Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Oktober 2004

Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Oktober 2004

Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post inm@inm.dk Redaktion: Michala Mørup Pedersen (redaktør), Henrik Torp Andersen, Mette Krüger Andreasen, Anders Holm, Maria Bille Høeg, Maria Bruun Larsen, Mona Lauritzen, Marie Nygaard, Signe Ravn, Christine Schmitz og Agnete Thomassen. Redaktionen er afsluttet 11. oktober 2004. ISBN: 87-91579-14-7 Elektronisk ISBN: 87-91579-15-5 Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: 1.500 stk. Forsideillustration: Ulfeldt & Jauert Tryk og layout: Schultz Grafisk Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade 63 2100 København Ø Tlf.: 1881 E-post: sp@itst.dk www.netboghandel.dk Publikationen er tilgængelig på internettet på http://www.inm.dk

Indhold Forord 5 Indledning 7 1. Årbogens tema 7 2. Årbogens opbygning 7 3. Definition af udlændinge i Danmark 10 4. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande 12 5. Definition af personer i den erhvervsaktive alder 13 6. Udlændinges opholdsgrundlag 13 Sammenfatning 15 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark 15 2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere 16 3. Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse 16 4. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder 19 5. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats 21 6. Udlændinges ægteskabsmønstre 24 Kapitel 1: Befolkningsstatistik 25 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark 25 1.2 Oprindelseslande 26 1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 29 1.4 Vandringer 31 1.5 Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i Danmark 32 1.6 Opholdstid 37 1.7 Naturalisationer 38 1.8 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere 40 1.9 Udlændinges ægteskabsmønstre 43 1.10 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere 57 1.11 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 61 Kapitel 2: Asyl og ophold 67 2.1 Asyl- og opholdsstatistik 67 2.2 Asylansøgeres vej gennem systemet 67 2.3 Asylansøgere i Danmark 70 2.4 Ansøgninger om familiesammenføring 72 2.5 Meddelte opholdstilladelser 73

Kapitel 3: Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats 84 3.1 Rammerne for kommunernes integrationsindsats 85 3.2 Integrationsindsatsen efter integrationsloven 89 3.3 Danskundervisning 101 3.4 Repatrieringsindsatsen 111 3.5 Finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats 117 3.6 Effekterne af kommunernes integrationsindsats 121 Kapitel 4: Udsatte boligområder 130 4.1 Beboersammensætningen i de udsatte boligområder 131 4.2 Arbejdsmarkedstilknytningen i de udsatte boligområder 136 4.3 Modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de udsatte boligområder 138 4.4 Kriminalitet i de udsatte boligområder 141 Kapitel 5: Uddannelse 150 5.1 Igangværende uddannelse i Danmark 151 5.2 Frafald på uddannelserne 160 5.3 Fuldført uddannelse 163 5.4 Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 170 5.5 Social- og sundhedsuddannelserne 172 Kapitel 6: Arbejdsmarked og indkomst 182 6.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber 182 6.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande 184 6.3 Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland 186 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid 187 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn 188 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder 192 6.7 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og opholdsgrundlag 193 6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og brancher 194 6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrken 195 6.10 Indkomstfordeling 197 Bilag A1 A3 205 Bilag B1-B3 221 Referenceliste 226 Oversigt over love, bekendtgørelser etc. 229

Forord Med indførelsen af integrationsloven i 1999 fik kommunerne overdraget ansvaret for integrationen af nyankomne udlændinge. Kommunerne spiller dermed en helt central rolle i integrationsprocessen, og det er vigtigt med en aktiv indsats fra kommunernes side, hvis nyankomne udlændinge hurtigt skal komme i arbejde og blive selvforsørgende. I denne Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling sættes fokus på, hvordan kommunerne håndterer opgaven med at integrere nyankomne udlændinge og effekterne af deres indsats. En vellykket integrationsindsats i kommunerne vil i høj grad kunne bidrage til, at regeringen kan opfylde sin målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med 50.000-60.000 personer frem mod 2010. Samtidig vil der være et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen til at lykkes. Den dårlige integration af udlændinge i det danske samfund koster årligt, hvad der svarer til ca. 2½ gange den årlige udviklingsbistand. Hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integrerede dvs. fik den samme økonomiske adfærd som danskere ville samfundet få en gevinst på 29,2 mia. kr. årligt. Det er således ikke alene vigtigt for den enkelte udlænding, men også for samfundsøkonomien, at kommunerne og andre aktører medvirker til at forbedre integrationen. Årbogen viser, at kommunerne igennem de seneste år er blevet bedre til at aktivere udlændinge. Det er en meget positiv udvikling. Der er dog store forskelle mellem kommunerne, og i nogle kommuner er der stadig rum for forbedringer på aktiveringsområdet. Som det også fremgår af årbogen, har der desværre også hidtil været for få udlændinge, som er blevet selvforsørgende efter udløbet af den treårige introduktionsperiode. Derfor har regeringen taget en række initiativer for at styrke integrationsindsatsen i kommunerne. Den 1. januar 2004 trådte en ny danskuddannelseslov samt en reform af integrationsloven i kraft med det formål at sikre, at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem arbejde. Et andet fokusområde for regeringen har været ghettodannelse, der i en række kommuner vanskeliggør integrationen af udlændinge. I visse boligområder udgør indvandrere og efterkommere majoriteten af befolkningen. Denne koncentration udgør ikke i sig selv et problem, men årbogens analyse af forholdene i en række udvalgte udsatte boligområder viser, at udlændinge i de udsatte boligområder generelt har endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Hovedparten af udlændingene i områderne er uden beskæftigelse og modtager offentlige ydelser. Desuden er kriminaliteten høj særligt blandt efterkommere. Det er 5

dét, der gør ghettoisering til et problem, og det er regeringens mål, at ghettoiseringen skal bremses. Regeringen har derfor fremlagt en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod boligområder med massive sociale problemer. Strategien indeholder bl.a. en ny model for anvisning af almene boliger, der giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Desuden indeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder. Med regeringens stramninger af udlændingeloven og integrationslovens regler om boligplacering af udlændinge i kommuner med få indvandrere vil presset på ghettoområderne forhåbentlig blive mindsket fremover. Der er dermed skabt et godt grundlag for, at regeringens strategi mod ghettoisering vil virke efter hensigten. Bertel Haarder 6

Indledning Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling indeholder oplysninger om antallet af udlændinge i Danmark og afdækker, hvor langt vi i Danmark er nået med udlændinges integration. Årbogen belyser bl.a. udlændinges integration inden for uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Årbogens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Danmarks Statistiks Statistikbank. Flere af årbogens analyser baserer sig endvidere på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor der er tale om nye kombinationer af de registerdata, der er til rådighed. Herudover er en række af de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet beskrevet i årbogen. 1 1. Årbogens tema Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats er valgt som tema for denne årbog og behandles i et særskilt kapitel (kapitel 3) i årbogen. En vellykket integrationsindsats fra kommunerne kan i høj grad bidrage til, at regeringens målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med 50.000-60.000 personer frem mod 2010, kan opfyldes. Endvidere er der et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen i kommunerne til at lykkes. Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling sætter derfor i år fokus på, hvordan kommunerne håndterer opgaven med integrationen af udlændinge. 2. Årbogens opbygning Af faktaboks 1 fremgår de kapitler, der indgår i årbogen. 1 I relation til årbogens tabeller skal det bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen. På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der desuden være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. 7

Faktaboks 1: Årbogens opbygning Forord Indledning Sammenfatning 1. Befolkningsstatistik 2. Asyl og ophold 3. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats 4. Udsatte boligområder 5. Uddannelse 6. Arbejdsmarked og indkomst Bilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikken Bilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Bilag A3. Danmarkskort Bilag B1-B3. Statistiske baggrundstabeller Referenceliste Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Årbogen indledes med et kapitel om befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a. udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling. Kapitlet indeholder endvidere en statistisk beskrivelse af den geografiske fordeling af udlændinge mellem danske kommuner. Herudover indeholder kapitlet en opfølgning på en analyse af ægteskabsmønstrene for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der indgik i Årbog om udlændinge i Danmark 2003. Formålet med sidste års analyse var at undersøge, om der skete ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne i de danske familiesammenføringsregler pr. 1. juli 2002. Analysen blev foretaget på baggrund af data for antallet af viede personer i henholdsvis første og andet halvår af 2002. Analysen viste, at andelen af viede udlændinge, der blev gift med en person bosat i udlandet, faldt kraftigt fra 1. til 2. halvår af 2002. For at få et større sammenligningsgrundlag mellem ægteskabsmønstrene før og efter lovændringen vil udlændinges ægteskabsmønstre i henholdsvis 2001 og 2003 blive sammenlignet i denne årbog. Desuden vil kapitlet indeholde data for henholdsvis den hyppigste alder og gennemsnitsalderen for udlændinges indgåelse af ægteskab. I kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyses bl.a., hvor mange personer der ansøger om asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået opholdstilladelse i Danmark. 8

Derefter følger et særligt temakapitel om kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. Dette kapitel sætter bl.a. fokus på kommunernes aktiveringsindsats og danskundervisning. Det belyses, hvor mange udlændinge der har modtaget introduktionsydelse, som deltager i aktivering og i hvilke aktiveringsformer. Desuden ses nærmere på, hvor stor en andel af flygtninge og familiesammenførte (der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1999) der har modtaget danskundervisning, og hvor mange timers dansk, de har modtaget. Kapitlet indeholder desuden en analyse af kommunernes udbetaling af hjælp i særlige tilfælde henholdsvis før og efter indførelsen af starthjælp. Formålet med denne analyse er at undersøge, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Endvidere belyser kapitlet, hvor mange der modtager hjælp til repatriering, og hvor mange ældre udlændinge der er repatrieret med reintegrationsbistand. Afslutningsvis ser kapitlet nærmere på effekterne af kommunernes indsats, idet det bl.a. belyses, hvor stor en del af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, som overgår til selvforsørgelse. På baggrund af regeringens strategi mod ghettoisering indeholder årbogens kapitel 4 en analyse af integrationen af udlændinge i fem udvalgte udsatte boligområder: Mjølnerparken i Københavns Kommune, Taastrupgård i Høje-Taastrup Kommune, Vollsmose i Odense Kommune samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus Kommune. Kapitlet belyser bl.a. beboersammensætningen i de fem områder og tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt områdernes udlændinge. Kapitlet vil desuden se nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge i disse områder er dømt for kriminelle handlinger sammenlignet med den samlede gruppe af udlændinge i Danmark og danskere i samme områder. I kapitel 5 om uddannelse sættes fokus på, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere der er i gang med henholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der også nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser, og hvor mange udlændinge der har fuldført en uddannelse. Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesadfærd og uddannelsesniveau indeholder kapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen for 9

udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyse af unge udlændinge på SOSU-uddannelserne (herunder social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen). Der sættes bl.a. fokus på udviklingen i andelen af udlændinge, der er indskrevet på SOSU-uddannelserne samt frafaldet på uddannelserne. Desuden belyses arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. I kapitel 6 om arbejdsmarkedet og indkomst vendes blikket mod indvandreres og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked samt indvandreres og efterkommeres indkomstforhold set i forhold til danskeres. Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- og arbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal på udlændingeområdet optrykt som bilag. 3. Definition af udlændinge i Danmark Antallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. I årbogen anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2. Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 10

Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 2 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændingen har dansk statsborgerskab. Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver regnet som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Det vil sige, at alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere. Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningerne i Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 11

Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændinge og de anvendte begreber i udlændingestatistikken. 4. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Integrationsministeriets hidtidige publiceringer, herunder tidligere årbøger om udlændinge i Danmark, har der i forbindelse med oprindelsesland været anvendt følgende landegruppering: - Norden, EU (uden de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004) og Nordamerika - Tredjelande: Lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Integrationsministeriet har på baggrund af bl.a. udvidelsen af EU med ti nye lande pr. 1. maj 2004 valgt at ændre sin oprindelseslandedefinition til vestlige og ikke-vestlige lande. Integrationsministeriet vil således fremover benytte samme definition med vestlige og ikke-vestlige lande, som Danmarks Statistik anvender. I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004. Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. En af forskellene på tredjelandegrupperinger og grupperingen med vestlige og ikkevestlige lande er, at Australien og New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnet som tredjelande i henhold til Integrationsministeriets tredjelandegruppering. Ligeledes tilhører de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering, mens disse lande tilhørte gruppen af tredjelande i henhold til Integrationsministeriets hidtidige landegruppering. 12

I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande. Dette skyldes for det første, at 70,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land, og samtidig forventes andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande at blive forøget fremover. For det andet er integrationsindsatsen i Danmark primært rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. 5. Definition af personer i den erhvervsaktive alder I forlængelse af ovennævnte ændring af oprindelseslandegrupperingen, er definitionen af personer i den erhvervsaktive alder også blevet ændret i forhold til hidtidige årbøger om udlændinge. I dette års årbog omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alder de 16-64-årige i stedet for som hidtil de 16-66-årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. 6. Udlændinges opholdsgrundlag Som noget nyt i forhold til tidligere årbøger om udlændige i Danmark indeholder dette års årbog oplysninger om opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark. Det vil sige, at årbogen indeholder oplysninger om flygtninge, familiesammenførte og personer med andet opholdsgrundlag, og hvordan de forskellige grupper er integreret i Danmark. Disse oplysninger baserer sig på en sammenkørsel af data fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) med CPR-registret, hvorved oplysninger fra CPR-registret vedrørende antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er blevet koblet med oplysninger fra Udlændingeregistret om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Uden denne sammenkørsel mellem registrene har det hidtil ikke været muligt at indhente oplysninger om opholdsgrundlaget for de udlændinge, der befinder sig i Danmark i dag. Dette skyldes, at CPR-registret indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, men ikke indeholder oplysninger om opholdsgrundlaget for de indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark. Fra Udlændingeregistret kan 13

hentes oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse, og på hvilket grundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således kun ved at sammenkøre oplysningerne fra de to registre, at det er muligt at bestemme opholdsgrundlaget for de udlændinge, der i dag befinder sig i Danmark. På baggrund af sammenkørslen af oplysningerne i CPR-registret og oplysningerne i Udlændingeregistret er det dog kun muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995. Dvs. at det kun er muligt at fastslå, hvor stor en andel af de udlændinge der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995, som er flygtninge, familiesammenførte osv. 3 Dette skyldes, at Udlændingeregistret kun har været fuldt operationelt i omkring ti år, og at der således ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995. Dette indebærer, at det ikke er muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for samtlige indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det vil med andre ord sige, at det ikke er muligt at få et overblik over f.eks. det samlede antal af flygtninge og familiesammenførte, der opholder sig i Danmark i 2004. 3 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995. 14

Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes de væsentligste resultater fra Årbog om udlændinge i Danmark 2004 Status og udvikling. Det skal bemærkes, at sammenfatningen ikke følger rækkefølgen for årbogens kapitler. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark I 2003 blev der i alt meddelt 31.433 opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev 2.447 opholdstilladelser givet på asylområdet, og 4.791 blev givet på området for familiesammenføring. Til sammenligning var det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i 2002 33.363. Der er således sket et fald i antallet af meddelte opholdstilladelser på 5,8 pct. fra 2002 til 2003. Dette fald i antallet af meddelte opholdstilladelser fra 2002 til 2003 kan bl.a. være en medvirkende årsag til, at den årlige nettoindvandring 1 blandt indvandrere og efterkommere er faldet med 29,2 pct. i perioden fra 2002 til 2003. 2 Således var antallet af nettoindvandringer blandt indvandrere og efterkommere i 2002 13.596 vandringer, mens nettoindvandringen i 2003 var faldet til 9.632 vandringer. Faldet i nettoindvandringen kan dog også henføres til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på 980 personer fra 2002 til 2003. Pr. 1. januar 2004 var der i alt 442.036 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 8,2 pct. af hele befolkningen i landet. Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. I alt har 40,4 pct. af alle udlændinge i Danmark dansk statsborgerskab. En meget stor andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Af de 442.036 udlændinge i Danmark har 313.076 personer, svarende til 70,8 pct. af udlændingene, oprindelse i et ikke-vestligt land, mens den tilsvarende andel af udlændinge fra vestlige lande er 29,2 pct. 3 I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen primært er rettet mod denne persongruppe. 1 En positiv nettoindvandring er udtryk for, at antallet af indvandringer til Danmark er større end antallet af udvandringer fra Danmark. 2 Det skal bemærkes, at opgørelsen over antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan sammenlignes med indvandringstallene dvs. antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes bl.a., at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddelte tilladelse og tidspunktet for indvandringen. Desuden betyder en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag. 3 Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. 15

2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 25 år er der sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket primært kan henføres til en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen, mens andelen i 2004 er steget til 8,2 pct. Ifølge Danmarks Statistiks seneste prognose over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere vil der i 2050 være omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i 2004. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i befolkningen vil dermed stige fra 5,8 pct. i 2004 til 11,4 pct. i 2050. Medregnes gruppen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, vil indvandrere og efterkommere i Danmark i 2050 udgøre 14,8 pct. af landets samlede antal indbyggere. Fremover vil udlændinge også komme til at udgøre en stadig større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Dette skyldes, at antallet af danskere i alderen 16-64 år vil falde med 17,6 pct. frem til 2050, mens antallet af udlændinge fra vestlige lande og ikke-vestlige lande i alderen 16-64 år vil vokse med henholdsvis 27,2 pct. og 107,7 pct. Dette betyder, at 17,5 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder i 2050 vil være indvandrere eller efterkommere, mens den tilsvarende andel i dag er 8,7 pct. 3. Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelse Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder kan have en gavnlig virkning på den danske samfundsøkonomi, såfremt udlændinge kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Årbogens afsnit om arbejdsmarkedet viser imidlertid, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere er væsentlig lavere end blandt danskere. Pr. 1. januar 2003 var beskæftigelsesfrekvensen 47 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket vil sige, at mindre end halvdelen af alle 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var i beskæftigelse. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct. på samme tidspunkt. Især indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere viser årbogen, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end familiesammenførte til andre. Udlændinges muligheder for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked er tæt forbundet med deres danske uddannelsesniveau. Således viser årbogens kapitel om uddannelse, at indvandrere med en højere dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end udlændinge med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de 25-16

64-årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 55 pct. og 57 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. Også uddannelse taget i oprindelseslandet har betydning for indvandreres integration på det danske arbejdsmarked. Årbogen viser imidlertid, at en stor andel af indvandrerne hverken har en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres hjemland eller har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse 4 efter ankomsten til Danmark. Kun 35 pct. af indvandrerne i alderen 25-64 år fra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres hjemland. Endvidere har kun 10 pct. af de 25-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse efter ankomsten til Danmark. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere, idet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66 pct. blandt danskere. Efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er langt bedre uddannet end deres forældre, men efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Således har 39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 25-64 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er 66 pct. Data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed, da der blandt gruppen af efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, og dermed relativt få personer over 24 år. En del af forklaringen på, at mange udlændinge ikke får en uddannelse, er, at udlændinge har et meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. Op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra mod 32 pct. af de unge danskere. På social- og sundhedsuddannelser (SOSU-uddannelserne) er der igennem de seneste år gennemført en række initiativer for at tiltrække flere unge udlændinge til uddannelserne og nedbringe frafaldet. Bl.a. har regeringen indført en mulighed for at give dispensa- 4 Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. 17

tion fra undervisningen i engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Herudover har flere social- og sundhedsskoler bl.a. i samarbejde med sprogcentre og kommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløb eller forkurser for udlændinge med henblik på at forberede dem til optag på SOSUuddannelserne. I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er andelen af udlændinge fra ikke-vestlige ud af det samlede antal af 15-24 årige elever på SOSUuddannelserne steget jævnt fra skoleåret 2000/2001 til 2002/2003. Denne stigning har været større end stigningen i udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på SOSU-uddannelsernes grundforløb, ses en kraftig stigning i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande på uddannelsen. Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret 2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igen fra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003. I skoleåret 2002/2003 udgjorde indvandrere og efterkommere 11,2 pct. af de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år var 8,3 pct. pr. 1. januar 2003. Udlændinge fra ikkevestlige lande er således overrepræsenterede blandt eleverne på SOSU-uddannelsernes grundforløb. I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er frafaldet blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på SOSU-uddannelserne endvidere reduceret meget. Et stigende frafald igennem 1990 erne er således afløst af en årrække med en reduktion i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne, der falder fra. Blandt de 15-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret 1999/2000, er 37 pct. faldet fra uddannelsen, mens frafaldet blandt de udlændinge, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2001/2002, er 27 pct. På trods af reduktionen i frafaldet blandt indvandrere og efterkommere er der dog fortsat en større andel af de unge indvandrere og efterkommere end danskere, der springer fra deres SOSU-uddannelse. Blandt de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er der, som nævnt ovenfor, 27 pct., der er faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct. 18

4. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområder Ovennævnte tal fra årbogen illustrerer, at udlændinge har et lavere uddannelsesniveau, et større frafald på uddannelserne og en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarked end danskere. Udlændinge i de udsatte boligområder har generelt endnu større vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Dette viser årbogens analyse af integrationen i fem udvalgte udsatte boligområder. Blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose er arbejdsmarkedstilknytningen langt svagere end for den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I Bispehaven og Mjølnerparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge fra ikke-vestlige lande henholdsvis 14 procentpoint og 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarende forskel 21 procentpoint. Blandt de fem udsatte boligområder, der sættes fokus på i årbogen, er det kun Taastrupgård, der har en andel af udlændinge i beskæftigelse, der ligger på niveau med andelen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Den ringe tilknytning til arbejdsmarkedet blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken, og Vollsmose bevirker, at andelen, der modtager offentlige ydelser, er tilsvarende høj. I de fire udsatte boligområder modtog omkring 80 pct. af udlændingene fra ikke-vestlige lande en indkomsterstattende ydelse i 2002. Til sammenligning modtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige i 2002, mens andelen blandt alle danskere var knap 40 pct. Udlændinge i de udsatte boligområder har endvidere en højere kriminalitetsrate 5 end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Samlet set havde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de fem udsatte boligområder en kriminalitetsrate på 5,8 pct. i 2002, mens kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på landsplan var 4,9 pct. Danskere bosat i de udsatte boligområder havde en kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct. blandt danskere på landsplan. Endvidere viser analysen af udlændinge i de udsatte boligområder, at kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte udsatte områ- 5 Kriminalitetsraten viser andelen af personer, der har fået én eller flere afgørelser for lovovertrædelser i forhold til den samlede befolkningsgruppe. 19

der har været tilnærmelsesvis uforandret gennem de sidste ti år, mens kriminalitetsraten blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan er faldet fra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i 2002. At udlændinge fra ikke-vestlige lande, der er bosat i de udsatte boligområder, generelt har en højere kriminalitetsrate end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark, kan bl.a. skyldes, at udlændinge i de udsatte boligområder har en anden alders- og kønsfordeling og en svagere arbejdsmarkedstilknytning end udlændinge på landsplan. Årbogen belyser derfor kriminaliteten blandt grupper i de udsatte boligområder og på landsplan, der har samme køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning. Årbogen viser, at kriminalitetsraten er højere for de 15-29-årige arbejdsløse mandlige udlændinge i de udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af 15-29-årige arbejdsløse mandlige udlændinge i Danmark. Blandt de beskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt de mandlige indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder end den er blandt indvandrere og efterkommere på landsplan. Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare, at der er højere kriminalitet blandt udlændinge i de udsatte boligområder end blandt udlændinge i hele landet. Dette kan indikere, at selve det at bo i et udsat boligområde øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Boligområdet kan dog ikke med sikkerhed siges at have en selvstændig betydning for kriminaliteten, idet analysen ikke tager højde for, at andre forhold, såsom uddannelsesniveau og social arv, kan påvirke kriminalitetsbilledet. Denne høje kriminalitet kombineret med den høje andel af udlændinge uden beskæftigelse og på offentlig forsørgelse har skabt en tendens til ghettoisering i boligområderne. Hertil kommer, at andelen af udlændinge i de udsatte boligområder er vokset hastigt gennem de sidste ti år. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvis Mjølnerparken steget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarende er faldet fra 36 pct. til 8 pct. I Gellerupparken er andelen af udlændinge steget fra 68 pct. til 84 pct. i samme periode. For at modvirke en sådan ghettoisering har regeringen fremlagt en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Strategien indeholder bl.a. en ny model for anvisning af almene boliger, der giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Endvidere indeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder. 20

5. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats At modvirke ghettoisering og sikre en bedre geografisk fordeling af udlændinge var også et af formålene med indførelsen af integrationsloven i 1999. Siden 1999 er alle nyankomne flygtninge omfattet af integrationsloven blevet boligplaceret i de enkelte kommuner på baggrund af kvoter, der sikrer, at de kommuner, som i forvejen har mange indvandrere, får boligplaceret få nyankomne flygtninge. Indførelsen af integrationsloven indebar endvidere, at kommunerne fik overdraget det samlede ansvar for integrationen af nyankomne udlændinge. Kernen i kommunernes integrationsindsats er det særlige introduktionsprogram, som skal tilbydes til alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Loven omfatter dog ikke statsborgere i et nordisk land eller et EU/EØS-land. Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har været stigende frem til 2002-2003, hvor der var omkring 22.000 udlændinge under programmet. Fra 2003 til 2004 har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald i antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte. Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, som er rettet mod beskæftigelse. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, er alene berettiget til en introduktionsydelse på starthjælpsniveau, mens udlændinge, der er ankommet før denne dato, modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. 21

I debatten om starthjælp har der været fokus på, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Årbogens analyse af kommunernes hjælp i særlige tilfælde viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Således modtager personer på introduktionsydelse, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, generelt en smule mindre i hjælp i særlige tilfælde pr. måned sammenlignet med gruppen af introduktionsydelsesmodtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002. Udlændinges introduktionsprogram omfatter som udgangspunkt både danskuddannelse og aktive tilbud (betegnet danskundervisning og aktivering før den 1. januar 2004). Kommunerne skal dog kun tilbyde aktive tilbud til personer, som modtager introduktionsydelse. 6 Formålet med danskuddannelse og aktive tilbud er primært at forbedre udlændinges muligheder for at blive selvforsørgende gennem arbejde. En kommune kan undlade at give aktive tilbud til udlændinge på introduktionsydelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Endvidere er der ikke fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage aktive tilbud. Siden 2001 er aktiveringsfrekvensen dvs. andelen af udlændinge i kommunerne, som deltager i aktivering ud af den samlede gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse - steget støt. Kommunerne er således blevet bedre til at aktivere udlændinge. I 2001 var den samlede aktiveringsfrekvens for alle landets kommuner 40,2 pct., mens frekvensen i 2003 var steget til 55,2 pct. En forklaring på den stigende aktiveringsfrekvens kan bl.a. være indførelsen af skærpede rådighedsregler og sanktionsregler, som giver kommunerne pligt til at trække op til 100 pct. af introduktionsydelsen, hvis udlændinge uden rimelig grund ikke deltager i aktivering. Hertil kommer, at kommunerne efterhånden har fået mere erfaring med integrationsopgaven, og at kommunerne generelt har målrettet indsatsen mod beskæftigelse. Formålet med de aktive tilbud er at forbedre udlændinges muligheder for at blive selvforsørgende. Blandt de udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden, er det dog 6 Dette indebærer, at udlændinge, som er selvforsørgende, eller udlændinge, der er blevet familiesammenført til en person, som har påtaget sig at forsørge den pågældende, ikke skal tilbydes aktivering, og kommunen er således alene forpligtet til at tilbyde de pågældende danskuddannelse. Fra 2004 kan kommunerne dog tilbyde aktive tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, i op til ni måneder og modtage tilskud hertil fra staten. 22

kun et mindretal, som bliver selvforsørgende efter udløbet af den treårige introduktionsperiode. Således er 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, og som har afsluttet integrationslovens treårige introduktionsperiode, blevet selvforsørgende ved udgangen af 2003. Flertallet af de udlændinge, der ikke er blevet selvforsørgende, er i stedet overgået fra introduktionsydelse til at modtage kontanthjælp/starthjælp efter udløbet af introduktionsperioden. Ud over aktive tilbud omfatter introduktionsprogrammet, som tidligere nævnt, danskuddannelse. Fra 2002 til 2003 er der sket et fald på 13 pct. i antallet af kursister, som har modtaget danskundervisning som en del af et introduktionsprogram. Det faldende antal kursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Mens antallet af personer omfattet af integrationsloven, som henvises til danskundervisning, er faldet i det sidste år, er antallet af selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, derimod steget. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende, au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold til opnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret have en vis betydning. I årbogen er endvidere foretaget en analyse af omfanget af danskundervisning blandt udlændinge, som har et opholdsgrundlag som enten flygtning, familiesammenført til flygtning eller familiesammenført til andre. Analysen viser, at 90,2 pct. af flygtningene, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2003, har modtaget danskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold i Danmark. Den tilsvarende andel er 79,6 pct. blandt familiesammenførte til flygtninge og 89,7 pct. blandt familiesammenførte til andre. Andelen, der har modtaget danskundervisning, er således højest blandt flygtninge. Dette kan f.eks. hænge sammen med, at en større andel af flygtningene end de familiesammenførte modtager introduktionsydelse, og at kommunerne skal nedsætte eller standse introduktionsydelsen til de udlændinge, som uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Analysen viser desuden, at flygtninge generelt anvender flere dage på danskundervisning inden for et givent halvår end familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Blandt de familiesammenførte er omfanget af dage, der anvendes på danskundervisning, steget for de senest ankomne familiesammenførte. Således anvender familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse i Danmark i 1. kvartal 2002, i gennemsnit flere dage på danskundervisning end de familiesammenførte, som har fået opholdstilla- 23

delse i 1. kvartal 1999. Desuden ses en tendens til at både familiesammenførte og flygtninge intensiverer deres danskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter omfanget af dage, der anvendes på danskundervisning falder støt. 6. Udlændinges ægteskabsmønstre Ud over at belyse udlændinges uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation samt kommunernes indsats for at få udlændinge i beskæftigelse har årbogen sat fokus på, om der i forbindelse med de gennemførte stramninger på familiesammenføringsområdet pr. 1. juli 2002, herunder indførelsen af 24-års-reglen, er sket et fald i antallet og andelen af udlændinge, der gifter sig med en person bosat uden for Danmarks grænser. Årbogen viser, at der i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven er sket et betydeligt fald i andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er blevet gift med en person bosat i udlandet. I 2001 blev 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab dette år, gift med en person bosat uden for Danmark. I 2003 var denne andel faldet til 43,2 pct. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for såvel personer under 24 år som for personer i alderen 24 år og derover. I begge aldersgrupper er der fra 2001 til 2003 sket et fald i andelen af viede personer, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Reduktionen er dog størst for viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 24 år. Her var andelen, der blev gift med en person bosat i udlandet, 43,4 pct. i 2003 mod 67,1 pct. i 2001. Dette svarer til en reduktion på 23,7 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på 24 år og derover udgør 17,7 procentpoint, idet andelen er faldet fra 60,8 pct. i 2001 til 43,1 pct. i 2003. Endvidere er den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet steget fra 20 år i 2001 til 25 år i 2003. Den markante stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet og faldet i andelen af udlændinge under 24 år, der gifter sig med en person bosat i udlandet, indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder især 24-års-reglen, kan have påvirket udlændinges beslutning om at indgå ægteskab. 7 7 Det skal dog pointeres, at stramninger i familiesammenføringsreglerne ikke nødvendigvis behøver at medføre et aftagende antal indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet. Lovændringerne indebærer blot skærpede krav ved sammenføring af en dansk og en udenlandsk ægtefælle i Danmark, men vedrører ikke personers mulighed for at blive gift. 24

1. Befolkningsstatistik Dette kapitel om befolkningsstatistik indledes med en beskrivelse af antallet af udlændinge i Danmark og deres statsborgerskab og herkomst. Herefter ses nærmere på udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark og vandringer foretaget af udlændinge de senere år. Dernæst følger en beskrivelse af opholdsgrundlag og opholdstid for udlændinge i Danmark, udviklingen i antallet af naturalisationer samt sammensætningen af gruppen af udlændinge med hensyn til køn og alder. Beskrivelsen af de demografiske forhold leder videre over til en analyse af udlændinges ægteskabsmønstre, hvilket er en opfølgning på en tilsvarende analyse foretaget i sidste års årbog om udlændinge. Her undersøges bl.a., i hvor høj grad udlændinge i Danmark er blevet gift med en person bosat i udlandet set i relation til stramningerne af familiesammenføringsreglerne, der trådte i kraft den 1. juli 2002. Ud over et bedre datagrundlag inddrager dette års analyse som noget nyt en opgørelse af både den hyppigste alder og gennemsnitsalderen ved indgåelse af ægteskab. Kapitlet indeholder endvidere en statistisk beskrivelse af den geografiske fordeling af udlændinge mellem danske kommuner. Endelig præsenteres fremskrivninger af antallet af udlændinge i Danmark frem til 2050. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Pr. 1. januar 2004 er der i alt 442.036 udlændinge i Danmark, svarende til 8,2 pct. af hele befolkningen på 5.397.640 personer, jf. tabel 1.1. Af de 442.036 udlændinge er 337.802 indvandrere og 104.234 efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 6,3 pct. og 1,9 pct. af den samlede befolkning i landet. 128.960 udlændinge eller 2,4 pct. af befolkningen i Danmark har oprindelse i et vestligt land, mens antallet af udlændinge fra ikkevestlige lande er 313.076 personer, svarende til 5,8 pct. af den samlede befolkning. 25

Tabel 1.1: Indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Efterkommere I alt Personer Vestlige lande 113.965 14.995 128.960 Ikke-vestlige lande 223.837 89.239 313.076 I alt 337.802 104.234 442.036 Procent af befolkningen i Danmark Vestlige lande 2,1 % 0,3 % 2,4 % Ikke-vestlige lande 4,1 % 1,7 % 5,8 % I alt 6,3 % 1,9 % 8,2 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef1A. Indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund, jf. tabel 1.2. I alt har 40,4 pct. af alle udlændinge i Danmark dansk statsborgerskab. Blandt indvandrere er 32,9 pct. danske statsborgere, mens andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er 64,5 pct. Kun 0,2 pct. af danskerne er ikke danske statsborgere, jf. faktaboks 3 i Indledning. Dermed udgør den samlede andel af befolkningen med dansk statsborgerskab 95,0 pct. pr. 1. januar 2004. Tabel 1.2: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Personer Udenlandske statsborgere 226.565 36.976 7.670 271.211 Danske statsborgere 111.237 67.258 4.947.934 5.126.429 I alt 337.802 104.234 4.955.604 5.397.640 Procent Udenlandske statsborgere 67,1 % 35,5 % 0,2 % 5,0 % Danske statsborgere 32,9 % 64,5 % 99,8 % 95,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3. 1.2 Oprindelseslande 70,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land, jf. tabel 1.3. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør dermed 29,2 pct. af udlændingene i Danmark, hvoraf flertallet er fra EU-lande. Blandt efterkommerne er 85,6 pct. fra ikke-vestlige lande. 26

Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Efterkommere I alt Antal EU 15 1 66.819 8.459 75.278 Nye EU-lande 16.971 2.799 19.770 Resten af Norden 20.405 2.376 22.781 Andre vestlige lande 9.770 1.361 11.131 Ikke-vestlige lande 223.837 89.239 313.076 I alt 337.802 104.234 442.036 Procent EU 15 1 19,8 % 8,1 % 17,0 % Nye EU-lande 5,0 % 2,7 % 4,5 % Resten af Norden 6,0 % 2,3 % 5,2 % Andre vestlige lande 2,9 % 1,3 % 2,5 % Ikke-vestlige lande 66,3 % 85,6 % 70,8 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Betegnelsen EU 15 omfatter i denne opgørelse ikke Danmark. Tabel 1.4 giver et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelseslande. De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 27

Tabel 1.4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2004 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle udlændinge i Danmark Tyrkiet 30.887 23.370 54.257 12,3 % Irak 20.701 4.970 25.671 5,8 % Tyskland 22.484 2.766 25.250 5,7 % Libanon 12.101 9.689 21.790 4,9 % Bosnien-Hercegovina 18.153 2.820 20.973 4,7 % Pakistan 10.689 8.561 19.250 4,4 % Jugoslavien 1 12.263 5.485 17.748 4,0 % Somalia 11.774 5.589 17.363 3,9 % Norge 13.862 1.626 15.488 3,5 % Sverige 12.199 2.023 14.222 3,2 % Iran 11.730 2.483 14.213 3,2 % Polen 10.877 2.148 13.025 2,9 % Vietnam 8.643 3.812 12.455 2,8 % Storbritannien 10.682 1.243 11.925 2,7 % Sri Lanka 6.815 3.509 10.324 2,3 % Afghanistan 8.986 1.247 10.233 2,3 % Marokko 4.948 3.851 8.799 2,0 % Øvrige Lande 110.008 19.042 129.050 29,2 % Alle lande 337.802 104.234 442.036 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Tyrkiet er det land, hvor flest indvandrere og efterkommere har oprindelse. I alt har 54.257 personer oprindelse i Tyrkiet, og tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør 12,3 pct. af alle udlændinge i Danmark. Gruppen af tyrkere udgør en stor andel af indvandrerne og efterkommerne i landet, da Danmark modtog mange tyrkiske gæstearbejdere i 1960 erne og 1970 erne. Disse gæstearbejdere har siden fået børn her i landet eller har fået deres børn til Danmark gennem familiesammenføring. Dermed har langt de fleste efterkommere i Danmark oprindelse i Tyrkiet, og andelen af tyrkiske efterkommere udgør 22,4 pct. af alle efterkommere i landet. Gruppen af personer med irakisk oprindelse er den næststørste befolkningsgruppe blandt indvandrere og efterkommere, mens personer fra Tyskland er den tredjestørste gruppe. Personer fra disse lande udgør henholdsvis 5,8 pct. og 5,7 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 28

1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Gennem de seneste 25 år har der været en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket er illustreret i figur 1.1. I 1980 var der i alt 152.958 indvandrere og efterkommere i landet, svarende til 3,0 pct. af befolkningen. I 1995 var antallet af udlændinge vokset til 278.459 personer eller 5,3 pct. af den samlede befolkning. Dette svarer til en stigning på 125.501 udlændinge eller 82,0 pct. De seneste 10 år er antallet af udlændinge i Danmark vokset med yderligere 163.577 personer eller 58,7 pct. For hele perioden 1980 til 2004 er antallet af indvandrere og efterkommere dermed forøget med 289.078 personer, hvilket svarer til en vækst på 189,0 pct. Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2004 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Indvandrere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Udviklingen kan hovedsageligt forklares med en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I perioden 1995-2004 er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokset med 144.048 personer eller 85,2 pct. Dette svarer til, at væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kan forklare 88,1 pct. af den samlede stigning i antallet af udlændinge i perioden 1995 til 2004. Fra 1980 til 2004 forklarer forøgelsen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 90,4 pct. af den samlede vækst. 29

Figur 1.2 illustrerer den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark i perioden 1980 til 2004. Væksten har været højest for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor den gennemsnitlige årlige vækst udgør henholdsvis 7,0 pct. og 10,8 pct. Figur 1.2: Årlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1980-2004 20% 15% 10% 5% 0% -5% 1980-1981 1981-1982 1982-1983 1993-1984 1994-1985 1985-1986 1986-1987 1987-1988 1988-1989 1989-1990 1990-1991 1991-1992 1992-1993 1993-1994 1994-1995 1995-1996 1996-1997 1997-1998 1998-1999 1999-2000 2000-2001 2001-2002 2002-2003 2003-2004 Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er vokset markant i de to perioder 1985 til 1988 og 1995 til 1996. Den høje vækst i midten af 1980 erne kan især forklares med et stort antal flygtninge fra Iran, Libanon og Sri Lanka. Fra 1995 til 1996 stiger antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande med 17,4 pct. Denne markante stigning skyldes især opholdstilladelser til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, hvor bl.a. 16.091 personer fra Bosnien-Hercegovina fik asyl i 1995. Samtidig har et stigende antal somaliere fået opholdstilladelse i Danmark i sidste halvdel af halvfemserne. I perioden 1995 til 2000 er antallet af indvandrere med oprindelse i Somalia vokset med 6.671 personer. Denne vækst er langsomt aftaget fra 2000 til 2003, og fra 2003 til 2004 er antallet af indvandrere med oprindelse i Somalia blevet reduceret med 571 personer. Væksten i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er aftaget 6,0 pct. i 2002 til 4,0 pct. i 2003. Fra 2003 til 2004 er væksten aftaget med yderligere 1,7 procentpoint. Fra 30

2003 til 2004 er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande dermed kun vokset med 2,3 pct., hvilket er en meget lavere vækst end i tidligere perioder. Kun fra 1983 til 1984 var stigningen i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande lavere end inden for det seneste år. Tilsvarende udvikling har fundet sted for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her er væksten aftaget med 1,4 procentpoint fra 2002 til 2003 og med 1,2 procentpoint fra 2003 til 2004. Dermed udgør den samlede vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kun 3,2 pct. i perioden 2003 til 2004. Dette er det laveste vækstniveau i hele den betragtede periode fra 1981 og frem. Væksten for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 1,3 pct. fra 2003 til 2004. Det samlede antal udlændinge i Danmark er dermed vokset med 11.347 personer eller 2,6 pct. fra 2003 til 2004. 1.4 Vandringer I det følgende gøres status over antallet af udlændinge, der er indvandret til og udvandret fra Danmark i 2003. Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter dels personer fra et EU- eller EØS-land, der har anmeldt flytning til Danmark - hvilket skal ske, hvis opholdet varer mere end seks måneder - dels personer, som tilflytter fra det øvrige udland. Personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde flytning til Danmark, hvis opholdet varer mere end tre måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i henholdsvis seks og tre måneder, vil personen som udgangspunkt være CPR-registreret og dermed indgå som indvandret. Tilsvarende vil en person registreres som udvandret, så snart fraflytningen er anmeldt til bopælskommunen og herefter er blevet registreret i CPR-registeret. Ophold i udlandet over seks måneder skal som udgangspunkt altid anmeldes som fraflytning til udlandet. Som figur 1.3 illustrerer, er antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukket udvandringer) blandt indvandrere og efterkommere faldet i perioden 1998-1999 og vokset i perioden 1999-2001. Siden 2001 er antallet af nettoindvandringer atter aftaget markant og udgør 9.632 i 2003. Dette fald kan dels henføres til en reduktion i antallet af indvandrede udlændinge på 5.850 personer i forhold til 2001, dels til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på 1.665 personer fra 2001 til 2003. Fra 2002 til 2003 er antallet af nettoindvandringer faldet med 29,2 pct., mens det samlede fald for perioden 2001-2003 udgør 43,8 pct. 31

