H I S T O R I E
DRONNING LOUISES HUS EGELUND SLOT, i dag Dansk Arbejdsgiverforenings kursus- og konferencecenter, ligger ved den gamle kongevej mellem Hillerød og Fredensborg. Det lille slot er Nordsjællands yngste, beskedent i sammenligning med naboerne Fredensborg og Frederiksborg, men i den smukkeste harmoni med omgivelserne. Gribskov støder op til huset, fra havesiden er der udsigt over den fredede Mølleeng til Esrum Sø, over søen ses Fredensborgs kuppel. Navnet er ældre end slottet. Før slottet lå her en trelænget gård fra omkring 1800 i bindingsværk og med stråtag. Det gamle EGELUND SLOT var indrettet som bolig for overførsteren, der havde overopsynet med statens skove i Nordsjælland. Dengang inden biltrafikken tog over har man ved EGE- LUND SLOT følt sig midt i skoven. Kongevejen var en grusvej, bredere, men ellers ikke meget anderledes end andre skovveje. 2 Egelund -sten
I 1909 blev overførsterembedet nedlagt, og EGELUND SLOT sat på auktion. Køberen var dronning Louise (Lovisa), gift med kong Frederik 8., mor til kong Christian 10. og oldemor til dronning Margrethe 2. Louises plan var at indrette en passende bolig til sine yngste børn, som samtidig lå bekvemt i forhold til Fredensborg. Det gamle EGELUND SLOT blev revet ned; det levede ikke op til de krav, der måtte stilles til en bolig for medlemmer af kongehuset. Med C. Harild som arkitekt opførtes slottet 1915-17. Det trefløjede anlæg af røde sten med den imponerende sandstensportal har renæssancens og barokkens danske herregårdsarkitektur som forbillede. Kronen over sandstensportalen er dog svensk. Dronning Louise var født prinsesse af Sverige. For at sikre det økonomiske grundlag for det lille slot købte dronningen i 1916 den nært beliggende Stenholt Vandmøllegård som avlsgård til EGELUND SLOT. Også i det indre mærker man inspirationen fra herregårdene. Den imponerende forhal med det mørke træværk efterligner renæssancen, andre rum, bl.a. spisestuen med de marmorerede søjler og porcelænsovne, knytter an til dansk klassicisme. Arkitektur og indretning er udtryk for en national tradition, som harmonerer fint med landskabet. Det er idealerne fra Bedre byggeskik omsat til det monumentale format. PRINS GUSTAV Dronning Louise døde i 1926, og EGELUND SLOT blev overtaget af sønnen prins Gustav. Om sommeren boede hans søster prinsesse Thyra her også, vinteren foretrak hun at tilbringe i sin lejlighed i Amaliegade i København. Det blev derfor prins Gustav, der satte sit præg på huset. Han var kunstsamler og bogelsker; rund af figur og karakter var han en strålende vært, hvad enten det var for Garderforeningen, som han var ærespræsident for, udenlandske diplomater eller den kongelige familie. Serveringen var udsøgt, engang blev friske trøfler med kort varsel fløjet ind fra Frankrig. Han var ikke levemand i ordets banale betydning, men havde stil. Ofte mødte man ham i Gribskov til fods eller hest. Efter prins Gustavs død i 1944 blev slottet overtaget af kong Frederik 9.s bror og svigerinde, prins Knud og prinsesse Caroline-Mathilde. I begyndelsen opholdt de sig ofte på EGELUND SLOT, men da prins Knud efter moderen dronning Alexandrines død fik rådighed over både Sorgenfri Slot og Christian 8.s Palæ på Amalienborg, var der ikke længere brug for EGELUND SLOT, som i 1954 blev solgt til Dansk Arbejdsgiverforening. En erindring om EGELUND SLOTs kongelige fortid er den serie portrætter af de oldenborgske konger fra Christian 1. til Frederik 5., der er ophængt i forhallen. 3
4
Kunstneren kender vi ikke, serien er antageligt malet i 1700-tallet. TROLDESTENEN Hundrede år er ikke meget for et slot, men historien er til stede i landskabet, hvor kultur og natur mødes. Haven går over i skoven, en kort spadseretur og man støder på Troldestenen, en kæmpesten som selveste Fanden i raseri skal have smidt efter Nødebo Kirke, da den blev bygget engang i 1100-tallet. På stenen ses, hvad man i gamle dage mente, var aftryk af den ondes egne fingre. Nødebo Kirke har åbenbart været under bombardement. Længere oppe i skoven, på den anden side af Nødebo, ligger den såkaldte Smørsten, som en vred kæmpe med bolig på Kullen skal have kastet efter kirken. Det er et vandresagn, som kendes i mange varianter. Munke, HERREMÆND OG KONGER Nødebo, det lyder romantisk og stemningsfuldt, men selv om der sikkert er mange nøddehegn i Nødebos haver, er betydningen en anden, end man umiddelbart skulle tro. Nød har på ældre dansk også betydningen af kvæg, nødekød er en gammel betegnelse for oksekød. Nødebo betyder stedet, hvor kvæget er anbragt evt. opstaldet, måske har en stormand haft sit kvæg gående her. Mennesker var her dog længe inden Nødebo Kirke blev bygget. I Stenholt Vang er der fundet en lille skat af guldbrakteater, dvs. små runde guldplader med figurer, der blev brugt som smykker og amuletter. De stammer fra ca. 500 e.kr., den periode vi kalder germanske jernalder. Guldarbejder i den kategori har kun samfundets elite haft mulighed for at erhverve. Brakteaterne efterlignede romerske mønter, figurerne har formentlig noget at gøre med den nordiske mytologi. 5
