BILAG 1 KLASSIFICERING OG SORTERING

BILAG 1.1: KLASSIFICERING OG SORTERING, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1 KLASSIFICERING OG SORTERING Bilag 1 indehlder retningslinjer fr klassifikatin g srtering af verskudsjrd. Retningslinjerne beskriver fastsættelse af antal jrdprøver til kemisk analyse, analyseparametre g -metder, prøvetagning g srtering, klassifikatin samt kildesrtering af jrd. Der henvises i øvrigt til bilag 1-3 i jrdflytningsbekendtgørelsen. INDHOLD 1.1 Analyseparametre g -metder 1.2 Antal jrdprøver til kemisk analyse 1.3 Klassificering 1.4 Kildesrtering af verskudsjrd 1.5 Jrdhåndteringsplan Tabel 1: Analyseparametre ved udvalgte frureningskilder Tabel 2: Analysemetder 1

1.1 Analyseparametre g -metder I tabel 1 ses de analyseparametre, det sm minimum er nødvendigt at analysere fr, afhængig af hvilken kilde der er årsag til frurening af jrden. I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Center fr Miljø. Frurenet jrd analyseres på baggrund af viden m de specifikke aktiviteter, der er relevante fr det pågældende areal. Såfremt der på baggrund af histrik eller frundersøgelser er fremkmmet plysninger, sm i tilstrækkeligt mfang kan berettige fravigelse af retningslinjerne i tabel 1, kan der efter aftale med Center fr Miljø analyseres fr færre eller andre parametre. Center fr Miljø kan ligeledes på baggrund af histrik g/eller frureningsundersøgelser stille specifikke krav til analysekmpnenter. Fyldjrd skal sm minimum analyseres fr de frureningskmpnenter angivet i indledningen til tabel 1. Opnås der ved felt- eller analysearbejdet indikatin af eller kendskab til andre frureningstyper/kmpnenter skal der fretages en selvstændig analyse fr disse kmpnenter. Ved kemiske analyser frstås analyser udført på analyselabratrium, der udfører analyser af den kvalitet sm fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 13 fra 1998 m analysemetder. Analyserne skal angives sm mg pr. kg tørstf g detektinsgrænsen skal sm hvedregel være 1/10 af 'klasse 1-værdien'. Kemiske analyser skal udføres i henhld til tabel 2. Anvendelse af feltmetder sm erstatning fr kemiske analyser skal på frhånd være gdkendt af Center fr Miljø. 1.2 Antal jrdprøver til kemisk analyse Sm det fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 13 fra 1998 Prøvetagning g analyse af jrd, skal analyser fr flygtige nedbrydelige stffer (fx kulbrinter, PAH er, cyanider etc.) emballeres i membranglas (fx Redcap-, Duranglas). Stabile stffer kan udtages i diffusins- g hæmmende emballage fx rilsan-pser, syltetøjsglas eller lignende. Til bestemmelse af det nødvendige antal jrdprøver til kemisk analyse anvendes en mregningsfaktr på 1,8 tn pr. m³, medmindre andet kendes knkret. 1.2.1. Krtlagte arealer mv. Jrd fra krtlagte arealer 1 samt arealer, hvr der er knstateret frurening ud ver kategri 2 2, skal analyseres med én jrdprøve til kemisk analyse pr. 30 tn. Prøveantallet kan evt. reduceres, såfremt det sker i verensstemmelse med en plan fr jrdens håndtering, sm Center fr Miljø har gdkendt. Er der tale m intakt jrd, kan analysefrekvensen nedsættes efter aftale med Center fr Miljø. Klassificeringen af intakt jrd fretages, sm beskrevet i afsnittet m frklassificering. 