- produktion, natur og miljø 2015 Plantekongres 2015 14.-15. januar i Herning Kongrescenter
Tak til vores sponsorer Mediepartner Fagmagasinet Mark er mediepartner for Plantekongressen Arrangører DLG Innovation 17.-18. juni 2015 AARHUS AU UNIVERSITET Sejet Planteforædling Jensen Seeds A/S 2 Plantekongres 2015
Vækst, viden og venner I sommeren 2014 er en ung sociolog fra Holland på besøg i Danmark. Han deltager i et EU-projekt sammen med Videncentret for Landbrug og lokale rådgivningsvirksomheder. Under opholdet i Danmark er han med på et par markvandringer. Jeg er meget overrasket over, hvor mange der kender hinanden og taler sammen på kryds og tværs. Landmænd taler med forskere og rådgivere, og folk fra konkurrerende virksomheder snakker sammen. Det er unikt. Sådan er det jo at være på markvandring i Danmark. Vi mødes for at se på planter, natur eller miljø, men snakken med alle de andre er ofte ligeså eftertragtet som de faglige guldkorn. Denne cocktail af faglig viden, udveksling af erfaringer og debat kan slå hårdt. Måske endda sætte gang i noget helt nyt Plantekongressen er som en stor indendørs markvandring, hvor du præsenteres for masser af ny viden. Her møder du naboen, studiekammeraten, rådgiveren, forskeren, miljøkonsulenten fra kommunen, ham fra NaturErhvervsstyrelsen, firmakonsulenten, den studerende, din gamle lærer og mange andre. I genopfrisker fælles minder, udveksler nyt og snakker om oplevelser på kongressen. Du har også gode chancer for at få nye venner, hvis du vender dig mod sidemanden og indleder en lille snak. Vækst skabes også af ny viden og samspil med alle vennerne. Der er masser af politiske og faglige udfordringer at tage fat på i planteproduktionen, og derfor er det vigtigt at mødes på kongressen. Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på 88 spændende sessioner og 150 dygtige og inspirerende indlægsholdere. Vi glæder os til at se nye som gamle venner i Herning Kongrescenter. Formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Gdr. Torben Hansen Direktør for DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Niels Halberg, Aarhus Universitet Vice-Dean for Private and Public Sector Services Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet Plantekongres 2015 3
Om Plantekongres 2015 Vælg mellem 88 sessioner Du sammensætter selv dit program, men for at gøre det lidt nemmere for dig, at vælge de rigtige sessioner, har vi sat ikoner på. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. For alle. Fire nye temaer på Plantekongres 2015 Målrettet regulering Støttemuligheder for jordbrugere It på bedriften TEMAER Unge landmænd Årets helt hotte emne er målrettet regulering, som der sættes fokus på i seks sessioner. Hør blandt andet om retentionskort, drænvandsundersøgelsen, vandområdeplaner og emissionsbaseret regulering, og deltag i debatten om fremtidens regulering af kvælstofanvendelsen. For dagens jordbruger er det vigtigt at have indsigt i regler og ordninger og være på forkant med de nye, der kommer til. I tre sessioner får du indblik i miljø- og teknologistøtteordningerne, arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram og grundbetalingsordningen med de grønne krav. I 2014 købte flere landbrugscentre en drone og begyndte at fotografere marker og landskaber. Hør, hvad du kan bruge en drone til, og hvilke muligheder der er for at omdanne data til en gevinst. Hør også, hvordan du kan bruge digitale kort og få overblik over It-værktøjer til bedriften. I fire sessioner sættes fokus på personlig afklaring, finansiering, samarbejde med pensionskasser og udfordringerne ved at være ny arbejdsgiver og virksomhedsejer. Du kan også møde en deltager og produceren fra TV-successen De unge landmænd. Side 14-15 Side 24 Side 26 Side 23 4 Plantekongres 2015
Program Landsplanteavlsmøde Onsdag 14. januar 2015 Kl. 9.00-9.30 Ankomst. Kaffe og morgenbrød i Koncertsalen Kl. 9.30-12.00 Velkomst GRATIS ADGANG Vækst - udfordringer og muligheder Gårdejer Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Viden til ny vækst Direktør Ivar Ravn, Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø Hvordan bliver politiske ambitioner omsat til reel vækst i landbruget? Adm. direktør Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer Bossen Stine Bosse, bestyrelsesformand for Flügger Danmark, Det Kongelige Teater, CONCITO m.fl. Torben Hansen Ivar Ravn Karen Hækkerup Stine Bosse Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00 Kongressen starter Plantekongres 2015 5
Programoversigt Onsdag 14. januar 2015 Side 8 Frø Kl. 13.00-13.45 1 side 11 Rust in common ryegrass seed production 12 Grovfoder Side 14 TEMA Fremtidens græsblandinger 23 Målrettet regulering Side 17 Hvad viser drænvandsundersøgelsen 2011-2014? 34 Inspiration på tværs Sustainable intensive agricultural production Kl. 14.00-14.45 2 Etablering af frøgræs 13 Gylle til græsmarker 24 Nye retentionskort 35 Højaktuelt emne Kl. 15.15-16.00 3 Kl. 16.15-17.00 4 Frøsektionens årsmøde I Frøsektionens årsmøde II 14 15 Optimal vand og næring til majs 25 Dyrkningssystemer i majs 26 Nye mål og modellerne bag de kommende vandområdeplaner Fremtidens målrettede regulering af kvælstofanvendelsen 36 37 Stå fast Der er penge i god smag Torsdag 15. januar 2015 Side 9 Kl. 8.30-9.15 5 Jord Side 12 Halmkoks til jordforbedring på grovsand 16 Specialafgrøder Side 15 Tænk som forbrugerne ved produktvalget 27 Målrettet regulering Side 18 Emissionsbaseret regulering 38 Biologi Biologisk bekæmpelse Kl. 9.45-10.30 6 Kl. 10.45-11.30 7 Improve long-term soil fertility 17 Overfladeafstrømning og erosion 18 Bliv lokal leverandør 28 Produktoptimering til fremme af sundheden 29 Regulering baseret på målinger af tab fra 39 bedriften Nyt fra landsforsøgene med gødning 40 Plantevækst I - rødder og rodzonens betydning Plantevækst II - næringsstoffers effektivitet, tilgængelighed og betydning Side 10 Kl. 12.30-13.15 8 Kl. 13.30-14.15 9 Teknik Side 13 Rækkeafstandens betydning i korn og slætgræs 19 Anvendelse af robotter i landbrugsafgrøder 20 Korn og bælgsæd Side 16 Tidlig såning - et nyt alternativ til efterafgrøder 30 The world s highest yields Gødskning 31 Side 19 Nye metoder til bestemmelse af næringsstofbehov 41 Gødskning og sporelementer 42 Inspiration på tværs Guldvindere i planteproduktionen Vejen til gode rammer for udvikling af bedriften Kl. 14.40-15.25 10 Teknik til såning af kornafgrøder 21 Dyrkning og anvendelse af vinterrug 32 Ammonia emissions from application of manure 43 Korns betydning for det gode helbred Kl. 15.40-16.25 11 Dæk eller bælter? 22 Fremtidens korndyrkning 33 Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? 44 Bevar gejsten i en foranderlig tid 6 Plantekongres 2015
Side 20 Raps 45 Side 23 TEMA Vinterraps - Nordens olivenolie 56 Unge landmænd Kom rigtigt i gang! Side 26 TEMA It på bedriften 67 Side 29 Droner - er det noget for mig? 78 Økologi Onsdag 14. januar 2015 Økologiske markforsøg 2014 Kl. 13.00-13.45 46 47 48 Vinterraps i Sydsverige 57 Vækstregulering, svampebekæmpelse og høst 58 af vinterraps Forsøg og demonstrationer i vinterraps 59 Køb af den første gård eller? 68 Ny frontfigur! De unge landmænd 69 70 Droner og præcisionsjordbrug med gevinster for landmanden Kort på bedriften 79 80 Registreringer på bedriften og deres anvendelse 81 Optimering af min økologiske bedrift Kl. 14.00-14.45 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Kl. 15.15-16.00 Skræpper Kl. 16.15-17.00 Side 21-22 Planteværn 49 50 51 Nyt om ukrudtsbekæmpelse fra Landsforsøgene og AU Nyt fra landsforsøgene og AU om sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Side 24 TEMA Støttemuligheder for jordbrugere Natur Miljø- og teknologistøtteordningerne Fra model til flere ager- 60 71 høns, biller og harer 82 61 Fungicide resistance in cereals 62 Side 27-28 Arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram 72 Vandløb og de udestående faglige problemstillinger How to balance agricultural production and environmental quality with a more holistic view? Grundbetalingsordningen og de grønne krav 73 Side 30-31 Miljø Ny eller overset natur - hvorfor nu det? 83 Natura 2000 - nu og i fremtiden 84 Torsdag 15. januar 2015 Kl. 8.30-9.15 Kl. 9.45-10.30 Virkemidler i de kommende vandplaner Kl. 10.45-11.30 Planteværn 52 Side 25 Resistens mod svampeog insektmidler 63 Økonomi og driftsledelse Fremstillingsprisen på dine afgrøder 74 Natur Miljø Tilskud til naturpleje i 2015 85 Vanding i fremtiden Kl. 12.30-13.15 53 54 55 Nye planteværnsmidler Hvem sprøjter hvordan, og giver det kroner i statskassen? God sprøjteteknik 64 65 66 Produktionsøkonomi i rådgivningen 75 Konsekvenser af de danske rammevilkår 76 Stordrift i planteavlen 77 Smarte løsninger for naturplejen 86 Naturtilstand og naturforvaltning 87 Naturplan Danmark - indhold, ambitioner og enighed? 88 Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Miljøgodkendelser og emissionsbaseret regulering Miljøregulering der lykkes Kl. 13.30-14.15 Kl. 14.40-15.25 Kl. 15.40-16.25 Plantekongres 2015 7
