pwc Produktionsskolen i Viborg Kommune under etablering Resultatbudget for de 4 første driftsår 16. september 2013

Produktionsskolen i Viborg Kommune under etablering Resultatbudget for de 4 første driftsår 16. september 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspar tner selskab, CVR-nr. 337712 Resenvej 81, Postboks 19, 7800 Skive T: 9615 4900, F: 9615 4990,.dk

Indholdsfortegnelse Side Budgetredegørelse 1 Budgetforudsætninger x^ Erklæring afgivet af uafhængig revisor l 8 Regnskabspraksis i n Nøgletal Resultatbudget 2 2 Balancebudget Likviditetsbudget Noter til resultatbudget 2^ 2^ 2^ Budgetforudsætninger

Budgetredegørelse Viborg Byråd godkendte i efteråret 2012 at yde grundtilskud ved etablering af en kommende produktionsskole i Viborg Kommune. Derfor tog Viborg Kommune initiativ til et interessemøde d. 6. februar 2013, hvor lokale interesserede fik mulighed for at nedsætte en interessegruppe, der kunne gå videre med forarbejdet til etablering af en sådan produktionsskole. Det har ført til nærværende forslag til "værdigrundlag", vedtægter og budgetoverslag, som arbejdsgruppen nu fremsender til politisk behandling i Viborg Byråd. Arbejdsgruppens forslag skal læses som en række anbefalinger til, hvilke forhold man ved etablering af en kommende produktionsskole med fordel kan tage i betragtning. Disse anbefalinger skal ses som supplement til den lovgivning, der regulerer etableringen og driften af en produktionsskole. Etableringen af en produktionsskole skal derfor naturligt iagttage lovgivningen på området. Undervejs har arbejdsgruppen rådført sig med en række andre aktører på ungeområdet (specialister) med henblik på at afdække målgruppen for en produktionsskole, samarbejdsflader med eksisterende tilbud, relevante fag en produktionsskole kan udbyde mv. Arbejdsgruppen anbefaler, at den kommende bestyrelse og forstander vil indgå i yderligere dialog med de relevante samarbejdsparter for en given produktionsskole (uddannelser, virksomheder, ungetilbud, grundskoler mv.). Arbejdsgruppens medlemmer består af følgende: Birthe Nørskov, LOF Midtjylland Elsemarie Trøst, LO Viborg Karin N. Sørensen, Minibo Kirsten Holmgaard & Mette Selchau, Mercantec Rasmus Petersen, Viborg Ungdomsråd Svend Aage Møller, VTBORGegnens Erhvervsråd Ulla Serup Thomsen, Danske Handicaporganisationer 1

Budgetredegørelse 1.2 Vision og formål 1.2.1 Vision Den overordnede vision for en produktionsskole i Viborg Kommune er at: "Skabe et tilbud, der kan give flere unge uddannelsesmuligheder, som kan give status og skabe værdi - bådefor unge og for samfundet 1.2.2 Formål Et produktionsskoletilbud skal"[...] styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked [...]". Samtidig skal det"[...] bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund " (LBK 456 1) Som supplement til de af lovgivningen definerede formål, peger arbejdsgruppen på, at produktionsskolens vigtigste formål er at: Motivere til uddannelse og give mening for den enkelte Skabe stolthed hos eleverne Bidrage til at eleverne genfinder lysten og kompetencerne til at deltage i livet - skabe livsdueliehed Understøtte den personlige udvikling hos eleverne Gøre eleverne uddannelsesparate for derigennem at øge deres arbejdsmarkedsparathed Danne et tilbud, der tilgodeser den gruppe, der ikke tilgodeses i de tilbud, der er i dag, dvs. have stor rummelighed (alle kan rummes) Det er helt centralt, at et produktionsskoletilbud i Viborg Kommune tilrettelægges med særligt fokus på, at eleverne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at produktionsskolen bliver en del af et formaliseret samarbejde omkring alle unge i Viborg Kommune. Det formaliserede samarbejde skal medvirke til, at unge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse (og i øvrigt opfylder de formelle målgruppekriterier), sikres en plads på produktionsskolen, hvilket sikrer dem et sammenhængende uddannelsesforløb, således den enkelte altid er i gang med et uddannelsesrettet forløb. 2

Budgetredegørelse 1.3 Målgruppen Målgruppen for en produktionsskole er ifølge lovgivningen "[...] unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætning er for at påbegynde en sådan uddannelse." (LBK 456, 1) Bag denne overordnede gruppering gemmer sig en uhomogen gruppe af unge med mangeartede udfordringer og behov. Arbejdsgruppen ser en gruppe af unge uden uddannelse, som aktuelt ikke er klar til uddannelse, men som forventes at kunne blive klar hertil inden for en nærmere horisont. Gennem besøg på andre produktionsskoler, dialog med andre aktører på unge- og uddannelsesområdet i Viborg Kommune (specialister) mv. ser arbejdsgruppen en målgruppe, der er kendetegnet ved at have én eller flere af nedenstående problemstillinger: Unge i livskrise (personlige forhold, der er i vejen for den unges uddannelsesforløb) Unge personligt tabt i overgangen (hvor eksempelvis selvtilliden og selvværdet er ufuldstændigt uregelmæssig skolegang, manglende netværk, disciplin og motivation) Unge fagligt tabt i overgangen (manglende basale fag-faglige og/eller praksisnære færdigheder) Unge med manglende sociale kompetencer (mistro til autoriteter, ønsker ikke at bidrage) Unge med handicaps eller diagnoser Unge, der ikke umiddelbart er i stand til fysisk at deltage i uddannelse eller job Unge, der har behov for øget rummelighed Unge med behov for differentiering i indlæringen Unge med manglende valgkompetencer og brancheafklaring (uklar eller ingen uddannelses- og arbejdsidentitet) På tværs af disse karakteristika er der tale om unge, der har vanskeligt ved at se meningen med uddannelse og har brug for at få opbygget selvtillid ved at gå i skole. Målgruppen har behov for et sted, hvor de kan skabe et fodfæste både fagligt, personligt og socialt, og de skal mødes med konkrete mål/delmål og have et billede af de kompetencer, de skal arbejde med. Eleverne har behov for læring, som kan tilpasses deres aktuelle behov, og at undervisningen kobles med de praktiske opgaver. De har behov for en styrkelse af deres valgkompetencer - det gælder såvel personligt, fagligt som socialt. De har derfor massivt behov for vejledning på alle tre områder. Desuden har de behov for en "ud-af-kommunen-oplevelse". Altså en oplevelse af, at de med deltagelse i dette tilbud ikke længere er støtte-påkrævede fra det offentlige. Målgruppens forskelligartede behov betyder, at et produktionsskoletilbud skal kunne rumme disse og kunne tilrettelægge forløb, der i pædagogik og tidshorisont kan tilpasses den enkeltes forudsætninger. 3

