FORSVARSAKADEMIET NOVEMBER 2000 Strategisk Områdestudie Rumænien KAPTAJN ESBEN ANDERSEN VUT II/L-STK, 2000-2001
FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK-II 2000/2001 kaptajn E. Andersen Uklassificeret STRATEGISK OMRÅDESTUDIE RUMÆNIEN På baggrund af en redegørelse for Rumæniens strategiske kapacitet gennemføres en analyse af landet sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Rumæniens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.
RESUMÉ Denne strategiske områdestudie omhandlende Rumænien indeholder en redegørelse for Rumæniens strategiske kapacitet, en analyse af landet aktuelle sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af Rumæniens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Til trods for Rumæniens korte historie som selvstændig nation har det været en noget omskiftelig tilværelse; fra kongedømme over sovjetisk orienteret demokratisk republik til isolationistisk lignende diktatur for at ende i en vestligt orienteret demokratisk republik. Rumænien er placeret i det sydøstlige Europa med grænser til Ukraine, Moldavien, Bulgarien, Jugoslavien og Ungarn, samt adgang til Sortehavet og via Donau til Centraleuropa. Landskabet er præget af to store bjergkæder, Karpaterne og De transsylvanske Alper. Infrastrukturen er både dårligt udbygget og i en ringe forfatning pga. fejlsatsninger i planøkonomien samt på enorme prestigeprojekter. Den manglende infrastruktur er hæmmende for den økonomiske udvikling. Pressen siges at være fri, men der er enkelte eksempler på journalister, der er straffet pga. kritiske udtalelser om regeringen. Rumæniens befolkningssammensætning er overvejende rumænsk, men der er en større etnisk gruppe af ungarere, som følge af annekteringen af Transsylvanien, hvilket tidligere har givet problemer, men nu synes at være stabiliseret pga. det ungarske mindretals repræsentation i regeringen. Sundhedssektoren er af dårlig standard, hovedsageligt pga. et meget lavt budget. Levestandarden er lav i Rumænien. Ca. 2/3 af befolkningen lever under eller tæt på fattigdomsgrænsen. Rumænien er ikke selvforsynende på nogen områder, hvilket skyldes dårlig udnyttelse af kapaciteter og manglende strukturelle omlægninger, hvilket dog synes at blive bedre. Omstillingen til markedsøkonomi er gået langsommere end øvrige Østeuropæiske lande. Økonomien er generelt årsag til de fleste problemer i Rumænien med underskud på betalingsbalance, negativ vækst og høj inflation. År 2000 skønnes dog at blive et vendepunkt i væksten. Det er dog et krav, at der skabes sammenhæng i makrostabiliteten før forholdet synes at stabilisere sig på et bedre niveau. De militære styrker lægger store kræfter i at tilpasse sig vestens normer på området. Såvel struktur, organisation som doktrin gennemgår fortsat store ændringer. Det faldende forsvarsbudget kan dog blive en blokering i r.t. optagelse i NATO. De nationale målsætninger, såvel indenrigs som udenrigspolitisk peger entydigt i retning af medlemskab af EU og NATO. De økonomiske faktorer har derfor en betydelig vægt i indenrigspolitikken. Rumænien lever på nuværende tidspunkt i fredelig sameksistens med sine naboer og interessen er klart rettet mod den euro-atlantiske akse. De styrende faktorer i Rumæniens fremtidige sikkerhedspolitik vurderes primært, at være den økonomisk-videnskabelige, men også den indenrigs- og den udenrigspolitiske faktor. På den baggrund opstilles to scenarier, der peger på at Rumænien enten bliver medlem af EU og NATO på kort til mellemlang sigt eller ingen af organisationerne. Udfaldet af de to scenarier bygger hovedsageligt på evnen til at styre Rumæniens økonomiske udvikling, samt at lempe bureaukratiet for at tiltrække udenlandske investorer, der synes at være nødvendige for at rette op på udviklingen. Det vurderes, at være sandsynligt at udviklingen vender allerede i indeværende år, hvorefter det skulle være muligt for Rumænien at opnå medlemskab af både EU og NATO på mellemlang sigt. Såfremt Rumænien ikke opnår medlemsstatus i EU og NATO på mellemlang sigt, vurderes det at ville være meget vanskeligt at forvente medlemskab af organisationerne. Det vurderes dog ikke at have afgørende betydning for Rumæniens eksistens, at blive medlem af de to organisationer. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE Titelblad... 1 Resumé... 2 Indholdsfortegnelse...4 1. Indledning... 5 1.1. Opgave...5 1.2. Opgavediskussion.... 5 1.3. Relevans...6 1.4. Metode....6 1.5. Kilder.... 7 2. Redegørelse... 8 2.1. Den historiske faktor... 8 2.2. Den fysisk-geografiske faktor.... 8 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor... 9 2.4. Den sociologiske faktor.... 10 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor... 11 2.6. Den militære faktor.... 13 2.7. Den indenrigspolitiske faktor... 14 2.8. Den udenrigspolitiske faktor.... 15 3. Analyse... 16 3.1. Den historiske faktor... 16 3.2. Den fysisk-geografiske faktor.... 16 3.3. Den kommunikationsmæssige faktor... 17 3.4. Den sociologiske faktor.... 17 3.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor... 17 3.6. Den militære faktor.... 18 3.7. Den indenrigspolitiske faktor... 19 3.8. Den udenrigspolitiske faktor.... 19 3.9. Sammenfattende konklusion.... 20 4. Vurdering... 21 4.1. Præmisser.... 21 4.2. Scenario 1. Rumænien optages i EU og NATO... 21 4.3. Scenario 2. Rumænien optages ikke i EU og NATO.... 22 4.4. Konklusion... 23 Tillæg: A. Bibliografi. B. Analysemodel. Bilag: 1. Kort over Rumænien. 2. Befolkning. (findes ikke på intranettet) 3. Økonomiske nøgletal. 4. Militære kapaciteter. 5. Politiske partier. 4
