National strategi for Det danske landdistriktsprogram 2007-2013 Høringsudkast
Indledning Denne landdistriktsstrategi indgår som grundlag for udarbejdelse af et landdistriktsprogram for Danmark for perioden 2007-2013. Det danske landdistriktsprogram gennemfører EU-forordningen om støtte til udvikling af landdistrikter 1 (RFO 1698/2005) i Danmark. Forordningen har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling på landet som supplement til markedspolitikken. Det overordnede formål med indsatserne udtrykkes i tre konkrete mål: Forbedret konkurrenceevne i jordbruget gennem støtte til omstilling, udvikling og innovation. Forbedret miljø, natur og landskab gennem støtte til forvaltning af arealer. Forbedret livskvalitet i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af den økonomiske aktivitet. Disse mål skal realiseres gennem støtteforanstaltninger, der er opdelt i tre grupper (akser). Forordningen rummer en fornyelse og udbygning af de støttemuligheder, der hidtil har været i EU s struktur- og landdistriktspolitik. Forordningen lægger således op til, at landdistriktspolitikken bør tage hensyn til de generelle mål for den økonomiske og sociale samhørighedspolitik og bidrage til deres opfyldelse, idet den samtidig integrerer andre centrale højt prioriterede mål for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg. Den danske udmøntning vil især fokusere på erhvervsudvikling inden for fødevare-, gartneri- og skovbrugssektoren og særligt på innovation, kompetenceudvikling og konkurrenceevne. Dermed skabes afledte videnbaserede jobs, og der lægges vægt på, at der skabes en bedre sammenhæng mellem forskningen, den anvendelsesorienterede udvikling, afprøvning, demonstration og til endelige investeringer. Landdistriktsprogrammet kan bidrage til langt hurtigere gennemslag af ny viden, så man får mere for forskningskronerne. Landbruget, gartneriet og skovbruget står desuden over for nye udfordringer i form af skærpede miljøkrav og forbrugerønsker til udbuddet af kvalitetsfødevarer, herunder til økologi. Disse hensyn skal landdistriktsprogrammet også understøtte. Endelig skal landdistriktsprogrammet som noget nyt bidrage til en bottom-up proces med lokal medbestemmelse, og hvor borgerne får medejerskab til udviklingen i deres lokalområde. Det lokale 1 Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). 2
potentiale skal realiseres i forbindelse med etablering af lokale arbejdspladser og attraktive bosætningsvilkår. Visioner Globaliseringen skaber en åben verden med nye muligheder for Danmark. Økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænserne kan bidrage til vækst og velstand i Danmark, forudsat at der er mulighed for at tilpasse og forny produktionen, teknologianvendelsen og uddannelsessystemet m.v. til den øgede konkurrencesituation og fortsat sikre et beskyttelsesniveau for natur og miljø, der lever op til de internationale forpligtelser. Regeringen har fremlagt en strategi for at fremtidssikre det danske samfund gennem en lang række reformer af uddannelse, forskning og forbedring af rammerne for vækst og fornyelse overalt i samfundet. Samtidig vil regeringen sikre flere naturperler og renere vandmiljø. Regeringens nye landdistriktsprogram tilrettelægges med henblik på at understøtte den overordnede globaliseringsstrategi på centrale indsatsområder. Landdistriktsprogrammet sigter således mod at skabe en stærk konkurrencekraft i fødevaresektoren, gennemføre målrettet kompetenceløft i landdistrikterne og bevare en stærk sammenhængskraft mellem landdistrikterne på den ene side og byerne på den anden. Fødevaresektoren, som både omfatter de primære jordbrugserhverv og fremstillings- og forarbejdningserhvervene m.fl., er en væsentlig erhvervssektor i Danmark og spiller en stor rolle for den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. Fødevaresektoren med dens meget høje eksportandel og gode konkurrenceevne er stærkt internationalt orienteret og en erfaren spiller på de globale fødevaremarkeder. Sektoren er karakteriseret ved et tæt og velorganiseret samspil mellem de forskellige led i værdikæden, herunder rådgivnings-, uddannelses- og forskningsmiljøerne i indog udland. Samtidig spiller sektoren en væsentlig rolle for levevilkårene i landdistrikterne og i yderområderne. Landdistriktsprogrammet skal bidrage til, at Danmark bevarer og udbygger sin styrkeposition på dette felt. Nøgleordene er samarbejde, innovation og bæredygtighed. Udviklingen af fødevareerhvervet skal gå hånd i hånd med et bedre miljø og en mere mangfoldig natur. Der skal desuden værnes om miljøet og naturen i Danmark. Målsætningerne er at bidrage til en miljømæssigt bæredygtig produktion og opnåelse af en tilfredsstillende naturtilstand i udpegede områder, som fastslået i de nationale handlingsprogrammer og internationale aftaler herom. Målene vil blive efterstræbt bl.a. gennem arealbaserede aftaler, herunder om naturpleje, og ved fremme af uddannelse, innovation og anvendelse af ny teknologi i fødevaresektoren. Der vil blive lagt vægt på gennemførelse af konkrete projekter og yderligere geografisk målretning af indsatsen. En tredje topprioritet for landdistriktsprogrammet er at styrke sammenhængskraften i samfundet ved at bidrage til attraktive levevilkår i landdistrikter og yderområder. Nøgleordene er lokalt initiativ, attraktive omgivelser og job. Partnerskab Arbejdet med forberedelse af et nyt landdistriktsprogram blev igangsat i 2005 med afholdelse af henholdsvis en række dialogmøder med fagfolk, regionale borgermøder og en ministerkonference. Formålet var at nå en stor kreds af borgere, som har holdninger til udviklingen i landdistrikterne i Danmark. Den foreliggende nationalal strategi vil som opfølgning på møderne i 2005 blive 3