Budgetredegørelse 1.4 Værdigrundlag 1.4.1 Grundstenene i et produktionsskoletilbud Arbejdsgruppen anbefaler, at produktionsskoletilbuddet er bygget op omkring tre hovedelementer: Arbejdsfællesskab (afsnit 1.4.2) Motivation (afsnit 1.4.3) Vejledning (afsnit 1.4.4) 1.4.2 Arbejdsfællesskab Arbejdsgruppen ser det som produktionsskolens vigtigste formål at skabe etfællesskab for eleverne. Det kan ske omkring det praksisnære (arbejdet). Værkstederne og indholdet skal grundlæggende ikke være målet i sig selv, men et middel til at opnå målet om uddannelsesparate elever. Det er gennem praksis og fællesskabet, eleverne skal opnå selvtillid, motivation og kompetencer til at starte uddannelse. Det betyder også, at indholdet i en produktionsskole skal være bredere end fagene alene. Det handler ligeledes om at skabe oplevelser og kompetencer på det personlige og sociale plan. Derudover ser arbejdsgruppen det som en central præmis, at de ydelser produktionsskolens elever leverer, skal være reelle, forpligtende og konkrete. Der skal ikke foregå en "som om"-produktion af varer, der efterfølgende ingen aftagere er af. Nogle af eleverne har negative oplevelser forbundet med skoletiden, hvorfor det praktiske arbejde skal bruges som en vej til at genfinde motivationen til uddannelse og give eleverne en positiv oplevelse aflæring. Derfor er arbejdsgruppen også optaget af, at en produktion sker gennem et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer i det omkringliggende samfund. Ved at ydelserne leveres uden for skolen, bliver skolen åbnet op mod lokalmiljøet, og eleverne kan derigennem få et virkelighedsnært udstillingsvindue. Det kan også give en stolthed for eleverne og et positivt image for skolen - også overfor kommende elever og aftagere. Fællesskabet på en produktionsskole skal også skabes i en kombination af højskoleånd og produktionsfællesskab. Det handler om at skabe et trygt fællesskab, der gør, at eleverne har mod på at lære og at indgå i større sociale sammenhænge. Højskoleånden skal også styrke den almene dannelse. Eleverne skal lære at være opmærksomme på hinanden samt almindelig omgangsformer. Aktiviteter som idræt og fælles morgenmad vil kunne være en del af dette. 4

Budgetredegørelse 1.4.3 Motivation En stor del af fokus på produktionsskolen vil være at skulle genskabe elevernes motivation til at lære. Motivationen skal til dels skabes via de opgaver eleverne løser på skolen, men også via elevens oplevelser af at have evner og noget at bidrage med. Derfor skal der også være fokus på udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer. Produktionsskoleopholdet skal kunne tilrettelægges, så eleverne kan se sig selv i en sammenhæng med andre og lære at indgå i en helhed. Samtidig skal tilbuddet også kunne gøres mere individuelt for på den måde at ramme elevens udgangspunkt. Netop en produktionsskole kan med en mere langsigtet indsats give mulighed for at øge elevernes motivation til uddannelse. 1.4.4 Vejledning reali Målet for vejledningen på produktionsskolen skal være at sætte den unge i stand til at træffe et stisk valg. Eleverne har brug for at få styrket deres valgkompetencer og for at kunne orientere sig i, hvilken vej de kan gå. Det kræver, at produktionsskolen giver eleverne en mulighed for at få afprøvet og erkendt deres kompetencer - under vejledning. Vejledningen skal derfor være praksisnær for de elever, der ikke har valgkompetencer. De har ikke erfaringer at bygge på. Det kan de få via værkstederne, kombinationsforløbene og virksomhedspraktikkerne. Her kan de drage erfaringer med konkrete fag og opdage kompetencer, som de herefter kan vælge uddannelse ud fra. Sideløbende med praksislæringen kan der arbejdes med de personlige og sociale barrierer. Det betyder, at selve uddannelses- og erhvervsvejledningen sker i sammenhæng med de praktiske opgaver og så vidt muligt på de ordinære uddannelsesinstitutioner, mens den personlige og sociale vejledning skal ske uden for værkstederne af produktionsskolens socialpædagogiske personale. 5

Budgetredegørelse 1.5 Værksteder 1.5.1 Principper for værkstedstilbuddene Indholdet i produktionsskolen skal kunne justeres. Det betyder, der skal være en vis omstillingsmulighed inden for de enkelte værksteder, så de kan variere og relativt hurtigt tilpasses behov og efterspørgsel. Både i forhold til aftagerne af produktionsskolens ydelser, de retninger, der udbydes på ungdomsuddannelserne og elevernes interesser. Arbejdsgruppen anser det for afgørende, at en produktionsskoles produktion ikke er bundet op på en bestemt aftager af produkterne, som er ufravigelig. Det kan hindre elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring og deres valg. 1.5.2 Værkstedslinjeme Et produktionsskoleforløb skal ifølge lovgivningen tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion (LBK 456, 1). Grundlæggende skal alle eleverne tilbydes en række basisfag, der kan styrke deres forudsætninger for at deltage aktivt i ordinære uddannelser og i samfundet generelt. Disse er: Almene fag (dansk, matematik, ordblindeundervisning mv.) "Dannelsesfag" (f.eks. SPS - Special Pædagogisk Støtte, hygiejne, samfundsfag mv.) Derudover foreslår arbejdsgruppen, at produktionsskolen er bygget op omkring tre hovedlinjer - kultur, liv og fag. Bag de 3 overordnede linjer ligger forskellige værksteder/emner, som understøtter linjerne: Linje Delelementer Kulturlinjen Frivillighed (f.eks. samarbejde med frivillige organisationer: Havearbejde, besøgstjeneste børn/unge og ældre, nødhjælp, ung til ung) Event Kreativitet (smykke, kunst, genbrug mv.) Drama og musik Livslinjen Trivsel - fysisk og mentalt (idræt og motion, der også integreres med almene fag) Ude-liv, grønthold, skov, dyr, mv. Fag-linjen Mulighed for favntag med bestemte faglige færdigheder og forskellige brancher - eleverne kan vælge de fag, der motiverer Bygget op som multiværksted, der kan kobles med de to andre hovedlinjer (kulturlinjen og livslinjen) Træ Metal It Køkken Landbrug 6