1. INDLEDNING Opgave. Denne strategiske områdestudie omhandlende Rumænien er udarbejdet udfra følgende givne problemformulering. På baggrund af en redegørelse for Rumæniens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Rumæniens sikkerhedspolitiske muligheder 1. Opgavediskussion. Af problemformuleringen udspringer umiddelbart et centralt begreb, som kræver nærmere tolkning, nemlig sikkerhedspolitik. Da det fra opgavestillers side er et krav, at besvarelsen skal tage sit udgangspunkt i en bred opfattelse af sikkerhed 2, og det samtidig er et enkelt lands sikkerhedspolitiske situation, der skal belyses, har jeg valgt følgende definition: National sikkerhedspolitik er den sammenfattende betegnelse for en stats politisk styrede aktiviteter, der skal sikre, at statens målsætninger kan realiseres, også hvor staten trues af andre aktører, især andre stater, i det internationale system 3. Sikkerhedspolitik i relation til denne opgavebesvarelse drejer sig således ikke alene om traditionelle militære forhold men også om andre forhold såsom økonomiske, politiske og samfundsmæssige forhold. Efter denne definering af sikkerhedsbegrebet vendes blikket endnu engang mod problemformuleringen, hvoraf følgende tre delopgaver kan udledes: En redegørelse for Rumæniens strategiske kapacitet. En analyse af Rumæniens aktuelle sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Rumæniens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Det fremgår af de tre delopgaver, at formålet med denne opgave ikke kun er at analysere Rumæniens nuværende sikkerhedspolitiske situation, men også at give et bud på udviklingstendenser, der kan danne grundlag for vurderingen af Rumæniens udviklingsperspektiver. Fundamentet for analysen af Rumæniens aktuelle sikkerhedspolitiske situation er en redegørelse for landets strategiske potentiale, der med baggrund i det brede sikkerhedsbegreb kan karakteriseres i følgende faktorer: Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Redegørelsen for ovennævnte faktorer vil danne udgangspunktet for analysen ved at præsentere de faktuelle oplysninger, der er nødvendige for at understøtte og dokumentere de efterfølgende ræsonnementer og konklusioner. Dette betyder, at redegørelsen generelt både skal beskrive den nuværende status og give et indblik i faktorernes udviklingsten- 1 FAK VEJSAM, Del 1, Afsnit B, pkt. 3. 2 FAK VEJSAM, Del 1, Afsnit B, pkt. 5. 3 Nils Andrén: Säkerhetspolitik analyser och tillämpninger, side 16. 5
denser, således analysens konklusion vil kunne danne grundlag for den efterfølgende vurdering. Samtlige faktorer kan nødvendigvis ikke behandles lige dybdegående inden for de afstukne rammer 4, hvorfor indbyrdes vægtning af faktorerne er nødvendig. Da områdestudien skal behandle Rumæniens aktuelle og mulige fremtidige sikkerhedspolitiske situation tillægges de to politiske faktorer prioritet. Den udenrigspolitiske faktor prioriteres, idet den førte udenrigspolitik kan have afgørende betydning for en nations evne til at bestå og udvikle sig selv i en for nationen positiv retning. Betydningen af den indenrigspolitiske faktor har egentlig størst bæring i forhold til økonomi, idet en udvikling af økonomien i landet kan have afgørende betydning for landets fremtid. De økonomiske tilpasninger kan dog have betydning på andre indenrigspolitiske forhold. Hermed indikeres også den næste af de prioriterede faktorer, nemlig den økonomiskvidenskabelige. For det første vurderes den økonomisk-videnskabelige faktor at have afgørende indflydelse på landets indre stabilitet, og for det andet er faktoren på et overordnet niveau styrende for landets politiske og militære muligheder, især medlemskabet af EU og NATO. Af disse årsager tillægges den økonomisk-videnskabelige faktor størst vægt blandt de prioriterede faktorer. De øvrige fem faktorer tillægges mindre vægt, men dækkes på en sådan måde at både redegørelse og analyse af disse faktorer underbygger landets sikkerhedspolitiske forhold. Relevans. Denne strategiske områdestudie vedrørende Rumænien er særdeles relevant, idet en forståelse for Rumæniens situation og fremtidige muligheder har stor betydning for forståelsen af de sikkerhedspolitiske udviklingsmuligheder i det sydøsteuropæiske område. Dette skal specielt ses i lyset af NATO udvidelse mod øst og opbygningen af det udenrigsog sikkerholdspolitiske samarbejde i EU, herunder forsvarssamarbejdet. Metode. Der gives fra opgavestillers side metodefrihed med hensyn til disponeringen af opgaven 5. Dette giver reelt undertegnede to mulige overordnede metodiske indgangsvinkler til studien, nemlig: At gennemføre redegørelsen og analysen af de enkelte faktorer adskilt, eller at gennemføre redegørelsen og analysen under ét i form af en redegørende analyse. Der anvendes en strukturel indgangsvinkel til denne områdestudie, hvilket betyder, at redegørelsen og analysen af de enkelte faktorer holdes adskilt. Denne fremgangsmåde vælges af hensyn til studiens validitet, idet en redegørende analyse i en så faktuel tung studie vil gøre det vanskeligt at bevare stringensen over for læseren. På baggrund af ovennævnte struktureres studien i en indledning og tre overordnede dele: En redegørelse for Rumæniens strategiske potentiale, en analyse af Rumæniens aktuelle sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af Rumæniens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Redegørelsen opdeles i otte hovedpunkter, der hver beskriver en af de i pkt. 1.2. (opgavediskussion) omtalte faktorer. Redegørelsen vil for hver faktor præsentere relevante dele af Rumæniens strategiske potentiale. 4 FAK VEJSAM, Del 1, Afsnit B, pkt. 8 ( Studien må maksimalt udgøre 50.000 tegn ). 5 FAK VEJSAM, Del 1, Afsnit B, pkt. 4. 6
Med udgangspunkt i redegørelsen analyseres herefter landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Dette kapitel afsluttes med en sammenfattende konklusion på landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Slutteligt opdeles det vurderende kapitel i to dele. Først opstilles mulige scenarier for den fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling i Rumænien. Dernæst foretages en afvejning af de opstillede scenarier, og det vurderes, hvilket af de opstillede scenarier, der vil være det mest sandsynlige fremtidige sikkerhedspolitiske scenario. Den anvendte analysemodel er illustreret i tillæg A. Kilder. Kildeindhentningen er for primærkildernes vedkommende afsluttet 01 november 2000, mens indhentningen af sekundærkilder er afsluttet 20 november 2000. Anvendte kilder og disses kategorisering fremgår af litteraturlisten i tillæg B, og kildehenvisningen vil være anført i fodnoter. 7
