Leningrad symfonien Dirigent / Dmitrij Kitajenko Koncertmester / Jon Gjesme Fredag 22. november kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
Aftenens dirigent / Dmitrij Kitajenko Dmitrij kitajenko Dmitrij Kitajenko (f. 1940) hører til blandt de største dirigenter i vor tid. Han er født i Leningrad og uddannet dels i sit hjemland, hos blandt andre Leo Ginzburg, dels i Wien hos den legendariske Hans Swarowsky. I 1969 var han prismodtager ved den internationale Herbert von Karajan Konkurrence i Berlin, og allerede som 29-årig blev han udpeget som chefdirigent for operaen i Moskva. I 1976 blev han chefdirigent for Moskva Filharmo ni ker ne, som under hans ledelse udviklede sig til ét af verdens førende orkestre. Kitajenko har siden været chefdirigent for blandt andet Radio symfoniorkestret i Frankfurt, Bergen Filharmo ni ske Orkester, og i perioden 1990-96 var han 1. gæste dirigent for DR SymfoniOrkestret. Han har desuden op trådt som gæstedirigent for flere af verdens førende orke stre, blandt andet Wiener- og Berliner fil har mo ni ker ne, London Symphony Orchestra og Concertgebouw-Orchester. I 2009 blev han udnævnt som æresdirigent for Gürzenich-Orchester Köln, og i 2012 var han medlem af juryen for Malko Konkurrencen under Lorin Maazels formandskab, ligesom han i sæson 2012/13 var 1. gæste dirigent for Konzerthausorchester Berlin. Kitajenko har stået i spidsen for flere bemærkelses værdige cd-indspilninger, blandt andet samtlige symfonier af Skrjabin, Rachmaninov, Stravinskij, Prokofiev og Rimskij-Korsakov samt indspilningen af Griegs samlede værker. Hans indspilninger af Tjaikovskijs symfonier med Gürzenich-Orchester er blevet modtaget med stor begejstring af den internationale presse. 2
PROGRAM Dirigent / Dmitrij Kitajenko Koncertmester / Jon Gjesme Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) SYMFONI NR. 7, C-dur, Opus 60 71' 'LENINGRAD SYMFONIEN' (1941) I. Allegretto II. Moderato (poco allegretto) III. Adagio IV. Allegro non troppo Koncerten præsenteres i samarbejde med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 3
Programnoter / Thomas Stolting Sjostakovitj 7. symfoni Leningrad Symfonien Det ville være noget af en overdrivelse at påstå, at Dmitrij Sjostakovitj havde et let liv som komponist. Han måtte hele tiden, som mange andre kunstnere, indrette sig efter de kommunistiske magthaveres ønsker. Sjostakovitj blev født i Sankt Petersborg i 1906. Hans moder underviste ham i klaverspil, fra han var 4 år gammel, og i hendes sind var der ingen tvivl om, at sønnen havde særlige musikalske evner. Hun fik ret, for som 13-årig blev han optaget på konservatoriet, hvor han imponerede stedets direktør Aleksander Glazunov. I 1926 debuterede Sjostakovitj som symfoniker. Hans første symfoni, som også var afgangsopgaven på konservatoriet, blev uropført af den fremtrædende dirigent Nikolaj Malko. Værket blev betragtet som en succes og blev året efter opført i Berlin af Bruno Walter og i New York af Leopold Stokowski. Selvom Sjostakovitj var inspireret af andre komponister, blandt andre Prokofiev, Bartók og Alban Berg, havde han fra starten sit helt eget tonesprog, der på én gang var præget af tungsindighed og sortsyn kombineret med sarkasme og ironi. Sjostakovitj opnåede sit helt store gennembrud med operaen Lady Macbeth fra Mtsenk-distriktet, et værk han komponerede i Leningrad i 1934, og som blev uropført samme år. Det var ikke kun i det daværende Sovjetunionen, man var begejstret; operaen blev også opført med stor succes i blandt andet England, det daværende Tjekkoslovakiet og Amerika. Sjostakovitj var stolt og glad for de positive reaktioner på Lady Macbeth, men desværre varede lykken ikke evigt. To år efter førsteopførelsen så og hørte Stalin operaen i Moskva, og han var langt fra begejstret. Kort tid efter kunne man i avisen Pravda læse en usigneret