Frø Onsdag 14. januar 2015 1. Rust in common ryegrass seed production Kl. 13.00-13.45 Rust diseases are yield reducing pathogens in ryegrass. Crown rust is common in Denmark, but stem rust in ryegrass is regarded as a relative new and irregular pathogen in Danish ryegrass production. Stem rust is known to be very yield reducing in warmer climates like Oregon and New Zealand. What can we learn from Oregon regarding warning systems and control measures for rust diseases? Sessionen afholdes på engelsk. 2. Etablering af frøgræs Kl. 14.00-14.45 Et perfekt frøgræsudlæg er udgangspunktet for et højt frøudbytte i 2-3 år og for en god konkurrenceevne mod ukrudt. Men hvordan lykkes det med moderne såudstyr? Den gode konkurrenceevne mod ukrudt er også udgangspunktet for at opnå en ren frøafgrøde. Hør, hvad forsøgene siger om udlæggets betydning for etablering og udvikling af ukrudtsgræsser. Monitoring, prediction, and control of stem rust in ryegrass - experiences from Oregon Dr. Bill Pfender, USDA Courtesy Faculty at Oregon State University, USA Etableringsmetodens betydning for udbytte og kvalitet i frøgræs Avlschef Erling Christoffersen, DLF-TRIFOLIUM A/S Forvalter Torben Larsen, Hvidkilde Gods Etableringens betydning for ukrudtet Seniorforsker Peter Kryger Jensen, AU 3. Frøsektionens årsmøde I Kl. 15.15-16.00 Gennemgang af årsberetningen for Frøsektionen, bl.a. omhandlende hvorfor vi skiftede taktik og fik EU-Kommissionen til at komme med en historisk afvisning af forslag til ny frølov. Derudover også kommentering af tiltaget med at privatisere vore kontrolopgaver fra staten samt andre meget vigtige ting, som Frøsektionen har arbejdet med i året, der gik. Formandens beretning Formand Thor Gunnar Kofoed, Frøsektionen, L&F Paneldebat 4. Frøsektionens årsmøde II Kl. 16.15-17.00 Hvornår og hvad bliver det til med målrettet regulering? Her deltager to miljøordførere fra hver sin fløj i Folketinget. Hvis de bliver enige på tværs af partiskel, kunne de forene kræfterne og få flertal til at vedtage den vækst i landbruget, som Danmark har brug for. Kom og mød dem til debat om, hvordan de ser mulighederne for en Guidelines for fremtiden Det mener Venstre om Det mener vi om målrettet regulering intelligent løsning for fremtidens regulering af landbruget, der også vil Formand målrettet regulering være til gavn for frøet. Thor Gunnar Kofoed, Miljøordfører Henrik NN Frøsektionen, L&F Høegh, MF (V) 8 Plantekongres 2015
Jord Torsdag 15. januar 2015 5. Halmkoks til jordforbedring på grovsand Kl. 8.30-9.15 Høstudbytterne på grovsandet jord (JB1) er lave. Forsøg med tilførsel af finkornet koks har vist særdeles positive effekter på porestørrelsesfordeling, vandretention og rodudvikling. Finkornet koks er fremstillet som restprodukt ved energieffektiv forgasning af hvedehalm. Resultaterne er meget perspektivrige i retning af bedre ressourceudnyttelse, bedre ressourcebeskyttelse, friere afgrødevalg og højere udbytter. 6. Improve long-term soil fertility Kl. 9.45-10.30 Reduced tillage intensity without yield reduction - is it possible? No-tillage and conventional plough tillage are being compared in a crop rotation without fallow period and application of mineral fertilizer only, in the longterm field trial Oberacker close to Berne since 1994. A synthesis and further results from Switzerland are being presented. Sessionen afholdes på engelsk. Forgasning og fremstilling af halmkoks Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt, DTU Kemiteknik Effekter på fysiske egenskaber i grovsandet underjord Lektor Carsten Petersen, KU Conservation Agriculture with regard to no-tillage Dr. Wolfgang G. Sturny, Swiss No-Till & Bernese Soil Conservation Service, Switzerland 7. Overfladeafstrømning og erosion Kl. 10.45-11.30 Hvert år ses marker, hvori der mangler planter som følge af overfladeafstrømning. Risikoen for ødelæggende overfladeafstrømning kan reduceres med enkle løsninger. Der redegøres for jorderosionsproblemer og -løsninger i Danmark. Hvor og hvordan opstår jorderosion? Lektor Goswin Johann Heckrath, AU Brug TOPPS-værktøjskassen og undgå skader fra overfladeafstrømning Specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, VFL For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 9
Teknik Torsdag 15. januar 2015 8. Rækkeafstandens betydning i korn og slætgræs Kl. 12.30-13.15 I en ny FarmTest er kløvergræs etableret på stigende rækkeafstand fra 7,5 til 16,7 cm. Hvad betyder forøget rækkeafstand for udbyttet i græs til slæt og afgræsning, og hvad skal der såteknisk fokuseres på ved etablering af afgrøden? Er den generelt stigende rækkeafstand et problem ved etablering af korn? 9. Anvendelse af robotter i landbrugsafgrøder Kl. 13.30-14.15 Muligheder og perspektiver i anvendelse af robotter og andre autonome enheder bliver gennemgået. Der kan være langt fra tegnebrættet til praktisk anvendelse, men robotteknologi og droner kan synes skabt for hinanden: dronen finder problemet, og robotten kører ud på marken, verificerer og tager stilling til evt. løsning. Hvor langt er vi kommet, og i hvilke afgrøder er robotter relevante? Etablering af slætgræs på forskellige rækkeafstande Specialkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, VFL Sådan får vi samspil mellem droner og autonome markrobotter Ph.d. studerende Karl Damkjær Hansen, AAU Hvor stor rækkeafstand kan accepteres i kornafgrøder? Landskonsulent Lars Bonde Eriksen, VFL Muligheder og perspektiver i anvendelse af robotter i roer, gulerødder og kartofler Seniorforsker Rasmus Jørgensen, AU 10. Teknik til såning af kornafgrøder Kl. 14.40-15.25 En ny FarmTest og OptiTill-projektet har vist alt for dårlig fremspiring af såvel vårsæd som vintersæd. Det giver anledning til at fokusere på håndværket for at opnå det gode såbed. God teknik gør det ikke alene, men det er grundlaget for, at håndværket kan udføres optimalt. Godt håndværk ved etablering kan give samme merudbytte som 50 kg ekstra N! Chefrådgiver Planteproduktion Erik Sandal, LMO Sådan opnår jeg et godt såbed hver gang Gårdejer Knud Overgård, Harlev 11. Dæk eller bælter? Kl. 15.40-16.25 En ny FarmTest har sat fokus på de samlede omkostninger for luftgummihjul og bælter, og det viste sig, at spredningen i omkostninger til bælter er overraskende stor. Hør, hvad der giver denne forskel, og om forebyggende vedligeholdelse kan reducere de samlede omkostninger. Hvornår kan henholdsvis dæk og bælter anbefales, når omkostningen tages i betragtning? Omkostninger ved anvendelse af dæk henholdsvis bælter Energi- og teknikrådgiver Gunnar Schmidt, Byggeri & Teknik I/S Sådan bruger og vedligeholder vi bælter Landmand Peter Lerche-Simonsen, Eskelund A/S 10 Plantekongres 2015