1.2.2. Områdeklassificerede arealer g ffentlige vejarealer Jrd fra mrådeklassificerede arealer eller ffentlige vejarealer, der ikke er krtlagt, skal analyseres med én jrdprøve til kemisk analyse pr. 30 tn, såfremt jrden ønskes anvendt til frmål, der frdrer at jrden er ufrurenet, fx ved genanvendelse i følsmme mråder. Til øvrig brtskaffelse/anvendelse skal jrden analyseres med én jrdprøve til kemisk analyse pr. 120 tn, dg med én jrdprøve til kemisk analyse pr. 30 tn, hvis der er knstateret frurening ud ver kategri 2. Er der tale m intakt jrd, kan analysefrekvensen nedsættes efter aftale med Center fr Miljø. Den intakte jrd skal være dkumenteret i henhld til afsnittet m frklassificering. 1 2 I henhld til jrdfrureningslven. I henhld til bekendtgørelse nr. 748 af 21. juni 2007, Anmeldelse g dkumentatin i frbindelse med flytning af jrd. 2

1.3. klassificering Klassificeringen af verskudsjrd fretages på frskellig vis afhængig af, m jrden undersøges før eller efter pgravningen g afhængig af, hvilke frureningskmpnenter jrden indehlder. Gældende i alle tilfælde er, at frureningskategrien bestemmes fr hver enkelt analyseparameter, g den højeste kategri, der er knstateret, er bestemmende fr jrdpartiets samlede frureningskategri. Sm dkumentatin fr klassificeringen af jrd fra krtlagte arealer skal der indsendes en skitse med pdelinger, prøveudtagningssteder g prøvebetegnelser, der svarer til de betegnelser, der fremgår af analyserapprterne. Såfremt der er knstateret kategri 1-jrd i et mråde, hvr der vervejende er knstateret kraftig frurening, vurderer Center fr Miljø knkret, hvrvidt klassificeringen er frsvarlig at anvende. 1.3.1 Anvendelse af 50 % -reglen Det er muligt at klassificisere et jrdparti samlet, ved hjælp af den såkaldte 50 % -regel. Repræsenterer mindst 3 prøver ét jrdparti 3, skal følgende være verhldt, fr at hele partiet kan kategriseres samlet, efter den laveste kategri: Gennemsnittet fr hver enkelt frureningskmpnent må ikke verskride grænseværdien fr den pågældende kategri. Intet enkelt analyseresultat må verskride grænseværdien fr den samlede kategri med mere end 50 %. 1.3.2 Frklassificering Frklassificering betyder, at der udtages jrdprøver til klassificering inden pgravning, med henblik på direkte brtkørsel. Området, sm skal frklassificeres, inddeles i felter med en vis tykkelse, passende til den prøvefrekvens der tilstræbes. Fx vil et prøvefelt på 50 m² med en tykkelse på 0,33 m svare til ca. 30 tn jrd. Figur 1 viser en typisk feltinddeling. Jrdprøverne skal være repræsentative fr det pågældende undersøgelsesfelt g kan udtages sm enten blandeprøve af flere enkeltprøver, eller udtages sm én enkeltprøve. Metden vælges på baggrund af, m der er knstateret frurening ved syn g lugt, samt m det er intakt jrd eller fyldjrd. Sm udgangspunkt anvendes følgende fremgangsmåder: Ved undersøgelse af fyldjrd, uden tydelige tegn på frurening med flygtige kmpnenter (såsm lie), udtages en blandeprøve fra 5 enkeltprøver, frdelt jævnt ver arealet g/eller dybden. Ved kendskab til punktkilder eller ved frekmst af frurening med flygtige frureningskmpnenter, skal der udtages enkeltprøver. Er intakte jrdlag identificeret klart, udtages enkeltprøver, der repræsenterer de pågældende jrdlag. 1.3.3 Afgrænsning af ht-spt Hvis der knstateres et ht-spt, bør denne frurening graves væk først. Fr at sikre, at htspt er afgravet, skal der udtages jrdprøver i gravefrnten i felter på max 15 m 2, fx 2 7 1 2 4 5 7 8 Figur 1 Enkel inddeling i prøvetagningsfelter ved en frklassificering. Fra hvert felt udtages en prøve eller en blandingsprøve til kemisk analyse. Felternes areal g tykkelse skal tilpasses prøvetagnings-frekvensen. 3 6 9 3 Ved et jrdparti frstås en mængde verskudsjrd af samme jrdtype (fyld, sand, muld, ler, intakte jrdlag mv.), der stammer fra et afgrænset areal g sm indehlder de samme frureningskmpnenter. 3

