarbejdet med de pårørende tager sit afsæt i den enkelte kollegianers ønske herom og planlægges individuelt. Vi har foreslået at man som et forebyggende tiltag udarbejder skriftlige samtykkeerklæringer omkring samarbejdet med de pårørende. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne er opdelt i to teams, der hver især har primær kontaktflade og funktioner i de enkelte kollegier. Som opfølgning oplyser medarbejderne, at denne inddeling opleves meget konstruktiv, da det skaber et tættere forhold til kollegianerne og dermed også muligheden for at intervenere mere målrettet. Som en konsekvens af inddelingen afholder medarbejderne nu også individuelle teammøder, og kommer på denne vis mere omkring de enkelte kollegianere. Herudover afholdes fortsat et fælles kortere personalemøde for alle medarbejdere, hvilket vi også finder hensigtsmæssig i forhold til at sikre et fortsat fælles afsæt for opgaveløsningen og en overordnet ensartet pædagogisk tilgang til samarbejdet med kollegianerne. Man er aktuelt i sin spæde start omkring at skabe konstruktive rammer for det fælles overlap, for at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt, og det endelige koncept herfor er endnu ikke fastlagt i de enkelte teams. De to teams er sammensat, så de repræsenterer en blanding af uddannet og uudannet personale, ligesom også begge køn er repræsenteret i begge teams. Medarbejderne giver udtryk for generel trivsel og tilfredshed med deres arbejdsforhold, ligesom samarbejdet internt og med lederen er velfungerende. Det opleves at lederen er lydhør overfor medarbejdernes ideer og tanker om den fremtidige udvikling fagligt og praktisk i tilbuddene. Medarbejderne har nyligt modtaget undervisning omkring forskellige former for autismespektrumforstyrrelser og den indsats man bør yde i denne sammenhæng. Dette for at klæde dem fagligt på til at imødekomme den nuværende målgruppes behov, herunder metodisk at arbejde med struktur og forudsigelighed. Medarbejderne oplever undervisningen som brugbar, lærerig og interessant. Medarbejderne er samlet set optaget af de mange nye tiltag, som de generelt finder positive og konstruktive, og her fornemmes en tydelig positiv holdning til arbejdet og udviklingen af tilbuddet til gavn for kollegianerne. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af dagbogsnotater og handleplaner for udvalgte kollegianere. Af sidstnævnte fremgår delmål og metoder i arbejdet, og det fremgår også, at kollegianerne er involveret i udarbejdelsen heraf. Materialet fremstår opdateret og retningsgivende for indsatsen. Som opfølgning kan vi konstatere, at man har arbejdet med vores anbefaling vedrørende personfølsomme i den fælles dagbog. Det er fortsat vores vurdering, at området fortsat og løbende og bør vies opmærksomhed. Magtanvendelse Her har ikke været magtanvendelser siden vores seneste tilsyn, og medarbejderne er bekendte med gældende regelsæt for området og Kommunens procedure for indberetning. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. 4
Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Yderligere til opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at kollegianerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været på besøg i både Jernbanegade og Vestergade og har på sidstnævnte bykollegium talt med flere kollegianere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Kollegianernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med kollegianerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 9. november 2012 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5