Årsrapport 2008. PFA Pension

Årsrapport 2008 PFA Pension

Historien bag illustrationerne Isbjørne jager på isen Hudson Bay, Canada (57 37 39.16 N, 92 20 17.69 V) Med sit tykke lag spæk, to lag pels og små ører er isbjørnen som skabt til at overleve i det kolde nord. Men i stedet for at lide under kulden, lider isbjørnen under varmen og risikerer faktisk at overophede. Derfor foretrækker isbjørnen at bevæge sig i et meget roligt tempo. Isbjørnen lever i Det nordlige Ishav og de omkringliggende have, herunder Hudson Bay i Canada, der hører til den sydlige del af isbjørnens territorium. Isbjørnen er øverst i fødekæden i de arktiske egne og bruger det meste af året på at jage sæler på det tilfrosne hav. Isbjørnen bruger sin fantastiske lugtesans til at finde sælernes åndehuller i isen, hvor den venter på det øjeblik, hvor sælen kommer op til overfladen for at trække vejret. Denne form for jagt kræver stor tålmodighed og kan tage mange timer og dage. Når sommeren nærmer sig, begynder isen at bryde op og smelte. Så kan isbjørnen ikke jage, før isen er frosset til igen, og den går derfor i en dvaletilstand, hvor den tærer på sine fedtdepoter. Isbjørnen er på listen over truede dyrearter, da der kun er omkring 22.000-25.000 isbjørne tilbage på verdensplan. På grund af den globale opvarmnings indvirkning på polarområderne begynder isen at smelte tidligere og tidligere for hvert år. Det forhindrer isbjørnene i at opbygge tilstrækkelige fedtdepoter, så de kan klare sig igennem længere perioder. I dag begynder isen i Hudson Bay at bryde op tre uger tidligere, end den gjorde i starten af 1970 ere. Isbjørneunger sulter ihjel, og isbjørne i alle aldre lider under, at de ikke kan nå at opbygge deres nødvendige fedtdepoter. Det forventes, at antallet af isbjørne vil falde med over 30 procent i løbet af de næste 35-50 år, og inden for 100 år kan de næsten være helt udryddet. The Battery Manhattan, New York, USA (40 42 14.87 N 74 00 54.82 V) New York City befinder sig i et lavtliggende område, hvor Hud son floden løber igennem, inden den når Atlanterhavet. Denne placering ved havet har spillet en stor rolle i byens vækst og økonomi. Manhattans sydlige kystlinie er kendt som the Bat tery, og navnet - som betyder Batteriet henviser til det artilleribatteri, som hollandske og engelske tropper opstillede for at beskytte havnen i tidernes morgen. The Battery har siden det 17. århundrede været et yndet sted at tage en spadseretur, og området er det største offentligt tilgængelige område i New Yorks forretningskvarter Downtown. Flere end 280.000 mennesker arbejder inden for gåafstand til området, og flere end 36.000 mennesker bor i området, der også byder på den dejlige park, Battery Park. Cirka en gang hvert hundrede år bliver dette område ramt af ekstreme stormfloder, hvor vandstanden stiger over tre meter. Klimaforandringer øger hyppigheden af ekstreme vejrforhold fra nordøst og får verdenshavene til at stige. I værste tilfælde kan det ende med, at disse ekstreme vejrforhold opstår hvert fjerde år, hvor vandstandende vil stige mellem tre og fire meter, når vi skriver 2080. Cubas historiske sjæl Trinidad, Cuba (21 48 19.07 N, 79 59 03.89 V) En af Cubas største attraktioner er den historiske by Trinidad, der ligger i provinsen Sancti Spíritus. Den byder på brostensgader omringet af pastelfarvede huse med terrakottatage, der bringer minder frem om den tidlige kolonitid. Byen blev grundlagt af den spanske erobrer Diego Velazquez de Cuellar den 23. december 1514 for næsten 500 år siden. Trinidad er berømt for sin velbevarede arkitektur fra den spanske kolonitid, og byen er på UNESCO s Verdensarvsliste. Plaza Mayor er byens centrum, og den er omgivet af majestætiske huse fra 1800- og 1900-tallet. I byens storhedstid lagde den hus til velhavende godsejere, der havde tjent deres formuer på sukker- og slavehandel. Men i dag er byen hjem for museer, der tjener deres penge på turisme, og i resten af området har tobaksindustrien erstattet sukkerhandlen. Trinidad og Cuba ligger i det caribiske hav ved den mexicanske havbugt. Dette område er stærkt plaget af orkaner, og i september 2008 blev Cuba ramt af orkanen Ike kun ti dage efter, at en anden voldsom orkan havde raset henover landet. Orkanerne ødelagde næsten 1.000 hjem i Trinidad og forårsagede jordskred og oversvømmelser, der blokerede vejene fra byen. I alt løb skaderne op i syv milliarder dollars. Trinidad har haft held med at beskytte og restaurere mange af de historiske steder efter den seneste tids orkaner. De ekstreme vejrforhold, som den globale opvarmning medfører, forventes at tage til i Caribien. På et tidspunkt er der fare for, at genopbygningen og forstærkningerne ikke følger med det ekstreme vejr, hvor stormene bliver mere voldsomme og hyppigere. Fremtidens ekstreme vejrforhold truer med at ødelægge både Trinidads historiske arv og beboernes hjem samtidig med, at den sætter befolkningens liv på spil.

