Kvalitetselementer i svær orientering. Kent Lodberg

Kvalitetselementer i svær orientering Kent Lodberg

INDHOLD (HUSK AT LÆSE FORORDET GRUNDIGT) 1. KVALITETSINDHOLD I FORSKELLIGE STRÆK Kvalitetsstræk: Finorientering, vejvalgsstræk, langstræk og grovorientering Andre stræk: Tvungne passager, transportstræk og vendestræk Skadelige stræk: Bingostræk CD-Øvelse 1: Klassifikation af korte og lange stræk 2. RYTMEBRUD VIA VARIATION Stræklængde og retning (baneprofiler) Stræktyper Sværhedsgrad Terræntyper Postplaceringer Skift fra terrænlæsning til planlægningsorientering CD-Øvelse 2: Baneprofiler CD-Øvelse 3: Skift fra terrænlæsning til planlægningorientering 3. PLACERING AF POSTER CD-Øvelse 4: Postplaceringer 4. UDVALGTE ALVORLIGE FEJL CD-Øvelse 5: Passage af forbudt område

FORORD Det er svært at lave gode stræk og gode baner, og det kræver talent og erfaring både som orienteringsløber og som banelægger. Endelig kræves viden. Målene med materialet er at udbrede kendskabet til de kvalitetselementer, en god svær bane indeholder. Det skulle gerne være muligt at lege sig frem, således at man, når man har løst alle opgaverne forhåbentlig har nogle flere redskaber til at lave baner med end før. Materialet fokuserer på kvalitetsindholdet i svære orienteringsbaner, og er derfor primært rettet mod erfarne orienteringsløbere / banelæggere eller til mindre erfarne, som går på banelægningskursus. En del emner er bevidst udeladt, herunder samordning baner ved større løb samt beskrivelse af kvalitetsindholdet i lette og mellemsvære baner. Her må henvises til tidligere materialer som f.eks. banelægningshåndbogen. Dette fokuserer således på dette specielle emne, som jeg finder særligt interessant og hvor jeg føler, der er et særligt stort behov for vejledning af banelæggere. Både tekst og CD-powerpoint illustrationer kan anvendes som opslagsværk eller skærpende øvelse, før man selv skal lægge baner. Bedst er dog kombination af tekst og illustrationer, og nedenfor er givet et forslag til, hvordan man kan gøre det. Forslag til hvordan tekst og CD-materiale kan anvendes (og supplere hinanden): 1. Læs afsnittet om stræktyper. Se algoritmen igennem 2. Gennemgå øvelse 1 om korte stræk (nr. 1 og 2; gem nummer 3) 3. Gennemgå øvelse 1 om lange stræk (nr. 1 og 2; gem nummer 3) 4. Læs om variation 5. Gennemgå øvelse 2 om baneprofiler 6. Gennemgå øvelse 3 om skift fra terrænlæsning til planlægningsorientering (nr. 1 og 2) 7. Læs om placering af poster 8. Gennemgå øvelse 4 om placering af poster (definitioner, se kapitel 4) 9. Læs om alvorlige fejl 10. Gennemgå CD-øvelse om passage af forbudt område 11. Lav øvelse 1 om korte stræk (nr. 3) 12. Lav øvelse 1 om lange stræk (nr. 3) 13. Se kritisk på nogle af dine gamle konkurrencer, bestem stræktyper, vurdér variation, teknikskifte og postplaceringer

CD-materiale Skulle være selvforklarende. Hent filen frem og tryk på lysbilledshow. Kør frem v.hj.a. musen eller højre piletast. Alle eksempler er lavet som øvelser, hvor du skal tage stilling til en række spørgsmål. Pas på, du ikke tager svarene frem for hurtigt, og tænk dig grundigt om, før du går videre. Lav evt. øvelserne sammen med en anden også for at holde disciplinen, så du får maximalt udbytte ud af hvert eksempel. Kortmateriale Jeg har fået tilladelse til at anvende OK Pan s kort til bogen. Principperne lader sig udmærket illustrere her, men det ville være interessant med eksempler fra andre terræntyper. Andre klubber er velkomne til at give tilladelse til brug af deres kortmaterialer til formålet. En stor tak Til mine to kompetente og meget værdsatte kritikere for deres værdifulde kommentarer til hæfte + CD: Morten Fenger-Grøn, OK Pan & Helge Lang Pedersen, Farum OK. Kent Lodberg, OK Pan Århus; KLC@dadlnet.dk