præsenteret og drøftet på endnu et dialogmøde med samme kreds af fagfolk. Samtidigt vil udkastet blive sendt i en åben skriftlig høring. Indhold Det er et EU-forordningsbestemt krav at udarbejde en overordnet strategi med henblik på at udstikke retningslinierne for programmet, de vigtigste mål og sammenhængen til øvrige tiltag på de politikområder, som landdistriktspolitikken berører. I forordningen (RFO 1698/2005) er der således angivet specifikke krav til, hvad en sådan strategi skal indeholde. Indholdet i nærværende strategi er struktureret efter disse krav. Strategien er udarbejdet inden for rammerne af de fælles EU-prioriteringer, som blev vedtaget af Rådet den 20. februar 2006. Kapitel 1 indeholder således en analyse af udgangssituationen for hver akse med udgangspunkt i en række obligatoriske indikatorer, som er fælles for alle medlemslandene Kapitel 2 indeholder den overordnede strategi med angivelse af balancen mellem forordningens akser, udmøntning af EU s fælles prioriteter og de nationale prioriteter. Kapitlet skal endvidere angive, hvilke typer aktioner der vil indgå i programmet for at nå de prioriterede mål Kapitel 3 beskriver strategien pr. akse og foreslå kvantificerede mål og de indikatorer, der bruges til at måle, om målene nås Kapitel 4 indeholder en oversigt over alle medlemslandets programmer med budgetter, hvis der er flere regionale landdistriktsprogrammer i medlemslandet. (Danmark udarbejder kun ét nationalt landdistriktsprogram) Kapitel 5 beskriver den interne sammenhæng og synergi i programmet samt den eksterne sammenhæng i forhold til andre strategier og indsatser (såvel EU som nationale) Kapitel 6 beskriver organiseringen af det nationale netværkscenter. Etableringen af netværkscenteret er ligeledes et forordningskrav 4
1. Analyse af udgangssituationen 1.1 Generelle baggrundsoplysninger Pr. 1. januar 2006 udgjorde den danske befolkning 5.427.459 personer. Over den sidste 10 års periode var den samlede vækst i befolkningstallet 3,4 %. Næsten 26 % var 20 år eller derunder, mens godt 21 % var 60 år eller derover. Det samlede areal var 43.098 kvadratkilometer pr. 1. januar 2006. Befolkningstætheden udgør 126 indbyggere pr. kvadratkilometer. Bruttonationalindkomsten udgjorde 1.554,2 mia. kr. i 2005. Bruttonationalindkomsten pr. capita (opgjort med EU25=100 og i i købekraftsparitet) var 122,5 i 2002. Værditilvæksten i serviceerhvervene udgjorde 1.180 mia. kr. i 2003. Antal ledige i procent af arbejdsstyrken udgjorde 4,7 % ultimo 2005. De beskæftigede i forhold til befolkningen i aldersgruppen 15-64 år udgjorde 75,7 % i 2004. Af de beskæftigede var 223.000 selvstændige, og 2,6 mio. var beskæftiget uden for landbrug. Reform af den kommunale struktur Danmark gennemfører med virkning fra 1. januar 2007 en reform af den kommunale struktur, således at antallet af kommuner reduceres fra 271 til 98. Kommunerne varetager de fleste af de direkte borgerrettede opgaver. Den gennemsnitlige kommunestørrelse stiger fra knap 20.000 indbyggere før reformen til ca. 55.000 indbyggere efter kommunalreformen. Samtidigt nedlægges landets 14 amter, og der oprettes i stedet 5 regioner. Regionernes primære opgaver bliver sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner. Regionerne får ansvaret for den regionale erhvervsudvikling og dermed for at fremme regional konkurrenceevne og beskæftigelse. For hver af de nye regioner skal der udarbejdes en regional udviklingsplan, der tilvejebringes af regionsrådet. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og yderområder, samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv inklusive turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Til at varetage opgaven tilknyttes der til hver af regionerne såkaldte regionale vækstfora, som bliver omdrejningspunktet for erhvervsudviklingen i regionen. I Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland er der etableret ét regionalt vækstforum i hver region, mens der i Region Hovedstaden er etableret to regionale vækstfora, ét for Bornholm og ét for resten af regionen I vækstforaene udvikles initiativer til at forbedre de lokale vækstvilkår, herunder også udviklingen i yderområderne, og disse fora indstiller til regionsrådet om anvendelsen af regionsrådets egne midler til erhvervsudvikling og til staten om anvendelsen af EU s strukturfondsmidler. Vækstforaene sammensættes af regionale politikere og repræsentanter fra erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med partnerskabsprincippet. De regionale vækstfora udvikler regionale erhvervsudviklingsstrategier, der 5
vil udgøre en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Vækstforaene bliver således den regionale part i strukturfondsprogrammerne. I forhold til landdistriktsprogrammet deltager de regionale vækstfora i arbejdet i de lokale aktionsgrupper, der etableres som en del af Leader-metoden. Det skal sikre koordinering og sammenhæng mellem de regionale udviklingsplaner og de lokale udviklingsplaner, som de lokale aktionsgrupper udarbejder. 1.2 Definition af landdistrikter Det er regeringens mål, at den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Der er derfor et ønske om at målrette visse dele af landdistriktsprogrammet mod de geografiske områder, hvor der ud fra en samlet vurdering er størst behov for at støtte en positiv udvikling. Fødevareministeriet har i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdet et klassifikationssystem, der viser landdistriktsgraden for de enkelte kommuner efter reformen af den kommunale inddeling pr. 1. januar 2007. Altså en indikator for, i hvilke kommuner der ud fra en række indikatorer er størst behov for at forbedre levevilkårene i landdistrikterne. Ifølge OECD defineres et landdistrikt som et geografisk område med en befolkningstæthed mindre end 150 indbyggere pr. kvadratkilometer. Det udarbejdede klassifikationssystem vil blive anvendt i stedet for OECD s definition af landdistrikter, idet det giver en væsentlig mere nuanceret indikation af, hvor behovet for at styrke udviklingen i landdistrikterne er størst. Klassifikationssystemet er baseret på 14 udvalgte indikatorer. Der vil blive lagt vægt på at få socioøkonomiske, demografiske og urbaniseringsindikatorer med. Følgende 14 indikatorer indgår i klassifikationssystemet: Befolkning pr. km2 Befolkning i landområder og byer under 1.000 indbyggere Andel af kommunens areal i landzone Andel af beskæftigede i landbrugserhverv Andel af befolkningen i alderen 17-64 år Andel af befolkningen i alderen 25-44 år Udviklingen i beskæftigelsen 1994-2004 Befolkningsudviklingen 1994-2004 Gennemsnitlig afstand til motorvej Arbejdspladser i forhold til beskæftigede (pendlingsafhængighed) Andel af arbejdsstyrken med grundskoleuddannelse 2005 Andel af arbejdsstyrken med mellemlang- eller højere uddannelse 2005 Gennemsnitlig afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser 2004 Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2007 Ved brug af klassifikationssystemet er landets kommuner inddelt i fire forskellige klasser, der definerer landdistriktsgraden for den enkelte kommune; 1) yderkommuner, 2) landkommuner, 3) mellemkommuner og 4) bykommuner. De fire klasser af kommuner er vist på kortet nedenfor. I beregningerne er alle 14 indikatorer vægtet lige. 6