Budgetredegørelse Værkstederne skal være bygget op således, at eleverne så vidt muligt kan medvirke ved ydelsens/produktets tilblivelse fra ende til anden. Det skal dog holdes in mente, at opgaverne ikke bliver af en sværhedsgrad, der forhindrer eleverne i at se målet. Det skal være obligatorisk, at eleverne deltager i de almene fag og modtager vejledning om fremtidig uddannelsesvalg. Opbygningen af linjerne giver mulighed for at skabe to typer aflæring. Den direkte, hvor eleverne konkret lærer at smede, sy, regne, læse mv. Altså opnår almene faglige kompetencer (primært faglinjen). Og den indirekte, hvor eleverne via succes med de ydelser de producerer, oplever, de kan noget, og derigennem finder en motivation til uddannelse (kombination af kulturlinjen, livslinjen, kombinationsforløbene, faglinjen, fællesaktiviteter mv.). I anbefalingen af linjer og fag for produktionsskolen, har arbejdsgruppen lagt vægt på, at skolens fag skal lægge op til fremtidige uddannelsesvalg, som er realistiske. Det vil sige, at der ikke udbydes fag, der stiller eleverne noget i udsigt, som ikke efterfølgende er en realistisk mulighed for dem at indfri. l.5.3 Andre forløb På baggrund af de tilbagemeldinger arbejdsgruppen har fået fra specialisterne, ser arbejdsgruppen, at flere unge i målgruppen ikke fuldt ud har profiteret af traditionelle undervisningsmetoder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb tages højde for dette ved eksempelvis at lade undervisningen indgå så vidt muligt i de praktiske fag. Der bør også være opmærksomhed på, hvordan unge med manglende læse-/skrivefærdigheder motiveres til en screening og i det hele taget til, hvordan eleverne afklares inden opstart på produktionsskolen, så de får lagt en individuel plan... Produktionsskolelovgivningen giver mulighed for at "[...] indtil 1/3 af produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov" (LBK 2, stk. 7). Arbejdsgruppen peger på kombinationsforløb som en stærk mulighed for at give eleverne en brancheafprøvningsmulighed og støtte dem i deres uddannelsesafklaring. De meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelser skal være af mindst 2 og højest 5 ugers varighed (LBK 456, 2, stk. 4). Der kan i enkelte tilfælde etableres andre forløb. 1.5.4 Andre fællesskabsstyrkende aktiviteter For at styrke de unges tilhørsforhold på produktionsskolen, anbefaler arbejdsgruppen, at forskellige fællesaktiviteter tænkes ind i hverdagen for eleverne. Arbejdsgruppens besøg hos andre produktionsskoler, specialisternes input og andre erfaringer viser, det er en vigtig grundsten i arbejdet med målgruppen. 7

Budgetredegørelse Disse aktiviteter kan være i form af fælles motion/idrætstilbud og fællesspisning. Det gavner både fællesskabet og lærer eleverne om trivsel/sundhed. Det kan også være via ekskursioner eller arrangementer, som eksempelvis foredrag, inspirationsture, musik, mv. Desuden kan fællesskabet styrkes via forskellige særlige undervisningsforløb eller temadage. Temadagen«kan handle om almene færdigheder under temaet livsduelighed. Heri kan indgå eksempelvis personlig økonomi, hygiejne, sundhed, kost og mødestabilitet. Disse aktiviteter kan med fordel ligge om aftenen uden for undervisningstiden for på den måde at styrke elevernes netværk og fællesskabet. 8

Budgetredegørelse 1.6 Pædagogik og kompetencer 1.6.1 Personalekompetencer Med udgangspunkt i målgruppen for produktionsskolen, anbefaler arbejdsgruppen, at personalet på produktionsskolen først og fremmest er i stand til at arbejde med vejledning og relationsdannelse mv. på tværs af fagene. Derfor er det vigtigt med fagligt, professionelt socialpædagogisk personale, der kan varetage den personlige og sociale vejledning. Det skal være personale, der kan genskabe dialog med de unge om deres fremtid og som kan skabe motivation i forhold til at bygge bro til uddannelse. Naturligvis skal produktionsskolens personale også bestå af personer med faglig ekspertise inden for de givne fagområder. Produktionsskolens pædagogiske linje skal være rummelig, anerkendende og samtidig konsekvent. Der skal stilles krav i form af realiserbare delmål til de unge. 1.6.2 Forstanderkompetencer For at sikre et godt fundament for produktionsskolens etablering og drift, ønsker arbejdsgruppen at fremsætte anbefalinger til, hvilke holdninger og kompetencer, arbejdsgruppen anser for at være essentielle hos en forstander. Forstanderen skal: Være en ildsjæl, der brænder for produktionsskolen og dens elever Udvise mod - turde gå forrest på nye og uprøvede veje Have et involverende ledelsessyn og være i stand til at se helheder Være stærkt samarbejds- og netværkssøgende Have fokus på vejledningen ift. at styrke elevernes valgkompetencer Have økonomisk overblik og forhandlerevner Være tydelig 1.6.3 Behandlingskrævende elever Erfaringerne fra specialisterne og andre produktionsskoler viser, at nogle unge i målgruppen for et produktionsskoletilbud kan være unge med psykiske problemstillinger eller misbrugsproblemer. Anbefalingerne herfra er, at produktionsskolen for disse elever kan stille krav om et behandlingsforløb parallelt med et forløb på produktionsskolen. 9

Budgetredegørelse 1.7 Samarbejdspartnere I overensstemmelse med formålet om, at eleverne på produktionsskolen skal blive uddannelsesparate, er det naturligt, at der indgås et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne - som minimum i Viborg Kommune. Også udover de af lovgivningen definerede erhvervsrettede uddannelser, som produktionsskolen skal have et samarbejde med. "Produktionsskoler skal samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. " (LBK 456, 2a) En produktionsskole skal have et tæt og så vidt muligt administrativt let samarbejde med alle typer af uddannelser og ungetilbud. Her peger arbejdsgruppen på et formaliseret samarbejde. Det formaliserede samarbejde er en samarbejdsmodel mellem produktionsskolen, ungdomsuddannelserne, jobcenteret, grundskole-området, Ungdommens Uddannelsesvejledning, STU-uddannelsen m.fl. Her bliver alle unge garanteret en uddannelsesplads. Det vil sige, at unge der er frafaldstruede eller ikke er klar til at påbegynde ordinær ungdomsuddannelse (ej heller med de støttemuligheder, der eksisterer på uddannelserne), kan starte på produktionsskolen umiddelbart efter. Dog såfremt intet andet tilbud er mere relevant. På den måde sikres alle unge et sammenhængende uddannelsesforløb. Det er et vigtigt forhold for målgruppen, at der ikke er noget ophold i deres forløb, så de overlades til sig selv. En produktionsskole vil skulle have et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU står for vejledningen til uddannelse og erhverv for unge 15-24-årige, og har på den baggrund kendskab til produktionsskolens målgruppe og til uddannelses- og erhvervsmuligheder. Samtidig er det UU, der vurderer, hvorvidt en ung er i målgruppen for et produktionsskoletilbud. Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et netværk af eksterne samarbejdspartnere omkring skolens "produktion"/ydelser. Disse er organisationer, der giver mulighed for opgaver, events, aktiviteter, særlige projekter. Det kan eksempelvis være daginstitutioner, Hvoiris Jernalderlandsby, Hærvejsfestivalen, Paletten, frivilliges netværk, foreninger, virksomheder mv. I netværket af de eksterne samarbejdsparter indgår ikke uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne vil indgå som selvstændige samarbejdspartnere, som en del af kombinationsforløbene eller som en del af den 1/3 af et produktionsskoleforløb, som bør anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov (LBK 456, 2, stk. 4) De elever på en produktionsskole, som har udfordringer med de grundlæggende færdigheder skal tilbydes undervisning heri (LBK 456, 2, stk. 5). Man kunne med fordel forestille sig, at denne undervisning sker i et samarbejde med andre tilbud, der udbyder denne undervisning. Her vil skolen kunne trække på den ekspertise som disse institutioner allerede har opbygget. 10