STENHOLT I dag markedsføres Nordsjælland på grund af de store kongelige slotte af turistindustrien som Kongernes Nordsjælland. Også i middelalderen stod kongemagten stærkt i regionen med borge som Søborg og Gurre. Søborg var endda statsfængsel, her sad ærkebisp Jens Grand lænket i 1294-95, da han var raget uklar med kong Erik Menved. Politik kan være en farlig beskæftigelse. Men også adel og kirke havde solidt fodfæste i landsdelen. Ikke mindst Esrum Kloster havde et stort jordegods. I 1158 erhvervede Esrum Kloster landsbyen Stenholt med vand og enge. Munkene er væk for længst, men fra EGE- LUND SLOTs spisestue og have ser man stadig Stenholt Mølle. I henved 800 år var her mølledrift. Den nuværende bygning er fra 1800-tallet. Vandmøllen fungerer ikke længere, hjulet forsvandt omkring 1970. Møllehuset, som er fra 1869, ligger op til den fredede Møllekrog, der er et EU-fuglebeskyttelsesområde. 6 Troldestenen
Nødebo Kirke. Egnen tiltrak de rige og magtfulde. Ikke kun fordi her var smukt, her var også en økonomisk fordelagtig blanding af skov, eng og agerjord, desuden god jagt og godt fiskevand. I 1497 solgte munkene Stenholt Mølle og en del andet jordegods på egnen til Danmarks dengang rigeste mand, rigshofmester Poul Laxmand, hvis enorme godsbesiddelser var koncentreret i Skåne og Nordsjælland. Poul Laxmand (han havde en laks i sit våbenskjold) ejede ikke mindre end omkring 900 bondegårde. Rigshofmesteren styrede rigets finanser og var landes mægtigste efter kongen, alligevel blev han myrdet i 1501 af to unge adelsmænd på Højbro i København. Du hedder Laks, prøv om du kan svømme var mordernes hilsen, da de smed liget i vandet. Mordet var politisk; kong Hans blev beskyldt for at stå bag. Det er i øvrigt det sidste politiske mord i Danmarks historie. STENHOLT MØLLE Stenholtgodset blev konfiskeret af kongen en overgang var det bortgivet til Mor Sigbrit, mor til Dyveke, Christian 2.s elskerinde. Familien fik dog godset tilbage, og o. 1540 opførtes herregården Stenholt. Også den er væk. Det er lidt usikkert, hvor den lå, sandsynligvis skråt over for det nuværende EGELUND SLOT på den anden side af vejen ved Stenholt Mølle, måske i Møllekrogen. I 1560 blev herregården mageskiftet til kong Frederik 2. mod noget gods i Skåne. Samme år erhvervede kongen herregården Hillerødsholm, som blev til Frederiksborg Slot. Kongen købte simpelthen adelen ud af Nordsjælland. I forvejen var det udstrakte nordsjællandske kirke- og klostergods kommet i kongemagtens eje ved Reformationen. Ved at samle krongodset i store sammenhængende komplekser kunne man rationalisere godsdriften, men et andet motiv var lige så vigtigt. 7
Med Gribskov som kerne blev der skabt et stort sammenhængende kongeligt jagtområde i Nordsjælland. I Gribskov og Store Dyrehave syd for Hillerød har vi endnu de snorlige jagtveje, som 1600- og 1700-tallets konger brugte til parforcejagt, en jagtform, hvor et hundekobbel jagede byttedyret til det segnede af udmattelse, hvorefter den fornemste af jægerne, typisk kongen, gav hjorten nådestødet med en hirschfænger. Men det kunne være farligt. Kong Christian 5. blev væltet af en hjort, og kom sig aldrig rigtigt over uheldet. Han døde i 1699. FrederiksborghesteN Gribskov har mange historier at fortælle. Ned mod Esrum Sø er skoven inddelt i vange. Her opdrættedes de berømte Frederiksborgheste, som ikke har noget at gøre med nutidens robuste Frederiksborghest. De gamle Frederiksborgheste blev renavlet efter, kulør til repræsentativt brug, således at kongelige vogne, alt efter behov, kunne blive forspændt med heste af forskellige kulører: Sorte, hvide, gråskimlede eller hvad det nu kunne være. Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg er modelleret efter fire Frederiksborghingste. Frederiksborgstutteriet gik i opløsning i slutningen af 1700-tallet. Behovet for heste til ceremonielt brug blev efterhånden mindre, dertil kom nye ideer omkring avl, hvor man begyndte at lægge vægt på hestenes psykiske egenskaber frem for deres udseende. Det var reelt Struensee, der slagtede stutteriet. Det var ikke længere rentabelt, og han anså fuldblodsavl efter engelsk forbillede for at være fremtiden. 11