I det følgende anvendes betegnelsen landdistriktskommuner for den samlede mængde af kommuner i klasserne: 1) yderkommuner, 2) mellemkommuner, og 3) landkommuner i alt 63 kommuner. Det er valgt at definere yderkommuner som kommuner med en indeksværdi under 27 (den mørkeste farve på kortet). Der er ved denne definition i alt 16 yderkommuner. Leader-indsatsen gennemføres via lokale aktionsgrupper. Der kan etableres lokale aktionsgrupper i hele landet og der kan ydes støtte under landdistriktsprogrammet til lokale aktionsgrupper etableret i de ovennævnte 63 landdistriktskommuner, jf. afsnit 3.4. Der kan gives prioritet til yderkommuner. Det danske landdistriktsprogram vil gælde horisontalt, for så vidt angår en række aktioner under akse 1 og 2. Fødevare- og skovbrugssektoren er ikke udelukkende placeret i landdistriktskommuner, men effekterne af indsatsen vil i høj grad komme her. For natur- og miljøindsatsen gælder ligeledes, at der kan være behov for naturpleje og miljøforbedringer i hele landet. Hovedparten af foranstaltningerne under akse 3 reserveres til projekter, der er godkendt og indstillet af lokale aktionsgrupper, det vil sige efter Leader-metoden (akse 4) 2. For at sikre lokal indflydelse og medvirken til natur- og miljøprojekter, vil en nærmere fastsat andel af de midler, som afsættes under akse 2, blive reserveret til projekter, som indstilles til gennemførelse af de lokale aktionsgrupper. De steder, hvor der ikke er lokale aktionsgrupper godkendt under programmet, vil kommunerne få mulighed for at søge om tilskud til natur- og miljøprojekter. Den geografiske fordeling af de fire typer af kommuner fremgår af figur 1 nedenfor. 2 En mindre del af akse 3 midlerne kan reserveres til aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne. Disse midler vil blive administreret centralt med hjælp fra et rådgivende udvalg. 7
Figur 1. Indeks for landdistriktsgrad. 8
1.3 Den økonomiske situation i fødevareerhvervene Landbrug, forarbejdning af fødevarer og de tilknyttede sektorer har stor betydning for den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. Fødevareområdets betydning er især stor i landdistrikter og yderområder. Området har afgørende betydning i regeringens bestræbelser på at fastholde en afbalanceret regional udvikling i Danmark. Globaliseringen giver mulighed for at afsætte varer til et langt større marked i hele verden. Globaliseringen betyder også arbejdsdeling, hvor de enkelte arbejdsprocesser på sigt flytter derhen, hvor de udføres bedst og billigst. Fødevaresektoren har et godt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som er en konsekvens af øget globalisering. Ikke mindst fordi sektoren har et meget højt vidensniveau og sammenhængende kompetencer. Ikke desto mindre er der brug for yderligere innovation og nye idéer, hvis sektoren fortsat skal imødegå udfordringerne fra den globaliserede økonomi. Bruttoværditilvæksten i de primære jordbrugserhverv har i de senere år udgjort omkring 2 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Aktiviteten i det primære jordbrug danner grundlag for en betydelig fremstillings- og forarbejdningsvirksomhed med fødevarer, således at fødevareerhvervenes samlede bruttoværditilvækst udgør op imod 4 % af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark. Den samlede produktion i de primære jordbrugserhverv (bruttoværditilvæksten i faste priser) steg i den sidste halvdel af 1990 erne, men er stagneret i de senere år, dog med mindre udsving. Produktionen i det samlede fødevareerhverv har fulgt et stort set tilsvarende mønster. Udsvingene vedrører både den vegetabilske og den animalske produktion. Produktionen af svinekød er generelt voksende, mens produktionen af okse- og kalve- og fjerkrækød har været vigende. Målt efter produktionsstørrelse ligger styrkepositionerne i fremstillings- og forarbejdningsindustrien især i slagteri- og mejerisektoren og fremstilling af gryn, brød og drikkevarer, men mange andre brancher medvirker i fødevarernes værdikæde og danner vigtige kompetenceklynger. Eksporten af landbrugsprodukter er vokset langsommere end den øvrige vareeksport, men landbrugseksporten udgjorde i 2005 ca. 17 % af den samlede danske vareeksport (eksklusive energi). Den største del af landbrugseksporten kommer fra produktionen af svin. Jordbrugets indkomster har stort set ligget konstant igennem en årrække, men med enkelte år præget af særlige udsving 3. Heltidsbrugene har generelt haft en negativ løbende opsparing, men egenkapitalens realværdi er vokset i de sidste par år som følge af stigende jord- og ejendomspriser. Der er dog store variationer i indtjeningsevnen bedrifterne imellem. Deltidsbrugene har som følge af øgede indtægter ved andre erhverv oplevet vækst i indkomsten og en mindre positiv, løbende opsparing. Andelen af ejere af heltidsbrug, der har bierhverv uden for landbrug, udgjorde knap 7 % i 2003 4. Det beskæftigede antal personer i den primære jordbrugssektor udgjorde omkring 80.000 i 2004, med ca. 70.000 beskæftiget i fremstillings- og forarbejdningsindustrien. Den samlede beskæftigelse i erhvervet var således ca. 150.000 personer i 2004, hvilket er en tilbagegang på ca. 35.000 personer 3 FødevareØkonomisk Institut: Landbrugets Økonomi, efteråret 2005 4 Kilde: Eurostat 9