Budgetredegørelse I tråd med det ønskede formål om at gøre eleverne uddannelsesparate, opfordrer arbejdsgruppen kommende produktionsskole til at sikre en størst mulig tilknytning til ungdomsuddannelserne. 11

Budgetredegørelse 1.8 Placeringsmuligheder Arbejdsgruppen har opstillet en række kriterier for placering af en kommende produktionsskole. Disse kriterier tager udgangspunkt i de linjer arbejdsgruppen peger på, produktionsskolen kan udbyde. Det er vigtigt at sikre, at produktionsskolens linjer også kan udfoldes med den placering, skolen får jf. lovbekendtgørelsen, der fastsætter, at "Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan" (LBK 456, 2, stk. 9) Derudover bør der tages hensyn til den forventede målgruppe, der skal møde på skolen. Erfaringen i andre sammenhænge med denne målgruppe af unge er, at det ikke må være for vanskeligt at nå frem til tilbuddet. For det i sig selv kan være en barriere for at frekventere tilbuddet. Det er også centralt, at produktionsskolens placering gør det muligt for unge fra alle byer i Viborg Kommune og unge fra andre kommuner at komme frem til produktionsskolen med mindst mulig transport. Samtidig er det afgørende, at en produktionsskoles placering så vidt mulig understøtter et image for skolen, som et attraktivt og dynamisk uddannelsesforberedende tilbud. Kriterierne er: Central placering i Viborg by og gerne i et "levende" område Tæt på bus og/eller tog Adgang til faciliteter fælles med andre ungetilbud og /eller uddannelser (idræt, fællesarrangementer mv.) Plads til evt. udvidelse Værkstederne skal kunne udfoldes i nær-miljøet og/eller der skal være relativt let adgang til andre arealer, hvor fagene kan afprøves (f.eks. på andre uddannelsesinstitutioner) Med disse kriterier in mente har arbejdsgruppen med hjælp fra Viborg Kommunes Planområde afsøgt, hvilke placeringsmuligheder, der er egnede. Planområdet har taget afsæt i dels de kriterier arbejdsgruppen har opstillet, de gældende regler på området (lokalplaner, støjkrav mv.) samt dels de fag/linjer arbejdsgruppen peger på, produktionsskolen kan udbyde. Herefter har planområdet fremlagt fordele og ulemper ved en række forskellige mulige placeringer. Arbejdsgruppen har ud fra planområdets forslag foretaget en vurdering af, hvilke lokaliteter, der i videst muligt omfang tilgodeser produktionsskolens formål og indhold. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen en placering af produktionsskolen i området i eller omkring den kommende Viborg Baneby, alternativt på arealet ved den tidligere Vestas-grund. Se bilag C. 12

Budgetredegørelse 1.9 Øvrige bemærkninger 1.9.1 Antal elever I det tidligere forarbejde vedr. etablering af en produktionsskole i Viborg, har der været tale om 70 årselever. Lovgivningen definerer, at der skal være minimum 40 årselever førend en produktionsskole kan godkendes til etablering og drift. Arbejdsgruppen skønner og anbefaler - på baggrund af de tidligere beregninger - at der budgetteres med 50 årslever år 1 og dernæst 60 årselever år 2. Det skyldes dels at det kan tage tid for en kommende produktionsskole at blive bygget op til fuld størrelse, dels at arbejdsgruppen ønsker at anbefale et realistisk etableringsgrundlag. 1.9.2 Køkkenfaciliteter Det er arbejdsgruppens anbefaling, at produktionsskolens elever ikke driver kantinedrift. Dog skal der være køkkenfaciliteter tilgængelige for deltagerforplejning m.v. Det kræver et produktionskøkken. Det kan også på længere sigt give mulighed for en evt. udvidelse til en kantinedrift, hvis behovet opstår. 1.9.3 Transport for skolens elever Arbejdsgruppen ser, at en produktionsskole vil skulle have en bus til rådighed. Det vil kunne understøtte formålet. Både for at kunne besøge ordinære ungdomsuddannelser, tage på fællesudflugter og for - i nogle tilfælde - at kunne afhente elever ved manglende fremmøde. Det vil også gælde, når et hold af elever f.eks. vil skulle ud at lave en teaterforestilling eller skovarrangementer for børnehavebørn, hvor det kræver, der er udstyr med. 1.9.4 Koordinering af tilbud Under forarbejdet har arbejdsgruppen fået yderligere kendskab til de forskellige ungetilbud i Viborg Kommune og deres målgrupper. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der efter etableringen af en produktionsskole foretages en koordinering og eventuel sanering af ungetilbud i Viborg Kommune. 13

Budgetforudsætninger Budgettets formål Budgettet omfattende de 4 første driftsår er udarbejdet som en del af etableringsfasen af en produktionsskole i Viborg Kommune, herunder til brug for vurdering af, om der er et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for etablering af en produktionsskole i Viborg Kommune, jf. lov om Produktionsskoler 4 stk. 4. Budgettets grundlag Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i arbejdsgruppens forventninger til aktiviteten i budgetperioden, jf., ovenstående indledende betragtninger fra arbejdsgruppen. Forudsætningerne for budgettets udarbejdelse fremgår af de detaljerede budgetforudsætninger. Resultatopgørelsen Alle indtægter og udgifter i etableringsbudgettet er udarbejdet i 2014-priser, hvorfor der kan forventes udsving i disse som følge af almindelige prisændringer på omkostningerne, og det første hele driftsår er anvendt med 2014 som grundlag. Der kan derfor forekomme udsving i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige budget og kendskabet til den forventede opstart afdriften af skolen. Indtægter Der er budgetteret med følgende antal elever: År 1 År 2 År3 År 4 51 60 60 60 Med en budgetteret undervisningsperiode på 42 uger, er disse omregnet til følgende årselever: År 1 År 2 ÅT3 År 4 53,8 63,0 60,0 60,0 Der forventes 60% af skolens årselever udsluses til uddannelse og 1/3 af den øvrige halvdel udsluses til job pr. år. Indtægter pr. årselev er beregnet med udgangspunkt i det til udkast til finanslov for 2014 tilhørende udkast til takstkatalog for 2014, hvor driftstilskuddet pr. årselev er opgjort til DKK 83.920, tilskud til bygningsdrift er opgjort til DKK 7.260 pr. årselev og tilskud til udslusning til DKK 8.680 pr. årselev. 14