meter g bund af udgravning i felter på max 50 m 2, fx 7 7 meter. De udtagne jrdprøver analyseres fr den eller de frureningskmpnenter, der er udslagsgivende fr ht-spttet. 1.3.4 Udtagning af supplerende jrdprøver Såfremt der er udtaget prøver svarende til 1 pr. 120 tn, g der herefter skal udtages supplerende jrdprøver, således at der pnås en frekvens på 1 pr. 30 tn (fx i frbindelse med klassificering af kategri 1-jrd), skal der udtages 4 supplerende jrdprøver til analyse. Et felt svarende til 120 tn skal inddeles i 4 felter, hvr der fra hvert felt skal udtages én prøve eller én blandingsprøve til kemisk analyse. I figur 2 ses en skitse ver en sådan underpdeling, hvr det midterste felt er pdelt i 4 nye felter, hvrfra der udtages jrdprøver. 1.3.5 Intakt jrd Intakte aflejringer kan frklassificeres ligesm Figur 2 Eksempel: Underpdeling af felt, ved ændring af analysefrekvens, efter den første frklassificering. fyldjrd, sm beskrevet venfr, eller frklassificeres ved undersøgelse af den øverste del af de intakte aflejringer efter følgende fremgangsmåde (se gså eksemplet i figur 3): Ved en gelgisk bedømmelse 4 identificeres tppen af de intakte aflejringer. Fr krtlagte arealer g ikke krtlagte arealer med frurening ud ver kategri 2 udtages en jrdprøve til kemisk analyse pr. 50 m² fra den øverste del af jrden. Knstateres det ved kemisk analyse, at alle jrdprøver fra den øverste del af den intakte jrd er ren, kan de dybereliggende jrdlag brtskaffes sm ren jrd, såfremt det ved gravearbejdet kntrlleres (syn g lugt), at den pgravede jrd svarer til ren jrd. Knstateres der frurening under arbejdet, må jrden selvfølgelig ikke brtskaffes sm ren jrd, men skal analyseres yderligere. 4 Prøvebeskrivelse i henhld til Vejledning i ingeniørgelgisk prøvebeskrivelse, Dansk Geteknisk Frening. Vurderingen af, m laget er intakt, skal gså fretages på baggrund af beskrivelse af dybereliggende prøver. 4

Ved afgravningen skal man generelt frsøge at følge det intakte jrdlag, der ved analyse er knstateret ren. På grund af dette g evt. punktkildefrureninger i mrådet, er det vigtigt, at der føres fuldt miljøtilsyn med gravearbejdet. Figur 3 viser en måde, hvrpå begge klassificeringsmetder kan anvendes på samme areal. 1.3.6 Klassificering af pgravet jrd Klassificering af pgravet jrd fretages sm ftest, når jrden er blevet plagt i fx cntainere eller miler. Oplægning i miler Miler med jrd, der plægges direkte fra udgravning, må ikke være bredere end 5 meter g højere end 2,5 meter. Før udtagning af jrdprøver fra milen, inddeles milen i den jrdmængde, sm jrdprøven efterfølgende skal repræsentere. Inddelingen sker ved parallelle snit på tværs af milen, hvr der fra hver miledel udtages en repræsentativ jrdprøve ved blanding af 5 enkeltprøver. Enkeltprøverne udtages jævnt frdelt g sm minimum 50 cm inde i milen, se eksemplet i figur 3. Udtagning af supplerende jrdprøver Såfremt der er udtaget jrdprøver svarende til 1 pr. 120 tn, g der herefter skal udtages supplerende jrdprøver, således at der pnås en frekvens på 1 pr. 30 tn (fx i frbindelse med kategrisering af kategri 1-jrd), skal der udtages 