Folketingsvalget 2015 Sæt psykiatrien på valgplakaten Inspirationshæfte til brug i valgkampen Mere end 50 % af vælgerne er direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien?
Indledning I forbindelse med folketingsvalget i 2011 lykkedes det SIND at få sat psykiatrien på valgplakaten. Faktisk i en sådan grad, at psykiatrien kom med i regeringsgrundlaget, og der blev nedsat et psykiatriudvalg, der i 2013 kom med en række forslag til forbedringer af indsatsen for mennesker med en psykisk lidelse. Langt fra alle løfter er indfriet, og der er stadig meget, der skal rettes op på. Så også i forbindelse med folketingsvalget i 2015 vil vi sætte fokus på psykiatrien. Det gør vi bl.a. med dette inspirationshæfte, og med en lille folder, som man kan tage med til vælgermøder og dele ud. SIND er partipolitisk uafhængig. Ærindet er derfor ikke at agitere for bestemte partier eller kandidater. Stem på det parti, som du har lyst til, men stem på én der vil gøre noget særligt for psykiatrien. Gør alle det, så flytter det mandater! Til trods for at mindst 50 % af vælgerne er berørt af psykisk sygdom på den ene eller den anden måde, så fylder psykiatrien for lidt i valgkampe her i landet. Den borgerrettede indsats i forhold til psykisk syge/sårbare ligger ude i kommunerne og regionerne men det er folketinget, der fastlægger rammerne for indsatsen. Derfor er folketingsvalget mindst lige så vigtigt som valgene til regions- og byråd. Hvad kan vi gøre? Der er mange ting, vi kan gøre. Kun fantasien sætter grænser. På side 3 i denne folder har vi listet en række forslag til mulige initiativer, men lad jer ikke begrænse. Find ud af hvad der passer lige præcis der hvor I er, og i den situation I er i. Valgkampen i SIND-bladet, på hjemmesiden, på facebook og på twitter I SIND-bladet nr. 6, December 2014 har vi spurgt psykiatriordførerne om deres holdninger til emner af relevans for os. På vores hjemmeside vil vi også dække valget, så klik forbi og hold dig opdateret. Som mange andre, vil vi i denne valgkamp i høj grad satse på de sociale medier, så følg med og deltag på facebook og twitter. Der er plads til forbedringer i alle partier De økonomiske rammer Psykiatrien har fået tilført nye midler i 2014. Nogle vil derfor mene, at nu har psykiatrien fået det der skulle til, og at efterslæbet nu er indhentet. Som man kan se på side 4-5, så er det økonomiske efterslæb langt fra indhentet. I 2012 var psykiatrien sakket 2 2,8 mia. kr. bagud i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. I 2016 er bevillingerne til den årlige drift af psykiatrien steget med 533 mio. kr. i forhold til 2012. Der er altså stadig langt igen til reel økonomisk ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom. Hertil kommer, at langt de fleste af de nye penge er satspuljepenge, der er midlertidige. I 2020 er det ekstra beløb faldet igen til 350 mio. kr. så efterslæbet igen er vokset. Plads til forbedringer Der er plads til forbedringer i alle partierne, så lad os komme i gang. God valgkamp! 2 Sæt psykiatrien på valgplakaten
Hvad kan du gøre? Det handler først og fremmest om at benytte valgkampen til at sætte endnu mere fokus på psykiatriens vilkår og aftvinge de kommende folketingsmedlemmer et løfte om, at psykiatriens vilkår fortsat skal forbedres. Som medlem af SIND er der mange ting, som du kan gøre: Send et eksemplar af dette hæfte og vores valgfolder til de lokale vælgerforeninger i dit område. Hvis du er medlem af et parti, så gør en indsats for at få SINDs holdninger med i valgprogrammer og lignende. Skriv læserbreve Skriv læserbreve i lokale medier, hvor du gør opmærksom på, at psykiatrien er vigtig, og tag eventuelt et eller to af dette hæftes temaer op. Det er bedre at skrive mange små læserbreve end at forsøge at få det hele med på en gang. Deltag i vælgermøder. Tag vores valgfolder med og del den