1. KVALITETSINDHOLD I FORSKELLIGE STRÆKTYPER Den vigtigste form for kvalitet, man kan give en orienteringsbane er den måde, man forbinder posterne på: strækkene. Her vil jeg beskrive de forskellige stræktyper der findes og vise med eksempler, hvad hver stræktype indeholder. De fleste orienteringsløbere kender godt betegnelserne, men mange er usikre på, hvad de dækker over. Følgende 8 forskellige stræktyper dækker tilsammen langt størstedelen af de kvalitetselementer, som en svær bane indeholder. - finorienteringsstræk - vejvalgsstræk - langstræk - grovorienteringsstræk - vendestræk - transportstræk - tvungne passager - bingostræk Det kan være svært at kende forskel, men efter dette afsnit om stræktyper findes en algoritme man kan bruge. Først et par grundlæggende begreber. TVÆRGÅENDE ORIENTERINGSTYPER A: Planlægningsorientering Et specielt begreb, som hører under såvel finorientering som under vejvalgsorientering og lidt under grovorientering. Det er, når man har planlagt strækket og hvilke genstande, man vil orientere efter på vejen. Tager lidt længere tid, og ofte kan terrængenstande være mindre tydelige i terrænet end man skulle tro ud fra kortet. Specielt effektivt i områder med mange ens detaljer f.eks. småkuperet klitterræn - eller områder, hvor man skal passere mange små ligeværdige hugninger eller grøfter (parallelfejlsområder). B: Terrænlæsning Når man med en løs plan (eller kompaskurs) bevæger sig i en bestemt retning, hvor der er godt at løbe og finder tingene på kortet efterhånden som man ser dem. Det har den fordel, at man kan løbe stærkt og der kræves ingen synderlig planlægning. En markant terrængenstand vil næsten altid være tydelig på kortet også. Risikoen kan være, at man ikke altid møder

noget markant i terrænet eller at man laver parallelfejl, hvor man forveksler terrængenstande og derfor nemt kan miste kortkontakten. C: Kompasorientering Hvor man ikke kan læse sig frem v.hj.a. kortet, men hvor den omhyggelige orienterer ikke kan ramme forbi sit opfang med en kompaskurs. Hvis indløbet til posten er ren kompasorientering, må det ikke være tilfældigt, om man rammer eller ej som det f.eks. vil være, hvis man skal ramme en lille detalje i tæt skov eller en lille detalje i åben skov på stor afstand. KVALITETSSTRÆK 1. Finorienteringsstræk * Går gennem område med mange tydelige detaljer, som kan læses på kortet af en løbende person i den pågældende klasse. Jo tættere skov desto mindre oversigt og desto større detaljetæthed er der brug for. * Kan ikke forenkles, for der må ikke være større, markante opfang undervejs * Kræver, at der læses mange detaljer for at komme sikkert frem. * Er oftest kortere end 400 m En fremragende måde at udfordre orientererne på med krav om konstant maksimal koncentration. Grænsen til bingostræk er hårfin og går der, hvor der enten ikke er nogle detaljer at orientere efter, hvor der er for mange ens smådetaljer til at en løbende person i den pågældende klasse kan læse dem, eller hvor de påtegnede detaljer ikke er tydelige i terrænet. Man SKAL kunne orientere sig indenfor synsafstand af detaljen eller posten ved hjælp af kort og kompas. Er det tilfældigt, om man rammer posten, er strækket et bingostræk. Der må gerne være markante retningsskift, hvis der er flere finorienteringsstræk efter hinanden, og de er gode at kombinere med lang- eller vejvalgsstræk. Næsten alle stræk bør indeholde en vis portion finorientering jo mere desto bedre!

2. Vejvalgsstræk * Noget gør det besværligt eller vanskeligt at løbe lige på (en tæthed, mose, større bakke eller lignende), men ligepå vejvalget bør være en realistisk mulighed. *Man bør selv som banelægger være i tvivl om, hvilket vejvalg der er bedst, og der bør være mindst to principielt forskellige vejvalgsmuligheder. *Der må ikke være et iøjnefaldende vejvalg med karaktér af transport, som åbenlyst er klart bedst. Samtlige realistiske vejvalgsmuligheder bør have en pris (et langsomt eller svært stykke, som gør valget mindre tillokkende). * Længden er oftest ½ - 1 km *Vejvalgsproblemet skal tage udgangspunkt i målgruppens tekniske og fysiske forudsætninger. Også en fremragende udfordring især, hvis det er svært at se nogen god eller oplagt løsning på hvilket vejvalg, der er bedst og hurtigst. Der må gerne være et par stræk først, så løberne har mulighed for at spilde tid med at tænke over strækket. Hvis man starter banen med et godt vejvalgsstræk, vil løberne blot tage et tilfældigt valg og ikke tabe meget tid på at tænke. Til gengæld vil nogen føle vrede over at være blevet lokket til at tage et dårligt vejvalg, uden at have haft mulighed for at overveje nærmere. Overvejelse binder opmærksomheden på kortet, sænker løbshastigheden og fjerner opmærksomheden fra det stræk, man er i færd med at løbe. Derved øges sandsynligheden for at miste kortkontakten og bomme også på strækkene før vejvalgsstrækket. Et godt vejvalgsproblem er derfor et perfekt og reelt middel for banelæggeren til at forstyrre orienteringsløberens koncentration med. Et stræk med to muligheder, hvor det er stort set lige meget, om man vælger stien højre eller venstre om er ikke et interessant vejvalgsproblem det er transport. Der må gerne være flere rigtige og helst meget forskellige mulige vejvalg. Det er vigtigt at tage ud i skoven og gennemløbe de forskellige vejvalgsmuligheder, så det problem der fremgår af kortet også er reelt. Det skulle nødigt være sådan, at der er en tæthed 2 eller 3 på kortet, men stort set fri passage igennem i terrænet. Det ville være unfair. Strækket bør ikke gå gennem en indhegning, bebyggelse, en sø, en mark som ikke må betrædes eller gennem meget tæt skov. Hvis man vælger dette alligevel, må strækket ikke have karakter af en fælde, hvor man kan blive fanget i et hegns- eller søhjørne.