artikel, måske skrevet af Stalin selv, hvor operaen blev kaldt for et dekadent værk. Om musikken stod, at den var at betegne som 'formalistisk'. Som om dette ikke var nok, dukkede der en uge senere endnu en kritisk artikel op, denne gang skød skribenten med skarpt mod balletten Den klare bæk. Sjostakovitj var nu klar over, at han i den grad skulle passe på, hvis han fortsat ønskede at overleve, også som komponist. Faktisk havde han på daværende tidspunkt en ny og færdiginstrumenteret symfoni i skrivebordsskuffen, som var langt mere avantgardistisk i sit tonesprog end hans tidligere værker, men den lod Sjostakovitj klogeligt blive liggende. I stedet gik han i gang med den 5. symfoni i rækken, der måske er blevet hans mest elskede symfoni, og hvor tonesproget er knapt så moderne og eksperimenterende. Det var et værk, som faldt i magthavernes smag, ja selv Stalins. Man var især begejstret for den heroiske og festlige finale, som blev tolket som en hyldest til det arbejdende folk. I juni 1941 angreb Hitler-Tyskland Sovjetunionen på trods af, at de to lande to år forinden havde indgået den såkaldte 'Ikke-angrebspagt'. Stalin var i chok og følte sig på alle måder forrådt af Hitler. Den tyske fremrykning gik over stok og sten, og allerede i begyndelsen af september belejrede Hitlers tropper Leningrad. 4
I perioden op til belejringen gjorde Sjostakovitj tjeneste som brandvagt på taget af byens musikkonservatorium. Når han ikke var vagt, komponerede han på det, der skulle blive til hans 7. symfoni. På mirakuløs vis blev værket færdigkomponeret og instrumenteret, og symfonien blev førsteopført i byen Kujbysjev, hvor både den russiske regering og ikke mindst Bolsjoj Teatrets orkester var blevet evakueret til. Historien om den nye symfoni og ikke mindst tilblivelseshistorien blev snart kendt i Vesteuropa og i Amerika. Sidstnævnte land var på det nærmeste blevet oversvømmet med dirigenter, der var flygtet fra Hitler-regimets og fascismens terror, heriblandt Bruno Walter, Otto Klemperer, George Szell og Arturo Toscanini. Flere af disse sloges næsten om at få lov til at dirigere symfonien først, og Toscanini vandt. Partituret var i bedste James Bond-stil blevet mikrofilmet, smuglet ud af Sovjetunionen og sendt videre via Teheran og Cairo til Amerika. Og noder og partitur blev i den grad brugt; alene i koncertsæsonen 1942/43 blev symfonien opført mere end 60 gange i Amerika. Historien, om hvordan værket var blevet komponeret og smuglet til USA, blev fortalt igen og igen i pressen. I 1942 var euforien så stor, at en tegning af Sjostakovitj iført brandmandshjelm prydede forsiden af juni-nummeret af det anerkendte amerikanske tidsskrift Time Magazine. Symfonien blev opfattet som en musikalsk beretning om Tysklands overfald på Leningrad og ikke mindst troen på en sejr over nazismen. Det er især i første sats, der blandt andet byder på et langt march-tema anført af en snerrende lilletromme, at man får associationer til krig. I 1955 skriver Sjostakovitj selv om symfonien: "Jeg tilegnede denne min Syvende Symfoni til vor kamp mod fascismen, vor fremtidige sejr og min hjemby Leningrad." Ovenstående udtalelse kom i søgelyset i 1979, fire år efter komponistens død. Det skete i forbindelse med, at der i Amerika udkom en bog med titlen Testimony (Vidnesbyrd), som man påstod, var Sjostakovitjs erindringer. Det var den sovjetiske musikforsker Solomon Volkov, der var emigreret til USA i 1976, der havde redigeret, og som Sjostakovitj efter sigende skulle have fortalt sin livshistorie til. Bogen indeholder så mange kontroversielle udtalelser, at man fra vestlig side ikke betragtede den som helt troværdig, og i Sovjetunionen kaldte man den for et falsum. Også når det gjaldt den 7. symfoni, kom der overraskende nyt, Sjostakovitj er blandt andet citeret for at sige følgende: "Den Syvende Symfoni var blevet planlagt før krigen, og kan derfor ikke bare anskues som en reaktion på Hitlers angreb. 