Budgetforudsætninger På taxameterindtægterne er der indarbejdet de forslag til effektiviseringer for de kommende år, som fremgår af regeringens udkast til finanslov fremlagt den 27. august 2013. Disse forventede effektiviseringer er opgjort til: Driftstilskud: År 2 (2015) 2 0o /o År 3 (2016) 2 6 % År 4 (2017) l 9 o /Q Bygningstilskud: År 2 (2015) 2 Q % År 3 (2 0 1 6) ; > g % År 4 (2017) h g % Holdstørrelse Der er i budgettet indarbejdet en forventet holdstørrelse (antal årselever/lærerårsværk) på 10 som følge af, at imødekomme effektiviseringskravene i finanslovsforslaget. EGU og STU Der er i budgettet ikke indregnet indtægter vedrørende den EGU- og STU-aktivitet, som for nuværende udføres for kommunen på andre kommunale og ikke kommunale institutioner. Projekter Der er i budgettet ikke indregnet mulige indtægter vedrørende aktiviteter finansieret ved projektmidler fra eksterne parter, ministerier mv. Der vil efter igangsættelsen af skolens drift være mulighed for at søge sådanne midler til finansiering af projekter for de unge mennesker. Lønomkostninger Der er budgetteret med en gennemsnitsløn til underviserne på skolen på DKK 475.000, hvori er indeholdt udgifter til pension og andre sociale omkostninger, der direkte kan henføres til ansættelsesforholdet. Der er budgetteret med en årlig udgift til forstander på DKK 680.000 inkl. pension og andre sociale omkostninger, der direkte kan henføres til ansættelsesforholdet. Dette lønniveau svarer til øverste grænse for aflønning af forstanderen i henhold til Undervisningsministeriets "Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og Lærere ved produktionsskoler" fra 2011. Til administrativ hjælp er der budgetteret med 1,0 årsværk til en årsløn på DKK 350.000 inkl. pension og andre sociale omkostninger, der direkte kan henføres til ansættelsesforholdet. 15

Budgetforudsætninger Øvrige omkostninger Øvrige omkostninger er budgetteret med udgangspunkt i gennemsnitlige omkostninger til de enkelte omkostningsarter for produktionsskolerne i Danmark og vurdering af, hvorvidt disse forventes realiseret på samme niveau. Der er endvidere budgetteret med udgifter til leasing af bus. Værkstedsomkostninger Der er budgetteret med årlige indtægter og omkostninger vedrørende værkstedsaktiviteter på DKK 200.000, da denne forventes at være resultatneutral for skolen. Ej endomsomkostninger Der forventes at ske indflytning i lokaler, der af udlejer er istandsat til produktionsskoleundervisning. Der er budgetteret med en husleje på DKK 500.000 pr. år. Der er anvendt en gennemsnitshusleje på forventet DKK 500 pr. m2 for bygninger, der af udlejer er istandsat til produktionsskolens formål. Moms Alle omkostninger er budgetteret inkl. moms. I det omfang skolen påbegynder momspligtige aktiviteter og/eller STU-undervisning, vil der være mulighed for, at skolen kan få refunderet en del af sine momsudgifter hos SKAT. Beløbet afhænger af den momspligtige aktivitet/stu-aktiviteten og vil have en positiv indvirkning på årets resultat. Finansielle poster Der er anvendt følgende forudsætninger for forrentnings af skolens likvider og gældsposter. Indlånsrente Kommunalt lån Indtægtsdækket virksomhed Der er ikke budgetteret med aktivitet inden for rammerne af vejledningen om indtægtsdækket virksomhed. Budgettets følsomhed Der kan forekomme udsving inden for de enkelte budgetperioder, som medfører større eller mindre resultater, end det fremgår af budgettet, og især udsving i antal årselever og holdstørrelser er væsentlige faktorer. 16

Budgetforudsætninger Forventede etableringsudgifter I perioden fra beslutningen om opstart af en produktionsskole til denne sættes i drift vil der være en række etableringsudgifter, som forventes at være: Annoncering efter forstander og personale Ekstern assistance Løn til forstander i 3 mdr. før faktisk opstart af aktivitet på skolen Løn til medarbejdere i 1 mdr. før faktisk opstart af aktivitet på skolen Etablering af lokaler (forudsættes indrettet af udlejer) Investeringer i udstyr og inventar - vurderet ud fra produktionsskoleforeningens vurdering af den gennemsnitlige omkostninger hertil Øvrige omkostninger lait 50.000 100.000 175.000 250.000 o 4.000.000 125.000 4.700.000 Finansiering af etableringsudgifter Det er i budgettet forudsat, at etableringsudgifterne er finansieret ved optagelse af langfristet lån hos Viborg Kommune, der tilbagebetales over 10 år. Alternativt kan etableringsudgifter ekskl. investeringer på samlet DKK 700.000 dækkes ved engangstilskud fra Viborg Kommune. Budgetmæssig behandling af etableringsomkostninger De forventede etableringsomkostninger til rådgivere mv. vil i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skulle driftsføres i 1. regnskabsår, hvorfor dette har et budgetteret underskud på DKK 608.075. I budgettet er disse omkostninger ført direkte på egenkapitalen, således at resultatbudgettet udviser resultatet af en normal driftsperiode. Såfremt det vedtages, at Viborg Kommune vil give et engangstilskud på DKK 700.000, vil resultatet for år 1 udvise et overskud på DKK 91.925, og egenkapitalen ultimo år 1 vil være positiv med samme beløb. Viborg, den 16. september 2013 Jette Lorenzen arbejdsmarkedschef 17

Erklæring afgivet af uafhængig revisor Til den fremtidige ledelse af Produktionsskolen i Viborg Vi har efter aftale gennemgået budgettet for "Produktionsskolen i Viborg under etablering" for de 4 første driftsår. Ledelsen for "Produktionsskolen i Viborg under etablering" har ansvaret for budgettet, herunder de forudsætninger, der fremgår af side [x] i budgettet. Vores ansvar er, på grundlag af vores undersøgelser, at udtrykke en konklusion om budgettet. Erklæringen er udarbejdet alene til brug for vurdering af produktionsskolens forventede økonomiske grundlag med henblik på beslutning om etablering af en sådan i Viborg Kommune. Det udførte arbejde Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at budgettet er udarbejdet på grundlag af de oplyste forudsætninger og den for institutionen gældende regnskabspraksis og ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Vi har som led i vores arbejde vurderet, hvorvidt budgettet indeholder alle væsentlige forudsætninger, og efterprøvet, om budgettet er udarbejdet på grundlag af disse forudsætninger, ligesom vi har kontrolleret den talmæssige sammenhæng i budgettet. Vi har endvidere vurderet den samlede præsentation af budgettet. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Konklusion Det er vores opfattelse, at budgettet for Produktionsskolen i Viborg under etablering for de 4 første driftsår er udarbejdet på grundlag af de på side 12-15 opstillede forudsætninger og i overensstemmelse hermed. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de i budgettet angivne, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige. Skive, den 16. september 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Henrik Holst statsautoriseret revisor 18

Regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Budgettet er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, som vil blive institutionens regnskabspraksis, jf. lov om produktionsskoler samt bekendtgørelse nr. 1236 af 4. december 2006 om regnskab for produktionsskoler. De væsentligste elementer i anvendt regnskabspraksis er beskrevet nedenfor. Resultatopgørelsen Indtægtskriterium Tilskud til driftsaktiviteter er indtægtsført. I det omfang tilskuddene m.v. vedrører andre regnskabsperioder, er disse periodiseret. Indtægter ved varesalg resultatføres i takt med, at leveringen finder sted. Afskrivninger Afskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af materielle anlægsaktiver og inventar. Finansielle poster Finansielle indtægter og udgifter indeholder renter, som er budgetteret netto. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og med fradrag af tilskud til etablering af institutionens bygninger. Anskaffelsespris omfatter købspris og udgifter direkte tilknyttet anskaffelsen samt udgifter til klargøring. Afskrivningsgrundlaget fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Inventar og udstyr 10 år Nyanskaffelser med en anskaffelsespris under DKK 15.000 inkl. moms udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret under afskrivninger. Tilgodehavender Tilgodehavender værdiansættes til pålydende værdi med fradrag af hensættelse til imødegåelse af tab. Hensættelse til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. 19

Regnskabspraksis Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for institutionen opstilles efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultatet før afskrivninger. Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året, opdelt på drifts-, investerings- og finansaktivitet, samt hvorledes disse pengestrømme har påvirket årets likvider. Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultat før afskrivninger tillagt renter og reguleres for ikke kontante driftsposter som reservationer samt ændring i driftskapitalen og betalte skatter. Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver reguleret for ændringer i tilgodehavender og gæld, der vedrører disse investeringer. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse af og tilbagebetaling af langfristet gæld. Definition af nøgletal Overskudsgrad: (= Driftsresultat før ekstraordinære poster/indtægter i alt x 100) Likviditetsgrad: (= Omsætningsaktiver i alt/kortfristet gæld i alt x 100) Soliditetsgrad: (= Egenkapital i alt/aktiver i alt x 100) Finansieringsgrad: (= Langfristet gæld i alt/materielle anlægsaktiver i alt x 100) c:\itsers\dkktd\pa\archive temp\l3-1108761etableringsbudget{-dfi.<03ph},docx /ktd 20

Nøgletal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal år 1 i alt år 2 år 3 år 4 Indtægter i alt 1.972.674 1.865.700 2.047.270 2.517.613 8.403.257 9.674.207 8.929.205 8.852.313 Heraf statstilskud (eksklusive skoleydelse) 957.390 1.196.738 1.316.411 1.724.858 5.195.397 6.033.073 5.859.421 5.782.529 Omkostninger vedrørende drift i alt 1.760.878 2.042.310 2.183.463 2.324.680 8.311.332 9.296.774 8.723.449 8.722.682 Årets resultat 211.796 (176.610) (136.193) 192.932 91.925 377.433 205.756 129.631 Egenkapital ultimo (488.204) (664.814) (801.007) (608.075) (608.075) (230.641) (24.886) 104.745 Likviditetsgrad 30,98 33,80 35,25 41,29 41,29 49,23 54,88 59,05 Soliditetsgrad -8,32-10,94-13,02-9,27-9,27-3,53-0,40 1,83 Overskudsgrad 10,74-9,47-6,65 7,66 1,09 3,90 2,30 1,46 Nøgletal m.v. vedrørende skolens ord. drift Antal ordinære årselever i regnskabsåret 10,50 13,13 14,44 15,75 53,81 63,00 63,00 63,00 Elever under STU og salg af undervisning i øvrigt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Produktionsskolelærlinge Antal ordinære årselever i regnskabsåret 10,50 13,13 14,44 15,75 53,81 63,00 63,00 63,00 Undervisningsomkostninger pr. årselev 70.437 67.151 65.956 64.960 66.830 64.960 64.960 64.960 (eksklusive skoleydelse) Ejendomsomkostninger pr. årselev 18.857 16.381 15.480 14.730 16.139 14.730 14.730 14.730 Administrationsomkostninger pr. årselev 31.250 25.000 22.727 20.833 24.390 20.833 20.833 20.833 Antal lærerårsværk 1,00 1,25 1,38 1,50 5,13 6,00 6,00 6,00 Antal årsværk for øvrigt personale 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 2,00 2,00 2,00 Antal årsværk i alt 1,50 1,75 1,88 2,00 7,13 8,00 8,00 8,00 Heraf %-andel i flekjobsordninger Lærerårsværk pr. årselev 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 0,10 Årselever pr. lærerårsværk 10,50 10,50 10,50 10,50 10,50 10,50 10,50 10,50 Lærerlønomkostninger 475.000 593.750 653.125 712.500 2.434.375 2.850.000 2.850.000 2.850.000 Øvrige lønomkostninger 257.500 257.500 257.500 257.500 1.030.000 1.030.000 1.030.000 1.030.000 Lønomkostninger i alt 732.500 851.250 910.625 970.000 3.464.375 3.880.000 3.880.000 3.880.000 Lærerlønomkostninger pr. årselev 45.238 45.238 45.238 45.238 45.238 45.238 45.238 45.238 Øvrige lønomkostninger pr. årselev 24.524 19.619 17.835 16.349 19.141 16.349 16.349 16.349 Lønomkostninger i alt pr. årselev 69.762 64.857 63.074 61.587 64.379 61.587 61.587 61.587 21

Resultatopgørelse Note Årl 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal INDTÆGTER Kommunale tilskud Statstilskud Indtægter vedrørende værksteder Andre indtægter Indtægter i alt 470.114 0 1.452.560 1.815.700 50.000 50.000 0 0 1.972.674 1.865.700 0 0 470.114 1.997.270 2.467.613 7.733.143 50.000 50.000 200.000 0 0 0 2.047.270 2.517.613 8.403.257 470.114 470.114 470.114 9.004.093 8.259.091 8.182.199 200.000 200.000 200.000 0 0 0 9.674.207 8.929.205 8.852.313 OMKOSTNINGER Undervisning Lønomkostninger vedrørende undervisning Skoleydelse Værkstedsomkostninger Andre omkostninger vedrørende undervisning Undervisning i alt 4 475.000 593.750 495.170 618.963 50.000 50.000 214.585 237.606 1.234.755 1.500.319 653.125 712.500 2.434.375 680.859 742.755 2.537.746 50.000 50.000 200.000 249.117 260.628 961.936 1.633.101 1.765.883 6.134.057 2.850.000 2.850.000 2.850.000 2.971.020 2.399.670 2.399.670 200.000 200.000 200.000 1.042.510 1.042.510 1.042.510 7.063.530 6.492.180 6.492.180 Ejendomsdrift Omkostninger vedrørende ejendomsdnft Ejendomsdrift i alt 7 197.998 214.998 197.998 214.998 223.497 231.997 868.490 223.497 231.997 868.490 927.988 927.988 927.988 927.988 927.988 927.988 Administration m.v. Lønomkostninger Andre omkostninger vedrørende administration Administration m.v. i alt Omkostninger vedrørende drift i alt Resultat før finansielle poster m.fi. 257.500 257.500 70.625 70.625 328.125 328.125 1.760.878 2.043.441 211.796-177.741 257.500 257.500 1.030.000 70.625 70.625 282.500 328.125 328.125 1.312.500 2.184.723 2.326.005 8.315.047-137.453 191.608 88.210 1.030.000 1.030.000 1.030.000 282.500 282.500 282.500 1.312.500 1.312.500 1.312.500 9.304.018 8.732.668 8.732.668 370.189 196.537 119.645 Finansielle poster Renteindtægter m.v. Renteomkostninger m.v. Finansielle poster i alt ÅRETS RESULTAT 0 1.131 0 0 0 1.131 211.796-176.610 1.260 1.324 3.715 0 0 0 1.260 1.324 3.715-136.193 192.932 91.925 7.244 9.219 9.986 0 0 0 7.244 9.219 9.986 377.433 205.756 129.631 22