3. Langstræk *Et langstræk er et vejvalgsstræk (se ovenfor), men langt, ofte > 1,5 km på længere baner. *Der er ofte mere end to principielt forskellige vejvalgsmuligheder Vejvalgsstrækkenes Rolls Royce. Det er en lang proces at lave langstræk, og desværre mislykkes 9 ud af 10 og bliver til rene transportstræk, hvor det oplagte stivejvalg, der springer lige i øjnene også er klart hurtigst. Sådanne transportstræk er uden nogen som helst værdi. Det er ofte en god idé at vise strækkene til nogen og høre deres umiddelbare indskydelser. Hvis man har mulighed for det, er det også godt at lave vejvalgstest i praksis og sammenligne løbstiderne på de forskellige vejvalg. Langstræk kombineres godt med finorienteringsstræk i begge ender, og de bør i lighed med vejvalgsstræk ikke placeres som det allerførste på banen. Så forsvinder en del af effekten. Der bør aldrig være flere langstræk lige efter hinanden, med mindre det er et helt fantastisk terræn, som man ser det i Norge og Sverige, hvor man kan lave utallige lange stræk, som indeholder alt på én gang: god fin-, grov- og vejvalgsorientering. 4. Grovorienteringsstræk *Der er ikke noget realistisk alternativ til at løbe gennem terrænet tæt på stregen mellem posterne. *Strækket kan forenkles *Oftest ½-1 km langt Grovorientering er ikke lig med transport eller kedelig orientering, men tværtimod en form for kvalitetsorientering, som kræver, at orienteringsløberen ved hjælp af sit overblik kan forenkle et stræk, så det ikke er nødvendigt at læse så mange detaljer for at komme sikkert frem. Den dygtige orienterer kan måske nøjes med at læse 3-4 ting undervejs, mens den mindre erfarne bliver usikker og må læse langt flere detaljer. Således også en god teknisk krævende udfordring. Rigtigt mange stræk, som banelæggere opfatter som finorienteringsstræk er i virkeligheden kun grovorientering fordi strækkene tit lader sig forenkle, så man kan komme meget tæt på posten uden at læse ret mange detaljer.

ANDRE STRÆK 5. Vendestræk *Et lille stræk, hvis hovedmål er at forhindre skadeligt modløb *Oftest 100-300 m Indsættelse af et lille kort vendestræk kan være en god løsning til at undgå skadeligt modløb, som vil kunne afsløre posten for efterfølgende løbere. Anvendes ofte for at komme ud af en hjørne i skoven, man ikke rigtigt kan komme væk fra på andre måder med fornuftige kvalitetsstræk. Det er klart en nødløsning, men en fuldt acceptabel måde at sikre kvaliteten i det foregående eller efterfølgende stræk. Vendestrækket bør, om muligt, have karakter af finorientering, men ofte vil man være nødt til at acceptere, at det bliver et transport- eller grovorienteringsstræk. 6. Transportstræk et mislykket kvalitetsstræk *Mislykkede vejvalgsstræk med et oplagt vejvalg langs store ledelinier, oftest stier *Bør undgås Det er oftest langstræk eller vejvalgsstræk, som ikke virker efter hensigten. Løberne bliver ikke i tvivl, men vælger et enkelt stivejvalg, som springer lige i øjnene. Ethvert stræk, hvor et oplagt stivejvalg er hurtigt, er et transportstræk. Det bør om muligt undgås på svære baner, men forekommer desværre langt oftere end nødvendigt. 7. Tvungne passager *Bør være så korte som muligt *Bør være klart og eentydigt afmærket (INGEN må tage fejl) Behovet for passager kan skyldes forskellige forhold. Der kan være særligt sårbare terrængenstande såsom diger, grøfter og små nyplantninger, bebyggelse eller impassable strukturer såsom f.eks. brede grøfter og dybe moser. Pålagte