100 Places to Remember er en udstilling i København samtidig med FN s klimatopmøde. Men det er også meget mere. Det er et unikt projekt, der skal rive fat i os og huske os på, at de handlinger, vi foretager i dag, har konsekvenser i morgen. De 100 steder er udvalgt på baggrund af seneste rapport fra FN s klimapanel IPCC. www.100places.com Monsunens paradoks Cherrapunji, Indien (25 16 47.82 N, 91 43 24.93 E)) I den fjerne by Cherrapunji i det nordøstlige Indien lever Khasis bjergstammen, der er de eneste beboere på disse kanter. Cherrapunji ligger på en klippekant indhyllet i skyer og er et af de vådeste steder på Jorden med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 11.430 mm om året. I Cherrapunji bruger man to udtryk om regnvejret. Hynniew-miat bruges om regnvejr, der varer ved i ni dage og nætter, mens khadsaw-miat er ordet, der bruges om 14 dages uafbrudt regn. Monsunskyerne blæser ind fra den bengalske bugt og hen over de flade sletter i Bangladesh, hvor de rammer Khasibjergene og bliver til regn. Fra juni til september kan man høre regndråbernes konstante trommen på tagene og træerne, hvor regnen og de voldsomme vandmasser forvandler landskabet og byen til et åbent hav. I monsunperioden bærer byens befolkning bambusskjolde på ryggen for at beskytte sig mod den kraftige regn. Indbyggerne på et af Jordens vådeste steder lever i et paradoks der er ikke nok vand. I omkring otte måneder om året er der tørke i området, og det medfører mangel på vand og elektricitet for Cherrapunjis 70.000 indbyggere. Inden for de sidste 50 år, og særligt inden for de sidste ti år, er nedbørsmængden faldet stødt og blevet mere uforudsigelig. Dette kan sandsynligvis tilskrives klimaforandringer, hvor den tørre sæson er blevet længere og mere tør; nu stopper regnen næsten helt, og kilderne tørrer fuldstændig ud. Årtiers træfældning og rydning af skovbunden gør problemerne endnu større på grund af den efterfølgende jorderosion. Når det øverste jordlag vaskes væk, er jorden ude af stand til at optage regnvandet. Den faldende regnmængde betyder, at indbyggerne i Cherrapunji befinder sig i en mærkelig situation det meste af året, hvor de bliver nødt til at købe vand til en høj pris eller gå mange kilometer for at hente vand. Komodoøen Komodo Island, Indonesien (8 33 59.21 S, 119 34 42.13 E) Havet omkring Komodoøen og de omkringliggende øer byder på nogle af verdens bedste dykkersteder på grund af de spektakulære koralrev og fiskestimer i alle regnbuens farver. Komodoøen er en del af Komodo National Park, som blev stiftet i 1980 for at frede komodovaranen, som lever på den uspolerede ø. Komodovaranen er en af verdens største øgler, og den kan blive op til tre meter lang og veje op til 70 kg. Siden parken blev grundlagt, har det været målet at frede øens og havets store mangfoldighed, og i 1986 blev parken optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. Mangfoldigheden i havet omkring Komodo skyldes de stærke strømme og det varme tropiske vand, når det møder de kolde strømme fra det Indiske Ocean. De konstante vandtemperaturer på 24-28 grader skaber de optimale levebetingelser for de 250 forskellige arter af koralrev, som udgør en uundværlig del af økosystemet. De farvestrålende koralrev er hjem for tusindvis af fisk, hajer, rokker, sjældne blæksprutter, pygmæsøheste og havskildpadder, der gør dette sted til et af de mest fascinerende på vores klode. Man forudser, at klimaændringerne vil skabe voldsom ubalance i dette enestående og naturskønne hjørne af verden. Vandet i verdenshavene stiger og truer blandt andet med at oversvømme skovene og strandene, hvor havskildpadderne lever. Under havets overflade kan den forøgede CO2-koncentration og temperaturstigninger føre til, at de store koralrev mister deres smukke farver og i sidste ende forsvinder. Koralrevene er med til at sikre øernes kyster, men hvis de forsvinder, vil det have en negativ virkning på livet i havet samtidig med, at en del af verdens skønhed og naturlige mangfoldighed vil forsvinde for evigt. PFA Pension er partner med 100 Places to Remember PFA ønsker at være med til at belyse en række af de klima- og energiudfordringer, der optager mange over hele verden lige nu. Når vi investerer kundernes penge, har det betydning over landegrænserne. Da vi underskrev FN s principper for ansvarlige investeringer, også kaldet UN PRI, tog vi et vigtigt skridt på vejen for at sikre, at hensyn til miljø og klima indgår, når kundernes pensionsmidler investeres.

4 Årsrapport 2008 PFA Pension Brug livet!

Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Femårsoversigt... 6 2008 i korte træk et år i finanskrisens tegn... 7 Investeringer positivt afkast i et svært marked... 12 Sundhed og forebyggelse en offensiv strategi... 22 Salg af firmapension et marked under forandring... 24 Rådgivning årlig kontakt med mere end 350.000 kunder... 25 Indbetalinger på 14,5 mia. kroner... 30 Effektiv administration service leveret til kunderne...32 CSR forretningsdrevet samfundsansvar... 34 Kapitalstyrke og solvens... 37 Omkostninger lave omkostninger giver værdi... 42 Hensættelser og årets resultat... 44 Koncernstruktur... 46 Forventningerne til 2009... 47 Påtegninger... 50 Regnskab Resultatopgørelse... 53 Balance... 54 Egenkapitalopgørelse og kapitalforhold... 56 Noter, herunder anvendt regnskabspraksis...57 Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv... 76 Ledende medarbejdere... 77 ÅRSRAPPORT 2008 PFA PENSION 5