Figur 1.3: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, 1996 2003 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 32.986 28.880 30.229 29.433 32.540 35.475 32.609 29.625 15.000 10.000 5.000 0 13.233 14.020 15.212 16.810 16.968 18.328 19.013 19.993 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Særtabel 1 og 2. Note: I tallene indgår også personer med uoplyst herkomst. 1.5 Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i Danmark De i alt 442.036 indvandrere og efterkommere, der opholder sig i Danmark pr. 1. januar 2004, har en lang række forskellige opholdsgrundlag. Med henblik på at opgøre antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på opholdsgrundlag inddeles indvandrere og efterkommere i følgende grupper: 1. Udlændinge, hvis ophold er baseret på flygtningestatus. 2. Udlændinge, hvis ophold er baseret på familiesammenføring. 3. Udlændinge, hvis ophold hviler på et EU/EØS-opholdsbevis. 4. Udlændinge, hvis ophold er studie- eller erhvervsrelateret. 5. Udlændinge med andet opholdsgrundlag. En detaljeret beskrivelse af de forskellige typer af opholdsgrundlag, herunder familiesammenføringsregler mv., findes i bilag A1. Det er ikke muligt at lave en statistisk opgørelse af opholdsgrundlaget for samtlige indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det skyldes for det første, at der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for alle indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995. Derfor vil statistikker 32

over opholdsgrundlag i dette kapitel kun basere sig på data fra og med 1995. 1 For det andet har ikke alle udlændinge fået tilknyttet et opholdsgrundlag. Det skyldes, at unge udlændinge, der enten er kommet til Danmark eller er født i Danmark før maj 2000, først er blevet tildelt en selvstændig opholdstilladelse og dermed har fået tilknyttet et opholdsgrundlag, når de er blevet myndige. I faktaboks 1.1 beskrives reglerne for tildeling af opholdsgrundlag til unge udlændinge før og efter maj 2000, samt hvilken betydning reglerne har for den statistiske opgørelse af opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark. Faktaboks 1.1: Tildeling af opholdsgrundlag til unge udlændinge Før maj 2000: Frem til maj 2000 meddelte man ikke en egentlig opholdstilladelse til udenlandske børn under 18 år af herboende forældre. Børnene var således fritaget for opholdstilladelse, indtil de blev 18 år og har derfor ikke fået tilknyttet et opholdsgrundlag. I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen blev gjort opmærksom på, at et udenlandsk barn var født i Danmark dvs. en efterkommer sendte Udlændingestyrelsen et såkaldt børnebrev til forældrene, hvori der stod, at barnet var fritaget for opholdstilladelse, indtil det fyldte 18 år. I tilfælde, hvor et udenlandsk barn ankom til Danmark dvs. en indvandrer fik barnet en 12-måneders opholdstilladelse og samtidig en tilkendegivelse om, at barnet herefter var fritaget for opholdstilladelse, indtil det fyldte 18 år. Først når de pågældende børn fyldte 18 år, blev de meddelt en selvstændig opholdstilladelse. Den manglende registrering af opholdsgrundlag for udenlandske børn under 18 år frem til maj 2000 vedrører dermed både indvandrere og efterkommere. Efter maj 2000: I forbindelse med en ændring af udlændingebekendtgørelsen i maj 2000 blev det indført, at udenlandske børn uanset alder meddeles en egentlig opholdstilladelse. Dette gælder, uanset om barnet fødes i Danmark (er efterkommer) eller ankommer hertil som mindreårig (er indvandrer). Børnene er således alene fritaget for bevis for opholdstilladelse, men ikke for opholdstilladelse i sig selv. Konsekvenser for den statistiske opgørelse af opholdsgrundlag: Reglerne for meddelelse af selvstændig opholdstilladelse til udlændinge under 18 år indebærer, at indvandrere og efterkommere, der enten er kommet til Danmark eller er født i Danmark før maj 2000 og er under 18 år det pågældende år, fra og med 1995, ikke optræder i statistikken over opholdsgrundlag. Omvendt vil mindreårige indvandrere, der er kommet til Danmark fra og med maj 2000 og mindreårige efterkommere født i perioden maj 2000 til januar 2004 indgå i statistikken over opholdsgrundlag på lige fod med indvandrere og efterkommere over 18 år. Kilde: Integrationsministeriet og Danmarks Statistik. Samlet betyder registreringsusikkerhederne før 1995 og forholdene omkring tildeling af opholdsgrundlag til unge udlændinge, at det pr. 1. januar 2004 kun er muligt at bestem- 1 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995. 33

me opholdsgrundlaget for 190.895 indvandrere og efterkommere, svarende til 43,2 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Andelen af indvandrere, hvis opholdsgrundlag er registreret pr. 1. januar 2004, er 49,3 pct., mens kun 23,3 pct. af alle efterkommere har fået tildelt et opholdsgrundlag. En opgørelse over opholdsgrundlaget for de udlændinge, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995, er illustreret ved figur 1.4. Figuren viser det samlede antal udlændinge, der har modtaget opholdstilladelse fra 1. januar 1995 til 1. januar 2004, fordelt på opholdsgrundlag og herkomst. Familiesammenførte udlændinge er opdelt i yderligere to grupper; udlændinge der er familiesammenførte til flygtninge, og udlændinge der er familiesammenførte til andre. Figur 1.4: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i Danmark, pr. 1. januar 2004 1 70.000 60.000 50.000 63.429 59.804 40.000 30.000 21.200 21.672 20.285 20.000 10.000 4.505 0 Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre Indvandrere EU/EØSopholdsbeviser Efterkommere Studie eller erhverv mv. Andet opholdsgrundlag Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995. Ud af de i alt 190.895 indvandrere og efterkommere, for hvilke opholdsgrundlaget er registreret i perioden 1995 til 2004, befinder 63.429 udlændinge sig i Danmark som flygtninge med asyl. Dette svarer til, at hver tredje indvandrer og efterkommer, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995, befinder sig i Danmark på dette opholdsgrundlag. Blandt indvandrerne er det 35,7 pct., mens det blandt efterkommerne er 16,5 pct. Reglerne for tildeling af opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fremgår af faktaboks 1.1. 34

Sammenlagt udgør antallet af familiesammenførte udlændinge registreret i perioden 1995-2004 i alt 81.004 personer. Dermed er denne gruppe med en andel på 42,4 pct. den største relativt betragtet. Ud af de 81.004 familiesammenførte udlændinge er godt hver fjerde blevet familiesammenført til en flygtning. Blandt de udlændinge, hvis opholdsgrundlag er blevet registreret siden 1995, udgør gruppen med EU/EØS-opholdsbevis 11,4 pct., mens gruppen med særligt ærinde i Danmark, eksempelvis studerende, udgør 10,6 pct. Relativt flest efterkommere er familiesammenført til andre. Denne gruppe udgør 34,2 pct. af alle efterkommere, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995. Figur 1.5 viser udviklingen i det procentmæssige forhold mellem antallet af udlændinge i de forskellige kategorier for opholdsgrundlag. Som figuren viser, befinder flertallet af de indvandrere og efterkommere, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995, sig i Danmark som enten flygtninge eller familiesammenførte. Pr. 1. januar 2004 udgør flygtninge og familiesammenførte tilsammen 144.433 udlændinge eller 75,7 pct. af alle udlændinge, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995. Figur 1.5: Udviklingen i bestanden af indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 1996-2004 1 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Studie eller erhverv mv. EU/EØS-opholdsbeviser Familiesammenførte Flygtninge Andet opholdsgrundlag Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995. 35

Mens andelen af udlændinge med flygtningestatus er aftaget siden 1996, er andelen af familiesammenførte vokset. I 1996 havde 47,8 pct. af de udlændinge i Danmark, hvis opholdsgrundlag var registreret siden 1995, baggrund som flygtninge. Denne andel er aftaget til 33,2 pct. i 2004. Omvendt er andelen af familiesammenførte udlændinge vokset til 42,4 pct. i 2004, hvor andelen i 1996 udgjorde 30,6 pct. Den samlede andel af flygtninge og familiesammenførte udlændinge er aftaget med 2,8 procentpoint i perioden 1996 til 2004, mens andelene med EU/EØS-opholdsbevis eller med studiemæssigt eller erhvervsmæssigt ærinde mv. er vokset med henholdsvis 2,0 procentpoint og 2,5 procentpoint fra 1996 til 2004. Figur 1.6: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004 1 70.000 60.000 50.000 63.429 59.804 40.000 30.000 21.200 21.672 20.285 20.000 10.000 4.505 0 Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre Ikke-vestlige lande EU/EØSopholdsbeviser Vestlige lande Studie eller erhverv mv. Andet opholdsgrundlag Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995. Hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark med opholdsgrundlag som flygtning eller familiesammenført er fra ikke-vestlige lande, jf. figur 1.6. 99,8 pct. af udlændinge med opholdsgrundlag som flygtning har oprindelse i et ikke-vestligt land, ligesom 98,8 pct. familiesammenførte til flygtninge er fra et ikke-vestligt land. I gruppen af familiesammenførte til andre er 85,8 pct. fra et ikke-vestligt land. Tabel 1.5 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikkevestlige lande fordelt på registreret opholdsgrundlag pr. 1. januar 2004. Landene er li- 36

Tabel 1.5: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004 1 stet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere med registreret opholdsgrundlag. Familiesammenførte Flygtninge Øvrige I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Irak 7.313 37 % 12.181 61 % 496 2 % 19.990 100 % Bosnien-Hercegovina 1.681 9 % 16.107 89 % 339 2 % 18.127 100 % Tyrkiet 14.466 89 % 92 1 % 1.607 10 % 16.165 100 % Somalia 4.812 35 % 7.918 58 % 899 7 % 13.629 100 % Afghanistan 2.278 25 % 6.608 73 % 164 2 % 9.050 100 % Jugoslavien 2.882 43 % 3.443 51 % 376 6 % 6.701 100 % Libanon 2.262 38 % 3.053 51 % 649 11 % 5.964 100 % Pakistan 3.289 65 % 74 1 % 1.692 33 % 5.055 100 % Kina 1.640 33 % 263 5 % 3.103 62 % 5.006 100 % Iran 1.947 40 % 2.595 54 % 305 6 % 4.847 100 % Øvrige lande 38.434 45 % 11.095 13 % 36.832 43 % 86.361 100 % Alle lande 81.004 42 % 63.429 33 % 46.462 24 % 190.895 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. 1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995. Antallet af familiesammenførte indvandrere og efterkommere er højest blandt personer med tyrkisk baggrund efterfulgt af udlændinge fra Irak og Somalia. Således er 89 pct. af alle tyrkere i Danmark familiesammenførte, mens de tilsvarende andele blandt personer med oprindelse i Irak og Somalia er henholdsvis 37 pct. og 35 pct. Også blandt personer med pakistansk eller jugoslavisk oprindelse er andelen af familiesammenførte høj. Antallet af udlændinge med flygtningestatus er især høj blandt udlændinge med oprindelse i Bosnien-Hercegovina, Irak og Somalia, hvor andelen af flygtninge er henholdsvis 89 pct., 61 pct. og 58 pct. Andelen af udlændinge med flygtningestatus er ligeledes høj blandt udlændinge med oprindelse i Afghanistan eller Iran. 1.6 Opholdstid Der er stor forskel på, hvor længe indvandrergrupper af forskellig oprindelse har opholdt sig i Danmark, jf. figur 1.7. En stor andel af pakistanere, tyrkere, iranere, jugoslavere og libanesere har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år. Derimod har mange indvandrere fra Irak, Bosnien-Hercegovina og Somalia kun opholdt sig i Danmark i en kort årrække. 37

Figur 1.7: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tyrkiet Irak Bosnien- Hercegovina Jugoslavien Libanon Somalia Iran Pakistan Ikke-vestlige lande i alt Alle lande 0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 år Uoplyst Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20. Pakistanere og tyrkere er de indvandrergrupper, der relativt set har opholdt sig længst i Danmark. 55,1 pct. af pakistanerne og 55,0 pct. af tyrkerne har opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Andelen, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er højest for indvandrere fra Libanon. Her har 78,5 pct. en opholdstid på over 10 år. Et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995, hvilket er medvirkende til, at 90,7 pct. af indvandrerne fra Bosnien-Hercegovina har opholdt sig i Danmark i mellem 5 og 10 år. Kortest er opholdstiden relativt set blandt irakere og somaliere. 49,8 pct. af indvandrerne fra Irak har opholdt sig i Danmark i mindre end 5 år. Den tilsvarende andel for somaliske indvandrere er 29,0 pct. 1.7 Naturalisationer Figur 1.8 viser antallet af naturalisationer i en tiårig periode, dvs. antallet af udenlandske statsborgere, som har opnået dansk statsborgerskab ved lov fra folketingsåret 1993/1994 frem til folketingsåret 2002/2003. 2 2 Nogle personer, som er optaget på lovforslag om statsborgerskab, er optaget med den betingelse, at de skal løses fra deres hidtidige statsborgerskab, før de formelt meddeles dansk statsborgerskab. I praksis vil dette dog normalt ske med tiden, og statistikken omfatter derfor også personer, der endnu ikke er løst fra deres tidligere statsborgerskab. 38

Figuren omfatter ikke børn, som har opnået dansk statsborgerskab sammen med deres forældre. Endvidere omfatter figuren ikke udlændinge, som erhverver dansk indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved at afgive erklæring over for et statsamt mv. 3 Figur 1.8: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1994/1995 2003/2004 10.000 9.000 8.000 8.376 8.546 9.378 7.000 6.000 5.000 5.798 4.885 4.000 3.000 2.000 1.000 2.658 3.488 3.393 3.402 2.137 0 1994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 Personer optaget på lovforslag om indfødsret Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontor. Note: Opgørelsen omfatter ikke børn, der har opnået dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, samt udlændinge, som erhverver dansk indfødsret på anden måde. Antallet af årlige naturalisationer er vokset fra 2.658 i folketingsåret 1994/1995 til 9.378 i folketingsåret 2001/2002. Efterfølgende er antallet af naturalisationer aftaget med hele 77,2 pct. fra 2001/2002 til 2002/2003. Dermed var antallet af naturalisationer mere end fire gange lavere i folketingsåret 2002/2003 end i det foregående folketingsår. Fra 2002/2003 til 2003/2004 er antallet af naturalisationer atter vokset, og i 2003/2004 blev 4.885 personer naturaliseret. Faldet fra 2001/2002 til 2002/2003 skal ses i sammenhæng med, at kravene til personer, som vil opnå dansk statsborgerskab, blev skærpet i 2002. De skærpede krav indebærer bl.a., at udlændingen som hovedregel skal have mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at opnå statsborgerskab. For nordiske statsborgere er kravet to år, mens kravet for flygtninge og statsløse er otte år. 3 Tidligere danske og nordiske statsborgere kan under visse betingelser få dansk statsborgerskab gennem statsamtet. 39

Endvidere stilles der bl.a. krav om, at ansøgeren om dansk statsborgerskab skal kunne dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved en prøve svarende til minimum Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6. 1.8 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere Indvandreres og efterkommeres aldersfordeling afviger væsentligt fra aldersfordelingen blandt danskere. Dette fremgår af figur 1.9 og 1.10, der viser alders- og kønsfordelingen for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Blandt indvandrere er andelen af 15 til 49-årige højere end blandt danskere. Mens 45,7 pct. af alle danskere er i alderen 15-49 år, udgør andelen blandt indvandrere 67,8 pct. Omvendt er andelen af personer i de unge aldersklasser lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppen omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som børn. Andelen af personer over 55 år er ligeledes lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Gruppen af indvandrere er dermed karakteriseret ved en høj andel af personer i den erhvervsaktive alder. Blandt indvandrere er kønsfordelingen noget skæv i de midterste aldersintervaller. Her udgør andelen af mænd i alderen 35-44 år 24,3 pct., mens andelen af kvinder er 20,7 pct. Omvendt er andelen af kvindelige indvandrere i alderen 20-34 år højere end andelen af mandlige indvandrere i samme aldersgruppe. 40

Figur 1.9: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar 2004 70 årige og derover Kvinder 65-69 årige Mænd 60-64 årige 55-59 årige 50-54 årige 45-49 årige 40-44 årige 35-39 årige 30-34 årige 25-29 årige 20-24 årige 15-19 år ig e 10-14 år ig e 5-9 årige 0-4 årige 15% 10% 5% 0% 5% 10% 15% Indvandrere Procent af befolkningen Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 41

Blandt efterkommere er der en betydelig overvægt af børn og unge, mens der er meget få efterkommere over 30 år, jf. figur 1.10. Figur 1.10: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar 2004 70 årige og derover Kvinder 65-69 årige Mænd 60-64 årige 55-59 årige 50-54 årige 45-49 årige 40-44 årige 35-39 årige 30-34 årige 25-29 årige 20-24 årige 15-19 år ig e 10-14 år ig e 5-9 årige 0-4 årige 35% 25% 15% 5% 5% 15% 25% 35% Efterkommere Procent af befolkningen Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 42

84.782 efterkommere svarende til 81,3 pct. af alle efterkommere er under 20 år, og 87,7 pct. er under 25 år. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er de tilsvarende andele 87,6 pct. og 94,0 pct. Den høje andel af efterkommere under 20 år svarer til, at 6,5 pct. af hele befolkningen i Danmark i alderen 0-19 år er efterkommere. Medregnes indvandrerne i alderen 0-19 år, består 9,9 pct. af befolkningen i Danmark under 20 år af indvandrere og efterkommere. Dette skal ses i forhold til, at antallet af indvandrere og efterkommere udgør 8,2 pct. af hele befolkningen i Danmark. 1.9 Udlændinges ægteskabsmønstre Sidste års årbog om udlændinge i Danmark indeholdt en omfattende analyse af udlændinges ægteskabsmønstre. Analysen fokuserede særligt på ægtefællers nationalitetsbaggrund og på alder for indgåelse af ægteskab. Samtidig undersøgtes bl.a., hvorvidt stramninger i familiesammenføringsregler har påvirket antallet af indgåede ægteskaber mellem indvandrere og efterkommere i Danmark og personer bosat i udlandet. Folketinget vedtog i forsommeren 2002 regeringens forslag til ændring i udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002). Lovændringerne indebar bl.a., at reglerne for ægtefællesammenføring blev skærpet på en række punkter. Bl.a. blev der som et led i regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber indført en generel forhøjelse af alderskravet i forbindelse med ægtefællesammenføring fra 18 år til 24 år. Baggrunden for indførelsen af 24-års-reglen er, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje. Formålet med lovændringen var således at modvirke ægteskaber, som indgås mod de unges eget ønske. Ud over 24-års-reglen vedtog folketinget også andre stramninger af udlændingeloven. Bl.a. blev der indført en generel bestemmelse om, at der ikke kan gives ægtefællesammenføring, hvis det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. Endvidere blev der indført et krav om, at ægteparrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land. Dette tilknytningskrav er blevet ændret ultimo 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Ændringen indebærer, at der ikke skal stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der fra barnsben har boet uafbrudt i Danmark i mindst 28 år. Endvidere indebærer den nye lov, at det anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge ægtefællers ønske, hvis ægtefællerne er nærtbeslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familien, nu taler for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge par- 43

ters eget ønske. Se faktaboks 1.2 for en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælle til Danmark. Faktaboks 1.2: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet De overordnede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark er følgende: Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. Ægteskabet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Der skal dog ikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i mindst 28 år eller er kommet til Danmark som mindre barn og har haft sin opvækst og mindst 28 års uafbrudt ophold her i landet. Den herboende ægtefælle skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på 53.096 kr. pr. 1. januar 2004 til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. Der herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i en periode på et år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives. Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse. Kilde: Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, 2003 samt Lov om ændring af udlændingeloven, lov nr. 1204 af 27. december 2003. I denne årbog følges op på sidste års analyser af lovændringernes betydning for udlændinges ægteskabsmønstre. Eftersom lovændringerne, der trådte i kraft 1. juli 2002, alene havde haft virkning i en periode på seks måneder ved opgørelsen sidste år, var det kun muligt at betragte og sammenligne første og andet halvår af 2002. I denne årbog er datagrundlaget noget bedre, idet der nu indgår tal for hele 2003, og det er efterhånden muligt at danne sig et billede af lovændringernes betydning på lidt længere sigt. Afsnittet består af to dele. Først præsenteres det generelle billede af udlændinges ægteskabsmønstre i Danmark i 2003, hvor antallet af udlændinge, der er blevet viet i 2003, opgøres, og køns- og aldersfordelingerne ved indgåelse af ægteskab beskrives. I forlængelse heraf beregnes en gennemsnitlig vielsesalder for personer, der har indgået ægteskab i 2003. I andet delafsnit ses nærmere på udviklingen i antallet af viede personer fra 2001 til 2003, hvor de nye regler er trådt i kraft. I særlig grad rettes fokus mod indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Det må forventes, at stramningerne i familiesammenføringsreglerne vil påvirke beslutningen om at blive gift med en person bosat i udlandet, og udviklingen i antallet af per- 44

soner, der bliver gift med en person bosat i udlandet, kan dermed give en indikation af, hvorvidt stramningerne i familiesammenføringsreglerne har haft en effekt for udlændinges ægteskabsmønstre. Det skal dog understreges, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne alene berører muligheden for ægtefællesammenføring, men ikke begrænser personers mulighed for at blive gift. Ægtefællesammenføringsreglerne kan dermed kun påvirke beslutningen om at blive gift med en person bosat i udlandet. I andet delafsnit indgår ligeledes en opgørelse over køns- og aldersfordeling, ligesom udviklingen i antallet og andelen af indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet blandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande præsenteres. I visse opgørelser differentieres mellem personer under 24 år og personer på 24 år eller derover for herigennem at belyse en mulig effekt af 24-års-reglen. For hele afsnittet gælder endelig, at det er antallet af viede personer og ikke antallet af vielser, der indgår i undersøgelserne. 4 Samtidig opgøres samtlige viede inden for et enkelt år, og ikke blot personer, der indgår ægteskab for første gang. Ægteskabsmønstre blandt udlændinge i Danmark 2003 I 2003 er i alt 65.556 personer i Danmark blevet gift, jf. tabel 1.6. Heraf er 93,0 pct. danskere, 2,6 pct. indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4,5 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Bortset fra gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen af personer inden for de respektive grupper, der er blevet gift i 2003, tæt på andelen på landsplan. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er i lidt mindre grad blevet gift i 2003, end gruppens størrelse i befolkningen tilsiger. Kun 0,5 pct. af alle efterkommere fra ikkevestlige lande blev gift i 2003. Denne lavere frekvens kan bl.a. forklares med alderssammensætningen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor godt tre ud af fire er under 15 år i 2004, jf. afsnit 1.8. 4 Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at såfremt en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, så vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. 45

Tabel 1.6: Personer, der er blevet gift i 2003, fordelt på herkomst og køn Danskere 30.849 (1,3 %) Indvandrere fra vestlige lande 766 (1,5 %) Efterkommere fra vestlige lande 81 (1,1 %) Indvandrere fra ikke-vestlige lande 1.352 (1,2 %) Efterkommere fra ikke-vestlige lande 188 (0,4 %) I alt 33.236 (1,2 %) Mænd Kvinder I alt 30.111 (1,2 %) 746 (1,2 %) 84 (1,2 %) 1.124 (1,0 %) 255 (0,6 %) 32.320 (1,2 %) 60.960 (1,2 %) 1.512 (1,3 %) 165 (1,1 %) 2.476 (1,1 %) 443 (0,5 %) 65.556 (1,2 %) Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk, Bef3, samt særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Tallene i parentes angiver antallet af personer, der er blevet gift i 2003, i procent af folketallet i den respektive gruppe pr. 1. januar 2003. Figur 1.11 viser den procentvise aldersfordeling for gruppen af danskere og udlændinge fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2003. Figuren viser, at udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt bliver gift i en tidligere alder i 2003 end udlændinge fra vestlige lande og danskere. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab 25 år. Den hyppigste vielsesalder blandt danskere og udlændinge fra vestlige lande er henholdsvis 29 år og 30 år. 46

Figur 1.11: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere samt danskere, der er blevet gift i 2003 9% 8% 7% 25 år 29 år 30 år 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 13 år 23 år 33 år 43 år 53 år 63 år 73 år 83 år 93 år Danskere Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel 1.7 viser gennemsnitsalderen for personer, der er blevet gift i 2003, fordelt på herkomst og køn. Som tabellen viser, er gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskab i 2003 lavere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt henholdsvis danskere og udlændinge fra vestlige lande. Tabel 1.7: Den gennemsnitlige vielsesalder for personer, der er blevet gift i 2003, fordelt på herkomst og køn Mænd Kvinder I alt Danskere 37,1 34,7 35,9 Indvandrere fra vestlige lande 38,1 35,4 36,8 Efterkommere fra vestlige lande 36,7 33,2 34,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 34,0 29,5 32,0 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 25,1 23,2 24,0 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk, Bef3, samt særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Den gennemsnitlige vielsesalder omfatter alle vielser og ikke kun førstegangsvielser. Den gennemsnitlige vielsesalder for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande afviger ikke meget fra den gennemsnitlige vielsesalder for danskere. I 2003 er indvandrere 47

og efterkommere fra vestlige lande i gennemsnit blevet gift i en alder af henholdsvis 36,8 år og 34,9 år, mens den gennemsnitlige vielsesalder blandt danskere er 35,9 år. Derimod er den gennemsnitlige alder for indgåelse af ægteskab for indvandrere fra ikkevestlige lande noget lavere, nemlig 32,0 år, mens vielsesalderen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande kun er 24,0 år i gennemsnit. For alle befolkningsgrupper er den gennemsnitlige vielsesalder lavere for kvinder end for mænd. Størst er den gennemsnitlige aldersforskel mellem kvindelige og mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2003, hvor aldersforskellen udgør 4,5 år. Den tilsvarende aldersforskel mellem danske kvinder og mænd ved indgåelse af ægteskab er 2,4 år. Den lavere gennemsnitlige vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande end blandt danskere kan skyldes, at deres aldersprofil generelt er væsentlig anderledes end danskeres. Især blandt efterkommere er andelen af unge langt højere end blandt danskere, hvilket kan have en direkte effekt på den gennemsnitlige alder for indgåelse af ægteskab i denne gruppe. Derudover kan den lavere gennemsnitlige vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forklares med, at de har en anden kulturel baggrund og andre traditioner og normer end danskere, som kan tilsige, at flere gifter sig i en tidligere alder. Endvidere lever danskere ofte sammen i parforhold, før de indgår ægteskab. Endelig vil skilsmissefrekvensen kunne påvirke den gennemsnitlige vielsesalder. Bliver danskere i højere grad end indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skilt og gift igen, vil dette tilsige en højere gennemsnitlig vielsesalder blandt danskere. Integrationsministeriet har tidligere fået udarbejdet en opgørelse over skilsmissefrekvenser pr. 1. januar 2003 blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande 5 bosat i Danmark, der i 1995 eller i 1997 blev gift med en person bosat i udlandet. Opgørelsen viser, at 9,7 pct. af de personer, der indgik ægteskab med en person bosat i udlandet i 1995, blev skilt efter fire år eller mere. I 1997 var andelen 8,2 pct. Til sammenligning var skilsmissefrekvenserne efter mindst fire års ægteskab for hele befolkningen 11,4 pct. for ægteskaber indgået i 1995 og 6,6 pct. for ægteskaber indgået i 1997. Det kan derfor ikke konkluderes, at skilsmissefrekvensen efter mindst fire års ægteskab for indvandrere og 5 I årbogens Indledning findes en uddybning af forskellen mellem betegnelserne tredjelande og ikke-vestlige lande. 48

efterkommere, der gifter sig med en person bosat i udlandet, adskiller sig væsentligt fra befolkningens gennemsnitlige skilsmissefrekvens. Ægteskabsmønstre før og efter ændringer af familiesammenføringsreglerne Tabel 1.8 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i henholdsvis 2001 og 2003, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet. Tabel 1.8: Indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2001 og 2003, fordelt på ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt 2001 2003 2001 2003 2001 2003 Personer Person bosat i udlandet 2 1.533 783 1.019 479 2.552 1.262 Indvandrer 3 336 394 369 442 705 836 Efterkommer 3 94 121 65 98 159 219 Dansker 3 253 242 399 360 652 602 I alt 2.216 1.540 1.852 1.379 4.068 2.919 Procent Person bosat i udlandet 2 69,2 % 50,8 % 55,0 % 34,7 % 62,7 % 43,2 % Indvandrer 3 15,2 % 25,6 % 19,9 % 32,1 % 17,3 % 28,6 % Efterkommer 3 4,2 % 7,9 % 3,5 % 7,1 % 3,9 % 7,5 % Dansker 3 11,4 % 15,7 % 21,5 % 26,1 % 16,0 % 20,6 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser. Fra 2001 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har indgået ægteskab med en person bosat i udlandet, faldet markant. I 2001 blev 2.552 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet er faldet til 1.262 personer i 2003. Dette svarer til et fald på 50,5 pct. Den kraftige reduktion indikerer, at der er en sammenhæng mellem antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person fra udlandet, og de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark. 49

Den markante reduktion af vielser med personer bosat i udlandet fra 2001 til 2003 indebærer, at også andelen af indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, er faldet betydeligt. I 2001 blev 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab dette år, gift med en person bosat uden for Danmark. I 2003 er denne andel faldet til 43,2 pct. Endvidere fremgår det af tabellen, at mandlige udlændinge fra ikke-vestlige lande i større udtrækning gifter sig med en person bosat i udlandet end kvindelige udlændinge fra ikke-vestlige lande. Således indgår godt halvdelen af mændene ægteskab med en person bosat i udlandet, mens det samme alene gør sig gældende for hver tredje af kvinderne i 2003. I stedet for at gifte sig med en person, der ikke er bosat i Danmark, gifter flere udlændinge fra ikke-vestlige lande sig i 2003 med indvandrere og efterkommere her i landet. Fra 2001 til 2003 er antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har indgået ægteskab med en indvandrer, vokset fra 705 til 836 personer eller med 18,6 pct. i forhold til 2001. Stigningen i antallet, der gifter sig med en efterkommer, er 37,7 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af, at det samlede antal personer fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift, er faldet med 28,2 pct. fra 2001 til 2003, hvilket fortrinsvis kan forklares med, at færre er blevet gift med en person bosat i udlandet. Det betydelige fald i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der gifter sig med en person bosiddende uden for Danmark, indikerer, at der er sket en ændring i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringen i 2002. Der kan dog også være andre faktorer end familiesammenføringsregler, der påvirker udlændinges ægteskabsmønstre, eksempelvis familiehensyn, normer og værdier. Det kan dog ikke afvises, at der har fundet en vis hamstring sted i 2001, hvor der var en del debat om familiesammenføringsreglerne. Dermed kan det ikke udelukkes, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bliver gift med en person bosat i udlandet, er særlig højt i 2001. Ud over at reducere antallet og andelen af vielser med en person bosat i udlandet kan det formodes, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne, herunder indførelsen af 24-års-reglen, har forøget vielsesalderen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det vil derfor være relevant at betragte udviklingen i den gennemsnitlige alder og den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bliver gift med en person i udlandet. 50

Tabel 1.9 viser gennemsnitsalderen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2001 og 2003, opdelt på ægtefællens baggrund. Som tabellen viser, er den gennemsnitlige vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande steget fra 30,3 år i 2001 til 30,8 år i 2003. I 2003 er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande således gennemsnitligt omkring et halvt år ældre ved indgåelse af ægteskab end i 2001. Tabel 1.9: Gennemsnitsalder for indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2001 og 2003, fordelt på ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt 2001 2003 2001 2003 2001 2003 Person bosat i udlandet 2 32,9 34,2 26,5 26,9 30,4 31,4 Indvandrer 3 31,3 31,5 27,1 27,3 29,1 29,3 Efterkommer 3 24,6 25,0 22,2 22,6 23,6 24,0 Dansker 3 33,8 35,3 32,4 33,1 32,9 34,0 I alt 32,4 32,9 27,7 28,3 30,3 30,8 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. Note: Til den beregnede gennemsnitsalder er lagt ½ år for at korrigere for, at ikke alle fødes 1. januar. Fra 2001 til 2003 er den gennemsnitlige vielsesalder steget mest for de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en dansker. I 2003 giftede udlændige fra ikke-vestlige lande sig i gennemsnit 1,1 år senere, når ægteskabet er indgået med en dansker. Næsten lige så meget er den gennemsnitlige vielsesalder steget ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet, hvor den gennemsnitlige vielsesalder således er steget med 1,0 år i forhold til 2001. Endvidere er den gennemsnitlige vielsesalder ved indgåelse af ægteskab med enten en indvandrer eller en efterkommer også steget en smule. Lavest er den gennemsnitlige alder ved indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en efterkommer i 2003. Her er gennemsnitsalderen 24,0 år og således 10,0 år lavere end ved ægteskab med en dansker. Dette skyldes som tidligere nævnt bl.a., at andelen af yngre efterkommere er relativ høj, jf. afsnit 1.8. 51

Opgørelserne over vielsesadfærden blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande inkluderer samtlige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har indgået ægteskab i 2001 og i 2003, og ikke blot udlændinge fra ikke-vestlige lande, der indgår ægteskab for første gang. I beregningen af den gennemsnitlige vielsesalder indgår således også en del ældre personer, hvilke ikke berøres af 24-års-reglen. Derfor er det relevant ligeledes at inddrage den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet, idet ændringerne af ægtefællesammenføringsreglerne og herunder indførelsen af 24-års-reglen dermed vil træde tydeligere frem. Den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet var i 2001 20 år. I 2003 er den tilsvarende alder steget til 25 år, jf. figur 1.12. Figuren illustrerer aldersfordelinger blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med en person bosat i udlandet i 2001 og 2003. Figur 1.12: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der blev gift med en person bosat i udlandet 2, 2001 og 2003 7% 6% 5% 24 år 4% 3% 2% 1% 0% 12 år 15 år 18 år 21 år 24 år 27 år 30 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år 51 år 54 år 57 år 60 år 63 år 66 år 69 år 72 år 75 år 78 år 2001 2003 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001 og 1. januar 2003. Den markante stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder 52

især 24-års-reglen, kan have påvirket beslutningen om indgåelse af ægteskab. Denne indikation bekræftes ved en sammenligning af udviklingen i den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med henholdsvis en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Ved indgåelse af ægteskab med en indvandrer er den hyppigste vielsesalder 20 år og 24 år i 2001, mens den hyppigste vielsesalder i 2003 er 26 år. Ved indgåelse af ægteskab med en efterkommer er den hyppigste vielsesalder 22 år både i 2001 og i 2003. For indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en dansker, er den hyppigste vielsesalder vokset fra 28 år i 2001 til 29 år i 2003. Dermed er den hyppigste vielsesalder vokset mest blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet. Hvorvidt 24-års-reglen er (en del af) forklaringen på adfærdsændringerne, kan tydeliggøres ved en opdeling af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet i 2001 og 2003, i to aldersgrupper omfattende henholdsvis personer under 24 år og personer, der er fyldt 24 år. En sådan opgørelse er givet ved figur 1.13. Figur 1.13: Andelen og antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 1, der er blevet gift med en person bosat i udlandet 2 i 2001 og 2003, fordelt på køn og alder 100% 80% 60% 1.209 664 491 268 1.700 932 40% 20% 0% 528 211 852 330 324 119 Mænd 2001 Mænd 2003 Kvinder 2001 Kvinder 2003 Køn i alt 2001 Køn i alt 2003 Under 24 år 24 år eller derover Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Værdierne i søjlerne angiver det absolutte antal personer. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 53

I figur 1.13 ses, at der er sket en aldersforskydning blandt indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Ud af samtlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet i 2003, er 26,1 pct. under 24 år. I 2001 var den tilsvarende andel 33,4 pct. Den faldende andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bliver gift med en person bosat i udlandet i en alder under 24 år, indikerer således, at 24-årsreglen ved ægtefællesammenføring har betydning for unge udlændinges ægteskabsmønstre. Figuren viser endvidere, at det især er mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der bliver gift med en person bosat i udlandet. Således er 783 mænd mod 479 kvinder blevet gift med en person i udlandet i 2003. Omvendt er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd under 24 år ved indgåelse af ægteskab med en person fra udlandet. Ikke desto mindre er både andelen af kvindelige og mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 24 år, der er blevet gift med en person fra udlandet, reduceret markant fra 2001 til 2003. Blandt mændene er andelen faldet fra 21,1 pct. i 2001 til 15,2 pct. i 2003, mens andelen blandt kvinderne er faldet fra 51,8 pct. i 2001 til 44,0 pct. i 2003. I figur 1.14 er vist andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er henholdsvis under og over 24 år, og som er blevet gift med enten en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. 54

Figur 1.14: Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande 1 i alderen under 24 år eller 24 år og derover, der er blevet gift i 2001 og 2003, fordelt på ægtefællens baggrund 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10 % 0% 32,9% 39,2% 56,6% 56,9% 67,1% 60,8% 43,4% 43,1% 2001: Under 24 år 2003: Under 24 år 2001: 24 år eller derover 2003: 24 år eller derover Gift med en person bosat i udlandet Gif t med en person bosat i Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. Som figuren tydeligt viser, er andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, faldet markant jf. tabel 1.9. Dette gælder for såvel indvandrere og efterkommere under 24 år som for indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover. Størst er reduktionen dog for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 24 år. Her er andelen 43,4 pct. i 2003 mod 67,1 pct. i 2001. Dette svarer til en reduktion på 23,7 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på 24 år eller derover udgør 17,7 procentpoint. Denne aftagende andel af udlændinge fra ikke vestlige lande under 24 år, der gifter sig med en person fra udlandet, indikerer ligeledes, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne, herunder især 24-års-reglen, har betydning for, hvorvidt udlændige gifter sig med en person bosat i udlandet. Den faldende andel af udlændinge på 24 år eller derover, der gifter sig med en person i udlandet, tyder samtidig på, at ikke kun 24-årsreglen, men også andre af de gennemførte stramninger i udlændingeloven, har haft betydning. Tabel 1.10 viser andelen af udlændige fra ikke-vestlige lande i de to aldersgrupper, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, fordelt på udvalgte lande. Landene er 55

listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2004 fra det pågældende oprindelsesland. Tabel 1.10: Andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande 1, der er blevet gift i 2001 og 2003, som blev gift med en person bosat i udlandet 2, fordelt på den herboendes alder Under 24 år 24 år og derover 2001 2003 2001 2003 Tyrkiet 67,8 % 43,3 % 62,1 % 50,2 % Bosnien-Hercegovina 44,3 % 23,8 % 54,4 % 26,6 % Libanon 82,7 % 50,0 % 77,5 % 43,6 % Pakistan 76,7 % 47,2 % 67,5 % 63,4 % Irak 73,7 % 46,6 % 80,8 % 57,9 % Jugoslavien 80,0 % 58,9 % 59,9 % 52,9 % Somalia 90,7 % 71,4 % 88,2 % 67,5 % Øvrige ikke-vestlige lande 52,8 % 37,6 % 53,3 % 36,4 % Alle ikke-vestlige lande 67,1 % 43,4 % 60,8 % 43,1 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003. 2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 2001 og 1. januar 2003. Note: Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Blandt pakistanere, tyrkere og jugoslavere er andelen, der er blevet gift med en person bosat uden for Danmark, faldet mest for personer under 24 år. Dette kunne indikere, at 24-års-reglen navnlig har haft betydning for netop disse grupper. For personer med oprindelse i Bosnien-Herzegovina, Libanon, Irak og Somalia er andelen af personer under 24 år, der er blevet gift med en person fra udlandet, ligeledes faldet markant fra 2001 til 2003. Men også personer i alderen 24 år og derover har i mindre grad giftet sig med en person fra udlandet i 2003. Dette tyder på, at både 24-års-reglen og andre stramninger af ægtefællesammenføringsreglerne har påvirket disse gruppers adfærd i forbindelse med ægteskabsindgåelse. Samlet betragtet er der flere forhold, der antyder, at de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark, herunder 24-års-reglen, har ændret ægteskabsmønstrene blandt mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Især det forhold, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person fra udlandet, er faldet væsentligt, styrker formodningen om, at de nye regler påvirker ægteskabsmønstrene. 56

Endvidere viser den markante vækst i den hyppigste vielsesalder fra 20 år i 2001 til 25 år i 2003 for personer, der gifter sig med en person bosat i udlandet, at mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande nu indgår ægteskab i en senere alder, end før den nye udlændingelov trådte i kraft den 1. juli 2002. Det bemærkes i den forbindelse, at 24-års-reglen som nævnt blev indført ud fra den betragtning, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå ægteskab mod sin vilje. 1.10 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere I dette afsnit belyses den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i Danmark. Først illustreres fordelingen via et landkort, hvorefter de ti kommuner med den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande angives. Endvidere er der udarbejdet en statistisk analyse af udviklingen i fordelingen af indvandrere og efterkommere mellem kommunerne. Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem danske kommuner er meget skæv, jf. figur 1.15. Figuren viser antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i procent af kommunernes befolkning. Flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i hovedstadsområdet og i de største bykommuner. Årsagen hertil er primært, at mange indvandrere, der kom til Danmark, før integrationsloven trådte i kraft, bosatte sig i netop disse geografiske områder. I dag har i alt 108 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på under 2 pct., i 106 kommuner er andelen 2 til 3,99 pct., i 48 kommuner er andelen 4 til 9,99 pct., og 9 kommuner har en befolkningsandel på over 10 pct. 57

Figur 1.15: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2004 0,0-2,2 2,3-3,6 3,7-6,3 6,4-8,1 8,2-24,1 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef1A. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. Tabel 1.11 viser de ti kommuner, hvor befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er størst i 2004. Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Samme tre kommuner havde også 58

relativt flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 1995. Andelen er vokset mest i Brøndby Kommune, der har oplevet en tilvækst på 8,0 procentpoint siden 1995. Tabel 1.11: De ti kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004 0-15-årige udlændinge fra ikkevestlige lande som andel af alle 0-15-årige i kommunen Udlændinge fra ikke-vestlige lande som andel af kommunens samlede indbyggertal Kommune 1995 2004 1995 2004 Ishøj 29,3 % 33,8 % 17,5 % 24,0 % Brøndby 21,9 % 30,8 % 11,8 % 19,8 % Albertslund 21,4 % 26,4 % 13,6 % 18,9 % Høje-Taastrup 17,2 % 20,9 % 9,5 % 14,1 % København 19,2 % 24,5 % 8,9 % 13,5 % Karlebo 14,7 % 18,8 % 9,1 % 13,5 % Farum 12,4 % 13,8 % 7,9 % 11,1 % Herlev 11,6 % 15,6 % 6,7 % 10,9 % Hvidovre 11,3 % 14,6 % 6,4 % 10,1 % Rødovre 8,9 % 15,2 % 4,7 % 9,6 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef1A. Tabellen viser endvidere andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 16 år som andel af alle 0-15-årige i hver af de ti kommuner med relativt flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Højest er andelen igen i Ishøj Kommune, hvor mere end hver tredje af alle 0-15-årige i 2004 er udlændinge fra ikkevestlige lande. Blandt de i tabellen nævnte kommuner er andelen af indvandrere og efterkommere under 16 år vokset relativt mest i Brøndby Kommune. Her er andelen steget med 8,9 procentpoint fra 1995 til 2004. En hyppigt anvendt metode til måling af uligheden i fordelinger er beregning af Ginikoefficienten. I forhold til fordelingen af udlændinge mellem danske kommuner vil Ginikoefficienten med et enkelt tal beskrive forskellen mellem den faktiske fordeling af udlændinge og en helt ligelig fordeling af udlændinge. Med andre ord angiver Ginikoefficienten, hvor meget der skal omfordeles for at opnå en helt ligelig fordeling. Er Ginikoefficienten lig med 1, svarer det til, at alle udlændinge er placeret i én enkelt kommune. Omvendt angiver en Ginikoefficient lig med 0, at antallet af udlændinge er fuldstændig ligeligt fordelt mellem kommunerne i forhold til kommunernes indbyggertal. 59