begrænsninger kan være vildtlommer eller områder på løbskortet, hvor der ikke er givet løbstilladelse. Der bør være så få tvungne passager som muligt, og følgende anbefales: 1) Anvend en post i hver ende af passagen. Brug evt. lejligheden til at have væske på én af passageposterne. 2) Lav afmærkningen helt eentydig og idiotsikker, både på kortet og i terrænet. 3) Lav ikke vejvalgsstræk eller svære stræk hen til passagens start. Ingen må blive fristet til at krydse forbudt område, fordi de kommer skævt derned. 4) Hvis der ikke anvendes en post i starten af passagen, skal posten før være meget tæt på, og strækningen fra posten til passagens start skal have karakter af transport eller afmærkes. 5) Afslutningen af passagen bør foregå med en post. Der må ikke være et skråt stræk væk fra passagen, hvis man vælger ikke af afslutte med en post. Man må ikke friste nogen til at forlade passagen gennem forbudt område. Det er et banelæggeransvar, at aftaler med skoven overholdes. SKADELIGE STRÆK 8. Bingo (også kaldet slump) Bingo forekommer typisk i form af *Puttede poster, som ikke ses, selvom man har lokaliseret detaljen, hvor posten skal stå *Stræk gennem tæt skov eller diffuse områder, hvor man ikke sikkert kan orientere sig indenfor synsafstand af den detalje, posten er placeret ved v.hj.a. kort og kompas. *Poster i nærhed af betydelige kortfejl. *Postplacering i områder uden andre detaljer end posten, hvor afstanden mellem sidste sikre udgangspunkt og post er for lang til at den omhyggelige orienterer altid vil ramme med en kompaskurs. *Postplacering i områder, hvor man ikke kan skelne tegnede og ikketegnede strukturer. Eksempelsvis hugninger og gennemløbelighedsretninger, som ikke sikkert kan skelnes.

Bingo er således et udtryk for, at det er tilfældigt, om man kommer rigtigt frem eller ej. Man har ikke selv tilstrækkelig indflydelse på, om man bommer eller ej. Der bør ikke forekomme sådan tilfældighed. Sagt på en anden måde, SKAL ALLE poster kunne findes i første forsøg ved hjælp af kort og kompas. Bom bør være orienteringsløberens egen skyld og ikke banelæggerens. Derfor skal banelæggeren undgå fristelsen til at lave den type svære poster. Poster må ikke stå ved kortfejl, i tæt skov hvor man ikke kan orientere sig, i områder hvor detaljerne ikke er eentydige eller i detaljefattige områder. Poster må godt gemmes lidt, men når man har detaljen, skal man også have posten. Nogle bingoposter kan man allerede fornemme udfra kortet, andre vil først afsløre sig, når man kommer ud i skoven og konstaterer, om postdetaljen og de omkringliggende detaljer ikke kan læses eller opfattes af en løbende person. Til tider er alting væsentligt mere diffust i terrænet, end man skulle tro udfra kortet. Lav hellere selve posten en anelse for let end umuligt svær. CD-øvelse 1: Her findes en blanding af forskellige stræktyper opdelt i korte (fin-o, grov-o og bingo) og lange (langstræk, vejvalgsstræk eller transport). Gennemgå korte stræk nr. 1 og 2 samt lange stræk nr. 1 og 2. Alle stræk går nedefra og opad. Algoritme til at klassificere stræk. Ses på næste side. Start fra oven. Find først ud af, om det er kvalitetsstræk eller ej (udeluk transport og bingo). Herefter udfra strækkets længde og antallet af vejvalgsmuligheder om det kan være et lang- eller vejvalgsstræk. Er det oplagt at løbe lige på, undersøges, om det er fin- eller grovorientering. Det er en god øvelse i at opnå forståelse for kvalitetsindholdet i de forskellige stræktyper. Prøv at klassificere nogle stræk fra baner, du tidligere har løbet helst sammen med en anden.

ALGORITME TIL STRÆKKLASSIFIKATION Kan man orientere sig sikkert indenfor synsafstand af postdetaljen v.hj.a. kort og kompas? Ja Nej BINGOSTRÆK Er der et iøjnefaldende vejvalg Med karaktér af transport, som åbenlyst er klart bedst, eller flere vejvalg, som alle er lige trivielle? Ja TRANSPORTSTRÆK Nej Er strækket mere end 1 km og er der 3 forskellige vejvalg, hvoraf ingen virker oplagte? Nej Ja LANGSTRÆK Er der 2 forskellige vejvalg, hvoraf ingen virker oplagte? Nej Ja VEJVALGSSTRÆK Er der kun et enkelt Ja Ja GROV-O vejvalg, som går i terræn Kan strækket tæt på stregen? forenkles? Nej FIN-O Nej Er der et enkelt vejvalg, som er svært at se, og som ikke går ligepå i terræn? Ja Uklassificérbart stræk En slags vejvalgsstræk