eller 19 % i de sidste 10 år. Tilbagegangen i beskæftigelsen var størst i starten af perioden. Tages også hensyn til de afledte arbejdspladser i støtte- og serviceerhvervene, udgør beskæftigelsen i sektoren ca. 11 % af den samlede beskæftigelse. I landdistrikterne (uden for byområderne) udgør beskæftigelsen i de primære erhverv godt en fjerdedel af den samlede beskæftigelse (2003). Arbejdsproduktiviteten i de primære jordbrugserhverv er steget med op imod 3½ % pr. år i de sidste 10 år, men med en aftagende tendens i de senere år. En del af denne stigning skyldes en øget kapitalindsats gennem investering i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi m.v., og tages der højde for den øgede kapitalindsats, har stigningen i den såkaldte totale faktorproduktivitet udgjort godt 1½ % pr. år. Produktivitetsudviklingen i fremstillings- og forarbejdningsvirksomhederne har haft samme tidsprofil, men ligger niveaumæssigt lavere. BRUTTOVÆRDITILVÆKST 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Løbende priser (mio. kr.) Landbrug, gartneri og skovbrug 24.649 28.425 29.062 28.281 23.693 21.995 26.820 30.013 23.292 22.841 23.013 Fødevareindustri 24.361 24.958 24.408 26.268 25.176 26.110 26.811 28.198 30.179 --- --- Fødevareerhverv i alt 49.010 53.383 53.470 54.549 48.869 48.105 53.631 58.211 53.471 --- --- 2000-priser (mio. kr.) Landbrug, gartneri og skovbrug 22.479 23.812 24.823 24.945 25.875 24.731 26.820 27.732 26.917 27.562 27.438 Fødevareindustri 25.895 26.934 25.322 27.454 27.273 28.245 26.811 28.304 26.358 --- --- Fødevareerhverv i alt 48.374 50.746 50.145 52.399 53.148 52.976 53.631 56.036 53.275 --- --- BESKÆFTIGEDE Antal fuldtidsbeskæftigede Landbrug, gartneri og skovbrug 107.562 105.734 102.311 99.335 95.823 91.531 89.226 86.108 86.184 83.029 81.482 Fødevareindustri 78.638 79.682 77.884 76.308 74.429 71.843 71.924 72.061 73.389 --- --- Fødevareerhverv i alt 186.200 185.416 180.195 175.643 170.252 163.374 161.150 158.169 159.573 --- --- PRODUKTIVITET (Årlig vækst i %) Arbejdsproduktivitet Landbrug, gartneri og skovbrug 5,8 5,6 6,0 6,8 2,2-0,6 5,3 0,9-0,3 4,1 --- Fødevareindustri 2,4 0,4 0,7 4,7-0,7 3,4-2,1 0,5 2,5 4,7 --- Totalfaktorproduktivitet Landbrug, gartneri og skovbrug 4,6 4,4 3,7 3,4 1,7-1,3 4,2-0,7-0,9 3,6 --- Fødevareindustri 0,8 0,6-1,6 2,1-0,5 1,5-2,0-0,7 1,5 2,5 --- BEDRIFTER I alt 69.346 68.771 64.426 63.151 59.761 57.831 54.541 53.489 50.531 48.613 45.624 Heraf med svin 22.716 21.418 19.821 18.829 17.688 15.483 13.231 12.936 11.747 11.110 9.994 Heraf med kvæg 27.852 27.317 26.595 24.757 23.670 21.814 20.880 20.443 19.065 17.655 16.073 Tabel 1. Nøgletal for erhvervsudviklingen i landbrug, gartneri og skovbrug og fødevareindustrien. Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank 10
For at erhverve landbrugsejendomme på 30 ha eller derover er der krav om en grundlæggende landbrugsuddannelse. Andelen af landmænd med grundlæggende og videregående uddannelse var ca. 29 % i 2000 5. Antallet af landbrugsbedrifter var 45.624 i 2004, hvilket er et fald på en tredjedel i løbet af de sidste 10 år. Knap halvdelen af bedrifterne er heltidslandbrug. Det samlede landbrugsareal falder kun svagt, således at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i samme periode er steget med 50 % til ca. 58 ha i 2004. Lidt over 20.000 af bedrifterne var under 30 ha. Det samlede dyrkede areal til landbrugsformål (inklusive braklagt areal) var ca. 2,6 mio. ha i 2005. De mest almindelige landbrugsafgrøder er vinterhvede og vårbyg. Der er også en stor produktion af fabriksroer og kartofler, ligesom afgrøder som raps, vinterbyg, fodersukkerroer mv. spiller en rolle. Landbrugsarealet udgør ca. 60 % af landets samlede areal. Skovarealet var ca. 0,5 mio. ha i 2005. Det samlede areal til landbrug og skov udgør således ca. 72 % af landets samlede areal 6. Husdyrholdet har ligeledes været præget af hastig strukturudvikling og specialisering, og der er igennem mange år foregået en koncentration i husdyrproduktionen. Antallet af bedrifter med køer udgjorde 16.073 i 2004 (heraf med malkekøer 7.201). I Nord-, Vest- og Sønderjylland er der køer på 40-50 % af bedrifterne, mens der kun er køer på omkring 20 % af bedrifterne i de øvrige områder. Antallet af bedrifter med svin udgjorde 9.994. Forekomsten af bedrifter med svin er mere jævnt fordelt geografisk end forekomsten af bedrifter med køer. Det er således karakteristisk, at fødevareerhvervene har været præget af en hastig omstilling og tilpasning til udviklingen i markedssituationen. Landbrugsbedrifterne er vokset i størrelse, husdyrholdet er koncentreret på stadig færre bedrifter, der er investeret i arbejdsbesparende udstyr og ny teknologi, og der er udviklet nye processer og produkter for at tilpasse produktionen til forskydningerne i efterspørgslen efter fødevarer. Landbrugsproduktionen har ligget på et uændret niveau, samtidig med at arbejdsindsatsen er reduceret stærkt. Denne omlægning og strukturtilpasning har skabt det indkomstmæssige grundlag for fødevareerhvervene, men har samtidig haft betydelige konsekvenser for beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne. Tendensen til hastig omstilling og tilpasning til markedsvilkårene må forventes også at gøre sig gældende i de kommende år. Efter OECD s mellemfristede fremskrivning for perioden 2005-2014 7 må der forventes øget konkurrence på verdensmarkedet. Landene uden for OECD vil i den globaliserede økonomi i stigende grad gøre sig gældende som eksportører af landbrugsprodukter i kraft af omkostningsmæssige fordele. Den øgede konkurrence og produktivitetsforbedringer vil øve et nedadgående pres på priserne. Væksten i efterspørgslen efter fødevarer kommer især fra lande uden for OECD, hvor befolkningstilvækst og nye kostvaner som følge af stigende indkomst vil ændre forbruget af fødevarer. Efterspørgslen efter animalske produkter vil stige. I OECD-landene forventes efterspørgslen efter fødevarer kun at vokse langsomt, men produkter produceret under hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd vil få en stadig større rolle. 5 Kilde: Eurostat 6 I den seneste samlede opgørelse af arealdækket, der omfatter perioden ultimo 1980 erne til medio 1990 erne, dækker landbrugsarealet 66 %, skov og tørre naturtyper 16 % og vådområder 5 % af landets samlede areal. 7 OECD-FAO Agricultural Outlook 2005-2014 11