Figur 1.16: Ginikoefficienter for fordelingen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem kommunerne i forhold til kommunernes indbyggertal, 1990-2004 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef1A. Figur 1.16. illustrerer udviklingen i Ginikoefficienter for perioden 1990 til 2004. Koefficienterne er beregnet på baggrund af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i procent af indbyggertallet i hver kommune. 6 Som figuren viser, er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fordelt mere ligeligt mellem kommunerne fra 1990 til 2004. Mens Ginikoefficienten i 1990 udgjorde 0,57 ligger den i 2004 på 0,37. Dette svarer til en reduktion på 20 procentpoint. Især er fordelingen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet mere lige fra 1995 til 1996, hvor koefficienten falder fra 0,58 til 0,48. En del af forklaringen på denne reduktion kan være den markante tilflytning af flygtninge fra især Bosnien-Hercegovina i midten af 1990 erne. I den forbindelse blev der vedtaget en lov, der betød, at kommunerne kunne overtage ansvaret for flygtninge fra det tidligere Jugoslavien umiddelbart efter meddelt opholdstilladelse. Loven trådte i kraft den 26. april 1996. 60 kommuner 6 Ginikoefficienten er her defineret som værende gennemsnittet af summen af forskelle mellem ethvert muligt par af observationer divideret med den gennemsnitlige observationsstørrelse. Ginikoefficienten kan derfor ud- n n 1 i= 1 j= 1 xi x j trykkes ved formlen: G =, hvor G er Ginikoefficienten, x i er observationen (andelen af 2 2 n x indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande) i kommune i, n er antallet af kommuner og x er et uvægtet gennemsnit af observationer i kommunerne. Se bl.a. Damgaard og Weiner, Describing inequality in plant size or fecundity, The Ecological Society of America. Ecology 81(4 2000), side 1139-1142 for en uddybning af metoden. 60

valgte at benytte sig af denne mulighed, hvilket har forøget den geografiske spredning af udlændinge. Også i perioden 1999 til 2004 er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i procent af befolkningen i kommunerne blevet væsentligt mere ligeligt fordelt mellem kommunerne. Den mest nærliggende forklaring herpå er, at integrationsloven fra 1999 fastsætter regler for fordeling af nyankomne flygtninge mellem landets 271 kommuner for herigennem at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge. 7 Også andre forhold kan være af betydning for udlændinges geografiske placering, bl.a. familiemæssig tilknytning, kulturelle bånd, fertilitet mv. I kapitel 3 om kommunernes integrations- og repatrieringsindsats ses bl.a. nærmere på boligplaceringen af flygtninge, og i kapitel 4 behandles emnet udsatte boligområder. 1.11 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Danmarks Statistik udarbejder årligt en række fremskrivninger over udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætninger om en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring, udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed) og dødelighed mv. De her præsenterede fremskrivninger, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, bygger på forudsætninger, der fremgår af faktaboks 1.3. 7 De boligplacerede flygtninge kan som hovedregel ikke modtage introduktionsydelse og deltage i et introduktionsprogram, såfremt de fraflytter den kommune, de er blevet boligplaceret i under den treårige introduktionsperiode. Dette gælder ikke, såfremt den kommune, som den pågældende flytter til, accepterer at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Kommunen skal overdrage ansvaret, hvis væsentlige grunde taler herfor. 61

Faktaboks 1.3: Forudsætninger for Danmarks Statistiks fremskrivninger Fertilitet: For både kvinder med dansk oprindelse samt indvandrer- og efterkommerkvinder fra vestlige lande forudsættes en stigende fertilitet fra 1,72 i 2004 til 1,85 i 2030. For indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes en aftagende fertilitet fra 2,4 i 2004 til 2,1 i 2030. Fertiliteten for efterkommerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes at falde fra 2,1 i 2004 til 1,9 i 2030. Fertiliteten er konstant fra 2030 frem til 2049 for alle tre grupper. Overgangshyppigheder: Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af danskere. Indvandrere fra vestlige lande: 63,8, indvandrere fra ikke-vestlige lande: 15,7, efterkommere fra vestlige lande: 95,6 og efterkommere fra ikke-vestlige lande: 91,3. Dødelighed: Mænd: En stigning i middellevetiden fra 74,9 år i 2004 til 81 år i 2049. Kvinder: En stigning i middellevetiden fra 79,5 år i 2004 til 84 år i 2049. Indvandring: Indvandringen af personer med dansk oprindelse forudsættes at være på 20.000 personer i 2004. Den årlige indvandring af personer fra vestlige lande forudsættes at stige støt fra 12.000 personer i 2004 til 14.000 personer i 2010. Herefter stiger indvandringen støt til 17.000 personer i 2030. Den årlige indvandring af personer fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige støt fra 12.000 personer i 2004 til 14.000 personer i 2030. Der er ikke lavet særskilte forudsætninger for indvandring af efterkommere fra vestlige lande, da indvandringen er meget lille. Den årlige indvandring af efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stige fra 750 personer i 2004 til 1.300 personer i 2030. Det sidstnævnte niveau holdes konstant frem til 2050 for alle grupper. Udvandringshyppigheder: Der forudsættes en jævn stigning på 0,5 pct. årligt i udvandringshyppighederne for alle grupperne indtil 2030, hvorefter de holdes konstante i resten af fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2004, www.statistikbanken.dk, Prog7A. De største usikkerheder i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerne om fertilitet og vandringer. For danskere, indvandrere fra vestlige lande og efterkommere fra vestlige lande er fertiliteten næsten den samme og har bevæget sig omkring 1,7 de seneste år. Derimod er der større udsving i fertiliteten blandt indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikke-vestlige lande. I perioden 1993 til 2003 er den samlede fertilitet for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande faldet fra 3,41 til 2,51, og fertiliteten forventes at falde til 2,40 i 2004. Også fertilitetstallene for efterkommere fra ikke-vestlige lande har varieret en del, hvilket skyldes, at antallet af kvinder mellem 15 og 50 år i denne gruppe stadig er lille. I 2002 var fertiliteten blandt efterkommerkvinder fra ikkevestlige lande 1,71, mens fertiliteten i 2003 var 2,17. For 2004 forventes en fertilitet på 2,10. Ændringerne i fertiliteten blandt indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikke- 62

vestlige lande vil derfor bidrage til nogen usikkerhed om udviklingen i fertiliteten og derfor også i det samlede befolkningstal fremover. I befolkningsfremskrivningerne er der taget højde for den faldende indvandring bl.a. som følge af stramningerne i udlændingepolitikken. Det har betydet, at antallet af indvandrede fra ikke-vestlige lande i 2003 var godt 12.000 sammenlignet med et gennemsnitligt tal på over 15.000 i de foregående 5 år. Hvordan indvandringen udvikler sig fremover, vil afhænge af mange forskellige økonomiske og politiske faktorer. Samlet set bør fremskrivningernes resultater derfor fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden man ser. Som det fremgår af tabel 1.12, vil hele befolkningen i Danmark i henhold til Danmarks Statistiks fremskrivninger vokse fra 5.397.640 personer i 2004 til 5.458.863 personer i 2050. Dette er en stigning på 1,1 pct. Mens antallet af danskere falder med 6,1 pct. frem til 1. januar 2050, vokser både antallet af udlændinge fra vestlige lande og fra ikkevestlige lande. Dermed udgør andelen af danskere 85,2 pct. af befolkningen i 2050 mod 91,8 pct. i 2004, hvilket er en reduktion på 6,6 procentpoint. Tabel 1.12: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2004, 2014 og 2050 2004 2014 2050 Personer Hele befolkningen 5.397.640 5.483.785 5.458.863 Danskere 4.955.604 4.929.214 4.653.073 Udlændinge fra vestlige lande 128.960 144.480 180.845 Udlændinge fra ikke-vestlige lande 313.076 410.091 624.945 Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 91,8 % 89,9 % 85,2 % Udlændinge fra vestlige lande 2,4 % 2,6 % 3,3 % Udlændinge fra ikke-vestlige lande 5,8 % 7,5 % 11,4 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7A. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vokser med 0,9 procentpoint for at udgøre 3,3 pct. af befolkningen i 2050. En noget større stigning vil finde sted blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige, hvis andel af befolkningen stige fra 5,8 pct. i 2004 til 11,4 pct. i 2050. Dette er omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i 2004. Samlet forudsiger prognosen dermed, 63

at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vil udgøre 14,8 pct. af befolkningen i 2050. Dette svarer til ca. hver syvende person i Danmark. Inden for de næste 10 år forudsiger prognosen ligeledes en vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Fra 2004 til 2014 vil antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blive forøget med 97.015 personer svarende til en stigning på 31,0 pct. Dermed vil andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande udgøre 7,5 pct. af befolkningen i 2014. Generelt har indvandrere i Danmark en lavere gennemsnitsalder end danskere, jf. afsnit 1.8. Det betyder, at relativt flere indvandrere end danskere er i den erhvervsaktive alder. Som figur 1.17 viser, udgør andelen af indvandrere fra vestlige lande i alderen 16-64 år således 80,0 pct. af alle indvandrere fra vestlige lande, mens 84,8 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er mellem 16 og 64 år i 2004. Den tilsvarende andel blandt danskere er 64,7 pct. Figur 1.17: Udviklingen i andelen af 16-64-årige fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2050 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Danskere Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef13 og Prog7A. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning af befolkningsudviklingen. Frem til 2050 vil både andelen af danskere og indvandrere i alderen 16-64 år falde. Størst er faldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen vil blive reduce- 64

ret til 73,0 pct. svarende til et fald på 11,8 procentpoint i forhold til 2004. Andelen af 16-64-årige blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande vil dog stadig være større i 2050 end blandt både danskere og indvandrere fra vestlige lande, hvor andelen vil udgøre henholdsvis 56,7 pct. og 72,9 pct. i 2050. Kun få efterkommere fra ikke-vestlige lande er i den erhvervsaktive alder i 2004, jf. afsnit 1.8. Men som figur 1.17 viser, vil andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder vokse markant frem til 2050. Mens kun 19,5 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande er mellem 16 og 64 år i 2004, vil 62,0 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande være i den erhvervsaktive alder i 2050. Dermed vil andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder være højere i 2050 end den tilsvarende andel af danskere. Tabel 1.13 viser befolkningsfremskrivningen fra 2004 frem til 2050 for 16-64-årige fordelt på herkomst og oprindelseslandegrupper. I alt vil der være 315.835 færre personer i den erhvervsaktive alder i 2050, hvor andelen af 16-64-årige vil udgøre 58,6 pct. af befolkningen. I dag er 65,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Tabel 1.13: Udviklingen i antal 16-64-årige opdelt på herkomst og oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2004-2050 2004 2014 2050 Personer Udlændinge fra vestlige lande 99.567 107.111 126.622 Udlændinge fra ikke-vestlige lande 207.164 286.497 430.335 Danskere 3.206.463 3.077.798 2.640.402 Hele befolkningen 3.513.194 3.471.406 3.197.359 Procent Udlændinge fra vestlige lande 2,8 % 3,1 % 4,0 % Udlændinge fra ikke-vestlige lande 5,9 % 8,3 % 13,5 % Danskere 91,3 % 88,7 % 82,6 % Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7A. Faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder kan henføres til en markant reduktion i antallet af danskere i alderen 16-64 år frem til 2050. I 2014 og i 2050 vil antallet af danskere i den erhvervsaktive alder være faldet med henholdsvis 4,0 pct. og 17,7 pct. i forhold til 2004. Derimod vokser antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen 16-64 år med 27,2 pct. fra 2004 til 2050, mens antallet af udlændinge i den erhvervsak- 65

tive alder fra ikke-vestlige lande vokser med 107,7 pct. Dermed sker der en fordobling i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden 2004-2050. At antallet af danskere i alderen 16-64 år falder, mens antallet af udlændinge i alderen 16-64 år vokser frem til 2050, betyder, at antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder udgør en stadig større andel af hele befolkningen i alderen 16-64 år. I 2050 vil 17,5 pct. af de 16-64-årige være indvandrere eller efterkommere. I dag er den tilsvarende andel 8,7 pct. Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder kan have en gavnlig virkning på samfundsøkonomien. Dette forudsætter dog, at udlændige kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. I kapitel 6, der omhandler indvandreres og efterkommeres integration på arbejdsmarkedet, behandles dette spørgsmål yderligere. 66

2. Asyl og ophold Dette kapitel beskriver udviklingen i, hvor mange og hvilke udlændinge der har søgt om ophold i Danmark og har fået opholdstilladelse i Danmark. Kapitlet indledes med en præsentation af asyl- og opholdsstatistikken. Derefter følger en kort beskrivelse af asylsystemet i Danmark og en præsentation af antallet af asylansøgere i Danmark. Endvidere indeholder kapitlet en oversigt over antallet af personer, som søger om familiesammenføring. Sidst i kapitlet belyses det, hvor mange udlændinge der får opholdstilladelse i Danmark og på hvilket grundlag. 2.1 Asyl- og opholdsstatistik Asyl- og opholdsstatistikken omfatter statistiske opgørelser over udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Statistikken er opdelt på opgørelser vedrørende asyl, familiesammenføring, EU/EØS-opholdsbeviser samt andre opholdstilladelser (herunder til praktikanter, specialister, forskere og uddannelsessøgende). Tallene opgøres ved hjælp af Udlændingeregistret, som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem. Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. Udlændinge, der får opholdstilladelse, registreres i CPR-registret og indgår herefter i det samlede befolkningstal for Danmark. 2.2 Asylansøgeres vej gennem systemet Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl. Herudover kan personer, der allerede befinder sig lovligt i Danmark, men ønsker beskyttelse som flygtninge, søge om asyl. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublin-konventionen regulerer, hvilket EUland der har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabel 2.1, at Danmark i 1997-2003 har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande, end Danmark har modtaget i medfør af Dublin-konventionen. 67

Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen, 1997 2003 (antal personer) 1997-2003 2003 Antal Andel Antal Andel Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997 2003 Fremsatte anmodninger i alt 9.439 100 % 1.060 100 % - Heraf accepteret 8.633 91 % 961 90 % - Heraf nægtet 734 8 % 27 3 % - Heraf verserende sager ultimo perioden 72 1 % 72 7 % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen 1997 2003 Fremsatte anmodninger i alt 3.281 100 % 861 100 % - Heraf accepteret 2.334 71 % 561 65 % - Heraf nægtet 804 25 % 157 18 % - Heraf verserende sager ultimo perioden 143 4 % 143 17 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Note: Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september 1997. Figur 2.1 viser en oversigt over en asylansøgers vej gennem asylproceduren fra det tidspunkt, hvor vedkommende henvender sig til myndighederne med henblik på at søge asyl, til sagen er endeligt afgjort. 68

Figur 2.1: En asylansøgers vej gennem systemet Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublin-konventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen, om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EU-land med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublin-konventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning meddeles asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt. Åbenbart grundløs procedure Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløsprocedure. Normal asylsagsbehandling 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klageadgang til Flygtningenævnet. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan sagen indbringes for Flygtnin- genævnet som normalt, jf. pkt. 6.b-9. C. Asylansøgeren har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk til Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får beskikket en advokat. Opholdstilladelse 6.a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen, i hvilken kommune vedkommende skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for f.eks. at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgeren skal således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgere, som er meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, har mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 69

Den 1. maj 2003 trådte nye regler i kraft, der har til formål at motivere afviste asylansøgere til at udrejse. En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl, tilbydes i første omgang 3.000 kr., hvis vedkommende vil udrejse frivilligt. Hvis den pågældende ikke ønsker dette, skærpes foranstaltningerne gradvist, jo længere tid den pågældende nægter at udrejse frivilligt. Disse foranstaltninger omfatter anvendelse af madkasseordning, overflytning til Center Sandholm med systematisk meldepligt og eventuel frihedsberøvelse. Ved samme lovændring blev reglerne for tidspunktet for indgivelse af ansøgning om humanitær opholdstilladelse ændret. En sådan ansøgning kan herefter indgives efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl og skal dermed ikke som hidtil afvente Flygtningenævnets afgørelse. 2.3 Asylansøgere i Danmark Antallet af asylansøgere kan opgøres på forskellige måder. Bruttoansøgertallet angiver samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark - uanset om de får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark, og uanset om de allerede har et andet opholdsgrundlag, f.eks. som familiesammenførte. Indrejsetallet dækker over de personer, der er rejst ind i Danmark uden forudgående opholdstilladelse, mens registreringstallet angiver, hvor mange personer der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Bruttoansøgertallet Bruttoansøgertallet viser som sagt det samlede antal personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark. Af tabel 2.2 ses udviklingen i bruttoansøgertallet fra 1998 til 2003 fordelt på nationalitet. Tabel 2.2: Bruttoansøgertallet fordelt på nationalitet, 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Afghanistan 412 994 1.570 2.713 1.186 664 Bosnien-Hercegovina 447 406 1.619 1.450 186 231 Irak 3.001 4.265 2.596 2.724 1.045 442 Rusland 102 183 269 302 198 269 Serbien og Montenegro 1.457 1.682 1.824 1.166 1.030 750 Somalia 771 652 552 701 391 370 Øvrige 3.180 4.149 3.770 3.456 2.032 1.867 I alt 9.370 12.331 12.200 12.512 6.068 4.593 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 70

Det fremgår af tabellen, at bruttoansøgertallet i 2003 er langt under halvdelen af tallet for 2001. Det skyldes især et fald i asylansøgninger fra personer fra Afghanistan, Bosnien- Hercegovina, Serbien og Montenegro samt Irak. Indrejsetallet Bruttoansøgertallet kan opdeles på personer med og uden forudgående opholdstilladelse i Danmark. Indrejsetallet dækker over personer, der er rejst ind i landet og søger asyl uden at have forudgående opholdstilladelse. Af tabel 2.3 fremgår indrejsetallene for årene 1998-2003. Som det var tilfældet med bruttoansøgertallet, er også indrejsetallet faldet markant siden 2001. Således er indrejsetallet faldet fra 10.352 til 3.945 personer fra 2001 til 2003, svarende til et fald på 62 pct. Faldet kan især tilskrives færre indrejste fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samt Irak. Tabel 2.3: Indrejsetallet fordelt på nationalitet, 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Afghanistan 296 828 1.339 1.747 223 311 Bosnien-Hercegovina 412 387 1.606 1.401 154 220 Irak 2.145 3.672 2.132 2.109 682 343 Rusland 100 181 266 297 195 259 Serbien og Montenegro 1.430 1.664 1.319 1.084 964 716 Somalia 312 449 358 465 226 334 Øvrige 2.691 3.849 3.546 3.249 1.897 1.762 I alt 7.386 11.030 10.566 10.352 4.341 3.945 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Registreringstallet Bruttoansøgertallet og indrejsetallet angiver ikke, hvor mange der får deres asylsag realitetsbehandlet i Danmark. Nogle personer udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller forsvinder/frafalder deres ansøgning i den indledende asylfase. Registreringstallet angiver antallet af spontane asylansøgere, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Registreringstallene for årene 1998-2003 fremgår af tabel 2.4. 71

Tabel 2.4: Registreringstallet fordelt på nationalitet, 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Afghanistan 332 534 1.340 2.088 1.698 587 Bosnien-Hercegovina 201 167 731 1.005 215 116 Irak 1.919 1.822 2.499 1.997 1.603 282 Rusland 62 76 245 122 113 172 Serbien og Montenegro 371 868 1.647 557 831 371 Somalia 634 496 747 519 495 174 Øvrige 2.183 2.567 3.138 2.097 1.705 1.065 I alt 5.702 6.530 10.347 8.385 6.660 2.767 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Antallet af registrerede asylansøgere lå i perioden 1998 1999 på omkring 5.000 6.000 personer pr. år. I 2000 var antallet af registrerede asylansøgere steget til 10.347 personer. I 2002 faldt antallet af registrerede asylansøgere imidlertid til 6.660 for i 2003 at udgøre 2.767 personer. Dette svarer til et fald på 58 pct. fra 2002 til 2003. 2.4 Ansøgninger om familiesammenføring Personer, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenført med deres nærmeste familie, hvis en række betingelser er opfyldt. En ansøgning om familiesammenføring skal normalt indgives ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat i udlandet. Efter indgivelse af ansøgningen sendes ansøgningen til Udlændingestyrelsen, som gennemgår ansøgningen og på baggrund af de foreliggende oplysninger træffer en afgørelse i sagen. Ansøgeren kan klage over styrelsens afslag til Integrationsministeriet. Tabel 2.5 viser antallet af personer, som i 2002 og 2003 har søgt om familiesammenføring fordelt på nationalitet. 72

Tabel 2.5: Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark, fordelt på nationalitet, 2002-2003 2002 2003 Afghanistan 676 604 Irak 1.679 491 Iran 267 189 Kina 269 177 Pakistan 440 175 Rusland 276 199 Serbien og Montenegro 239 203 Somalia 988 439 Statsløse palæstinensere 237 80 Thailand 641 458 Tyrkiet 1.254 626 USA 255 206 Øvrige 4.029 2.673 I alt 11.250 6.520 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Som det fremgår af tabellen, er antallet af personer, som har søgt om familiesammenføring i 2003, næsten halveret i forhold til det samlede antal ansøgere i 2002. Således ansøgte 11.250 personer om familiesammenføring i 2002, mens antallet i 2003 var faldet til 6.520. Det største fald i antallet af ansøgninger fra 2002 til 2003 er sket blandt ansøgere fra Irak, hvor antallet af ansøgere er faldet med 71 pct. 2.5 Meddelte opholdstilladelser Personer, der rejser ind i Danmark kan få opholdstilladelse af forskellige grunde. Indvandreres opholdsgrundlag kan således inddeles i fire kategorier, 1) personer, der meddeles asyl og derved opnår flygtningestatus, 2) personer, der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne, 3) personer, der får EU/EØS-opholdsbeviser (kun EU/EØSstatsborgere) og 4) personer, der får andre former for opholdstilladelser med henblik på et særligt tidsbegrænset ærinde i Danmark (bl.a. specialister, praktikanter, studerende og au pairer). Antallet af meddelte opholdstilladelser er faldet fra 33.363 i 2002 til 31.433 i 2003, svarende til et fald på 5,8 pct. Tabel 2.6 giver en samlet oversigt over antallet af meddelte opholdstilladelser inden for de enkelte kategorier i perioden 1998-2003. 73

Tabel 2.6: Antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategori, 1998 2003 Kategori 1998 1999 2000 2001 2002 2003 (A) Asyl mv. 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447 Flygtningestatus 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 1.852 - heraf konventionsstatus 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 724 - heraf beskyttelsesstatus - - - - 3 83 - heraf de facto-status 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 519 - heraf kvoteflygtninge 444 501 464 531 490 509 - heraf indgivet i udlandet før 1. juli 2002 34 33 56 75 43 17 Andet grundlag 316 220 768 521 580 595 - heraf humanitær opholdstilladelse 42 39 31 83 45 203 - heraf ganske særlige grunde 83 79 389 100 78 67 (B) Familiesammenføring 9.687 9.422 10.021 10.950 8.151 4.791 - heraf til ægtefæller og faste samlevere 6.442 6.637 6.399 6.499 4.880 2.538 - heraf til mindreårige børn 3.004 2.585 3.384 4.185 3.052 2.170 - heraf til forældre 241 200 238 266 219 83 (C) Andre opholdstilladelser 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 17.720 - heraf uddannelse 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 6.212 - øvrige, herunder arbejde 7.234 6.016 6.990 9.467 9.785 11.508 (D) EU/EØS-opholdsbeviser 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 6.475 I alt (A + B + C + D) 31.034 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Faldet i antallet af meddelte opholdstilladelser skyldes et fald i antallet af meddelte opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring. Sideløbende med denne udvikling er antallet af andre opholdstilladelser, herunder til uddannelse og arbejde dog steget, hvilket reducerer faldet i det samlede antal af opholdstilladelser. Figur 2.2 illustrerer denne udvikling i de forskellige former for meddelte opholdstilladelser. Nedenfor forklares de forskellige former for opholdstilladelser nærmere. 74

Figur 2.2: Meddelte opholdstilladelser, 2001-2003 14.0 0 0 12.0 0 0 10.0 0 0 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2001 2002 2003 Asyl Familiesammenføring Uddannelse Andre opholdstilladelser herunder arbejde Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Opgørelsen over antallet af opholdstilladelser kan ikke direkte sammenlignes med indvandringstallene dvs. antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes for det første, at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddelte tilladelse og tidspunktet for indvandringen. For det andet betyder en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse, eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag. For det tredje kan der være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet. Endelig er det muligt for statsborgere fra de nordiske lande frit at tage ophold i Danmark uden at have opholdstilladelse. Opholdstilladelser til flygtninge mv. Asylansøgere, der opfylder betingelserne i FN s flygtningekonvention, kan få opholdstilladelse i Danmark. Ifølge konventionen er en flygtning en person, der nærer velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser, og som befinder sig uden for sit hjemland eller tidligere opholdsland. 75

Ud over beskyttelse til konventionsflygtninge gives opholdstilladelse med beskyttelsesstatus, hvis ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Endelig gives der hvert år opholdstilladelse til et nærmere antal kvoteflygtninge. De kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet og FN s Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR). Siden 1989 har Danmark modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året. I de tilfælde, hvor en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er der mulighed for at give opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitær opholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde, f.eks. til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer. Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. I figur 2.3 ses antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i perioden 1998-2003. Figuren viser, at det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. (flygtningestatus og andet grundlag) er faldet fra 2001 til 2003. I 2001 var det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i asylsager 6.263, mens antallet i 2003 var faldet til 2.447. 1 Dette er et fald på ca. 60 pct. 1 Disse tal omfatter også asylansøgninger indgivet i udladet før den 1. juli 2002. 76

Figur 2.3: Meddelte opholdstilladelser i asylsager mv., 1998-2003 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Beskyttelsesstatus Andet grundlag Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. De fleste opholdstilladelser i asylsager, der er udstedt i 2003, er udstedt til personer med flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status, beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge. Kun en mindre andel blev udstedt på andet grundlag. Således blev der i 2003 i alt meddelt 1.852 opholdstilladelser til personer med flygtningestatus og 595 på andet grundlag. Andelen af opholdstilladelser på andet grundlag er dog steget i forhold til det samlede antal opholdstilladelser, idet der er i 2003 er meddelt væsentligt færre opholdstilladelser til personer med flygtningestatus end de tidligere år. Tabel 2.7 viser, hvordan de meddelte opholdtilladelser fordeler sig på forskellige nationaliteter. Det fremgår af tabellen, at der i 2003 er givet flest opholdstilladelser i asylsager til ansøgere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina samt Serbien og Montenegro. Der er dog sket et fald i antallet af opholdstilladelser til personer fra disse lande de seneste år. 77

Tabel 2.7: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. fordelt på nationalitet, 1998 2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Afghanistan 324 554 1.322 2.075 882 724 Armenien 36 36 26 35 3 19 Bosnien-Hercegovina 225 134 173 123 302 256 Burundi 59 25 40 13 58 19 Irak 1.749 1.904 1.745 2.049 891 151 Iran 232 230 143 93 305 151 Libanon 32 17 6 13 7 21 Rusland 14 12 16 73 93 76 Rwanda 55 15 25 21 41 11 Serbien og Montenegro 365 459 597 676 351 212 - heraf Kosovo 332 438 341 594 64 149 Somalia 946 521 538 603 646 131 Sri Lanka 79 68 49 37 48 29 Statsløse palæstinensere 339 191 116 80 50 71 Syrien 8 24 26 14 47 13 Ukraine 10 16 16 9 1 2 Vietnam 26 19 18 19 21 12 Øvrige 259 218 300 330 323 549 I alt 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Opholdstilladelser til familiesammenførte Udlændinge, der har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her i landet efter reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 15 år. Ved ændringen af udlændingeloven den 1. juli 2002 blev muligheden for familiesammenføring med forældre afskaffet. Samtidig blev der indført skærpede betingelser for ægtefællesammenføring. Bl.a. gives der herefter kun ægtefællesammenføring, hvis begge parter er mindst 24 år, og hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er større end tilknytningen til et andet land. Herudover skal en række yderligere betingelser være opfyldt. 1. januar 2004 skete der en ændring af tilknytningskravet. Ændringen indebærer, at der ikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, der ønsker at få en uden- 78

landsk ægtefælle til landet, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt her i landet i 28 år. Den nye lov indebærer endvidere, at der ikke kan gives opholdstilladelse, hvis det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske. Det anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægtefællerne er nært beslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge ægtefællers eget ønske. Reglerne for ægtefællesammenføring beskrives nærmere i bilag A1. Figur 2.4 giver en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser i perioden 1998-2003, fordelt efter typen af familiesammenføring. Figur 2.4: Familiesammenføringstilladelser fordelt efter typen af familiesammenføring, 1998 2003 12.0 0 0 10.0 0 0 8.000 6.000 4.000 2.000 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ægteskab eller fast samlivsforhold M indreå rige børn Forældre over 60 å r Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Det fremgår af figuren, at antallet af familiesammenføringstilladelser toppede i 2001, hvorefter det faldt i 2002, dvs. det år, hvor lovændringerne havde virkning fra den 1. juli. Antallet af tilladelser er endvidere faldet fra 8.151 i 2002 til 4.791 i 2003, svarende til et fald på 41 pct. Det største fald er sket i antallet af tilladelser til familiesammenføring med ægtefæller og faste samlevere. 79

Tabel 2.8 viser, hvordan de meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte fordeler sig på udvalgte nationaliteter. Det fremgår af tabellen, at de største familiesammenføringslande i 2003 var Irak, Somalia, Afghanistan og Thailand. Tabel 2.8: Antal familiesammenføringstilladelser fordelt på nationalitet, 1998 2003 1998 1999 2000 1 2001 2002 2003 Afghanistan 218 279-1.626 763 374 Bosnien-Hercegovina 152 91-110 90 18 Irak 1.228 1.041-1.628 1.479 969 Iran 216 227-240 192 85 Kina 145 224-285 177 148 Marokko 273 223-155 129 49 Pakistan 363 323-244 237 81 Polen 300 202-207 135 82 Rusland 227 267-307 235 173 Serbien og Montenegro 255 172-171 125 62 Somalia 707 885-828 624 412 Statsløse palæstinensere 166 188-152 150 35 Thailand 444 588-690 531 357 Tyrkiet 1.509 1.146-1.009 764 320 USA 309 263-206 188 133 Vietnam 191 210-207 153 106 Øvrige 2.984 3.093-2.885 2.179 1.387 I alt 9.687 9.422-10.950 8.151 4.791 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 1 Det er ikke muligt at opgøre tal for familiesammenføringstilladelser for 2000 fordelt på nationaliteter, der er sammenlignelige med de øvrige år. Tabel 2.9 giver en oversigt over afslag på ansøgninger om ægtefællesammenføring i 2003. Det fremgår af tabellen, at afslag oftest er begrundet med, at tilknytningskravet eller 24-års- kravet ikke er opfyldt. Således er 49 pct. af alle afslag på ægtefællesammenføring begrundet med, at et af disse to krav ikke er opfyldt. 80

Tabel 2.9: Afslag på ægtefællesammenføring i Udlændingestyrelsen fordelt efter begrundelse, 2003 Kategori Antal personer Andel af samlede antal afslag Tilknytningskravet 681 33 % 24-års-reglen 335 16 % Forsørgelseskravet 89 4 % Proforma 86 4 % Boligkravet 66 3 % Manglende sikkerhedsstillelse 34 2 % Tvangsægteskab 5 <1 % Øvrige afslag 1 742 37 % I alt 2.038 100 % Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 1 Kategorien omfatter bl.a. sager, hvor der er givet afslag pga. manglende samliv eller ægteskab, fordi referencen har modtaget social- eller integrationshjælp inden for det seneste år, eller fordi kravet om midlertidig eller permanent opholdstilladelse i mere end tre år ikke er opfyldt, samt sager hvor der er tale om andre grunde til afslag (f.eks. manglende dokumentation på sagen). EU/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU 2 og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 3 kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til tre måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må han eller hun være her i op til seks måneder. Ophold ud over de tre eller seks måneder kræver et EU/EØS-opholdsbevis. Et EU-EØSopholdsbevis er i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter reglerne i udlændingeloven et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren har efter reglerne om fri bevægelighed. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EU/EØSopholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Efter EU-udvidelsen den 1. maj 2004 kan statsborgere fra de ti nye medlemslande ligesom statsborgere fra de oprindelige EU-lande opholde sig i Danmark i en jobsøgningsperiode på op til seks måneder. Hvis den jobsøgende søger om hjælp til forsørgelse, bortfalder opholdsretten. Statsborgere fra de nye medlemslande har desuden ret til at ar- 2 For otte af de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gælder dog særlige betingelser. Disse særlige betingelser er beskrevet senere i dette afsnit. 3 EØS er et tæt samarbejde mellem de 15 EU-lande og Norge, Island samt Liechtenstein. Gennem samarbejdet tilslutter Norge, Island og Liechtenstein sig store dele af EU s regelsæt. 81

bejde i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Dog gælder der for otte af disse lande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) en overgangsordning, der giver en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere. Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte otte lande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige for det danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven. Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra de otte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere eller modtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere. Antallet af udstedte EU/EØS-opholdsbeviser har i perioden 1997-2002 ligget relativt stabilt omkring 6.000, men steg i 2003 til knap 6.500. De fleste EU/EØS-opholdsbeviser gives til lønnet beskæftigelse og til studerende. Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde Ud over de nævnte opholdstilladelser i asylsager, familiesammenføringssager samt EU/EØS-opholdsbeviser er der i udlændingeloven visse andre muligheder for, at udlændinge kan opholde sig i Danmark med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes andre opholdstilladelser og omfatter følgende tilladelsestyper: - Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret. - Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning i Danmark. - Opholdstilladelser i forbindelse med adoption. - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. - Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pairer og praktikanter. I tabel 2.10 ses antallet af opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde. 82

Tabel 2.10: Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde mv., 2003 Kategori 2003 Uddannelse 6.212 Praktikanter 1.417 Au pairer 1.233 Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende 1.663 Humanitært arbejde 1.042 Familiemæssig tilknytning til person med midlertidig opholdstilladelse 939 Erhverv og uddannelse på Færøerne og Grønland 687 Jobkort-ordningen/specialister mv. 661 Adoption 500 Missionærer 151 Øvrige sager 1 3.215 I alt 17.720 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 1 Denne kategori indeholder personer, der tidligere har haft dansk indfødsret, personer der har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til personer i Danmark. I 2003 er der sket en revidering og udvidelse af den statistiske inddeling af erhvervs- og uddannelsessagerne. Derfor er det ikke muligt at sammenligne tallene i tabel 2.10 med tallene fra tidligere år. Dog fremgår det af tabel 2.6, at der siden 1999 er sket en gradvis stigning i antallet af opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde generelt. Det fremgår ligeledes af tabel 2.6, at antallet af opholdstilladelser til uddannelse er vokset siden 1998, mens det ikke er muligt at udskille opholdstilladelser, der er givet af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. I 2003 blev der givet 6.212 opholdstilladelser til uddannelse, hvilket svarer til 35 pct. af alle de øvrige opholdstilladelser. 83

3. Kommunernes integrationsog repatrieringsindsats Dette kapitel vil belyse kommunernes integrationsindsats, der bl.a. har til formål at sikre, at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Desuden belyser kapitlet kommunernes repatrieringsindsats, hvis formål bl.a. er at støtte udlændinges repatriering, dvs. hjemrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven regulerer i dag rammerne for kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. Kapitlet indledes derfor med en kortfattet beskrivelse af disse tre love. Derefter analyseres det, hvorledes integrations- og repatrieringsindsatsen er tilrettelagt inden for lovgivningens rammer. Der ses bl.a. på, hvor mange udlændinge der tilbydes aktivering og danskundervisning, samt hvor mange udlændinge der modtager hjælp til repatriering. Desuden belyses det, hvorledes kommunernes udgifter til integrations- og repatrieringsindsatsen finansieres. Afslutningsvis analyserer kapitlet effekterne af kommunernes integrationsindsats, herunder i hvor høj grad kommunernes indsats i form af bl.a. tilbud om aktivering og danskundervisning fører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Kapitlet bygger på de nyeste data vedrørende kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. På de fleste områder er disse data fra 2003. Det er dermed ikke muligt at belyse, hvor mange udlændinge der tilbydes danskuddannelse og aktive tilbud i medfør af den lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2004. Det er ligeledes ikke muligt at belyse, i hvilket omfang kommunernes indsats i form af bl.a. danskuddannelse og aktive tilbud efter denne lovgivning fører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats er valgt som tema for denne årbog og behandles i et særskilt kapitel, idet en vellykket integrationsindsats i væsentlig grad vil kunne bidrage til, at regeringens målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med 50.000-60.000 personer frem mod 2010, kan opfyldes. Samtidig viser flere analyser, at en vellykket integrationsindsats vil medføre en betydelig forbedring af de offentlige finanser. En analyse, der er gennemført for en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet 1, viser således, at hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integrerede - dvs. fik den samme økonomiske adfærd som danskere - ville det forbedre de offentlige finanser med 1,99 pct. af BNP fra og med 2006, hvilket svarer til 29,2 mia. kr. i 2006. En perfekt integration af indvandrere og efterkommere er naturlig- 1 Arbejdsgruppen om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken, Rapport om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken, 2004. Rapporten findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. 84

vis et meget ambitiøst mål selv ved en maksimal integrationsindsats. Beregningen viser dog, at der er et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen til at lykkes. 3.1 Rammerne for kommunernes integrationsindsats Rammerne for kommunernes integrationsindsats over for nyankomne udlændinge er reguleret i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) samt i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Repatrieringsindsatsen, herunder reintegrationsbistand til ældre udlændinge, reguleres i repatrieringsloven. I dette afsnit gives en kort præsentation af de tre love. Integrationsloven Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Den 1. januar 2004 trådte en række ændringer af integrationsloven i kraft, herunder ændringer som følge af arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde samt en finansieringsomlægning, som har til hensigt at støtte op om den mere beskæftigelsesrettede indsats. 2 Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Statsborgere fra Norden, EU- og EØS-landene samt Schweiz er ikke omfattet af loven. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, der er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Familiesammenførte til udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetage et bestemt arbejde eller lignende formål, er heller ikke omfattet af integrationsloven. Med henblik på at sikre en mere jævn fordeling af udlændinge i Danmark indebærer integrationsloven, at nyankomne flygtninge boligplaceres i landets kommuner i forhold til, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i den enkelte kommune, jf. afsnit 3.2. Dette indebærer samtidig, at de familiesammenførte til flygtninge også fordeles mere jævnt på kommuner. 2 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003. 85

Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, der kan få udlændingen i beskæftigelse eller øge udlændingens mulighed herfor. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv eller bliver forsørget af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. 3 Hertil kommer, at kommunen kan yde hjælp til afholdelse af særlige udgifter, som udlændingen ikke selv kan afholde, f.eks. store medicinudgifter, jf. afsnit 3.2. Introduktionsprogrammet, som er et redskab til at opfylde integrationslovens målsætninger om bl.a. selvforsørgelse, skal indeholde danskuddannelse og for udlændinge, som modtager introduktionsydelse, aktive tilbud. Aktive tilbud opdeles i tre hovedgrupper omfattende vejledning og opkvalificering, praktik på en virksomhed eller ansættelse med løntilskud på en virksomhed. Som udgangspunkt er der således en sammenhæng mellem den gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og den gruppe af udlændinge, der deltager i de aktive tilbud, jf. afsnit 3.2. Fra 2004 har kommunerne også mulighed for at give udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse, f.eks. familiesammenførte, som forsørges af ægtefællen, aktive tilbud, dog kun de virksomhedsrettede tilbud, dvs. praktik på en virksomhed eller ansættelse med løntilskud. Til finansiering heraf yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunen. Kommunen kan modtage dette beskæftigelsestilskud i op til ni måneder for hver udlænding. Staten finansierer kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven via tilskud og statsrefusion, jf. afsnit 3.5. Fra 2004 er der indført resultattilskud, som udbetales til kommunen, hvis den enkelte udlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Formålet med resultattilskuddene er at give den 3 Det betyder, at det fortrinsvis er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager introduktionsydelse, idet der ofte vil være stillet et forsørgelseskrav som betingelse for at få en opholdstilladelse som familiesammenført til andre. 86

enkelte kommune større økonomiske incitamenter til at få udlændinge gennem introduktionsprogrammet og i beskæftigelse. Udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, har pligt til at deltage aktivt heri, og kommunen har pligt til løbende at følge op på den individuelle kontrakt. Ved udeblivelse eller højt ubegrundet fravær fra introduktionsprogrammet skal kommunen foretage fradrag i introduktionsydelsen. Endvidere kan udeblivelse eller højt ubegrundet fravær fra introduktionsprogrammet få betydning for en eventuel senere meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Danskuddannelsesloven Voksne udlændinge, som ikke behersker det danske sprog, er berettigede til at deltage i danskuddannelse efter danskuddannelsesloven 4. Danskuddannelseslovens målgruppe er dermed bredere end integrationslovens, idet f.eks. også EU-statsborgere er omfattet. Formålet med danskuddannelsesloven er bl.a. at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligt kan forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de kan komme i beskæftigelse og forsørge sig selv. Efter danskuddannelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 2004 5, tilbydes danskundervisningen som tre selvstændige uddannelser, der hver er opdelt i seks moduler. Uddannelserne afsluttes alle med en centralt stillet danskprøve. Desuden er uddannelsesretten for den enkelte udlænding som hovedregel begrænset til tre år. Såfremt den enkelte udlænding har behov for yderligere undervisning, er det op til kommunen at beslutte, om undervisningen skal fortsætte. Med danskuddannelsesloven er der samtidig indført en ny afregningsmodel mellem den ansvarlige kommune og udbyderen af danskundervisning, som baserer sig på resultatstyring via vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul. Resultatstyringen indebærer, at kommunen kun betaler én gang for et modul, og betaling for det efterfølgende modul sker først, når det foregående modul er bestået. 6 Det kommer i praksis til at betyde, at kommunen ikke betaler for udlændinge, der går om, men udelukkende efter, 4 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj 2003 samt bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003. 5 Frem til den 1. januar 2004 modtog udlændinge danskundervisning efter lov om danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Målgruppen i denne lov er dog den samme som i danskuddannelsesloven. 6 Vejledende modultakster på de tre danskuddannelser fremgår af de årlige finanslove under anmærkningerne til konto 18.31.01. 87

hvor hurtigt udlændingen kommer gennem modulerne. Derfor vil udbyderen af danskuddannelse have et økonomisk incitament til at udbyde en effektiv undervisning og sikre, at den enkelte kursist fastholdes i undervisningen og gennemfører denne hurtigst muligt og inden for normeret tid. Repatrieringsloven Hvis en udlænding ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland (repatriering), kan kommunen i henhold til repatrieringsloven yde økonomisk støtte hertil. Repatrieringsloven blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft den 1. januar 2000. 7 Repatrieringsloven har to formål. For det første er det hensigten at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere. For det andet skal loven støtte udlændinges repatriering, jf. afsnit 3.4. Repatrieringsloven gælder for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Personer, som har dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et af de nordiske lande, Schweiz, i et EU-land eller et EØS-land, er ikke omfattet af loven. Integrationsministeren kan efter ansøgning beslutte, at også andre udlændinge, der ønsker at repatriere, kan anses som omfattet af loven. Kommunen skal, såfremt udlændingen ikke har midlerne hertil, yde hjælp til repatriering bl.a. i form af hjælp til hjemrejse, hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hjælp til transport af eller køb af beskæftigelsesfremmende udstyr eller hjælp til sygeforsikring mv. Desuden kan kommunen efter ansøgning yde en månedlig reintegrationsbistand til udlændinge, der opfylder en række betingelser, herunder er fyldt 65 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 55 år og på grund af deres helbredstilstand eller lignende forhold - vurderes ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller i det tidligere opholdsland. Med den seneste lovændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft 1. januar 2004, har udlændinge, som ønsker at repatriere, mulighed for at ansøge om at modtage reintegrationsbistand som en lidt lavere livslang ydelse i stedet for alene i en femårig ydelsesperiode. 7 Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004. 88