2. RYTMEBRUD VIA VARIATION Udover at være en konkurrence mellem deltagerne, er o-løb også en konkurrence mellem banelægger og hundredevis af løbere, faktisk lidt som simultanskak. Jo mere man kan udfordre eller drille løberne desto bedre. Hvert bom, man hører om som banelægger er en gave men vel at mærke kun, hvis løberne er klar over, at de selv er skyld i deres bom. O-løbere kommer som andre mennesker hurtigt ind i en rytme, når de arbejder og det skal man som banelægger gøre alt, hvad man kan for at ødelægge. Variation er en god metode, og jeg vil her gennemgå nogle forskellige redskaber, man kan benytte sig af. Jo mere variation man kan få fyldt i sin bane, jo bedre bliver den. De måder at bryde rytmen på, der beskrives i dette kapitel er en slags extra krydderi og derfor kun interessant, hvis man er i stand til at lave en bane og et stævne uden alvorlige fejl. Som i fodbold hjælper det ikke med lækre detaljer, hvis man ikke kan få bolden ind over målstregen. I mindre spændende terræner kan det, der beskrives i dette kapitel til tider være den betydeligste måde at udfordre o-løberne på. Det er bedre at transportere dem rundt mellem de spændende områder i skoven på en sjov måde end at give køb på fairness ved at lave bingoposter, bingostræk eller tom transport. Måden at gøre det på er, at acceptere den reducerede skovkvalitet og udnytte variationsvåbnene (se nedenfor) med variation i stræklængde og retning, postplaceringer, tekniktyper og terræntyper. Endelig vil jeg anbefale at man vælger at bruge lidt flere poster end normalt i den situation for at holde løberne lidt i terrænet fremfor kilometervis af bevidstløst grusvejsløb. Variation i stræklængde- og retning Mange banelæggere bruger den teknik, at se på banen lidt på afstand. Man kan få et ret godt overblik over variationen i stræklængde og over omfanget af markante retningsskift på den måde. En passende blanding af stræk af forskellig længde med en del retningsskift giver et spændende udseende. Alene det, at der er forskellig afstand mellem posterne giver et vist rytmebrud. Det er ikke i sig selv noget særligt stærkt våben, men hvis det kombineres med variation i de tekniske krav på strækkene forstærkes effekten. Retningsskift generer lidt mere. Det er dejligt afslappende at fortsætte lang tid i samme retning. Hyppige retningsskift gerne skarpe på 70-100 O er et godt middel til at provokere bom. Især ved vinkler over 90 O må det dog sikres, at der

ikke bliver mulighed for skadeligt modløb. Her skal overvejes indsættelse af et vendestræk om nødvendigt. Variation i stræktyper Det er en smagssag, hvad fordelingen af forskellige typer stræk bør være på den optimale orienteringsbane, men det er en god idé at veksle mellem de principielt forskellige typer af orienteringsteknik, strækkene kræver. Der bør være en passende blanding af løb på stregen med krav til hastighed, kortkontakt og evne til forenkling krydret med vanskelige valgsituationer. Jørgen Kirkeby har produceret et vejledende materiale, der anvendes til bedømmelse af besvarelser til DOF s banelægningskonkurrence. Jørgen mener, man bør stile nogenlunde mod følgende fordeling: - hvert andet stræk bør være et fin-o stræk - hvert 4. et vejvalgsstræk - hvert 5. et langstræk - hvert 5. et grov-o stræk. Altså sammensætning af banen udelukkende af kvalitetsstræk. Det er jeg meget enig i, om end mit personlige ideal ligger nok lidt mere forskudt over mod flere vejvalgsstræk med afsluttende karakter af finorientering. Desværre udsættes man ofte for hele baner, som primært består af grovorientering og transport. Temposkiftet (også det tekniske) bliver størst muligt, hvis der er teknisk krævende finorienteringsstræk lige før og efter langstrækket. Effekten af to langstræk lige efter hinanden er ikke stor, ligesom mere end 4-5 finorienteringsstræk i streg ikke er så rytmebrydende som en blanding af stræktyper. Variation i sværhedsgrad Selvom banen grundlæggende skal konstrueres af svære kvalitetsstræk, kan man godt som banelægger vælge at bruge variation i sværhedsgraden som våben. Man kan godt bevidst ind imellem lægge et par lette stræk med tydelige ledelinier ind for at lulle o-løberne lidt i søvn og på den måde provokere bom frem ved at skifte sværhedsgrad. Det kan jo passende være i den kedelige del af skoven, hvis der er sådan én. Der er dog ingen idé i at spilde en hel kilometer med at få folk op i hastighed på en grusvej i håbet om, de vil bomme på det næste lille finorienteringsstræk. Pas på ikke at overspille det, for kedsomheden lurer lige om hjørnet.