Grovfoder Onsdag 14. januar 2015 12. Fremtidens græsblandinger Kl. 13.00-13.45 Hør, hvordan du kan høste store udbytter i græsmarker ved at anvende en god kombination af græsblandinger, slætstrategi, optimal gødskning og faste kørespor. Nye græsblandinger har et meget stort udbyttepotentiale af energi og protein, hvis de dyrkes rigtigt. Hør om nye forsøgsresultater med kvælstof og slætstrategi i de nye blandinger til slæt. Opstilling til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift. 13. Gylle til græsmarker Kl. 14.00-14.45 Merudbyttet for gylle til kløvergræsmarker afhænger af kvælstofeffekten og udbringningsskaden. Kvælstofeffekten afhænger af ammoniakfordampningen, og skaden afhænger af udbringningsmetoden. Hør om, hvor stor ammoniakfordampningen er ved forskellige udbringningsmetoder, og hvilken udbringningsmetode og -strategi der giver flest foderenheder og kroner på bundlinjen. Valg til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift. Sådan dyrker vi græs Landmand Kim Jørgensen, Toftlundgård Ammoniakfordampning ved udbringning af gylle til slætgræs Forsker Tavs Nyord, AU Nye kløvergræsblandinger til slæt samt slæt- og kvælstofstrategi Landskonsulent Karsten A. Nielsen, VFL Sådan får vi mest ud af gylle til kløvergræs Specialkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, VFL 14. Optimal vand og næring til majs Kl. 15.15-16.00 For at sikre optimal vækst i majs skal næring og vand være til rådighed på de rigtige tidspunkter. Hvor stort er vandingsbehovet i majs, og er der tidspunkter, hvor majsen er særligt følsom for vandmangel? Hvordan sikres, at forsyningen med næringsstoffer er til rådighed på de rigtige tidspunkter, og er der særligt behov for tilførsel af mikronæringsstoffer? Vand majsen på de rigtige tidspunkter Professor MSO Mathias Neumann Andersen, AU Sådan sikres forsyningen med næringsstoffer til majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, VFL 15. Dyrkningssystemer i majs Kl. 16.15-17.00 Hvilke dyrkningssystemer kan sikre et stabilt udbytte i majs, og hvordan påvirker dyrkningsstrategien behovet for svampebekæmpelse? Svampebekæmpelse er kun tilladt til stadie 65, så spørgsmålet er, om det er muligt at forudsige behovet for svampebekæmpelse på dette tidspunkt, selvom der ikke umiddelbart er et synligt behov. Majshalvmøl er i fremmarch. Skal dyrkningsstrategien ændres for at modvirke angreb af majshalvmøl? Dyrkningssystemer i majs Landskonsulent Martin Mikkelsen, VFL Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 11
Specialafgrøder Torsdag 15. januar 2015 16. Tænk som forbrugerne ved produktvalget Kl. 8.30-9.15 Der er gode argumenter for, at nye produkter får en tur igennem gårdbestyrelse, virksomhedsråd eller tilsvarende. Der kommer ofte supplerende tanker, og dårlige ideer kan luses ud. Nye specialprodukter kan være umiddelbart attraktive, men holder din egen begejstring også i et kundeperspektiv? Peter Paris henter dagligt fødevarer på et af verdens største fødevaremarkeder: Rungis ved Paris, Frankrig. 17. Bliv lokal leverandør Kl. 9.45-10.30 Detailkæder fokuserer nu på lokalproducerede råvarer af frugt, grønsager, cerealier, kød m.m. COOP markedsfører allerede nu de lokale produkter, og der er gang i udvikling og læring af de nye samarbejdsrelationer. At være lokal producent og vareleverandør er oppe i tiden, og det er en chance for at få merværdi i produkterne. Hvorledes hænger nutidens varepræsentation sammen i et historisk perspektiv? Det er godt med friske øjne og erfaring NN Lokale produkter til lokale forbrugere! HR chef Peter Viuf Christiansen, Dagli /LokalBrugsen Hvad tæller i forbrugerens produktvalg? Grundlægger Peter Jacobsen, Peter Paris Kongens Fadebur - Historien bag udvikling af et lokalforankret fødevarenetværk Kulturarvskoordinator Malene Refshauge Beck, Kongens Fadebur, Nyborg Slot 18. Produktoptimering til fremme af sundheden Kl. 10.45-11.30 Via sortsvalg og dyrkningsforhold er der produceret kål, gulerødder og selleri baseret på smagsegenskaber, som er målrettet til patienter med livsstilssygdomme. Resultaterne viste, at det ved indtag af grønsager med stærk-bitter smag og mange helbredsgavnlige stoffer er muligt at fremme helbredet af bl.a. diabetespatienter. Dyrkning af grønsager med helbredsgavnlige indholdsstoffer Forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen, AU 12 Plantekongres 2015
Korn og bælgsæd Torsdag 15. januar 2015 19. Tidlig såning - et nyt alternativ til efterafgrøder Kl. 12.30-13.15 Tidlig såning af vinterhvede er et nyt alternativ til efterafgrøder fra efteråret 2014. Tidlig sået vinterhvede kan optage betydelige mængder kvælstof i efteråret, men den tidlige etablering kan give udfordringer med bekæmpelsen af sygdomme og ukrudt. Tidlig såning af vinterhvede er undersøgt i et 3-årigt projekt, der nu er i afslutningsfasen. 20. The world s highest yields Kl. 13.30-14.15 Wheat yields are stagnating in most countries with an industrialised agriculture and high yield levels. North West Europe is one of the regions were this stagnation is obvious, and is also the region in the world where the highest yields in winter wheat are obtained. Why are yields stagnating, and how do we return to a situation with increasing yields, and beat the world record of more than 15 ton/ha from New Zealand, on a regular basis? Sessionen afholdes på engelsk. Betydningen af tidlig såning på kvælstofdynamikken i vinterhvede Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, AU Improving wheat yields in high input agriculture Head of Crop Performance Roger Sylvester-Bradley, ADAS UK Ltd, United Kingdom Strategier for planteværn ved tidlig såning af vintersæd Landskonsulent Poul Henning Petersen, VFL 21. Dyrkning og anvendelse af vinterrug Kl. 14.40-15.25 Der dyrkes et stigende areal med vinterrug i Danmark. Dyrkningsomkostningerne er lave, og udbytterne på sandede jorde er høje. Samtidig er rug en nøjsom afgrøde med en god udnyttelse af tilført kvælstof. Produktionen af rug er nu langt større end forbruget til humant konsum, og derfor skal mere rug anvendes til foder. Dyrkning af hybridrug Regional Manager Cereals Claus Nymand, KWS SCANDINAVIA A/S Rug som et alternativ til hvede og byg i svinefoder Projektleder Dorthe K. Rasmussen, VSP 22. Fremtidens korndyrkning Kl. 15.40-16.25 Hvedeudbytterne stagnerer i Danmark, og proteinindholdet i den høstede vare har været konstant faldende i 25 år. Det er et stort problem i slagtesvineproduktionen, hvor det medfører stigende foderomkostninger. En forsøgsserie belyser, om en øget intensitet i dyrkningen er vejen frem til større udbytter og bedre kvalitet. Fremtiden byder også på et ændret klima, hvilket kan have store konsekvenser for korndyrkningen på sigt. Vejen til udbyttefremgang og bedre kvalitet i vinterhvede Landskonsulent Lars Bonde Eriksen, VFL Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, CO 2 - og O 3 -indhold Cathrine Heinz Ingvordsen, DTU, Kemiteknik For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 13
Målrettet regulering Onsdag 14. januar 2015 23. Hvad viser drænvandsundersøgelsen 2011-2014? Kl. 13.00-13.45 Videncentret har i samarbejde med landmænd gennemført målinger af kvælstof- og fosforkoncentrationer i dræn på over 700 lokaliteter i Danmark igennem tre år. Ud fra de første to års resultater har Aarhus Universitet gennemført detailstudier på tre af lokaliteterne. Resultaterne viser, at der på visse lokaliteter sker en stor denitrifikation af kvælstof i bunden af rodzonen. TEMA Resultater af tre års målinger af kvælstof- og fosforkoncentrationer i drænvand Konsulent Kristoffer Piil, VFL Reduktion af kvælstof i bunden af rodzonen på tre nordjyske lokaliteter Seniorforsker Charlotte Kjærgaard, AU 24. Nye retentionskort Kl. 14.00-14.45 Med udgangen af 2014 skal der foreligge et nyt retentionskort for Danmark. Altså kortet der viser, hvor meget af det kvælstof, der forlader rodzonen, som når frem til det marine område. Resultaterne og deres anvendelse præsenteres. I NICA-projektet arbejdes der med mere detaljerede kortlægninger af retentionen, så det bliver muligt i større omfang at kortlægge de steder, hvor man opnår den største effekt af en given indsats. Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS, Hydrologisk afd. 26. Fremtidens målrettede regulering af kvælstofanvendelsen Kl. 16.15-17.00 I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling af en ny målrettet regulering af landbrugets kvælstofanvendelse er der i eftersommeren 2014 gennemført et virtuelt projekt med afprøvning af to modeller. Der er fra flere sider store forventninger til den målrettede regulering. Det kom der ud af pilotprojektet Projektleder Irene Bjerrum Paulsen, COWI Kortlægning af retention på markniveau - erfaringer fra NICA-projektet Forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard, GEUS, Hydrologisk afd. 25. Nye mål og modellerne bag de kommende vandområdeplaner Kl. 15.15-16.00 De nye vandområdeplaner er sendt i høring den 22. december 2014. Hvilke mål bliver der for fjorde og søer, og hvor stor er fokus på kvælstof og fosfor? I regi af Naturstyrelsen er der udarbejdet nye modeller, som beskriver miljøtilstanden i det marine miljø og dens afhængighed af tilførslen af næringsstoffer samt en række andre presfaktorer. Modellerne er brugt til at fastsætte målene i de kommende vandområdeplaner. Målene i 2. generations vandplaner Vicedirektør Mads Leth-Petersen, Naturstyrelsen Paneldebat Landbrugets forventninger til mål og målopfyldelse Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer Oplæg til paneldiskussion: Sådan kommer vi videre René Christensen MF (DF), Viceformand Formand for Udvalget for Lars Hvidtfeldt, Fødevarer, Landbrug og Landbrug & Fødevarer Fiskeri 14 Plantekongres 2015