Balance pr. 31. december Aktiver Note Årl 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal År 2 År 3 År 4 Anlægsaktiver Inventar og udstyr, undervisning Materielle anlægsaktiver i alt 12 3.900.000 3.900.000 3.800.000 3.800.000 3.700.000 3.700.000 3.600.000 3.600.000 3.200.000 3.200.000 2.800.000 2.800.000 2.400.000 2.400.000 Anlægsaktiver i alt 3.900.000 3.800.000 3.700.000 3.600.000 3.200.000 2.800.000 2.400.000 Omsætningsaktiver Statstilskud Debitorer Depositum Forudbetalte omkostninger 13 957.390 26.104 75.000 5.933 1.196.738 0 75.000 0 1.316.411 0 75.000 0 1.436.085 0 75.000 0 1.407.363 0 75.000 0 1.363.950 0 75.000 0 1.344.727 0 75.000 0 Tilgodehavender i alt 1.064.427 1.271.738 1.391.411 1.511.085 1.482.363 1.438.950 1.419.727 Likvide beholdninger 904.909 1.007.769 1.059.292 1.448.847 1.843.712 1.997.229 1.889.833 Omsætningsaktiver i alt 1.969.336 2.279.507 2.450.703 2.959.932 3.326.075 3.436.179 3.309.560 Aktiver i alt 5.869.336 6.079.507 6.150.703 6.559.932 6.526.075 6.236.179 5.709.560

Balance pr. 31. december Passiver År 1 År 2 År 3 År 4 Note 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Egenkapital 14-488.204-664.814-801.007-608.075-230.641-24.886 104.745 Kommunal gæld 4.700.000 4.582.500 4.465.000 4.347.500 3.877.500 3.407.500 2.937.500 Langfristet gæld i alt 4.700.000 4.582.500 4.465.000 4.347.500 3.877.500 3.407.500 2.937.500 Varekreditorer 34.063 37.620 39.399 41.178 37.544 40.614 40.614 Kortfristet gæld, i øvrigt 15 170.917 308.500 450.042 600.490 662.833 662.833 662.833 Periodeafgrænsnmgsposter 16 1.452.560 1.815.700 1.997.270 2.178.840 2.178.840 2.150.118 1.963.868 Gæld i alt 6.357.540 6.744.320 6.951.711 7.168.007 6.756.717 6.261.065 5.604.815 Passiver i alt 5.869.336 6.079.506 6.150.703 6.559.932 6.526.075 6.236.180 5.709.560

Likviditetsbudget AM År2 År3 År 4 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Driftens likviditetsvirkning Årets resultat 211.796-176.610-136.193 192.932 377.433 205.756 129.631 Afskrivninger og tab ved afhændelse 100.000 100.000 100.000 100.000 400.000 400.000 400.000 Stigning/fald i omsætningsaktiver og kortfristet gæld m.v.: 311.796-76.610-36.193 292.932 777.433 605.756 529.631 Statstilskud -957.390-239.348-119.674-119.674 28.722 43.413 19.223 Debitorer -26.104 26.104 0 0 0 0 0 Moms -75.000 0 0 0 0 0 0 Forudbetalte omkostninger -5.933 5.933 0 0 0 0 0 Varekreditorer 34.063 3.557 1.779 1.779-3.634 3.070 0 Kortfristet gæld, i øvrigt 170.917 137.583 141.542 150.448 62.344 0 0 Periodeafgrænsnmgsposter 1.452.560 363.140 181.570 181.570 0-28.722-186.250 Driftens likviditetsvirkning i alt 904.909 220.360 169.023 507.055 864.865 623.517 362.604 Investeringers likviditetsvirkning Tilgang inventar og udstyr, undervisning -4.000.000 0 0 0 0 0 0 Investeringers likviditetsvirkning i alt -4.000.000 0 0 0 0 0 0 Optagelse af/afdrag på langfristet gæld 4.700.000-117.500-117.500-117.500-470.000-470.000-470.000 afholdte etableringsomkostninger -700.000 0 0 0 0 0 0 Finansieringsaktivitetens likviditetsvirkning 4.000.000-117.500-117.500-117.500-470.000-470.000-470.000 Periodens likviditetsvirkning 904.909 102.860 51.523 389.555 394.865 153.517-107.396 Likvide beholdninger primo perioden 0 904.909 1.007.769 1.059.292 1.448.847 1.843.712 1.997.229 Summen af årets likviditetsvirkning fra driften og investeringer 904.909 102.860 51.523 389.555 394.865 153.517-107.396 Likvide beholdninger ultimo perioden 904.909 1.007.769 1.059.292 1.448.847 1.843.712 1.997.229 1.889.833 25

Noter Årl 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal År 1 i alt År2 År3 År4 Kommunale tilskud Grundtilskud 470.114 0 Kommunale tilskud i alt 470.114 0 _0 0 470.114 470.114 470.114 470.114 0 0 470.114 470.114 470.114 470.114 2 Statstilskud Driftstilskud 881.160 1.101.450 Bygningstilskud 76.230 95.288 Igangsætningstilskud 0 0 Kompetencetilskud 0 0 Udslusningstilskud 0 0 Tilskud til skoleydelse 495.170 618.963 Statstilskud i alt 1.452.560 1.815.700 1.211.595 1.321.740 4.515.945 5.181.221 5.046.509 4.950.625 104.816 114.345 390.679 448.232 409.292 428.283 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 288.773 288.773 403.620 403.620 403.620 680.859 742.755 2.537.746 2.971.020 2.399.670 2.399.670 1.997.270 2.467.613 7.733.143 9.004.093 8.259.091 8.182.199 Andre indtægter Andre indtægter 0 0 Andre indtægter i alt 0 0 0 0 0 o o o 0 0 0 0 0 0 Lønomkostninger vedrørende undervisning Løn, lærere 475.000 593.750 Lønomkostninger vedrørende undervisning i alt 475.000 593.750 653.125 712.500 2.434.375 2.850.000 2.850.000 2.850.000 653.125 712.500 2.434.375 2.850.000 2.850.000 2.850.000 Værkstedsregnskaber Indtægt 50.000 50.000 Indtægter i alt 50.000 50.000 50.000 50.000 200.000 200.000 200.000 200.000 50.000 50.000 200.000 200.000 200.000 200.000 Omkostning 50.000 50.000 Omkostninger i alt 50.000 50.000 50.000 50.000 200.000 200.000 200.000 200.000 50.000 50.000 200.000 200.000 200.000 200.000 Resultat af værkstedregnskaber 0 0 0 0 0 0 0 0 26