ud til deltagerne og kandidaterne. Stil eventuelt et konkret spørgsmål til de deltagende kandidater. Arranger eventuelt selv et vælgermøde med fokus på psykiatrien. Det vil ofte være en god aktivitet i væresteder, klubber, på lilleskolerne og andre steder, hvor vi kommer. Interview lokale kandidater til jeres blade og nyhedsbreve. Brug evt. de spørgsmål som SIND-bladet har stillet partiernes psykiatriordførere i SINDbladet. Deltag i valgdiskussioner på facebook og twitter, hvis du er der. Lav opslag på din egen væg, stil spørgsmål og kommenter på kandidaternes sider. Del jeres erfaringer Del jeres initiativer på facebook og twitter. Hvis du deltager i et arrangement, så tag et digitalt kamera med og læg billeder op på de sociale medier, så dine indlæg bliver mere synlige og vedkommende. Send evt. dine input til redaktionen@sind.dk. Vi når dog næppe flere blade før valget. Det er på Christiansborg at rammevilkårene for psykiatrien bestemmes. Det er vigtigt, at vi alle stemmer på én der vil gøre noget særligt for psykiatrien. Sæt psykiatrien på valgplakaten 3
Valgkamptemaer Alle emner kan tages op i valgkampen. Det vil ofte være relevant at tage udgangspunkt i aktuelle lokale problemer fx nedskæringer/besparelser. På disse sider vil vi nævne nogle eksempler på punkter, der kan tages op til drøftelse i læserindlæg, på vælgermøder og lignende. Økonomi Uden penge kommer vi ingen vegne. Det er derfor vigtigt, at vi i valgkampen gør alt hvad vi kan for at presse alle partier til at sikre økonomien. I forbindelse med satspuljeforliget i 2014 blev psykiatrien tilført ekstra 2,2 mia. kr. Derfor vil mange måske mene, at nu har psykiatrien fået, og at det nu er andres tur. Det er vigtigt at sige, at af de 2,2 mia. kr. er det altså kun 300 mio. kr., der er et permanent årligt løft til psykiatrien. De øvrige penge, er engangsbevillinger, der løber ud med satspuljeaftalen i 2018. Når de ekstra satspuljebevillinger topper i 2016, er efterslæbet reduceret med 533 mio. kr. Herefter vokser det igen. Der er langt op til de mindst 2 mia. kr., som efterslæbet var i 2012. Tiltrængte forbedringer Vores ønskeliste er lang. På de følgende sider har vi udvalgt nogle enkelte temaer, som vi med fordel kan sætte fokus på i valgkampen. Mange andre emner kan tages op. Tvangen skal nedbringes, menneskerettighederne skal respekteres, alle skal have ret til en uddannelse, en bolig, beskæftigelse for at nævne nogle få. Såvel regeringen som oppositionen går ind for, at psykiatrien skal ligestilles med det øvrige sundhedsvæsen (der kaldes det somatiske sundhedsvæsen). Alligevel er psykiatrien sakket alvorligt bagud økonomisk i perioden 2001-2012. Udgifterne til behandling i hospitalspsykiatrien steg fra 6,4 til 7,6 mia. kr. (20 %). Udgifterne til det somatiske sundhedsvæsen steg i samme periode fra 48,5 til 68,5 mia. kr. (41 %). Psykiatrien har i perioden fået 1,2 mia. kr. Somatikken har fået 20 mia. kr. Hver gang psykiatrien har fået én krone, så har det somatiske sundhedsvæsen fået knap 17 kr.hver gang det somatiske sundhedsvæsen har fået en krone, har psykiatrien fået 6 øre. Satspuljefinansiering En stigende andel af udgifterne til psykiatrien finansieres over satspuljen. Dette betyder først og fremmest, at bevillingerne målrettes til specifikke formål. Dernæst betyder det, at bevillingerne Hver gang psykiatrien i perioden 2001-2012 har fået én krone, så har det somatiske sundhedsvæsen fået knap 17 kr. Det er ikke ligestilling. 4 Sæt psykiatrien på valgplakaten