2. REDEGØRELSE Den historiske faktor. 6 2.1.1. Historiens betydning for Rumæniens sikkerhedspolitiske situation. Rumænien som stat dateres tilbage til 1859, hvor de to fyrstedømmer Valakiet og Moldova blev slået sammen og Ioan Cuza blev valgt til fælles fyrste. Han gjorde Bukarest til hovedstad og gav landet sit navn. Allerede i 1866 blev han dog væltet af bønderne og en tysk prins, Karl, blev ny leder af landet. Efter den russisk tyrkiske krig i 1877-78 blev Rumænien endeligt af med det tyrkiske overherredømme, som ellers havde eksisteret siden udvidelsen af Det osmanniske Rige i 1400-1500 tallet i Sydøsteuropa på trods af afgivelser til både Rusland og Grækenland gennem tiderne. I 1881 blev prins Karl til Kong Carol I. Efter 1. verdenskrig blev Transsylvanien, som ellers havde været en del af Ungarn i mange år, til en del af det Rumænien vi kender i dag, idet Rumænien i krigens slutning havde erklæret Østrig-Ungarn krig og vundet terrænet. De endelige grænser blev fastlagt ved Trianon freden i 1920. Efter 2. verdenskrig i 1948 blev Rumænien en republik og landet blev omlagt efter sovjetisk forbillede, hvorved al modstand mod arbejderpartiet blev undertrykt. I 1952 blev de Moskva venlige kræfter smidt ud af parlamentet og man førte en mere selvstændig kurs overfor Moskva, hvilket forstærkedes yderligere i 1968, hvor de sidste russiske styrker forlod Rumænien. Rumænien var trods forholdet til Sovjet medlem af Warszawa-pagten til dennes opløsning i 1991. Det var Sovjetunionens plan at Rumænien skulle være olieproducerende og landbrugsland, hvilket man modsatte sig og gik i gang med en hastig industrialisering. I 1965 overtog Nicolae Ceauşescu magten. Igennem 70 erne begyndte den økonomiske afmatning pga. fejlsatsninger i planøkonomien og prestigeprojekter som f.eks. parlamentspaladset. Denne udvikling fortsatte i 80 erne hvor Rumænien måtte optage flere lån i vesten ligesom i 70 erne. Ceau şescu besluttede, at udenlandsgælden skulle være væk i 1990, hvilket blot var en yderligere skærpelse af de efterhånden ringe levevilkår i landet. Diktatur og krænkelser af menneskerettigheder, herunder indsættelse af Securitate ved de mindste klager, førte til oprør. Den 22. december 1989 flygtede Ceauşescu sammen med sin hustru i helikopter fra Centralkomiteens bygning. Allerede samme dag var der indsat en provisorisk regering. Ion Iliescu blev præsident. Juledag blev Ceauşescu og hans hustru henrettet efter en rettergang. Ion Iliescu repræsenterede reformkommunisterne og førte en økonomisk reformpolitik, der dog gik noget langsommere end i de øvrige nye demokratier i Østeuropa. Efter valgene i 1996, var der et magtskifte til en centrumhøjre orienteret regering, der ellers havde siddet i opposition. Den fysisk-geografiske faktor. 2.1.2. Beliggenhed. Rumænien er beliggende i det Sydøstlige Europa mod Sortehavet. 2.1.3. Størrelse og form. Rumænien udgør et areal på 237.500 km², svarende til seks gange Danmarks areal. Landet har en regulær form uden signifikante tanger eller indsnævringer. 6 Lande i lommeformat. 8
2.1.4. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje. Landet grænser op til Ukraine, Moldova, Bulgarien, Jugoslavien og Ungarn. Mod sydøst er der adgang til Sortehavet. Donau kan også betragtes som en reel søadgangsvej til såvel naboer som centraleuropæiske lande. Der er tre internationale lufthavne, samt 16 mindre lufthavne. 2.1.5. Nøgleområder. Alene Bukarest betragtes som et nøgleområde, idet Rumæniens økonomiske og politiske magt er placeret her. 2.1.6. Klima og vejr. Klimaet er tempereret kontinentalklima med store temperaturforskelle svingende fra 40ºC til minus 25ºC. Store snefald kan forekomme i bjergområderne. 2.1.7. Fremtrædende terrænelementer. I en bue fra nord til sydvest strækker sig en markant bjergkæde, Karpaterne. Øst og syd for bjergkæden strækker sig et slettelandskab. Fra Karpaterne mod vest er endnu et bjergområde, De transsylvanske Alper. Donaudeltaet er præget af slettelandskab blandet med sumpområder, der ofte er oversvømmet. 2.1.8. Geografiske regioner. Rumænien er opdelt i 40 amter (Judet) samt byrådet i Bukarest. Hvert Judet ledes af en af regeringen udpeget præfekt og Bukarest af en overborgmester. Den kommunikationsmæssige faktor. 2.1.9. Transport- og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omverdenen. Transportinfrastrukturen 7 er ikke blevet udbygget eller tilstrækkeligt vedligeholdt. Udstrækningen af såvel veje som jernbaner er meget begrænset. Ydermere er mindre end en fjerdedel af vejene af moderne standard f.eks. er kun 113 km motorvej. Jernbanesystemet er hovedfærdselsåren for intern transport i landet. Det rullende materiel er slidt ned og skal udskiftes snarest. Arbejdsmoralen blandt jernbanearbejderne er lav og i 1999 blev jernbanedriften alvorligt forstyrret pga. stridigheder med arbejderne. I forbindelse med Operation Allied Force (OAF) blev en del af broerne i Serbien over Donau ødelagt og har dermed spærret floden. Dette forhold har haft betydelig indflydelse på eksporten til Centraleuropa i anden halvdel af 1999. Rumænien har således været mere afhængig af eksport til Sydeuropa via Sortehavet. Lufttransport 8 har været negligeret på trods af, at der er tre internationale lufthavne og 16 indenrigslufthavne. Flyflåden i det 70% statsejede flyselskab, Tarom består af ældre russiske maskiner. Det forældede telekommunikationssystem har været en hindring for Rumæniens udvikling af informationsteknologi. Der er ca. 2,7 mio. telefonabonnementer (1994) 9 og fra 1997 har der været to mobiltelefonoperatører der dækker 60%. Det forventes, at der var 500.000 abonnenter med udgangen af 1999. 10 Radio-televiziunea Româna sender på 3 kanaler. Radio er den primære nyhedskilde for befolkningen. I 1995 var der registeret 436 kabel-tv stationer, 66 lokal-tv stationer og 135 7 EIU: Country Profile 2000, p.16. 8 EIU: Country Profile 2000, p.17. 9 Statesman s Yearbook 1998-99, p.1162. 10 EIU: Country Profile 2000, p.18. 9
lokalradioer. Der er udover de statslige kanaler to private tv-kanaler 11. 3 mio. indbyggere er tilsluttet kabel-tv, som har undermineret de statslige kanaler. Kabel-tv selskaberne tilbyder også Internet forbindelse. 12 2.1.10. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter. Pressen har siden 1989 været relativt fri, dog har enkelte journalister oplevet at blive anklaget for bagvaskelse og angreb mod autoriteterne. 13 Siden 1992 har tv og radio været under parlamentets kontrol i Det nationale Audiovisuelle råd. 14 2.1.11. Systemernes udbygningsperspektiver. Forbedring af Rumæniens transportinfrastruktur er en af prioriteterne i forbindelse med optagelse i EU. Store projekter til opgradering af transportinfrastrukturen er blevet iværksat med hjælp fra EU og verdensbanken bl.a. med henblik på etablering af en pan-europæisk korridor, men der er visse problemer med Bulgarien i r.t. placering af en passage over Donau. Rumænien har sammen med Bulgarien og Ukraine bedt EU og NATO om at rydde op i Donau efter bombninger af broerne i f.m. OAF således, at floden igen kan anvendes til transport, hvilket er afvist primo oktober 2000. 