Koncerthuset Klassisk Sæson. Onsdag 25. maj kl. 19.30

10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Onsdag 25. maj kl. 19.30 Blærede blæsere DR UnderholdningsOrkestret Solister: Dora Seres, fløjte, Radi Radev, obo, Mette Bugge Madsen, klarinet, Jonas Lindström, horn, Ignas Mazvila, fagot, Jens Elvekjær, klaver Pro

Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 Onsdag 25. maj kl. 19.30 Koncerthuset, Studie 2 DR UnderholdningsOrkestret Solister: Dora Seres, fløjte, Radi Radev, obo, Mette Bugge Madsen, klarinet, Jonas Lindström, horn, Ignas Mazvila, fagot, Jens Elvekjær, klaver Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes på DR Klassisk torsdag 26. maj kl. 16 Ludwig van Beethoven (1770-1827) Trio for fløjte, fagot og klaver i G-dur (1786) - Allegro - Adagio - Tema andante con variazioni PAUSE - 20 min. Paul Taffanel (1844-1908) Kvintet i g-mol, op. 56 (1876) - Allegro con moto - Andante - Vivace Francis Poulenc (1899-1963) Sekstet for klaver og blæserkvintet, op. 100 (1932-39) - Allegro vivace - Divertissement: Andantino - Prestissimo Redaktion: Anja Helene Jensen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: e-types A/S Layout: Nicolai Michelsen Producent og orkesterregissør: Nicolas Koch Orkesterchef: Tatjana Kandel Musikteknik: Peter Juul Kristensen Driftsassistent: Preben Keller Driftstekniker: Jens Langkilde

Essay Koncerthuset 2010/11 3 Munken og gadedrengen, den franske professor og den unge mand fra Bonn Af Claus Johansen Hvis de kunne spille den, har de været mere end almindeligt gode amatører. Fløjtestemmen er ikke nem på et instrument fra tiden, fagotstemmen ligger mest i det anstrengende høje leje, og klaverstemmen er faktsisk ret virtuos. Men Maria Anna var Beethovens elev, og han vidste, hvad hun kunne. I øvrigt spillede hun ikke klaver, men cembalo, hvilket også fremgår af partituret, men stemmen lyder bedre på klaver, så den information tager ingen vist alvorligt. Det er god underholdning med tre ukomplicerede og melodiøse satser, som naturligvis ender med komponistens speciale: Variationer over en god melodi. Forskerne taler lidt nedladende om, at han endnu ikke har fundet sin stil. Men det her er nu ganske godt skrevet af en knægt på 15 år. Paul Taffanel var Frankrigs førende fløjtenist. Han var soloblæser på Den store Opera, optrådte som solist og arbejdede intenst på at finde og udgive glemte kompositioner for sit instrument. Han var en anerkendt operadirigent og pædagog. Han grundlagde den moderne franske fløjteskole og dannede flere forskellige ensembler med det klare formål at få blæsernes solo- og kammermusik op på strygernes niveau. Hans kammerensemble bestilte nye værker fra alverdens komponister. Uden Taffanel ville Emil Hartmann aldrig have skrevet sin fornemme blæserserenade. Også Richard Strauss skubbede han over i blæsernes fortryllede verden.

Essay Koncerthuset 2010/11 4 Projektet lykkedes, og omkring år 1900 var Paris blevet blæsernes hovedstad. Taffanel arbejdede nært sammen med tidens førende komponister og var især fascineret af de russiske. Der var rygter om, at Tjajkovskij lod sig overtale til at skrive en fløjtekoncert, men eftersøgninger i Frankrig og Rusland har indtil videre ikke givet resultater. Til gengæld er Taffanels egen musik bevaret: Ægte fransk med senromantisk inspiration fra Rusland, Tyskland og Italien. Blæserkvintettens hemmeligheder og udfordringer kender han, også når han komponerer. Poulenc er musikernes komponist. Faktisk skriver han moderne musik, men han kan ikke lade være at lave melodier. Det blev både hans held og hans ulykke. Hans musik klinger så godt, at den kan opfattes som poppet, og der var adskillige, som nødigt ville lukke ham ind i Europas seriøse musikverden. Visse musiksnobber også herhjemme talte om fransk elegance gallisk esprit eller værre endnu parfumeret musik, og det var slet ikke rosende ment. Han havde vist ikke noget imod parfume, og han var ikke bange for at være sig selv i den grå periode efter sidste verdenskrig. Han var en stor pianist (adskillige pragtfulde optagelser ligger for tiden på Youtube), men han gik aldrig på konservatoriet. Han fulgte med i den nye musik, han var jo trods alt vokset op, da anarkisterne stadig lagde bomber i Paris, mens Ravel og Stravinskij lavede musikalske eksplosioner i koncertsalene. Poulencs musik svinger desværre også i kvalitet. De fleste af sine musikalske smuttere præsenterede han i fuld offentlighed, men han var altid på vej og reviderede ofte sine værker. Hans musik er tit bygget op over de gamle former tilsat lidt Stravinskij, lidt folkemusik, lidt jazz og en smule parisisk cafémusik. Han arbejder i randområderne, skriver ingen symfonier, ingen klaversonater, ingen strygekvartetter. Han finder sine egne skæve besætninger, og allerbedst er han, når han skriver for klaver. Han sagde selv: Min rettesnor er instinktet. Jeg komponerer gudskelov ikke efter noget system. Efter min mening er systemer billige tricks. Selv om man synes, det er dårlig smag, skal man bare spille løs alligevel. Poulenc døde i 1962 og betragtes nu som en af Frankrigs store komponister. På afstand kan vi fornemme, at hans værker kan deles i to grupper. Før 1936 mere muntre og løsslupne, senere tungere og præget af tanker om religion og død. Sekstetten