'Invasions-temaet' har ikke noget at gøre med angrebet. Jeg tænkte på andre af menneskehedens fjender, da jeg komponerede temaet [...] Faktisk har jeg ikke noget imod at kalde den Syvende for Leningrad Symfonien, men den handler blot ikke om det belejrede Leningrad, den handler om det Leningrad som Stalin ødelagde, og som Hitler blot gav nådestødet." (Vidnesbyrd, side 249-50) Hvorvidt den ene eller anden historie er sand, får vi nok ikke noget endegyldigt svar på, men ét er sikkert: Sjostakovitjs 7. symfoni er den absolutte milepæl inden for den symfoniske musik, der er komponeret i perioden 1939-45, hvor krig, ødelæggelse og død hærgede Europa. 5
COPENHAGEN PHIL / Chefdirigent Lan Shui 1. gæstedirigent Santtu-Matias Rouvali Musikchef Uffe Savery 1. violin Erik Heide / Frederik Øland / Rune T. Sørensen / Jon Gjesme (koncertmestre) Anne Søe Iwan Dmitri Vaskovich Andreas Orlowitz Ulf Eriksson Kirsten Waaben John Bak Dinitzen Laura Aaberg Kærn Robert Vadasz Philippe Skow Gunvor Sihm 2. violin Yuko Yasui / Kirstine Futtrup Charlotte Ullner Helene M.-A. Bordonaro Wladyslaw Marchwinski Idinna Alsbirk Lützhøft Bolette Thurøe Janina Müller Jeanine Markley Cæcilie Holst Andersen Bratsch Bernd Rinne / Eva Katrine Dalsgaard Kathryn Ridley Ninnie Isaksson Charlotte Poulsen Kragh Rasmus Nørby Marie Louise Broholt Jensen Cello Richard Krug / Toke Møldrup Nille Hovman Steffen Helmuth Halina Wigocka Wamberg Wiebke Vestergaard Lennart Jarde Kontrabas Olle Davidson Stephen Buckley Troels Nielsen Andrew Stalker Fløjte Kristina Ersson Anna Juuliska Nykvist Hanne Albek Husum Obo Andreas Fosdal Lars Algot Sørensen Birgitte Lindum Klarinet Vakant Jesper Helmuth Madsen Tage Christensen Fagot Karen Lassen Signe Haugland Peter Busch Horn Jakob Keiding / Johan Åhnberg Piet Castillo Christian Vinther Thomas Ekman 7 Trompet Kjell-Åke Andersson Gorm Hovaldt Niels-Jørn Jessen Basun Christian Schmiedescamp Jan Olov Lundberg Vakant Tuba Tonni Hellebek Pauker Harry Teahan Slagtøj Rico Sindberg Benjamin Fox Harpe Vakant
Kommende koncerter Onsdag 27. november kl. 19:30 Gunslevholm Idrætsefterskole Torsdag 28. november 2013 kl. 19:30 Holbæk Private Realskole Lørdag 30. november 2013 kl. 16:00 Nordgårdshallerne, Nykøbing Sj. Dirigent / Jesper Nordin Solist / Mikkel Futtrup, violin Stravinskij / fra Ildfuglen Ravel / Pavane pour une infante défunte Mozart / fra Violin koncert nr. 5, A-dur Wagner / Forspil til Lohengrin Coldplay / Fix You (Talent på spil) Beethoven / fra Violinkoncert, D-dur Mozart / Ouverturen til Figaros Bryllup Nordin, arr. / Marken er Mejet vild MED MUSIK Oplev Copenhagen Phils egen yndlingsmusik! Dirigenten Jesper Nordin, Kgl. Koncertmester Mikkel Futtrup og Copenhagen Phil udvalgte i oktober den musik, vi allerbedst kan lide, og vi bad publikum om at vælge deres favoritter på vores top 10. I november tager vi på vores første 'Vild med Musik' turné på Sjælland og Falster for at spille al den musik, vi og vores publikum holder allermest af. Og vi har inviteret en gruppe unge stjerner fra talentkonkurrencen 'Talent på Spil 2013' med. Torsdag 5. december kl. 19:30 Osted Fri- og Efterskole Fredag 6. december kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Giancarlo Guerrero Solist / Pablo Sáinz Villegas, guitar Ravel / Alborada del Gracioso Villa-Lobos / Guitarkoncert Joaquin Rodrigo / Concierto de Aranjuez Respighi / La Boutique Fantasque MUSIK FRA DE VARME LANDE Få varmen i vinterkulden, når Copenhagen Phil går latino og spiller glødende guitarmusik tilsat spansk nattestemning! Oplev solist Pablo Sáinz Villegas, som er en af verdens førende klassiske guitarister. Koncerterne præsenteres i samarbejde med musikskolerne i Kalundborg, Odsherred og Holbæk samt Sparekassen Sjælland og Nordvestnyt. Pablo Sáinz Villegas 8