Enkeltbetalingsordningen, der er en del af reformen af EU s fælles landbrugspolitik, er gennemført i Danmark fra 2005. Støtten ydes med et fast beløb pr. ha og med et tillæg til landmænd, der har produceret oksekød eller mælk i en referenceperiode. Der indføres støtte til permanente græsningsarealer. Støttebeløbet er lavere end det generelle støttebeløb, men stiger over tiden til at udgøre samme sats. En meget begrænset del af den samlede støtte udbetales forsat som produktionspræmier, mens støtten i øvrigt er afkoblet, dvs. ikke er omfattet af krav om produktion. Landmænd, der ikke overholder en række miljøregler o. lign., kan få reduceret støtten (krydsoverensstemmelse). Alle støttesatser reduceres over en årrække som følge af obligatorisk modulation, hvor der overføres midler fra enkeltbetalingsordningen til landdistriktspolitikken. Afkobling af støtten betyder, at landbrugsproduktionen fuldt ud foregår på markedsvilkår, hvilket bl.a. må forventes at resultere i, at produktionen på de ringere jorder ekstensiveres med mindre anvendelse af gødning og pesticider. Indførelse af støtte til permanente græsarealer samt bestemmelserne om krydsoverensstemmelse må ligeledes forventes at føre til en mere miljøvenlig tilrettelæggelse af landbrugsproduktionen. Hovedtallene for skovbrugets produktion indgår i oplysningerne om fødevareerhvervenes produktion ovenfor, men enkelte særlige træk ved skovbrugserhvervet skal dog fremhæves: Træproduktionen ligger på omkring 2 mio. m3 træ pr. år, fordelt på 25 % løvtræ og 75 % nåletræ. Træforbruget er omkring 8 mio. m3. Knap 75 % af skovarealet er privatejet, mens resten primært er statsskov. Skovarealet er spredt. Der er i alt over 26.000 skove over 5 ha i Danmark, hvoraf 96 %, svarende til 30 % af det samlede skovareal, er under 50 ha. Den primære skovsektor bidrager kun med omkring 1 o/oo af bruttoværditilvæksten. Sektoren beskæftiger ca. 4.000 personer og er leverandør til den træindustrielle sektor. Gennem de seneste år har træpriserne været faldende og økonomien i den private skovsektor derfor vigende. Produktion af juletræer og pyntegrønt samt udlejning af jagt har efterhånden hver især samme økonomiske vægt som træproduktion. Skovpolitikken er fastlagt i det danske Skovprogram fra 2002. Programmet tager udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet, som er opbygget ud fra økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. For at opsummere kan man sige, at hovedudfordringerne for fødevare- og skovsektoren i de kommende år er: Der er behov for yderligere innovation og udvikling i fødevare- og skovsektoren, for at sektoren kan imødegå globaliseringens udfordringer. Reduktionen af arbejdskraftinput i produktionen og de øvrige strukturelle tilpasninger i de seneste ti-år, har sikret det indkomstmæssige grundlag for fødevare- og skovsektoren. Men det har samtidig haft betydelige konsekvenser for beskæftigelse og levevilkår i landdistrikterne. Den øgede globale konkurrence vil øve et pres på priserne. Efterspørgslen efter produkter produceret under hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd forventes at få en stadig større rolle. Fødevare- og skovsektoren må drage fordel af denne voksende efterspørgsel via fortsat innovation og udvikling af ny produkter. 12
1.4 Natur og miljø I Danmark er det samlede areal med landbrugsjord faldet til 60 %, svarende til ca. 2,6 mio. ha, mens det areal, der er udlagt til byformål udgør ca. 250.000 ha. Arealanvendelsen og udviklingen i landbruget har derfor betydning for natur- og miljøtilstanden. En konkurrencedygtig landbrugsproduktion og hensynet til natur, miljø og naboer er ikke hinandens modsætninger. En miljøvenlig landbrugsproduktion er en dansk styrkeposition. Danmark har tradition for en intensiv landbrugsproduktion, som både har bidraget til udviklingen af betydningsfulde kulturlandskaber og medført påvirkninger af natur og miljø. Den danske stat har gennem en årrække i samarbejde med erhvervet arbejdet på at integrere miljø- og naturhensyn i reguleringen af landbrugsproduktionen, dels ved hjælp af handlingsplaner for miljø og natur med tilknyttede instrumenter og dels ved aktiv anvendelse af den fælles EU-landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken. Landbruget spiller en vigtig rolle for bevarelse af natur-, miljø- og kulturværdierne og de rekreative værdier på landet i Danmark. Generelt har det sidste halve århundredes mekanisering og specialisering af landbrugsproduktionen betydet, at der har været et pres på en række naturtyper. Der er blevet færre af de sjældne og flere af de almindelige plantearter, og der opstået skarpere skel mellem dyrkede arealer og vild natur, som er blevet trængt ud i randområderne. Vedvarende græsarealer i det åbne land, enge, overdrev og heder, er eksempler på typer af ekstensivt landbrug, hvor afgræsning er med til at bevare sådanne naturværdier. De er således afhængige af fortsat og balanceret landbrugsdrift. Fravær af landbrugsdrift vil betyde tilgroning, mens intensiv drift kan forringe værdierne, der er knyttet til arealerne 8. Også etablering af læhegn kan være med til at skabe større naturværdier. De er vigtige småbiotoper og kan skabe økologiske forbindelseslinier mellem større sammenhængende naturområder. Skovene i Danmark har betydning for natur og miljø samt for udvikling af landskabet. Skovene er genstand for en betydelig beskyttelsesindsats, dels Natura 2000-beskyttelse, dels en særlig indsats for andre naturmæssigt særligt værdifulde skove. Endvidere understøttes en overgang til en mere naturnær skovdrift, herunder konvertering af arealer med nåleskov til arealer med løvskov. Generelt er skovarealet voksende, og ca. 14 % af det danske landareal er i 2006 dækket af skov, hvilket svarer til ca. 500.000 ha. Danmark har en høj drikkevandskvalitet, og generelt kan grundvand fra de fleste drikkevandsboringer drikkes urenset. Lokale problemer for drikkevandskvaliteten kan imidlertid være koncentrationer af uorganiske sporstoffer, organiske miljøgifte, pesticider og nitrat. Rigelige mængder af rent drikkevand sikres i dag ved at beskytte grundvandsressourcen mod udledning og af 8 Til brug for måling af disse værdier anvendes i landdistriktsprogrammet en indikator for arealet med Høj Natur Værdi landbrug (High Nature Value farming eller HNV). Indikatoren defineres som antal hektar landbrugsjord med 1) konstateret høj andel af semi-naturlig bevoksning, 2) som domineres af ekstensiv landbrugsdrift eller 3) som understøtter sjældne dyrearter. I Danmark er det estimeret, at ca. 155.000 hektar landbrugsareal drives i overensstemmelse med konceptet (FADN-CCE-1999/2000 DG Agriculture/A-3; adaptation LEI). 13