Essay Koncerthuset 2010/11 5 skrev han i begyndelsen af 30'erne. Med god vilje kan man finde stumper af Melancholy Baby blandet med music hall, lån fra kollegaen Satie og et drilagtigt citat fra Hindemiths Blæserkvintet. I partituret står anvisninger som: Meget muntert, meget tørt, meget sødt og melankolsk, uden at bremse og hold den i gang! Jeg er født i Paris, skriver han, nær Madeleine-kirken. Fra min far har jeg arvet bjergbondens faste religion, smag for romansk kunst og sydlandsk tradition. Fra min mor har jeg arvet min lidenskab for Paris med varieteerne, de folkelige kvarterer, musetteballerne og torvelivet. En kritiker har sagt, at der er både en munk og en gadedreng i mig. Det er en præcis beskrivelse af min personlighed.

Solist Koncerthuset 2010/11 6 Solist Jens Elvekjær Jens Elvekjær har i de senere år etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte pianister både nationalt og internationalt. I 2005 er Jens Elvekjær som den første danske pianist blevet udnævnt som Steinway Artist, og han har vundet priser i nogle af Europas mest prestigefulde konkurrencer såsom The Brahms Piano Competition (1. pris), The Scandinavian Piano Competition (2. pris) og The Ferrol Piano Competition (2. pris). Jens Elvekjær har optrådt over det meste af verden i anerkendte koncerthuse som bl.a. National Gallery (Washington, DC), Musashino Hall (Tokyo), Beurs van Berlange (Amsterdam), National Library (Wien) og Tivolis Koncertsal (København) og ved festivaler som Casals Festival (Frankrig), Bergen og Trondheim Festspillene (Norge) samt Korsholm og Kuhmo Festivalerne (Finland). Elvekjær har optrådt som solist med alle de store orkestre i Danmark samt med bl.a. Leipzig Kammerorkester, Folkwang Kammerorkester Essen og l'orchestre Syrinx, og han har optrådt i talrige radioudsendelser i både Danmark og udlandet. Hans debut solo-cd blev nomineret som Bedste Soloudgivelse ved 2007 Danish Music Awards; cd en blev bl.a. omtalt som en usædvanlig ambitiøs dansk klaverudgivelse eksotiske klanglege i fortolkninger, der lyser af talent (Politiken) Foruden som solist spiller Jens Elvekjær i den internationalt kritikerroste klavertrio Trio con Brio, med hvilken han har turneret over hele verden og vundet topplaceringer i konkurrencer som ARD (München), Premio Vittori Gui (Firenze), Trondheim Kammermusikkonkurrence og P2s Kammermusikkonkurrence.

Orkester Koncerthuset 2010/11 7 DR Underholdnings- Orkestret Musikerliste: 1. violin: Erik Heide, Julie Eskær (O), Walter Gaffron, Ivar Bremer Hauge, Marianne Sørensen, Niels-Ulrik Sahl Christensen, Robert Vadasz, Monika Malmquist, Patricia Mia Andersen (O) 2. violin: Christine Enevold, Christian Ellegaard, Peter Piotr Gasior, Michala Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler Bratsch: Magda Stevensson, Mette Thykier, Jørgen Haslev, Ola Røkkum Cello: Helle Sørensen, Jan Harald Halvorsen, Vakant, Barbara Skorb-Stadnicka Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon, Igor Niemand Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta Bengtsson Obo: Radi Radev (K), Bjarne Kristensen Klarinet: Mette Bugge Madsen, Gunnar Løvschall Fagot: Ignas Mazvila, Katarina Hindersson Horn: Thomas Kjelldén, Jonas Lindström Igennem mere end 70 år har et utal af musikalske genrer været gennem musikerne i DR UnderholdningsOrkestrets hænder, og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag, hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og dybere ned i det store, klassiske repertoire. Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at udråbe de 42 musikere til Danmarks Mozart-orkester. Over en årrække opførte og indspillede,dr UnderholdningsOrkestret først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts symfonier, og i 2012 begyndes indspilningerne af Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave. Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler på ved de store DR Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de unge indierock-grupper og singer-songwriters ind i samarbejdet. Trompet: Per Brix Olesen, Thomas Jensen Basun: Flemming Andreassen Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper Thiesson Harpe: Lillian Törnqvist (O) = Orlov (K) = Kontrakt Koncertmester Erik Heide spiller på en Guarneri-violin venligst udlånt af Augustinus Fonden

DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef: Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef: Tatjana Kandel, tak@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/druo