Tendenser i specialundervisningen

Transkript

1 Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011

2 Udviklingen siden Den grønne betænkning Definition og etablering Vækst og specialisering Integration Opbremsning Inklusion Segregering og udgiftsvækst Nydefinering.

3 Facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste år

4 Antal elever i segregerede foranstaltninger 2009 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler Specialskoler Dagtilbud og behandlingshjem Efterskoler I alt Samlet elevtal Procentdel ,7 % (5,6 %) Procentdel ,4 % Procentdel ,0 %.

5 Vidtgående specialundervisning / / / / / / En stigning på 33,2 %.

6 Hvor mange får specialundervisning som støtte til den almene undervisning i et givent skoleår? UVM 1981 til % til 14 % på et år UVM ,5 % i uge 40 DS ,9 % planlagt pr. 5. sep. DS ,3 % planlagt pr. 5. sep. DS 2008 bh.kl. 3,0 % DS kl. 8,2 % DS kl. 9,8%.

7 To markante udviklingstræk Ifølge KL er det samlede ressourceforbrug til specialundervisning fra steget 18%, og det udgør nu 30% af de samlede udgifter I Århus kommune er andelen af elever, der starter deres skolegang i specialskole, fra steget med 100% Er det sideeffekter er strukturreformen, dårlig styring eller en dramatisk stigning i andelen af børn med særlige behov?

8 Det er politisk-økonomisk ikke rimeligt, at udviklingen fortsætter - bl.a. fordi den øgede udgift fragår almenundervisningen, hvad der igen betyder øget segregering

9 Hvad er grunden til stigningen? ICD 10 med nye diagnoser? Flere for tidligt fødte overlevende? Stigende forældrealder? Flere mødre med misbrugsproblemer? Flere fætter-kusineægteskaber? Øget forurening af miljø og fødemidler? Det moderne liv og den moderne skole? Dårligere forældrekompetence? Øget forældrepres, bl.a. faciliteret af handicaporganisationer/patientforeninger?

10 LP-modellen Antal skoler 511 Antal PPR 72 Antal elever Antal personale

11 LP-modellen En model til pædagogisk analyse og udvikling af strategier og tiltag Udgangspunkt i skolehverdagens udfordringer og lærernes egen pædagogiske praksis Understøtter fælleslæring og teamsamarbejde Lærerne vælger selv strategier og initiativer og gennemfører i praksis Ingen færdige løsninger eller fælles metoder ingen vidunderkur, som alle skal anvende.

12 LP-arbejdsplatform Fase 1: Formulering af udfordringer eller problemer og mål Indhentning af information Analyse af opretholdende faktorer Fase 2: Udvikling af strategier og tiltag Gennemførelse af valgte strategier Fase 3: Evaluering.

13 Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer Mangl. Skole-hjem Samarb. Neg. Samspil ml. elever og lærere Uro og ingen koncentrati on Ringe struktur på underv. Uklare regler Utrygt og ekskl. miljø 13

14 Diagnose og specialundervisning (LP-data) Hørehæmning 18,5 % Synsproblemer 9,4 % ADHD-diagnose 66,9 % Adfærdsproblemer, men ingen ADHD 19,3 % Specifikke indlæringsvanskeligheder 60,8 % Generelle indlæringsvanskeligheder 72,8 % Autismespektret 66,4 % Andre vanskeligheder 28,6 %.

15 Skolefaglige præstationer og diagnose

16 Motivation og arbejdsindsats og diagnose

17 Social kompetence og diagnose

18 Trivsel og diagnose

19 Dårlig adfærd og diagnose

20 Konklusion: Socialemotionelle og ADHD ere har næsten samme funktionsniveau i skolen -Men diagnosen betyder åbenbart meget for, om eleverne får specialundervisning - Om to måneder ved vi, hvilken effekt LP-modellen har haft men det kan allerede nu røbes, at behovet for specialundervisning kan anslås til at være faldet med 19 %.

21 Rejseholdet Der kan inkluderes flere Vi skal på niveau på Sverige med ca. 2,5% Det er de lettest handicappede, som skal inkluderes Det kræver viden og overførsel af ressourcer PPR skal omstilles radikalt Der skal incitamenter til.

22 Det kan sikkert lade sig gøre at komme ned på 2½ %, men det kræver: Prioritering fra ledelsesside kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleledelse Omflytning af ressourcer - incitamenter Positive lærerholdninger der forplanter sig til elever og forældre Relationskompetence, klasseledelseskompetence Efteruddannelse, rådgivning og supervision til lærere.