3.2 Integrationsindsatsen efter integrationsloven I dette afsnit belyses forskellige elementer af integrationsindsatsen i medfør af integrationsloven, bl.a. antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, antallet af udlændinge, der modtager introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, omfanget af aktivering og de forskellige aktiveringsformer samt samspillet mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet. Hvor mange udlændinge er omfattet af introduktionsprogrammet? Nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram. 8 I nedenstående tabel 3.1 ses antallet af udlændinge over 18 år, som på første dag i årene 2000-2004 var omfattet af det treårige introduktionsprogram. 9 Tallene er endvidere fordelt på opholdsgrundlag, dvs. om disse udlændinge er flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre. Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet på et givet tidspunkt afhænger af, hvor mange udlændinge der i de foregående tre år har fået opholdstilladelse og er omfattet af introduktionsprogrammet. Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, og det treårige introduktionsprogram var dermed fuldt indfaset i 2002. 8 Kommunerne kan også vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede asylansøgere. 9 I tabel 3.1 regnes en person som omfattet af introduktionsprogrammet, hvis den pågældende af Udlændingestyrelsen er markeret som værende omfattet af integrationsloven, har første ophold i Danmark tidligst den 1. januar 1999 (hvis den tidligste vandringsoplysning er en udvandring, antages personen at være indvandret før den 1. januar 1999), kommer fra et land uden for EU og EØS, ikke har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. januar 1999, har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført (der tages ikke hensyn til eventuel senere ændring af opholdsgrundlag) og er omfattet af den treårige introduktionsperiode. Den treårige introduktionsperiode regnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført med tillæg for længden af eventuelle udlandsophold. Hvis en person først indvandrer efter at have opnået opholdstilladelse, indebærer dette tillæg, at introduktionsperioden først regnes fra indvandringsdatoen. Bemærk, at det ikke kræves, at personen var fyldt 18 år, da opholdstilladelsen blev opnået. 89

Tabel 3.1: Antal udlændinge over 18 år omfattet af introduktionsprogrammet fordelt på opholdsgrundlag, 2000-2004 2000 2001 2002 2003 2004 Flygtninge 1.630 4.253 7.373 7.492 6.070 Andel i pct. af alle 25,3 % 30,3 % 33,3 % 34,1 % 34,3 % Familiesammenførte til flygtninge 1.151 2.586 4.045 4.071 3.287 Andel i pct. af alle 17,9 % 18,4 % 18,2 % 18,6 % 18,6 % Familiesammenførte til andre 3.650 7.211 10.756 10.383 8.322 Andel i pct. af alle 56,8 % 51,3 % 48,5 % 47,3 % 47,1 % I alt 6.431 14.050 22.174 21.946 17.679 Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre. Note: Tallene er opgjort primo året. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget. Af tabel 3.1 ses, at antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har været stigende frem til 2002-2003, hvor der var omkring 22.000 udlændinge under programmet. Fra 2003 til 2004 har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald i antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte. Fra 2005 forventes yderligere et fald i antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, idet både antallet af flygtninge og familiesammenførte, som får en opholdstilladelse, forventes at være faldende i de kommende år. 10 Af tabellen ses også, at der i perioden 2000-2004 er sket en mindre ændring i forholdet mellem antallet af flygtninge og familiesammenførte. Andelen af flygtninge er steget, andelen af familiesammenførte til flygtninge har været næsten konstant, mens andelen af familiesammenførte til andre har været faldende. Boligplacering af flygtninge Hensigten med integrationsloven er bl.a. at sikre en bedre fordeling af nyankomne flygtninge mellem kommunerne. Som beskrevet ovenfor indebærer integrationsloven, at nyankomne flygtninge boligplaceres i landets kommuner under hensyntagen til, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i kommunen. Af figur 3.1 nedenfor ses fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommuner i perioden 1999-2003. 10 Finansministeriet, Forslag til finanslov for 2005, 2004. 90

Figur 3.1: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommuner, 1999-2003 0-48 49-76 77-104 105-122 123-294 Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. Figur 3.1 viser, at det især er jyske kommuner samt kommuner nord for København, der har modtaget relativt flest flygtninge i perioden 1999-2003. De nyankomne flygtninges fordeling på kommuner afspejler bl.a., hvor i landet der før integrationslovens ikrafttræden boede mange udlændinge. I tabel 3.2 vises fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommunestørrelse i perioden 1999-2003. 91

Tabel 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommunens indbyggertal, 1999-2003 Antal boligplacerede flygtninge Kommunens indbyggertal Antal kommuner 1999 2000 2001 2002 2003 I alt Indbyggere i alt Boligplacerede flygtninge pr. 1.000 indb. 0-7.500 77 519 682 704 341 231 2.477 450.580 5,5 7.501-10.000 51 327 619 712 438 319 2.415 441.922 5,5 10.001-15.000 54 800 773 947 560 414 3.494 647.249 5,4 15.001-30.000 49 474 853 1075 572 434 3.408 979.466 3,5 30.001-50.000 23 424 412 501 342 241 1.920 910.810 2,1 50.000 eller derover 17 412 562 610 428 227 2.239 1.967.512 1,1 I alt 271 2.956 3.901 4.549 2.681 1.866 15.953 5.397.539 3,0 Kilde: Udlændingestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt egne beregninger. Note: Kommunens indbyggertal er opgjort i 2004 og er baseret på Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. Tabel 3.2 viser, at det især er de mindre kommuner med relativt få indbyggere, der har modtaget flest flygtninge siden 1999. Dette hænger sammen med, at det typisk er disse kommuner, der før integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, havde meget få udlændinge i kommunen. Fordelingen af alle indvandrere og efterkommere på kommuner er belyst i kapitel 1 om befolkningsstatistik. Ydelser efter integrationsloven Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Reglerne om introduktionsydelse følger reglerne om kontanthjælp og starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Pr. 1. juli 2002 trådte reglerne om starthjælp i kraft, jf. faktaboks 3.1. 92

Faktaboks 3.1: Reglerne om starthjælp og introduktionsydelse Reglerne om introduktionsydelse i integrationsloven følger reglerne om kontanthjælp og starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. 1 Pr. 1. juli 2002 er der indført et optjeningsprincip, hvorefter en betingelse for at have ret til fuld kontanthjælp er, at den enkelte på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de seneste otte år. Såfremt den pågældende ikke opfylder dette opholdskrav, er vedkommende alene berettiget til en lavere hjælp kaldet starthjælp. Modsat den oprindelige introduktionsydelse, som var gældende ved integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, der også var lavere end kontanthjælp, gælder dette optjeningsprincip for alle dvs. også danske statsborgere, som f.eks. har opholdt sig i udlandet i en årrække, og som derfor ikke opfylder opholdskravet. Satserne for henholdsvis kontanthjælp og starthjælp fremgår nedenfor. Det skal bemærkes, at man ikke ud fra satserne kan beregne forskellene på de faktiske rådighedsbeløb dvs. det beløb, som den pågældende skal leve af idet forskellene i rådighedsbeløbet bliver mindre som følge af skat og boligsikring. Hertil kommer, at der fra 2004 er indført et loft over kontanthjælp og boligsikring for personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder. Satser for introduktionsydelse på starthjælpsniveau i 2004: Gifte og samlevende udlændinge på 25 år og derover modtager 4.493 kr. pr. person pr. måned. Enlige udlændinge på 25 år eller derover modtager 5.419 kr. pr. måned. Udlændinge under 25 år, som er udeboende, modtager 4.493 kr. pr. måned, mens hjemmeboende under 25 år modtager 2.233 kr. pr. måned. Der ydes et forsørgertillæg til enlige forsørgere på 1.355 kr. pr. måned pr. barn. For gifte og samlevende udgør forsørgertillægget 1.124 kr. pr. måned pr. barn. Der kan maksimalt ydes forsørgertillæg for to børn. Satser for introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau i 2004: Udlændinge uden børn på 25 år eller derover modtager 8.409 kr. pr. person pr. måned. Udlændinge med børn modtager 11.174 kr. pr. person pr. måned. Udlændinge under 25 år, som er udeboende, modtager 5.419 kr. pr. måned, mens hjemmeboende udlændinge under 25 år modtager 2.616 kr. pr. måned. 1 Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ydelser efter integrationsloven. Vejledning, 2004. Sidstnævnte findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6, f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. En udlænding kan godt få hjælp i særlige tilfælde, selv om vedkommende ikke modtager introduktionsydelse. 93

I tabel 3.3 ses antallet af udlændinge, som på et tidspunkt i perioden 2000 til marts 2004 har modtaget introduktionsydelse og/eller hjælp i særlige tilfælde (berørte modtagere). Tabel 3.3: Antal berørte modtagere af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, 2000-2003 samt marts 2004 2000 2001 2002 2003 2004 Introduktionsydelse: Berørte modtagere 9.483 15.263 17.697 16.122 8.172 Hjælp i særlige tilfælde: Berørte modtagere 6.713 11.885 13.625 10.947 4.313 Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 2001:272; 2002:272; 2003:302 samt 2004:260. Note: Tallene for 2000-2003 angiver antallet af berørte modtagere i det enkelte år, mens antallet i 2004 angiver antallet af berørte modtagere i marts 2004. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget. Tabel 3.3 viser, at antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særlige tilfælde er steget i perioden 2000-2002, hvor integrationsloven var under indfasning. Siden 2002 er antallet af modtagere faldet, og på baggrund af antallet af berørte modtagere i marts 2004 forventes et yderligere fald fra 2003 til 2004. Faldet i antallet af ydelsesmodtagere afspejler det faldende antal udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, jf. tabel 3.1. Der har været særlig fokus på, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Med henblik på at belyse dette spørgsmål opdeles modtagere af hjælp i særlige tilfælde efter, om kommunerne har overtaget ansvaret for den pågældende før eller efter den 1. juli 2002, hvor reglerne om starthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau trådte i kraft, jf. faktaboks 3.1. I figur 3.2 ses den gennemsnitlige udbetalte hjælp i særlige tilfælde pr. måned fra januar 2000 til marts 2004. Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige beløb i figuren omfatter alle modtagere af hjælp i særlige tilfælde i en given måned. Beløbene siger derfor ikke noget om, hvor meget ekstra en introduktionsydelsesmodtager får, idet man godt kan modtage hjælp i særlige tilfælde uden at modtage introduktionsydelse. Der behøver derfor ikke at være sammenfald mellem de personer, der modtager introduktionsydelse, og de personer, der modtager hjælp i særlige tilfælde. 94

Figur 3.2: Gennemsnitlig hjælp i særlige tilfælde (i kr.) pr. måned fordelt på tidspunkt for kommunens overtagelse af ansvaret, januar 2000 - marts 2004 3.500 3.000 2.500 2.000 1.50 0 1.0 0 0 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 Før 1. juli 2002 Fra og med 1. juli 2002 Kilde: Kvartalsvis kontanthjælpsstatistik fra Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note: Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget. Figur 3.2 viser, at den gennemsnitlige hjælp i særlige tilfælde pr. måned siden 2000 har ligget på ca. 2.000-3.000 kr. pr. måned. Som det ses af figuren, varierer de gennemsnitlige månedlige beløb, som udbetales til hjælp i særlige tilfælde. Dette skyldes, at hjælpen, som ovenfor beskrevet, er individuel og ydes til forskellige typer af nødvendige udgifter, hvor kommunen forinden skal vurdere, om den pågældende udlænding selv har mulighed for at finansiere udgiften. I sagens natur vil sådanne udgifter variere fra måned til måned. Eksempelvis kan udgifterne til etablering være ekstraordinært høje i den måned, hvor en flygtning bosætter sig i kommunen. Figur 3.2 viser endvidere, at modtagere af hjælp i særlige tilfælde, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, generelt modtager en smule mindre i hjælp i særlige tilfælde pr. måned sammenlignet med gruppen af modtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. På baggrund af disse månedlige gennemsnitstal over den udbetalte hjælp er der således ikke tendens til, at udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, hvor reglerne om starthjælp trådte i kraft, modtager mere i hjælp i særlige tilfælde end modtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002. 95

Samspil mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet Alle introduktionsydelsesmodtagere - uanset om de modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau eller på starthjælpsniveau - skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram, der omfatter danskuddannelse og aktive tilbud (danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse før den 1. januar 2004). Kommunerne kan dog undlade at tilbyde et fuldt introduktionsprogram, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Desuden er der ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage aktive tilbud. I dette og det næste afsnit undersøges samspillet mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet for introduktionsydelsesmodtagere. Desuden ses der nærmere på, hvilke aktiveringsformer introduktionsydelsesmodtagere deltager i. Tabel 3.4 11 viser, hvorledes antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der deltager i et introduktionsprogram, har udviklet sig fra 2001 til 2003 på landsplan. Tallene i tabellen omfatter alene antallet af introduktionsydelsesmodtagere, som samtidig deltager i et introduktionsprogram. Tabel 3.4: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i et introduktionsprogram, fordelt på programmets sammensætning, 2001-2003 2001 2002 2003 Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kun aktivering 1.593 12 % 2.364 15 % 3.288 22 % Kombineret danskundervisning og aktivering 3.449 27 % 5.016 32 % 4.831 33 % Kun danskundervisning 7.933 61 % 8.263 53 % 6.637 45 % I alt 12.975 100 % 15.643 100 % 14.756 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Amf3a-c. Note: Grundet datausikkerhed er tallene for 1999 og 2000 ikke medtaget. Antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der på et tidspunkt i 2003 har deltaget i et introduktionsprogram, udgør 14.756 personer, hvilket ikke afviger meget fra de to foregående år. Der kan spores en stigende tendens i udviklingen af andelen af udlændinge, der deltog i et introduktionsprogram kun indeholdende aktivering, idet andelen er steget med 10 11 Tallene stammer fra Danmarks Statistiks AMFORA-register. Antallet af udlændinge er opgjort efter dominerende foranstaltning. 96

procentpoint fra 2001 til 2003. Ligeledes er andelen af udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram med kombineret danskundervisning og aktivering, stigende dog mere moderat. En forklaring på stigningen i andelen af aktiverede i ren aktivering eller i kombination med danskundervisning kan være, at kommunerne i de første år, efter integrationsopgaven overgik til kommunerne, har haft opstartsvanskeligheder, eksempelvis i form af manglende erfaring med integration og aktivering af udlændinge. Desuden må det formodes at tage tid for kommunen at opbygge de relevante netværk, således at kommunen er i stand til at tilbyde udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet aktivering. I de senere år er der endvidere kommet mere fokus på aktiveringsindsatsen. Aktiveringsformer Som det fremgår af ovenstående, er aktivering en del af et fuldt introduktionsprogram. Der findes forskellige aktiveringsformer. Ifølge de regler, der gælder fra den 1. januar 2004, kan tilbuddene omfatte vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Før den 1. januar 2004 kunne aktivering bl.a. omfatte kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder, jobtræning med løntilskud, virksomhedspraktik (herunder individuel jobtræning), særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb, frivillige og ulønnede aktiviteter og voksen- eller efteruddannelse. Af tabel 3.5 fremgår det, hvilke aktiveringsformer 12 de enkelte udlændinge har deltaget i i årene 2001 til 2003. I tallene indgår både de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram kun indeholdende aktivering, og de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram både indeholdende aktivering og danskundervisning. 13 12 Jobtræning og individuel jobtræning er de mest erhvervsrettede aktiveringsformer, mens deltagelse i frivilligt ulønnede aktiviteter, særlig tilrettelagt uddannelse, kortvarigt/vejledende forløb samt voksen- og efteruddannelse fortrinsvis er uddannelsesrettede aktiveringsformer. Særligt aktiverende forløb og forsøg er kombinationsformer. 13 Det vil sige, at udlændinge, der tilhører kategorierne Kun aktivering og Kombineret danskundervisning og aktivering i tabel 3.4, behandles under ét i tabel 3.5. 97

Tabel 3.5: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i et introduktionsprogram, fordelt på aktiveringstype og køn, 2001-2003 2001 2002 2003 Antal Andel mænd Antal Andel mænd Antal Andel mænd Jobtræning 125 67 % 158 66 % 183 68 % Individuel jobtræning 1.282 66 % 2.438 61 % 2.809 59 % Særlig tilrettelagt uddannelse 801 53 % 1.128 52 % 1.284 49 % Kortvarigt/vejledende forløb 467 49 % 537 48 % 517 50 % Særligt aktiverende forløb 2.347 50 % 3.076 50 % 3.273 51 % Frivilligt ulønnede aktiviteter 13 77 % 9 67 % 8 63 % Forsøg 2 50 % 3 33 % 15 40 % Voksen- og efteruddannelse 5 100 % 31 71 % 30 70 % I alt aktivering 5.042 55 % 7.380 54 % 8.119 54 % Ingen aktivering (kun danskundervisning) 7.933 44 % 8.263 42 % 6.637 39 % I alt 12.975 48 % 15.643 48 % 14.756 47 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Amf3a-c. Note: Tallene i tabellen stammer fra Danmarks Statistiks AMFORA-register og er fordelt efter dominerende foranstaltning. Aktiveringstyperne følger derfor opdelingen i AMFORA-registret. De mest benyttede aktiveringsformer er for det første særligt aktiverende forløb. Disse forløb består af en kombination af flere aktiviteter, der forbedrer den enkeltes personlige eller alment faglige færdigheder. For det andet er det individuel jobtræning, der omfatter træning i arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Kun 183 personer har i 2003 deltaget i jobtræning, som er den mest erhvervsrettede aktiveringsform. Desuden fremgår det af tabellen, at mænd i højere grad end kvinder deltog i rene aktiveringsforløb eller kombinationsforløb med danskundervisning og aktivering, mens kvinder i højere grad end mænd deltog i rene danskundervisningsforløb. I særdeleshed udgjorde mændene den overvejende andel af de aktiverede i den mest erhvervsrettede aktiveringsform, nemlig to tredjedele af alle de aktiverede i jobtræning. Der har i løbet af de tre år 2001 til 2003 ikke været nævneværdige ændringer i fordelingen mellem kønnene. Aktiveringsfrekvensen Ifølge integrationsloven skal udlændinge, som modtager introduktionsydelse som før nævnt, tilbydes et fuldt introduktionsprogram, der bl.a. indeholder aktive tilbud (aktivering før den 1. januar 2004). Der bør derfor være en sammenhæng mellem antallet af 98

udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og antallet af udlændinge, der deltager i det fulde introduktionsprogram indeholdende aktivering. Der er dog ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage tilbud om aktivering, og kommunerne kan endvidere undlade at tilbyde et fuldt introduktionsprogram med aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Disse to forhold kan være en medvirkende årsag til, at ikke alle introduktionsydelsesmodtagere deltager i et fuldt introduktionsprogram. Disse forhold skal derfor tages i betragtning ved fortolkningen af resultaterne i dette afsnit. Beregnes andelen af udlændinge, som deltager i aktivering, af alle udlændinge, der modtager introduktionsydelse, fås et mål for, i hvor høj grad kommunerne aktiverer udlændinge, som er ydelsesmodtagere. Dette mål kaldes aktiveringsfrekvensen. I tabel 3.6 ses udviklingen i aktiveringsfrekvensen 14 fra 2001 til 2003. Tabel 3.6: Aktiveringsfrekvensen på landsplan, 2001-2003 2001 2002 2003 Aktiveringsfrekvensen i hele landet 40,2 % 49,6 % 55,2 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik 2002 og 2003, 2003:16 og 2004:15, og kommunernes egne indberetninger af den endelige restafregning for 2001 og 2002 og af den foreløbige restafregning for 2003. Note: Aktiveringsfrekvensen kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 3.4 og 3.5, da tallene er opgjort på et forskelligt grundlag. Det fremgår af tabellen, at aktiveringsfrekvensen for alle landets kommuner under ét har været støt stigende siden 2001. En forklaring på den stigende tendens i aktiveringsfrekvenserne kan bl.a. være indførelsen af skærpede rådighedsregler og sanktionsregler, som giver kommunerne pligt til at trække op til 100 pct. af introduktionsydelsen, hvis udlændinge ikke deltager i aktivering. Hertil kommer, at kommunerne efterhånden har fået mere erfaring med integrationsopgaven og har opbygget de relevante netværk. Desuden er der de senere år sat mere fokus på aktiveringsindsatsen. 14 Aktiveringsfrekvensen i tabel 3.6 er beregnet på baggrund af antal helårspersoner, som har udløst det høje programtilskud under kommunekontonummer 5.60.92, som en andel af antallet af helårspersoner, der har modtaget introduktionsydelse. 99

Figur 3.3 viser aktiveringsfrekvenserne i kommunerne i 2003. 15 Konstruktionen af danmarkskortet er nærmere beskrevet i bilag A3. Figur 3.3: Aktiveringsfrekvensen i 2003 fordelt på kommuner 0-53,5 pct, 53,6-68,9 pct, 69,0-82,3 pct, 82,4-87,0 pct, 87,1-99,8 pct, Uden for beregning Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik fra området om Sociale forhold, sundhed og retsvæsen fordelt på kommuner og kommunernes egne indberetninger af den foreløbige restafregning for 2003. Note: I tallene fra Danmarks Statistiks særkørsel er uoplyste antal helårspersoner på konto 5.61.04 erstattet med et nul i de tilfælde, hvor den oprindelige markering var en. Dette har generelt vist sig at være i overensstemmelse med kommunernes egne indberetninger af den foreløbige restafregning for 2003. I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet. 15 24 kommuner er udeladt af beregningerne enten pga. et for lavt antal helårspersoner, som modtog introduktionsydelse (mindre end 10) eller pga., at antallet af aktiverede helårspersoner oversteg antallet af helårspersoner, som modtog introduktionsydelse. 100

Det ses af danmarkskortet, at det generelt er de jyske og de fynske kommuner, som har de højeste aktiveringsfrekvenser. 3.3 Danskundervisning I dette afsnit gives en beskrivelse af, i hvor høj grad forskellige grupper af udlændinge i Danmark følger danskundervisningen på sprogcentrene 16. Først analyseres nyankomne udlændinges deltagelse i danskundervisningen i perioden 1999-2003, hvor udlændinge er opdelt efter, hvilket opholdsgrundlag de har. Dernæst ses nærmere på udlændinges deltagelse i danskundervisningen i 2003, hvor udlændinge er opdelt efter, om de er henvist til danskundervisning efter integrationsloven, efter lov om aktiv socialpolitik, fra Arbejdsformidlingen eller som selvforsørger. Danskundervisning til flygtninge og familiesammenførte udlændinge Tabel 3.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 31. december 2003 17, som har modtaget danskundervisning i løbet af deres ophold i Danmark. 18 Af tabellen ses det, at 90,2 pct. af flygtningene har modtaget danskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold i Danmark. Tilsvarende gælder det, at 79,6 pct. af alle familiesammenførte til flygtninge samt 89,7 pct. af alle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning i løbet af deres opholdstid i Danmark. Tabel 3.7: Danskundervisning på sprogcentrene til nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 31. december 2003 Antal personer Andel som har modtaget undervisning Gns. antal tilbudte timer pr. person Flygtninge 9.916 90,2 % 959 Familiesammenførte til flygtninge 3.228 79,6 % 709 Familiesammenførte til andre 14.629 89,7 % 758 Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. 16 Fra 1. januar 2003 udbydes danskundervisningen også af andre udbydere end sprogcentre. Statistikken for disse andre udbydere er dog behæftet med stor usikkerhed, hvorfor den ikke medtages i dette afsnit. I 2003 fulgte i alt 155 kursister danskundervisning hos andre udbydere end sprogcentre. 17 Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse før indrejsetidspunktet til Danmark, regnes fra indrejsetidspunktet. 18 Analysen omfatter alene de udlændinge, som ikke har skiftet opholdsgrundlag i løbet af deres opholdstid i Danmark. 101

Det fremgår endvidere, at flygtningene er den gruppe, som i gennemsnit har modtaget flest tilbudte timer. Således har flygtningene modtaget 200-250 flere tilbudte timer end familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Det skal dog bemærkes, at det gennemsnitlige antal tilbudte timer indeholder timer for både udlændinge, som har været i Danmark i længere tid, og udlændinge, som har været i Danmark i relativt kort tid, hvorfor antallet af tilbudte timer vil variere meget fra person til person. Det er ikke analyseret nærmere, hvorfor flygtninge i størst omfang deltager i danskundervisning, og familiesammenførte til flygtninge i mindst grad deltager. Dette kan dog hænge sammen med, at en større andel af flygtningene end de familiesammenførte modtager introduktionsydelse, og at kommunerne skal nedsætte eller standse introduktionsydelsen til de udlændinge, som uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Desuden kan det hænge sammen med, at kommunen helt eller delvist kan undlade at tilbyde en udlænding danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde taler derfor. Af figur 3.4 fremgår det, hvor stor en andel af en given kohorte 19 af udlændinge, som efter et givet antal måneder i Danmark har deltaget i danskundervisningen. Det fremgår tydeligt, at flygtningene er den gruppe af udlændinge, hvor den største andel modtager danskundervisning. Det gælder, uanset om flygtningene har fået opholdstilladelse i 1. kvartal 1999 eller i 1. kvartal 2001. Blandt flygtninge deltager mere end 80 pct. i danskundervisning allerede inden for den første tid i landet. Herefter stiger andelen lidt, og efter 54 uger i Danmark har ca. 95 pct. af gruppen deltaget i danskundervisning. Figuren fortæller dog intet om, hvor mange dansktimer den pågældende gruppe af flygtninge i gennemsnit har modtaget. 19 En kohorte af udlændinge består af en gruppe udlændinge, som alle har fået opholdstilladelse i Danmark i samme periode. 102

Figur 3.4: Andelen af personer, der har modtaget danskundervisning på sprogcentrene i løbet af deres ophold i Danmark, fordelt på opholdsgrundlag, tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid (måneder), 1. januar 1999 31. december 2003 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 6 12 18 24 30 36 42 48 54 Flygtninge, 1999:1 Flygtninge, 2001:1 Fam. til flygtninge, 1999:1 Fam. til flygtninge, 2001:1 Fam. til andre, 1999:1 Fam. til andre, 2001:1 Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: 1999:1 er den kohorte, som har fået opholdstilladelse i 1. kvartal 1999, og 2001:1 er den kohorte, som har fået opholdstilladelse i 1. kvartal 2001. Familiesammenførte til flygtninge er den gruppe, hvor færrest deltager i danskundervisning. Af den samlede kohorte af familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999, havde kun omkring 50 pct. deltaget i danskundervisning inden for de første seks måneder i Danmark. Andelen bliver dog større med opholdstiden i Danmark, og efter 54 måneder i Danmark havde ca. 80 pct. deltaget i danskundervisning. Undervisningsdeltagelsen for familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2001, har været større. Således deltog 66 pct. af gruppen i danskundervisningen allerede inden for de første 6 måneder i Danmark, mens andelen efter 36 måneder var steget til 95 pct. Blandt familiesammenførte til andre havde 63 pct. af dem, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999 deltaget i danskundervisning inden for de første seks måneder i Danmark, mens denne andel var steget til 70 pct. blandt de familiesammenførte til andre, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2001. Det kan i øvrigt oplyses, at andelen yderligere er steget en smule blandt de familiesammenførte til andre, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2002. 103

Samlet viser figuren, at en forholdsvis stor andel af de udlændinge, som kommer til Danmark, deltager i danskundervisningen. Det fremgår dog ikke af figuren, hvor mange dage de pågældende kohorter anvender på danskundervisningen. Dette vil derfor fremgå af det følgende. Tabel 3.8 nedenfor viser, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår flygtninge i gennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskellige kohorter af flygtninge. Tabel 3.8: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 31. december 2003, flygtninge Opholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 2002 1-6 mdr. 34,0 % 41,8 % 44,9 % 43,5 % 7-12 mdr. 66,9 % 62,1 % 62,6 % 60,0 % 13-18 mdr. 49,1 % 53,2 % 56,8 % 55,6 % 19-24 mdr. 53,8 % 51,1 % 53,9 % 49,9 % 25-30 mdr. 36,5 % 43,0 % 49,8 % - 31-36 mdr. 33,0 % 34,6 % 38,6 % - 37-42 mdr. 20,0 % 25,2 % - - 43-48 mdr. 13,5 % 18,7 % - - 49-54 mdr. 12,3 % - - - 55-60 mdr. 12,6 % - - - Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: - angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte. Af tabellen ses det, at flygtninge i gennemsnit deltager i danskundervisning i omkring 34-45 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark. Desuden viser tabellen, at flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2002, anvender flere dage på danskundervisning i det første halve år end de flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999. Endelig synes der at være en tendens til, at flygtninge intensiverer deres danskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter andelen er støt faldende. Det skal dog bemærkes, at tallene ikke kan sige noget om, hvorvidt flygtningene modtager undervisning i en eller flere timer de pågældende dage. Tabel 3.9 og tabel 3.10 angiver, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår, som henholdsvis familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre i gennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskellige kohorter. 104

Tabel 3.9: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 31. december 2003, familiesammenførte til flygtninge Opholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 2002 1-6 mdr. 21,3 % 23,7 % 26,0 % 26,6 % 7-12 mdr. 41,0 % 44,5 % 53,0 % 55,8 % 13-18 mdr. 29,1 % 36,4 % 40,8 % 45,3 % 19-24 mdr. 32,7 % 31,3 % 39,4 % 44,0 % 25-30 mdr. 34,4 % 25,3 % 44,5 % - 31-36 mdr. 37,6 % 21,9 % 40,2 % - 37-42 mdr. 30,7 % 26,2 % - - 43-48 mdr. 26,4 % 25,1 % - - 49-54 mdr. 24,8 % - - - 55-60 mdr. 22,4 % - - - Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: - angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte. Tabel 3.10: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 31. december 2003, familiesammenførte til andre Opholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 2002 1-6 mdr. 28,3 % 31,3 % 31,0 % 33,2 % 7-12 mdr. 46,3 % 49,6 % 49,8 % 54,9 % 13-18 mdr. 38,9 % 43,3 % 40,5 % 48,3 % 19-24 mdr. 35,3 % 38,1 % 39,8 % 44,6 % 25-30 mdr. 28,1 % 33,7 % 37,4 % - 31-36 mdr. 24,8 % 29,8 % 34,5 % - 37-42 mdr. 19,8 % 24,0 % - - 43-48 mdr. 17,3 % 16,1 % - - 49-54 mdr. 14,5 % - - - 55-60 mdr. 13,1 % - - - Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: - angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte. Det fremgår af de to tabeller, at familiesammenførte generelt anvender færre dage på danskundervisning inden for et givet halvår end flygtninge. Således anvender familiesammenførte til flygtninge i gennemsnit omkring 21-27 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark til danskundervisning, mens familiesammenførte til andre i gennemsnit anvender 28-33 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark. 105

Familiesammenførte anvender ligesom flygtninge relativt flere dage på danskundervisning i 2. halvår af deres ophold i Danmark, mens andelen er faldende med opholdstiden. Samtidig ses en tendens til, at de senere kohorter anvender flere dage på danskundervisning end de tidligere kohorter af familiesammenførte. I september 2004 offentliggjorde Integrationsministeriet en undersøgelse 20, som belyser, i hvilket omfang nyankomne voksne selvforsørgende familiesammenførte udlændinge omfattet af integrationsloven deltager i danskundervisning. Undersøgelsen er foretaget i juli-august 2004 og omfatter 265 voksne selvforsørgende udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget integrationsansvaret for i 2003. Resultaterne af undersøgelsen viser, at kommunerne på undersøgelsestidspunktet havde henvist 87 pct. af de udlændinge, de havde overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning. Heraf havde 96 pct. påbegyndt undervisningen. Undersøgelsen understøtter resultaterne af afsnittets indledende analyse af udlændinges deltagelse i danskundervisning, hvor det fremgik, at familiesammenførte til andre i høj grad deltager i danskundervisning. Af figur 3.4 fremgår det således, at omkring 80 pct. af alle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning efter 12-18 måneders ophold i Danmark. Af undersøgelsen fremgår det, at kommunerne har undladt at henvise 13 pct. af de udlændinge, de har overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning. De væsentligste årsager til, at disse udlændinge ikke er henvist, er, at de ikke har reageret på henvendelsen fra kommunen, at de lærer dansk på anden måde eller er fritaget fra danskundervisning pga. barsel eller sygdom. Faktorer som udlændinges alder, tilflytning fra andre kommuner, hvor udlændingen har deltaget i/afsluttet danskundervisning, eller fuldtidsarbejde kan ligeledes være årsag til, at de ikke er blevet henvist til danskundervisning. Danskundervisning til udlændinge omfattet af integrationsloven I dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget hos sprogcentrene i 2003 blandt de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Undervisningen blev i 2003 udbudt efter danskundervisningsloven 21. Tabel 3.11 nedenfor viser antallet af kursister og kursistårsværk vedrørende kursister omfattet af integrationsloven på sprogcentrene i 2003. 20 Ankestyrelsen, Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning, 2004. 21 Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000. 106

Tabel 3.11: Antal kursister og kursistårsværk omfattet af integrationsloven på sprogcentrene fordelt på spor, 2003 Antal kursister Antal kursistårsværk Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Modtagere af introduktionsydelse 1.905 4.101 3.670 9.676 1.090 2.593 2.233 5.917 Selvforsørgede 503 2.049 4.179 6.731 226 1.001 1.853 3.080 I alt 2.408 6.150 7.849 16.407 1.316 3.594 4.086 8.997 Procentfordeling 15 % 37 % 48 % 100 % 15 % 40 % 45 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Af tabellen ses det, at i alt 16.407 kursister er henvist til danskundervisningen som en del af introduktionsprogrammet og følger undervisningen på et af de tre spor, jf. faktaboks 3.2. Herudover har 394 kursister omfattet af integrationsloven fulgt undervisningen uden at følge et bestemt spor. Fra 2002 til 2003 er der sket et fald i antallet af kursister, som henvises efter integrationsloven. Der var således 2.592 færre kursister, som har modtaget danskundervisning i 2003 som en del af et introduktionsprogram i forhold til 2002. Det svarer til et fald på 13 pct. Det faldende antal kursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark. Faldet i antallet af udlændinge betyder, at færre overgår til kommunerne og skal tilbydes et introduktionsprogram. Denne udvikling har således været mærkbar hos sprogcentrene i 2003. Det fremgår endvidere af tabel 3.11, at ca. halvdelen af kursisterne har fulgt undervisningen på spor 3. Herudover har 37 pct. fulgt undervisningen på spor 2, mens de resterende 15 pct. har fulgt undervisningen på spor 1. I faktaboks 3.2 beskrives de tre spor. 107

Faktaboks 3.2: Danskundervisningsmodellen Undervisningsmodellen, som var gældende i 2003, er i hovedtræk opbygget efter følgende model 1 : Spor 1: For kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet (alfakursister). Spor 1 undervisningen henvender sig desuden til kursister, som endnu ikke har tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2. Spor 2: For kursister med en kort skolebaggrund og forholdsvis langsom indlæring. Spor 3: Omfatter kursister med en længere skolebaggrund og hurtigere indlæring end kursister på spor 2. Andet: Omfatter kursister som ikke er blevet placeret på et af ovennævnte spor. Disse kursister modtager undervisning som en del af et introduktionsforløb, eller som en del af forskellige projekter. Desuden indgår kursister, som af en eller anden grund ikke umiddelbart kan få undervisning på de tre spor. I forbindelse med den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. er undervisningsmodellen fra 1. januar 2004 ændret, jf. lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Som hidtil gives et tresporet tilbud om danskundervisning, men således, at de hidtidige tre undervisningsspor afløses af tre nye danskuddannelser, der benævnes Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Den gamle trin- og niveauopdeling erstattes af en opdeling af uddannelserne på seks moduler. Efter hvert modul skal udbyderne af danskuddannelse gennemføre en intern testning af de enkelte kursisters dansksproglige status, hvor læreren vurderer, hvorvidt bekendtgørelsens mål for modulet er nået. 1 Der henvises til bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2001 for yderligere beskrivelse af undervisningsmodellen. Ses der nærmere på fordelingen af ydelsesmodtagere og selvforsørgere på de enkelte spor, ses en tendens til, at jo højere sporet er, jo færre ydelsesmodtagere deltager. Dette afspejler, at en større andel af de selvforsørgende kursister typisk har taget en uddannelse i hjemlandet, og at kursister på spor 2 og spor 3 omfatter kursister med en kort eller længerevarende uddannelse, mens kursister på spor 1 omfatter kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Ved at se på antal kursistårsværk 22 fås et billede af, hvordan antallet af tilbudte timer fordeler sig mellem de enkelte kursistgrupper. Antal kursistårsværk fremgår ligeledes af tabel 3.11 ovenfor. I 2003 blev der givet danskundervisning svarende til 8.997 årsværk til udlændinge omfattet af integrationsloven. Siden 2002 er der sket et fald i antal kursistårsværk svarende til et fald på 13 pct., hvilket er identisk med faldet i antal kursister. Det betyder, at det gennemsnitlige antal timer pr. kursist henvist efter integrationsloven er uændret i forhold til året før. Den enkelte kursist modtog således i gennemsnit det samme antal tilbudte timer i 2003 som i 2002. 22 Et kursistårsværk er defineret som 756 timer om året (18 timer om ugen i 42 uger). 108

Som det kan ses af tabel 3.11, tilbydes 15 pct. af alle undervisningslektionerne til kursister på spor 1, 40 pct. tilbydes til kursister på spor 2, mens 45 pct. af timerne tilbydes til kursister på spor 3. Fordelingen af tilbudte timer er således nogenlunde den samme som fordelingen af kursister. Af tabel 3.12 ses fraværsprocenterne for de forskellige kursistgrupper. Det gennemsnitlige fravær for kursister, som er henvist efter integrationsloven, var i 2003 på 18 pct., hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til 2002. Tabel 3.12: Fravær på sprogcentrene for kursister omfattet af integrationsloven fordelt på spor, 2003 Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Modtagere af introduktionsydelse 20 % 19 % 17 % 18 % Selvforsørgede 17 % 19 % 18 % 18 % I alt 19 % 19 % 17 % 18 % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Fraværet for kursister, som modtager introduktionsydelse, er størst blandt de kursister, som følger undervisningen på spor 1, mens det for de selvforsørgende er størst for de kursister, som følger undervisningen på spor 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tallene ikke kan sige noget om, hvor stor en del af fraværet der kan begrundes med sygdom eller lignende. Danskundervisning til kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven I dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget på sprogcentrene i 2003 blandt de kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven. Disse kursister er enten henvist fra kommunen og følger undervisningen som et aktiveringstilbud efter lov om aktiv socialpolitik (fra 2004 henvises disse kursister efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller henvist fra Arbejdsformidlingen (AF). Desuden er nogle af disse kursister selvforsørgende. I tabel 3.13 ses antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på spor i 2003. Som det kan ses af tabellen, fulgte i alt 27.536 kursister, der ikke var omfattet af integrationsloven, danskundervisningen på sprogcentre i 2003. Heraf fulgte 11 pct. undervisningen på spor 1, 32 pct. fulgte undervisningen på spor 2, mens de resterede 57 pct. fulgte undervisningen på spor 3. Herudover har 1.545 kursister uden for integrationsloven fulgt undervisningen uden at følge et bestemt spor. 109

Tabel 3.13: Antal kursister og kursistårsværk, der ikke er omfattet af integrationsloven, på sprogcentrene fordelt på spor, 2003 Antal kursister Antal kursistårsværk Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Henvist fra AF 384 1.194 698 2.276 182 635 363 1.180 Henvist fra kommunen, aktiv socialpolitik 2.011 4.523 2.665 9.199 954 2.311 1.326 4.591 Selvforsørgede 589 2.996 11.428 15.013 217 992 2.355 3.564 Øvrige 50 225 773 1.048 18 77 147 242 I alt 3.034 8.938 15.564 27.536 1.371 4.015 4.191 9.577 Procentfordeling 11 % 32 % 57 % 100 % 14 % 42 % 44 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Som tidligere nævnt fås et bedre billede af det reelle undervisningsomfang, hvis der ses på fordelingen af kursistårsværk. Af tabellen ses det, at 14 pct. af undervisningslektionerne blev tilbudt kursister på spor 1, 42 pct. blev tilbudt kursister på spor 2, mens 44 pct. blev tilbudt kursister på spor 3. Der synes således at være en tendens til, at kursister på spor 3 blev tilbudt færre timer end gennemsnittet, mens kursister på spor 1 og især på spor 2 blev tilbudt flere timer end gennemsnittet. Mere end halvdelen af de kursister, som fulgte danskundervisningen i 2003, og som ikke var omfattet af integrationsloven, var selvforsørgende. Samtidig er antallet af selvforsørgende kursister steget de seneste år. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende, au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold til opnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret måske have en vis betydning. De selvforsørgende kursister udgør dog fortsat under halvdelen af kursistårsværkene. Antallet af kursister, som er henvist af kommunen efter lov om aktiv socialpolitik eller af AF, var i 2003 faldet med henholdsvis 694 og 380 kursister siden 2002. Således var der i 2003 i alt 2.276 kursister henvist fra AF svarende til 8 pct. af kursisterne, mens 9.199 kursister svarende til 33 pct. var henvist af kommunerne efter lov om aktiv socialpolitik. I tabel 3.14 ses fraværet på sprogcentre fordelt på spor i 2003 for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. 110

Tabel 3.14: Fravær på sprogcentrene for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, fordelt på spor, 2003 Spor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Henvist fra AF 18 % 20 % 20 % 19 % Henvist fra kommunen, aktiv socialpolitik 23 % 24 % 21 % 23 % Selvforsørgede 21 % 24 % 22 % 22 % Øvrige 25 % 20 % 17 % 19 % I alt 22 % 23 % 21 % 22 % Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Blandt kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, var det gennemsnitlige fravær i 2003 på 22 pct., hvilket er uændret i forhold til 2002. Af tabel 3.14 ses det dog, at der er variation i fraværets størrelse, alt efter hvilken gruppe af kursister der er tale om. Samlet set gælder det, at fraværet blandt de kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, er højere end blandt kursister, som er omfattet af loven. Det lavere fravær blandt kursister, som er henvist efter integrationsloven, kan hænge sammen med, at udlændinge, som modtager introduktionsydelse, bliver trukket i ydelsen, hvis de uden rimelig grund udebliver helt eller delvist fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. 3.4 Repatrieringsindsatsen Repatrieringsloven sætter rammerne for, hvornår og hvorledes udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan få økonomisk støtte i forbindelse med tilbagevenden. Ifølge loven skal kommunen yde hjælp til repatriering til enkeltudgifter, såfremt udlændinge ikke selv har midlerne hertil. Desuden kan udlændinge, som opfylder særlige krav, få tilkendt reintegrationsbistand, som er en længerevarende ydelse. Afsnit 3.4 om repatrieringsindsatsen beskriver først reglerne for hjælp til repatriering. Herefter ses der på, hvor mange og hvilke personer der har modtaget hjælp til repatriering i de seneste år. Reglerne for reintegrationsbistand er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit, og som afslutning på afsnit 3.4 beskrives endelig aktiviteten på reintegrationsbistandsområdet. Regler for hjælp til repatriering Hjælpen til repatriering skal udbetales af kommunerne, efter at udlændingen har ansøgt herom. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering, hvis udlændingen ikke selv 111

har midler hertil. Kommunerne kan yde tilskud til forskellige typer af udgifter, jf. faktaboks 3.3. Oplysningerne i faktaboksen er en beskrivelse af de gældende regler fra og med 1. januar 2004. Faktaboks 3.3: Hjælp til repatriering efter gældende regler i 2004 Der kan ydes hjælp til 1. Rejseudgifter 2. Transportudgifter til personlige ejendele (maks. 2 m 3 ) 3. Transportudgifter til nødvendigt erhvervsudstyr (11.615 kr.) 4. Hjælp til etablering (maks. 25.000 kr. for personer over 18 år og maks. 8.000 kr. for personer under 18 år) 5. Udgifter til køb og transport af erhvervsudstyr, som kan fremme beskæftigelsesmulighederne i hjemlandet (henholdsvis maks. 11.615 kr. og 15.000 kr.) 6. Udgifter til sygeforsikring i et år i hjemlandet 7. Udgifter til lægeordineret medicin (maks. et års forbrug) 8. Udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler (maks. et års forbrug/maks. 5.000 kr.) 9. Hjælp til nødvendig vaccination i Danmark Kilde: Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004. En udlænding kan godt modtage økonomisk hjælp til mere end én udgift, men kan kun modtage hjælp til repatriering én gang. Kommunen har mulighed for at beslutte, at hjælpen skal tilbagebetales, hvis særlige grunde taler herfor. Det kan eksempelvis være, hvis udlændingen ikke har gjort et ærligt forsøg på at repatriere, eller hvis udlændingen har givet urigtige oplysninger. Aktivitet på repatrieringsområdet Der er generelt - fra det ene år til det andet - stor forskel på, hvor mange og hvilke personer der vælger at repatriere og modtage hjælp hertil efter repatrieringsloven. Det afhænger i høj grad af, hvordan verdenssituationen har udviklet sig, og hvorfra i verden flygtningestrømmene tager deres udspring. I figur 3.5 ses antallet af repatrierede, der modtog hjælp til repatriering, fordelt efter oprindelsesland i årene 2000 til 2003. I 2003 var der i alt 183 personer, der repatrierede med økonomisk støtte. 112