Variation i terræntype Det siger næsten sig selv, at man skal være opmærksom på forskellige terrængenstande, når man orienterer i forskellige terræntyper. Igen her vænner man sig ret hurtigt til en bestemt form for adfærd og kommer ind i en rutine. Et eksempel på et brat skift i typen af orienteringsobjekter er vestkystens klitplantager, hvor man det ene øjeblik befinder sig i åbent klitområde, hvor opmærksomheden er rettet 100-150 m væk imod klittoppe og større lavninger og sekundet efter løber man i tæt fyrreskov med opmærksomheden rettet imod det, man kan se igennem skoven få meter forude. Det er kun et eksempel på hvordan et terrænskift kan påvirke den måde, man skal indhente oplysninger fra terrænets genstande på. Hvis man ikke lige når at omstille sig i farten, er der stor risiko for at bomme. Dette kan udnyttes som variationsmoment af banelæggeren, og måske allerede før starten er placeret og det første stræk er lagt, kunne man se lidt overordnet på kortet igen lidt på afstand og lokalisere forskellighederne i de enkelte afsnit af skoven: - Områder med åben skov / brugbar tæt skov (ikke alt for tæt) - Helt åbne områder (hede / klit) - Brugbare vådområder - Meget kurverige områder / flade områder (skift mellem 2-D og 3- D orientering) - Stirige sammenlignet med stifattige områder Variation i postplacering Der er også her forskellige muligheder. Igen, hvis alle posterne står lavt placeret ved slugter, som vender væk fra løbsretningen eller bagved sten, vænner løberne sig til maksimal opmærksomhed i indløbet til posterne. Et par meget tydelige poster efterfulgt af en meget lidt tydelig post øger dog sandsynligheden for, at o- løberen ikke er helt så opmærksom, når han kommer til den tredje post, som hvis alle tre poster havde været godt skjult. De to nævnte postplaceringer er klart blandt de højeste på min hitliste, men de bliver mere effektfulde, hvis der kommer andre terrængenstande med. Man kan også godt spekulere i at veksle mellem: poster som er en del af det lineære planbillede -f.eks. knæk og kryds på linier (vækstgrænser, grøfter, diger, stier) poster, som er en del af kurvebilledet -f.eks. slugter, udløbere, høje, lavninger, sadler

poster på punkter uafhængige af både kurvebilledet og det lineære planbillede -f.eks. sten, huller, punkthøje, små moser Skift mellem planlægningsorientering og terrænlæsning Et af banelæggerens rigtigt gode aggressive våben. Især skiftet fra områder, hvor man godt kan løbe sorgløst lige på og hvor det næsten er umuligt at undgå at møde noget markant på vejen til områder, hvor man er nødt til at vide præcist hvor man er, vil kunne provokere gode, selvforskyldte bom for den uopmærksomme orienterer. For definitioner af de to orienteringstyper se starten af kapitlet. CD-øvelse 2: Baneprofiler. CD-øvelse 3: Skift mellem terrænlæsning og planlægningsorientering.

3. PLACERING AF POSTER Hyppigt ved danske orienteringsløb udsættes man for poster, som er helt uegnede, og hvor det er helt tilfældigt, om man finder den med det samme eller ej. Det medfører vrede og utilfredshed fordi man som o-løber føler, man ikke selv er skyld i sit bom. Der er visse enkle leveregler, som kan forebygge den situation. Grundregler for postplacering: 1) Enhver post skal være placeres i et punkt! 2) Man skal kunne orientere sig indenfor synsafstand af postdetaljen med sikkerhed v.hj.a. kortet eller en omhyggelig kompaskurs. 3) Der må ikke være kortfejl i nærheden af postcirklen 4) Der skal helst være adskillige andre synlige detaljer indenfor den nærmeste omkreds af postdetaljen Det lyder simpelt, men desværre volder det en del problemer i praksis. Et punkt er nogle få meter i diameter, og man må ikke være i tvivl om, hvor det er hverken på kortet eller i terrænet. Bemærk, at slugter og udløbere også oftest er veldefinerede linieære strukturer. Postplaceringer, som er velegnede *Et regulært punkt (f.eks. sten, hul, punkthøj) *Et knæk på en linie eller forgrening af linie (f.eks. sti, dige, grøft, slugt, udløber, rende, bevoksningsgrænse, markhjørne, mosekant, indhegning eller skovkant) *Hvor to linier krydser (f.eks. stier, grøfter, diger eller vækstgrænser) Postplaceringer, hvor der ofte er tvivl om, præcist hvor posten skal stå: *Høje eller lavninger (en 3 mm lang høj på et 1:15.000 kort er næsten lige så lang som en halv fodboldbane) *Blød kant af mose eller lysning *Hjørne af diffus tæthed eller mindre område med årstidsbestemt vegetation * Bevoksningsgrænseende

Postplaceringer, som næsten med garanti giver problemer: *Isolerede detaljer, hvor der ikke er noget tydeligt at læse i nærheden af posten, og hvor den omhyggelige orienterer ikke sikkert vil ramme postdetaljen i første forsøg med en kompaskurs. *Slugt og udløber. Hvis der er mere end 2 kurver SKAL posten hedde slugt oppe eller nede. Midt i duer ikke, fordi det ikke er noget punkt. Det er bare midt på en linie, og hvordan finder man det? *Poster i meget tæt skov uden sigtbarhed (hvilken som helst postplacering) CD-øvelse 4: Se på post 1-30 og find ud af, om de kan bruges til postplaceringer. Se svarene på sidste side. Definitioner ovenfor.