Målrettet regulering / Gødskning Torsdag 15. januar 2015 27. Emissionsbaseret regulering Kl. 8.30-9.15 Emissionsbaseret regulering af kvælstof-, fosfor- og pesticidanvendelsen, og måske også ejendommens kulstofbalance, stiller krav til kildesporing - f.eks. i vandløb, der modtager bidrag fra flere bedrifter. Samtidig giver reguleringsformen mulighed for produktionsoptimering. Målinger forskellige steder i systemet kombineret med modellering af de enkelte marker kan hjælpe med at identificere problemer og optimere løsninger. Behov for nye redskaber Adjungeret professor Merete Elisabeth Styczen, KU Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, KU 28. Regulering baseret på målinger af tab fra bedriften Kl. 9.45-10.30 Mange landmænd forventer, at en regulering af gødnings- og arealanvendelse kan baseres på aktuelle målinger af tabet til omgivelserne og ikke på normtal og modeller. Videncentret for Landbrug har gennemført et orienterende projekt på en ejendom på 250 ha. Kvælstoftabet er her bestemt med N-min prøver af jorden og ved måling af kvælstofindholdet i drænvand. Emissionsbaseret regulering og anvendelse af dræn- og vandløbsmålingerne Landskonsulent Søren Kolind Hvid, VFL Emissionsbaseret regulering på basis af N-min-målinger om efteråret Specialkonsulent Hans S. Østergaard, VFL 29. Nyt fra landsforsøgene med gødning Kl. 10.45-11.30 I 2014 er gennemført forsøg med bl.a. bestemmelse af kvælstofbehov, flydende gødninger, fosfor til vårbyg, udbringningsmetoder af handelsgødning, mikronæringsstoffer, separeret og forsuret husdyrgødning til vinterhvede, vårbyg, raps, majs og græs, tidlig såning, efterafgrøder mv. Du får et overblik over de nyeste resultater. Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Specialkonsulent Annette Vibeke Vestergaard, VFL Resultater af forsøg med handelsgødning, efterafgrøder mv. Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 15
Gødskning Torsdag 15. januar 2015 30. Nye metoder til bestemmelse af næringsstofbehov Kl. 12.30-13.15 På Københavns Universitet er der udviklet nye analytiske metoder til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor i henholdsvis jord og planter, der sammenlignet med de klassiske metoder har en række klare fordele. I denne session får du indblik i, hvad disse nye metoder kan, og hvilke perspektiver anvendelsen af dem har for planteproduktionen i Danmark. 31. Gødskning og sporelementer Kl. 13.30-14.15 Med gødning tilføres både ønskede (f.eks. mangan) og uønskede sporelementer (f.eks. tungmetaller), men hvordan er plantetilgængeligheden af disse elementer? Der mangler viden om manganmidlernes effektivitet som bladgødskning. I EU-regi arbejdes med grænseværdier for tungmetaller i handelsgødning. Nye forsøg sammenligner afgrødernes indhold af tungmetaller ved brug af handels- og husdyrgødning. Er den klassiske jordanalyse til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor på vej ud? Professor Søren Husted, KU Bladgødskning med mangan - hvad virker, og hvad virker ikke? Lektor Pai Pedas, KU En ny spektroskopisk hurtigmetode til bestemmelse af planters fosforbehov Ph.d.-studerende Jens Frydenvang, KU Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Professor Bent Tolstrup Christensen, AU 32. Ammonia emissions from application of manure Kl. 14.40-15.25 Knowledge Centre for Agriculture, Aarhus and Kiel Universities have in recent years collaborated on a range of studies of ammonia volatilization from manure application utilising new measuring methods. This results in a reassessment of N emissions from various types of animal slurry, applied by a range of new techniques, e.g. acidification and injection, and the potential effect on crop N utilization. Sessionen afholdes på engelsk. 33. Fastsættelse af N-behov - kan det gøres bedre? Kl. 15.40-16.25 Bæredygtigt Landbrug har kritiseret den måde, som N-normerne bliver beregnet på. I stedet for at gå ud fra de økonomisk optimale N-mængder mener BL, at udgangspunktet skal være det såkaldte ligevægtsprincip, der bygger på forholdet mellem den tilførte N-mængde tillagt et tilladt N-overskud. Det betyder reelt en regulering efter N-overskuddet. De to beregningsprincipper bliver præsenteret, og der vil blive lagt op til en debat om fordele og ulemper ved de to principper. New knowledge on ammonia emissions from raw and processed manures applied with different techniques Prof. Dr. Andreas S. Pacholski, Leuphana University of Lüneburg, Germany Gødskning efter ligevægtsprincippet - et spørgsmål om balance Fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov Chefkonsulent Leif Knudsen, VFL 16 Plantekongres 2015
Inspiration på tværs Onsdag 14. januar 2015 34. Sustainable intensive agricultural production Kl. 13.00-13.45 The world will be challenged by increasing demands for food production, yet we continue to struggle with environmental degradation and GHG emissions that threaten our ability to produce in the future. As a response the concept of the sustainable intensification of agriculture has been developed. The Rural Investment Support for Europe (RISE) Foundation will explain the concept and the recommendations to the European policy makers. Learn also more about a Danish vision on Growth in balance. Sessionen afholdes på engelsk. Sustainable intensive agricultural production CEO Corrado Pirzio-Biroli, The RISE Foundation 35. Højaktuelt emne Kl. 14.00-14.45 Denne session planlægges først umiddelbart før kongressen, og den vil omhandle et emne, der er i fokus på dette tidspunkt.? Growth in balance Cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer 36. Stå fast Kl. 15.15-16.00 Man skal være omstillingsparat og bevægelig. Man skal være i evig udvikling. Man skal have udviklingsmål. Og man skal klare det hele selv. I bogen Stå fast, som udkom i efteråret 2014, tager Svend Brinkmann kampen op imod selvudviklingsindustrien inden for vores arbejdsliv, uddannelse og privatliv, og gør oprør mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang Professor Svend Brinkmann, Department of Communication and Psychology, Aalborg Universitet 37. Der er penge i god smag Kl. 16.15-17.00 Klimaet, lokaliteten, dyrkningen, opbevaringen og forarbejdningen er nogle af de faktorer, som påvirker smagen. Mød smagseksperten, som kan hjælpe med at optimere smagen og sætte ord på smag, så den kan bruges i markedsføringen. Danske landmænd sælger byg til skotske whiskyproducenter. Stauning Whisky bruger lokalt korn og malter selv. Whiskyen har fået international hæder og udskænkes bl.a. på Noma. Smagstest indlagt. Der er penge i god smag Indehaver Lisbeth Ankersen, InnovaConsult Produktion af dansk kvalitetswhisky Direktør Alex Højrup Munch, Stauning Whisky A/S For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 17
Biologi Torsdag 15. januar 2015 38. Biologisk bekæmpelse Kl. 8.30-9.15 Der er stor fokus på at finde og udvikle nye bekæmpelsesmuligheder i planteproduktionen. Der er flere indsatsområder. Blandt andet leder man efter nye pesticider udvundet fra planter som grønne alternativer til traditionelle pesticider. Der arbejdes også på at udnytte insekter til biologisk bekæmpelse. Grønne alternativer til biopesticider Ph.d.-studerende Pernille Erthmann, KU Biologisk bekæmpelse i dansk landbrug Lektor Lene Sigsgaard, KU 39. Plantevækst I - rødder og rodzonens betydning Kl. 9.45-10.30 Planters vækst og udbytte er afhængige af, hvor effektivt planter kan optage og udnytte næringsstoffer. Her har roden og rodzonen en stor betydning, dels udviklingen af roden, dels interaktionen med den omgivende rhizosphere. Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Professor Iver Jakobsen, DTU Chemical Engineering Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet, og hvad fremmer en god rodudvikling? Professor Kristian Thorup-Kristensen, KU 40. Plantevækst II - næringsstoffers effektivitet, tilgængelighed og betydning Kl. 10.45-11.30 Planters vækst og udbytte er afhængig af, hvor effektivt planter kan optage og udnytte næringsstoffer. For at få den rette vækst er det nødvendigt, at næringsstofferne kan udnyttes optimalt. Dette kan gøres ved, at planterne udnytter disse stoffer mere effektivt. Phytase - tilgængelighed af phosphatase Lektor Henrik Brinch-Pedersen, AU Mangan-effektive bygsorter - hvor tæt er vi på målet? Ph.d.-studerende Sidsel Birkelund Schmidt, KU 18 Plantekongres 2015