Femårsoversigt Hovedtal (mio. kr.) 2004 2005 2006 2007 2008 Resultatopgørelse Præmier 10.670 11.569 12.955 14.182 14.483 Forsikringsydelser -7.814-8.134-10.584-11.565-12.388 Investeringsafkast 17.361 25.640 6.414 2.037 3.506 Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt -721-781 -787-818 -914 Resultat af genforsikring -56 70-41 22 14 Forsikringsteknisk resultat 190-352 54 197-13 Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring -76-76 -7-175 -106 Årets resultat 324 0 120-212 -15 Balance Hensættelser til forsikringsog investeringskontrakter, i alt 173.669 198.265 205.344 208.980 213.511 Egenkapital, i alt 4.324 4.324 4.433 4.211 4.186 KundeKapital 7.342 8.636 9.305 9.769 10.075 Basiskapital 11.706 12.212 13.114 12.700 12.980 Aktiver, i alt 181.364 206.435 213.434 215.410 219.478 Nøgletal 2004 2005 2006 2007 2008 Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat 10,9 % 14,2 % 3,1 % 0,9 % 2,5 % Afkast før pensionsafkastskat af egenkapital og KundeKapital - - 3,5 % 1,1 % 2,3 % Afkast før pensionsafkastskat af kundemidler 10,9 % 14,2 % 3,1 % 0,9 % 2,5 % Afkast efter pensionsafkastskat 9,4 % 12,3 % 2,7 % 0,8 % 2,1 % Kundernes omkostnings- og resultatnøgletal 1) Omkostningsprocent af præmier 6,5 % 6,4 % 4,2 % 3,9 % 4,1 % Omkostningsprocent af hensættelser 0,48 % 0,48 % 0,33 % 0,32 % 0,33 % Omkostninger pr. forsikret 1.200 kr. 1.253 kr. 896 kr. 894 kr. 942 kr. Omkostningsresultat -0,14 % -0,15 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % Forsikringsrisikoresultat -0,11 % 0,24 % 0,00 % 0,00 % 0,23 % Selskabets omkostnings- og resultatnøgletal Omkostningsprocent af præmier 6,7 % 6,7 % 6,1 % 5,8 % 6,3 % Omkostningsprocent af hensættelser 0,49 % 0,50 % 0,48 % 0,47 % 0,50 % Omkostninger pr. forsikret 1.239 kr. 1.315 kr. 1.298 kr. 1.322 kr. 1.434 kr. Omkostningsresultat -0,15 % -0,18 % -0,15 % -0,15 % -0,16 % Forsikringsrisikoresultat -0,10 % 0,24 % -0,08 % -0,05 % 0,22 % Konsolideringsnøgletal Bonusgrad 3,8 % 6,1 % 8,2 % 7,1 % 0,9 % Kundekapitalgrad 5,0 % 5,5 % 5,6 % 5,6 % 5,5 % Ejerkapitalgrad 4,1 % 3,9 % 3,8 % 2,9 % 2,8 % Overdækningsgrad 3,0 % 2,7 % 3,1 % 3,1 % 2,6 % Solvensdækning 163 % 154 % 163 % 175 % 159 % Forrentningsnøgletal Egenkapitalforrentning før skat 11,8 % 4,3 % 4,5 % 1,7 % -0,5 % Egenkapitalforrentning efter skat 7,8 % 0,0 % 2,7 % -4,9 % -0,4 % Forrentning af kundernes midler ekskl. KundeKapital efter omkostninger før skat 2) 9,9 % 14,5 % 2,5 % 0,4 % 2,2 % Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat 6,4 % 6,4 % 7,1 % 8,2 % 9,3 % Forrentning af KundeKapital før skat 17,2 % 17,6 % 4,6 % 1,6 % -0,5 % Forrentning af kundernes midler inkl. KundeKapital efter omkostninger før skat 2) 10,2 % 14,6 % 2,6 % 0,4 % 2,1 % 1) Kundernes omkostnings- og resultatnøgletal afspejler kundernes faktisk betalte omkostninger 2) Ændring af regnskabspraksis i 2005 er indregnet i forrentning af kundernes midler i dispositionsåret 6 Årsrapport 2008 PFA Pension

2008 i korte træk et år i finanskrisens tegn Finansmarkederne var i 2008 præget af enorm turbulens med kraftigt faldende aktiekurser, væsentlig udvidelse af kreditspænd, fastfrosne pengemarkeder, uset høj volatilitet på valutamarkederne samt accelererende fald i den økonomiske vækst. PFA Pension opnåede på trods heraf et positivt investeringsafkast på 3,5 mia. kroner før pensionsafkastskat i forhold til 2,0 mia. kroner i 2007. Det positive investeringsafkast skyldtes en meget tæt risikostyring i 2008, hvorved PFA nedbragte aktieandelen løbende og opnåede et meget positivt afkast på renteafdækningen. Det positive investeringsafkast medførte, at PFA endte året med en positiv bonusgrad på 0,9 pct. og et fald i bonusgrad, der formentlig er blandt de mindste i sektoren. De samlede kundereserver, omfattende kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser, udgjorde 17,3 mia. kroner ultimo 2008 mod 34,6 mia. kroner ultimo 2007. Årets resultat blev negativt med 15 mio. kroner, hvilket dog er en forbedring på 197 mio. kroner i forhold til 2007. Kunderne fik samlet tilskrevet 9,6 mia. kroner til depoterne i 2008 mod 7,8 mia. kroner i 2007. Depotrenten var 5,3 pct. før pensionsafkastskat i starten af året, men blev med virkning fra 1. februar 2008 øget til 6,5 pct. Den tiltagende uro på finansmarkederne førte til en nedsættelse til 5,3 pct. igen pr. 1. december 2008. Kunder, der indbetalte til KundeKapital, fik også i 2008 et afkast på 20 pct. før pensionsafkastskat. Kunder i markedsrente opnåede meget varierende afkast i 2008 afhængig af produktvalg. Fra mindre positive afkast til negative afkast, typisk mellem 10 og 20 pct. Kunderne indbetalte i alt 14,5 mia. kroner i 2008 eller ca. 300 mio. kroner mere end i 2007. En vækst på 2,1 pct. De løbende indbetalinger voksede med 3,6 pct. Basiskapitalen udgjorde 13,0 mia. kroner i slutningen af 2008 mod 12,7 mia. kroner i 2007. Af basiskapitalen udgør KundeKapital 10,1 mia. kroner. En stigning på 300 mio. kroner i forhold til 2007. PFA Pensions solvens viste en dækning på 159 pct. ultimo 2008 mod 175 pct. i 2007. Investeringsresultater PFA Pension kom godt igennem et af de vanskeligste finansår nogensinde. Et samlet investeringsafkast på 3,5 mia. kroner eller 2,8 pct. Det er 2,1 pct.-point bedre end benchmark. Det gode resultat blev skabt ved at nedbringe risikofyldte aktiver i løbet af året fra 29 pct. til 13 pct. Risikofyldte aktiver omfatter aktier, kreditobligationer samt unoterede investeringer. Endvidere har PFA s renteafdækning haft en stor positiv indflydelse på investeringsresultatet. Udenlandske aktier gav et merafkast på 8,5 pct. Det skyldtes god timing og ordentlig forvaltning. En del af aktierisikoen blev løbende afdækket via aktiederivater. Det gav et afkast på 2,3 mia. kroner. Men de kraftigt faldende aktiekurser medførte alt i alt et tab på 16,6 mia. kroner. Til gengæld lykkedes vi med at opnå et samlet afkast på ca. 21 mia. kroner på rentemarkederne. Investeringsresultatet udmøntede sig i en forrentning af kundemidler på 2,5 pct. for 2008. Set over en længere periode har PFA også opnået særdeles tilfredsstillende investeringsafkast. Forrentningen af kundemidler udgjorde således for de seneste fem år 35 pct., svarende til 7 pct. i gennemsnit om året. I forhold til de nærmeste Årsrapport 2008 PFA Pension 7