4. UDVALGTE ALVORLIGE FEJL Hvis der er væsentlige fejl, som forstyrrer deltagernes orienteringsoplevelse, fylder det meget i deres bevidsthed, og det vil ofte blive det dominerende samtaleemne til stor ærgrelse for alle; ikke mindst for banelæggeren. Tit kan en dum fejl ødelægge indtrykket af et ellers godt gennemført orienteringsstævne. Derfor dette korte afsnit om alvorlige fejl. Her er nogle af de hyppige problemer og deres løsninger. Fravær af almindelige, men alvorlige fejl er en klar kvalitet. Marker *Der er ofte tvivl om, hvorvidt marker må passeres. Rødskraver marker, som ikke må passeres, hvis banerne kommer i nærheden af dem. Lav banerne, så passage af rødskraverede marker aldrig giver fordel. Banelægningen *Bingoposter / bingostræk. Placer aldrig poster i meget tæt skov eller i detaljeløse områder. Ret kortfejl i nærheden af postcirklen eller find en anden postplacering. Afmærkninger *Snitzlinger, som misforstås. Ingen må kunne tage fejl. Sæt folk ud i skoven til at vise orientererne til rette om nødvendigt. Sørg for, at alt er enkelt og eentydigt, og så vidt muligt som det plejer at være: skiltning, afmærkninger (både til/fra stævneplads og i skoven ved forbudte områder). Start *Løberne kan ikke finde ud af, hvornår de skal gå ind i startboksen. Lav enkel og forståelig startprocedure. Ure, som er synlige for løbere, som ikke er gået ind i startboksene, bør alle vise starttiden for de løbere, som skal gå ind i boksen (dvs. være 3-4 minutter foran). Lav skilt, som forklarer, hvornår man skal gå ind ( Gå frem, når uret viser din starttid ). Brug digitalt ur, så der ikke kan være tvivl om aflæsningen. Væske *Ikke alle passerer væskestationerne. Væske placeres ved poster. Evt. udsættes extra poster, hvor væsken i skoven er placeret for at sikre, at ALLE skal passere væskestationen. Overhold reglementet for antallet af væskeposter og placer dem fortrinsvis på første 2/3 af banen.

Løbskort og baneindtegning *Stier eller andre strukturer kan være skjult under banepåtrykket og gemme det bedste vejvalg væk. Kortet skal være pænt og vandfast indtegnet (ikke f.eks. udtværet plot med kraftig lilla, så man ikke kan se detaljer i postcirklen), og streger må aldrig dække over vigtige strukturer på strækket såsom stier. Hensyn Dyr *Rådyr bliver stressede og skræmte, hvis løberne kommer fra alle mulige retninger. Vildtvenlige baner har gode vildtlommer, undgår poster i skovens tætteste skovområder (som alligevel er uinteressante til o-løb), og sørger for, at løberne generelt set kommer fra samme retning hen imod de områder, hvor vildtet står. Dette kan f.eks. gøres ved at lave banerne så vidt muligt i de samme korridorer rundt i skoven. Skovrideren ved, hvor dyrene står. Aldrig poster ved fodersteder!! Mennesker *Der kan opstå unødvendige konfrontationer med lokale beboere, skovfolk og andre, som vil en tur i skoven. Undgå at blokere skovens køreveje med startbokse og lign. Undgå, at de lokale beboere får problemer med at køre ind til deres huse eller ud i skoven, hvis de ønsker det. Undgå med 100% sikkerhed, at der kommer passager af private haver og lign. Om nødvendigt med tvungne passager. Aldrig poster tæt på bebyggelser eller stræk som frister til passage af privat grund eller forbudte marker.. Planter / andre sårbare terrængenstande *Løberne kan skade særligt sårbare områder. Er der særligt sårbare områder, er det som altid et banelæggeransvar at sørge for, at ingen løber ud hvor de ikke må være. Det f.eks. kan dreje sig om nyplantninger, visse diger og grøfter. Lav tvungne passager om nødvendigt med en post i hver ende. CD-øvelse 5: Passage af forbudt område.

FACITLISTE FOR POSTPLACERINGSØVELSEN CD-ØVELSE 4 Læs postplaceringerne, som om nord var opad (og ikke mod venstre). Dette for nemheds skyld. Herunder kommentarer (facitliste) til de enkelte postplaceringer. Hold et stykke papir over, så du når at danne dig en klar holdning, før du får facit. Post 1 Post 2 Post 3 Post 4 Post 5 Post 6 Post 7 Post 8 Post 9 Post 10 Kan være en udmærket postplacering men også en bingopost. Afhænger af, hvordan området ser ud i virkeligheden. Klassisk ubrugelig post. Den står ved 2 parallelle linier: slugten og den utydelige mose. Altså IKKE i et punkt. Står hvor to diffuse grænser mødes. Kan ikke bruges. Velegnet. Selvom den står i bunden af den lille grusgrav er det OK. Der er flere detaljer at læse i nærmeste omegn, så det er ikke bingo. Duer ikke. Posten står ved en blød linie, og punktet vil ikke sikkert kunne lokaliseres i terrænet. I orden. Står i bunden af slugten, som flader kraftigt ud. Kan dog være problematisk p.g.a. undervegetationen. Et besøg i skoven må afgøre det. Ganske ubrugelig. En alt for bred og blød udløber. Postplaceringsstedet kan ikke findes nøjagtigt hverken af banelæggeren eller løberne. Ideel. Duer ikke. Aldrig ved en diffus grænse. Havde der været en vækstgrænse, var det OK. Duer ikke. En blød grænse. Samme problem som post 5. Man kan nok godt finde et sted i nærheden, men det er ikke sikkert at løberne kan finde den uden at løbe rundt efter den. Post 11 Duer ikke. Samme problem igen som 5 og 10. Post 12 På grænsen. Hvis det bløde knæk på vækstgrænsen er tydelig i terrænet, kan det være OK.