Inspiration på tværs Torsdag 15. januar 2015 41. Guldvindere i planteproduktionen Kl. 12.30-13.15 Alle produktionsgrene er for tiden ramt af dårlig indtjening, men både blandt landmænd som helhed og blandt planteavlere er der store forskelle på, hvor godt de klarer sig. Hvad kendetegner de landmænd, som altid tjener penge på trods af prisfald? Er de specielle persontyper, velkonsoliderede, veluddannede, flinke til at søge hjælp, gode til at regne den ud eller bare heldige? Hvordan stemmer de statistiske data med de typer, som konsulenten spotter? Fakta om de succesfulde planteavlere Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, VFL Vindertyper i praksis Chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab 42. Vejen til gode rammer for udvikling af bedriften Kl. 13.30-14.15 Kan en landmand og en kommune indgå gensidigt forpligtende aftaler om bedriften og områdets udvikling? Kom og hør, hvordan den lokale viden og landmandens visioner kan synliggøres og spille sammen med kommunens visioner og planer. Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi Miljøchef Allan K. Olesen, LandboNord Større lokal selvbestemmelse indenfor overordnede udviklingsrammer Landmand Daniel Overgaard Pedersen, Hjørring 43. Korns betydning for det gode helbred Kl. 14.40-15.25 Store befolkningsundersøgelser viser, at fuldkorn har en forebyggende effekt i forhold til flere af de mest hyppige sygdomme. Få en præsentation af, hvad forskningen viser. Korns betydning for det gode helbred Seniorforsker Anja Olsen, Kræftens Bekæmpelse 44. Bevar gejsten i en foranderlig tid Kl. 15.40-16.25 Hvad gør du, når du oplever, det vælter ind med nye krav, du ikke selv har ønsket? Hvad gør du, når du har råbt op og faktisk er blevet lyttet til, men det stadig føles for meget. Du vælger ikke selv din chef, kolleger og kan ikke styre alt, hvad der sker i dit arbejdsliv. Men du har et valg. Du kan vælge, hvad du vil kæmpe for, og hvordan du forholder dig til resten. Hvor meget og hvordan det skal have lov at påvirke dig. Bevar gejsten i en foranderlig tid EMCC certificeret coach og team coach Gitte Reinholdt, Plus Reinholdt For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 19
Raps Onsdag 14. januar 2015 45. Vinterraps - Nordens olivenolie Kl. 13.00-13.45 Rapsolie er en spændende og interessant spiseolie, som kan bruges til meget andet end margarine og biodiesel. Hør om kvaliteten af den producerede olie, og om hvordan den og rapsens andre indholdsstoffer kan udnyttes i den humane ernæring. Smagen af rapsolie varierer og afhænger af sort, dyrkning, håndtering. Hør, hvad forbrugerne lægger vægt på. 46. Vinterraps i Sydsverige Kl. 14.00-14.45 Et højt udbytte i vinterraps kræver blandt andet en sikker etablering og en nuanceret tilførsel af næringsstoffer, der er afpasset efter udbytteforventninger og marken. Her præsenteres de seneste års svenske resultater og erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps, herunder erfaringerne med tilførsel af kalium. Indlægget er på svensk. Rapsfrøets indhold af sundhedsfremmende forbindelser Ph.d.-studerende Sandra Beyer Gregersen, AU Smagen af rapsolie Indehaver Lisbeth Ankersen, InnovaConsult Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Agronom Albin Gunnarson, Sveriges Frö och Oljeväxtodlare, Sverige 47. Vækstregulering, svampebekæmpelse og høst af vinterraps Kl. 15.15-16.00 Dyrkning af vinterraps kræver en målrettet indsats med planteværn fra såning til høst, hvis der skal opnås topudbytter. Hør om årets forsøgsresultater med svampebekæmpelse og vækstregulering. En landmand fortæller, hvordan han i praksis udnytter de øgede muligheder for at styre vinterrapsmarkens udvikling. Svampebekæmpelse og vækstregulering i Landsforsøgene Specialkonsulent Marian Damsgaard Thorsted, VFL Sådan sikrer jeg et højt og stabilt udbytte i min vinterrapsmark Gårdejer Lars Langskov Nielsen, Lykkeslund 48. Forsøg og demonstrationer i vinterraps Kl. 16.15-17.00 Der arbejdes med at øge udbyttet i vinterraps på mange forskellige fronter i Danmark. Her præsenteres resultaterne fra årets landsforsøg med Ny udbyttefremgang i vinterraps og erfaringerne fra en demonstration af etablering af vinterraps ved direkte såning i stubjord. Landsforsøg med dyrkning af vinterraps Chefkonsulent Jon Birger Pedersen, VFL Demonstration af etableringsmetoder i vinterraps Planteavlskonsulent Torben Føns, Sønderjysk Landboforening 20 Plantekongres 2015
Planteværn Torsdag 15. januar 2015 49. Nyt om ukrudtsbekæmpelse fra Landsforsøgene og AU Kl. 8.30-9.15 Hør de væsentligste resultater fra årets ukrudtsforsøg samt status for resistensproblemer med ukrudt. Nyt omkring tidselbekæmpelse med forskellige midler og additiver. Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014 Landskonsulent Poul Henning Petersen, VFL Bekæmpelse af tidsler - hvordan forbedrer jeg effekten? Seniorforsker Solvejg K. Mathiassen, AU 50. Nyt fra landsforsøgene og AU om sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse Kl. 9.45-10.30 De nyeste resultater fra landsforsøgene med planteværn bliver præsenteret. Septoria er meget klimaafhængig, og angrebene i 2014 var ekstraordinært høje. Lær bl.a., hvordan du skal time behandlingerne i forhold til klimaet for at få den bedste effekt. Resultater fra forsøg med sygdomme og skadedyr 2014 Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, VFL Sådan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, AU 51. Fungicide resistance in cereals Kl. 10.45-11.30 UK has experienced significant problems with control of Septoria using triazoles. A status and ways of minimizing problems with resistance will be presented. Sessionen afholdes på engelsk. Problems with resistance in UK and how to minimize resistance build up Dr. Neil D. Paveley, ADAS UK Ltd, United Kingdom For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 21
Planteværn Torsdag 15. januar 2015 52. Resistens mod svampe- og insektmidler Kl. 12.30-13.15 I udlandet opleves problemer med øget resistens mod svampemidler. Få en status for den danske situation og hør, hvilke muligheder vi har for at nedsætte risikoen for udvikling af resistens. På tilsvarende vis er der tegn på resistens mod insektmidler. Hør om danske problemer med insekticidresistens hos rapsskadegørere, og hvordan du bedst håndterer problemet. Fungicidresistens hos septoriasvampen i hvede Ph.d.-studerende Thies Marten Wieczorek, AU Insekticidresistens hos skadedyr i landbrugsafgrøder Lektor Michael Kristensen, AU 53. Nye planteværnsmidler Kl. 13.30-14.15 Planteværnsfirmaer præsenterer nye produkter, som giver nye muligheder for bekæmpelse af sygdomme og ukrudt. Efilor - nyt produkt specielt udviklet til raps under blomstring Marketing Manager Stefan Ulrich Ellinger, BASF A/S XINCA / bromoxinil til ukrudtsbekæmpelse i majs og korn Andreas Johansson, Nufarm Deutschland GmbH 54. Hvem sprøjter hvordan, og giver det kroner i statskassen? Kl. 14.40-15.25 Analyser af data fra sprøjtejournalerne viser, at landmændenes valg af sprøjtninger blandt andet afhænger af, hvor i landet de bor, bedriftstype, jordtype m.m. Landmændene sprøjter afgrøderne for at hæve indtjeningen, men er behandlingerne også en gevinst for samfundet? Dansk Planteværn har bedt Copenhagen Business School om at analysere, hvad plantebeskyttelsesmidlerne betyder for samfundsøkonomien. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Seniorforsker Jens Erik Ørum, KU Den samfundsøkonomiske betydning af anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Lektor Troels Troelsen, CBS 55. God sprøjteteknik Kl. 15.40-16.25 De seneste år er der fundet prosulfocarb på økologisk dyrket frugt. Hør, hvordan dit valg af sprøjteteknik sikrer en god virkning og samtidig mindsker risikoen for afdrift og fordampning. Indlægget vil komme ind på tør/våd deposition af pesticider, afdrift og fordampning under udsprøjtning samt massebalance ved sprøjtning. Hør praktikerens erfaringer med at minimere afdriften. Den bedste sprøjteteknik Seniorforsker Peter Kryger Jensen, AU Praktiske muligheder for at reducere afdrift til omgivelserne Gårdejer, cand. agro. Lars Jørgensen, Gammeltoftegård 22 Plantekongres 2015