konkurrenter er det markant bedre. Her er femårs-tallet omkring 29 pct., svarende til en årlig forrentning på 5,9 pct. Kunderesultater Kunder, som sparede op i det traditionelle pensionsprodukt med gennemsnitsrente, fik det bedste afkast i 2008. Set over hele året 6,3 pct. før pensionsafkastskat. Hertil kommer ekstrarenten til kunder, som indbetalte til KundeKapital. De fik 20 pct. før pensionsafkastskat igen i 2008. De fleste kunder med markedsrente har valgt produktet PFA DitValg. Et livscyklusprodukt, hvor aktieandelen tilpasses efterhånden, som pensioneringen kommer tættere på. I PFA DitValg 5-7 blev afkastet mellem plus 2 pct. og minus 29 pct. PFA bedst på unit link Trods finanskrisen var der positive afkast at hente på obligationsmarkedet, og det er også her, vi finder de fonde og puljer, der klarede sig bedst. Med et afkast på ca. 12 pct. før skat var PFA Udenlandske Obligationer årets helt store vinder i 2008. Ingen anden pulje eller fond, som PFA udbød via PFA Invest og PFA Unit Link, kom i nærheden af dette tocifrede positive afkast. Også i forhold til benchmark, som er lignende porteføljer hos andre finansielle aktører, har PFA Udenlandske Obligationer klaret sig flot. PFA valgte allerede i begyndelsen af 2008 en defensiv obligationsstrategi, hvor der kun blev investeret i traditionelle obligationsprodukter og ikke i strukturerede obligationer. Det kom især PFA Udenlandske Obligationer til gode. Resultater som dette lå bag analysebureauet Morningsstars kåring af PFA Pension, som det pensionsselskab der samlet set klarede sig bedst, når man sammenligner afkast i selskabernes Unit Linkudbud i 2008. Indsatsen inden for sundhedsfremme og forebyggelse, åbenhed og gennemsigtighed, finansforhold, traditionel pensionsrådgivning, behandling af skader, nedbringelse af sygdomsforløb, tværfaglig behandling samt seniorrådgivning blev øget betydeligt i 2008. Dette skete på forskellig vis. Først og fremmest via PFA s kundecenter. Her var der mere end en kvart million kontakter i løbet af året. Tilgængeligheden var høj og kundetilfredsheden helt i top. Møder med pensionskunderne samt møder med virksomheder og organisationer udgjorde op mod 50.000 i 2008. Men også de elektroniske nyhedsbreve, moderniseret hjemmeside og forbedrede pensionsoversigter var vigtige redskaber i rådgivning af, information til og kommunikation med kunderne. Leveret service til kunderne I 2008 blev effektiviteten i administration og udbetaling øget betydeligt. Kunderne kvitterede med en voksende kundetilfredshed. Aktivitet og omkostninger Selv om aktiviteten inden for en lang række områder steg, var væksten i kundeindbetalinger afdæmpet. Indbetalingerne var 14,5 mia. kroner, hvilket var 2,1 pct. højere end året før. I forhold til den budgetterede vækst på 6-8 pct. og i forhold til øvrige aktører i markedet var det opnåede resultat ikke tilfredsstillende. På den anden side har markante vækstrater andre steder i den finansielle sektor vist betydelige risici. De forsikringsmæssige driftsomkostninger steg med 96 mio. kroner. Heraf vedrørte 15 mio. kroner omkostninger i forbindelse med betaling af kompensation til kunderne for bortfald af afgiftsfritagelsen for blandt andet afkast af indeksobligationer. Reguleret herfor udgjorde stigningen knap 10 pct. Rådgivning til kunderne Rådgivning til beslutningstagere og den enkelte medarbejder på virksomheder henholdsvis medlem i organisationer var også i 2008 en kernesten i PFA s virke. Den manglende symmetri mellem indbetalinger og omkostninger medførte, at PFA i starten af 2009 foretog en række tiltag for at nedbringe omkostningsbasen af hensyn til kundernes værdiskabelse. 8 Årsrapport 2008 PFA Pension