Psykiatrien mangler stadig penge Fra 2001 til 2012 er bevillingerne til det psykiatriske sygehusvæsen steget med 20 % i samme periode er bevillingerne til det øvrige sygehusvæsen steget med 41 % ofte er begrænset til en fireårig periode. Når de fire år er gået bortfalder bevillingen. Pengene rækker ikke Antallet af patienter i behandling i psykiatrien steg i perioden 2001-2012 fra 83.000 til 124.000 (50 %). Udgiften pr. patient fald med andre ord med 20 % svarende til 16.000 kr. Efterslæbet Hvis bevillingerne til psykiatrien skulle følge antallet af patienter i behandling, manglede der i 2012 kr. 2 mia. Hvis bevillingerne skulle følge udviklingen i det somatiske sygehusvæsen, manglede der i 2012 kr. 2,8 mia. kr. Ved satspuljeaftalerne i 2014 og 2015 samt ved finanslovsaftalen for 2014 er der tilført psykiatrien store ekstra beløb. Disse ekstrabeløb vil toppe i 2016, hvor efterslæbet er mindsket med 533 mio. kr. Herefter øges efterslæbet igen i takt med at satspuljebevillingerne løber ud. Selv i 2016, hvor det ser allerbedst ud, er der ikke tale om reel økonomisk ligestilling, og der er også i de samme år tilført ekstrabevillinger til fx kræftbehandling. Vores krav SIND kræver, at politikerne lever op til løfterne om ligestilling af psykiatri og somatik. Det betyder bl.a. at vi kræver en økonomisk genopretningsplan for psykiatrien. Genopretningsplanen skal tilføre psykiatrien ekstra mindst 2 mia. kr. årligt. Det betyder, at der udover de godt 500 mio. kr, der allerede er bevilliget mangler mindst 1,5 mia. kr. og at der kompenseres for de satspuljebevillinger, der falder bort fra 2016 og frem. Vi forventer at genopretningsplanen indfases over en fireårig periode. Fremadrettet kræver vi en reel økonomisk ligestilling med somatikken. Vi kræver, at driften af det psykiatriske sygehusvæsen ikke fremover skal medfinansieres via satspuljen. Driften bør udelukkende ske via finanslovens almindelige driftskonti. Vil du studere tallene og udviklingen nærmere, så klik ind på www.sind.dk under Politik og hent vores økonominotat. Andre sektorer Ovennævnte vedrører udelukende den del af indsatsen, der forestås af regionerne. Den forebyggende indsats og den psykosociale indsats er kommunernes ansvar, og der findes pt. ingen samlet oversigt over denne indsats. Det er SINDs erfaring, at den psykosociale rehabilitering også er blevet økonomisk udsultet i perioden efter strukturreformen. Resultatet er, at de psykisk syge og deres familier bliver kastebold mellem systemerne, og at alt for mange nægtes den hjælp som de har brug for og krav på. Der er behov for en særlig analyse og indsats på dette område. Sæt psykiatrien på valgplakaten 5
Bedre kvalitet i indsatsen En psykisk lidelse er en fælles udfordring for den der er ramt af en psykiske lidelse, de pårørende og de professionelle. Kvalitet handler om at kombinere borgerens individuelle behov og forventninger med de professionelles faglighed under inddragelse af netværket. Meget er blevet bedre, men der er behov for en fortsat forbedring af kvaliteten i indsatsen. Overdødelighed Psykisk syge danskere dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Ca. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord, og ca. 60 pct. kan tilskrives fysisk sygdom. Ifølge FNs Handicapkonvetions Artikel 25 har psykisk syge krav på samme udbud af sundhedsydelser som andre samt pleje af samme kvalitet som andre. SIND kræver, at der sikres en bedre forebyggelse, udredning og behandling af somatiske sygdomme. Antipsykotisk medicin kan øge risikoen for metabolisk syndrom, som igen øger risikoen for fx hjerte-/karsygdomme og diabetes. SIND kræver, at bivirkninger ved medicin overvåges nøje, og der sker tilpasning af medicinen, hvis det er nødvendigt. Der er især behov for overvågning ved risikolægemidler og risikokombinationer af medicin. Ca. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord. Selvmordsrisikoen for psykiatriske patienter er ca. 20 gange højere end for normalbefolkningen. Heldigvis er antallet for nedadgående, men der kan gøres endnu mere. SIND kræver, at antallet af selvmord nedbringes yderligere. Der er behov for fortsat stort fokus på selvmordsforebyggelse. Medarbejderne på psykiatriske afdelinger skal blive endnu bedre til at vurdere selvmordsrisiko ved henvendelse til og udskrivelse fra afdelingerne. SIND kræver, at antallet af selvmord nedbringes yderligere Mennesker med dobbeltdiagnose I forhold til mennesker med en samtidig psykisk sygdom og misbrug af alkohol og/eller stoffer, er der et helt særligt problem. Dette er et område, hvor det er særdeles vanskeligt at få sektorerne til at arbejde sammen. Faktisk virker det indimellem som om, de bekæmper hinanden. Mennesker med dobbeltdiagnose oplever at blive sendt fra kommunen med besked om, at 6 Sæt psykiatrien på valgplakaten
der først skal gøres noget ved den psykiske sygdom. Hos regionen bliver de vendt i døren og sendt tilbage til kommunen med besked om, at der først skal gøres noget ved misbruget. SIND efterlyser en langt bedre koordinering af indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose. Netværksinddragelse Der er dokumentation for, at borgere med et velfungerende netværk kommer sig langt hurtigere og bedre end de, der ikke har et velfungerende netværk. Borgere med et velfungerende netværk kommer sig hurtigere og bedre Alligevel kniber det ofte med at inddrage netværket. SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen gerne gennem anvendelsen af metoden åben dialog. Mindre fokus på medicin Indsatsen er præget af en tendens til at have et for ensidigt fokus på den medicinske behandling. Der er en tendens til at se indsatsen som enten medicin eller terapi. Fx anvendes psykoterapi kun i begrænset omfang til patienter med psykose på trods af, at der findes anvendelige psykoterapeutiske metoder. Endelig har det været vanskeligt at få anerkendt den sociale indsats som en integreret og ligeværdig del af indsatsen. SIND ønsker at det i højere grad anerkendes, at der er tre ligeværdige behandlingsdele. SIND ønsker i den forbindelse, at der fremadrettet bliver et langt mindre ensidigt fokus på medicin. Én borger, én plan og én koordinerende kontaktperson Mange steder i det offentlige arbejdes der med individuelle planer og ansvarlige/gennemgående kontaktpersoner. Problemet er bare, at de mange planer ikke er koordinerede og at den gennemgående kontakperson oftest kun er gennemgående på sit eget begrænsede felt. SIND arbejder for, at kommuner og regioner samarbejder, så den enkelte borger kun har én plan og én koordinerende kontaktperson. Hvis konceptet skal gennemføres konsekvent, kræver det ændringer af lovgivningen. Sæt psykiatrien på valgplakaten 7
Farvel til tvang Anvendelse af tvang i psykiatrien er stadig al for høj. Til trods for politiske målsætninger om at reducere omfanget, er det stadig over 20 pct. af de indlagte patienter, der bliver berørt af tvang. Især bæltefikseringer over 48 timers varighed er et problem Især antallet af bæltefikseringer og antallet af bæltefikeringer over 48 timers varighed er et problem. I 2012 var der i alt 715 bæltefikseringer over 48 timers varighed i alle regioner. SIND støtter aftalen om at reducere omfanget af bæltefikseringer med 50 pct. frem mod 2020, men vi mener, at vi kan nå meget længere meget hurtigere. SIND foreslår, at bæltefikseringer reduceres med 15 pct. årligt, således at bæltefiksering i 2020 kun udgør 10 pct. af niveauet for 2014. Vi peger i den forbindelse på, at sikring af tilstrækkeligt og tilstrækkeligt kompetent personale, vil have en gavnlig effekt. Kompetente medarbejdere kan forebygge, at situationerne kommer så meget ud af kontrol, at fx bæltefiksering bliver nødvendig. Tvang mod mindreårige SIND ser gerne, at Danmark følger anbefalingen fra FN s Handicapkomite om helt at afskaffe tvang i forhold til mindreårige. Vi er i den forbindelse lodret uenige i den i foråret 2015 trufne beslutning om at afskaffe tvang mod mindreårige under 15 år ved blot at omdøbe det til magtanvendelse (hvis forældrene har givet samtykke til behandlingen). SIND arbejder for, at også mindreårige skal sikres ret til at få beskikket en patientrådgiver og ret til at klage over tvang uafhængigt af om forældrene har givet samtykke til behandlingen. Vi mener i øvrigt, at det er en helt urimeldig situation at stille forældre til mindreårige patienter i, at de skal tage stilling til, om barnet må behandles imod dets vilje. I værste fald vil en sådan beslutning helt kunne splitte en families sammenhold. 8 Sæt psykiatrien på valgplakaten