Unge landmænd Onsdag 14. januar 2015 TEMA 56. Kom rigtigt i gang! Kl. 13.00-13.45 Der er flere udviklingsveje inden for landbruget, og det er vigtigt at få helt styr på egne styrker og svagheder, når man overvejer at etablere sig som landmand. Samtidig er der mange formelle krav at opfylde for at opnå finansiering. Sessionen sætter fokus på, hvordan rådgivningen kan hjælpe unge landmænd til personlig afklaring og til at komme godt i gang med virksomhedsetablering. Din fremtid - dit landbrug? Teamchef HR Dennis Calender, LandboSyd 57. Køb af den første gård eller? Kl. 14.00-14.45 Finansiering er afgørende for livet som selvstændig landmand, og der er også nye muligheder for at komme i gang som virksomhedsleder. Sessionen giver dig svar på, hvordan du bliver attraktiv for långiver, og hvordan samarbejdet med AP pension kommer i stand og fungerer i dagligdagen. Sådan gør du dig attraktiv for långiver Landbrugskundedirektør Jørgen Lauritsen, Danske Bank Få hjælp til udvikling, budgetter og økonomi Chefkonsulent Claus Bech Jensen, Kolding Herreds Landbrugsforening Mit samarbejde med AP pension Landmand Jacob Therkildsen, Trustrup 58. Ny frontfigur! Kl. 15.15-16.00 Som ny arbejdsleder på en bedrift bliver man mødt af nye opgaver omkring arbejdsledelelse og virksomhedens udvikling, samtidig med at man skal varetage egen faglig udvikling. Hvordan kommer man bedst fra start? Sessionen sætter spot på nogle af de mange aspekter af livet som ny eller kommende arbejdsleder for en eller flere ansatte, om hvordan man holder sig fagligt opdateret og bruger internet og sociale medier professionelt. Kom godt fra start som arbejdsleder Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Sådan finder og deler jeg viden som kommende arbejdsleder Landmand Kasper Mejnertsen, Mejnerts Landbrug & Mølle, Svebølle 59. De unge landmænd Kl. 16.15-17.00 Livet som landmand betyder, at de allerede fra en meget tidlig alder har lange arbejdsdage og et kæmpe stort ansvar, der kunne få de fleste andre mennesker til at ryste på hænderne, lyder DR s optakt til otte udsendelser med over 600.000 seere pr. gang. Mød en af de unge landmænd, og hør, hvad det har betydet for hende at deltage. Og hør, hvorfor produktionsselskabet har lagt så stor vægt på, at de unge landmænd stod ved deres produktion. Det har jeg lært af Unge landmænd Landmand Line Vanggaard Pedersen, Jerslev Landmænd, landbrug og de onde journalister Producent Irene Greve, Mastiff A/S For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 23
Støttemuligheder for jordbrugere TEMA Torsdag 15. januar 2015 60. Miljø- og teknologistøtteordningerne Kl. 8.30-9.15 Det har igennem flere år været muligt at søge om tilskud under forskellige miljø- og teknologistøtteordninger. Det har blandt andet været muligt at få tilskud til køb af marksprøjter. Hør om erfaringerne med både ansøgning og afrapportering fra en landmand og en rådgiver. Sådan fik vi tilskud til maskiner NN Hvordan søger man tilskud, og hvor bøvlet er det? Afdelingschef Jens Elbæk, VFL 61. Arealstøtteordninger i det nye landdistriktsprogram Kl. 9.45-10.30 I forbindelse med reformen af EU s landbrugsstøtteordninger kommer der et nyt landdistriktsprogram. Det betyder, at der kommer nye arealstøtteordninger, og nogle af de gamle bliver justeret. Hør om de vigtige erfaringer fra gamle ordninger og om udfordringer og muligheder i de kommende ordninger. Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram Souschef Per Faurholt Ahle, Landbrugsstøtte, NaturErhvervstyrelsen Sådan kan erfaringer med det tidligere landdistriktsprogram gøre det nemmere NN 62. Grundbetalingsordningen og de grønne krav Kl. 10.45-11.30 Den 1. januar 2015 træder reformen af EU s landbrugsstøtte (CAP-reformen) i kraft. Det betyder, at man skal leve op til nye såkaldte grønne krav for at få den fulde støtte udbetalt. Hør om kravene til afgrødevariation og om såkaldte MiljøFokusOmråder (MFO), og hvordan man kan leve op til dem. Hvad går de grønne krav ud på? Specialkonsulent Jannik Elmegaard, NaturErhvervstyrelsen Muligheder og udfordringer med de nye grønne krav på min bedrift Gårdejer Christian G. Jensen, Alleenlund 24 Plantekongres 2015
Økonomi og driftsledelse Torsdag 15. januar 2015 63. Fremstillingsprisen på dine afgrøder Kl. 12.30-13.15 Med baggrund i dit årsregnskab kan der udarbejdes værdifulde analyser, som giver dig en unik viden om din planteproduktion. Opnå kendskab til muligheden for aktivt at tage stilling til økonomien i din planteproduktion, herunder afgrødevalg, betaling for jordleje eller forrentning af jorden. Skal du som mælkeproducent købe grovfoder af naboen, eller skal du dyrke det selv? Driftsgrensanalyser og Business Check - eksempler på værdifulde analyser Konsulent Ove Lund, VFL 64. Produktionsøkonomi i rådgivningen Kl. 13.30-14.15 Hør, hvad planteavlskonsulenten i samarbejde med driftsøkonomi kan tilbyde omkring produktionsøkonomi. Det handler blandt andet om at sætte mål for planteavlen, udfordre dogmer og holdninger og holde fokus på pengene. Hvad kan rådgivningen flytte i kroner og øre? Hør en landmands erfaringer fra et forløb med produktionsrådgivning. Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomien Planteavlskonsulent Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning I/S Strategiske beslutninger i planteproduktionen på baggrund af nøgletal Teamleder Keld Bech Møller, VFL Mine gevinster ved produktionsrådgivning Landmand Svend Amstrup Jensen, Amstrup Agro 65. Konsekvenser af de danske rammevilkår Kl. 14.40-15.25 Dansk landbrug er blandt andet på miljøområdet underlagt væsentligt større restriktioner end kollegerne i vore nabolande. På visse andre områder har de måske større frihed. Hør om disse forskelle og et bud på, hvad de betyder for konkurrenceevnen. Forskelle i rammevilkår i Danmark og vore nabolande Lektor Kim Martin Hjorth Lind, KU De økonomiske konsekvenser af disse forskelle Cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer 66. Stordrift i planteavlen Kl. 15.40-16.25 Hør konklusionerne fra en analyse af økonomien ved stordrift i planteproduktionen og få konkrete eksempler på, hvordan du bedst får fordele af stordrift. Stordrift kræver meget driftsledelseskapacitet. Mød praktikeren, som fortæller, hvor han opnår fordele og oplever ulemper ved stordrift. Analyse af stordrift i planteproduktionen Forsker Jakob Vesterlund Olsen, KU Sådan tilpasser vi driften og opnår stordriftsfordele Driftsleder Jakob Palm Nielsen, Agrifos I/S For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 25
It på bedriften Onsdag 14. januar 2015 TEMA 67. Droner - er det noget for mig? Kl. 13.00-13.45 Alle har hørt om droner, og at de oplagt kan anvendes indenfor landbrug, men hvad kan de bruges til? Få et overblik over, hvilke droner der findes på markedet, og hvad de koster. Hør om fordelene og ulemperne ved de forskellige typer. Det vil også være en overvejelse, om landmænd selv skal investere i egen drone, eller om droneflyvning er en ydelse, man skal købe sig til. Droner - priser, fordele og ulemper Manager, Strategic Relations & Development Christian Scheel Struwe, UAS Denmark 68. Droner og præcisionsjordbrug med gevinster for landmanden Kl. 14.00-14.45 Mulighederne med droner i et overkommeligt prisleje har igen sat præcisionsjordbrug på dagsordenen. Hør om en del af de mulige gevinster for landmænd. Droner kan bl.a. optage billeder og film samt foretage målinger. Det giver mulighed for en mængde digital data. Hvordan får man udbytte af data for afgrøder og marker? Mulige gevinster ved gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Lektor Jesper Rasmussen, KU Science Kan droner bruges til noget nyttigt af landmanden og planteavlskonsulenten? Afdelingsleder Carsten Kløcher, Djursland Landboforening Mulige gevinster ved gradueret gødskning på basis af droneoptagelser Seniorforsker René Gislum, AU 69. Kort på bedriften Kl. 15.15-16.00 Geodatastyrelsen stiller nu store dele af deres kortmateriale til fri offentlig afbenyttelse. Hør mere om, hvilke nye muligheder det giver, hvordan de kan bruges i landbrugsmæssig sammenhæng, og hvor du kan finde kortmaterialet. Der er også blevet flere GIS-data tilgængelige for jordbruget - bliv opdateret på mulighederne. Hvilke kort, luftfoto og geodata stiller Staten frit til rådighed, og hvilke af dem kan med fordel anvendes af landmænd? Overkartograf Mogens Skov, Geodatastyrelsen Hvor på nettet finder jeg restriktioner og udpegninger for mine marker, og hvor kan jeg se konsevenser af vandløbsstigninger? Specialkonsulent Rita Hørfarter, VFL 70. Registreringer på bedriften og deres anvendelse Kl. 16.15-17.00 Både Datalogisk A/S og DLBR udvikler It-værktøjer til registreringer på landbrugsbedrifter. Få et overblik over hvilke værktøjer, der findes på markedet og hør landmænds erfaringer med at udnytte de mange registreringer på bedriften. Produkter fra Datalogisk A/S It-konsulent Per Andersen, Datalogisk A/S Produkter fra DLBR PlanteIT It-konsulent Mike Jørgensen, VFL Sådan får vi noget brugbart ud af vores registreringer i marken Gårdejere Aage og Lasse Christensen, Stormgaard 26 Plantekongres 2015