OVERFØRSTEREN I skoven tæt ved EGELUND SLOT ligger gravstenen for overførster G.W. Brüel (død 1829), der omlagde Gribskov fra jagtrevir til moderne rationel skovdrift. Gribskov har altid været der navnet møder vi første gang omkring 1230 men før Brüels tid så den anderledes ud en lys åben skov, hvor enge og marker skød sig ind mellem de spredt stående træer, et sted hvor bønderne drev svin på olden, og lod kvæget græsse. Hele landsbyer lå, hvor der nu er skov, vest for Nødebo lå det nu forsvundne Skallerød; gadekæret er i dag en skovsø af de meget små. Endnu i begyndelsen af 1800-tallet skulle de rejsende på Kongevejen mellem Fredensborg og Frederiksborg tage sig i agt for skovens halvt forvildede tyre. Moderne skovdrift forandrede skovens udseende. I stedet for spredt stående kæmper, med krat imellem, kom træerne til at stå som soldater på række og i geled, hvad der gav skoven et mørkere og mere monotont udseende. Brüels kamp for moderne rationelt skovbrug var ikke let, han var oppe imod både jagtinteresser og rovhugst som følge af især flådens enorme behov. Men med fredskovsforordningen af 1805 var kampen vundet og de danske skove reddet. 12 Bækken i skoven ved EGELUND SLOT
kulsvierne Til Gribskov hører også historien om kulsvierne. De fremstillede trækul, som bl.a. brugtes ved produktion af glas og metalvarer, hvor til der krævedes meget høje temperaturer. Sagnet fortæller, at de første kulsviere kom fra Ardennerne, og var indkaldt af Abbed Vilhelm, grundlæggeren af Æbelholt Kloster vest for Hillerød omkring 1200. Kulsvierne skulle derfor være mørkere og mere temperamentsfulde end den øvrige befolkning. Historien passer dog ikke; kulsvidning er ældre end middelalderen, selv om det først var i 1500-tallet, at erhvervet for alvor blev indbringende, idet kullene blev brugt til krudtfremstilling. Kulsvidningen havde også i andre henseender militær betydning, da trækul også blev anvendt i forbindelse med våbenfremstilling. Og endelig brugte de, som havde råd, trækul som brændsel i jernovne, der blev almindelige i danske huse efter 1600. Kullene fra Gribskov blev solgt på Kultorvet i København, heraf navnet. Kulsvidning var uden tvivl en indbringende bibeskæftigelse for nordsjællandske bønder. Kulsvidningen foregik i såkaldte miler. Derfor hedder en gammel skovvej ved Nødebo Milestedsvej. Der var gang i kulsvidningen helt frem til 1930 erne. En sagnomspunden udøver af erhvervet gik under det dæmoniske navn Kulfanden. Navnet hentyder til, at han var mørkere end andre nordsjællændere. Han begyndte som kulsvier, men endte som forretningsmand og levede af tømmerhandel. Han var storleverandør til den københavnske anlægssektor og med i Kagerup savværk. Efter Julestormen i 1902, der lagde store dele af Gribskov ned, aftog Kulfanden det stormfældede træ. Hvad der ikke kunne opskæres i planker blev svidet til trækul. Myten om de temperamentsfulde kulsviere, der ikke ville underordne sig almindelige normer var længe en del af en særlig nordsjællandsk selvforståelse. Ægte nordsjællændere er ikke i tvivl om, at der er en særlig frihedsfølelse forbundet med livet i skoven. 13
KULTUR OG NATUR I dag er skoven ikke alene en økonomisk, men også en rekreativ ressource, som man træder direkte ud i fra EGELUND SLOTs have. Skoven befolkes i dag af både ryttere, kondiløbere og mountainbike-folket, men Gribskov er stor, den som foretrækker stilheden kan stadig finde den. En perle ikke langt fra EGELUND SLOT, er Følstrup Dam ved vejen mellem Hillerød og Nødebo. Stilhed er nok ikke det rette ord, da stedet er et paradis for skræppende ænder og andre svømmefugle. En anden form for idyl er landsbyen Sørup på østsiden af Esrum Sø. Det er et par minutter i bil. Lidt længere væk er de kongelige slotte, Christian 4.s Frederiksborg med Det Nationalhistoriske Museum og den genskabte barokhave, til den anden side Fredensborg, hvor der også er offentlig adgang til slotshaven. placering EGELUND SLOT er et moderne kursus- og konferencecenter men, med sin enestående placering ved Gribskov og Esrum Sø, et sted, hvor både naturen og historien finder sammen. Det er med til at gøre opholdet til en særlig oplevelse. 15
Hillerødvejen 92 3480 Fredensborg Telefon 48 400 800 mail@egelundslot.dk www.egelundslot.dk 2012 Tryk: NORDVESTGRAFIK Dansk Arbejdsgiverforening Tekst: Historiker Steffen Heiberg Grafisk produktion: DA FORLAG