4 supplerende jrdprøver til analyse. Et felt svarende til 120 tn skal inddeles i 4 felter, hvr der fra hvert felt skal udtages én blandingsprøve til kemisk analyse. I figur 4 ses et eksempel på en sådan underpdeling, hvr feltet til højre er pdelt i 4 nye felter, hvrfra der udtages jrdprøver. Figur 4 Eksempel: Opdeling af en mile i prøvetagningsfelter. Feltet til højere er yderligere underpdelt i 4 nye felter, grundet skift i analysefrekvens. De stre felter svarer til 120 tn g de små felter til 30 tn. Miljøcntainer Jrd sm er plagt i miljøcntainere kan srteres på baggrund af blandingsprøver fra hver enkelt miljøcntainer, ved sammenstikning af 5 enkeltprøver. Enkeltprøverne skal udtages jævnt frdelt g midt i jrdbunken eller sm minimum i 50 cm s dybde. 1.4 Kildesrtering af verskudsjrd Jrden skal kildesrteres ved pgravningen, således at der undgås en sammenblanding af frurenet g ufrurenet jrd. Endvidere skal der så vidt muligt fretages en srtering af jrd i jrdtyper med frskellige egenskaber (muld, fyld, sand, ler, intakte jrdlag m.v.) g således at srtering af jrd til genanvendelse, rensning g depnering ptimeres. Er der ved pgravningen ikke kendskab til jrdens frureningsgrad, bør srteringen sm et minimum mfatte en pdeling i muld, fyldjrd g intakte jrdlag. Jrden må ikke indehlde andre affaldsfraktiner, sm fx betn, brkker, metal eller slagger. Disse fraktiner skal srteres fra, g anmeldes g brtskaffes i henhld til Regulativ fr erhvervsaffald i Københavns Kmmune (erhvervsaffaldsregulativet). 1.5 Jrdhåndteringsplan Inden jrd fra et krtlagt areal flyttes, skal der først gdkendes en jrdhåndteringsplan af Center fr Miljø. En jrdhåndteringsplan svarer til en frklassificering, der skal indehlde følgende plysninger: Lkalitetens adresse, matrikelnr. g ejerlav Situatinsplan, hvr følgende fremgår: 5

adresse, matrikelnr. g ejerlav, målestk, nrdpil, veje g bygninger, der frbliver på grunden. hvr prøverne er udtaget/bringerne er placeret eventuelle nedgravede lietanke g -udskillere angivelse af eventuelle ht-spts g deres afgrænsning størrelsen af det felt, sm hver jrdprøve repræsenterer angivelse af kategri fr hvert felt, brug fx frskellige farver Det er en frdel at lave en situatinsplan fr hver dybde, hvr der er udtaget prøve Angivelse af prøvefrekvensen (fx en prøve pr. 30 tns) Beskrivelse af prøvetagningsmetden Beskrivelse af jrdprøverne efter DGF bulletin nr. 1, Vejledning i ingeniørgelgisk prøvebeskrivelse 1995, når der er udtaget prøver dybere end 50 cm. Analyserapprter fra labratriet Beskrivelse af afgrænsning af eventuelle ht-spts Angivelse af jrdmængder i de frskellige frureningsklasser/-kategrier 6

Tabel 1 - Analyseparametre ved udvalgte frureningskilder Fyldjrd skal sm minimum analyseres fr lie (kulbrinter), benz(a)pyren, PAH, Cd, Cu, Pb, Zn. Ved kendskab til andre frureningskilder, skal der desuden analyseres fr nedennævnte parametre. Pkt. Frureningskilder Parametre, der sm minimum gså bør analyseres fr 1.1 Akkumulatr/tørelementer Cr, Ni, As 1.2 Asfalt/tjærevirksmhed Phenler, BTEX (Andre parametre kan være relevante) 1.3 Autværksteder BTEX, Cr, chlrerede pløsningsmidler 1.4 Destruktinsanstalter g lignende Chlrerede pløsningsmidler 1.5 Elværker BTEX, chlrerede pløsningsmidler 1.6 Farve/lakindustri Chlrerede pløsningsmidler, As, Cr, Sn, phtalater A 1.7 Garverier Chlrerede pløsningsmidler, Cr, Ni, As 1.8 Gasværker Phenler, BTEX, Cyanid, svvl