Natur Torsdag 15. januar 2015 71. Fra model til flere agerhøns, biller og harer Kl. 8.30-9.15 Agerhøns, harer, biller og bier nyder godt af de markvildtstriber, der bliver etableret. Det er muligt at lave modelberegninger på, hvor mange og hvilke dyr der trives godt, når der bliver etableret naturtiltag. Mange landmænd etablerer markvildtstiltag som en del af markdriften. Hør om resultaterne af modelberegninger og erfaringerne med forskellige tiltag. Nu kan vi regne ud, hvor der vil komme mere markvildt Ph.d. Lars Dalby, AU Dyrene bruger de nye tiltag Landmand Carl Ejnar Baastrup, Låsby 72. Ny eller overset natur hvorfor nu det? Kl. 9.45-10.30 Der er foretaget en landsdækkende gennemgang af 3 beskyttet natur i Danmark. Kommunerne skal over de næste år vurdere, hvor der er ny eller overset natur. Det giver en bedre viden om, hvor den beskyttede natur er. Mange landmænd kommer i tvivl om, hvorfor arealer er udpeget til natur, og hvad der er baggrunden for beskyttelsen. Hør om de hidtidige erfaringer. Ny eller overset natur - erfaringer med 3 sager i Viborg Kommune Biolog Søren Nordahl Hansen, Viborg Kommune, Natur og Vand Konsekvenser af 3 eftersynet for landmænd Miljørådgiver, afdelingsleder Miljø Karen Thomassen, Heden og Fjorden 73. Natura 2000 - nu og i fremtiden Kl. 10.45-11.30 Den første 6-årige planperiode er ovre. Kommunerne har haft ansvaret for, at planerne blev ført ud i livet. Det skulle ske ved frivillige aftaler med lodsejere. Hvordan er opgaven grebet an, og hvad er der opnået i første planperiode? Nu er nye Natura 2000 planer på vej. Hvad kan landbruget forvente, og hvilke konsekvenser har planerne i praksis? Hør om, hvilke ændringer der kommer i de næste planer. Fra forkromede planer til konkret naturpleje Skov- og Landskabsingeniør Marianne Fisker, Team Vand og Natur, Jammerbugt kommune Indholdet af de nye Natura 2000 planer Biolog Peter Bundgaard Jensen, Naturstyrelsen, Vestjyllands Natur For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 27
Natur Torsdag 15. januar 2015 74. Tilskud til naturpleje i 2015 Kl. 12.30-13.15 Fra 2015 bliver der uden for Natura 2000 områderne kun tilskud til naturpleje på de mest værdifulde naturarealer. Til gengæld er der udsigt til en mere lempelig kontrol på de arealer, der får tilskud. Hør om, hvilke arealer der kan få tilskud og hvorfor. 75. Smarte løsninger for naturplejen Kl. 13.30-14.15 I to store projekter er der arbejdet på at finde løsninger til at gøre naturplejen til en rentabel driftsgren og samtidig opfylde målene om mere og bedre naturpleje bl.a. i Natura 2000 områderne. Det handler om kommunikation, afsætning af kød og bedre tilskudsmuligheder. Hør om erfaringer fra det store EU projekt SMART Natura og projektet Smag på landskabet. Hvilke arealer kan få tilskud, og hvordan kan man finde et areals HNV-score? Natur- og miljøkonsulent Christina Weidick Kærsgaard, AgriNord Sådan snakker vi sammen og får tingene til at ske Biolog & projektleder Mads Fjeldsø Christensen, Natur og Friluftsliv, Vejle kommune Målretning og forenkling på vej Fuldmægtig Martin Brink, NaturErhvervstyrelsen Fra vilde blomster til lækkert kød Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, VFL 76. Naturtilstand og naturforvaltning Kl. 14.40-15.25 Det nye system til vurdering af naturtilstanden bliver i stigende omfang anvendt i naturforvaltningen. Systemets feltskemaer anvendes i praksis til registreringer af natur på naturarealer. Hør om baggrunden for systemet og om de muligheder og begrænsninger, som det rummer. Der er allerede samlet en del erfaringer med anvendelsen i praksis, og det giver anledning til en nærmere vurdering af systemets fordele og ulemper ved anvendelse i afgørelser. Naturtilstandssystemets muligheder og begrænsninger Seniorrådgiver Jesper Fredshavn, AU Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser Natur- og miljøkonsulent Winnie Brøndum, VFL 77. Naturplan Danmark - indhold, ambitioner og enighed? Kl. 15.40-16.25 Den længe ventede Naturplan Danmark skal sætte dagsordenen for de næste mange års naturpolitik. Planen skal sætte rammerne for, hvordan vi skal passe på naturen samtidig med, at der bliver plads til landbrugsproduktion. Hør om indholdet og ambitionerne med planen. Hvad siger evt. kritikere til planen? Paneldebat Naturplan Danmark - indhold og ambitioner Direktør Hanne Kristensen, Naturstyrelsen Hvad siger landbruget til planen? Viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer Hvad siger en naturdebattør til planen? Biolog og ph.d. Michael Stoltze, Natur & samfund 28 Plantekongres 2015
Økologi Onsdag 14. januar 2015 78. Økologiske markforsøg 2014 Kl. 13.00-13.45 De økologiske markforsøg bidrager med vigtig ny viden, som er med til at udvikle den økologiske planteproduktion. De vigtigste konklusioner omsættes til gode praktiske råd. Der vil blandt andet være nyt fra både danske og tyske økologiske sortsforøg i korn, nyt om dyrkningsstrategier i økologisk rajgræs samt om efterafgrøder. 79. Optimering af min økologiske bedrift Kl. 14.00-14.45 Forskellige strategier kan føre til merværdi på den økologiske planteavlsbedrift. To landmænd fortæller om strategien på hver deres bedrift. Klaus Aage Bengtson er økologisk planteavler med målrettet indsats for høje udbytter, fremavl og frøproduktion. Niels Foged er økologisk planteavler og møller med fokus på dyrkning og produktion af specialafgrøder og produktforædling med egen produktion af mel. Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs Konsulent Lars Egelund Olsen, VFL Økologisk planteavl med høje udbytter Landmand Klaus Aage Bengtson, Nordkær Efterafgrøder - valg af art og såtidspunkt Specialkonsulent Margrethe Askegaard, VFL Merværdi gennem produktforædling Landmand Niels Foged, Falslevgaard Mølle 80. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Kl. 15.15-16.00 Med kamerastyring og GPS vinder radrensning frem som en løsning, som mange økologer griber til. Nye data fra forsøg giver et bud på både effekten og økonomien ved radrensning for økologer. Per Bundgaard har flere års erfaring med radrensning, og han fortæller hvordan og hvornår, han bruger radrensning. Radrensning - effekt og økonomi Projektchef Kathrine Hauge Madsen, VFL Radrensning - sådan gør vi! Landmand Per Bundgaard, Vadum 81. Skræpper Kl. 16.15-17.00 Skræpper er en vanskelig ukrudtsart at komme til livs. Skræpperne har en stor opformering, kan koste dyrt for økologiske frøavlere og er et stort problem i græsmarkerne. Lars Olav Brandsæter har mange års erfaring med både forskning og praktiske tiltag mod skræpper. Indlægget er på norsk. Forstå skræppernes biologi og lav den rette bekæmpelsesstrategi Førsteamanuensis Lars Olav Brandsæter, Norges miljø- og biovitenskapelige universitet, Norge For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 29
Miljø Torsdag 15. januar 2015 82. Vandløb og de udestående faglige problemstillinger Kl. 8.30-9.15 Der er en kendt problematik omkring antal vandløb og de tilhørende undtagelser. Det drøftes, om vandløbsvirkemidlerne er gode nok, og om vandløbene er karakteriseret rigtigt. Der vil også være en særdeles aktuel drøftelse af, om der er opnået den rigtige balance mellem kunstige og naturlige vandløb. 83. How to balance agricultural production and environmental quality with a more holistic view? Kl. 9.45-10.30 In Denmark we traditionally focus very much on nutrient loads and pesticides when discussing how to reach good water status. In this session a broader view on the factors affecting fresh-water ecosystems is introduced. Take a step back and ask ourselves the question of whether we actually spend our resources in an optimal way? How to regulate in the future if we want to improve the environment economically efficient? Sessionen afholdes på engelsk. Er virkemidlerne gode nok, og bliver de bragt i anvendelse på den mest optimale måde? Seniorkonsulent Esben Astrup Kristensen, Alectia Which factors affect the water quality, and how do we spend our resources the best way? Professor Leo Posthuma, Centre for Sustainability, Environment and Health (DMG), NL Derfor bør der sættes fokus på disse typer vandløb Landskonsulent Flemming Gertz, VFL How to regulate in a more optimal way? NN 84. Virkemidler i de kommende vandplaner Kl. 10.45-11.30 Det nye virkemiddelkatalog kommer til at indeholde flere nye virkemidler. Hvad er det for virkemidler, og hvilke effekter og potentialer har de forskellige virkemidler? Der præsenteres flere nye virkemidler både i og udenfor kataloget, som man forventer sig særligt meget af. Virkemidler der fremadrettet kan anvendes på marken, i randen og i det marine miljø Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Hvilke øvrige virkemidler kan vi med fordel drage i anvendelse? Landskonsulent Flemming Gertz, VFL 30 Plantekongres 2015