Post 13 Post 14 Post 15 Vækstgrænseende er ikke nogen postplacering. Det angiver bare, at her er den markante grænse slut. Postplaceringen er altså pr. definition diffus og dermed uegnet. En diffus, bred, flad høj i tæt skov. Ikke noget veldefineret punkt. Duer ikke. Duer ikke. Midt i slugt er ikke noget punkt. Hvis der er mere end to kurver SKAL den hedde oppe eller nede. Post 16 Samme problem som post 13. Post 17 Post 18 Post 19 Post 20 Post 21 Post 22 Post 23 Post 24 Post 25 Post 26 I orden, hvis man kan overse området ikke, hvis man skal kravle derind. Hvis diget er tydeligt kan posten være brugbar. En tur i skoven må afgøre det. I orden. Højen er lige stor nok, men toppen er som regel veldefineret. Posten ligger også ude i det åbne. Helt umulig. På en bred udløber inde i tæt skov er ikke en velegnet post. Var det åben skov var det OK, hvis udløberen i praksis ender, hvor det er tegnet. I orden, hvis stienden er eentydig og tydelig. En tur i skoven må afgøre det. I orden, hvis det er rigtigt, at udløberen skifter retning brat mod venstre, og den rent faktisk starter der. Hvis den bare fortsætter op, duer posten ikke. En tur i terrænet er nødvendig for at afgøre det. I orden. Det er en lille kort slugt med 2 kurver, så den behøver ikke hedde oppe eller nede. I orden. En fin lille udløber. Duer ikke. Der er 5 kurver i udløberen, og den må derfor nødvendigvis hedde nede eller oppe. Klart ubrugelig. Midt i en 11-kurvers slugt. Maksimalt diffus. Igen en slugt på mindst 6 kurver. Posten kan sikkert godt placeres v.hj.a. den lille høj, men så skulle man vel hellere vælge højen! Duer altså ikke.

Post 27 En klassisk ubrugelig post på en meget lang udløber på mindst 6 kurver. Post 28 Post 29 Post 30 Post 31 I orden. I orden. Slugten flader ud før mosen, og fortsætter herefter videre. Slugt nede må være ret veldefineret. Man kunne udmærket vælge mosen. OK. En lille slugt på to kurver. Duer ikke. En 5-kurvers udløber. Skal være oppe eller nede. Post 32 Samme problem som post 13 og 16. Post 33 Post 34 Post 35 Post 36 Post 37 Posten kan ikke sættes ved en diffus grænse kun, hvis sumpskoven er meget tydelig og velafgrænset kan posten kunne bruges. Duer kun, hvis skoven er åben. Slugten er ret bred, og postplaceringen er formentlig helt uegnet. Uegnet. Mosen er formentligt diffus, og for stor til at posten kan placeres ved kanten. Duer ikke. Postplaceringen grøfteende er for såvidt i orden, men det er det tætte placering på privat ejendom ikke. Kan være uegnet. Hvis den lille tæthed er skarpt afgrænset (området er lysåbent) kan den være brugbar.

Mere om banelægning på DOF s hjemmeside: http://plan.do-f.dk/plan/bane.asp (alternativt gå ind under udvalg plan banelægning ).

Forfatterens CV som banelægger Jeg har altid syntes, at banelægning var sjovt og udfordrende. Et stort arbejde, som o-løberne sætter meget pris på, når det går godt. Det første B-løb, hvor jeg var banelægger sammen med min gode ven Anders Buhl og Frank Linde var på Fanø omkring 1978, hvor vi vist nok kom til at sende folk lidt for meget ind i den tætte skov. Siden har jeg lavet utallige baner, ikke mindst som ungdomsleder for B-ældre og A-grupperne i en ca. 10-årig periode, hvor jeg lavede en stor del af de tekniske træninger på kurser og sommerlejre. Banelægning til større stævner DM-klassisk 1994 (Ravnsø), DM-kort 1998 (Rye Sønderskov), World Masters Orienteering Championship 1999 sammen med Frank Linde (Lindum), DMklassisk 2003 (Frijsenborg), VM-langdistance 2006 sammen med Flemming Jørgensen (Addit-Løndal). Banelægningskonkurrencen Ledet konkurrencen 2004-2008 sammen med Kai Ø Laursen, Frank Johansen og Kenneth Skaug. Desuden 2010-2011 sammen med Kai Ø Laursen og Claus Bobach.