Kursværn indført og fjernet igen Som følge af den finansielle uro blev det kollektive bonuspotentiale opbrugt i løbet af 2008. Derfor indførte PFA Pension midlertidigt et kursværn, som er et fradrag for de kunder, der vælger at forlade gennemsnitsrentemiljøet grundet tilbagekøb eller overførsel. Ved udgangen af 2008 er det kollektive bonuspotentiale dog genoprettet som følge af den forsigtige investeringspolitik, og PFA kunne som første selskab med kursværn fjerne det igen. Teknologi og innovation PFA arbejdede løbende med udvikling af nye ideer, koncepter og ydelser alle med udgangspunkt i at møde kundernes behov og krav. Inden for PFA s investering i ny teknologi var forretningsaspektet også i fokus med ønske om, at kundeoplevelsen bliver optimal. Ny teknologi er forudsætningen for nye pensionsprodukter. Produkter, der er forståelige og gennemsigtige for den enkelte forbruger vel at mærke, og det er fremtidens pensionsprodukter. De traditionelle produkter er i deres iboende natur komplekse. Dermed er der klare grænser for dekomponeringen, hvilket er ensbetydende med mindre gennemsigtighed. PFA introducerer i 1. halvår 2009 det nye pensionsprodukt PFA Plus. Produktet vil blive driftet på et nyt teknologisystem ved navn Liv.Net. Investeringen foretages af PFA IT Services A/S, og udviklingsarbejdet sker sammen med Edlund A/S. øge gennemsigtighed og åbenhed i pensionsforhold. Allerede for tre år siden var PFA først med at introducere information til hver enkelt pensionsopsparer om, hvordan markedsafkast bliver til depotrente. PFA har i 2008 indarbejdet en online omkostningsmåler på depotniveau. Som et nyt initiativ kan den enkelte pensionsopsparer i årsoversigten for 2008 også se årlige omkostninger i kroner (ÅOK) og årlige omkostninger i procent (ÅOP). Medarbejdere Der er en stærk sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel, arbejdsglæde og engagement og virksomhedens performance. Den årlige undersøgelse af medarbejderengagement gav igen i 2008 en høj score. PFA har på tre år taget et stort spring fremad. Og ligger placeret langt over gennemsnittet for danske arbejdspladser. De konkrete resultater er faldende sygefravær og lavere personaleomsætning. Samfundsansvar Klima og miljøhensyn, overtrædelser af basale menneskerettigheder, konflikter, recession og korruption samt demografiske forandringer er globale udfordringer, som vedrører alle. Det er PFA s holdning, at vi kun kan imødegå de globale udfordringer, hvis vi som virksomhed gør vores indflydelse gældende og udveksler ideer og viden med samfund og samarbejdspartnere. Det er i den erkendelse, at vi i PFA udvikler vores CSRtilgang. I starten af 2008 besluttede vi at stoppe udviklingsaktiviteter baseret på systemet AIA. Omkostningerne til disse investeringer blev fuldt afskrevet i 2008. Bortset fra investeringerne til det nye teknologisystem afholdes alle løbende itudgifter af PFA Pension. Så snart et system tages i anvendelse, betaler PFA Pension lejeudgifter til PFA IT Services A/S. Åbenhed og gennemsigtighed PFA har taget en lang række initiativer for at Kapitalstyrke Trods finanskrisen er PFA s basiskapital fortsat robust. Basiskapitalen udgjorde 13,0 mia. kroner ultimo 2008, hvilket var en vækst på 300 mio. kroner i forhold til ultimo 2007. Af basiskapitalen udgør KundeKapital 10,1 mia. kroner. KundeKapital er unik for PFA. Hermed sikrer vi, at kunderne får størst mulig andel af værdiskabelsen. Og dermed får kundeejerskabet en reel betydning. Årsrapport 2008 PFA Pension 9

Komodo Island Komodo Island, Indonesien (8 33 59.21 S, 119 34 42.13 E) 100 Places 2009

Investeringer positivt afkast i et svært marked PFA Pension kom godt igennem et af de vanskeligste finansår nogensinde og opnåede et afkast af kundemidler på 2,8 pct. Det er 2,1 pct.-point bedre end benchmark. Det gode resultat på 2,8 pct. blev skabt ved at nedbringe risikofyldte aktiver i løbet af året fra 29 pct. til 13 pct. Risikofyldte aktiver omfatter aktier, kreditobligationer samt unoterede investeringer. Endvidere har PFA s renteafdækning haft en stor positiv indflydelse på investeringsresultatet. Afkastnøgletallet af kundernes midler, der beregnes efter omkostninger i forhold til kundeaktiverne, blev 2,5 pct. Set over en længere periode har PFA også opnået særdeles tilfredsstillende investeringsafkast. Aktier I et svært år præget af aktiekursfald og finanskrise outperformede PFA s aktieporteføljer. Det samlede afkast blev på minus 39,7 pct. eller 2,4 pct.-point bedre end benchmark. Årsagen til merafkastet skyldes en betydelig indtjening på afledte finansielle instrumenter, mens afkastet af en generel undervægt af aktier optræder i det samlede afkast på kundemidler. PFA s udenlandske og danske aktiebeholdning bidrog med merafkast på hhv. 8,5 pct.-point og minus 2,8 pct.- point. Aktieandelen var primo 2008 på 19,9 pct. Denne andel blev nedbragt i løbet af 1. kvartal til 15,0 pct., herefter skete der en kraftig reduktion i september/oktober måned til omkring 5 pct. Ultimo 2008 udgjorde aktieandelen 3,8 pct. Kraftige kursfald i emerging markets Det globale aktiemarked faldt med 39,3 pct. målt i danske kroner. På de udenlandske markeder var det specielt Emerging Markets, som oplevede de voldsomste fald med kursfald i Østeuropa og Kina på hhv. minus 67,9 pct. og minus 48,4 pct. Danske aktier faldt mere end verdensmarkedet I 2008 gav børsnoterede danske aktier et afkast på minus 48,0 pct., som målt i danske kroner svarer til en underperformance af både de europæiske aktier og verdensmarkedet med henholdsvis 4,1 pct.-point og 8,6 pct.-point. De store aktier målt ved OMXC-20 indekset faldt med 45,6 pct. mod et fald på 60,1 pct. for de danske små- og mellemstore aktier målt ved KFMXindekset. Aktiekurser: Globalt (i DKK inkl. udbytte) Januar = 100 105 95 85 75 65 55 45 Aktiekurser: Danmark (i DKK ekskl. udbytte) Januar = 100 105 95 85 75 65 55 45 35 Jan Mar Maj Jul Sep Nov 35 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Emerging US Verden Europa KAX KFMX OMXC-20 12 Årsrapport 2008 PFA Pension