15 Der er planer om nedskæring af flyflåden og udskiftning til nye vestlige flytyper, samt en udbygning af et antal lufthavne. Telesystemerne skal jf. planerne forbedres for 7-8 mia. $ over de næste 15 år. Udbygningen af medierne afhænger som øvrige transport og kommunikationsfaktorer af den økonomiske udvikling, hvilket indtil videre har betydet, at der ikke har været den store interesse for udenlandske selskaber i at investere i medier i Rumænien. Den sociologiske faktor. 2.1.12. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Der er 22.450.000 indbyggere i Rumænien. Befolkningstallet har siden 1990 været faldende og den negative befolkningstilvækst er pt. på 0,23%. Den rumænske befolknings fordeling på køn og aldersgrupper fremgår af bilag 2. 2.1.13. Religiøse og etniske grupperinger. Rumæniens befolkning består primært af rumænsk-ortodokse, ca. 80%. Endvidere er der ca. 4% romersk-katolske og 4% protestanter. 16 Befolkningen er overvejende rumænsk, ca. 89%. Den største etniske gruppe er ungarere, ca. 7%. Derudover findes der 13 andre etniske grupper, hvoraf den største er sigøjnere, officielt 1,8 % og tyskere, 0,5%. Af andre kan nævnes ukrainere, russere, tyrkere, serbere, tatarer, slovakker, bulgarer og jøder. 2.1.14. Sundhed. I Rumænien er sundhedssystemet delt i tre lag. Sundhedsministeriet, der er ansvarlig for den generelle sundhed og er finansieret gennem sygesikringstilskud. Endvidere findes der et separat finansieret system for de, der arbejder i transport- og forsvarssektoren. Det 11 Statesman s Yearbook 1998-99, p.1162. 12 EIU: Country Profile 2000, p.18. 13 EIU: Country Profile 2000, p.18. 14 European Audiovisual Observatory: Radio and Television Systems i Central and Eastern Europe, 1998, p.55. 15 www.stratfor.com/cis/specialreports/special17.htm af 2000-10-06 16 Lande i lommeformat. 10
tredje system er en lille men voksende antal af private klinikker, som befolkningen dog generelt ikke har råd til at benytte sig af. Landet har de laveste sundhedsbudgetter i Østeuropa, ca. 3% af nationalbudgettet, der bla. har medført mangel på kvalificeret personale. Et af resultaterne er en meget høj børnedødelighed, 22,1 pr. 1000 fødte i 1997. 17 2.1.15. Levestandard. Levestandarden 18 i Rumænien er lav, idet en tredjedel af befolkningen lever under FN s fattigdomsgrænse medens en anden tredjedel kun er lige over fattigdomsgrænsen. Såfremt man måler levestandard som en funktion af følgende faktorer er standarden stigende. 19 Antal rum til rådighed pr. indbygger. Antal m 2 bolig pr. indbygger. Antal biler pr. indbygger. Antal tlf. pr. indbygger. Børnedødelighed. Levealder. 2.1.16. Oplysning og uddannelse. Uddannelsessektoren har generelt fulgt med kravene i relation til behov for uddannelser inden for økonomi. Antallet af studerende inden for de tekniske fag er nedadgående til fordel for økonomiske uddannelser. Den generelle skolelængde er stigende. Den er pt. 11-12 år. I 1998 blev der oprettet et statsligt organ for beskæftigelse og erhvervsuddannelse for at håndtere de ændrede krav til arbejdsmarkedet. Uddannelsesområdet ligger regeringen meget på sinde, men problemer på lønområdet for lærerne har betydet en stigende uro og en række strejker i vinteren 1999-2000. Den økonomisk-videnskabelige faktor. 20 2.1.17. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Rumænien har traditionelt været et landbrugsland og på trods af negligering af sektoren har beskæftigelsen været stigende siden 1995. Der er ca. 35% af arbejdsstyrken indenfor landbrugssektoren. En jordreform i 1991 mhp. privatisering har betydet, at 72% af landbrugsjorden nu er privatejet. Egentlige landbrugsreformer er ikke fuldført, hvilket sammen med vejrlig har betydet et fald i såvel korn- som kødproduktion. Landet importerer derfor flere fødevarer end de eksporterer. 2.1.18. Energiproduktion og ressourcer. Energiproduktionen består af olie, gas og kul samt fra 1997 også et kernekraftværk. På grund af en meget energiforbrugende industri har Rumænien hidtil importeret en stor del af forbruget, men moderniseringer indenfor industrien samt indførelsen af nuklear energi har medført et fald i importen. På trods af dette importerede landet stadig i 1998 netto ca. 25% 17 EIU: Country Profile 2000, p.15. 18 Udenrigsministeriets landefakta 2000, Rumænien. 19 OECD: Labour Market and Social Policies in Romania 2000, table 1.12, p.46. 20 EIU: Country Profile 2000, p.18-19,26-28,31-32 samt reference table 3,8,9. 11
af det totale energiforbrug. Reorganisering af energisektoren har dog medført yderligere fald i importen samtidig med at eksporten på området er stigende. Der findes store olie og gasressourcer og i 1999 opdagede man et stort oliefelt i Sortehavet. Der er en olieraffineringskapacitet på 34 mio. tons olie, hvilket langt overstiger landets forbrug. 2.1.19. Råmaterialer til industrien. Der findes en begrænset mængde mineraler i Rumæniens undergrund, herunder jernmalm, kobber, bly, zink, guld, uran og bauxit. Kvaliteten af mineralerne er generelt af lav kvalitet specielt kobber og jern. Endvidere har minerne lidt under dårlig vedligeholdelse, manglende investeringer og miljøbegrænsninger. 2.1.20. Industriproduktion. Industrien, der blev opbygget under kommunismen, er overvejende inden for metalområdet, tung industri og kemisk industri. På trods af stigninger i produktionen i midten af 90 erne var produktionen i 1999 det halve af 1989. Forholdet ser ud til at have stabiliseret sig og en vækst i industriproduktionen er på vej efter omlægninger til lettere produkter. 2.1.21. Handel. Den primære samhandelspartner for både eksport og import er EU. Samhandelspartnere og varefordeling fremgår af bilag 3. Rumæniens betalingsbalance var i 1998 på 2.611 mio. $, men tallene for de første ni måneder af 1999 sammenlignet med de første ni af 1998 ser meget positive ud, idet den negative værdi er mindre end det halve. 1769 mio. $ kontra 638 mio. $. 2.1.22. Arbejdskraft. Der var i 1997 13.945.904 mio. i den arbejdsdygtige alder fra 16-65 år. Ud af dem er 9.023.000 på arbejdsmarkedet, svarende til 67,4 %. Arbejdsstyrken er fordelt på primær erhverv med 37,5 %, sekundært erhverv med 32,1 % og tertiært erhverv: 30,4 %. Arbejdsløshedsprocenten var i 1. kvartal 2000 på 12 % og det forventes, at den fortsat stiger. 2.1.23. Økonomisk struktur. Den økonomiske struktur har været udsat for nogen omvæltning de sidste ti år, hvor de primære og sekundære erhverv gav hovedparten af BNP, ligesom i de fleste andre kommunistiske lande. Omvæltningen er dog ikke gået så hurtigt som i flere af de andre Østeuropæiske lande. BNP i $ ligger nogenlunde fast omkring 35 milliarder $, men i egen valuta (lei) stiger BNP år for år med næsten det dobbelte som følge af inflationen. Med et BNP på ca. 1.300$ pr. indbygger er Rumænien et af Europas fattigste lande. Økonomiske nøgletal fremgår af bilag 3. 2.1.24. Finanser. 21 Transformationen fra kommunismen har ikke været uden problemer. For det første har Rumænien ikke været i stand til at implementere en valid økonomisk politik. For det andet har regeringen ikke kunnet implementere de nødvendige strukturelle ændringer mhp. at udnytte landets økonomiske potentiale og udvikle et konkurrencedygtigt marked. For det tredje har privatiseringen heller ikke medført vækst i økonomien, bla. har rationaliseringer, herunder afskedigelse af medarbejdere, ikke kunnet opveje faldet i den samlede økonomi- 21 Udenrigsministeriets landefakta 2000, Rumænien. 12