det eksisterende forbud mod grundvandstruende pesticider. Der udpeges endvidere pesticidfølsomme områder og sprøjtefri zoner omkring indvindingsboringer. Danmark har gennemført nitratdirektivets målsætninger gennem regulering og anvendelse af tilskud, f. eks. til etablering af vådområder og skov. Med de nationale vandmiljøplaner I og II er der i perioden 1987-2003 sket en halvering af udledningen af kvælstof fra landbruget. Med Vandmiljøplan III vil den positive udvikling for miljøet fortsætte. Vandmiljøplan III rummer en bred indsats for yderligere at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer i perioden 2005-2015. Danmark har en undtagelsesbestemmelse i forhold til nitratdirektivet, idet det er muligt under særlige betingelser, at have flere dyreenheder kvæg pr. ha end fastsat i direktivet. Det forventes, at Danmark vil ansøge om at få forlænget denne undtagelse fra 2008. De flerårige landdistriktsprogrammer bidrager til at reducere jordbrugets miljøbelastning. Indsatsen under landdistriktsprogrammerne har resulteret i, at omkring 98.000 ha landbrugsjord ved udgangen af 2006 er omfattet af aftaler om miljøvenligt jordbrug med krav om udtagning af jordbrugsareal af produktionen eller udlægning som ekstensivt græsareal uden brug af sprøjtemidler og gødning. Yderligere 153.000 ha er omfattet af aftaler om økologisk eller miljøbetinget jordbrugsdrift uden brug af sprøjtemidler og med begrænset anvendelse af kvælstof. Foruden miljøhandlingsplanerne har også investeringer i nye teknologier muliggjort en mere miljøvenlig produktion. Gennem en teknologisk udvikling og en forbedret foderudnyttelse er husdyrproduktionens miljøbelastning reduceret. Landbrugets fosforoverskud og ammoniak-emission fra husdyrgødning har således været aftagende de seneste 15-20 år. Fosforoverskuddet er stort set halveret siden midten af 1980 erne, og ammoniaktabet fra husdyrgødningen er faldet med ca. en fjerdedel. Med Vandmiljøplan III forventes fosforoverskuddet at blive yderligere halveret i forhold til niveauet i 2001/2002 på 32.700 tons fosfor. I henhold til Vandmiljøplan III skal der desuden etableres 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer, og udvaskningen af kvælstof skal reduceres med minimum 13 % i 2015. For at nå disse mål skal der bl.a. investeres i renere miljøteknologi på større husdyrbedrifter. Investeringer i ny teknologi forventes også at kunne reducere lugtgener fra husdyrbedrifterne. En markant sænkning af den luftbårne belastning med næringsstoffer vil imidlertid forudsætte, at også andre sektorer transport, industri, energiproduktion bidrager, ligesom en væsentlig del af næringsstofbelastningen i Danmark skyldes bidrag fra vore nabolande. Regeringen har i 2006 med en ny flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion fremsat en række anbefalinger til yderligere satsning på innovation, demonstration, dokumentation og indførelse af miljøvenlige teknologier i landbruget, som kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling af husdyrproduktionen. For at nå dette mål er det endvidere hensigten at tilpasse den nationale regulering af husdyrproduktionen, så der kan gives større råderum for bæredygtige løsninger. Danmark har derudover væsentlige forpligtelser på natur- og miljøområdet i relation til en række EU-direktiver, herunder Natura 2000 direktiverne, (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) og forventeligt i forbindelse med gennemførelse af vandrammedirektivet. Disse forpligtelser spiller en central rolle for den fremtidige natur- og miljøindsats i Danmark. Der er en tæt sammenhæng 14
mellem gennemførelsen af Vandmiljøplan III og gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv og habitatdirektiv. Efter Natura 2000 direktiverne, der forpligter medlemslandene til at opretholde eller etablere en gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, er der udpeget 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder, hvilket svarer til i alt 359.100 ha eller til ca. 8,3 % af landets areal. Senest i 2009 skal der fastlægges målsætninger og rammer for vandområder og Natura 2000 områder, men allerede i dag har Danmark pligt til aktiv forvaltning for at beskytte Natura 2000 områder, ligesom landet er forpligtet af EU's målsætning om at standse tilbagegangen for biodiversiteten senest i 2010. Vandrammedirektivets krav skal som udgangspunkt være opfyldt for de enkelte vandområder i 2015. Fristen kan imidlertid forlænges til 2027, hvis der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider 2015- tidsplanen, eller hvis der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne. Den hidtidige indsats for at begrænse miljøpåvirkningen fra landbruget har som nævnt vist positive resultater, men den har primært sigtet mod at begrænse udledningen af næringsstoffer og til en vis grad at undgå tilgroning. For at nå de forventede mål i vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne forventes det, at der fremover skal opnås yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer og øget kvalitet af de udpegede vandområder og naturområder. Der skal opstilles konkrete natur- og miljøkvalitetsmål for de udpegede områder, og der skal gennemføres en mere differentieret udmøntning af målene i de enkelte områder. Som led i Pesticidplan 2004-2009 er det regeringens mål at reducere behandlingshyppigheden i landbruget til 1,7 og at fremme omlægningen til pesticidfri dyrkning. Det er regeringens mål at fastholde, at godkendte pesticider ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien. Det er samtidig regeringens mål, at der udlægges 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer inden udgangen af 2009. Pesticidfri dyrkning er hidtil blevet fremmet gennem støtte til omlægning og drift af økologisk jordbrug og gennem arealtilskudsordningen miljøbetinget støtte. Økologisk jordbrug medfører en mindre påvirkning af natur og miljø end den traditionelle jordbrugsdrift. I 2005 var ca. 6 % af landbrugsjorden på næsten 2.900 bedrifter, svarende til ca. 151.000 ha (inkl. arealer under omlægning) omlagt til økologisk drift. Efterspørgslen efter økologiske fødevarer i Danmark er inde i en gunstig udvikling. Efter en årrække med stagnerende efterspørgsel er forbrugerne igen parate til at betale merpris for økologiske produkter. Danmark har gennem Kyoto-protokollen og EU s såkaldte byrdefordelingsaftale en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i perioden 2008-2012 med 21 % i forhold til basisåret 1990, dvs. et mål om en årlig udledning på 55 mio. tons CO2. I forbindelse med udarbejdelse af den danske klimastrategi i 2003 beregnedes mankoen til 20-25 mio. tons årligt (uden eller med basisårsproblemet på 5 mio. tons). Det vurderes nu, at Danmark mangler en reduktion på ca. 12 mio. tons CO2-ækvivalenter årligt i at indfri forpligtigelsen. Jordbrugssektoren har siden 1990 reduceret udledningen af drivhusgasser ca. 23-24 % en reduktion som er sket parallelt med udviklingen i produktion og indførelse af de miljøplaner som også har givet resultater i forhold til kvælstof, ammoniak mv. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af lattergas, metan og i mindre grad CO2. Ca. halvdelen af landbrugets udledninger stammer fra udbringning og omdannelse af gylle på markerne, men også fordøjelsen fra kvæg, opbevaring af gylle og udledning fra landbrugets 15
maskiner spiller en rolle. Produktionen af vedvarende energi i skov og landbrug udgør i alt 4 % af den samlede energiproduktion. Produktionen af vedvarende energi i jordbrugssektoren har generelt været stigende gennem en lang årrække. En væsentlig national forskningsindsats er igangsat blandt andet som led i Vandmiljøplan III med henblik på at afdække sammenhængen mellem landbruget og miljøsituationen. Regeringens skovpolitik er som tidligere nævnt fastlagt i Danmarks Nationale Skovprogram 2002. Målsætningerne er at fordoble skovarealet inden for en trægeneration (dvs. ca. 100 år), og at omstille skovdriften til mere naturvenlig drift. Disse målsætninger understøttes bl.a. af landdistriktsprogrammet. Indsatsen på skovområdet har i perioden 2000-2006 været koncentreret om skovrejsning på landbrugsjord, i henhold til målsætningerne i VMP II og VMP III. Der er i perioden plantet ca. 9.500 ha med ny skov på landbrugsjord med tilskud under landdistriktsprogrammet. Endvidere har landdistriktsprogrammet bidraget til at ændre træartssammensætningen i de danske skove i retning af mere løvtræ, samt understøtte biologiske og friluftsmæssige hensyn i skovene. Ca. 14 % af det danske landareal er i 2006 dækket af skov, og vi er således godt på vej til at nå målet i regeringens skovpolitik. Tilplantningen under landdistriktsprogrammet skal alene ske i skovrejsningsområderne. For visse egne af landet er jordbrugsproduktionen særligt vanskeligt stillet som følge af strukturelle og geografiske forhold. Det drejer sig om 27 danske småøer samt Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Øernes erhvervsøkonomi er i høj grad afhængig af et levende jordbrugserhverv, og det anses som afgørende for at undgå en affolkning af småøerne, at jordbrugsdrift fortsat sikres på disse øer. Desuden er naturpleje på øerne afhængig af fortsat jordbrugsdrift. Områderne støttes i dag under ø- støtteordningen, der dækker et areal på i alt ca. 1,1 % af landbrugsarealet, svarende til 25.000 ha. For at opsummere, kan man sige, at hovedudfordringerne på natur- og miljøområdet i de kommende år er: Vedvarende energiproduktion og teknologi inden for jord- og skovbruget bidrager til indsatsen i forhold til Kyoto-aftalen, men også i forhold til nationale energihandlingsplaner. I de kommende år vil vedvarende energi komme til at spille en stadig større rolle i den samlede danske energiproduktion Inden for de forskellige handlingsplaner på miljøområdet og andre nationale planer, er der iværksat og planlagt indsatser inden for forskning i og udbredelse af miljøvenlige teknologier i jord- og skovbruget. Det er indsatser, der skal fortsættes for at fastholde Danmarks styrkeposition på dette område og for at bidrage til den danske indsats i forhold til Kyoto-aftalen Det er nødvendigt med en fortsat indsats for at fastholde ekstensivt drevne landbrugsarealer. I den sammenhæng er det især vigtigt med en indsats i forbindelse med afgræssede arealer og de vedvarende græsarealer. Beskyttelsen af drikkevandsressourcerne skal fortsætte for at sikre rent drikkevand til kommende generationer. Det er udgangspunktet for den danske politik på drikkevandsområdet, at drikkevand kan fremstilles af uforurenet grundvand. Danmark har gennemført nitratdirektivet. Indsatsen for en fastholdelse af direktivets målsætninger fastlagt i de nationale vandmiljøplaner. Denne indsats skal fastholdes i den kommende programperiode. 16
Allerede i den nuværende programperiode er der gjort en stor indsats for at medvirke til beskyttelse af Natura 2000-områderne i forbindelse med landdistriktsprogrammet. Det er indsatser, der skal fortsættes i den kommende programperiode. For at nå målene i Natura 2000- og vandrammedirektiverne vil det forventeligt blive nødvendigt med en mere differentieret indsats i forhold til målsætningerne i de forskellige geografiske områder. 1.5 Den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne Som beskrevet i afsnit 1.2 er der med udgangspunkt i den nye kommunale struktur pr. 1. januar 2007 beregnet et indeks for landdistriktsgraden i de enkelte kommuner, baseret på 14 udvalgte indikatorer. De beregnede indeks viser en ganske betydelig forskel imellem kommunerne, der er inddelt i fire klasser: Yderkommuner (16 kommuner) Landkommuner (29 kommuner) Mellemkommuner (18 kommuner) Bykommuner (35 kommuner) De beregnede indeks og de bagvedliggende indikatorer vil i det følgende blive brugt til at beskrive den demografiske og socio-økonomiske udgangssituation i landdistrikterne, som defineres som summen af de kategorier, som benævnes som landkommuner og yderkommuner 9. 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% 3b. Beskæftigede i landbrugserhverv - andel af beskæftigede i 2004 Alle kommuner 3,2% 3,9% 4,7% Landkommuner 5,4% 2,2% 1,5% Yderkommuner 7,4% -1,2% -2,0% Figur 2: Udvikling i befolkning og beskæftigelse 4b. Befolkningsudviklingen 1994-2004 - andel af befolkningen i 1994 4a. Udviklingen i beskæftigelsen 1994-2004 - Andel af beskæftigede i 1994 9 Derudover bygger afsnittet på Landdistriktsredegørelsen 2004. 17