Afkast af kundemidler 2008 PFA Pension Markedsværdi Andel Afkast Afkast Benchmark Ultimo, mia. kr Valutaafdækket Børsnoterede danske aktier 1,5 0,8% -50,8% -50,8% -48,0% Børsnoterede udenlandske aktier 5,7 3,0% -32,1% -30,8% -39,3% Aktier i alt 7,2 3,8% -40,6% -39,7% -42,1% Danske obligationer 77,5 40,3% 6,6% 6,6% 7,4% Indeksobligationer 16,3 8,5% 6,2% 6,2% 5,0% Udenlandske obligationer 62,0 32,2% 0,2% 0,3% 0,3% Obligationer i alt 155,8 81,0% 3,8% 3,9% 3,9% Unoterede investeringer 5,7 3,0% -11,6% -11,9% - Grunde og bygninger 8,9 4,6% -3,7% -3,7% - Andre finansielle investeringsaktiver 14,7 7,6% 182,6% 153,2% - Kundemidler i alt 192,3 100,0% 2,8% 2,8% 0,7% For afkast valutaafdækket indgår resultat af valutaafdækning i aktie eller obligationsafkast. for afkast indgår valutaafdækning under andre finansielle investeringsaktiver. Obligationer og valuta præget af historisk store udsving 2008 blev et år præget af historiske begivenheder i form af ekstremt lave renter, høje kreditspænd samt høj volatilitet. Valutamarkederne var således præget af en hidtil uset volatilitet med daglige kursbevægelser på 10 pct. mellem hovedvalutaer. Mange forskellige pengepolitiske tiltag blev taget i anvendelse i bestræbelserne på at undgå deflationære tendenser, og ved årets udgang var de ledende amerikanske renter tæt på 0. De længere løbende renter er ligeledes faldet markant, men ikke i helt samme omfang som de korte renter, og kurverne er på vej mod en normalisering. I Eurozonen har behovet for lang rentefølsomhed fra liv- og pensionssektoren trukket de helt lange swaprenter endnu længere ned, således at renteforskellen til statsobligationer er tæt på 0, hvilket sjældent er set. 2008 vil ikke mindst blive husket som året, hvor kreditspændet merrenten på obligationer med kreditrisiko i forhold til statsobligationer blev forøget til niveauer, som afspejler forventnin- 10-årig statsobligationsrente (i pct.) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Kreditspænd på kreditobligationer i USA (i basispoint) 2800 2400 2000 1600 1200 800 400 0 Jan Mar Maj Jul Sep Nov US Tyskland Højtratede High Yield Årsrapport 2008 PFA Pension 13

Renteudvikling, 10-årig statsobligation (i pct.) 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Udviklingen i renteforskellen mellem Danmark og Tyskland, 10-årig statsobl. 0,75 0,65 0,55 0,45 0,35 0,25 0,15 2,0 Jan Mar Maj Jul Sep Nov 0,05 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Danmark Tyskland ger om tocifrede konkursrater i de lavest ratede kreditobligationer. Kreditspændet på High Yield obligationer er udvidet markant. Kreditkrisen har ligeledes sat sine tydelige spor i prisen på højtratede kreditobligationer om end ikke i tilnærmelsesvis samme omfang, idet kreditspændet på højtratede kreditobligationer er udvidet med ca. 3,4 pct.-point til 5 pct. Danske renter og i særdeleshed danske realkreditobligationer blev også hårdt ramt i 2008. Investorer solgte i stor stil statsobligationer og i særdeleshed realkreditobligationer, og merrenten i forhold til tyske renter blev kraftigt forøget. Merrenten på statsobligationer med 10-årig løbetid kom helt ud i 0,7 pct.-point, mens merrenten på toneangivende danske realkreditobligationer gik ud med yderligere 1 pct.-point. Hertil kom et stærkt pres på kronen, som medførte, at Nationalbanken hævede de danske renter. Men en fornuftig redningspakke for finanssektoren kombineret med lempeligere opgørelsesmæssige regler for liv- og pensionssektoren vendte udviklingen. Valutakurser Også for valutamarkederne bød 2008 på ekstraordinært store bevægelser. Året blev indledt med en massiv USD svækkelse i takt med, at det blev klart, at den amerikanske økonomi ikke var i stand til at ride stormen fra subprime-tumulten i 2007 af. Henover sommeren blev det endnu mere tydeligt, at de amerikanske vanskeligheder ikke alene var lokale, men ville få stor afsmittende effekt på resten af verdensøkonomien. Dette ledte til kraftig risikoreduktion og tvunget frasalg, som for valutamarkederne betød stærkere USD og endnu stærkere JPY. Således endte USD og JPY med en styrkelse på henholdsvis 4 pct. og 22 pct. for året. GBP endte som Europas store taber navnlig på grund af et britisk boligmarked under hårdt pres. Obligations benchmark 2008 6 % Danske Statsobligationer 27 % Danske Realkreditobligationer Indeksobligationer Udenlandske Statsobligationer Investment Grade Obligationer High Yield Obligationer Emerging Markets Obligationer 6 % 6 % 11 % 11 % 33 % 14 Årsrapport 2008 PFA Pension

