Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være dejligt at slippe for snot, feber og generel utilpashed, vågne nætter og det der er værre. Vi smittes imidlertid alle af både virus og bakterier. Bakterier findes naturligt på vores kroppe i f.eks. næsen, halsen, hud, mund, tarm og i eventuelle sår. De fleste bakterier er uskadelige, andre er årsager til sygdomme, hvis de kommer ind det forkerte sted i kroppen (kilde nr. 2). Mangelfuld hygiejne er hvert år skyld i 1 million sygedage om året. Småbørn er ekstra hårdt ramt af sygdomme. De har i gennemsnit 6-8 infektionssygdomme om året. Det svarer til 80 sygedage om året for hvert enkelt barn. Undersøgelser viser, at bedre hygiejne reducerer sygdomsfrekvensen med en tredjedel (kilde nr. 2). Det er de voksnes ansvar at beskytte børn mod infektioner. Børn med astma, allergi, for tidligt fødte børn og børn med fysiske og psykiske handicap er særligt følsomme overfor virus og bakterier. Smittekilder: I langt de fleste tilfældes spredes sygdomme fra et menneske til et andet. For at nedsætte antallet af smittekilder bør syge børn og personale ikke være i dagplejen eller institutionerne. Smitteveje: De almindelige smitteveje omfatter følgende. Direkte smitte smitte ved berøring mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne Indirekte smitte smitte ved berøring af genstande som f.eks. legetøj og sutter Luftbåren smitte smitte ved f.eks. hoste, nys, spyt og støv Fødevarebåren smitte smitte via madvarer (kilde nr. 1) 27.05.13 Sundhedsplejerskerne tværfagligt team/lr Side 1
Det er anerkendt, at der er en sammenhæng mellem hygiejne og den akutte sygelighed hos børn og voksne. Bliver snavs og mikroorganismer ikke fjernet, kan dette påvirke børnenes sundhed i større eller mindre grad. De yngste børns akutte sygelighed i daginstitutionerne er høj sammenlignet med sygeligheden i dagpleje og børn der passes hjemme. Men sygeligheden kan reduceres betydeligt ved at udvikle og fastholde en række hygiejne rutiner i daginstitutionens hverdag. Rutiner der har til hensigt at fremme sundhed og forebygge sygdomme. 90 % af smitsomme sygdomme smitter gennem hænderne. God håndhygiejne afbryder smittevejene, og er dermed den vigtigste faktor for at forhindre spredningen af smitsomme sygdomme. Det er derfor tankevækkende, at kun hver anden dansker vasker sine hænder korrekt. Håndhygiejne er den vigtigste metode til at reducere smittespredning og akut sygelighed i daginstitutionerne. Det er derfor af stor sundhedsmæssig betydning at børn og voksne tilegner sig de teknikker der er knyttet til håndhygiejne. Forældre og personale er rollemodeller for børnene. Man kan forebygge infektioner ved at vaske hænder (kilde nr. 4). Håndhygiejne for børn består af vand og sæbe. Håndvask for voksne består af håndvask eller hånddesinfektion efterfulgt af hud pleje. Formålet med håndhygiejne er at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at ændre på den naturlige flora. Hvornår skal man vaske hænder? 27.05.13 sundhedsplejerskerne tværfagligt team/lr Side 2
Når hænderne er snavsede Før spisning eller madlavning Efter bleskift og toiletbesøg Efter håndtering af snavset vasketøj Efter næse pudsning (kilde nr. 1) Korrekt håndhygiejne: Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd og kunstige negle. Det er veldokumenteret, at smykker samler store mængder af bakterier og virus. Håndvask indledes med at hænderne gøres våde i lunkent vand. Herefter fordeles den flydende sæbe. Hænderne vaskes i mindst 15 sekunder (se side 101 i Sundhedsstyrelsens Hygiejne i daginstitutionerne). Det handler om at gnide, så alle flader bliver vasket, også mellem fingrene. Husk tommelfinger og i revner og sprækker. Hænderne skylles omhyggeligt i rindende lunken vand for at fjerne sæberester. Hænderne tørres gerne i et engangshåndklæde af papir eller bomuld, som også bruges til at lukke vandhanen med. Til slut plejes huden med egnet/uparfumeret hudplejemiddel (kilde nr. 1). Håndhygiejne i naturen: Børnenes hænder rengøres med våde/opvredne engangsvaskeklude som medbringes i plastpose. Herefter tørres efter med engangshåndklæde. Personalet anvender hånddesinfektion. Vær dog opmærksom på, at dette kun virker effektivt på rengjorte hænder (kilde nr. 1). Brug af engangshandsker: Ved urin, afføring og blod. 27.05.13 sundhedsplejerskerne tværfagligt team/lr Side 3
Opkast. Snot og betændelse. Sår der væsker. Obs. brug af engangshandsker skal altid efterfølges af håndvask og hudpleje (kilde nr. 1). Hvornår skal man bruge hånddesinfektionsmiddel/håndsprit? Hvis det ikke er muligt at vaske hænder. Eller ved ophobning af infektioner (kilde nr. 1) (Til hånddesinfektion bruges håndsprit 70-85 % etahnol tilsat glycerol) Puslepladsen: Puslemadrassen skal beklædes med voksdug. Brug af engangsunderlag, så barnet ikke er i direkte kontakt til voksdugen. Puslemadrassen desinficeres med ethanol 70-85 % (uden glycerol) rutinemæssigt efter hvert bleskift for at undgå smittespredning. Puslemadras og puslebord afvaskes desuden mindst to gange dagligt med universalt rengøringsmiddel (kilde nr. 1). Legetøj: Rengøres med engangsklude tilsat rengøringsmiddel, når det er synligt snavset. I øvrigt rengøres legetøjet ved en rast rutine mindst en gang månedligt. Småt legetøj af plastik lægges i en pose af stof og vaskes i vaskemaskinen ved 40 grader (kilde nr. 1). Rengøring af institutionen: Det bedste tidspunkt for rengøring af institutionen er, når den har stået ubenyttet hen i 6-8 timer (kilde nr. 1, s. 77) Temperaturforhold: 20 til 22 grader om vinteren 23 til 26 grader om sommeren (kilde nr.1) I institutioner uden mekanisk ventilation er udluftning vigtig. Sørg derfor for at lufte regelmæssigt ud. Et godt indeklima er vigtigt for at alle i dagplejen og institutionen er veltilpasse. Grundig udluftning af alle opholdslokaler foretages mindst hver anden time af 5 til 10 minutters varighed. 27.05.13 sundhedsplejerskerne tværfagligt team/lr Side 4
Håber dette har været til inspiration. Det skal nemlig gerne være nemt at gøre det hygiejnisk rigtige til gavn for både børn og voksne. Kildeangivelse: 1. Hygiejne i daginstitutioner, anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn indenfor hygiejne, miljø og sikkerhed. Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2009. 2. Ren og rask. Få enkle tips til bedre hygiejne og færre sygedage. CD fra Dettol og Rådet for bedre hygiejne. 3. Metoder til forbedring af håndhygiejne i dagtilbud. Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2007. 4. Sundhedsplejersken.dk 5. Fotos: Lena Rønsholdt 27.05.13 sundhedsplejerskerne tværfagligt team/lr Side 5