Noter Årl 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal År 1 i alt År 2 År 3 År 4 Andre omkostninger vedrørende undervisning Undervisningsmaterialer 9.440 11.799 Bøger, tidsskrifter m.v. 861 1.076 Fotokopiering 567 709 Ekskursioner 10.899 13.624 Inventar og udstyr, vedligeholdelse 2.279 2.848 Inventar og udstyr, anskaffelse under DKK 15.000 0 0 Inventar og udstyr, leje og leasing 22.500 22.500 Afskrivninger vedrørende undervisning 100.000 100.000 Befordringsudgifter vedrørende undervisning 18.638 23.297 Øvrige omkostninger vedrørende undervisning 49.403 61.753 Andre omkostninger vedrørende undervisning i alt 214.585 237.606 12.979 14.159 48.377 56.637 56.637 56.637 1.184 1.292 4.413 5.166 5.166 5.166 780 851 2.906 3.402 3.402 3.402 14.986 16.349 55.857 65.394 65.394 65.394 3.133 3.418 11.677 13.671 13.671 13.671 0 0 0 0 0 0 22.500 22.500 90.000 90.000 90.000 90.000 100.000 100.000 400.000 400.000 400.000 400.000 25.627 27.956 95.517 111.825 111.825 111.825 67.928 74.104 253.188 296.415 296.415 296.415 249.117 260.628 961.936 1.042.510 1.042.510 1.042.510 Omkostninger vedrørende ejendomsdrift Lønomkostninger inkl. pension 0 0 Husleje 125.000 125.000 Skatter, afgifter og ejendomsforsikringer 5.000 5.000 El, vand og varme 29.705 37.131 Rengøring 7.518 9.398 Vedligeholdelse 25.883 32.353 Øvrige omkostninger vedrørende ejendomsdrift 4.893 6.116 Afskrivninger vedrørende ejendomsdrift 0 0 Omkostninger vedrørende ejendomsdrift i alt 197.998 214.998 0 0 0 0 0 0 125.000 125.000 500.000 500.000 500.000 500.000 5.000 5.000 20.000 20.000 20.000 20.000 40.844 44.557 152.236 178.227 178.227 178.227 10.337 11.277 38.530 45.108 45.108 45.108 35.588 38.824 132.648 155.295 155.295 155.295 6.728 7.340 25.077 29.358 29.358 29.358 0 0 0 0 0 0 223.497 231.997 868.490 927.988 927.988 927.988 Lønomkostninger Løn forstander 170.000 170.000 Løn administrative medarbejdere 87.500 87.500 Lønomkostninger i alt 257.500 257.500 170.000 170.000 680.000 680.000 680.000 680.000 87.500 87.500 350.000 350.000 350.000 350.000 257.500 257.500 1.030.000 1.030.000 1.030.000 1.030.000 27

Noter Årl 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal År 1 i alt År 2 År 3 År 4 Andre omkostninger vedrørende administration Revision Regnskabsmæssig assistance Andre konsulentydelser Tab på debitorer Markedsføring Kontorartikler, porto, telefon m.v. Kontorinventar, vedligeholdelse Kontorinventar, anskaffelse under DKK 15.000 Kontorinventar, leje og leasing Personaleudgifter Repræsentation Afskrivninger administration Andre omkostninger vedrørende administration i alt 15.000 15.000 15.000 15.000 60.000 60.000 60.000 60.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 12.500 12.500 12.500 12.500 50.000 50.000 50.000 50.000 21.250 21.250 21.250 21.250 85.000 85.000 85.000 85.000 1.875 1.875 1.875 1.875 7.500 7.500 7.500 7.500 5.000 5.000 5.000 5.000 20.000 20.000 20.000 20.000 0 0 0 0 0 0 0 0 12.500 12.500 12.500 12.500 50.000 50.000 50.000 50.000 2.500 2.500 2.500 2.500 10.000 10.000 10.000 10.000 0 0 0 0 0 0 0 0 70.625 70.625 70.625 70.625 282.500 282.500 282.500 282.500 10 Renteindtægter m.v. Renteindtægter, bankindestående Renteindtægter m.v. i alt 0 1.131 1.260 1.324 3.715 7.244 9.219 9.986 0 1.131 1.260 1.324 3.715 7.244 9.219 9.986 11 Renteomkostninger m.v. Kommunal gæld Renteomkostninger m.v. i alt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 28

Noter År 1 i alt År 2 År 3 År 4 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 12 Inventar og udstyr, undervisning Samlet anskaffelsessum 1. januar Årets tilgang Samlede afskrivninger 31. december 0 4.000.000 4.000.000 0 4.000.000 4.000.000 4.000.000 0 4.000.000 4.000.000 0 4.000.000 4.000.000 4.000.000 4.000.000 0 0 0 4.000.000 4.000.000 4.000.000 Samlede afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Samlede afskrivninger 31. december 0 100.000 100.000 100.000 100.000 200.000 200.000 100.000 300.000 300.000 100.000 400.000 400.000 800.000 1.200.000 400.000 400.000 400.000 800.000 1.200.000 1.600.000 Bogført værdi 31. december 3.900.000 3.800.000 3.700.000 3.600.000 3.200.000 2.800.000 2.400.000 13 Tilgodehavende statstilskud Driftstilskud Tilgodehavende statstilskud i alt 957.390 1.196.738 957.390 1.196.738 1.316.411 1.316.411 1.436.085 1.436.085 1.407.363 1.363.950 1.344.727 1.407.363 1.363.950 1.344.727 14 Egenkapital Saldo pr. 1. januar -700.000-488.204-664.814-801.007-608.075-230.641-24.886 Regnskabsmæssigt resultat Saldo 31. december 211.796-176.610-488.204-664.814-136.193-801.007 192.932-608.075 377.433 205.756 129.631-230.641-24.886 104.745 15 Kortfristet gæld i øvrigt Beregnet feriepengeforpligtelse Skyldige lønomkostninger Kortfristet gæld i øvrigt i alt 109.875 237.563 61.042 70.938 170.917 308.500 374.156 75.885 450.042 519.656 80.833 600.490 582.000 582.000 582.000 80.833 80.833 80.833 662.833 662.833 662.833 16 Periodeafgrænsningsposter Driftstilskud 957.390 1.196.738 1.316.411 1.436.085 1.436.085 1.407.363 1.363.950 Skoleydelsestilskud 495.170 618.963 680.859 742.755 742.755 742.755 599.918 1.452.560 1.815.700 1.997.270 2.178.840 2.178.840 2.150.118 1.963.868 29