Figur 3.5: Antal repatrieringer fra Danmark, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på oprindelsesland, 2000-2003 250 200 150 10 0 50 0 2000 2001 2002 2003 Bosnien-Hercegovina Afghanistan Irak Somalia Øvrige lande Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004 samt Dansk Flygtningehjælp, http://www.flygtning.dk/repatriering/statistik/index.php 2004. Note: Bosnien-Hercegovina omfatter Bosnien-Hercegovina Føderationen og Republika Srpska. Figuren viser, at det største antal repatrieringer i løbet af perioden fandt sted i 2000, hvor 236 personer fik økonomisk støtte til repatriering. Dengang udgjorde udlændinge fra Bosnien-Hercegovina over halvdelen af det samlede antal repatrierede, mens irakere i 2003 tegner sig for den største andel. I årene 2000 til 2002 udgjorde somaliere en betragtelig andel af de repatrierede, men somaliernes andel af de repatrierede er faldet fra 2002 til 2003. Det ses endvidere, at personer fra Afghanistan i 2003 er begyndt at repatriere i større omfang end tidligere. Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp 23 er der i 2004 fra januar til og med august registreret 233 repatrierede udlændinge, som har modtaget støtte til repatrieringen. I perioden udgør langt over halvdelen irakere, mens den næststørste andel udgøres af udlændinge fra Bosnien-Hercegovina. Reglerne for reintegrationsbistand Efter repatrieringsloven kan kommunerne efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand. 23 Tallet er hentet den 16. september 2004 fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, som har følgende adresse: www.flygtning.dk/repatriering/statistik. 113

For at kunne opnå reintegrationsbistand skal den pågældende ud over at opfylde en række andre betingelser - være fyldt 65 år eller opfylde betingelserne for at modtage førtidspension. Det er også muligt at få tilkendt reintegrationsbistand, hvis man er fyldt 55 år og på grund af sin helbredelsestilstand eller lignende må formodes ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet. Reintegrationsbistanden kan enten udbetales som en livslang ydelse eller i en femårig periode. Den månedlige ydelse i den livslange periode udgør 80 pct. af satsen for den månedlige ydelse i den femårige periode. Muligheden for, at kommunerne kan yde den livslange ydelse, er blevet indført med ændringen af repatrieringsloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2004. Størrelsen af reintegrationsbistanden skal afspejle prisniveauet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som den enkelte udlænding ønsker at repatriere til. Der er derfor lavet differentierede ydelser, således at alt efter hvilket land den pågældende udlænding skal repatriere til, udbetales en ydelse, som størrelsesmæssigt har sammenhæng med det respektive lands prisniveau. Derfor er de lande, som det er muligt at repatriere til med støtte, inddelt i fire grupper med fire forskellige ydelsessatser. 24 Faktaboks 3.4 viser, hvilke satser udlændingene får tilkendt afhængigt af, hvilken landegruppe dét land som udlændingen repatrierer til, tilhører, og hvilken ordning udlændingen har ansøgt om reintegrationsbistand efter. Faktaboks 3.4: Reintegrationsbistandens størrelse efter gældende regler i 2004 Satser for reintegrationsbistanden Den femårige ordning Den livslange ordning Landegruppe 1 1.000 kr. pr. md. 800 kr. pr. md. Landegruppe 2 1.500 kr. pr. md. 1.200 kr. pr. md. Landegruppe 3 2.500 kr. pr. md. 2.000 kr. pr. md. Landegruppe 4 4.500 kr. pr. md. 3.600 kr. pr. md. Kilde: Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004. 24 Der henvises til bekendtgørelsen om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004, for nærmere oplysninger om, hvilke lande der indgår i de fire landegrupper. 114

Aktivitet på reintegrationsbistandsområdet Figur 3.6 viser antallet af personer, som har modtaget reintegrationsbistand fra Den Sociale Sikringsstyrelse i perioden fra 2000 til 2003 fordelt på alder. 25 Figur 3.6: Antallet af udlændinge, som modtog reintegrationsbistand, fordelt på alder, 2000-2003 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 <55 år 55-64 år >64 år Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Figur 3.6 viser, at antallet af reintegrationsbistandsmodtagere har været støt stigende siden 2000. Det skyldes, at repatrieringsloven først trådte i kraft pr. 1. januar 2000, og derfor forventes den del af loven, som vedrører den femårige ydelsesperiode, først at være fuldt indfaset pr. 1. januar 2005. Den anden del af repatrieringsloven, som vedrører den livslange ydelsesperiode, trådte først i kraft pr. 1. januar 2004 og er derfor ikke indeholdt i tallene i figuren. Det fremgår af figuren, at langt den største andel af modtagerne af reintegrationsbistanden er 65 år eller derover. Modtagerne af reintegrationsbistanden fordeler sig nogenlunde ligeligt på køn. 25 Det er dog først i løbet af 2004, at alle reintegrationsbistandssager er blevet overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse fra kommunerne, som tidligere også havde mulighed for at udbetale ydelsen. De sager, som kommunerne har varetaget i perioden 2000 til 2003, er ikke inkluderet i tallene, men antallet af sager, som kommunerne har varetaget, vurderes at være meget begrænset. 115

I repatrieringsloven gives der mulighed for enten at repatriere til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I perioden 2000 til 2003 har der dog ikke været eksempler på, at udlændinge er vendt tilbage til et andet land end dér, hvor de har statsborgerskab. Figur 3.7: Udlændinge, der modtog reintegrationsbistand, fordelt på repatrieringsland, 2000-2003 16 0 14 0 12 0 10 0 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 Bosnien-Hercegovina Iran Vietnam Øvrige Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Figur 3.7 viser, at den største persongruppe, som modtog reintegrationsbistand fra 2000 til 2003, er personer fra Bosnien-Hercegovina. Udlændinge, som er repatrieret til Iran og Vietnam, udgør de to næststørste persongrupper, men udgør dog en langt mindre andel end personer fra Bosnien-Hercegovina. Tabel 3.15 viser antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper i årene 2000 til 2003. Som det fremgår af faktaboks 3.4 om reintegrationsbistandens størrelse, udbetales der forskellige satser, alt efter hvilket land der repatrieres til. Landegrupperne og satserne beskrevet i faktaboks 3.4 er trådt i kraft pr. 1. januar 2004, og oplysningerne om antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på år i tabel 3.15 følger den nye inddeling. 116

Tabel 3.15: Antal reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper, 2000-2003 2000 2001 2002 2003 Landegruppe 1 4 9 16 20 Landegruppe 2 31 75 111 129 Landegruppe 3 0 2 3 3 Landegruppe 4 0 0 0 0 I alt 35 86 130 152 Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse. Det ses, at der fortrinsvis udbetales reintegrationsbistand til udlændinge, som er repatrieret til lande, som hører under landegruppe 2. Både Bosnien-Hercegovina og Iran hører under landegruppe 2, og udlændinge fra de to lande udgør 124 af de 129 reintegrationsbistandsmodtagere i 2003 fra landegruppe 2. Der har aldrig været udlændinge, som har modtaget reintegrationsbistand efter repatriering til lande i landegruppe 4, f.eks. Australien og USA, hvilket udløser den højeste sats. 3.5 Finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats I dette afsnit beskrives, hvorledes kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, danskuddannelsesloven samt repatrieringsloven finansieres. Dernæst ses på udviklingen i de samlede statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats i perioden 1999-2005 i medfør af disse love. Finansieringen af kommunernes udgifter efter integrationsloven Staten finansierer fuldt ud kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, herunder udgifterne til danskuddannelse. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde. Desuden yder staten et grundtilskud til finansiering af kommunens generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af udlændingen. Det er f.eks. udgifter i forbindelse med boligplacering, tolkeudgifter mv. Grundtilskuddet skal endvidere dække de 25 pct. af den gennemsnitlige introduktionsydelse, som ikke refunderes af staten. I den treårige introduktionsperiode modtager kommunen i alt henholdsvis 117.252 kr. og 155.988 for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet afhængig af, om kommunen har overtaget ansvaret før eller efter den 1. juli 2002. Kommunerne har således betydelige 117

økonomiske incitamenter til at få udlændinge i beskæftigelse, idet grundtilskuddet kommer til udbetaling, uanset om den enkelte udlænding modtager introduktionsydelse, er selvforsørgende eller forsørges af andre. Udgifterne til udlændingens introduktionsprogram finansieres via faste, aktivitetsbestemte programtilskud, hvis størrelse afhænger af det gennemsnitlige ugentlige timetal i programmet. I tabel 3.16 ses de vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloven i 2004. Disse programtilskud kan kun komme til udbetaling, hvis introduktionsprogrammet som minimum har den i tabel 3.16 angivne ugentlige varighed. Programtilskuddene er samtidig skruet sammen på en sådan måde, at kommunerne har økonomiske incitamenter til at tilbyde de virksomhedsrettede aktive tilbud (dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud), idet programtilskuddet til disse aktive tilbud er ca. 1.000 kr. større pr. måned, end hvis kommunen tilbyder vejledning og opkvalificering. Fra 2004 kan kommunerne også få tilskud på 6.689 kr. pr. måned i indtil ni måneder til virksomhedsrettede aktive tilbud til udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse. Tabel 3.16: De vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloven i 2004 Tilskud i 2004 Tilskud pr. måned Gennemsnitlig ugentlig aktivitet 1 Grundtilskud 4.333 kr./3.257 kr. 2 - Programtilskud: Danskuddannelse og aktive tilbud for udlændinge, der modtager introduktionsydelse 6.689 kr./5.660 kr. 3 30 timer Danskuddannelse 4.601 kr. 15 timer Danskuddannelse/opkvalificering for beskæftigede 2.103 kr. 10 timer Danskuddannelse for beskæftigede/uddannelsessøgende 1.324 kr. 5 timer 1 Den angivne gennemsnitlige ugentlige aktivitet er et minimum og beregnes inden for et tilskudskvartal. Aktiviteten er opgjort eksklusiv forberedelse. Grundtilskuddet ydes til alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. 2 Grundtilskuddet udgør 4.333 kr. pr. måned, hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen før den 1. juli 2002, og 3.257 kr. pr. måned, hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen fra og med den 1. juli 2002. Forskellen skyldes forskellige niveauer for introduktionsydelse på henholdsvis kontanthjælps- og starthjælpsniveau, jf. faktaboks 3.1. 3 I introduktionsperiodens første år modtager kommunerne 6.689 kr. pr. måned. I introduktionsperiodens andet og tredje år afhænger tilskuddet af, om kommunen tilbyder virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, som begge udløser 6.689 kr. pr. måned (beskæftigelsestilskud), mens opkvalificering/vejledning udløser 5.660 kr. pr. måned (uddannelsestilskud). Fra 2004 har kommunerne endvidere mulighed for at få beskæftigelsestilskud i op til ni måneder for udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse, men som får virksomhedsrettede tilbud, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Pr. 1. januar 2004 trådte nye regler om resultattilskud i kraft. Kommunerne får resultattilskud, hvis en udlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær be- 118

skæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Resultattilskuddene erstatter de aftrapningstilskud, som hidtil er blevet udbetalt for alle udlændinge, der har været omfattet af introduktionsprogrammet. I tabel 3.17 ses niveauet for resultattilskuddene i 2004. Tabel 3.17: Resultattilskud i 2004 Bestået danskprøve Ordinær beskæftigelse Tilskud i 2004 20.580 kr. 30.870 kr. Kilde: Finanslov for 2004, 2004. Finansieringen af kommunernes udgifter efter danskuddannelsesloven Staten finansierer kommunernes udgifter til danskuddannelse. Danskuddannelsen finansieres forskelligt afhængig af, hvilken lovgivning udlændingen er omfattet af. For udlændinge omfattet af integrationsloven finansieres danskuddannelse af programtilskuddene, jf. ovenfor. For udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er forsikrede ledige, der er henvist af Arbejdsformidlingen til danskuddannelsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finansieres danskuddannelsen delvis gennem et tilskud pr. dansktime. I 2004 udgør timetilskuddet 34 kr. pr. time. Ud over timetilskuddet yder staten 50 pct. i refusion af kommunens nettoudgifter for udlændinge, som henvises til danskuddannelsen af kommunen som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De resterende udgifter til danskuddannelse finansieres gennem bloktilskuddet fra staten til kommunerne. Timetilskuddet bortfalder med virkning fra 1. januar 2007, hvorefter udgifterne til danskuddannelse for denne gruppe finansieres fuldt ud i bloktilskuddet. Finansiering af kommunernes udgifter efter repatrieringsloven Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering, mens staten fuldt ud refunderer udgifterne til reintegrationsbistand. Budgetgaranti Kommunernes samlede udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelse og danskuddannelse er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Dette indebærer, at det primærkommunale bloktilskud årligt reguleres med udviklingen i nettoudgifterne dvs. udgifter, som ligger ud over tilskud og refusion fra staten. Under ét er kommunerne så- 119

ledes sikret fuld dækning for deres udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelse og danskuddannelse. De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats I tabel 3.18 ses de statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats i 1999-2003 samt de skønnede udgifter i 2004-2005. Tabel 3.18: De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats, 1999-2005, løbende priser Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Integrationsindsats efter integrationsloven 417 1.317 2.468 3.527 3.208 2.532 1.275 Timetilskud til dansk - 147 280 206 227 194 199 Repatrieringsindsats efter repatrieringsloven - 3 6 6 5 11 13 I alt 417 1.466 2.753 3.740 3.440 2.737 1.487 Kilde: I perioden 1999-2001: Statsregnskabet på finanslovskonto 13.33.01-13.33.03. I perioden 2002-2003: Statsregnskabet på finanslovskonto 18.31.01-18.31.03. For 2004: Finanslov for 2004, 2004. For 2005: Finansministeriet, Forslag til finanslov for 2005, 2004. Det ses af tabel 3.18, at de statslige udgifter til kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven har været stigende i perioden 1999-2002, hvilket dels afspejler, at integrationsloven trådte i kraft i 1999 og derfor er blevet indfaset, dels udviklingen i antallet af udlændinge og sammensætningen i udlændingegruppen, der årligt er kommet ud i kommunerne og er omfattet af integrationsloven. Siden 2002 har udgifterne til integration været faldende, hvilket afspejler det faldende antal udlændinge, som får en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført. Fra 2004 til 2005 forventes der at være et markant fald i udgifterne. Dette skyldes, at relativt mange udlændinge færdiggør introduktionsprogrammet i løbet af 2004, samtidig med at der sammenlignet med tidligere år kommer relativt få nyankomne udlændinge ud i kommunerne, som er omfattet af integrationsloven. Hertil kommer, at tilskud i forbindelse med den etårige overgangsordning bortfalder med virkning fra den 1. januar 2005, hvilket isoleret bidrager med en besparelse på ca. 400 mio. kr. Statens udgifter til timetilskuddet til dansk, jf. ovenfor, ses at svinge mellem årene og afspejler den noget bredere målgruppe for danskundervisningen sammenlignet med integrationslovens målgruppe. Blandt andet har antallet af udlændinge med opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse og arbejde været stigende i de seneste par år. Disse udlændinge er omfattet af danskuddannelsesloven, men ikke af integrationsloven. 120

3.6 Effekterne af kommunernes integrationsindsats Dette afsnit analyserer effekterne af kommunernes integrationsindsats, dvs. i hvor høj grad formålet med integrationsloven og danskuddannelsesloven bliver opfyldt. Som tidligere beskrevet er formålet med integrationsloven bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Danskuddannelsesloven har bl.a. til formål at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligt kan forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de kan komme i beskæftigelse og forsørge sig selv. Indledningsvis beskrives resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven. Effektmålingen sammenligner, hvor hurtigt de enkelte kommuner i perioden 1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Med henblik på nærmere at belyse effekterne af kommunernes integrationsindsats undersøges det derefter, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der går fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende. Afslutningsvis analyseres effekterne af danskundervisningen ved at belyse, hvor mange kursister som har tilmeldt sig til og gennemført prøve, og hvor mange af prøverne som er bestået. Effektmåling af kommunernes integrationsindsats Integrationsministeriet offentliggjorde den 15. april 2004 resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven. 26 I effektmålingen analyseres det, hvilke kommuner der gennemfører den mest effektive integrationsindsats. Det sker ved at sammenligne, hvor hurtigt de enkelte kommuner i 1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I denne sammenligning tages der for første gang højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere, samt at udlændinge i de enkelte kommuner har forskellige forudsætninger for at blive integreret. Som led i effektmålingen undersøges det endvidere, hvilke årsager der kan være til, at nogle kommuner gennemfører en mere effektiv integrationsindsats end andre kommuner. Effektmålingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. 26 Integrationsministeriet, Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, 2004. Rapporten findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. 121

Effektmålingen viser bl.a.: at hovedparten af de udlændinge, der var omfattet af integrationsloven, ikke kom i beskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999-2001. Kun 22 pct. 27 af integrationsforløbene blev afsluttet med ordinær beskæftigelse eller uddannelse. at Ishøj, Hjørring og Tårnby Kommuner i perioden 1999-2001 var hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner, der indgik i effektmålingen. 28 Omvendt var Næstved, Lyngby-Taarbæk og Karlebo Kommuner langsomst til at få udlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner. at de politiske og administrative ledere har en række muligheder for at påvirke integrationsindsatsen i deres kommuner, både direkte i konkurrence med sagsbehandlernes holdninger og indirekte ved at påvirke sagsbehandlernes holdninger eller organiseringen af indsatsen. Der er således i høj grad behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning i den kommunale tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for at sikre en effektiv indsats. at den kommunale integrationsindsats i seks case-kommuner siden 1999 er blevet mere direkte beskæftigelsesrettet bl.a. på baggrund af centrale politiske udmeldinger og som et resultat af opnåede erfaringer. Det er dog ikke muligt at drage endelige konklusioner om effekterne af kommunernes integrationsindsats på grundlag af denne første effektmåling. Det skyldes, at effektmålingen kun vedrører perioden 1999-2001, da der på analysetidspunktet ikke forelå nyere data. Det skyldes endvidere, at der kan være forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge, som effektmålingen ikke har taget tilstrækkeligt højde for. Integrationsministeriet har derfor igangsat to nye og mere omfattende effektmålinger af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven, hvis resultater vil foreligge i begyndelsen af 2005: Den ene af de nye effektmålinger vil - i lighed med den første effektmåling måle, hvor hurtigt de enkelte kommuner får udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Denne nye effektmåling vil omfatte perioden 1999-2002 og vil tage højde for flere forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge end den første effektmåling. 27 Dette procenttal kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 3.19 og 3.21, da tallene er opgjort på et forskelligt grundlag. 28 Effektmålingen omfatter kun de 44 kommuner, hvor der er ankommet mere end 50 udlændinge under integrationsloven fra 1. januar 1999 til 1. juli 2000. 122

Den anden af de nye effektmålinger vil måle, hvor hurtigt de enkelte kommuner får udlændinge, som har modtaget introduktionsydelse, i selvforsørgelse. Denne nye effektmåling vil omfatte perioden 1999-2003 og vil ligeledes tage højde for flere forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge end den første effektmåling. Desuden vil en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet nærmere belyse beskæftigelses- og uddannelseseffekterne af introduktionsprogrammet og de enkelte elementer i introduktionsprogrammet. Denne arbejdsgruppe vil fremlægge sine analyser i april 2005. Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse i introduktionsperioden Integrationsloven har bl.a. til formål at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. I dette og det følgende afsnit undersøges det derfor, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der går fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende. I dette afsnit ses der udelukkende på udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. I det følgende afsnit indgår alene udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden 29. Tabel 3.19: Udlændinge, som modtog introduktionsydelse på årets første dag, fordelt på ydelsestype ved årets udgang, 2001-2003 Ydelsestype ved årets udgang: 2001 2002 2003 Ingen offentlig ydelse 10,7 % 14,5 % 13,7 % SU 0,8 % 1,4 % 1,9 % Fortsat på introduktionsydelse 85,4 % 80,7 % 81,1 % Anden offentlig ydelse 0,8 % 1,1 % 0,9 % Udgået af registrene (død eller udrejst) 2,3 % 2,4 % 2,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 og 2000 ikke medtaget. Der foreligger ikke tal for 2004. 29 Den treårige introduktionsperiode regnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført til udgangen af det pågældende år (dvs. 2001, 2002 og 2003). Hvis en person først indvandrer efter at have opnået opholdstilladelse, regnes introduktionsperioden først fra indvandringsdatoen. Ved beregningen af den treårige introduktionsperiode er der ikke taget højde for eventuelle udlandsophold efter indvandringsdatoen. 123

Tabel 3.19 viser, hvor stor en andel af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse 30 på årets første dag, som ved årets udgang enten ikke modtog en offentlig ydelse 31 (dvs. er blevet selvforsørgende) eller fortsat modtog en offentlig ydelse (opdelt på henholdsvis SU 32, introduktionsydelse eller en anden offentlig ydelse). Tabellen omfatter alene de udlændinge, der ved årets udgang var omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. Det fremgår af tabellen, at 10-15 pct. 33 af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse på årets første dag, ingen offentlig ydelse modtog ved årets udgang. Omkring 1 pct. er overgået fra introduktionsydelse til SU, dvs. de har påbegyndt en uddannelse. Hovedparten af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse i starten af året, er således fortsat på introduktionsydelse ved årets udgang og er dermed ikke blevet selvforsørgende. Tabel 3.20 viser, hvor længe de udlændinge der modtog introduktionsydelse på årets første dag, modtog introduktionsydelse i løbet af året. I tabellen er disse udlændinge opdelt på deres ydelse ved årets udgang. Tabellen omfatter alene de udlændinge, der ved årets udgang var omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. 30 En person regnes som modtager af introduktionsydelse i tabel 3.19, hvis personen er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register som modtager af introduktionsydelse, kontanthjælp, starthjælp, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalidering eller revalidering. Denne afgrænsning er valgt, da en række personer omfattet af introduktionsprogrammet er registreret i DREAM-registret som modtagere af andre ydelser end introduktionsydelse. 31 De offentlige ydelser omfatter de ydelser, som er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, herunder bl.a. introduktionsydelse, SU, AF-bistand, sygedagpenge, barselsdagpenge, førtidspension og efterløn. 32 Der indgår både personer, der ifølge Beskæftigelsesministeriets DREAM-register modtager SU, eller som ikke modtager SU, men er på en SU-godkendt uddannelse. 33 Variationen mellem de enkelte år i andelen, der er overgået fra introduktionsydelse til ingen offentlig ydelse, kan hænge sammen med, at gruppen af udlændinge i de enkelte år har forskellige forudsætninger (f.eks. alder, køn og medbragt uddannelse) for at blive selvforsørgende. 124

Tabel 3.20: Det gennemsnitlige antal uger udlændingen modtog introduktionsydelse fordelt på ydelsestype ved årets udgang, 2001-2003 Ydelsestype ved årets udgang: 2001 2002 2003 Ingen offentlig ydelse 26,7 27,4 25,1 SU 32,1 28,4 29,3 Fortsat på introduktionsydelse 50,9 50,8 50,6 Anden offentlig ydelse 24,9 29,5 22,2 Udgået af registrene (død eller udrejst) 20,3 21,8 19,8 Udlændinge i alt 47,2 46,1 45,7 Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 og 2000 ikke medtaget. Der foreligger ikke tal for 2004. Tabellen viser, at de udlændinge, der fortsat er på introduktionsydelse ved årets udgang, har modtaget introduktionsydelse næsten hele året. De har således stort set ikke været selvforsørgende i årets løb. Selv de udlændinge, der ikke modtog en offentlig ydelse ved årets udgang, har modtaget introduktionsydelse i knap halvdelen af året. Disse udlændinge har således ikke været permanent selvforsørgende i årets løb. Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse efter introduktionsperioden I dette afsnit ses der nærmere på, hvor stor en del af de udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode, som er gået fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende. Tabel 3.21 viser, hvor stor en del af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse (uanset ydelsens varighed), som ved udgangen af 2003 ikke modtog nogen offentlig ydelse (dvs. er blevet selvforsørgende) eller fortsat modtog en offentlig ydelse. Tabellen omfatter kun de udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode. Disse udlændinge er opdelt efter, om de har fået opholdstilladelse i 1999 eller 2000. 125

Tabel 3.21: Udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og ydelsestype ved udgangen af 2003 Ydelsestype ved udgangen af 2003: Opholdstilladelse fra 1999 Opholdstilladelse fra 2000 Udlændinge i alt Ingen offentlig ydelse 29,3 % 28,7 % 28,9 % SU 2,9 % 3,9 % 3,5 % Kontanthjælp/starthjælp 59,0 % 60,0 % 59,6 % Anden offentlig ydelse 8,5 % 7,0 % 7,6 % Udgået af registrene (død eller udrejst) 0,3 % 0,4 % 0,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der har afsluttet integrationslovens treårige introduktionsperiode. Tabellen viser, at omkring 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, og som har afsluttet introduktionsperioden, ingen offentlig ydelse modtog ved udgangen af 2003, dvs. er blevet selvforsørgende. Knap 4 pct. af disse udlændinge modtog SU, dvs. har påbegyndt en uddannelse. Flertallet af de udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden, er således overgået fra introduktionsydelse til at modtage enten kontanthjælp/starthjælp 34 eller en anden offentlig ydelse ved udgangen af 2003. De er således ikke blevet selvforsørgende. Det fremgår endvidere af tabellen, at der stort set ikke er forskel mellem de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 1999, og de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 2000. Effekterne af danskundervisningen Integrationsministeriet har igangsat en undersøgelse, der skal belyse, hvor hurtigt udlændinge lærer dansk som resultat af danskundervisningen i perioden 2001-2003. Undersøgelsen vil endvidere belyse, på hvilke sprogcentre udlændinge hurtigst lærer dansk, når der er taget højde for, at udlændinge på de enkelte sprogcentre har forskellige forudsætninger for at lære sproget. Det er endvidere hensigten, at der skal gennemføres en effektmåling af den nye danskuddannelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004, når denne lov har virket et års tid. 34 En person regnes som modtager af kontanthjælp/starthjælp i tabel 3.21, hvis personen har været omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register som modtager af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalidering eller revalidering. 126

Da ovenstående analyser endnu ikke foreligger, måles effekterne af danskundervisningen i det følgende ved at se på, hvor mange kursister, som har tilmeldt sig til og gennemført prøve, og hvor mange heraf som er bestået. Tabel 3.22 og tabel 3.23 viser, hvor mange kursister der havde tilmeldt sig og gennemført sprogcentrenes centralt stillede afsluttende prøver i perioden 1999-2003. 35 Deltagelse i danskundervisningens afsluttende prøver er frivillig, men det vil i de kommende år være en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret, at man har bestået en godkendt danskprøve. I 1999 blev der noteret 5.980 prøvetilmeldinger, mens der i 2002 blev noteret 9.346 prøvetilmeldinger, jf. tabel 3.22. Fra 2002 til 2003 er der yderligere sket en stigning på i alt 67 pct., således at det samlede antal prøvetilmeldinger i 2003 udgjorde 15.588. Stigningen har været størst for Almenprøve 1, som er den mindst krævende prøve. Den kraftige stigning skal bl.a. ses i lyset af de ændrede regler om indfødsret, som betyder, at en udlænding som minimum skal have bestået danskprøven på niveau med Almenprøve 1, hvis vedkommende skal have mulighed for at opnå dansk indfødsret. Tabel 3.22: Prøvetilmeldinger fordelt på prøvetype, 1999 2003 1999 2000 2001 2002 2003 Almenprøve 1 1.063 1.537 1.457 2.969 7.190 Almenprøve 2 2.223 2.818 2.994 3.338 4.896 DUF 1.571 1.923 2.100 2.127 2.530 DAF 173 174 127 91 76 Danskprøve 2 950 1.053 873 - - Studieprøven - - - 821 896 Prøvetilmeldinger i alt 5.980 7.505 7.551 9.346 15.588 Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. Note: Studieprøven erstatter den tidligere Danskprøve 2. I tabel 3.23 ses de gennemførte prøver fordelt efter prøvetype i perioden 1999-2003. 35 Med danskundervisningsloven blev der frem til 2004 tilbudt Almenprøve 1 som afslutning på spor 2. Almenprøve 2, evt. suppleret med den arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) eller den uddannelsesforberedende modulprøve (DUF) blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 3. Studieprøven, der fra 2002 afløste Danskprøve 2 (DP2), blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 4. 127

Tabel 3.23: Gennemførte prøver fordelt på prøvetype, 1999 2003 1999 2000 2001 2002 2003 Almenprøve 1 783 1.133 1.159 2.430 6.299 Almenprøve 2 1.768 2.316 2.528 2.861 4.186 DUF 1.266 1.553 1.648 1.773 2.092 DAF 118 132 85 83 58 Danskprøve 2 871 886 729 - - Studieprøven - - - 710 741 Gennemførte prøver i alt 4.506 6.020 6.149 7.857 13.376 Kilde: Indberetninger til Integrationsministeriet. Af tabel 3.23 ses det, at der er sket en stigning i de gennemførte prøver. Sammenholdes tabel 3.22 og 3.23 kan man beregne gennemførselsprocenten. Således var gennemførelsesprocenten i 1999 75,3 pct., mens den i 2003 var steget til 85,8 pct. Det skal bemærkes, at prøvestatistikken er baseret på skriftlige indberetninger til Integrationsministeriet, og at det ikke er muligt at opdele prøvestatistikken på henvisningskategori, dvs. om kursisterne er henvist efter f.eks. integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik. Tabel 3.24 nedenfor viser andelen af beståede prøver i procent fordelt på prøvetyper 2002-2003. 36 Af tabellen ses det, at beståelsesprocenterne er nogenlunde uændret fra 2002 til 2003. Endvidere fremgår det, at en større andel af kursisterne består den mundtlige prøve i forhold til den skriftlige prøve. 36 For prøverne Almenprøve 1, Almenprøve 2, DUF modulprøve og DAF modulprøve anvendes 13 skalaen. For disse prøver tegnes en profil af eksaminandens sprogfærdigheder i skriftlig og mundtlig kommunikation, læseforståelse og lytteforståelse efter aflæggelse af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. For Studieprøven bruges også 13-skalaen, mens bedømmelsen ved den tidligere Danskprøve 2 var bestået / ej bestået. Ved Danskprøve 2 var det alene de eksaminander, der havde bestået den skriftlige del, som kunne aflægge prøve i den mundtlige del. Ved indførelse af Studieprøven er dette ændret, således at eksaminanden aflægger prøve i både den skriftlige og den mundtlige del og kun behøver at tage den del om, som ikke bestås. Prøvebeviset udstedes kun, når både den skriftlige og den mundtlige del er bestået. 128

Tabel 3.24: Beståelsesprocenter fordelt på prøvetype 2002-2003 Bestået skriftlig (2002) Bestået skriftlig (2003) Bestået mundtlig (2002) Bestået mundtlig (2003) Almenprøve 1 88 % 81 % 98 % 94 % Almenprøve 2 89 % 82 % 98 % 95 % DUF 95 % 93 % 98 % 97 % DAF 71 % 76 % 100 % 100 % Studieprøven 66 % 70 % 85 % 93 % Kilde: Indberetninger til Integrationsministeriet. 129

4. Udsatte boligområder I maj 2004 fremlagde regeringen en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Ifølge regeringen indebærer ghettoisering udviklingen af boligområder, der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige samfund. Hertil kommer, at ghettoisering kan udgøre en alvorlig barriere for integrationen af indvandrere og efterkommere. 1 Hovedformålet med regeringens strategi mod ghettoisering er at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage personer til de udsatte boligområder, at gøre områderne mere attraktive for ressourcestærke personer samt at forbedre integrationen af de indvandrere og efterkommere, der bor i områderne. Strategien omfatter således indsatser, der skal forhindre en selvforstærkende negativ udvikling i de udsatte boligområder. Strategien tager afsæt i de mange muligheder, som kommuner og boligorganisationer allerede har for at gøre en indsats mod ghettoisering. Herudover indeholder strategien en række nye instrumenter og samarbejdsformer, jf. faktaboks 4.1. Faktaboks 4.1: Regeringens strategi mod ghettoisering Omdrejningspunktet for regeringens strategi mod ghettoisering er følgende tre instrumenter: En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervsliv og kommuner. Programbestyrelsen skal følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skal vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. En række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder, bl.a. en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp og frivillighedsarbejde. Hertil kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder. Kilde: Regeringen, Regeringens strategi mod ghettoisering, 2004. I løbet af 2004 vil regeringen udarbejde nogle præcise indikatorer for, hvornår et område er ved at udvikle sig til en ghetto. Dette indikatorsystem (problembarometer) vil kunne danne grundlag for såvel de statslige myndigheders som kommunernes vurdering af, hvor og hvornår de forskellige indsatser skal iværksættes. 1 Regeringen, Regeringens strategi mod ghettoisering, 2004. Publikationen kan hentes på hjemmesiden www.inm.dk. 130

På baggrund af regeringens strategi mod ghettoisering sætter dette kapitel fokus på beboersammensætningen i en række udvalgte udsatte boligområder og udlændinges integration i områderne. I kapitlet ses nærmere på følgende fem udvalgte udsatte boligområder: Mjølnerparken i Københavns Kommune, Taastrupgård i Høje-Taastrup Kommune, Vollsmose i Odense Kommune samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus Kommune. I kapitlet belyses andelen af udlændinge i de fem ovennævnte boligområder samt de sidste ti års udvikling i fordelingen mellem danskere og udlændinge i de enkelte områder. Herefter ses nærmere på udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de fem områder. Disse forhold vil blive sammenholdt med arbejdsmarkedstilknytningen og modtagelsen af ydelser blandt den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Sidst i kapitlet ses nærmere på kriminaliteten i de fem udsatte boligområder. 4.1 Beboersammensætningen i de udsatte boligområder Tabel 4.1 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og vestlige lande samt danskere i de fem udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet. Tabel 4.1: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere Danskere I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande Vestlige lande Ikke-vestlige lande Personer Bispehaven 53 1.264 14 544 642 2.517 Gellerupparken 67 2.846 10 2.178 1.002 6.103 Mjølnerparken 19 1.077 13 960 173 2.242 Taastrupgård 33 1.044 17 747 742 2.583 Vollsmose 138 3.856 35 2.281 3.500 9.810 Hele landet 112.730 218.776 14.552 84.631 4.952.818 5.383.507 Procent Bispehaven 2 % 50 % 1 % 22 % 26 % 100 % Gellerupparken 1 % 47 % 0 % 36 % 16 % 100 % Mjølnerparken 1 % 48 % 1 % 43 % 8 % 100 % Taastrupgård 1 % 40 % 1 % 29 % 29 % 100 % Vollsmose 1 % 39 % 0 % 23 % 36 % 100 % Hele landet 2 % 4 % 0 % 2 % 92 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Afrunding medfører, at tallene i tabellen ikke summer til totalen på 100 pct. 131

Det fremgår af tabellen, at udlændinge udgør majoriteten af befolkningen i alle fem udvalgte boligområder. Blandt de fem udsatte boligområder har Mjølnerparken og Gellerupparken den største andel af indvandrere og efterkommere. Således udgør indvandrere og efterkommere henholdsvis 92 pct. og 84 pct. af indbyggerne i disse to boligområder. I Bispehaven, Taastrupgård og Vollsmose er andelen af indvandrere og efterkommere henholdsvis 74 pct., 71 pct. og 64 pct. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere til sammenligning 8 pct. af befolkningen. Der er således tale om en markant overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i de fem udsatte boligområder. Det fremgår endvidere af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør langt den overvejende del af udlændingene i de udsatte boligområder, mens andelen af udlændinge fra vestlige lande er meget lav. Tabel 4.2 viser, at koncentrationen af udlændinge i alle fem boligområder i gennem de sidste ti år er blevet kraftigt forøget, mens der tilsvarende er kommet en klar undervægt af danskere. Beboersammensætningen er således blevet mindre afbalanceret igennem de sidste ti år. Denne ændrede beboersammensætning kombineret med, at en stor andel af beboerne modtager offentlig forsørgelse, hvilket illustreres senere i kapitlet, har skabt en øget tendens til ghettoisering. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvis Mjølnerparken steget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarende er faldet fra 36 pct. til 8 pct. 132

Tabel 4.2: Udviklingen i den procentvise fordeling mellem indvandrere og efterkommere og danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003 Indvandrere og efterkommere 1 Danskere I alt Bispehaven 1993 42 % 58 % 100 % 1998 62 % 38 % 100 % 2003 74 % 26 % 100 % Gellerupparken 1993 68 % 32 % 100 % 1998 81 % 19 % 100 % 2003 84 % 16 % 100 % Mjølnerparken 1993 64 % 36 % 100 % 1998 90 % 10 % 100 % 2003 92 % 8 % 100 % Taastrupgård 1993 53 % 47 % 100 % 1998 68 % 32 % 100 % 2003 71 % 29 % 100 % Vollsmose 1993 30 % 70 % 100 % 1998 51 % 49 % 100 % 2003 64 % 36 % 100 % Hele landet 1993 5 % 95 % 100 % 1998 7 % 93 % 100 % 2003 8 % 92 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Indvandrere og efterkommere omfatter både indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Koncentrationen af udlændinge i de fem anførte boligområder kan skyldes, at disse områder helt eller delvist består af almene boliger, hvoraf mange stilles til rådighed for kommunerne til løsning af påtrængende boligsociale problemer. Da områderne ofte er præget af mange sociale problemer blandt både udlændinge og danskere, flytter de ressourcestærke personer, der har råd til alternative boligformer, ud af områderne. Ressourcesvage personer fastholdes derimod i områderne, da de ikke har råd til at købe bolig på ejerboligmarkedet og har svært ved at få adgang til det private boligmarked (adelsboliger og privat lejeboliger), hvor lejligheder ofte formidles gennem netværk. Dermed skabes en selvforstærkende negativ udvikling i områderne. 133

Koncentrationen kan tænkes at blive yderligere forstærket af, at udlændinge i områderne er blevet familiesammenført med personer i udlandet, og at disse familiemedlemmer fra udlandet bosætter sig hos deres familie i de udsatte boligområder, når de kommer til Danmark. Koncentrationen kan endvidere blive forstærket af, at mange udlændinge i de mindre danske byer især flytter til de udsatte boligområder for at bo i nærheden af familie, venner og personer med samme oprindelse som dem selv. Denne tendens bekræftes af en undersøgelse af flygtninges flyttemønstre, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har foretaget for Integrationsministeriet. Undersøgelsen viser, at en del af de flygtninge, som er omfattet af integrationsloven, og som i tre år har været boligplaceret i en kommune med få udlændinge, efter udløbet af boligplaceringsperioden flytter til et udsat boligområde. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er meget få flygtninge, der flytter fra de udsatte boligområder. 2 Figur 4.1 illustrerer, at der er stor forskel på udlændingenes oprindelse i de fem udsatte boligområder. Figur 4.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland i udvalgte udsatte boligområder, pr. 1. januar 2003 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven Tyrkiet Irak Libanon Somalia Øvrige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Kommunale nøgletal om udlændinge 2003, 2003. 134

I Taastrupgård har hovedparten af udlændingene oprindelse i Tyrkiet, mens tyrkere i Bispehaven og Mjølnerparken kun udgør en meget lille andel af udlændingene i området. Således udgør tyrkere 56 pct. af befolkningen i Taastrupgård, mens andelen til sammenligning er 3 pct. og 6 pct. i henholdsvis Bispehaven og Mjølnerparken. I Bispehaven udgør irakere og somaliere derimod en stor andel af udlændingene, idet 19 pct. af Bispehavens udlændinge har oprindelse i Irak, og 16 pct. har oprindelse i Somalia. I Bispehaven er der desuden en stor andel af udlændinge fra øvrige lande, hvilket primært drejer sig om udlændinge fra Vietnam og Iran. I Gellerupparken, Mjølnerparken, og Vollsmose er gruppen af indvandrere og efterkommere med libanesisk oprindelse den største befolkningsgruppe blandt indvandrerne og efterkommerne. Således udgør denne befolkningsgruppe henholdsvis 46 pct., 37 pct. og 23 pct. af udlændingene i de tre områder. Betragtes opholdstiden blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande i de fem områder, fremgår det af tabel 4.3, at Taastrupgård har en høj andel af indvandrere, der har haft en lang opholdstid i Danmark. Dette hænger bl.a. sammen med, at en stor andel af indvandrerne i Taastrupgård er tyrkere, og at gruppen af tyrkere i Danmark generelt er kendetegnet ved en lang opholdstid i Danmark, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik. Således har knap halvdelen af Taastrupgårds indvandrere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2003 opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Tilsvarende er det kun lidt over en fjerdedel af indvandrerne i Bispehaven og Mjølnerparken, der har en opholdstid på mere end 15 år. Tabel 4.3: Opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark angivet i pct., pr. 1. januar 2003 0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 år I alt Bispehaven 21 % 32 % 24 % 22 % 100 % Gellerupparken 12 % 18 % 38 % 32 % 100 % Mjølnerparken 12 % 27 % 36 % 25 % 100 % Taastrupgård 15 % 13 % 27 % 45 % 100 % Vollsmose 23 % 27 % 23 % 27 % 100 % Alle indvandrere i Danmark fra ikke-vestlige lande 28 % 25 % 17 % 30 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 135

4.2 Arbejdsmarkedstilknytningen i de udsatte boligområder Tabel 4.4 viser erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år fra ikke-vestlige lande i de fem udsatte boligområder samt for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I faktaboks 6.1 i kapitel 6 om arbejdsmarked og indkomst er angivet, hvordan disse arbejdsmarkedsbegreber defineres. Tabel 4.4: Arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, pr. 1. januar 2003 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Personer i alt Bispehaven 41 % 33 % 21 % 1.003 Gellerupparken 35 % 26 % 26 % 2.611 Mjølnerparken 28 % 25 % 10 % 962 Tåstrupgård 53 % 48 % 10 % 1.051 Vollsmose 32 % 26 % 21 % 3.278 Alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande 53 % 47 % 12 % 199.568 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande i Taastrupgård er på niveau med tilknytningen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, mens arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge I Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose er langt svagere end for den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Denne forskel dækker over, at der i Taastrupgård er flere udlændinge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, end i de øvrige områder, og at ledigheden er lavere for de udlændinge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. I Bispehaven og Mjølnerparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge henholdsvis 14 procentpoint og 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarende forskel 21 procentpoint. At udlændinge i Taastrupgård har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end udlændinge i de øvrige områder kan bl.a. tænkes at hænge sammen med, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere normalt stiger med opholdstiden i Danmark, og at andelen af 136

indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en lang årrække, som vist i tabel 4.3, er højere i Taastrupgård end i de øvrige fire udsatte boligområder. Figur 4.2 viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i Taastrupgård generelt er højere end i de øvrige områder uanset opholdstid. Således er beskæftigelsesfrekvensen 42 pct. for indvandrere i Taastrupgård med en opholdstid på 0-5 år, mens beskæftigelsesfrekvensen for den tilsvarende gruppe af indvandrere i de øvrige områder ligger i intervallet 13 pct. til 28 pct. Indvandreres opholdstid ser således ikke ud til at kunne forklare forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem områderne. Forskellen på områderne kan i stedet skyldes forskelle i kommunernes indsats, udlændingenes oprindelsesland og jobmulighederne i området. Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2003 60% 50% 40% 30% 20% 10 % 0% 0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 år Bispehaven Gellerupparken M jølnerparken Taastrupgård Vollsmose Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Sammenholdes beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis udlændinge og danskere i de fem udsatte boligområder, viser figur 4.3, at udlændingene har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskerne i disse områder. 137

Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar 2003 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bispehaven Gellerupparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Hele landet Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Danskerne i de fem udsatte områder har dog en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere i hele landet, og forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere i de udsatte områder og danskere i hele landet er langt større end forskellen mellem udlændinge fra ikke-vestlige lande i de udsatte områder og den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. 4.3 Modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de udsatte boligområder I dette afsnit ses nærmere på andelen af indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder, som modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De personer, som indgår i dette afsnit, er personer som i en kortere eller længere periode i 2002 har modtaget en indkomsterstattende ydelse. Der skelnes således ikke mellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser, og hvor længe personen har modtaget den pågældende ydelse. Figur 4.4 viser andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i løbet af 2002 modtog en indkomsterstattende ydelse. Med henblik på at udskille modtagere af folkepension er persongruppen i figur 4.4 begrænset til kun at omfatte personer i alderen 18-64 år. 138

Figur 4.4: Andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt andelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bispehaven Gellerupparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Ikke-vestlige udlændinge i DK Danskere i hele landet Ingen ydelse Ydelse Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Af figuren ses det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i løbet af 2002 har modtaget indkomsterstattende ydelser, er større i de fem udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Kun i Taastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere tilnærmelsesvis på linje med andelen af ydelsesmodtagere blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I Taastrupgård modtog 65 pct. af indvandrerne og efterkommerne i løbet af 2002 en indkomsterstattende ydelse, og i de fire øvrige udsatte boligområder var den tilsvarende andel omkring 80 pct. Til sammenligning modtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikkevestlige lande i Danmark en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige i 2002, mens andelen blandt alle danskere var knap 40 pct. Blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose, der modtog ydelser, er der en klar overvægt af ydelsesmodtagere, som enten modtog kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse eller aktivering, hvilket reguleres i lov om aktiv socialpolitik, jf. tabel 4.5. Derimod er der i disse områder en relativt lille andel af ydelsesmodtagere, som modtager dagpenge. Dette afspejler bl.a., at gruppen af indvandrere og efterkommere i et vist omfang står uden for arbejdsmarkedet, idet mange ikke har haft tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet til at være berettiget til dagpenge. I Taastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere på dagpenge og på kontanthjælp den 139

samme, hvilket kan ses som en konsekvens af den større arbejdsmarkedstilknytning blandt udlændinge i Taastrupgård end i de øvrige fire områder. Tabel 4.5: Fordelingen af indkomsterstattende ydelser blandt 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002 Bispehaven Gellerupparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Alle udlændinge i Danmark fra ikkevestlige lande Pension 1 10 % 12 % 6 % 18 % 13 % 12 % Dagpenge 16 % 12 % 12 % 30 % 12 % 28 % Kontanthjælp 2 49 % 53 % 52 % 30 % 37 % 37 % Uddannelse/revalidering 6 % 3 % 2 % 1 % 3 % 4 % Aktivering 3 18 % 18 % 26 % 17 % 34 % 18 % Ledighedsydelse 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Øvrige 1 % 1 % 1 % 4 % 1 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Modtagere i alt 741 1.966 730 633 2.469 117.278 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Omfatter personer i alderen 18-64 år, der er på førtidspension. 2 Kontanthjælp angiver passiv forsørgelse og indeholder derfor ikke personer, som aktiveres efter lov om aktiv socialpolitik. 3 Aktivering indeholder både personer, som er i aktivering, og personer, som efter lov om aktiv socialpolitik skal deltage i aktivering, men som grundet ventetid, barsel og andet endnu ikke er påbegyndt aktiveringen. Aktivering indeholder desuden kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF. Note: Introduktionsydelsen opgøres ikke selvstændigt i statistikken, men er placeret under aktivering. Fra 1992 til 2002 har der været et fald i andelen af udlændinge i alle de fem udvalgte boligområder, der modtager indkomsterstattende ydelser. Det fremgår af figur 4.5. 140

Figur 4.5: Udviklingen i andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 1992, 1997 og 2002 10 0 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10 % 0% M jølnerparken Taast rupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven 19 9 2 1997 2002 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. I Taastrupgård og i Bispehaven er der sket et fald i andelen af udlændinge, der modtager ydelser, på henholdsvis 12 procentpoint og 11 procentpoint. I Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken har faldet været på henholdsvis 10 procentpoint, 7 procentpoint og 5 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det faktiske antal af udlændinge, der modtager ydelser, er steget i alle fem områder fra 1992 til 2002. 4.4 Kriminalitet i de udsatte boligområder Høj kriminalitet er et kendetegnende problem i de udsatte boligområder. Derfor beskriver dette afsnit kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder. Først følger dog en kort beskrivelse af forskelle i danskeres og udlændinges kriminalitet på landsplan. I faktaboks 4.2 fremgår det, hvordan statistikken om kriminalitet er udarbejdet. 141

Faktaboks 4.2: Kriminalstatistikken Kriminalstatistikken i dette kapitel bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik om antallet af afgørelser ved anklagemyndigheder eller domstole for lovovertrædelser. Der er således tale om afgørelsesstatistik, der adskiller sig fra statistik over antallet af sigtelser eller fængslinger. De lovovertrædelser, der indgår i statistikken i dette kapitel, drejer sig om overtrædelser af straffeloven og en række særlove, bl.a. færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Kriminalstatistikken i dette kapitel viser antallet af personer, der i løbet af et år har fået en eller flere afgørelser for en lovovertrædelse. Personer, der har modtaget to eller flere afgørelser, indgår kun i statistikken med den alvorligste afgørelse eller straf. Statistikken viser således ikke antallet af afgørelser. Kriminalitetsraten viser andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser, i forhold til den samlede befolkningsgruppe. Kriminalstatistikken omfatter kun personer over den kriminelle lavalder, dvs. personer på 15 år og derover. I forhold til deres andel af befolkningen, er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande stærkt overrepræsenterede i kriminalstatistikken. Blandt de dømte er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede med en faktor på to, idet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 udgjorde 10,0 pct. af alle dømte, mens de kun udgjorde 4,7 pct. af befolkningen på 15 år og derover. Indvandrere og efterkommere er ligeledes overrepræsenterede i landets fængsler og arresthuse. En opgørelse fra Kriminalforsorgen over antallet af udlændinge i landets fængsler og arresthuse pr. 4. maj 2004 viser, at hver femte indsatte er indvandrer eller efterkommer. 3 Dette svarer til, at der sidder 2,5 gange så mange indvandrere og efterkommere (fra både vestlige og ikke-vestlige lande) fængslet, som deres andel af befolkningen over 15 år berettiger til. Det fremgår af tabel 4.6, at kriminalitetsraten på landsplan er højere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde samlet set en kriminalitetsrate på 4,9 pct. i 2002, mens danskernes kriminalitetsrate var på 2,3 pct. 3 Besvarelse af Folketingsspørgsmål S 3044 af 29. marts 2004. 142

Tabel 4.6: Kriminalitet blandt indvandrere, efterkommere og danskere i hele landet i 2002 Antal dømte personer Mellem 15 år og 29 år Alle på 15 år og derover Kriminalitetsrate Mellem 15 år og 29 år Alle på 15 år og derover Vestlige lande Indvandrere 421 1.890 1,9 % 1,7 % Efterkommere 134 309 4,6 % 3,4 % I alt 555 2.199 2,2 % 1,9 % Ikke-vestlige lande Indvandrere 3.857 8.878 6,2 % 4,5 % Efterkommere 1.471 1.535 8,9 % 8,7 % I alt 5.328 10.413 6,8 % 4,9 % Danskere 33.376 92.117 3,9 % 2,3 % I alt 39.259 104.729 4,1 % 2,4 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabellen, har efterkommere generelt en højere kriminalitetsrate end indvandrere, uanset om de kommer fra vestlige eller ikke-vestlige lande. Således var kriminalitetsraten 4,5 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande og 8,7 pct. for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Denne tendens er velkendt fra andre analyser, og går også igen i de fleste andre vestlige lande. 4 Det er også velkendt, at kriminalitet mest hyppigt begås af personer under 30 år. Den høje kriminalitetsrate blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan derfor hænge sammen med, at der er en højere andel af personer under 30 år blandt udlændinge end blandt danskere, jf. afsnit 1.8 i kapitel 1 om befolkningsstatistik. For at tage højde for forskelle i aldersfordelingen mellem henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, er kriminalitetsraten i tabel 4.6 udregnet for personer i alderen 15-29 år. Tabellen viser imidlertid, at forskelle i aldersfordelingen ikke umiddelbart kan forklare den generelt højere kriminalitetsrate blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Forskellen mellem danskeres kriminalitetsrate og kriminalitetsraten hos indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er således stort set den samme blandt de 15-29-årige som blandt alle på 15 år og derover. Kriminalitetsraten er for begge aldersgrupper knap tre procentpoint højere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere. 4 Det Kriminalpræventive Råd, Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse, 2004. 143

At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet end danskere, kan skyldes flere forhold. Det kan bl.a. skyldes, at indvandrere og efterkommere i forhold til danskere har et lavere uddannelsesniveau og en svagere social baggrund, at de oftere bor i urbaniserede områder, hvor kriminaliteten er højere end i landområder, og at indvandrere og efterkommere oftere bliver sigtet for kriminelle gerninger på grund af diskrimination. I det følgende ses der nærmere på kriminaliteten i de udvalgte udsatte boligområder. Udlændinge fra vestlige lande er her udeladt, da de udgør en meget lille andel af befolkningen i de fem boligområder. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande behandles desuden under ét, da antallet af efterkommere på 15 år og derover er meget begrænset. Tabel 4.7 viser kriminalitetsraten i de fem udsatte boligområder blandt henholdsvis danskere og udlændinge fra ikke-vestlige lande. Tabel 4.7: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere bosat i de udvalgte udsatte boligområder i 1992, 1997 og 2002 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1992 1997 2002 1992 1997 2002 Bispehaven 5,4 % 4,5 % 5,7 % 4,3 % 2,6 % 1,6 % Gellerupparken 5,3 % 6,0 % 5,4 % 4,4 % 4,0 % 2,8 % Mjølnerparken 7,0 % 6,8 % 4,0 % 5,6 % 3,5 % 6,6 % Taastrupgård 6,6 % 5,6 % 6,3 % 7,2 % 6,2 % 4,8 % Vollsmose 6,2 % 5,9 % 6,5 % 7,2 % 5,3 % 4,9 % Gennemsnit for de fem områder 5,9 % 5,9 % 5,8 % 6,3 % 4,8 % 4,2 % Gennemsnit for hele landet 5,7 % 5,4 % 4,9 % 2,7 % 2,5 % 2,3 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere i 2002 havde en højere kriminalitetsrate end de danskere, der bor i samme område. Den eneste undtagelse er i Mjølnerparken, hvor danskere havde en højere kriminalitetsrate end de udenlandske beboere. Disse procenttal skal dog tages med forbehold, da der kun bor ganske få danskere i Mjølnerparken, jf. tabel 4.1. 144

Samlet set havde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 i de fem udsatte boligområder en kriminalitetsrate på 5,8 pct., mens kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan var 4,9 pct. Danskere bosat i de udsatte boligområder havde en kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct. blandt danskere på landsplan. Hvad angår udviklingen over tid, viser tabel 4.7, at kriminaliteten generelt har været faldende siden 1992. Blandt danskere gælder dette både på landsplan, hvor kriminalitetsraten er faldet fra 6,3 pct. i 1992 til 4,2 pct. i 2002, og i alle de udvalgte udsatte boligområder undtagen Mjølnerparken. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kriminalitetsraten også været faldende på landsplan, fra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i 2002. Derimod har kriminalitetsraten blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande været tilnærmelsesvis uforandret i de udsatte boligområder. I 1992, 1997 og 2002 blev knap 6 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i de udsatte boligområder dømt for en lovovertrædelse. Eneste undtagelse fra den stabilt høje kriminalitetsrate blandt udlændinge er Mjølnerparken, hvor andelen af kriminelle indvandrere og efterkommere er faldet. At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, kan bl.a. skyldes, at indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder har et lavere uddannelsesniveau og en svagere social baggrund end udlændinge på landsplan. Disse forhold bliver ikke belyst i dette kapitel. Til gengæld bliver betydningen af alder, køn og arbejdsmarkedstilknytning belyst i det følgende. Som illustreret tidligere i kapitlet, er kriminalitet mest udbredt blandt personer under 30 år. Det er også velkendt, at mænd begår mere kriminalitet end kvinder. Højere kriminalitet i de udsatte boligområder kunne derfor skyldes en anderledes sammensætning af aldersgrupper og køn. For at belyse om dette er tilfældet, viser tabel 4.8 kriminalitetsraten for danskere og for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder, opdelt på køn og alder. De fem boligområder er her slået sammen for at undgå for få observationer. 145

Tabel 4.8: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere i 2002, opdelt på køn, aldersgrupper og boligområde Fem udvalgte udsatte boligområder Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Hele landet Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Mænd 15-19-årige 18,1 % 7,7 % 11,3 % 5,8 % 20-29-årige 15,8 % 9,1 % 12,8 % 7,0 % Over 30 år 6,4 % 5,2 % 6,1 % 3,1 % Alle over 15 år 10,1 % 6,4 % 8,3 % 3,9 % Kvinder 15-19-årige 2,9 % 3,0 % 2,0 % 0,8 % 20-29-årige 1,4 % 1,9 % 1,6 % 1,1 % Over 30 år 1,1 % 1,8 % 1,2 % 0,6 % Alle over 15 år 1,5 % 1,9 % 1,4 % 0,7 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabellen bekræfter, at mænd under 30 år hyppigere begår kriminalitet end den øvrige befolkning. Dette billede er det samme i de fem udsatte boligområder som på landsplan. Sammenligner man kriminalitetsraten blandt mænd under 30 år, er den noget højere i de udsatte boligområder end på landsplan. Den højere kriminalitet i de udsatte boligområder kan derfor ikke alene skyldes en anden alders- og kønsfordeling i de udsatte boligområder. I øvrigt adskiller kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder sig fra billedet på landsplan ved, at kriminalitetsraten blandt indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder er højest for de helt unge mænd. I de udsatte boligområder blev næsten hver femte mand (18,1 pct.) mellem 15 og 19 år med oprindelse i ikke-vestlige lande dømt for en kriminel handling i 2002, mens andelen blandt de 20-29-årige var 15,8 pct. Dette står i modsætning til tendenserne på landsplan, hvor kriminaliteten blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande er højere hos mænd i 20 erne end hos de unge under 20 år. Den udbredte kriminalitet blandt de helt unge udlændinge i de udsatte boligområder bekræfter behovet for at gøre en særlig kriminalitetsforebyggende indsats for børn og unge især drenge i de udsatte boligområder. Høj kriminalitet i udsatte boligområder bliver hyppigt forklaret ved, at de personer, der bor i områderne, er socialt udsatte og har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem beskæftigelse og kriminalitet i de 146

udsatte boligområder. Figur 4.6 viser kriminalitetsrater for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder fordelt efter, om de er i beskæftigelse, arbejdsløse eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Som sammenligningsgrundlag er de landsdækkende kriminalitetsrater for henholdsvis danskere og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande også beregnet. Danskere i de udsatte boligområder er udeladt i beregningerne for at undgå for få observationer. For at sikre et så entydigt sammenligningsgrundlag som muligt, er kun den mest kriminelle gruppe - mænd mellem 15 og 29 år - taget med i figuren. Figur 4.6: Kriminalitetsrate i 2002 for 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udsatte boligområder og på landsplan samt for 15-29-årige mandlige danskere på landsplan, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus 20% 18% 18,1% 18,6% 17,3% 16% 14% 12% 14,1% 11,0% 13,4% 14,7% 10% 8% 6% 6,1% 7,4% 4% 2% 0% Udlændinge fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder Udlændinge fra ikke-vestlige lande på landsplan Danskere på landsplan Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser, at unge arbejdsløse mænd har en højere kriminalitetsrate end de, der er i beskæftigelse. Det gælder både for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan og i de fem udsatte boligområder, og det gælder for danskere på landsplan. En stærkere arbejdsmarkedstilknytning blandt unge mænd vil således kunne medvirke til at dæmme op for kriminaliteten både i de udsatte boligområder og på landsplan. Sammenligner man kriminalitetsraterne for de unge mænd, der er arbejdsløse, viser figuren, at kriminalitetsraten er højere for de arbejdsløse udlændinge i de udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af arbejdsløse udlændinge i Danmark. Blandt de 147

beskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt de mandlige indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder, end den er på landsplan. Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare, at der er højere kriminalitet blandt udlændinge i de udsatte boligområder end blandt udlændinge i hele landet. Dette kan indikere, at selve det at bo i et udsat boligområde øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Boligområdet kan dog ikke med sikkerhed siges at have en selvstændig betydning for kriminaliteten, idet analysen som tidligere nævnt ikke tager højde for betydningen af andre forhold, f.eks. uddannelsesniveau og social arv. Til slut ses der nærmere på typen af kriminalitet. Figur 4.7 viser fordelingen af domme mellem forskellige typer af forseelser. Figur 4.7: Domme i 2002 fordelt efter type af forseelse blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udlændinge fra ikkevestlige lande i de udsatte boligområder Danskere i de udsatte boligområder Udlændinge fra ikkevestlige lande på landsplan Danskere på landsplan Færdselsforseelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Andre forbrydelser omfatter andre straffelovsforbrydelser, sædelighedsforbrydelser samt alle særlovsforbrydelser undtagen brud på færdselsloven. Figuren viser, at der er forskelle mellem danskere og udlændinge fra de ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder, hvad angår typen af kriminelle gerninger. En højere andel af de indvandrere og efterkommere fra de udsatte boligområder, der fik en dom i 2002, fik en dom for voldsforbrydelser i forhold til de dømte danskere i de udsatte bolig- 148

områder. Til gengæld fik flere af de dømte danskere i de udsatte boligområder en dom for ejendomsforbrydelser såsom tyveri og indbrud. Voldsforbrydelser tegner sig også for en større andel af forbrydelserne blandt udlændingene fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder end blandt udlændinge fra ikkevestlige lande på landsplan. Overtrædelse af færdselsloven er den mest udbredte lovovertrædelse for alle befolkningsgrupper. I de udsatte boligområder tegner overtrædelse af færdselsloven sig således for ca. 40 pct. af alle domme i 2002 for både danskere, indvandrere og efterkommere. 149

5. Uddannelse I dette kapitel ses nærmere på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere er i færd med at uddanne sig og/eller har taget en uddannelse set i forhold til danskere. For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændinge gennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. Det fremgår af dette kapitel, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og deres uddannelsesniveau, idet uddannelse generelt forbedrer mulighederne for at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Uddannelse kan således være med til at fremme integrationen af udlændinge i Danmark. Udlændinges uddannelse og efterfølgende beskæftigelse har ikke alene betydning for den enkelte udlændings integration, men også for integrationen af dennes børn. En undersøgelse foretaget af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og Amternes og Kommunernes forskningsinstitut 1 viser, at den sociale arv bl.a. i form af forældrenes uddannelsesressourcer har betydning for, om deres børn påbegynder og fuldfører en uddannelse. 2 En forbedret integration af udlændinge i uddannelsessystemet vil således både være til gavn for den enkelte udlænding og dennes børn, hvilket vil gavne den danske samfundsøkonomi mange år frem i tiden. I dette kapitel sættes først fokus på indvandrere og efterkommere, der er i gang med henholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der efterfølgende nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser, og hvor mange udlændinge der har fuldført en uddannelse. I afsnittet om fuldført uddannelse belyses både udlændinges fuldførte uddannelse i Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet. Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesadfærd og uddannelsesniveau indeholder kapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen for udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyse af udlændinge på social- og sundhedsuddannelserne. 1 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004. 2 Resultatet fremgår af en statistisk analyse, der belyser forskellige faktorers betydning for unge udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. 150

5.1 Igangværende uddannelse i Danmark I dette afsnit sættes fokus på de unge indvandrere og efterkommere, der er undervejs i det danske uddannelsessystem. Først ses nærmere på tosprogede elever i folkeskolerne, og dernæst sættes fokus på indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Folkeskolen På de følgende sider, der omhandler udlændinge i folkeskolen, anvendes begrebet tosprogede elever frem for begreberne indvandrere og efterkommere. Det skyldes, at der ikke forefindes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Analysen af tosprogede elever i folkeskolen er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter alle elever i folkeskolen, der kommer fra et hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. 3 I skoleåret 2003/2004 4 var der 57.523 tosprogede elever i folkeskolen ud af et samlet elevtal i folkeskolen på 594.009 elever. Tosprogede elever udgjorde således 9,7 pct. af alle elever i folkeskolen i skoleåret 2003/2004. Antallet af tosprogede elever i folkeskolen er steget igennem de sidste ti år, hvilket figur 5.1 illustrerer. 3 Om en elev er tosproget eller ej, er således ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog der primært tales i elevens hjem. 4 Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse. 151

Figur 5.1: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen og folkeskolens samlede elevtal, skoleåret 1994/1995 til 2003/2004 Indeks 200 18 0 16 0 14 0 12 0 10 0 80 60 40 20 0 1994/1995 1995/1996 1996/1997 1997/1998 1998/1999 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2003/2004 Tosprogede elever Folkeskolens samlede elevtal Kilde: Undervisningsministeriet. Note: Folkeskolen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Antallet af tosprogede elever og det samlede elevtal i folkeskolen i skoleåret 1994-1995 er sat til indeks 100. Antallet af tosprogede elever er steget fra 30.587 elever i skoleåret 1994/1995 til 57.523 elever i skoleåret 2003/2004, hvilket svarer til en stigning på 88 pct. på ti år. I samme periode er det samlede antal af elever i folkeskolen steget fra 512.415 elever til 594.009 elever, svarende til en stigning på 16 pct. Da antallet af tosprogede elever således procentuelt er vokset langt mere end det samlede antal af elever i folkeskolen i løbet af de sidste ti år, er der dermed sket en forøgelse i andelen af tosprogede elever i folkeskolen. Således udgjorde de tosprogede elever 6,0 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen i skoleåret 1994/1995, mens andelen i skoleåret 2003/2004, som nævnt, var 9,7 pct. Tosprogede elever med tyrkisk oprindelse udgør 20 pct. af de tosprogede elever i folkeskolen, og Tyrkiet er dermed det land, hvor de fleste tosprogede elever i folkeskolen har oprindelse. Herudover har mange af folkeskolens tosprogede elever oprindelse i Irak, det øvrige Mellemøsten, Somalia, Bosnien-Hercegovina og Pakistan. Ligesom der er stor forskel på andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik, er der også store forskelle på andelen af tosprogede elever i folkeskolen kommunerne imellem. Figur 5.2 viser de ti kommuner, hvor koncentrationen af tosprogede elever var størst i skoleåret 2003/2004. 152

Figur 5.2: Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner, der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2003/2004 50% 45% 46% 40% 35% 30% 25% 20% 36% 30% 27% 23% 20% 19% 18% 18% 17% 15% 10% 5% 0% Ishøj Brøndby København Albertslund Høje- Taastrup Karlebo Frederiksberg Sønderborg Herlev Århus Andelen af tosprogede elever Kilde: Undervisningsministeriet. Figuren viser, at de tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i kommunerne i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. De tosprogede elever i figurens ti anførte kommuner udgør tilsammen 38 pct. af alle tosprogede elever i Danmark. Ishøj Kommune er, med sine 46 pct. tosprogede elever i folkeskolen, den kommune med den største koncentration af tosprogede elever. Ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser. De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne er ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men giver adgang til de videregående uddannelser. De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelser. 153

De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. Til de erhvervsfaglige uddannelser hører bl.a. erhvervsuddannelserne, herunder f.eks. håndværker-, service- og kontoruddannelser. Erhvervsuddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor grundforløbet ofte har teoretisk præget undervisning, mens hovedforløbet overvejende består af praktik. Dette forhold varierer dog væsentligt inden for de enkelte områder på erhvervsuddannelserne. Tabel 5.1: Andelen af 16 19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2002/2003 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Tabel 5.1 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande der ved starten af skoleåret 2002/2003 var indskrevet på en ungdomsuddannelse. Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Ikke i gang med en ungdomsudd. I alt Antal personer Mænd 16 % 10 % 24 % 51 % 100 % 5.222 Kvinder 26 % 8 % 16 % 51 % 100 % 4.847 I alt 21 % 9 % 20 % 51 % 100 % 10.069 Mænd 22 % 16 % 27 % 34 % 100 % 2.095 Kvinder 40 % 13 % 20 % 27 % 100 % 2.083 I alt 31 % 14 % 24 % 31 % 100 % 4.178 Mænd 24 % 18 % 32 % 26 % 100 % 83.916 Kvinder 44 % 14 % 16 % 25 % 100 % 80.153 I alt 34 % 16 % 24 % 26 % 100 % 164.069 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, U13 og Bef3. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. Tabellen viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er meget svagt repræsenteret på de danske ungdomsuddannelser. Således er kun omkring halvdelen af de 16-19-årige unge indvandrere, der har afsluttet grundskolen, i gang med en ungdomsuddannelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande er langt bedre repræsenteret på ungdomsuddannelserne end indvandrerne, men andelen af efterkommere, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse, ligger dog en smule lavere end andelen blandt danskere. I begyndelsen af sko- 154

leåret 2002/2003 var 69 pct. af de 16-19-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i gang med en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere var 74 pct. Det skal bemærkes, at der blandt efterkommerne er en relativt stor forskel i uddannelsesadfærden mellem kønnene, idet andelen af kvindelige efterkommere, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse, er større end andelen blandt mænd. Blandt de kvindelige efterkommere var 73 pct. i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2002/2003, mens andelen blandt mændene var 66 pct. Blandt indvandrere og danskere er andelen af mænd og kvinder, der i færd med at tage en uddannelse, omtrent den samme. Figur 5.3 viser hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med opholdsgrundlag som henholdsvis flygtning, familiesammenført til flygtning og familiesammenført til andre 5, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Figuren omfatter kun de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, da der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelse forud for denne dato. 6 5 Familiesammenførte til andre omfatter personer, der er blevet familiesammenført til en person, der ikke er flygtning. Dette kan eksempelvis dreje sig om familiesammenføring til en dansker. 6 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995. 155

Figur 5.3: Andelen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på opholdsgrundlag, skoleåret 2002/2003 60% 50% 50% 56% 40% 30% 33% 31% 20% 15% 14 % 10 % 0% Mænd Kvinder Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g. Note: Figuren omfatter kun indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995. Figur 5.3 viser, at flygtninge fra ikke-vestlige lande i større omfang end familiesammenførte fra ikke-vestlige lande er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af flygtninge var 50 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne indskrevet på en ungdomsuddannelse ved starten af skoleåret 2002/2003. Til sammenligning var andelen 15 pct. og 14 pct. blandt henholdsvis mænd og kvinder, der er blevet familiesammenført til en flygtning. Blandt familiesammenførte til andre var 33 pct. af mændene og 31 pct. af kvinderne i færd med at tage en ungdomsuddannelse i skoleåret 2002/2003. Blandt udlændinge med forskellig oprindelse er der også stor forskel på, i hvor høj grad de unge uddanner sig, jf. tabel 5.2. Blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia og Irak er der kun henholdsvis 30 pct. og 37 pct. af 16-19-årige unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Derimod er andelen af 16-19-årige, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse, væsentlig højere blandt indvandrere og efterkommere fra Bosnien- Hercegovina og Pakistan. Således er 78 pct. af de unge med oprindelse i Bosnien- Hercegovina og 67 pct. af de unge med pakistansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse. 156

Tabel 5.2: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2002/2003 Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Ikke i gang med en ungdomsudd. Antal I alt personer Tyrkiet 19 % 11 % 26 % 44 % 100 % 2.813 Irak 17 % 6 % 14 % 63 % 100 % 1.059 Libanon 18 % 10 % 28 % 44 % 100 % 1.083 Bosnien-Hercegovina 29 % 16 % 33 % 22 % 100 % 1.162 Pakistan 34 % 15 % 19 % 33 % 100 % 1.035 Jugoslavien 1 17 % 13 % 33 % 37 % 100 % 827 Somalia 7 % 3 % 20 % 70 % 100 % 659 Iran 42 % 10 % 12 % 36 % 100 % 2.813 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller kunne have været det. De oprindelseslande der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabel 5.3 viser indvandreres og efterkommeres samt danskeres fordeling på de faglige retninger på de erhvervsfaglige uddannelser. 157

Tabel 5.3: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på faglig retning på de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 1992/1993 og 2002/2003 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere 1992/93 2002/03 1992/93 2002/03 Pædagogisk 0 % 2 % 0 % 2 % Handel og kontor 44 % 36 % 41 % 28 % Bygge og anlæg 7 % 12 % 13 % 21 % Jern og metal 25 % 18 % 19 % 17 % Grafisk 1 % 1 % 2 % 2 % Teknik og industri i øvrigt 5 % 3 % 2 % 2 % Service 5 % 5 % 2 % 4 % Levnedsmiddel og husholdning 5 % 6 % 9 % 9 % Jordbrug og fiskeri 2 % 1 % 4 % 3 % Transport mv. 1 % 2 % 1 % 2 % Sundhed 6 % 14 % 7 % 11 % Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, U13. Tabellen viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt mere ensidige i deres valg af uddannelsesretning på de erhvervsfaglige uddannelser end danskere. Eksempelvis er over en tredjedel af udlændingene i gang med en handels- og kontoruddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere er lidt over en fjerdedel. Indvandrere og efterkommere vælger også i større omfang end danskere en sundhedsuddannelse. Blandt indvandrere og efterkommere på de erhvervsfaglige uddannelser valgte 14 pct. i skoleåret 2002/2003 en sundhedsuddannelse, mens andelen af danskere, der havde valgt en sådan uddannelse, var 11 pct. Betragtes udviklingen fra skoleåret 1992/1993 til skoleåret 2002/2003, viser tabellen, at både udlændinges og danskeres valg af uddannelsesretning har ændret sig en del i de ti år, og at ændringerne har været i samme retning. Fra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003 er andelen af både udlændinge og danskere, der vælger en handels- og kontoruddannelse, faldet. Andelen af danskere på handels- og kontoruddannelsen er dog faldet mere end andelen af udlændinge, der vælger denne uddannelse. Således var 44 pct. af udlændingene på de erhvervsfaglige uddannelser indskrevet på en handels- og kontoruddannel- 158

se i skoleåret 1992/1993, mens andelen var faldet til 36 pct. i skoleåret 2002/2003. Blandt danskere faldt den tilsvarende andel fra 41 pct. til 28 pct. På sundhedsuddannelserne er andelen af både udlændinge og danskere derimod steget fra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003. Blandt udlændinge på de erhvervsfaglige uddannelser er andelen, der vælger en sundhedsuddannelse, steget fra 6 pct. i skoleåret 1992/1993 til 14 pct. i skoleåret 2002/2003. Blandt danskere er andelen steget fra 7 pct. til 11 pct. Videregående uddannelser De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser (kvu) varer i to til fire år med to år som det hyppigste. De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker og tandplejer. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem tre og fire år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. seminarie- og sygeplejeuddannelser. Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist og civilingeniør. Tabel 5.4 viser andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der ved starten af uddannelsesåret 2002/2003 var indskrevet på en videregående uddannelse. 159

Tabel 5.4: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, uddannelsesåret 2002/2003 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ikke i gang med en videregående uddannelse I alt Antal personer Mænd 3 % 4 % 7 % 86 % 100 % 7.921 Kvinder 2 % 3 % 7 % 87 % 100 % 9.537 I alt 3 % 3 % 7 % 87 % 100 % 17.458 Mænd 5 % 6 % 11 % 78 % 100 % 2.438 Kvinder 6 % 11 % 15 % 68 % 100 % 2.371 I alt 5 % 8 % 13 % 73 % 100 % 4.809 Mænd 4 % 6 % 17 % 73 % 100 % 113.025 Kvinder 3 % 17 % 19 % 60 % 100 % 111.120 I alt 4 % 12 % 18 % 67 % 100 % 224.145 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, U13 og Bef3. Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse eller en forskeruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse. I uddannelsesåret 2002/2003 var 13 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Blandt 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere var den tilsvarende andel henholdsvis 27 pct. og 33 pct. Blandt efterkommere er andelen, der er indskrevet på en videregående uddannelse, således langt større end andelen blandt indvandrere. Andelen af efterkommere på de videregående uddannelser er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere. Tabel 5.4 viser endvidere, at en større andel af de kvindelige efterkommere end de mandlige efterkommere er i færd med at tage en videregående uddannelse. Dette mønster sås, som tidligere beskrevet, også på ungdomsuddannelserne, hvor de kvindelige efterkommere i højere grad end mændene er i færd med at tage en ungdomsuddannelse. 5.2 Frafald på uddannelserne Det foregående afsnit har belyst, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Dette drejer sig både om indvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse 160

eller en videregående uddannelse. Det er dog ikke alle personer, der starter på en uddannelse, som siden hen gennemfører uddannelsen. Derfor vendes blikket nu mod udlændinges frafald på ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Endvidere sammenholdes udlændinges frafald med frafaldet blandt danskere. Dette afsnit om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har foretaget for Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, og som er beskrevet i publikationen Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet. I forløbsanalysen følges uddannelsesforløbet frem til 2001 for de indvandrere 7 og efterkommere fra mindre udviklede lande, der i årene 1984-1998 har forladt grundskolen. Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelsesforløbet for hver tiende dansker, der i samme periode blev færdig med grundskolen. Dermed er det muligt at se, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i forhold til danskere påbegynder, fuldfører eller falder fra ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. Forløbsanalysen viser overordnet, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels fordi færre påbegynder en uddannelse, men især fordi unge indvandrere og efterkommere ofte falder fra den uddannelse, de er påbegyndt. Tabel 5.5 viser frafaldet på ungdomsuddannelserne. Tabel 5.5: Frafald på ungdomsuddannelserne Faldet fra erhvervsfaglig uddannelse Faldet fra gymnasial uddannelse Efterkommere 58,0 % 13,4 % Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) 57,8 % 15,7 % Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 61,4 % 19,3 % Danskere 32,2 % 8,8 % Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004. 7 Analysen omfatter kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år. 161

Det fremgår af tabellen, at op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Dette gælder både for efterkommere og indvandrere, der er kommet til landet som henholdsvis 0-5-årig og 6-12-årig. Efterkommere har på trods af deres opvækst i det danske skolesystem således et lige så højt frafald som indvandrere. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser 8, hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra. Dette tal omfatter endda ikke skift mellem uddannelser, f.eks. fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvis den unge ikke har været helt ude af uddannelsessystemet to år i træk uden at have afsluttet den igangværende uddannelse. Kun få af de udlændinge, der falder fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. 9 På de erhvervskompetencegivende uddannelser ses nogenlunde samme mønster som på ungdomsuddannelserne, idet frafaldet blandt udlændinge er omkring dobbelt så stort som blandt danskere. Det fremgår af tabel 5.6, at lidt over 25 pct. af de udlændinge, der påbegynder en videregående uddannelse, falder fra, mens det kun er tilfældet for knap 13 pct. af danskerne. Andelen af udlændinge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse, er på omkring 13 pct., mens den for danskere er knap 9 pct. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsens tal om frafald på de videregående uddannelser er noget usikre, da de fleste indvandrere og efterkommere er så unge, at det endnu ikke er muligt at se, om de fuldfører eller falder fra en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 5.6: Frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser Faldet fra videregående uddannelse Faldet fra erhvervsfaglig uddannelse Efterkommere 27,5 % 13,7 % Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) 25,5 % 11,1 % Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 25,3 % 12,2 % Danskere 12,8 % 8,7 % Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004. 8 De erhvervsfaglige uddannelser er både ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. De indgår i forløbsanalysen som ungdomsuddannelser, når de tages efter grundskolen, og som erhvervskompetencegivende uddannelser, når de tages efter fuldført ungdomsuddannelse. 9 Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse efter 2001, hvilket undersøgelsen ikke dækker. 162

5.3 Fuldført uddannelse I de foregående afsnit er der blevet sat fokus på de indvandrere og efterkommere, der er undervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit præsenteres indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse. Som illustreret i det foregående afsnit har udlændinge et meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. På grund af dette høje frafald kan andelen af udlændinge, der er i færd med at tage en uddannelse, ikke give et retvisende billede af udlændinges uddannelsesniveau. Derfor sætter dette afsnit fokus på udlændiges fuldførte uddannelse for at få et dækkende billede af uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere. Indvandrernes uddannelsesniveau kan belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark og den uddannelse, som de har taget i deres oprindelsesland. Derfor sondres der i det følgende mellem indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse, og indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet (medbragt uddannelse). For efterkommernes vedkommende belyses deres højeste fuldførte danske uddannelse. I afsnittet om fuldført uddannelse fokuseres der på 25-64-årige indvandrere og efterkommere. Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 25 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. Det skal endvidere bemærkes, at data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal tolkes med en vis varsomhed, da der blandt gruppen af efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, og dermed relativt få personer over 24 år. Som nævnt i kapitel 1 om befolkningsstatistik er 87,7 pct. af alle efterkommere under 25 år. Dansk uddannelse Tabel 5.7 giver et billede af det danske uddannelsesniveau blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. 163

Tabel 5.7: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25 64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 2003 Mænd Kvinder I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ingen uddannelse/uoplyst 1 79 % 85 % 82 % Grundskole 8 % 5 % 6 % Gymnasial uddannelse 1 % 1 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 5 % 5 % Videregående uddannelse 6 % 4 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 76.523 74.072 150.595 Efterkommere fra ikke-vestlige lande Ingen uddannelse/uoplyst 1 6 % 7 % 7 % Grundskole 41 % 33 % 37 % Gymnasial uddannelse 16 % 18 % 17 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 24 % 22 % Videregående uddannelse 17 % 18 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.266 2.160 4.426 Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 26 % 29 % 27 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 36 % 40 % Videregående uddannelse 23 % 28 % 26 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 1.381.917 1.355.221 2.737.138 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Hfu1. 1 Personer i denne kategori kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse. Det fremgår af tabel 5.7, at kun 10 pct. af indvandrerne i alderen 25-64 år fra ikkevestlige lande har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere, idet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66 pct. blandt danskere. Efterkommernes uddannelsesprofil adskiller sig væsentligt fra indvandrernes, idet efterkommerne har et langt højere uddannelsesniveau end deres forældre. Dette hænger bl.a. sammen med, at efterkommerne i modsætning til indvandrerne er vokset op i Danmark og dermed har fulgt et almindeligt dansk undervisningsforløb. 164

Efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Således har 39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 25-64 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er 66 pct. Endvidere er der blandt efterkommerne 37 pct., der kun har en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse. Det skal sammenlignes med, at der blandt danskere er 27 pct. med en tilsvarende uddannelse. Det skal bemærkes, at andelen af efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er højere blandt de kvindelige efterkommere end blandt de mandlige efterkommere. Blandt indvandrere og danskere er billedet omvendt, om end andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse kun er en anelse højere blandt mænd end blandt kvinder. Medbragt uddannelse I dette afsnit flyttes fokus fra indvandreres uddannelse fuldført i Danmark til indvandreres udenlandske uddannelsesbaggrund. Indvandreres medbragte kvalifikationer, som de har erhvervet i udlandet, har betydning for indvandrere, når de søger arbejde, søger ind på en uddannelse, eller når de vil færdiggøre en allerede påbegyndt uddannelse fra oprindelseslandet i Danmark. I faktaboks 5.1 beskrives proceduren for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer i Danmark. 165

Faktaboks 5.1: Anerkendelse af udenlandske kvalifikationer Hvis en udlænding er i besiddelse af eksamenspapirer fra en uddannelse, der er taget i udlandet, kan Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), der er et centralt offentligt vurderingscenter under Undervisningsministeriet, foretage en vurdering af de medbragte kvalifikationer. CVUU vurderer således kun formelle kvalifikationer. CVUU s vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer er bindende ved afgørelser om optagelse på offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, afgørelser om optagelse i arbejdsløshedskasser, myndigheders afgørelser om ansættelse og myndigheders afgørelse om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Godskrivning af udenlandske uddannelser ind i en dansk uddannelse (merit) foretages decentralt af de enkelte uddannelsesinstitutioner. Såfremt en udlænding ikke medbringer eksamenspapirer eller først og fremmest har opnået sine kvalifikationer på anden måde end ved formel uddannelse, har den pågældende visse muligheder for at få afklaret sine kvalifikationer på et AMU-center eller på en erhvervsskole. I en del tilfælde foregår afklaringen af udenlandske kvalifikationer via arbejdsprøvning på en konkret virksomhed. Kilde: Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. Lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003. Dette afsnit vedrørende indvandreres medbragte uddannelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse. Der henvises til faktaboks 5.2 for en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse. 166

Faktaboks 5.2: Beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse I løbet af 1999 2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark. Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet. Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede. Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret. Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, 2000. Statistikken om medbragt uddannelse omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Dvs. at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. Tabel 5.8 giver et overblik over det medbragte uddannelsesniveau blandt 25-64-årige indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der ikke har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. 167

Tabel 5.8: Højeste medbragte uddannelse 1 for 25 64-årige indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2003 Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Ingen uddannelse/uoplyst 27 % 23 % 24 % Grundskole 2 11 % 31 % 25 % Gymnasial uddannelse 8 % 12 % 11 % Erhvervsfaglig uddannelse 28 % 20 % 22 % Videregående uddannelse 26 % 15 % 18 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 53.201 123.146 176.347 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e. 1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64-årige indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. 2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang. Tabellen viser, at der er stor forskel på det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Kun 35 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres hjemland, dvs. en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 54 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Denne forskel afspejler bl.a., at uddannelsesniveauet i de mere udviklede lande generelt er højere end i andre dele af verden. Af tabellen ses det desuden, at 31 pct. af indvandrerne fra ikkevestlige lande kun har medbragt en uddannelse på grundskoleniveau, og 23 pct. har ingen uddannelse eller uoplyst uddannelse. Betragtes uddannelsesniveauet hos indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, viser tabel 5.9, at der er en langt større andel af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien end fra Tyrkiet og Somalia, der har medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt tyrkere har kun 16 pct. medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse, og blandt somaliere er andelen 23 pct. Til sammenligning er andelen 58 pct. for indvandrere med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 45 pct. blandt indvandrere med oprindelse i Jugoslavien. 168

Tabel 5.9: Højeste medbragte uddannelse 1 for 25 64-årige indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2003 Ingen uddannelse /uoplyst Grundskole 3 Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Tyrkiet 26 % 51 % 7 % 12 % 4 % 100 % Irak 24 % 27 % 13 % 15 % 21 % 100 % Libanon 22 % 43 % 13 % 13 % 9 % 100 % Bosnien-Hercegovina 11 % 22 % 9 % 42 % 17 % 100 % Pakistan 19 % 34 % 20 % 16 % 11 % 100 % Jugoslavien 2 13 % 33 % 9 % 34 % 11 % 100 % Somalia 32 % 28 % 17 % 12 % 11 % 100 % Iran 29 % 13 % 22 % 16 % 20 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e. 1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. 2 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 3 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang. Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. I alt Figur 5.4 illustrerer den højeste medbragte uddannelse for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, fordelt på udvalgte opholdsgrundlag pr. 1. januar 2003. Figuren omfatter kun de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, da der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelse forud for denne dato. 10 10 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995. 169