Fra 1994 til 2004 steg befolkningstallet i Danmark med 3,9 % i ti-året. Befolkningstilvæksten har været størst i byerne. I landkommunerne var befolkningstilvæksten markant mindre, nemlig 2,2 %, mens der i yderkommunerne samlet set var tale om en tilbagegang i befolkningen på 1,2 % i perioden 1994-2004 (se figur 2). På landsplan er 64,1 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder (17-64). I landkommunerne er det tilsvarende tal 62,3 %, mens det er i yderkommunerne 60,9 %. Der er således i landdistriktskommunerne og særligt i yderkommunerne en overvægt af børn og ældre i befolkningen. På samme måde er på landsplan 28,7 % af befolkningen i alderen 25-44 år, hvor man normalt har afsluttet uddannelse og stifter familie. I landkommunerne er det tilsvarende tal 25,9 %, mens det er 24,0 % i yderkommunerne. Befolkningstætheden for hele landet var i 2004 124 indbyggere pr. kvadratkilometer. Det tilsvarende tal for yderkommuner var 47, og for landkommuner var det 76 indbyggere pr. kvadratkilometer (se figur 3). Befolkningens uddannelsesniveau har i perioden 1994-2003 været i fremgang, men befolkningen i landdistrikterne og herunder yderområderne har fortsat et noget lavere uddannelsesniveau end befolkningen i byerne. Uddannelsesprofilen i landdistrikter og mindre byer er domineret af ufaglærte og personer med erhvervsfaglig uddannelse, mens der i byerne er en større andel med videregående uddannelse. I hele landet har 28,7 % af befolkningen alene en uddannelse på grundskoleniveau. I landkommunerne er det tilsvarende tal 33,1 % og i yderkommunerne 36,4 %. Tilsvarende er andelen af befolkningen, der har mindst en mellemlang uddannelse på 21,1 %, mens den i landkommunerne og yderkommunerne er henholdsvis 15,7 % og 13,6 %. Der synes således generelt at være behov for et kompetenceløft blandt befolkningen i landdistriktskommunerne. Beskæftigelsen har i 10-året udviklet sig forskelligt i landdistrikter og i byer. Beskæftigelsen har generelt været stigende, men med konjunkturmæssige udsving. Som det fremgår af figur 2 er beskæftigelsen i hele landet i perioden 1994-2004 steget med 4,7 %. I landkommunerne har stigningen i samme periode kun været på 1,5 %, mens der i yderkommunerne har været tale om et fald i beskæftigelsen på 2,0 %. Beskæftigelsen opgjort efter personernes bopæl vil være påvirket af, at mange personer pendler fra bolig til arbejdssted og typisk bevæger sig fra landdistrikterne og byernes udkant til mere bymæssige områder. Ser man på beskæftigelsen opgjort efter arbejdssted (dvs. lokale arbejdspladser), har beskæftigelsen i såvel landkommuner som bykommuner generelt været voksende. Væksten i antal arbejdspladser i landdistrikterne har dog været lidt langsommere end beskæftigelsen opgjort efter bopæl, hvilket kunne tyde på et øget omfang af pendling. I en analyse af livsgrundlaget i 36 danske regioner viser Oxford Research 10 at regionerne uden om storbyerne har en daglig udpendling på op imod 20 % af arbejdsstyrken. Det betyder, at tidsforbruget på transport er forholdsvis stort for folk i landdistrikterne og yderområder samtidig med, at områderne affolkes i dagtimerne. 10 Kilde: Funktionelle sammenhænge på regionalt niveau, Oxford Research, maj 2005. 18
De største ændringer i erhvervsstrukturen igennem de sidste år har fundet sted i landdistrikterne. 10- års perioden 1994-2004 har været præget af en betydelig tilbagegang i beskæftigelsen i landbrugserhvervet og andre primære erhverv. Landbrugserhvervet har dog fortsat en forholdsmæssig stor betydning i yderkommuner og landdistriktskommuner. Det ses af figur 2, at andelen af beskæftigede i landbrugserhvervet i 2004 var 5,4 % i landkommunerne, mens andelen i yderkommunerne var mere end dobbelt så høj som i gennemsnittet af hele landet (7,4 % mod 3,2 %). En anden indikator for kommunernes udviklingspotentiale er den gennemsnitlige afstand til motorvej. På landsplan er den gennemsnitlige afstand til motorvej 19,6 km., mens den er 15,2 km. i landkommunerne og i yderkommunerne 41,1 km., jf. figur 3. 250 200 150 100 50 0 2a. Gennemsnitlig 2c. Gennemsnitlig afstand til motorvej -afstand fra et punkt km i kommunen til Alle kommuner 19,6 111 124 142 Landkommuner 15,2 105 76 127 Yderkommuner 41,1 206 47 125 Figur 3: Udvalgte indikatorer for landdistriktsgrad 1a. Befolkning i 2004 - pr. km2 8a. Beskatningsgrundl ag - pr indbygger i Der er stor forskel mellem de danske kommuners indkomst- og skattegrundlag, ligesom kommunerne ofte har en meget forskellig alderssammensætning og social struktur. På landsplan forventes det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i 2007 at være på 142.000 kr. mens det i landkommunerne og yderkommunerne vil være henholdsvis 127.000 kr. og 125.000 kr. (se figur 3). Det beregnede landdistriktsindeks for hver af de nye kommuner er som nævnt udtryk for graden af landdistrikt og dermed et udtryk for behovet for landdistriktsstøtte. Det beregnede indeks for gennemsnittet af alle danske kommuner er 42,4, mens det for landkommuner samlet er 33,3 og yderkommuner er 15,1, jf. bilag. 19
Internettet har fået væsentlig betydning for både privat og erhvervsmæssig kommunikation. Som det fremgår af figur 4, er der en væsentlig udbredelse af bredbåndforbindelser i Danmark, men udbredelsen er generelt højere i områder med stor befolkningskoncentration og lavere i landområderne. Figur 4: Udbredelse af bredbånd på kommuneniveau medio 2005. Procent af virksomheder og husstande 11. Sammenfattende kan det konstateres, at landkommunerne og særligt yderkommunerne på en række områder ikke har oplevet den samme positive udvikling som resten af landet, idet de har været præget af en stagnerende og på nogle områder negativ udvikling. De største udfordringer i landdistriktskommunerne er: Befolkningstilvæksten har været lavere end gennemsnittet. Beskæftigelsesudviklingen har ikke været så positiv som i resten af landet Uddannelsesniveauet er lavere end i byer og bynære områder Det generelle indkomstniveau og skattegrundlaget er lavere end gennemsnittet Ringere adgang til bredbånd end det øvrige land. 11 Bemærkning: Tallene er beregnet ved i hver kommune at sætte det samlede antal ADSL, kabelmodem og bolignettilslutninger i forhold til det samlede antal af husstande og virksomheder med under 50 ansatte. På Djursland (omfatter 8 kommuner) er tillige medregnet trådløse bredbåndsforbindelser baseret på Djurslands.net, der i 2005 omfattede mere end 2.600 tilslutninger. Kilde: IT- og Telestyrelsen. 20