Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider
Lidt om mig og mit arbejde
Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN standardregler 1933 Salamanca erklæringen 1994
Parrallellovgivningens dilemma Ophævelse af særlove Fokus på rummelighed Rettigheder indskrives i almindelig lov Opgaver flyttes Kommunalreform Fokus på selvforvaltning Økonomiske stramninger
Hvordan skal vi forstå funktionsnedsættelse?
Hvorfor inklusion nu? Eksplosion i diagnoser Flere udskilles Økonomien strammer til
Diagnoser I 2008 blev 0,9 procent af en børneårgang henvist til psykiatrisk behandling. I 2009 er tallet steget til omkring 1,4 procent Antallet af børn og unge på venteliste til en psykiatrisk udredning er over 4.000 Antal personer med en diagnose indenfor autismespektrummet er steget fra omkring 3.500 i midten af 1980erne til over 30.000 i dag Inden for ADHD området er registreret en tidobling af antal personer i behandling med medicin (Ritalin o.l.) mod ADHD på ti år og omfatter nu mere end 25.000 personer (Lægemiddelstyrelsen 2010)
Elever i specialundervisningen 84.000 elever eller 14,3 pct. af alle 6-16-årige elever i almindelig specialundervisning 44.840 elever (0-6 timer ) 33.000 elever modtog undervisning i segregerede undervisningsformer svarende til 5,6 pct. af alle elever i folkeskolen 13.383 elever gik i specialklasser og 19.371 elever gik i specialskoler.
Omkostninger i specialundervisningen 9,68 mia. mia. kr. svarende til 23,9 % af de samlede udgifter til folkeskolen. Udgifterne til specialklasser og specialskoler udgjorde 7,95 mia. kr. i 2008/09 eller end 80 pct. af de samlede bruttoudgifter til specialundervisning. Øvrige omkostninger i tilknytning til specialundervisning udgjorde ca. 3,1 mia. kr. på landsplan
Forskel på almindelig og speciel? Den samlede enhedsudgift for en specialklasseelev var heroverfor 184.540 kr., svarende til 134.493 kr. mere end en»almindelig«folkeskoleelev, mens enhedsudgiften for elever i specialskoler var 283.008 kr. i skoleåret 2008/09, svarende til en merudgift på 232.961 kr. Er det uretfærdigt?
Vækst i specialundervisning belaster børn og budgetter Om bare fem år vil udgifterne til specialundervisning udgøre 25 pct. af grundskolens samlede budget. Eksperter og praktikere advarer om en ond cirkel, hvor den almindelige undervisning i stigende grad lider under specialundervisningens høje ressourceforbrug. Udviklingen finder sted til trods for, at både dansk og international forskning viser, at inkluderende og differentieret undervisning inden for normalskolen er den bedste løsning for langt de fleste svage elever. Vejen frem er et opgør med den individualiserede diagnosejagt. I stedet for at tage børnene ud til specialiserede tilbud skal specialisterne langt tættere på almenområdet, understreger forskere på området. Ugebrevet mandag morgen
KL mener 'Det afgørende er, at kommunerne som udgangspunkt fastsætter en økonomisk ramme til specialundervisning, og at rammen fastholdes', skriver KL-formand Ejgil W. Rasmusen (Venstre). 'Den traditionelle rammestyring kan dog ikke stå alene. Den må kombineres med et langt større fokus på visitationen til specialundervisning, end tilfældet er i dag'. Svage elever skal ikke have den hjælp, de har brug for, men den hjælp, som kommunalbestyrelsen vurderer, der er råd til.
Hvor står vi så nu? Rejseholdet juni 2010 Samlet udspil om folkeskolen Kommuneaftalen 2010
Anbefalinger (Rejseholdet ) Langt færre elever skal i specialiserede tilbud Hovedparten af elever i specialklasser /skoler skal tilbage i folkeskolen. Samtidig skal den almindelige folkeskole have tilført de kompetencer som i dag findes i specialområdet Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte Alle skoler skal have et center med stærke kompetencer til at sætte hurtigt ind overfor elever med særlige problemer Centeret skal blandt andet tage hånd om udsatte børn, der magler motivation og støtte hjemmefra.
Anbefalinger (udvalget ) Ny afgrænsning af specialundervisningen Tydeliggørelse af målsætningen Øget fokus på på faglighed Inklusionsfremmede styringsmodeller Særskilt bevillingsområde Efterspørgelsstyret PPR model Reduceret anvendelse af interne skoler
Anbefalinger (udvalget ) Samling af visitationskompetence og finansieringsansvar Diagnose giver ikke ret til specialundervisning Ændring af frit skolevalg Skolestrukturen skal understøtte inklusion Kategorigsering af målgrupper og tilbudstyper Større fokus på kompetence og udviklingsstrategier Inklusionsværktøjsklasse
Men med det økonomiske pres på kommunerne pga. nulvæksten er der i stedet udsigt til, at tilbageflytning af specialundervisningselever til folkeskolerne bliver en ren spare- og nedskæringsøvelse i at indføre en specialundervisning i discountudgave. Elever, som tidligere selvfølgeligt blev sendt på specialskole, vil nu blive sendt til specialundervisning i folkeskolerne. Og elever, der tidligere modtog støtte til specialundervisning på folkeskolerne, sendes nu ned i normalklasserne, hvilket både forringer undervisningen for dem selv og for normaleleverne. Information 30 juni 2010
Kommuneaftale 2011 Loven ændres, så specialundervisning afgrænses til støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler. Det tydeliggøres, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men skal bero på en konkret vurdering af undervisningsmæssige behov. Loven ændres, så den anbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i den kommune, der yder specialundervisningen. Det undersøges, hvordan de nuværende regler på området understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, herunder reglerne for klager, frit skolevalg og befordring. Kommunerne skal i de kommende år begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler, og undervisningen af anbragte børn bør så vidt muligt foregå i den almindelige folkeskole. Kommunerne vil etablere inklusionsfremmende styringsmodeller. Kommunerne gør Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret. Kommunerne arbejder strategisk med lærernes kompetenceudvikling.
En omvendt Robin Hood? Det giver alt andet lige udvalget grundlag for at vurdere, at en ændret styring, organisering mv. af specialundervisningen i overensstemmelse med udvalgets forslag samlet set vil kunne stoppe de seneste mange års udgiftsvækst på området. Herudover vil der kunne frigøres nogle af de ressourcer, der i dag skønnes anvendt til specialundervisningen, som blandt andet vil kunne anvendes til at gøre folkeskolen mere inkluderende (Specialundervisning i folkeskolen juni 2010 )
Ministerens kommentar Undervisningsminister Tina Nedergaard udtaler: At så mange børn udskilles til specialklasser og specialskoler strider både mod regeringens og kommunernes politiske målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Selv om kommunerne inden for de lovgivningsmæssige rammer har gode muligheder for både at styre og prioritere området efter denne målsætning, vurderer regeringen og KL, at der er behov for initiativer, der kan bremse udgiftsvæksten og frigøre ressourcer, der blandt andet kan være med til at styrke den almindelige undervisning i folkeskolen
Og hvad så? To bud på den fremtidige skole Horisontal inklusion Vertikal integration
Horisontal inklusion fokus på fællesskab Individuelle elevplaner PPR Socialrådgiver Klassedannelse på tværs af trin Sundhedsområdet Speciallærere
Vertikal inklusion fokus på individ
Kompetencecentre/viso Udredninger Metodeudvikling Supervision Højt specialiserede kompetencer Helhedsvurdering
13 millioner til at bringe eghjorten tilbage i den danske natur