Færre domme til syge mennesker Antallet af retspsykiatriske patienter er eksploderet i de senere år. I 2001 blev der i den regionale psykiatri registreret knap 1.300 personer med en retspsykiatrisk foranstaltning. I 2011 var tallet vokset til ca. 3.900 personer. Stigningen kan primært henføres til domme for voldskriminalitet, herunder trusler om vold og vold mod tjenestemænd. Dette skyldes for en stor dels vedkommende en lavere tolerancetærskel på skadestuer og lukkede afdelinger. Der har bredt sig den fejlagtige opfattelse, at personalet skal anmelde voldstilfælde for at kunne få arbejdsskadeerstatning. SIND ønsker at forebygge, at psykiatrien selv producerer retspsykiatriske patienter Forebyggelse SIND arbejder for at reducere antallet af retspsykiatriske patienter. Dels ønsker vi et øget fokus på at forebygge, at psykiatrien selv producerer retspsykiatriske patienter fx ved at opkørte situationer ved bæltefiksering fører til anmeldelse af patienten for vold eller trusler, dels ønsker vi at medvirke til at oplyse om, at arbejdsskadeerstatning ikke forudsætter politianmeldelse. Proportionalitet SIND kræver, at der bliver en bedre overensstemmelse mellem hændelserne og sanktionerne. Vi kræver også, at patienterne udskrives, når der ikke længere er et behandlingsformål med indlæggelsen. Endelig kræver SIND, at der som udgangspunkt ikke anvendes foranstaltninger, når en ulovlig handling kan henføres til et svigt fra psykiatrien. Fx hvis man ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med en patient. Sæt psykiatrien på valgplakaten 9
Rettigheder Selvbestemmelse og respekt er fundamentalt for alle mennesker også mennesker med psykiske lidelser. FN s Handicapkonvention har til formål at sikre, at personer med et handicap kan få fuldt udbytte af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt at fremme respekten for selvbestemmelse hos personer med et handicap, herunder personer med længerevarende psykisk funktionsnedsættelse. Danmark har ratificeret konventionen. Konventionen fastlægger bl.a., at deltagerstaterne skal tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning for at fremme lighed og afskaffe diskrimination. Støttet beslutningstagen Artikel 12 i FN s Handicapkonvention understreger, at stater har en pligt til at anvende støttet beslutningstagen i stedet for at fratage personer med handicap deres retlige handleevne. I psykiatrien har der været tradition for at træffe beslutninger på vegne af brugerne i stedet for at støtte den enkelte i at træffe egne beslutninger. SIND vil arbejde for, at der bliver større fokus på støttet beslutningstagen og rimelig tilpasning. Tab af stemmeret I Danmark fratages umyndige stadig stemmeretten. Dette er ifølge FN s Handicapkomité i strid med FN s Handicapkonventions artikel 29, som sikrer personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre. SIND vil arbejde for, at mennesker med handicap ikke skal kunne fratages deres stemmeret. SIND vil arbejde for, at mennesker med handicap ikke skal kunne fratages deres stemmeret Retten til at blive rask Uanset sværhedsgraden af den psykiske lidelse, bør der være fokus på, at den enkelte kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og mulighed for at komme sig (recovery). Hvor man før anså psykiske lidelser som værende kroniske, så ved vi i dag, at mange kan komme sig helt også efter svære psykiske lidelser som fx skizofreni. 10 Sæt psykiatrien på valgplakaten