Miljø Torsdag 15. januar 2015 85. Vanding i fremtiden Kl. 12.30-13.15 Anden generation af vandplaner er under udarbejdelse. Der lægges op til nye metoder i forhold til vurderingen af den indvindingsbetingende påvirkning af vandløb og grundvand. Hvad er den faglige baggrund, og hvad er status? 86. Drikkevandsbeskyttelse med fokus på N og pesticider Kl. 13.30-14.15 Der er stor aktivitet omkring udarbejdelse af indsatsplaner i hele landet. Men hvordan gribes indsatsplanlægningen for drikkevand an, og hvad kommer den til at betyde for landbruget? Eksempel fra Odense Kommune. Et delelement, der berøres i indlæggene, vil være, hvad de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan medføre af krav og begrænsninger for erhvervet. 87. Miljøgodkendelser og emissionsbaseret regulering Kl. 14.40-15.25 Nye tanker om emissionsbaseret regulering - herunder tanker om at adskille husdyrgodkendelse i en bygningsdel og en arealdel (fokus på henholdsvis anlægget og på ammoniak). Drøftelse af muligheder og værdien i det, og hvad det vil indebære, at landbruget bliver reguleret på denne måde. Hvad er fordelene og ulemperne ved denne reguleringsform for erhvervet? Status for arbejdet med nye retningslinier for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, ph.d. Dirk-Ingmar Müller- Wohlfeil, Naturstyrelsen, Aalborg Grundvand Indsatsplanlægning set fra landbrugets side Miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice Konceptet omkring den emissionsbaserede regulering Enhedschef Joan Reimann, Miljøregulering, NaturErhvervstyrelsen Odense Kommunes arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune Perspektiver for erhvervet ved den emissionsbaserede regulering Miljøchef Anette Christiansen, Landbrug & Fødevarer 88. Miljøregulering der lykkes Kl. 15.40-16.25 Der har i 2014 været en proces, hvor vandrådene har peget på, hvilke vandløb man skal forbedre tilstanden på i 2. vandplanperiode. Processen var rigtig god - hvad kan vi lære af den, og hvad er den videre proces herfra? Der er store fordele og muligheder i, at man i miljøreguleringen mødes og finder løsninger, der giver mening for flest mulige aktører. Eksempel på processen i Vandrådene - hvad kan vi lære af den? Projektleder Anne-Kristine Lauridsen, Kolding Kommune Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Gennem samspil kan vi finde løsninger, der tilgodeser flere hensyn fremadrettet Kontorchef Thomas Bruun Jessen, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. Plantekongres 2015 31
Praktiske oplysninger Overnatning Bestil overnatning hos www.visitherning.com - tlf. 9627 2235. Adgangstegn og billetter Tilmelder du dig senest den 2. januar 2015, vil du i ugen før kongressen modtage en kuvert med adgangstegn, din personlige plan for sessioner, spisebilletter, p-billet mv. Tilmelder du dig i perioden 3.-12. januar, vil der ligge en kuvert til dig i sekretariatet på kongrescentret. Frokost Der serveres et udvalg af lækre sandwich og en øl eller vand. Frokosten koster 95 kr. ekskl. moms. Forplejning i pauser I pauser formiddag og eftermiddag kan du forsyne dig med kaffe, te, kage og dansk frugt. Under hele kongressen er der sat flasker med kildevand frem. Debatcafé Som noget nyt er der debatcafé i Koncertsalen torsdag den 15. januar i alle pauser. Ta din kaffe eller sandwich med hen til de skiltede borde og få en snak om det, du har på hjertet. Konsulenter, forskere og politikere står klar til at debattere og svare på spørgsmål. Debattér med formanden og direktøren Jobdating Spørg om naturpleje Så forsk dog i det! Spørg om planteværn Spørg om regler. P Gratis shuttlebusser I øjeblikket bygges der om i Herning midtby, og det lægger beslag på p-pladser. Sæt bilen ved: MCH Park, Kaj Zartows Vej 3 - Ved Jyske Bank BOXEN og MCH Arena og ta de gratis non-stop shuttlebusser til Herning Kongrescenter og retur. Busserne afgår ca. hver femte minut, og turen tager 8 minutter. Busserne kører : Onsdag fra kl. 8.00-18.00. Torsdag fra kl. 7.30-17.30. Skal du ud til bilen efter kongresmiddagen, kan du få en taxabon udleveret under middagen. 32 Plantekongres 2015
Kongresmiddag Velkomstdrink Fra kl. 17.30 kan du benytte din drinksbillet i baren i foyeren. Middag Kl. 18.30 går vi ind i Koncertsalen, hvor der serveres en lækker tre-retters menu med vine ad libitum. Dans Efter middagen spiller Festmaskinens 10-mands orkester op til dans. Traditionen byder, at dansegulvet er fyldt, indtil festen slutter kl. 00.30. I foyeren opstilles caféborde, så der kan hyggesnakkes under mere rolige former. OBS! Tilmelding til kongresmiddagen sker sammen med tilmelding til kongressen. Natmad TICAN stiller en pølsevogn op på pladsen foran Kongrescentret og er klar til at servere natmaden fra kl. 23.00. Pris Prisen for hele arrangementet er 570 kr. Drikkevarer efter middagen købes i barerne. Bordbestilling Grupper kan reservere plads sammen til kongresmiddagen. Det koster 250 kr. pr. gruppe. Send en mail til plantekongres@vfl.dk, og oplys: Antal pladser Kontaktperson Navn på forening/virksomhed. Fakturaen sendes til kontaktpersonen efter kongressen. Plantekongres 2015 33
Husk også... Poster-udstilling Kom og se de spændende posterudstillinger i Kongressalen. It-stand I foyeren kan du få demonstreret Videncentrets nyeste programmer til markbruget. Bøger og pjecer Se de nyeste pjecer og bøger om landbrug, natur og miljø i foyeren. Lær at twitte Få starthjælp og vær med til at twitte om dine oplevelser på kongressen. Besøg standen i Kongressalen. Kongrestilbud på Oversigten Normalpris 236 kr. inkl. moms. Kongrespris 210 kr. inkl. moms. Oversigt over Landsforsøgene 2014 Sammendrag af indlæggene De fleste indlægsholdere skriver et sammendrag (en artikel) med hovedpunkter fra deres indlæg. En uge før kongressen kan du finde sammendragene af indlæggene på www.plantekongres.dk. Så kan du forberede dig lidt inden kongressen, eller du kan hurtigt finde indlæggene på din tablet eller bærbare pc, når du er på kongressen. Sammendragene fra Plantekongres 2015 udgives ikke i en trykt udgave. Læs nyheder om kongressen på www.plantekongres.dk og facebook.com/plantekongres vfl.dk Tilbud 210 kr. inkl. moms kun på Plantekongressen 1_Omslag 2014_20mm ryg.indd 3 27/10/14 14.06 34 Plantekongres 2015
Tilmelding og priser Tilmelding Vælg de sessioner, du ønsker at deltage i, og tilmeld dig gebyrfrit på www.plantekongres.dk senest den 2. januar 2015. Priser Du kan deltage i kongressen fra en halv til to dage. Landsplanteavlsmøde onsdag formiddag Gratis Du kan tilmelde dig efter den 2. januar, men vær opmærksom på, at tilmelding og ændringer efter den 2. januar udløser et ekspeditionsgebyr på kr. 300. Du kan også tilmelde dig, når du ankommer til kongressen. Frokost onsdag inkl. øl/vand Kongresdeltagelse onsdag eftermiddag Kongresmiddag onsdag aften 95 kr. 735 kr. 570 kr. Aflyser du helt eller delvist din tilmelding til Plantekongres 2015 efter den 2. januar 2015, godtgøres kun prisen for spisebilletter, og kun hvis kongressekretariatet modtager billetterne senest den 13. januar 2015. Efter kongressen modtager du en faktura. Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som følge af afbud mv. Kongresdeltagelse torsdag formiddag 555 kr. Frokost torsdag inkl. øl/vand 95 kr. Kongresdeltagelse torsdag eftermiddag Priserne er eksklusiv moms. Deltager du i det gratis årsmøde for frø (session 3 og 4), reduceres prisen for kongressen forholdsmæssigt. 735 kr. Se eventuelle ændringer på www.plantekongres.dk. Hvis en session bliver aflyst, vil alle tilmeldte få direkte besked. Fotos: VFL-ansatte og LandbrugsMedierne Plantekongres 2015 35
Læs mere på plantekongres.dk Plantekongres 2015 Ses vi den 14.-15. januar? Herning Kongrescenter Østergade 37 7400 Herning Fotograf: Jens Erik Jensen, VFL