Obligationsafkast PFA s obligationsporteføljer kom stærkt igennem 2008 med et obligationsafkast på 3,9 pct. PFA valgte allerede primo 2008 en defensiv strategi i kreditobligationer, hvilket indebar, at vi udelukkende har investeret i traditionelle obligationsprodukter og ikke i strukturerede obligationer. PFA har i det forgangne år haft et meget stort afkast på sin renteafdækningsportefølje. Afkastet afspejler i høj grad de stærkt faldende renter, men skyldes også i høj grad eksponering til stigende volatilitet, som er illustreret for længereløbende renteoptioner nedenfor. Alternative investeringer Alternative investeringer fik i 2008 et afkast på minus 11,9 pct. Ved årets udgang udgjorde investerede midler på dette område 5,4 mia. kr. efter at være steget med 1,0 mia. kr. i løbet af året. Endvidere er der ved årets udgang givet tilsagn om at ville investere yderligere 5,3 mia. kr. i Private Equity og Infrastruktur fonde samt i en Loan Fund. Hedge fonde Investeringer i hedge fonde gav et negativt afkast på 34,6 pct. i lokal valuta. Porteføljen af direkte investeringer var negativt berørt af problemerne i kreditmarkederne. Derimod havde de store kursfald på de forskellige aktiemarkeder meget lille indflydelse på afkastet i denne del af porteføljen. PFA har iværksat en omfattede strategisk og strukturel omlægning af investeringer i hedge fonde. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2009. Infrastruktur Investeringer i Infrastruktur fonde følte også effekten af udviklingen på de noterede aktiemarkeder, og det samlede afkast blev minus 9,4 pct. I overensstemmelse med vores forventninger har udviklingen i den globale økonomi (endnu) ikke påvirket investeringernes indtjeningsevne væsentligt, men reglerne om Fair Market Value har medført nedskrivninger af værdien af selskaber i porteføljen. Ved årets udgang har PFA investeret 1,6 mia. kr. i Infrastrukturfonde og har afgivet tilsagn om yderligere 1,9 mia. kr. Private Equity Private Equity investeringerne gav i 2008 et afkast på 0,4 pct. Sidste kvartal i 2008 medførte en række nedskrivninger, idet fondenes værdifastsættelse af investeringerne blev påvirket af udviklingen på aktiemarkederne. Ejendomme PFA s ejendomsinvesteringer for hele koncernen udgør 12,2 mia. kroner. Afkastet for 2008 er på minus 168 mio. kr., svarende til et afkast på minus 1,2 pct. Dette afkast indeholder ejendomsfonde, som er placeret under unoterede aktier i regnskabet. Erhvervsejendomsmarkedet i Danmark var i 2008 præget af den globale finansielle krise, der bl.a. har medført færre finansieringsmuligheder og stigende finansieringsomkostninger. Investeringsmarkedet for erhvervsejendomme var i 2008 således præget af en negativ udvikling med forholdsvis få handler og har, set under et, medført stigende krav til startafkastet i 2008 i forhold til 2007. Blandt de større europæiske ejendomsmarkeder har især investeringsmarkedet for erhvervsejendomme i UK udviklet sig negativt. Udlejningsmarkedet i Danmark er generelt præget af stigende tomgang, der på landsplan ved indgangen til 1. kvartal 2009 udgjorde 5,3 pct. for kontorlejemål. Driften af PFA s danske erhvervsejendomme er i 2008 forløbet i overensstemmelse med forventningerne, og det er lykkedes at opnå en øget udlejningsprocent for danske erhvervsejendomme på hele 98 pct. mod 95 pct. sidste år. I udlandet er driften af koncernens Årsrapport 2008 PFA Pension 15

USA: Spænd mellem 3 mdr. sikrede- og usikrede pengemarkedsrenter (Procent-point) 4,2 3,6 3,0 2,4 1,8 To franske hedgefonde bryder sammen. Sachsen LB (DEU) går konkurs, IKB (DEU) behøver statsstøtte Bear Stearns overtages af JP Morgan USA Nøgletal skuffer massivt Finanskrisen topper Lehman Brothers går konkurs bail out nægtet Aktuel udvikling: Langsom forbedring, men hvornår ser vi igen normale tilstande? 1,2 0,6 0,0 Sep 06 Dec 06 Mar 07 Jun 07 Sep 07 Dec 07 Mar 08 Jun 08 Sep 08 Dec 08 Mar 09 Jun 09 ejendomme ligeledes forløbet som forventet, og udlejningsprocenten for koncernens udenlandske direkte ejede ejendomme ultimo 2008 var godt 97 pct. mod knap 97 pct. ultimo 2007. hvor selv store velrenommerede internationale banker ophørte med at låne til hinanden, og hvor den almindelige forbruger oplevede en voldsom opstramning af adgangen til lån. Årets nettoinvestering i ejendomme udgør 689 mio. kr. Nettoinvesteringerne vedrører primært køb af Nørre Voldgade 68, København K og overtagelse af ejendommen på Lautrupsgade 13-15, København Ø samt yderligere kapitalindskud i ejendomsfonde. Finanskrisen forløb Finanskrisen, som ramte de finansielle markeder i august 2007, udviklede sig i løbet af 2008 til den værste krise for det finansielle system siden den store depression i 30 erne. Globale aktiekurser faldt med mere end 50 pct. fra toppen i 2007. På obligationsmarkedet steg renteforskellen mellem statsobligationer og kreditobligationer voldsomt. En række store internationale finansielle huse, i specielt USA, gik konkurs. Andre blev overtaget til rene discountpriser, og endelig overlevede nogle kun på grund af intervention fra offentlige myndigheder. Med kollapset af den amerikanske investeringsbank, Lehman Brothers, blev en regulær kredit- og likviditetsklemme en realitet, Året sluttede med en relativ høj forskel i den rente, som bankerne har adgang til i Nationalbanken, og den der er mellem bankerne indbyrdes. Det begrænser likviditeten i samfundet. Den store recession Konsekvensen i form af den værste nedtur for den globale økonomi i mere end en generation lod ikke vente på sig. En række lande blev tvunget til at henvende sig til den Internationale Valuta Fond for hjælp. Den økonomiske fremgang i Europa fra første halvår 2008 blev vendt til nedgang, og i USA gav de finanspolitiske lempelser fra midten af året ikke den kick-start af økonomien, man havde håbet på. Den største og skarpeste nedgang i den økonomiske aktivitet blev set uden for OECD i lande som Rusland og Kina. International handel blev specielt hårdt ramt. I slutningen af 2008 var de store sydøstasiatiske landes eksport faldet med mellem 20-50 pct. i forhold til niveauet i første halvdel af 2008. Den store recession i den globale økonomi var dermed en realitet. 16 Årsrapport 2008 PFA Pension