Alligevel er der i lovgivningen og i praksis mange eksempler på, at mennesker med en psykiatrisk diagnose diskrimineres også i tilfælde hvor vedkommende har været rask i årevis. Det kan være svært/umuligt at tegne forsikringer, man kan kun få kørekortet fornyet midlertidigt, man nægtes adgang til at adoptere og man nægtes adgang til bestemte typer job (som fx politibetjent og ansat i forsvaret). SIND vil arbejde for, at mennesker, der er blevet raske også skal have ret til at være raske i lovgivningens forstand. Det skal naturligvis stadig være muligt at udelukke mennesker fra forskellige jobs, hvor der må stilles særlige krav til helbredsforhold, men det bør ikke være muligt at udelukke mennesker alene på baggrund af en diagnose. I forhold til retten til at tegne forsikring vil SIND arbejde for, at alle uanset sygdom/handicap får ret til at tegne de mest basale forsikringer. Erstatning efter ulovlig tvang I retsplejelovens kap. 93 a findes der regler om erstatning i anledning af stafferetlig forfølgning. Bestemmelsen sikrer mennesker ret til erstatning, hvis de har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, hvis påtale opgives eller tiltalte frifindes. Efter samme regler kan erstatning tillægges en sigtet, der som led i en strafferetlig forfølgning har været udsat for andre straffeprocessuelle indgreb. Mennesker udsat for ulovlig tvang i psykiatrien har ret til erstatning efter de almindelige erstatningsregler. Der har været en række sager hvor mennesker, der uberettiget har været udsat for tvang i psykiatrien har fået tilkendt erstatning. De fleste sager har været afgjort ved forlig mellem den enkelte og regionen. Oftest på et niveau meget under de erstatninger, der tilkendes mennesker, der uretmæssigt har været udsat for straffeprocessuelle indgreb. SIND vil arbejde for, at der sikres mennesker en passende erstatning hvis man har været udsat for tvang, der ved en endelig afgørelse underkendes. Bedre tilsyn med privat praktiserende psykiatere Et par særdeles uheldige sager har på det seneste sat fokus på det særdeles mangelfulde tilsyn med privat praktiserende psykiatere. SIND vil arbejde for, at der sikres et tilstrækkeligt fagligt tilsyn med al psykatrisk behandling også i privat regi. Sæt psykiatrien på valgplakaten 11
Når stemmerne er talt op efter folketingsvalget, må der gerne være endnu flere folketingsmedlemmer, der vil gøre noget særligt for psykiatrien. Alle fotos i denne brochure er fra www.colourbox.com SIND og folketingsvalget 2015 SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og rehabilitering. SINDs vision er et samfund, hvor alle respekterer, at de fundamentale mennesskerettigheder og de internationale rettigheder for handicappede også gælder for sindslidende. I dette samfund vægtes menneskets personlige værdighed og værd højere end teknologiske og økonomiske hensyn og fællesskabet andekendes som en forudsætning for menneskets fortsatte udvikling. SINDs mission er, at vi vil arbejde for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv. Sindslidelse er en fælles udfordring for de sindslidende, de pårørende og de professionelle. SIND vil arbejde for at samle disse grupper i et fælles arbejde for at realisere visionen. SIND organiserer sindslidende, pårørende og professionelle samt alle andre, der ønsker at gøre en indsats for psykiatrien. Følg valgkampen på www.sind.dk, på facebook og på twitter. Landsforeningen SIND Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 35 24 07 50 landsforeningen@sind.dk www.sind.dk SIND har brug for din støtte. Meld dig ind i SIND eller indbetal et gavebeløb. Begge dele kan du gøre på vores hjemmeside. Vil du yde en indsats som frivillig, så kontakt sekretariatet eller din lokale kredsforening. 24. februar 2015