ske efterspørgsel. Der har således været en negativ vækst i 1997, 1998 og 1999, men kurven flader ud år for år. Dansk eksportråd vurderer dog, at bunden ikke er nået endnu. Inflationen har i de senere år været enorm, men er i bedring. Inflationen var i 1999 på 45,8%, hvilket er klart bedre end i 1997, hvor den var på 154,8%. Skyggeøkonomien i Rumænien er ikke uden betydning, men det har ikke været muligt at finde vurderinger, der anfører hvor stor en del den udgør af landets samlede økonomi. Dansk Eksportråd vurderer, at skyggeøkonomien i høj grad har holdt hjulene i gang siden 1989. 2.1.25. Videnskab og teknologi. Manglende investeringer og deraf følgende manglende udvikling betyder, at teknologien er ca. 15-20 år efter EU. Forsøget på at tiltrække udenlandske investorer har været halvhjertet og hindret af bureaukrati, hvilket har været negativt for den teknologiske udvikling. Den militære faktor. De militære kapaciteter fremgår af bilag 4. 2.1.26. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. I 1995 blev Armed Forces 2000 Concept vedtaget, der skulle bringe Rumænien i stand til at honorere NATO krav mhp. Optagelse. 22 Konceptet indeholder bla. en ændring af såvel kommando- som styrkestrukturen og nedskæring af personel. Øget deltagelse i PfP og senere NATO aktiviteter er også en del af konceptet. Såfremt økonomien tillader det, vil man koncentrere menneskelige, materielle og financielle ressourcer i mindre antal enheder, der vil få følgende opgaver. 23 Forsvar af Rumænien. Deltagelse i fredsbevarende opgaver. Humanitære opgaver. 2.1.27. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. 24 Præsidenten er chef for de væbnede styrker og Rådet for National forsvar, der er etableret i 1990. Den demokratiske kontrol med forsvaret går gennem forsvarsministeren, der er ansvarlig over for parlamentet. 2.1.28. Størrelse, organisation og materiel. Forsvarsbudgettet var i 1999 på 541 mio. $, hvilket er 1,6 % af BNP. Forsvarsudgifterne har været faldende de sidste ti år. Den samlede militære styrke udgør 712.100 mand. 242.100 aktive, heraf 119.600 værnepligtige. Materiellet er generelt af ældre dato, men der eksisterer også nyere materiel og man har store ambitioner om anskaffelser. 2.1.29. Uddannelsesmæssige forhold. En del af officererne uddannes såvel i USA som resten af NATO. PfP samarbejdet har endvidere gjort det muligt for personellet at lære fra andre nationer, herunder NATO lande. For flyvevåbnets vedkommende er der i gennemsnit 15-20 flyvetimer pr. pilot. Kamppiloter flyver maksimalt 40-60 timer om året. Sammenlignet med NATO er flyvevåbnet langt efter i uddannelsesstandard. Søværnet er bedst kørende, hvor de har forbedret forholdene me- 22 Janes Sentinel, Balkans, p.459. 23 National Defence Romania 2000. 24 Janes Sentinel, Balkans, p.459. 13
get de senere år, bl.a. via PfP samarbejdet, der bl.a. har medført, at man deltager NATO øvelser. Generelt ser uddannelsesområdet lovende ud, men for piloternes vedkommende betyder det, at flyvevåbnet er ude i en alvorlig krise. Den indenrigspolitiske faktor 2.1.30. Nationale interesser og målsætning. 25 Det er Rumæniens absolutte interesse at blive medlem af EU. Regeringen er opmærksom på, at det kan blive vanskeligt, at blive optaget i EU, men betragter 2000 som et vendepunkt specielt i r.t. den økonomiske udvikling. Den altoverskyggende målsætning er derfor at få økonomien rettet op. Af tiltag kan nævnes: At stoppe den negative udvikling, herunder inflation samt genoptagelse af den økonomiske vækst. Rette op på makrostabiliteten ved at lægge pres på de faktorer, der påvirker produktivitet og levestandard. Tiltagene skal rettes op ved hjælp af strukturelle ændringer og ændrede ansættelseskriterier for embedsmænd. 2.1.31. National holdning og selvopfattelse. Af Rumæniens konstitution fremgår det af artikel 1, at: Rumænien er en suveræn, uafhængig, troende og udelelig nationalstat. Rumænien er en republik. Rumænien er en demokratisk og social stat, regeret gennem et retssystem, hvor menneskelig værdighed, borgernes rettigheder og friheder, den frie udvikling af personlighed og politisk pluralisme skal være garanteret. 2.1.32. Regering og administration. Landet ledes af præsident Emil Constantinescu (Det Rumænske Demokratiske Konvent), der er valgt i 1996. Det parlamentariske system er et to kammer system, senatet med 143 medlemmer og deputeretkammer med 341 medlemmer. 15 af pladserne i deputeretkammeret er reserveret etniske mindretal. Der er ordinært valg til begge kamre hvert fjerde år. Regeringen er siden 1999 ledet af Premierminister Mugur Isarescu (Partiløs), der er tidligere centralbankdirektør. Regeringen består af 16 ministerier samt en række bureauer og kommissioner, der refererer direkte til regeringen. 2.1.33. Politiske partier og interessegrupper. Politiske partiers repræsentation i parlamentet fremgår af bilag 5. 2.1.34. Stabilitet. Grundlæggende er Rumænien et stabilt demokrati. 25 Rumæniens regeringsprogram. 14
Den udenrigspolitiske faktor. 2.1.35. Forholdet til relevante eksterne aktører. 26 Rumænien har et udpræget ønske om optagelse i EU og NATO. Som et led i velviljen overfor NATO gav man under Operation Allied Force i 1999 overflyvningstilladelse til NATO ligesom man tillod brugen af rumænske flyvestationer. Dette viser, at den euroatlantiske faktor i visse tilfælde betyder mere end godt naboskab. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tilgængelig empiri om præsidentskiftet i Jugoslaviens indflydelse på Rumænien. En af de sidste gerninger den tidligere premierminister nåede var, at underskrive bilaterale aftaler med Ukraine og Ungarn, hvor man bla. endeligt afstod et tidligere rumænsk område i Ukraine. Forholdet til Ungarn har været problematisk siden annekteringen af Transsylvanien, men forholdet er betydeligt forbedret, specielt efter at det ungarske mindretal er repræsenteret i regeringen. Et tidligere ønske om en genforening med Moldavien er lagt på hylden pga. manglende folkelig interesse på begge sider. Rumænien overtager formandsskabet af OSCE i 2001, hvilket der lægges store kræfter i, herunder et særligt budget. 27 26 EIU: Country Profile 2000. p.11-12. 27 Rumæniens udenrigspolitiske program. 15