Figur 5.4: Højeste medbragte uddannelse for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 2003 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre Ingen uddannelse/grundskole/uoplyst Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22i. Note: Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang. Figuren omfatter kun indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995. Figuren viser, at flygtninge og familiesammenførte til andre i højere grad end familiesammenførte til flygtninge har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig. Blandt flygtninge og familiesammenførte til andre har henholdsvis 28 pct. og 27 pct. medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse. For familiesammenførte til flygtninge er den tilsvarende andel 13 pct. 5.4 Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I dette afsnit belyses sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen og indvandreres og efterkommeres niveau for henholdsvis fuldført medbragt uddannelse og fuldført dansk uddannelse. Figur 5.5 viser arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på højeste medbragte uddannelse. Figuren omfatter ikke de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. 170

Figur 5.5: Arbejdsmarkedstilknytning for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på medbragt uddannelsesniveau, pr. 1. januar 2003 60% 50% 40% 48% 43% 57% 53% 41% 37% 50% 46% 30% 20% 10% 15% 15% 13% 12% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Ingen uddannelse/grundskole/uoplyst Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e. Det fremgår af figuren, at indvandreres uddannelsesressourcer fra deres oprindelsesland har betydning for deres integration på det danske arbejdsmarked. Således har indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere, der har grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte medbragte uddannelse. Det fremgår endvidere af figuren, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse end for indvandrere med en medbragt videregående uddannelse. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange videregående uddannelser er meget landespecifikke og derfor kan være svære at bruge i andre lande på trods af, at der formelt set er tale om uddannelser med samme betegnelser og varighed. Vendes blikket mod udlændinges højeste fuldførte danske uddannelse, viser tabel 5.10, at der også er betydelig variation i arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge med forskellige niveauer af dansk uddannelse. Tabellen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytningen og det danske uddannelsesniveau. Således er beskæftigelsesfrekvensen 55 pct. og 57 pct. for henholdsvis 25-64-årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. 171

Tabel 5.10: Arbejdsmarkedstilknytning for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opdelt på dansk uddannelsesniveau, pr. 1. januar 2003 Ingen uddannelse /uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Indvandrere Erhvervsfrekvens 48 % 65 % 66 % 85 % 85 % 53 % Beskæftigelsesfrekvens 41 % 55 % 61 % 76 % 77 % 46 % Arbejdsløse 14 % 15 % 9 % 10 % 9 % 13 % Efterkommere Erhvervsfrekvens 48 % 66 % 75 % 87 % 88 % 75 % Beskæftigelsesfrekvens 39 % 57 % 71 % 79 % 82 % 67 % Arbejdsløse 17 % 14 % 6 % 10 % 7 % 10 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e. Sammenholdes figur 5.5 og tabel 5.10 ses det, at indvandrere med en dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere med en medbragt uddannelse på et tilsvarende niveau. Der er således meget, der tyder på, at det er lettere for indvandrere at få fodfæste på det danske arbejdsmarked med en dansk uddannelse end med en tilsvarende medbragt uddannelse fra oprindelseslandet. Rapporten Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, som er udarbejdet af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, viser endvidere, at udlændinge har en højere beskæftigelsesfrekvens, hvis de har fuldført en uddannelse, end hvis de er faldet fra deres påbegyndte uddannelse. 5.5 Social- og sundhedsuddannelserne I de senere år har regeringen og flere social- og sundhedsskoler iværksat en række initiativer for at tiltrække flere unge udlændinge til social- og sundhedsuddannelserne (SOSUuddannelserne) og sikre, at indvandrere og efterkommere gennemfører deres påbegyndte SOSU-uddannelse. I sommeren 2002 indførte regeringen muligheden for at give dispensation fra undervisningen i engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Dispensationsordningen omfatter de elever uanset etnisk baggrund der kan dokumentere, at de ikke i deres forudgående uddannelsesforløb har modtaget undervisning i engelsk eller kun har haft en så sporadisk undervisning i engelsk, at sprogfærdig- 172

heden må betragtes som helt mangelfuld. Hensigten hermed er at gøre ansøgermassen til uddannelsen bredere, og herunder især at kravet om engelskkundskaber ikke må være en barriere for optagelse af udlændinge. Herudover har flere social- og sundhedsskoler i de senere år iværksat en række initiativer rettet mod udlændinge. Mange skoler har bl.a. i samarbejde med sprogcentre og kommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløb eller forkurser for udlændinge med henblik på at forberede dem til optag på SOSU-uddannelserne. I 2004 har regeringen endvidere indført mulighed for, at der kan etableres særlige grundforløb til social- og sundhedsuddannelserne tilrettelagt for indvandrere og efterkommere med særlig vægt på danskundervisning. Desuden har regeringen i 2004 iværksat en kampagne, som har til formål at rekruttere og tiltrække flere unge udlændinge til SOSUuddannelserne. Rekrutteringskampagnen består af en oplysningskampagne med informationsmateriale om uddannelserne og forslag til, hvordan social- og sundhedsuddannelsernes image kan forbedres. Informationsmaterialet er udarbejdet til unge udlændinge, til deres forældre og til skolevejlederne på folkeskolerne og social- og sundhedsskolerne. Derudover giver kampagnen ved hjælp af praktikordninger og målrettet pr-arbejde fra skolernes side de unge mulighed for at stifte bekendtskab med sundhedsuddannelserne, før de vælger uddannelse. På baggrund af ovennævnte tiltag sætter dette afsnit fokus på udlændinge på SOSUuddannelserne og udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. Formålet med analysen er bl.a. at se nærmere på udlændinges repræsentation på SOSU-uddannelserne, og om der i forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at tiltrække flere unge udlændinge til uddannelserne er sket en forøgelse i udlændinges andel af de elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse. Herudover sætter afsnittet fokus på, om frafaldet på SOSU-uddannelserne er blevet mindsket i forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag. 11 Det skal i forbindelse med ovenstående bemærkes, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en eventuel forøgelse i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne i de seneste år skyldes regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at få flere udlændinge ind på uddannelserne. Dette skyldes, at der er mange andre faktorer, der også kan spille en rolle for udlændinges valg af uddannelse. Dette kan eksempelvis dreje sig om interesser, traditioner, beskæftigelsesmuligheder og påvirkning fra venner og familie. 11 Afsnittets data om udlændinge på SOSU-uddannelserne skal tolkes med en vis varsomhed, da der er relativt få personer på SOSU-uddannelserne. 173

Det kan dog formodes, at tiltagene over for de unge udlændinge kan have en vis indflydelse på de unges uddannelsesvalg. Det skal desuden bemærkes, at Integrationsministeriets SOSU-kampagne samt muligheden for at etablere særlige grundforløb til udlændinge først er indført i 2004, og at det derfor endnu er for tidligt at danne sig et billede af, om der i forbindelse med disse tiltag er sket en forøgelse i udlændinges andel af de elever, der har påbegyndt en SOSUuddannelse. Sidst i afsnittet sættes der fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. Afsnittet om udlændinge på SOSU-uddannelserne omhandler primært udlændinge fra ikke-vestlige lande, og der sættes fokus på unge udlændinge, der er i alderen 15-24 år ved påbegyndelsen af deres uddannelse. Opbygningen af SOSU-uddannelserne SOSU-uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiske grunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, jf. figur 5.6. 174

Figur 5.6: Opbygningen af SOSU-uddannelserne Grundforløbet 20-40 uger Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 år og 2 måneder Den pædagogiske grunduddannelse 1 år og 7½ måned Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 år og 8 måneder Kilde: Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. Lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, der er tilrettelagt for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb. Grundforløbet består af 20 ugers skoleundervisning, og for elever med ønske herom og behov herfor kan grundforløbet forlænges til 40 uger. Grundforløbet starter med to ugers introduktion efterfulgt af en række områdefag som f.eks. sundhedsfag, social- og samfundsfag, pædagogik med psykologi og aktivitetsfag. Derudover undervises der i en række grundfag som f.eks. dansk og naturfag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder. Uddannelsen har til formål at kvalificere elverne til selvstændigt at udføre brede elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Efter social- og sundhedshjælperuddannelsen er der mulighed for at tage en social- og sundhedsassistentuddannelse, der tager 1 år og 8 måneder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen kvalificerer eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. 175

Efter grundforløbet er der også mulighed for at søge videre på den pædagogiske grunduddannelse, som varer 1 år og 7½ måned. Den pædagogiske grunduddannelse kvalificerer til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejde med forældre og kolleger. Udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserne Blandt gruppen af elever i alderen 15-24 år, der i skoleåret 2002/2003 påbegyndte en SOSU-uddannelse, er 9,1 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande er højest på grundforløbet, hvor 11,2 pct. af de 15-24-årige elever er indvandrere og efterkommere med oprindelse i et ikke-vestligt land. Tabel 5.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landes andel af de 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i skoleåret 2002/2003, fordelt på uddannelsesretning Antal indvandrere og efterkommere Andel indvandrere og efterkommere Grundforløbet 175 11,2 % Pædagogisk grunduddannelse 1 12 3,4 % Social- og sundhedshjælper 235 9,5 % Social- og sundhedsassistent 44 6,0 % SOSU-uddannelser i alt 466 9,1 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Elever på den pædagogiske grunduddannelse på seminarierne indgår ikke i tabellen, da data fra seminarierne endnu ikke er blevet indberettet for 2003. I 2002 var antallet af indvandrere og efterkommere, der startede på den pædagogiske grunduddannelse i alt 29. Note: Ved senere opdateringer kan tallene ændre sig pga. skolernes adgang til at korrigere tidligere indberetninger. Figur 5.7 viser udviklingen i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande ud af det samlede antal af 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse 12 i skoleåret 1995/1996 til 2002/2003. Endvidere er udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år pr. 1. januar i det givne skoleår illustreret i figuren. Figuren giver således et billede af, hvorvidt udlændinge fra ikke-vestlige lande i perioden 1995/1996-2002/2003 har været overrepræsenterede på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. 12 Denne andel omfatter udlændige, der enten er startet på grundforløbet, på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse. 176

Figur 5.7: Udviklingen i andelen af 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blandt 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse, 1995/1996-2002/2003 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 Andel 15-24-årige udlændinge, der er startet på en SOSU-uddannelse Andel 15-24-årige udlændinge, der er startet på grundforløbet Andel 15-24-årige udlændinge i befolkningen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3. Note: Udlændinge, der starter på en SOSU-uddannelse, omfatter udlændige, der enten er startet på grundforløbet, på socialog sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse. Figuren viser, at udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserne i næsten hele perioden har svaret til deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Betragtes SOSUuddannelserne samlet set, er udlændinge fra ikke-vestlige lande således ikke overrepræsenterede på uddannelserne. På grundforløbet har udlændinges andel af de 15-24-årige elever derimod i hele perioden været større end deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Udlændinge fra ikkevestlige lande er således overrepræsenterede blandt eleverne på grundforløbet. I skoleåret 2002/2003 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,2 pct. af de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år var 8,3 pct. pr. 1. januar 2003. Ses på de seneste års udvikling i udlændinges andel af de 15-24 årige elever på SOSUuddannelserne, viser figuren, at andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne er steget jævnt fra 2000/2001 til 2002/2003, og at denne stigning har været større end stigningen i udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år. 177

Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på grundforløbet, ses en kraftig stigning i udlændinges andel af de 15-24-årige elever fra skoleåret 2000/2001 til 2001/2002. Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret 2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igen fra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003, så andelen i 2002/2003 var 11,2 pct. Dette fald dækker over en stigning i det samlede antal af elever, der er startet på grundforløbet frem for et fald i antallet af optagne udlændinge på uddannelsen. Tabel 5.12 viser, at 15-24-årige indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Somalia, Libanon og Bosnien-Hercegovina er overrepræsenterede blandt indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af alle 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark. Eksempelvis udgjorde de 15-24-årige med tyrkisk oprindelse 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne i skoleåret 2002/2003, mens de tyrkiske indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2003 udgjorde 16 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark i alderen 15-24 år. Derimod er indvandrere og efterkommere med oprindelse i Pakistan og i vestlige lande underrepræsenterede på SOSU-uddannelserne. Tabel 5.12: 15-24-årige indvandrere og efterkommere, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i skoleåret 2002/2003 og 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2003, fordelt på oprindelsesland 15-24-årige indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet 25 % 16 % Irak 2 % 5 % Libanon 11 % 5 % Bosnien-Hercegovina 7 % 5 % Pakistan 2 % 6 % Jugoslavien 1 5 % 4 % Somalia 8 % 4 % Iran 3 % 3 % Vestlige lande 9 % 22 % Øvrige ikke-vestlige lande 23 % 28 % I alt 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 178

Det skal bemærkes, at andelen af indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne med tyrkisk oprindelse er faldet meget igennem de sidste fem år, mens tyrkernes andel af de 15-24-årige udlændinge i Danmark kun er faldet en smule. I skoleåret 1998/1999 havde 45 pct. af indvandrerne og efterkommerne på SOSU-uddannelserne tyrkisk oprindelse, mens andelen, som nævnt var 25 pct. i skoleåret 2002/2003. I samme periode er tyrkernes andel af udlændingene i Danmark faldet fra 18 pct. til 16 pct. Frafald på SOSU-uddannelserne Tabel 5.13 viser henholdsvis 15-24-årige indvandreres og efterkommeres samt danskeres frafald på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt SOSU-uddannelse. Frafaldet blandt udlændinge og danskere, der har påbegyndt deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er ikke medtaget i tabellen. Dette skyldes, at data for skoleåret 2002/2003 kun omfatter personer, der har påbegyndt og afbrudt deres uddannelse inden for det samme år. Derved fås ikke et retvisende billede af frafaldet på SOSU-uddannelserne i skoleåret 2002/2003. Tabel 5.13: Frafald blandt 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt uddannelse Frafald blandt indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne Frafald blandt danskere på SOSU-uddannelserne 1995/1996 25 % 18 % 1996/1997 27 % 17 % 1997/1998 27 % 18 % 1998/1999 33 % 20 % 1999/2000 37 % 20 % 2000/2001 29 % 23 % 2001/2002 27 % 22 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Af tabellen fremgår det, at indvandrere og efterkommere i højere grad end danske unge falder fra SOSU-uddannelserne. Blandt de 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er 27 pct. faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct. Det fremgår endvidere af tabellen, at frafaldet blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på SOSU-uddannelserne var jævnt stigende fra 1995/1996 til 1999/2000. Siden 1999/2000 er frafaldet derimod reduceret meget. Dvs. at et stigende frafald igennem 1990 erne, er afløst af en årrække med en reduktion i andelen af udlændinge på SOSU- 179

uddannelserne, der falder fra. Blandt de 15-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret 1999/2000, er 37 pct. faldet fra deres uddannelse, mens frafaldet blandt de udlændinge, der påbegyndte deres uddannelse i 2000/2001 og 2001/2002 er henholdsvis 29 pct. og 27 pct. Blandt danskere har frafaldet for elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i perioden 1995/1996 til 2001/2002, været mere konstant. SOSU-uddannedes arbejdsmarkedstilknytning Tabel 5.14 viser arbejdsmarkedstilknytningen for udlændige og danskere, der har påbegyndt deres SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og som siden har fuldført deres uddannelse. 13 Tabel 5.14: Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der har påbegyndt deres SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og som siden har fuldført deres uddannelse, fordelt på uddannelsesretning Pædagogisk grunduddannelse Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Indvandrere og efterkommere Beskæftigede 58 % 59 % 81 % Arbejdsløs 19 % 12 % 5 % SOSU + pædagogisk grunduddannelse 0 % 23 % 0 % Sygeplejerske 0 % 1 % 8 % Andre uddannelser 21 % 4 % 1 % Uoplyst 2 % 1 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % Danskere Beskæftigede 54 % 62 % 85 % Arbejdsløs 15 % 9 % 4 % SOSU + pædagogisk grunduddannelse 1 % 20 % 0 % Sygeplejerske 0 % 1 % 4 % Andre uddannelser 29 % 6 % 4 % Uoplyst 1 % 1 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser personstatus vedr. arbejde/uddannelse ultimo november året efter elevens afgang fra SOSU-uddannelsen. Tabellen viser, at andelen af arbejdsløse udlændinge med en social- og sundhedsassistentuddannelse omtrent er på niveau med andelen af arbejdsløse danskere. For så vidt 13 Tabellen viser personstatus vedr. arbejde/uddannelse ultimo november året efter elevens afgang fra SOSUuddannelsen. 180

angår den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen, er andelen af arbejdsløse blandt udlændinge dog en smule højere end blandt danskere. Det skal endvidere bemærkes, at der blandt indvandrere og efterkommere, der har fuldført en social- og sundhedsassistentuddannelse, er en større andel, der vælger at læse videre til sygeplejerske, end tilfældet er blandt danskere, der har fuldført en social- og sundhedsassistentuddannelse. 181

6. Arbejdsmarked og indkomst Som det er beskrevet i kapitel 3, er en af hovedmålsætningerne med integrationsloven, at udlændinge hurtigst muligt skal blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, og som er omfattet af integrationsloven, tilbydes derfor en række beskæftigelsesfremmende tilbud, herunder danskuddannelse, som skal give dem øgede kompetencer til at finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. I dette kapitel beskrives arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2003. Ligeledes gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold. Der fokuseres på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, da denne gruppe har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere beskrives ved at se på, hvor stor en andel af de udlændinge, som havde opholdstilladelse i Danmark pr. 1. januar 2003, der stod til rådighed på arbejdsmarkedet. Endvidere ses nærmere på, hvor stor en del af dem, der stod til rådighed på arbejdsmarkedet, som var i beskæftigelse. Udlændinges indkomstforhold beskrives ved at se på, hvor høje de gennemsnitlige indkomster er blandt denne gruppe. På begge områder ses nærmere på, hvorvidt faktorer som køn, herkomst og opholdstid har betydning for henholdsvis arbejdsmarkedstilknytningen og den gennemsnitlige indkomst. 6.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I faktaboks 6.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. 182

Faktaboks 6.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle 16-64-årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar 2003. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. Dette kapitels tal for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er baseret på Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, som indeholder detaljerede oplysninger om udlændinge i Danmark. Opgørelserne i udlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registre og er derfor sammenlignelige med statistikker, som offentliggøres fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstatistikken i udlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Med offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1. januar 2003 har Danmarks Statistik foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene for 2003 ikke direkte kan sammenlignes med tidligere år. Betydningen for erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen samt arbejdsløshedsprocenten blandt 16-66-årige fremgår af faktaboks 6.2 nedenfor, som viser erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden beregnet på henholdsvis ny og gammel opgørelsesmetode for 16-66-årige danskere samt 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. For en nærmere beskrivelse af den ændrede opgørelsesmetode henvises til Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked 2004:23. 183

Faktaboks 6.2: Ændringer i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Ny metode Gammel metode Erhvervsfrekvenser Danskere 78,6 % 79,1 % Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 65,2 % 65,2 % Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 52,3 % 53,1 % Beskæftigelsesfrekvenser Danskere 75,5 % 75,9 % Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 61,8 % 61,8 % Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 46,2 % 47,0 % Arbejdsløshed Danskere 4,0 % 4,0 % Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 5,2 % 5,2 % Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,7 % 11,5 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2004:23 og egne beregninger. 6.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslande Tabel 6.1 nedenfor viser, hvor stor en andel af de 16-64-årige indvandrere og efterkommere, som var i Danmark den 1. januar 2003, der var henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse eller helt stod uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning er tilsvarende oplysninger angivet for danskere. Tabel 6.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper samt danskere, pr. 1. januar 2003 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Beskæftigede 61.910 92.917 154.827 2.482.037 Arbejdsløse 3.401 12.251 15.652 103.163 Uden for arbejdsstyrken 33.082 94.400 127.482 629.241 Personer i alt 98.393 199.568 297.961 3.214.441 Erhvervsfrekvens 66 % 53 % 57 % 80 % Beskæftigelsesfrekvens 63 % 47 % 52 % 77 % Arbejdsløshed 5 % 12 % 9 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2004:23. Af tabellen ses det, at der den 1. januar 2003 var i alt 297.961 indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år i Danmark. Heraf stod 170.479 til rådighed for arbejdsmarkedet. De resterende 127.482 stod til gengæld uden for arbejdsmarkedet. Dette svarer 184

til, at 57 pct. af alle indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen, som angiver hvor stor en andel af en gruppe, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er højest blandt de indvandrere og efterkommere, som kommer fra vestlige lande. Heraf stod 66 pct. til rådighed for arbejdsmarkedet den 1. januar 2003. Derimod stod kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på samme tidspunkt til rådighed for arbejdsmarkedet, mens 80 pct. af alle danskere stod til rådighed for arbejdsmarkedet på samme tidspunkt. Ud af den samlede gruppe indvandrere og efterkommere, der den 1. januar 2003 stod til rådighed for arbejdsmarkedet, var 9 pct. uden beskæftigelse. Her er det ligeledes gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har den højeste ledighed. Således var arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 5 pct., mens arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på samme opgørelsestidspunkt var 12 pct. Blandt danskere var arbejdsløsheden på samme tidspunkt på 4 pct. Set i forhold til arbejdsløsheden året før, dvs. den 1. januar 2002, er arbejdsløsheden i 2003 uændret for indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande samt for danskere. Beskæftigelsesfrekvensen giver et billede af, hvor stor en andel af en samlet befolkningsgruppe, som på et givet tidspunkt er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen giver den bedste beskrivelse af den beskæftigelsesmæssige situation sammenlignet med arbejdsløshedsprocenten. Dette skyldes, at arbejdsløshedsprocenten er beregnet som de arbejdsløses andel af den gruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsprocenten kan derfor ændres som følge af ændringer i arbejdsstyrken, uden at der er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Herudover er der en andel af kontanthjælpsmodtagere mv. som ikke registreres som arbejdsløse, da de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et uddannelsestilbud. Disse personer indgår ikke i arbejdsstyrken og medtages således ikke i beregningen af arbejdsløsheden. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere samt danskere fremgår af tabel 6.1 ovenfor. Her ses det, at 63 ud af hver 100 indvandrer og efterkommer fra vestlige lande var i beskæftigelse den 1. januar 2003, mens det tilsvarende gjaldt 47 ud af hver 100 indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande. Det betyder med andre ord, at mindre end halvdelen af alle 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande var i beskæftigelse pr. 1. januar 2003. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct. på samme tidspunkt. Dette svarer til et fald på et procentpoint 185

P P Personer blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er uændret i forhold til 1. januar 2002. Blandt 16-64 årige danskere er beskæftigelsesfrekvensen faldet med et procentpoint i forhold til 1. januar 2002. Af tabel 6.1 ses det således, at der er stor forskel på arbejdstilknytningen blandt de to grupper af indvandrere og efterkommere i Danmark. Ligeledes fremgår det tydeligt, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere er væsentlig større end blandt indvandrere og efterkommere. 6.3 Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelsesland Som det fremgik tidligere, er der stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Ligeledes er der stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra forskellige oprindelseslande. Dette kan ses i tabel 6.2 nedenfor, som viser arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64- årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande. Tabel 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på udvalgte oprindelseslande, pr. 1. januar 2003 Erhvervsfrekvens Mænd Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Erhvervsfrekvens Kvinder Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed P Tyrkiet 71 % 62 % 12 % 52 % 44 % 15 % Irak 36 % 31 % 15 % 16 % 13 % 19 % Libanon 46 % 38 % 18 % 21 % 15 % 28 % Bosnien-Hercegovina 62 % 55 % 12 % 50 % 43 % 14 % Pakistan 68 % 61 % 9 % 40 % 34 % 14 % 1 JugoslavienP 68 % 61 % 10 % 56 % 50 % 10 % Somalia 31 % 24 % 25 % 14 % 10 % 27 % Iran 60 % 53 % 12 % 44 % 40 % 11 % Vietnam 72 % 64 % 10 % 60 % 53 % 11 % Sri Lanka 76 % 69 % 10 % 58 % 49 % 15 % Afghanistan 35 % 31 % 10 % 16 % 13 % 15 % Marokko 65 % 58 % 12 % 45 % 39 % 12 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b. 1 med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 186

Som det ses af tabellen, har indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, Irak og Libanon den laveste beskæftigelse blandt de udvalgte lande. Således er kun 24-38 pct. af mændene fra disse lande og 10-15 pct. af kvinderne i beskæftigelse. For de øvrige udvalgte lande er beskæftigelsen bedre, idet beskæftigelsesfrekvensen ligger mellem 53 og 69 pct. for mændene og mellem 34 og 53 pct. for kvinderne. Den højeste beskæftigelsesfrekvens findes blandt indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka, Vietnam, Tyrkiet og Jugoslavien. Dette kan hænge sammen med, at netop disse grupper af indvandrere og efterkommere har været i Danmark i længere tid. Nogle har således allerede fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, og de, der måtte være kommet hertil senere, har måske allerede et netværk i Danmark, som kan hjælpe dem med at finde vej til arbejdsmarkedet. 6.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tid Figur 6.1 viser udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1992-2003. Figur 6.1: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1992-2003 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd27 og Udd6b. I figuren ses det tydeligt, at beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget i løbet af de seneste 8-10 år. I 1992 var beskæftigelsesfrekvensen 36 pct., og i 2002 var den steget til 47 pct. I det seneste år har beskæftigelsesfrekvensen været uændret. 187

Desuden ses det, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er faldet markant i samme periode. I 1992 var der således 35 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet, som var arbejdsløse. Denne andel var i 1994 steget til 39 pct., men er siden faldet. Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 12 pct. pr. 1. januar 2003. Endelig ses det, at erhvervsfrekvensen, som angiver, hvor stor en andel af en given gruppe som står til rådighed på arbejdsmarkedet, har været stort set uændret de seneste fire-fem år efter at være faldet gennem midten af 90 erne. Den stigende beskæftigelsesfrekvens og faldende arbejdsløshed skal ses i lyset af højkonjunkturen i 1990 erne. Som beskrevet tidligere har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetoderne fra 2003, hvilket betyder, at årene ikke er direkte sammenlignelige. Det fremgår dog af faktaboks 6.2, at den ændrede opgørelsesmetode ikke har stor betydning for erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden blandt de 16-66 årige. Betydningen for de omtalte nøgletal for gruppen 16-64-årige vil være tilsvarende lille. 6.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og køn Der er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen mellem første generationsindvandrere og efterkommere, som er født og opvokset i Danmark. Dette kan ses af figur 6.2, der alene omfatter indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere. 188

Figur 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på herkomst samt danskere, pr. 1. januar 2003 90% 80% 80% 77% 70% 60% 52% 64% 60% 50% 45% 40% 30% 20% 10% 12% 7% 4% 0% Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere Efterkommere Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2004:23. Som det tydeligt fremgår af figuren, står efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad end indvandrere fra ikke-vestlige lande til rådighed for arbejdsmarkedet, idet erhvervsfrekvensen er højere blandt efterkommerne. Det fremgår ligeledes, at beskæftigelsesfrekvensen er markant højere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Beskæftigelsen blandt efterkommere er dog ikke så høj som blandt danskere. Dette kan dog hænge sammen med, at gennemsnitsalderen blandt efterkommere er forholdsvis lav i forhold til gennemsnitsalderen blandt danskere. Der er ligeledes stor forskel på arbejdsmarkedsstilknytningen mellem mænd og kvinder blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Dette fremgår af tabel 6.3 nedenfor. 189

Tabel 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på køn, oprindelseslandegrupper og herkomst, pr. 1. januar 2003 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Indvandrere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 70 % 61 % 59 % 44 % - - Beskæftigelsesfrekvens 66 % 58 % 52 % 39 % - - Arbejdsløshed 5 % 5 % 12 % 13 % - - Personer i alt 44.301 46.015 92.767 91.302 - - Efterkommere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens 77 % 74 % 66 % 63 % - - Beskæftigelsesfrekvens 74 % 70 % 61 % 59 % - - Arbejdsløshed 5 % 5 % 7 % 6 % - - Personer i alt 4.258 3.819 7.867 7.632 - - Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens - - - - 83 % 77 % Beskæftigelsesfrekvens - - - - 80 % 74 % Arbejdsløshed - - - - 4 % 4 % Personer i alt - - - - 1.625.546 1.588.895 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked, 2004:23. Blandt indvandrere fra vestlige lande stod 70 pct. af de 16-64-årige mænd til rådighed for det danske arbejdsmarked den 1. januar 2003. Blandt kvinder fra vestlige lande stod 61 pct. til rådighed. Der var således en forskel på 9 procentpoint mellem mænd og kvinder fra vestlige lande. Der er ligeledes stor forskel på, hvor stor en andel der er i beskæftigelse blandt mandlige og kvindelige indvandrere fra vestlige lande. Mens 66 pct. af alle mandlige indvandrere fra vestlige lande var i beskæftigelse den 1. januar 2003, gjaldt dette tilsvarende for 58 pct. af de kvindelige indvandrere fra vestlige lande. Tilsvarende var erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige mænd fra ikke-vestlige lande på 59 pct. pr. 1. januar 2003. Samtidig stod 44 pct. af alle kvinder med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande til rådighed på arbejdsmarkedet. Forskellen mellem mænds og kvinders arbejdsmarkedstilknytning er således mere markant blandt indvandrere fra ikkevestlige lande. 190

Det samme billede gør sig gældende, hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen. Af tabellen fremgår det således, at 52 pct. af de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, mens dette kun gælder for 39 pct. af alle kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Arbejdsløsheden blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er ligeledes højere end blandt mænd fra ikke-vestlige lande. Også blandt danskere indgår færre kvinder i arbejdsstyrken, idet 83 pct. af alle 16-64- årige mænd stod til rådighed på arbejdsmarkedet den 1. januar 2003, mens 77 pct. af 16-64 årige kvinder stod til rådighed. Tilsvarende er beskæftigelsesfrekvensen blandt danske kvinder lavere end blandt danske mænd. Arbejdsløsheden blandt de to nævnte grupper er på samme niveau. Blandt efterkommere både fra vestlige og ikke-vestlige lande indgår en større andel i arbejdsstyrken end blandt indvandrere. Forskellen blandt mænd og kvinder er endvidere ikke nær så stor blandt efterkommere, som den er blandt indvandrere. Således var 74 pct. kvindelige og 77 pct. mandlige efterkommere fra vestlige lande tilknyttet arbejdsstyrken den 1. januar 2003, mens 63 pct. kvindelige og 66 pct. mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var tilknyttet arbejdsstyrken. Efterkommernes arbejdsmarkedstilknytning bevæger sig således i højere grad mod arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere. Tilsvarende er beskæftigelsesfrekvenserne blandt efterkommere højere end blandt indvandrere. Dette gælder for efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Således er omkring 60 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, mens 74 pct. mandlige og 70 pct. kvindelige efterkommere fra vestlige lande er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er både for kvinder og mænd ca. dobbelt så høj som blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det tyder således på, at det at være opvokset i Danmark har stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ser billedet noget anderledes ud. Som tidligere nævnt er en mindre andel indvandrere end efterkommere tilknyttet arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra vestlige lande er dog både for mænd og kvinder på samme niveau som blandt efterkommere fra vestlige lande. Der synes således ikke at være en synlig tendens til, at det at være opvokset i Danmark har betydning for arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at gruppen af efterkommere i Danmark spe- 191

cielt fra vestlige lande er forholdsvis lille og betydeligt yngre i forhold til gruppen af indvandrere. Det er således vanskeligt at konkludere endegyldigt på spørgsmålet om betydningen af at være født og opvokset i Danmark. 6.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalder Der kan som beskrevet ovenfor ses en tendens til, at det at være født og opvokset i Danmark har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det kan derfor være interessant at se på, hvorvidt indvandringsalderen har betydning for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, da de indvandrere, som er kommet til Danmark i en tidlig alder, er opvokset under næsten de samme betingelser som efterkommere. Begge grupper har f.eks. gået i dansk skole. Figur 6.3 nedenfor viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra ikkevestlige lande fordelt på indvandringsalder. Figur 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på indvandringsalder samt danskere, pr. 1. januar 2003 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere 0-5 år 6-12 år 13-17 år 18-24 år 25-29 år 30-59 år Over 60 år Uoplyst Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21g. Af figuren ses en tendens til, at jo yngre en indvandrer fra et ikke-vestligt land var, da pågældende kom til Danmark, jo større er sandsynligheden for, at pågældende er kommet i beskæftigelse. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at det kan være vanskeligt at tilegne sig kompetencer ved f.eks. at tage en uddannelse, jo ældre man har været ved 192

ankomsten til Danmark. Omvendt vil man, hvis man er indvandret i en tidlig alder, have haft mulighed for at gå i dansk skole og tage en uddannelse i Danmark. Det fremgår dog samtidig, at også indvandrere, som er indvandret i en helt ung alder, har en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. 6.7 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og opholdsgrundlag Af tabel 6.4 fremgår arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på køn og udvalgte opholdsgrundlag for de indvandrere og efterkommere, som har fået opholdtilladelse siden 1. januar 1995. Tabel 6.4: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på køn og opholdsgrundlag samt danskere, pr. 1. januar 2003 Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andre Danskere Mænd Erhvervsfrekvens 44 % 40 % 70 % 83 % Beskæftigelsesfrekvens 37 % 35 % 63 % 80 % Arbejdsløshed 15 % 14 % 11 % 4 % Kvinder Erhvervsfrekvens 31 % 20 % 49 % 77 % Beskæftigelsesfrekvens 25 % 16 % 45 % 74 % Arbejdsløshed 18 % 20 % 10 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21g, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarked, 2004:23. Note: Tabellen omfatter kun indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995. Af tabellen ses det, at det både blandt mænd og kvinder er de familiesammenførte til andre, der har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Det er ligeledes denne gruppe, der har den laveste arbejdsløshed, hvorfor det kan konkluderes, at denne gruppe har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning set i forhold til de øvrige grupper. Det kan skyldes, at familiesammenførte til andre er familiesammenførte til danskere og indvandrere, der ofte har boet i Danmark lang tid, og derfor kan anvende deres netværk til at komme ind på arbejdsmarkedet. Den svageste arbejdsmarkedstilknytning findes blandt indvandrere og efterkommere, som er familiesammenførte til flygtninge. Således var 35 pct. af mændene i beskæftigelse den 1. januar 2003, mens 16 pct. blandt kvinder var i beskæftigelse. 193

6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og brancher Tabel 6.5 nedenfor viser fordelingen af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på brancher. Herved fås et billede af, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftiget i de samme brancher som danskere. Tabel 6.5: Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på erhverv, pr. 1. januar 2003 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, gartneri og skovbrug 2 % 2 % 5 % 2 % Fiskeri mv. 0 % 0 % 0 % 0 % Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustri 5 % 5 % 3 % 3 % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 1 % 1 % 0 % 0 % Træ-, papir- og grafisk industri 3 % 2 % 3 % 2 % Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. 3 % 2 % 2 % 2 % Sten-, ler- og glasindustri mv. 1 % 0 % 1 % 0 % Jern- og metalindustri 9 % 4 % 10 % 4 % Møbelindustri og anden industri 1 % 1 % 1 % 1 % Energi- og vandforsyning 0 % 0 % 1 % 0 % Bygge- og anlægsvirksomhed 3 % 0 % 11 % 1 % Handel med biler, autorep. og servicestationer 2 % 0 % 3 % 1 % Engros- og agenturhandel undtagen m. biler 5 % 3 % 7 % 4 % Detailh. og reparationsvirks. Undtagen biler 10 % 10 % 6 % 9 % Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 13 % 8 % 2 % 3 % Transportvirksomhed 9 % 2 % 6 % 2 % Post- og telekommunikation 3 % 2 % 2 % 2 % Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 % 1 % 3 % 3 % Udlejning og ejendomsformidling 1 % 1 % 2 % 1 % Forretningsservice mv. 14 % 21 % 9 % 8 % Offentlig administration mv. 2 % 3 % 5 % 6 % Undervisning 3 % 7 % 5 % 9 % Sundhedsvæsen mv. 2 % 6 % 2 % 10 % Sociale institutioner mv. 4 % 16 % 3 % 22 % Renovation, foreninger og forlystelser mv. 3 % 4 % 5 % 5 % Uoplyst erhverv 1 % 1 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd50, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Pend11. Note: 0 pct. ansatte inden for en branche betyder, at slet ingen eller kun meget få personer er beskæftiget her. 194

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er, som det kan ses af tabellen, beskæftiget i mange forskellige brancher. Den største andel af mændene er beskæftiget inden for forretningsservice, hotel- og restaurationsvirksomhed, detailhandel og reparationsvirksomhed (undtagen biler), jern- og metalindustri samt transportvirksomhed. Blandt kvinder er de største grupper ansat inden for forretningsservice og sociale institutioner. Der er således en større spredning blandt mænd end blandt kvinder i forhold til, hvilken branche man er beskæftiget i. Billedet ser noget anderledes ud blandt danskere. Den største forskel i forhold til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er, at 10-11 pct. af alle danske mænd er ansat inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt jern- og metalindustri. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er kun 3 pct. af de mandlige indvandrere og efterkommerne fra ikke-vestlige lande beskæftiget, mens 9 pct. af alle mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ansat inden for jern- og metalindustri. Blandt danske kvinder er ca. hver femte ansat inden for sociale institutioner, hvilket er en lidt større andel end blandt kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ligeledes er 10 pct. af de danske kvinder ansat inden for sundhedsvæsenet, hvorimod 6 pct. af kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ansat inden for dette område. 6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrken Som det fremgår af tabel 6.1, stod 94.400 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsmarkedet den 1. januar 2003. Tilsvarende stod 33.082 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til, at næsten halvdelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og en tredjedel indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt danskere er omkring hver femte ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. Tabel 6.6 viser, hvor store andele af henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Endvidere er disse grupper fordelt på, hvorvidt der er tale om midlertidig eller permanent tilbagetrækning. 195

P P P P P P Studerende, P Tilbagetrækning P Pensionister P Øvrige Tabel 6.6: 16-64-årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2003 P P P P P Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal uden for arbejdsstyrken 14.318 18.764 40.535 53.865 270.814 358.427 Andel uden for arbejdsstyrken 29 % 38 % 40 % 54 % 17 % 23 % Heraf: 1 UddannelsessøgendeP 13 % 13 % 13 % 11 % 20 % 18 % 2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrkenp 7 % 9 % 21 % 21 % 13 % 17 % 3 TilbagetrækningP 8 % 9 % 3 % 1 % 19 % 20 % 4 PensionisterP 14 % 14 % 16 % 9 % 30 % 31 % 5 Øvrige uden for arbejdsstyrkenp 58 % 55 % 48 % 57 % 18 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarked, 2004:23. 1 der tjener over 8.344 kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori. 2 PMidlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, arbejdsmarkedsaktivering, uddannelsesforanstaltning, særlig aktivering, anden aktivering, barselsdagpenge, sygedagpenge samt revalidering. Gruppen omfatter ikke personer, der har en formel tilknytning til et job, mens de er på orlov eller fraværende på grund af sygdom, dvs. at de f.eks. modtager løn eller har en formel aftale om at vende tilbage til jobbet. Ligeledes omfatter gruppen ikke de revaliderede og aktiverede, der får udbetalt løn i ansættelsesforholdet. De to sidste grupper indgår i stedet i gruppen af beskæftigede. 3 omfatter efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere. 4 omfatter alders- og førtidspensionister samt tjenestemandspensionister. 5 uden for arbejdsstyrken omfatter modtagere af kontanthjælp eller introduktionsydelse med problemer ud over ledighed, integrationsuddannelse (undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven), hjemmegående samt personer, der lever af sort arbejde. Blandt 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande var 7-9 pct. af dem, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, midlertidigt tilbagetrukket den 1. januar 2003 pga. barsel, sygdom, orlov, beskæftigelse uden løn, integrationsuddannelse osv. Dvs. at de på et senere tidspunkt forventes at blive en del af arbejdsstyrken. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var 21 pct. af dem, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, midlertidigt udenfor. Blandt danskere ser billedet anderledes ud. Her var 13-17 pct. af de 16-64-årige, som står uden for arbejdsmarkedet, midlertidigt udenfor. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er der en mindre andel, som helt har trukket sig ud af arbejdsmarkedet end blandt danskere. Blandt mænd fra vestlige lande er der således 14 pct. pensionister og 8 pct. på tilbagetrækningsydelse, mens der tilsvarende blandt kvinder fra vestlige lande er 14 pct. pensionister og 9 pct. på tilbagetrækningsydelse. Dette er som sagt en mindre andel end blandt danskere, hvor ca. halvdelen af alle 16-64-årige uden for arbejdsstyrken er på enten pension eller tilbagetrækningsydelse. 196

Blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 16 pct. af de 16-64-årige, som er uden for arbejdsstyrken, pensionister, mens 3 pct. er på tilbagetrækningsydelse (efterløn og overgangsydelse). Tilsvarende er 9 pct. af de 16-64-årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er uden for arbejdsstyrken, pensionister og 1 pct. er på tilbagetrækningsydelse. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere og danskere skal ses i lyset af, at gennemsnitsalderen blandt danskere er højere end blandt indvandrere og efterkommere, som det er beskrevet i kapitel 1. Der er således flere personer i de højere aldersgrupper blandt danskere, og derfor også en større sandsynlighed for, at flere modtager efterløn, overgangsydelse eller social pension. Som det kan ses af tabellen, indgår mellem 48 og 58 pct. af indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe består af personer, som modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse, og som har andre problemer ud over ledighed og derfor ikke er arbejdsmarkedsparate samt personer, der deltager i integrationsuddannelse, hjemmegående eller personer, som lever af sort arbejde. Andelen af personer i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrken er væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Forskellen kan skyldes, at en langt større andel blandt indvandrere og efterkommere er hjemmegående og slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet samt, at der blandt indvandrere og efterkommere er en større andel af kontanthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere, som pga. traumer eller lignende ikke er arbejdsmarkedsparate. 6.10 Indkomstfordeling I dette afsnit beskrives udlændinges indkomstforhold. Dette gøres ved at se på gruppens gennemsnitlige indkomstniveau set i forhold til danskeres gennemsnitlige indkomstniveau. Desuden inddrages forklarende faktorer som oprindelsesland, herkomst, uddannelsesniveau og socioøkonomisk status. Personindkomst omfatter alle indkomster med undtagelse af formueindkomsterne, dvs. at personindkomsten omfatter erhvervsindkomst, overførselsindkomst og anden personlig indkomst. I tabel 6.7 nedenfor ses udlændinges og danskeres gennemsnitlige indkomst i 2002 fordelt på herkomst og grupper af oprindelseslande. Her ses det, at indvandreres gennemsnitlige indkomst var 171.104 kr. i 2002, mens efterkommeres gennemsnitlige indkomst var 155.455 kr. Dette er væsentligt lavere end danskeres gennemsnitlige indkomst på 244.469 kr. 197