A 1.9 Galvanisering Chlrerede pløsningsmidler, Cr, As, Ni, Cyanid 1.10 Glasuld/glasfiber Phenler, Styren 1.11 Industrilakering/verfladebehandling Chlrerede g vandblandbare pløsningsmidler, BTEX 1.12 Kemisk råstfindustri Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler, metaller B 1.13 Krn- g fderstfindustri Hg, metaller B, evt. pesticider 1.14 Limfabrikker Vandblandbare pløsningsmidler, 1.15 Medicinalvarefabrikker Chlrerede g vandblandbare pløsningsmidler, BTEX 1.16 Metalstøberier/jern- g stålværker Chlrerede pløsningsmidler, phenler, BTEX, Ni, M A 1.17 Olie/ Benzinanlæg (servicestatiner) BTEX g additiver (MTBE,1,2-dichlrethan, 1,2-dibrmethan) 1.18 Olie/ bezinplag (raffinaderier) BTEX g additiver (MTBE,1,2-dichlrethan, 1,2-dibrmethan) 1.19 Olie/ fyringsanlæg BTEX 1.20 Pesticidprduktin Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler, As, Hg, Cr, pesticider A 1.21 Plastindustri Vandblandbare pløsningsmidler, As, Hg, Cr, BTEX, Styren, phtalater A 1.22 Renserier Chlrerede g vandblandbare pløsningsmidler, BTEX 1.23 Skibsværfter Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler, rgantin A 1.24 Skrthandlere Cr, Ni 1.25 Skydebaner Ni 1.26 Stejlepladser/tjærepladser PAH 1.27 Sæbe- g vaskemiddelprduktin g blanding 1.28 Tekstilfabrikker g imprægneringsvirksmheder Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler, phenler inkl. pentachlrphenl, Cr, Ni 1.29 Transfrmerstatiner Chlrerede pløsningsmidler, BTEX 1.30 Træimprægnering As, Cr, Sn, PAH, pentachlrphenl, Phenl, evt. Flur A 1.31 Trykkerier Chlrerede pløsningsmidler, vandblandbare pløsningsmidler, Cr, Ni, Hg 1.32 Veje, rabatjrd m.m. Sm fr fyldjrd 1.33 Vulkaniseringsanstalter Chlrerede g vandblandbare pløsningsmidler 1.34 Diffus frurening Sm fr fyldjrd PAH Plyarmatiske Hydrcarbner BTEX Benzen, Tluen, Etylbenzen g Xylener Chlrerede pløsningsmidler: Chlrerede C1- g C2-alifater (+ chlrbenzener) Opløsningsmidler skal vurderes branchespecifikt A Analysemetde g grænseværdier mangler. Kntakt Center fr Miljø. B Vurderes branchespecifikt. 7

Tabel 2 Analysemetder Analyseparameter Metaller: Analysemetde screening Analysemetde specifik Arsen (As) EDXRF/ICP AAS - grafitvn/icp A Bly (Pb) EDXRF/ICP AAS - flamme/icp A Cadmium (Cd) ICP AAS - grafitvn/icp A Chrm (Cr) EDXRF/ICP AAS - flamme/icp A Kbber (Cu) EDXRF/ICP AAS - flamme/icp A Kviksølv (Hg) ICP AAS - cldvapur/icp A Nikkel (Ni) EDXRF/ICP AAS - grafit/ ICP A Zink (Zn) EDXRF/ICP AAS - flamme/icp A Tin (Sn) Kulbrinter: Benzen Tluen Xylen Naphthalen Styren Terpentin,min Benzin (kulbrinter) Gaslie (kulbrinter) B Tung lie (kulbrinter) PAH-frbindelser: PAH er Benz(a)pyren Dibenz(a,h)antracen Identifikatin med GC/FID - pentan C GC/FID - pentan C GC/MS tluen GC/MS tluen GC/MS tluen Reference Analysemetde er angivet 2.1 Analyse fr tin (Sn) kræver specielle metder Pentan-metde: Analysemetde er angivet 2.4 Pentan/acetne-metde: REFLAB 4:2008 jf. bekendtgørelse 1479 Pentan- g tluenmetde: Analysemetde er angivet 2.9 Pentan/acetne-metde: REFLAB 4:2008 jf. bekendtgørelse 1479 Phenler Identifikatin med GC/FID GC/MS - dichlrmethan Analysemetde er angivet 2.7 Cyanider Ingen metde ISO/DIS 11262 letflygtigt g ttal Analysemetde er angivet 2.2 A B C Oplukning skal ske i henhld til DS 259. Gaslie er en fælles betegnelse fr diesel g let fyringslie. Kntakt Center fr Miljø fr nærmere retningslinjer mht. analyse fr indhld af naturlige kulbrinter. 8