3. ANALYSE Den historiske faktor. Rumænien er som selvstændig nation en ung nation, hvilket sandsynligvis har været en medvirkende faktor i besættelsen af Transsylvanien i slutningen af 1. verdenskrig, hvor Det Østrig-ungarske Rige var tvunget i knæ. Siden har Transsylvanien været grobund for stridigheder med det ungarske mindretal i området. Efter at det ungarske mindretal er repræsenteret i regeringen synes stridighederne, at være bilagt. Der har tilsyneladende ikke været tale om, at Ungarn ønskede selve området tilbage, men alene at beskytte de ungarere, der boede i området. Det vurderes derfor ikke sandsynligt, at Ungarn vil gøre krav på Transsylvanien og slet ikke efter, at Ungarn er blevet medlem af NATO, idet det vurderes, at man ikke vil markere sig negativt i dette forum. Efter 2. verdenskrig blev Rumænien bundet til Sovjetunionen, men denne binding forsvandt langsomt og blev stort set helt afbrudt da russerne besatte Tjekkoslovakiet i 1968. Besættelsen blev fordømt af Rumænien, hvilket bla. medførte at Rumænien ikke længere deltog i nogen former for aktiviteter i Warszawa pagten overhovedet, selvom landet forblev medlem af pagten indtil dennes opløsning. Udover den manglende deltagelse i det militære samarbejde nægtede Rumænien at følge den russiske planøkonomi, idet man øjensynligt havde højere tanker om sig selv end at være et landbrugsland. Det tyder dog på at denne binding til Sovjetunionen kunne have givet Rumænien en hurtigere start efter Sovjetunionens sammenbrud, som det har vist sig i andre østeuropæiske lande. På den anden side set har denne afstandstagen givet rumænerne en tydeligere nationalopfattelse. Op gennem 70 erne begyndte den økonomiske afmatning, som nævnt pga. fejlsatsninger i planøkonomien. Det peger dog på, at nationalfølelsen har haft sin andel af denne afmatning, idet en del af den økonomiske nedtur også bunder i kæmpe anlægsprojekter, f.eks. parlamentspaladset, som man fortsatte efter Ceau şescu fald. Rumænien valgte at låne penge i vesten i stedet for i Sovjetunionen, hvilket igen tyder på, at man ønskede at frigøre sig fra Sovjet. Samlet set tyder det på, at den historiske faktor ikke udgør nogen trussel mod Rumænien og at landet grundlæggende er mere interesseret i at binde sig mod vest end mod øst. Den fysisk-geografiske faktor. Landet er placeret op af et af verdens brændpunkter, Balkan. Der er dog intet, der peger på, at Jugoslaviens naboer, herunder Rumænien, inddrages aktivt i Balkan konflikterne. Efter regeringsskiftet i Jugoslavien kunne man endda håbe på, at forholdet vil forbedres. Landets nuværende og formentlig også fremtidige størrelse synes ikke at ville ændre sig. Der er ikke umiddelbart noget, der peger på, at man bliver genforenet med Moldavien eller, at Transsylvanien skal afgives. Rumænien har gode adgangsforhold til såvel Sortehavet som både Centraleuropa samt den sydøstlige del af Europa, hvorfor Rumænien er placeret centralt i forhold til sammenhængen i Europa mellem NATO landene mod sydøst og vest. Det kunne derfor pege på, at man alene pga. placeringen ville optage Rumænien i NATO før nationen har opfyldt alle punkterne i Membership Action Plan. Denne tese er dog mindre aktuel efter magtskiftet i Jugoslavien, men jeg ser det stadig som en mulighed. Det afhænger dog i en vis grad af optagelsen af Bulgarien, der også udgør en vigtig brik i NATO landenes geografiske sammenhæng. Samme tese kunne man opstille i r.t. medlemskab af EU, men udvidelsen mod øst er endnu ikke så fremskreden, at placeringen er af samme vigtighed som NATO. På trods af landets placering er der ikke noget der peger på en sikkerhedsmæssig trussel mod Rumænien. Rumæniens placering kunne medføre en hurtigere optagelse i NATO. 16
Den kommunikationsmæssige faktor. Udbygningen af såvel transportinfrastrukturen som telekommunikationssystemerne vurderes, at være en af hovedforudsætningerne i den økonomiske udvikling og dermed også optagelsen i EU. Transportinfrastrukturen er ikke alene et potentiale for Rumænien, men også for samhandlen mellem Grækenland og Tyrkiet i forhold til Vesteuropa, hvilket også afspejles i etableringen af den paneuropæiske rute gennem Rumænien, der skal forbinde Ungarn og dermed Vesteuropa med Bulgarien og videre sydover. Jeg vurderer at en vægtning af området vil give et spring i den økonomiske udvikling, da en af årsagerne til at udenlandske investorer ikke er interesseret i Rumænien netop er pga. manglende transportinfrastruktur. Det vil dog kræve store investeringer at forbedre transportinfrastrukturen, idet både veje og jernbaner skal renoveres og udbygges. Blokeringen af Donau i Jugoslavien som følge af Operation Allied Force har også været et tab for Rumænien, da man ikke længere kan benytte denne transportform til Centraleuropa. En kommende udbygning af lufthavnene kan forbedre forholdene, men det vurderes, at lufttransport kun vil dække et minimalt behov pga. såvel omkostninger som kapacitet. Udbygningen af telekommunikationssystemerne er ligeledes en forhindring for landets udvikling, men det peger på, at systemerne udbygges. Bla. er mobiltelefonien i kraftig vækst, hvorimod telesystemerne i almindelighed skal forbedres over en 15-årig periode, hvilket vurderes at være forholdsvis lang tid i forhold til ambitionerne på det økonomiske område. Pressefriheden synes at være relativt fri, men slet ikke på samme niveau som i f.eks. Danmark. Væksten i adgang til udenlandske medier vurderes dog at ville udligne dette forhold, da der ikke synes at være nogen grund til, at begrænse egne journalisters frihed, når man alligevel kan høre om regeringens tiltag fra udlandet. Såvel den manglende udbygning af transportinfrastrukturen som telekommunikationssystemerne har haft en betydelig negativ indflydelse på Rumæniens økonomiske udvikling. Såfremt man ikke lægger tyngde på udbygningen af såvel transportinfrastrukturen som telekommunikationssystemerne vil den økonomiske udvikling fortsat være kritisk. Den sociologiske faktor. Befolkningssammensætningen f.s.v.a. såvel aldersfordeling som etniske og religiøse grupperinger synes ikke at give nogen nævneværdige udviklingsproblemer. Rumæniens