Tabel 6.7: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. blandt 16-66-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. Indkomst Vestlige lande 92.697 208.761 8.174 231.849 - - Ikke-vestlige lande 185.797 152.317 15.497 115.140 - - Vestlige og ikke-vestlige lande i alt 278.497 171.104 23.673 155.455 - - Danskere - - - - 3.308.806 244.469 Alderskorrigeret. For vestlige og ikke-vestlige lande i alt 278.497 175.178 23.673 236.475 - - Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger. Der er stor forskel på det gennemsnitlige indkomstniveau for udlændinge fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. Dette fremgår ligeledes af tabel 6.7. Blandt indvandrere fra vestlige lande var den gennemsnitlige indkomst i 2002 på 208.761 kr., mens den tilsvarende blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var 152.317 kr. Dette svarer til, at indkomstniveauet blandt indvandrere fra vestlige lande udgør 85 pct. af indkomstniveauet blandt danskere, mens indkomstniveauet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande tilsvarende udgør 62 pct. Oprindelseslandet har således en stor betydning for udlændinges indkomstforhold. Som det fremgår af kapitel 1, er aldersfordelingen blandt udlændinge meget forskellig fra aldersfordelingen blandt danskere, og der er således en større andel udlændinge i de yngste aldersgrupper. Dette kan være blandt forklaringerne på, at gennemsnitsindkomsten blandt udlændinge er lavere end blandt danskere, idet indkomsten for de fleste grupper stiger med ancienniteten på arbejdsmarkedet. Endvidere fremgår det i afsnit 6.2, at en langt større andel af indvandrere og efterkommere i Danmark ikke er i beskæftigelse. Dette kan ligeledes være en forklaring på indkomstforskellen mellem indvandrere og efterkommere og danskere. For at se hvorvidt aldersfordelingen kan være en forklaring på det forskellige indkomstniveau blandt indvandrere, efterkommere og danskere, er der beregnet en alderskorrigeret gennemsnitsindkomst for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Beregningen er foretaget for den samlede gruppe af 16-66-årige indvandrere og efterkommere, som består af udlændinge fra både vestlige og ikke-vestlige lande. 198

Den alderskorrigerede gennemsnitsindkomst for henholdsvis indvandrere og efterkommere fremgår af tabel 6.7. Som det kan ses, ville den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrere have været 175.178 kr. i 2002 i stedet for 171.104 kr., hvis aldersfordelingen blandt indvandrere havde været den samme som blandt danskere, og hvis gennemsnitsindkomsten for de enkelte aldersgrupper er uændret. Forskelle i aldersfordelingen mellem danskere og indvandrere kan således kun forklare en lille del af det forskellige indkomstniveau. Blandt efterkommere ser billedet meget anderledes ud. Som det fremgår af tabel 6.7, ville den gennemsnitlige indkomst blandt efterkommere være 236.475 kr. i 2002, hvis aldersfordelingen blandt efterkommere var den samme som blandt danskere, og hvis gennemsnitsindkomsten i de enkelte aldersgrupper blandt efterkommere var uændret. Efterkommeres gennemsnitsindkomst ville således tilnærme sig danskernes, og forskelle i aldersfordelingen mellem danskere og efterkommere kan derfor forklare langt den væsentligste forskel i indkomstniveauet mellem efterkommere og danskere. Forskellen i indkomstniveauet mellem forskellige udlændingegrupper kan selvfølgelig også hænge sammen med flere andre faktorer såsom f.eks. hvor stor en andel af gruppen der står til rådighed for arbejdsmarkedet, køn, oprindelsesland og uddannelsesniveau, hvilken branche udlændingen er ansat i osv. Dette vil blive beskrevet nærmere i det følgende. Tabel 6.8 nedenfor viser den gennemsnitlige indkomst for henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande. 199

P Tabel 6.8: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere fordelt på udvalgte oprindelseslande og køn P Mænd Kvinder Antal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomst Tyrkiet 15.209 175.385 13.579 145.054 Irak 8.416 134.832 6.069 120.764 Libanon 6.056 141.605 4.903 133.606 Bosnien-Hercegovina 7.392 166.328 7.156 140.866 Pakistan 5.170 182.765 4.523 116.652 1 JugoslavienP 5.421 197.196 5.155 164.714 Somalia 4.723 118.892 4.436 132.391 Iran 6.258 176.219 4.144 137.252 Vietnam 3.772 188.521 3.751 153.607 Sri Lanka 3.219 193.027 3.082 144.213 Afghanistan 2.787 123.201 2.279 116.210 Marokko 2.523 184.782 2.122 141.880 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Af tabellen ses det, at der også blandt indvandrere er stor forskel på indkomstniveauet. Mandlige indvandrere fra Somalia har den laveste gennemsnitsindkomst blandt de udvalgte lande, mens kvinder fra Afghanistan og Pakistan har den laveste gennemsnitsindkomst. Omvendt har både mandlige og kvindelige indvandrere fra Jugoslavien den højeste gennemsnitsindkomst. Som det fremgår af kapitel 5, har indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke i så høj grad som danskere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Som beskrevet tidligere i kapitlet står indvandrere fra ikke-vestlige lande endvidere i højere grad end danskere uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Dette kan ligeledes være en årsag til, at indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en lavere gennemsnitsindkomst i 2002 end danskere. Af tabel 6.9 nedenfor fremgår indkomstniveauet for indvandrere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse. Af tabellen ses det, at uddannelse har stor betydning for både indvandreres og danskeres gennemsnitsindkomst. For alle uddannelsesniveauer gælder det dog, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en væsentlig lavere gennemsnitsindkomst end danskere. 200

Tabel 6.9: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Antal personer Mænd Gns. indkomst Indvandrere fra ikke-vestlige lande Antal personer Kvinder Gns. indkomst Danskere Mænd og kvinder Antal personer Gns. indkomst Grundskole 33.011 147.426 34.687 132.523 1.068.711 174.778 Gymnasial uddannelse 8.776 162.745 10.121 138.064 205.008 180.228 Erhvervsgymnasial uddannelse 869 137.238 571 126.887 82.568 210.938 Erhvervsfaglig uddannelse 18.880 197.608 15.130 171.240 1.183.713 264.376 Kort videregående uddannelse 4.327 196.108 2.927 167.301 131.629 295.288 Mellemlang videregående uddannelse 6.001 218.794 5.299 185.557 384.198 314.781 Bachelor 275 161.232 318 149.738 43.547 214.624 Lang videregående uddannelse 4.600 245.468 2.690 204.444 170.314 458.006 Uoplyst 16.925 125.265 20.390 96.707 39.118 195.492 I alt 93.664 166.555 92.133 137.843 3.308.806 244.470 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Desuden har kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande en lavere gennemsnitsindkomst end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande uanset uddannelsesniveau. Både for mænd og kvinder ses det, at gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra ikkevestlige lande er lavest i forhold til danskernes blandt dem, som har en lang videregående uddannelse, mens den er højest i forhold til danskernes blandt dem, som alene har en almengymnasial uddannelse. Tabel 6.10 nedenfor viser de gennemsnitlige indkomster i 2002 for indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande samt for danskere fordelt på socioøkonomisk status. Af tabellen ses det, at indkomstniveauet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er lavt i forhold til danskernes uanset socioøkonomisk status. Det ses endvidere, at en høj andel af personer uden for arbejdsstyrken vil trække gennemsnitsindkomsten ned, da gennemsnitsindkomsten blandt denne gruppe er væsentligt lavere end blandt de øvrige grupper. 201

TP TP PT Beregnet PT Kræn P P Arbejdsløse PT Tabel 6.10: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere samt danskere fordelt på oprindelseslandegrupper og socioøkonomisk status Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Gns. Antal Gns. Antal indkomst personer indkomst personer Antal personer Gns. indkomst P Selvstændige 5.133 300.887 8.912 175.619 183.874 348.324 Lønmodtagere 51.740 279.567 74.707 211.792 2.355.634 274.631 1 ArbejdsløseP 3.105 170.413 11.603 153.574 103.573 181.584 Efterlønsmodtagere 3.534 160.887 1.950 142.541 157.946 161.469 Overgangsydelse 361 133.576 658 132.798 12.415 134.914 Folkepensionister 18.352 145.725 17.864 116.747 836.632 142.211 Øvrige uden for arbejdsstyrken 25.209 72.212 77.866 95.205 325.443 94.859 I alt 107.981 201.306 193.896 149.967 3.984.796 277.930 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele 2002. 1 omfatter modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, som er på orlov fra ledighed, revalidering, aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, modtagere af kontanthjælp med problemer ud over ledighed samt hjemmegående og skjulte ledige. For personer, som enten er på vej ud af arbejdsmarkedet eller helt har trukket sig ud og er gået på pension, er indkomstforskellen mellem indvandrere og danskere mindst. Omvendt er indkomstforskellen markant stor mellem selvstændige indvandrere fra ikkevestlige lande og selvstændige danskere. På trods af den relativt lavere indkomst blandt selvstændige indvandrere fra ikke vestlige lande er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede i gruppen af selvstændige i Danmark. Således udgjorde de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande 10,7 pct.tp af det samlede antal selvstændige og lønmodtagere i 2002. Derimod ud- 1 gjorde de selvstændige danskere 7,2 pct., mens selvstændige fra vestlige lande alene udgjorde 1,7 pct. 2 I en analyse, som er udgivet i 2003TP PT, konkluderes det, at lønarbejde er den sikreste måde for indvandrere at komme ud af en situation med lav indkomst. Da selvstændig virksomhed således ikke i samme grad sikrer, at indvandrere bringes ud af en situation med lav indkomst, kan årsagen til, at relativt flere indvandrere vælger at etablere selvstændig virksomhed, være, at det kan være en måde at nedbryde barrierer for integration på arbejdsmarkedet. Barrierer for indvandrere, som betyder, at de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, kan eksempelvis være ringere uddannelsesniveau, kor- som (selvstændige)/(selvstændige + lønmodtagere) på baggrund af tabel 6.10. Blume, Integration of Immigrants in the Danish Labour Market, 2003. 1 2 202

tere erhvervserfaring eller at deres medbragte uddannelse ikke umiddelbart godkendes af en dansk arbejdsgiver. Af tabel 6.10 fremgår det, at indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er lønmodtagere, i gennemsnit tjener en højere indkomst end selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Tabellen underbygger således analysens konklusioner om, at lønarbejde med større sandsynlighed vil bringe indvandrere ud af en situation med lav indkomst. Tabel 6.11 viser den gennemsnitlige indkomst for indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande samt danskere fordelt på branche i 2002. Det fremgår af tabellen, at indkomstniveauet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er lavere end blandt indvandrere fra vestlige lande og blandt danskere uanset branche. Tabel 6.11: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere samt danskere fordelt på oprindelseslandegrupper og branche Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danskere Gns. Antal Gns. Antal indkomst personer indkomst personer Antal personer Gns. indkomst Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2.580 255.663 1.477 132.314 81.184 290.730 Industri 7.964 301.967 16.406 240.295 397.350 292.252 Energi- og vandforsyning 176 351.123 114 293.312 13.426 340.998 Bygge- og anlægsvirksomhed 1.998 267.843 1.382 226.062 161.673 278.643 Handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed 9.600 260.533 21.146 160.625 438.714 239.800 Transportvirksomhed, post og telekommunikation 3.458 304.346 7.053 240.980 158.885 301.427 Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice 9.376 317.778 15.255 212.020 332.654 337.315 Offentlige og personlige tjenesteydelser 20.836 263.594 19.815 223.020 906.699 268.487 Uoplyst erhverv 516 229.519 1.044 131.104 8.893 216.274 Ingen branche 36.193 97.985 102.105 107.046 809.328 134.532 I alt 92.697 208.761 185.797 152.317 3.308.806 244.469 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele 2002. Note: Uoplyst erhverv omfatter arbejdsløse samt personer uden for arbejdsstyrken (herunder personer under uddannelse og pensionister). Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er det især inden for landbrug, fiskeri og råstofudvikling, at indkomstniveauet er lavere end blandt danskere, idet gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør mindre end halvdelen af gennemsnitsindkomsten blandt danskere inden for denne branche. 203

Inden for finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice er der ligeledes stor indkomstforskel mellem indvandrere og danskere. Gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør således 63 pct. af gennemsnitsindkomsten blandt danskere inden for denne branche. Inden for energi- og vandforsyningsbranchen ses den laveste indkomstforskel mellem de to grupper. 204

Bilag A1: Definitioner og begreber i udlændingestatistikken I dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmere for de definitioner og begreber, der anvendes i udlændingestatistikken. Bilaget indeholder bl.a. en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge i Danmark og antallet af udlændinge, der ansøger om ophold i Danmark. Hvad er udlændingestatistik? Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på den ene side udlændinges adgang til Danmark (bl.a. antallet af asyl-ansøgninger og andre ansøgninger om opholdstilladelse) og på den anden side oplysninger om antallet af og karakteristika for udlændinge i Danmark. Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet? Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkerne stammer fra følgende kilder: 1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet). Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. 2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om udenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. 4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Herrudover råder enkelte andre myndigheder mv. over statistiske oplysninger vedrørende udlændinge, som er anvendt i publikationen. Det gælder bl.a. Dansk Flygtningehjælp (repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever). 205

Oversigt over begreberne i udlændingestatistikken Definitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhæng de anvendes i. Der kan skelnes mellem definitioner baseret på bestemmelser i udlændingeloven om udlændingens opholdsgrundlag, på udlændinges statsborgerskab (udenlandske statsborgere) eller på udlændinges herkomst (indvandrere og efterkommere). I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere. I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, og antallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark. Figur A1: Oversigt over begreber i udlændingestatistikken Ikke tilmeldt CPR, men fremgår af UR Tilmeldt CPR Ansøgninger om ophold i Danmark Udenlandske statsborgere Danske statsborgere Spontane asylansøgere Indvandrere Asyl mv. Ansøgninger om familiesammenføring Familiesammenføring Ansøgninger om EU/EØS-opholdsbeviser EU/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser Andre ansøgninger om ophold Nordiske statsborgere Efterkommere Kilde. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Note: UR er en forkortelse for Udlændingeregistret. 206

Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt der er tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danske statsborgere med udenlandsk baggrund. Kun danske statsborgere og udenlandske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark indgår i CPR-registret, mens personer, der søger om opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPRregistret. Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere og udenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreres opholdsgrundlag er opdelt i fem kategorier. Dette drejer sig om følgende kategorier: - Personer, der meddeles asyl og får flygtningestatus. - Personer, der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Dette drejer sig både om familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. - Personer, der får EU/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere). - Personer, der får andre typer af opholdstilladelser, herunder personer, der får opholdstilladelse for at arbejde eller studere, eller personer, som ønsker at opholde sig i Danmark som au pair, praktikant eller trainee. - Nordiske statsborgere. Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra den juridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danske statsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Kolonnen ansøgninger om ophold i Danmark angiver, hvilke ansøgninger der kan indgives med henblik på at få opholdstilladelse i Danmark. Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse, f.eks. efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældende tillige ansøger om og eventuelt får asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en person er asylansøger, ikke, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Efter en ændring af udlændingeloven i sommeren 1998 kan asylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde indgive ansøgning om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. 207

I det følgende redegøres der nærmere for en række af begreberne i oversigten. Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne adgang blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002), således at det i dag kun er muligt at ansøge om asyl her i landet. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene, kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute. Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land, skal efterforskningen vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftende fald på hvilket grundlag. Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for at behandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetage ansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asyl-ansøgeren udsendt af Danmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen i Danmark. Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtet til at behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunkt registreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registrerede asylansøgere. 208

Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelse eller rejser ud af landet. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene. Dansk Røde Kors er den operatør, der driver de fleste centre. Endvidere driver Beredskabscenter Fyn et antal centre, ligesom Hanstholm Kommune og Brovst Kommune har ansvaret for hver deres. Asyl En flygtning er en person, der har opnået asyl. For at få asyl, dvs. få opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, skal en asylansøger opfylde de betingelser, der er nævnt i FN's flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus. Beskyttelsesstatus gives, hvis en asylansøger har krav på beskyttelse efter andre internationale konventioner end flygtningekonventionen. I Danmark gives opholdstilladelse til følgende grupper af flygtninge: - Konventionsflygtninge: En udlænding kan få opholdstilladelse, hvis udlændingen opfylder betingelserne i FN s flygtningekonvention. En konventionsflygtning er en person, der nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser, og som befinder sig uden for sit hjemland eller tidligere opholdsland, og ikke på grund af sin frygt kan søge dette lands beskyttelse. Flygtningekonventionen finder ikke anvendelse på personer, der har begået krigsforbrydelser eller alvorlige ikkepolitiske forbrydelser mv. - Flygtninge med beskyttelsesstatus: Der gives opholdstilladelse til en udlænding, der risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland. - Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge er omfattet af FN s flygtningekonvention, og de kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet og FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Når flygtningen udvælges, lægger Udlændingestyrelsen afgørende vægt på behovet for beskyttelse. Folketinget fastsætter hvert år i finansloven kvoten for antallet af kvoteflygtninge, Danmark skal modtage. Siden 1989 har Danmark modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året. Sådanne flygtninge får opholdstilladelse efter udlændingelovens 8. 209

Såfremt en asylansøger meddeles afslag på en asylansøgning, er der i særlige tilfælde mulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitær opholdstilladelse (hvilket dog kun gives ganske sjældent) samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (f.eks. udsendelseshindring). Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte de facto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN s flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne af udlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere, der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status. Familiesammenføring Personer, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenført med deres nærmeste familie, hvis en række betingelser er opfyldt. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til: - Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere - Børn under 15 år. Familiesammenføring med forældre blev afskaffet ved ændringen af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002. Ved samme lovændring blev der indført skærpede betingelser for familiesammenføring i Danmark. Der kan efter gældende regler gives tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle, fast samlever eller registreret partner, hvis personen, der bor i Danmark, er dansk eller nordisk statsborger, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft permanent opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. Bl.a. følgende krav skal normalt være opfyldt ved sammenføring med ægtefælle/samlever i Danmark: - Begge parter skal være fyldt 24 år. - Begge parter skal uden tvivl selv have ønsket at indgå ægteskabet. - Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark. - Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andet land. Der stilles dog med virkning fra 1. januar 2004 ikke tilknytningskrav, hvis den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der er født her i 210

landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år. - Personen, der bor i Danmark, skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever. Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til det beløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp. Den herboende person skal kunne forsørge den familiesammenførte ægtefælle/samlever, så længe ægtefællen/samleveren har midlertidig opholdstilladelse, dvs. som udgangspunkt i syv år, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter den 28. februar 2002. Såfremt den herboende person ikke kan forsørge ægtefællen/samleveren i denne periode, vil ægtefællens/samleverens opholdstilladelse som udgangspunkt blive inddraget, eller ægtefællen/samleveren vil få afslag på en ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse. - Personen, der bor i Danmark, skal stille en bankgaranti på 53.096 kr. (pr. 1. januar 2004) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren. - Personen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på et år, inden ansøgning om opholdstilladelse indgives og frem til en eventuel tilladelse. - Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse. Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, også danske statsborgere. Flere af kravene kan dog ifølge udlændingeloven fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor. Dette vil navnlig være, hvis nægtelse af ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår ovenfor, er ægtefællesammenføring bl.a. betinget af, at begge parter uden tvivl selv har ønsket at indgå ægteskabet. En ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2004, indebærer, at det som udgangspunkt anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægtefællerne er nærtbeslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabet ikke anses for indgået efter begge parters eget ønske. Familiesammenføring med mindreårige børn er muligt for personer, der bor i Danmark og enten er danske eller nordiske statsborgere, har opholdstilladelse som flygtninge eller med beskyttelsesstatus eller har permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Følgende betingelser gælder som udgangspunkt for familiesammenføring med børn: 211

- Barnet skal være under 15 år. - Barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene. - Barnets forælder i Danmark skal have forældremyndigheden over barnet. - Barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, f.eks. ved ægteskab eller fast samlivsforhold. - Den forælder, der bor i Danmark, eller dennes ægtefælle eller samlever må ikke i en periode på ti år inden afgørelsen være dømt for overgreb mod mindreårige børn. - Hvis særlige grunde taler for det, kan der stiles krav om, at personen, der bor i Danmark, godtgør at kunne forsørge barnet og råder over en bolig af rimelig størrelse. Kravet om, at barnet skal være under 15 for at blive familiesammenført, trådte i kraft den 1. juli 2004. Før denne dato var aldersgrænsen 18 år. I visse særlige tilfælde vil der dog fortsat blive givet opholdstilladelse til børn over 15 år på baggrund af en ansøgning om familiesammenføring. EU/EØS-opholdsbeviser Statsborgere fra medlemsstater af EU 1 og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 2 kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til tre måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må han eller hun være her i op til seks måneder. Ophold ud over de tre eller seks måneder kræver et EU/EØS-opholdsbevis. Et EU-EØSopholdsbevis er i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter reglerne i udlændingeloven et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren allerede har efter reglerne om fri bevægelighed. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligt EU/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvis de er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Efter EU-udvidelsen den 1. maj 2004 kan statsborgere fra de ti nye medlemslande ligesom statsborgere fra de oprindelige EU-lande opholde sig i Danmark i en jobsøgningsperiode på op til seks måneder. Hvis den jobsøgende søger om hjælp til forsørgelse, bort- 1 For otte af de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gælder dog særlige betingelser. Disse særlige betingelser er beskrevet senere i dette afsnit. 2 EØS er et tæt samarbejde mellem de 15 EU-lande og Norge, Island samt Liechtenstein. Gennem samarbejdet tilslutter Norge, Island og Liechtenstein sig store dele af EU s regelsæt. 212

falder opholdsretten. Statsborgere fra de nye medlemslande har desuden ret til at arbejde i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Dog gælder der for otte af disse lande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) en overgangsordning, der giver en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere. Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte otte lande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, at der foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkårene er fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige for det danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven. Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra de otte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere eller modtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere. Andre opholdstilladelser arbejde og studium Ud over opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringssager samt EU/EØSopholdsbeviser giver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse ind i Danmark og opholde sig her med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes andre opholdstilladelser. Når begrebet andre opholdstilladelser anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper: - Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret. - Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning. - Opholdstilladelser i forbindelse med adoption. - Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn. - Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pairer og praktikanter. Der kan gives arbejds- og opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Der kan således bl.a. gives opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med uddannelser eller færdigheder, som ikke på anden måde kan skaffes her i landet. Bestemmelsen er således tilpasset det danske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt kun gives, hvis der ikke er en herboende person, der på kva- 213

lificeret vis kan varetage det pågældende arbejde. Det er en betingelse for opholdstilladelsen, at udlændingen er i besiddelse af et konkret arbejdstilbud eller ansættelsesaftale. I nogle tilfælde vil Udlændingestyrelsen til brug for sin sagsbehandling indhente en udtalelse fra den relevante brancheorganisation eller fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Den 1. juli 2002 blev der indført en særlig ordning inden for de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft som f.eks. de naturvidenskabelige og teknologiske områder: den såkaldte jobkort-ordning. Det betyder, at udlændinge, som har fået arbejde inden for et af de pågældende beskæftigelsesområder, umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i disse sager ikke anmode en brancheorganisation om en udtalelse, men umiddelbart meddele tilladelse under forudsætning af, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelsesforhold er almindelige efter danske forhold. I ukomplicerede sager må sagsbehandlingstiden ikke overstige 30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Denne oversigt kaldes positivlisten. Positivlisten, der jævnligt bliver revideret, indeholder for tiden overordnet fem typer stillinger: ingeniører, vidensarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker. Der gives endvidere under visse betingelser opholdstilladelse til udlændinge, der har et særligt ærinde i Danmark, f.eks. studerende, højskoleelever og au pairer. Nordiske statsborgere Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark og opholde sig her og arbejde. Udenlandske statsborgere Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EU/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere. 214

Indvandrere og efterkommere En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 3 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab. Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere. Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe personer med dansk oprindelse. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andre personer med udenlandsk baggrund (f.eks. adoptivbørn), i denne publikation indgår i gruppen danskere. I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen, dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere. Vestlige og ikke-vestlige lande I Integrationsministeriets hidtidige publiceringer herunder tidligere årbøger om udlændinge i Danmark har der i forbindelse med oprindelsesland været anvendt følgende landegruppering: - Norden, EU (uden de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004) og Nordamerika - Tredjelande: Lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Integrationsministeriet har på baggrund af bl.a. udvidelsen af EU med ti nye lande pr. 1. maj 2004 valgt at ændre sin oprindelseslandedefinition til vestlige og ikke-vestlige lande. 3 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 215

Integrationsministeriet vil således fremover benytte samme definition med vestlige og ikke-vestlige lande, som Danmarks Statistik anvender. I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper: EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004. Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. En af forskellene på de to grupperinger er, at Australien og New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnet som tredjelande i henhold til Integrationsministeriets tredjelandegruppering. Ligeledes tilhører de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering, mens disse lande tilhørte gruppen af tredjelande i henhold til Integrationsministeriets hidtidige landegruppering. Personer i den erhvervsaktive alder I forlængelse af ovennævnte ændring af oprindelseslandegrupperingen, er definitionen af personer i den erhvervsaktive alder også blevet ændret i forhold til hidtidige årbøger om udlændinge. I dette års årbog omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alder de 16-64-årige i stedet for som hidtil de 16-66-årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderen er blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige. Udlændinge omfattet af integrationsloven Integrationsloven, der nærmere beskrives i afsnit 3.1, omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, EU/EØS-landene eller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tids- 216

punkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra 2004 (www.inm.dk) findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. Udlændinges opholdsgrundlag i årbogens statistikker Som noget nyt i forhold til tidligere årbøger om udlændige i Danmark indeholder dette års årbog oplysninger om opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark. Det vil sige, at årbogen indeholder oplysninger om flygtninge, familiesammenførte og personer med andet opholdsgrundlag, og hvordan de forskellige grupper er integreret i Danmark. Disse oplysninger baserer sig på en sammenkørsel af data fra udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) med CPR-registret, hvorved oplysninger fra CPR-registret vedrørende antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er blevet koblet med oplysninger fra Udlændingeregistret om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag. Uden denne sammenkørsel mellem registrene har det hidtil ikke været muligt at indhente oplysninger om opholdsgrundlaget for de udlændinge, der befinder sig i Danmark i dag. Dette skyldes, at CPR-registret indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, men ikke indeholder oplysninger om opholdsgrundlaget for de indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark. Fra Udlændingeregistret kan hentes oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse og på hvilket grundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkelt udlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus, udvandrer osv. Det er således kun ved at sammenkøre oplysningerne fra de to registre, at det er muligt at bestemme opholdsgrundlaget for de udlændinge, der i dag befinder sig i Danmark. 217

På baggrund af sammenkørslen af oplysningerne i CPR-registret og oplysningerne i Udlændingeregistret er det dog kun muligt at fastslå opholdsgrundlaget for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995. Dvs. at det kun er muligt at fastslå, hvor stor en andel af de udlændinge der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995, som er flygtninge, familiesammenførte osv. 4 Dette skyldes, at Udlændingeregistret kun har været fuldt operationelt i omkring ti år, og at der således ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995. Dette indebærer, at det ikke er muligt at fastslå opholdsgrundlaget for samtlige indvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det vil med andre ord sige, at det ikke er muligt at få et samlet overblik over antallet af eksempelvis flygtninge og familiesammenførte i Danmark i 2004. Generelle betegnelser på udlændingeområdet Ovenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet. Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale, men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig f.eks. om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere. Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer, som ikke er udlændinge. 4 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995. 218

Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken Faktaboks A1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle 16-64-årige udlændinge i Danmark, pr. 1. januar 2003. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 219

Bilag A3: Danmarkskort I det følgende forklares konstruktionen af de fleste danmarkskort, der indgår i årbogen. Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper i det følgende eksempel, efter hvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 50- procentsfraktilen. Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 75- procentsfraktilen. Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelen for de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 90- procentsfraktilen. Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. af kommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 220

Bilag B1-B3: Statistiske baggrundstabeller Tabel B1: Indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 1980 og 1995 2004 1980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Indvandrere og efterkommere i alt 152.958 278.459 308.723 330.292 347.033 363.422 378.162 395.947 415.331 430.689 442.036 - EU 15 65.871 67.319 68.531 70.428 72.090 73.619 73.868 74.254 74.672 74.775 75.278 - Nye EU-lande 8.960 14.823 15.168 15.876 16.510 17.048 17.553 18.238 18.964 19.409 19.770 - Resten af Norden 17.027 17.454 18.696 19.812 20.290 20.499 20.658 20.997 21.205 22.005 22.781 - Andre vestlige lande 9.439 9.835 10.120 10.211 10.348 10.534 10.712 10.736 10.867 11.093 11.131 - Ikke-vestlige lande 51.661 169.028 196.208 213.965 227.795 241.722 255.371 271.722 289.623 303.407 313.076 Udvalgte ikke-vestlige lande - Tyrkiet 14.086 39.222 40.936 43.087 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 53.465 54.257 - Irak 160 6.415 7.521 8.816 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 24.025 25.671 - Libanon 222 15.110 15.957 16.857 17.634 18.368 19.011 19.839 20.566 21.202 21.790 - Bosnien-Hercegovina 2-119 15.714 17.740 19.130 19.480 19.727 19.987 20.328 20.618 20.973 - Pakistan 7.845 14.692 15.229 15.827 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 19.049 19.250 - Jugoslavien 1 7.452 13.006 14.029 16.367 16.612 16.963 17.176 17.420 17.602 17.696 17.748 - Somalia 133 5.280 7.091 9.885 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 17.849 17.363 - Iran 241 11.157 11.358 11.874 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 13.945 14.213 - Vietnam 1.322 9.155 9.428 9.854 10.242 10.652 11.051 11.466 11.834 12.164 12.455 - Sri Lanka 259 7.162 7.804 8.301 8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 10.168 10.324 - Afghanistan 35 1.183 1.470 1.841 2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 9.360 10.233 - Marokko 2.104 5.955 6.230 6.645 6.983 7.422 7.813 8.104 8.404 8.644 8.799 - Kina 872 2.359 2.517 2.738 2.958 3.235 3.610 4.040 4.550 5.457 6.677 - Thailand 574 3.015 3.296 3.615 3.986 4.398 4.884 5.403 5.985 6.394 6.668 - Filippinerne 909 3.008 3.135 3.366 3.592 3.745 3.935 4.120 4.323 4.508 4.721 - Indien 1.730 2.634 2.715 2.789 2.881 3.001 3.157 3.283 3.397 3.515 3.761 - Rusland 2-765 932 1.224 1.413 1.603 1.959 2.300 2.722 3.009 3.280 - Syrien 213 1.493 1.648 1.782 1.916 2.109 2.284 2.463 2.646 2.813 2.953 - Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien 2-142 410 622 914 1.232 1.646 1.941 2.217 2.454 2.646 - Rumænien 220 1.453 1.532 1.622 1.714 1.794 1.934 2.067 2.223 2.381 2.495 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef30. 1 Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen indvandrere og efterkommere fra disse lande i det pågældende år. 221

Tabel B1 (fortsat): Indvandrere og efterkommere i procent pr. 1. januar 1980 og 1995 2004 1980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Indvandrere og efterkommere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - EU 15 43,1 24,2 22,2 21,3 20,8 20,3 19,5 18,8 18,0 17,4 17,0 - Nye EU-lande 5,9 5,3 4,9 4,8 4,8 4,7 4,6 4,6 4,6 4,5 4,5 - Resten af Norden 11,1 6,3 6,1 6,0 5,8 5,6 5,5 5,3 5,1 5,1 5,2 - Andre vestlige lande 6,2 3,5 3,3 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5 - Ikke-vestlige lande 33,8 60,7 63,6 64,8 65,6 66,5 67,5 68,6 69,7 70,4 70,8 Udvalgte ikke-vestlige lande - Tyrkiet 9,2 14,1 13,3 13,0 13,0 12,9 12,9 12,7 12,6 12,4 12,3 - Irak 0,1 2,3 2,4 2,7 3,0 3,5 3,9 4,6 5,2 5,6 5,8 - Libanon 0,1 5,4 5,2 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 5,0 4,9 4,9 - Bosnien-Hercegovina 2-0,0 5,1 5,4 5,5 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8 4,7 - Pakistan 5,1 5,3 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 4,4 - Jugoslavien 1 4,9 4,7 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0 - Somalia 0,1 1,9 2,3 3,0 3,5 3,7 3,9 4,1 4,2 4,1 3,9 - Iran 0,2 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 3,2 - Vietnam 0,9 3,3 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8 - Sri Lanka 0,2 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 - Afghanistan 0,0 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 1,9 2,2 2,3 - Marokko 1,4 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 - Kina 0,6 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,1 1,3 1,5 - Thailand 0,4 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 - Filippinerne 0,6 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,1 - Indien 1,1 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 - Rusland 2-0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 - Syrien 0,1 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 - Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien - Rumænien 0,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 2-0,1 0,1 0,2 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef30. 1 Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. 2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen indvandrere og efterkommere fra disse lande i det pågældende år. 222

Tabel B2: Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1980 og 1995 2004 1980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udenlandske statsborgere i alt 99.796 196.705 222.746 237.695 249.628 256.274 259.357 258.629 266.729 265.424 271.211 - EU 15 36.890 44.610 46.531 48.946 51.224 53.195 53.822 54.310 55.136 55.415 56.363 - Nye EU-lande 1.356 6.468 6.673 7.181 7.715 8.067 8.429 9.005 9.708 9.886 10.187 - Resten af Norden 12.681 14.489 15.891 17.139 17.795 18.097 18.404 18.839 19.179 20.042 20.909 - Andre vestlige lande 6.864 7.901 8.261 8.373 8.523 8.680 8.870 8.889 9.023 9.255 9.316 - Ikke-vestlige lande 42.005 123.237 145.390 156.056 164.371 168.235 169.832 167.586 173.683 170.826 174.436 Udvalgte ikke-vestlige lande - Tyrkiet 14.086 34.967 35.739 36.835 37.519 38.055 36.569 35.232 33.383 31.898 30.273 - Irak 102 6.041 7.077 8.066 9.419 11.294 12.687 13.821 16.541 17.955 19.423 - Bosnien-Hercegovina 2-75 16.232 18.284 19.705 20.070 20.315 20.151 19.816 17.793 17.173 - Somalia 102 5.125 6.925 9.683 11.890 13.138 14.265 14.447 14.585 13.306 13.099 - Jugoslavien 7.126 10.800 11.073 12.804 12.759 12.495 12.137 11.530 11.474 10.840 10.731 - Afghanistan 26 1.038 1.296 1.637 1.982 2.357 2.878 4.200 7.061 8.220 9.056 - Pakistan 6.400 6.401 6.552 6.736 6.934 7.135 7.115 7.071 7.160 6.917 7.022 - Thailand 353 2.494 2.748 3.024 3.365 3.718 4.092 4.430 4.931 5.196 5.436 - Kina 212 1.491 1.657 1.854 2.074 2.266 2.513 2.733 3.166 3.939 5.156 - Iran 215 7.678 7.363 7.029 6.844 6.330 5.702 5.013 4.906 4.797 4.911 - Vietnam 1.319 4.960 5.001 5.092 5.228 5.160 5.007 4.642 4.605 4.351 4.241 - Statsløs 965 10.421 10.452 10.166 9.902 8.721 7.588 5.532 5.020 4.214 4.192 - Sri Lanka 181 5.769 5.736 5.415 5.409 5.114 4.851 4.293 4.112 3.684 3.671 - Marokko 1.943 3.227 3.268 3.383 3.557 3.631 3.573 3.293 3.268 3.078 3.087 - Rusland 2-732 903 1.182 1.345 1.531 1.836 2.056 2.358 2.579 2.816 - Filippinerne 784 1.754 1.808 1.946 2.096 2.098 2.145 2.147 2.261 2.302 2.457 - Serbien og Montenegro 1 2 - - - 70 130 286 666 1.188 1.836 2.195 2.401 - Libanon 156 4.402 4.438 4.368 4.421 3.834 3.418 2.538 2.349 2.079 2.050 - Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien - Indien 1.048 1.008 1.058 1.081 1.115 1.150 1.252 1.282 1.381 1.422 1.652 2-157 379 591 834 1.103 1.415 1.545 1.694 1.803 1.898 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef23. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede i februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Antallet af personer med statsborgerskab i Serbien-Montenegro omfatter således både personer med statsborgerskab i Serbien og Montenegro samt Forbundsrepublikken Jugoslavien. 2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen personer med statsborgerskab i landet i det pågældende år. 223

Tabel B2 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent pr. 1. januar 1980 og 1995 2004 1980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Udenlandske statsborgere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - EU 15 37,0 22,7 20,9 20,6 20,5 20,8 20,8 21,0 20,7 20,9 20,8 - Nye EU-lande 1,4 3,3 3,0 3,0 3,1 3,1 3,2 3,5 3,6 3,7 3,8 - Resten af Norden 12,7 7,4 7,1 7,2 7,1 7,1 7,1 7,3 7,2 7,6 7,7 - Andre vestlige lande 6,9 4,0 3,7 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,4 - Ikke-vestlige lande 42,1 62,7 65,3 65,7 65,8 65,6 65,5 64,8 65,1 64,4 64,3 Udvalgte ikke-vestlige lande - Tyrkiet 14,1 17,8 16,0 15,5 15,0 14,8 14,1 13,6 12,5 12,0 11,2 - Irak 0,1 3,1 3,2 3,4 3,8 4,4 4,9 5,3 6,2 6,8 7,2 - Bosnien-Hercegovina 2-0,0 7,3 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,4 6,7 6,3 - Somalia 0,1 2,6 3,1 4,1 4,8 5,1 5,5 5,6 5,5 5,0 4,8 - Jugoslavien 7,1 5,5 5,0 5,4 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0 - Afghanistan 0,0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,1 1,6 2,6 3,1 3,3 - Pakistan 6,4 3,3 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6 - Thailand 0,4 1,3 1,2 1,3 1,3 1,5 1,6 1,7 1,8 2,0 2,0 - Kina 0,2 0,8 0,7 0,8 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,5 1,9 - Iran 0,2 3,9 3,3 3,0 2,7 2,5 2,2 1,9 1,8 1,8 1,8 - Vietnam 1,3 2,5 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 - Statsløs 1,0 5,3 4,7 4,3 4,0 3,4 2,9 2,1 1,9 1,6 1,5 - Sri Lanka 0,2 2,9 2,6 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,5 1,4 1,4 - Marokko 1,9 1,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 1,1 - Rusland 2-0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,0 - Filippinerne 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 - Serbien og Montenegro 1 2 - - - 0,0 0,1 0,1 0,3 0,5 0,7 0,8 0,9 - Libanon 0,2 2,2 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 1,0 0,9 0,8 0,8 - Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien - Indien 1,1 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 2-0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef23. 1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede i februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Antallet af personer med statsborgerskab i Serbien-Montenegro omfatter således både personer med statsborgerskab i Serbien og Montenegro samt Forbundsrepublikken Jugoslavien. 2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen personer med statsborgerskab i landet i det pågældende år. 224

Tabel B3: Meddelte opholdstilladelser 1994 2003 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Opholdstilladelser i absolutte tal Asyl mv. 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447 Familiesammenføring 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 10.021 10.950 8.151 4.791 Uddannelse 2.253 2.526 2.629 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 6.212 Jobkort-ordningen/specialister mv. 634 755 764 837 1.015 898 935 953 805 661 Andre opholdstilladelser 4.204 4.144 5.608 6.307 6.219 5.118 6.055 8.514 8.980 10.847 EF/EØS-opholdsbeviser 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 6.475 I alt 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433 Opholdstilladelser i procent Asyl mv. 13,9 53,7 27,0 20,1 15,3 15,2 15,9 17,2 12,2 7,8 Familiesammenføring 29,7 16,7 27,0 26,1 31,2 32,2 31,0 30,1 24,4 15,2 Uddannelse 11,1 6,7 8,1 9,5 10,5 12,5 13,1 10,2 15,9 19,8 Jobkort-ordningen/specialister mv. 3,1 2,0 2,4 2,8 3,3 3,1 2,9 2,6 2,4 2,1 Andre opholdstilladelser 20,7 10,9 17,3 21,4 20,0 17,5 18,7 23,4 26,9 34,5 EF/EØS-opholdsbeviser 21,4 10,0 18,2 20,1 19,7 19,5 18,3 16,4 18,1 20,6 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Opholdstilladelser (indeks 1994=100) Asyl mv. 100 722 309 210 169 158 183 222 144 87 Familiesammenføring 100 105 145 128 161 157 167 182 135 80 Uddannelse 100 112 117 125 144 162 188 165 236 276 Jobkort-ordningen/specialister mv. 100 119 121 132 160 142 147 150 127 104 Andre opholdstilladelser 100 99 133 150 148 122 144 203 214 258 EF/EØS-opholdsbeviser 100 87 136 136 141 131 136 137 139 149 I alt 100 187 160 146 153 144 160 179 165 155 Kilde: Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. Note: Visumtilladelser er ikke medtaget. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger, og tallene vedrører alle instanser. Denne statistik vedrører udlændingemyndighedernes tilladelser efter udlændingeloven mv., herunder også tilladelser meddelt med henblik på tidsbegrænset ophold i landet. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af meddelte opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. F.eks. kan visse personer over tid figurere flere steder i opgørelsen. 225

Referenceliste Ankestyrelsen, Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning, 2004. Arbejdsgruppen om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændingeog integrationspolitikken, Rapport om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Besvarelse af Folketingspørgsmål S 3044 af 29. marts 2004. Blume, Kræn, Integration of immigrants in the Danish Labour Market, 2003. Damgaard, Christian og Jacob Weiner, Describing inequality in plant size or fecundity. The ecological society of America, Ecology 81(4) 2000, 2000. http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_afdelinger/3_teri/4_personlig/5_cfd/download/ec0 0.pdf og http://mathworld.wolfram.com/ginicoefficient.html. Danmarks Statistik, Indvandrernes uddannelse, 2000. Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 2001:272; 2002:272; 2003:302 samt 2004:260. Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik - Arbejdsmarked - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik 2003:2, nr. 245, 2. juni 2004. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Befolkning og valg - Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet samt indvandrere og efterkommere 1. januar 2004, 2004:6, 2. marts 2004. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Befolkning og valg - Befolkningsfremskrivninger, 2004:12, 12. juli 2004. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarked - Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2003, 2004:23, 29. juli 2004. Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik 2002, 2003:16, 10. november 2003. 226

Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik 2003, 2004:15, 24. august 2004. Danmarks Statistik, Statistikbanken, www.statistikbanken.dk. Dansk Flygtningehjælp, Flygtninges hjemvenden fra Danmark. http://www.flygtning.dk/repatriering/statistik/index.php, 2004. Det Kriminalpræventive Råd, Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse, 2004. Finansministeriet, Statsregnskabet for finansåret 2003. Budget- og regnskabsspecifikation. Finanslovskonto 18.31.01-18.31.03, 2004. Finansministeriet, Finanslov for 2004, 2004. Finansministeriet, Forslag til finanslov for 2005, 2004. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling, 2003. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Kommunale nøgletal om udlændinge 2003, 2003. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Integration og repatriering. Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Introduktionsprogrammet mv. efter integrationsloven. Vejledning, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Rapport om aktiviteten hos udbydere af danskundervisning for voksne udlændinge m.fl. i 2003, 2004. 227

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ydelser efter integrationsloven. Vejledning, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Danskundervisningsdatabase. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Refusionsdatabase med kommunernes egne indberetninger af den endelige restafregning for 2001 og 2002 samt den foreløbige restafregning for 2003. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Regeringen, Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts 2003, 2003. Regeringen, Regeringens vision og strategier for bedre integration, 2003. Regeringen, Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber, 2003. Regeringen, Regeringens strategi mod ghettoisering, 2004. Statsregnskaberne 1999-2003. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, 2001. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande, 2004. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Socialforskningsinstituttet, Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande - baggrundsrapport, 2004. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, 2004. Udlændingestyrelsen, Nøgletal på udlændingeområdet 2003, 2004. 228

Oversigt over love, bekendtgørelser etc. Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003. Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004. Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet, bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr. 252 af 3. april 2003. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000. Cirkulæreskrivelse om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002. Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003. Lov om dansk indfødsret, jf. Lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj 2003. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. Lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004. Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. Lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003. Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser 229

for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring mv.), lov nr. 365 af 6. juni 2002. Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004. Udlændingeloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003. 230

www.inm.dk