Trussel om nedsmeltning af det finansielle system Finanskrisen afslørede et yderst skrøbeligt finansielt system. En decideret nedsmeltning af hele det finansielle system blev kun undgået gennem yderst aggressive tiltag fra regeringer og centralbanker. Der har således formodentlig været tale om en kreditboble i specielt USA men også i andre lande, der medførte overdreven långivning inden for mange områder, lige fra forbrugslån til huslån, billån, kreditkortudlån, realkreditudlån etc. Denne långivning blev gjort mulig ved at pakke disse lån og sælge dem som finansielle derivater til institutionelle investorer verden over. En samtidig liberalisering af det finansielle system gjorde det muligt at opbygge finansielle institutioner i et såkaldt skyggebanksystem. I USA sænkede centralbanken hastigt de ledende pengepolitiske renter, så de ved udgangen af 2008 var så tæt på 0 pct. som muligt. I Europa fik finanskrisen den Europæiske Centralbank til at ændre kurs og sænke renterne, så den ledende pengepolitiske rente ved årets udgang var på 2,5 pct. Problemet er blot, at effekten af traditionel pengepolitik er stærkt forringet som følge af fastfrosne finansmarkeder og banker, der ikke længere yder lån til sunde projekter. Centralbankerne har derfor taget flere yderst utraditionelle og aggressive metoder i anvendelse, der prøver at gå udenom det traditionelle finansielle system og direkte hjælpe forbrugere og virksomheder. Finans- og pengepolitiske lempelser I takt med de stadig forværrede økonomiske udsigter er finanspolitikken i stadig stigende grad blevet bragt i anvendelse. I USA forsøger den nyvalgte præsident Obama således at kickstarte økonomien gennem en større finanspolitisk pakke, der løber over to år. I Europa er der også lempelser af finanspolitikken dog mest i England, hvor momsen i slutningen af 2008 blev sænket for at øge detailhandlen og formindske det økonomiske tilbageslag. I Kina er finanspolitikken også blevet lempet ganske betragteligt. Likviditetspyramiden Skyggebanksystemet førte til en voldsom forøgelse af disse derivater, og dermed blev en ganske ustabil situation skabt. Dette har vi forsøgt illustreret med den såkaldte omvendte likviditetspyramide. Vi er nu vidne til en afvikling af disse institutioner, som lignede banker, da de lånte korte likvide penge og investerede i illikvide papirer med lang løbetid. Samtidig gearedes de oprindelige penge rigtigt mange gange. Konsekvensen er afvikling af dele af den øverste sektion af likviditetspyramiden og dermed afviklingen af dele af verdenshistoriens største kreditboble. Dette har ført til store problemer i mange banker, herunder danske, der nu er afhængig af kapitaltilførsel fra offentlige myndigheder. Likviditetspyramiden Skyggebanksystemet Den udløsende begivenhed for finanskrisen var et kollaps i de amerikanske ejendomspriser, men desværre var det ikke den eneste årsag til krisen. Derivater 9700 % x Verdens BNP Realkreditlån, etc. 1400 % x Verdens BNP Banklån 80 % x Verdens BNP Centralbankpenge 7 % x Verdens BNP Årsrapport 2008 PFA Pension 17

Trussel om deflation Problemernes størrelse gør, at det stadig er usikkert, hvorvidt de mange økonomiske tiltag vil være nok til at vende den økonomiske udvikling til det positive. Risikoen er således, at den økonomiske nedtur vil udvikle sig til en dødelig kombination af økonomisk stagnation og vedvarende faldende priser - deflation. Nedgangen i den økonomiske vækst sker således i alle egne af verden og vil medføre et ikke ubetragteligt pres på virksomhederne og lønudviklingen i den udviklede del af verden, samtidig med at arbejdsløsheden er stigende. I kombination med kraftige fald i råvarepriserne vil dette betyde faldende forbrugerpriser og øge bekymringen for deflation. Deflation er yderst farligt, da det kan medføre en likviditetsfælde, idet nominelle renter ikke kan falde til under nul, hvilket udhuler effekten af de pengepolitiske lempelser. Behersket optimisme PFA forventer dog, at kombinationen af de massive penge- og finanspolitiske lempelser lige netop vil være tilstrækkelig til at undgå et sådant negativt scenario. På den anden side er det også vores vurdering, at den fremtidige vækst i en årrække vil være yderst moderat og negativt påvirket af, at specielt de amerikanske forbrugere har behov for en længere periode med øget opsparing efter de seneste års lånefinansierede forbrug. Dette betyder, at det vil tage år, før den globale økonomiske vækst igen returnerer til de niveauer, vi ellers havde vænnet os til de seneste år. Hvad angår de finansielle markeder, er mange af disse dårligdomme allerede indregnet, og lykkes det at vende økonomien, er der udsigt til positive afkast for risikofyldte aktiver for 2009 som helhed. Men allerede inden der igen kommer gang i væksthjulene, står de pengepolitiske beslutningstagere foran betydelige udfordringer. Kommer der de første tegn på et fornyet om end moderat økonomisk opsving, vil der opstå en akut inflationsfare forårsaget af den nuværende ekstremt lempelige pengepolitik, især i USA. For at undgå, at en periode med faldende priser således bliver afløst af højinflation samt fornyede bobler på aktivmarkederne, må centralbankerne reagere yderst hurtigt og restriktivt, når et begyndende opadgående prispres viser sig. På den anden side af den nuværende krise tyder meget derfor på, at de økonomiske rammebetingelser vil præges af mærkbart højere renter og mere restriktiv adgang til likviditet sammenlignet med de seneste 10-15 år. Finanskrisen kom også til Danmark Dansk økonomi går ikke fri af den dybe recession, verden befinder sig i. De tidlige symptomer har været faldende ejendomspriser, og den gennemsnitlige BNP-vækst i 2008 har ligeledes været negativt. Banksektoren er i særdeleshed kommet i vanskeligheder. Fastfrysningen af de finansielle markeder nødvendiggjorde også i løbet af efteråret en dansk hjælpepakke til bankerne. Mistilliden til den danske finansielle sektor resulterede i et akut pres mod den danske krone, og Nationalbanken så sig nødsaget til at udvide rentespændet til Euroland i 2008. Danske boligejere fik ikke fuld gavn af de pengepolitiske lempelser fra ECB s side, hvilket har presset de private husholdninger, som i forvejen er kendetegnet ved en ekstrem høj gearing. Med udsigt til en stigende ledighedskurve og fortsat kraftige prisfald på ejendomsmarkedet er der for alvor sat en stopper for de seneste års forbrugsfest. Samtidigt er Danmarks eksportafhængighed blevet en klods om benet i lyset af en verdensøkonomi i dyb krise. Såvel indenlandsk som udenlandsk efterspørgsel rammes derfor med fuld kraft af finanskrisen og dens udløbere, hvilket vil sætte sit tydelige aftryk på dansk vækst i 2009. 18 Årsrapport 2008 PFA Pension

Årsrapport 2008 PFA Pension 19