generelle økonomiske situation afspejles naturligt i befolkningens levestandard, der dog er stigende. Befolkningstallet har været faldende, hvilket sandsynligvis skyldes sundhedssektoren, der har et minimalt budget med sundhedsmæssige problemer bl.a. pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft. Befolkningssammensætningen som en funktion af levealder er jævnt faldende, som i øvrigt er et generelt træk for et udviklingsland. Uddannelsesmæssigt peger det på, at man er villig til at omstille sig til markedsøkonomi, herunder økonomiske uddannelser, der har været favoriseret til fordel for de tekniske uddannelser. Det kan dog blive et problem, at lærerne ikke synes, at være tilstrækkeligt tilgodeset i r.t. lønninger. Sundhedsproblemet vurderes sammen med den enkelte borgers økonomiske råderum at være Rumæniens største problem på området. Den uddannelsesmæssige side af sagen vurderes dog at kunne hjælpe til en opretning af landet økonomi. Den økonomisk-videnskabelige faktor. På trods af, at arbejdsstyrken er steget inden for landbrugssektoren er produktionen faldet. Rumænien er ikke i stand til at forsyne sig selv med fødevarer, hvilket i hovedsagen tyder på en dårlig udnyttelse af tilrådighed værende ressourcer. Landbrugsreformerne er ikke endeligt på plads, hvilket sandsynligvis har været medvirkende til denne manglende udnyttelse. 17
En ændring i energisektoren, herunder indførelse af kernekraft og fund af nye olieressourcer har betydet, at man har opnået en større grad af selvforsyning. Moderniseringer i industrisektoren har ligeledes betydet et fald i importen af energi. Det vurderes, at denne positive udvikling, der også har afsmittende virkninger på miljøet, vil fortsætte. Det peger således på, at Rumænien på sigt har mulighed for at opnå en større grad af selvforsyning. Industrien er under ændring til lettere produktion, men en egentlig revolution på området synes ikke, at komme før man får afskaffet bureaukratiet over for udenlandske investorer. Den vestlige orientering afspejles også på handelsområdet, hvor EU er den klart vigtigste samhandelspartner med ca. 2/3 af markedet i ret. både eksport og import. Den negative betalingsbalance er dog en medvirkende faktor til landets dårlige økonomiske situation, men det peger på, at forholdet er ved at bedres. Der har ikke været de store ændringer i den økonomiske politik siden magtskiftet i 1989, men jeg vurderer, at den nye premierminister, med hans baggrund som centralbankdirektør, vil være i stand til at rette op på økonomien. Sammenhængen mellem infrastruktur, økonomisk politik og strukturelle ændringer synes ikke at være tilstrækkelig, selvom det peger på, at udviklingen går i den rigtige retning. Det peger på, at et af hovedproblemerne er manglende strukturelle ændringer. Blandt andet er privatiseringen ikke forløbet efter planerne. En egentlig stabilitet i økonomien synes ikke at være en selvfølge på sigt, idet der ikke er sammenhæng i makrostabiliteten. Den nedadgående kurve ser dog ud til at vende i nær fremtid. Fordelingen af arbejdskraft stort set ligeligt fordelt mellem de tre erhvervsgrupper på trods af, at tertiært erhverv bidrager med næsten halvdelen af det samlede BNP. En tilførsel af udenlandsk kapital vurderes at være afgørende for Rumæniens udvikling inden for det økonomiske område. En større grad af sammenhæng i makrostabiliteten synes, at være nøglen til Rumæniens økonomiske udvikling og dermed et skridt på vejen til den ønskede optagelse i EU. Den militære faktor. Rumænien ligger fortsat tyngde på territorialforsvar, men ønsket om at deltage i internationale operationer præger udviklingen, hvilket også fremgår af Armed Forces 2000 Concept. Det store opbud af såvel personel som materiel vurderes, at kunne forsvare landet. Som følge af de store omlægninger er det svært, at udtale sig om hvor godt styrkerne fungerer. Omlægningerne peger dog på, at der har været et behov for at forberede evnen til at gennemføre de ønskede operationer. Omlægningen og udviklingen af de militære styrker peger også i retning af NATO. Man ændrer organisationen, doktriner, deltager i internationale operationer og i enkelte tilfælde også NATO øvelser. Rumæniens militære kapaciteter vurderes, at kunne give et bidrag til NATO ledede og evt. EU ledede operationer ikke mindst pga. den massive personelstyrke. På den negative side kunne man pege på problemer i r.t. interoperabilitet med NATO, idet materiellet grundlæggende er af sovjetisk oprindelse. De ønskede nyanskaffelser vurderes, at medføre yderligere tilpasninger af de militære styrker, såfremt forsvarsbudgettet fortsat falder med samme takt som hidtil. Det faldende budget vil også besværliggøre Rumæniens optagelse i NATO, idet man langsom men sikkert underminerer egne kapaciteter. Rumæniens materiel giver generelt ikke NATO operationer fordele, specielt ikke i r.t. flåde og flystyrker, hvor der mangler flere vigtige elementer for at kunne gennemføre selvstændige operationer. Dette kan være en medvirkende faktor til det udbredte ønske om medlemskab af NATO. Det påpegede problem med manglende flyvetimer vurderes, at have en maget negativ indflydelse på deltagelse i NATO flyveøvelser eller operationer, idet manglende flyvetimer 18
giver manglende rutine, der igen kan give problemer med flyvesikkerheden, som er en altoverskyggende faktor i NATO. På trods af, at Armed Forces 2000 Concept skulle bringe Rumænien i stand til at honorere NATO krav mhp. optagelse i alliancen vurderes det samlet, at Rumænien ikke vil være i stand til at kunne opfylde punkterne i Membership Action Plan på kort sigt. Den militære faktor vurderes, at have en negativ indflydelse på Rumæniens optagelse i NATO. Den indenrigspolitiske faktor. Rumænien har grundlæggende nogle værdier, der er meget forskellige fra de værdier, der blev praktiseret i Nicolae Ceauşescu regeringstid. Rumæniens konstitution peger på værdier, der er meget lig den vestlige tankegang, hvilket naturligt bringer landet nærmere på vesten. Der er dog alvorlige problemer med økonomien, som nævnt oven for, der bla. også medfører en udbredt fattigdom i befolkningen. Det kan ikke afvises, at der kan opstå interne stridigheder pga. manglende økonomisk udvikling og den deraf følgende fortsatte fattigdom blandt befolkningen. Der har dog kun i få tilfælde været problemer og kun i enkelte erhverv, f.eks. jernbanearbejdere og lærere. De nationale målsætninger peger på kort sigt alene mod, at få orden i økonomien, hvilket vurderes, at være en grundlæggende faktor for landets samlede udvikling, herunder medlemskab af EU og NATO. Det peger på, at målsætningerne i en vis grad kan holde, idet det tyder på, at den negative vækst vil vende allerede i indeværende år. Man skal dog ikke forvente, at man kan få rettet op på makrostabiliteten fra år til år, men det peger på, at udviklingen går i den rigtige retning. Det parlamentariske system vurderes, at være opbygget således, at det opfylder vestlige normer i r.t. parlamentarisme og demokrati. Det vurderes, at den indenrigspolitiske faktor har en positiv indflydelse på optagelsen i EU. Den udenrigspolitiske faktor. Udenrigspolitisk peger alt på, at man er meget interesseret i at skabe stærkere bånd til vesten, herunder både EU og NATO uden, at der er noget, der peger på en egentlig prioritering af, hvilken organisation man satser stærkest på. Man ønsker ikke alene forbindelser med Vesteuropa, men også USA. Ønsket om bindingerne til USA kan tyde på, at man fortsat ønsker at distancere sig fra Rusland, som har været tilfældet siden starten af 50 erne. De stridigheder, der har været, er enten gået i sig selv eller er løst ved indrømmelser fra Rumæniens side, hvorfor der ikke er nogen indikationer på, at der vil opstå kriser med nabolandene. Tilladelse til anvendelse af rumænsk luftrum i f.m. Operation Allied Force antyder ikke et godt forhold til Jugoslavien. Det peger således på, at forholdet til vesten var vigtigere end forholdet til Jugoslavien, hvilket peger på, at man er villig til at løbe en risiko, selv over for naboerne, for at bevise, at man er tro mod vesten. Det vurderes, at formandsskabet for OSCE vil vise om Rumænien er i stand til at håndtere diplomatiet i en international sikkerhedsorganisation. Hvorvidt Rumænien er i stand til at håndtere formandsopgaven i OSCE er svært at udtale sig om, men nationen lægger store ressourcer i at, det skal være en succesfuld periode. Den udenrigspolitiske faktor synes på nuværende tidspunkt, at have en positiv indvirkning på optagelse i såvel EU som NATO. 19
Sammenfattende konklusion. Rumænien har ikke nogen naturlige fjender, der enten vil forsøge at påtvinge nationen sin vilje eller bremse nationens handlinger. Landets placering i Sydøsteuropa kan være en fordel i r.t. optagelse i NATO, hvis også Bulgarien bliver medlem, idet der således vil være forbindelse over land mellem alle NATO landene i Europa. En væsentlig hindring for Rumæniens videre udvikling og forbedring af økonomiske forhold er den manglende og dårlige transportinfrastruktur samt kommunikationssystemer. Hvis ikke disse forhold forbedres vil det tage Rumænien mange år, at få en økonomi, der ligner den i de øvrige østeuropæiske lande og dermed være en hindring for optagelse i EU. En anden vigtig faktor, der også i væsentlighed skyldes økonomi, er levestandard. På det uddannelsesmæssige område er Rumænien tilpasset i passende grad til markedsøkonomi og vestlig standard i almindelighed. En omlægning af erhvervssystemet, herunder en omfordeling af arbejdsstyrken til mere konkurrencedygtig og effektiv produktion, er nødvendig for at rette op på den økonomiske udvikling og dermed optagelse i EU. Tilpasningen af de rumænske militære styrker er en god start på optagelse i NATO, men der er lang vej igen. En yderligere nedskæring af forsvarsbudgettet kan blive fatalt for Rumæniens optagelse i NATO, idet man vil komme for langt bagud i udviklingen i forhold til NATO landene. Ud fra de erfaringer NATO har gjort sig i forbindelse med den sidste optagelsesrunde giver det ikke anledning til at tro, at man igen vil optage nationer, der er for langt fra NATO standarden i såvel personelle som materielle ressourcer og dermed ikke kan bidrage med noget til alliancen. De indenrigspolitiske forhold giver ikke anledning til bekymringer, hverken i forhold til EU eller NATO. Den førte udenrigspolitik viser, at man forstår, at tilpasse sig for at skabe fred samtidigt med, at man markerer kraftigt, at man ønsker en tæt forbindelse til den euroatlantiske akse. Udfaldet af formandskabet i OSCE kan være en faktor i optagelsen i NATO, idet man her kan vise sine evner i en større sikkerhedspolitisk organisation. Set ud fra et generelt udenrigspolitisk syn vurderes det, at Rumænien har et overvejende neoliberalistisk verdenssyn. 20
4. VURDERING Præmisser. Med henblik på, at vurdere Rumæniens udvikling på det sikkerhedspolitiske område, opstilles der på baggrund af analysen mulige scenarier for Rumæniens udvikling. En af de faktorer, der virker på stort set alle forhold, og dermed også sikkerhedspolitiske aspekter, er den økonomisk- videnskabelige faktor. Endvidere vurderes såvel den indenrigspolitiske som den udenrigspolitiske faktor, at have væsentlig betydning for Rumæniens sikkerhedspolitiske udvikling. Set i lyset af Rumæniens ønske om yderligere integration i det euro-atlantiske samarbejde og medlemskab af såvel EU som NATO opstilles scenarierne med udgangspunkt i medlemskab af de to organisationer: Rumænien optages i EU og NATO. Rumænien optages ikke i EU og NATO Rumænien lægger stor vægt på medlemskabet og blev åbenlyst skuffet efter ikke, at være kommet med i NATO i første runde sammen med de tre øvrige Østeuropæiske lande. Medlemskabet af EU kan betyde en udstrakt hjælp til Rumæniens økonomi, hvorfor et hurtigt medlemskab af EU er vigtigt for Rumænien. Det peger derfor på, at være relevant at betragte disse scenarier i en kort til mellemlang tidshorisont. Før analysen af de to scenarier finder jeg det nødvendigt, at påpege, at de to scenarier ikke nødvendigvis falder ud i rene versioner, idet konklusionen kunne være, at Rumænien optages i den ene organisation, men ikke den anden inden for den anførte tidshorisont. Scenario 1. Rumænien optages i EU og NATO. Rumæniens økonomi er et væsentligt punkt for optagelse i såvel EU som NATO, idet EU stiller krav om et konkurrencedygtigt og vækstbetonet marked. Samtidigt er det nødvendigt i r.t. udviklingen af de rumænske militære styrker, at forsvarsbudgettet har en vis størrelse. Som det fremgår af analysen er der tegn på, at den økonomiske udvikling vender allerede i indeværende år, men der er stadig lang vej fra vendepunktet til at økonomien er bæredygtig og i nærheden af resten af EU. Det er ikke noget der umiddelbart peger på, at EU vil hjælpe Rumænien med store økonomiske tilskud. På den anden side set er der heller ikke noget, der peger i den modsatte retning. Den økonomiske faktor trækker således i retning af, at Rumænien vil have vanskeligt ved at opnå et tilstrækkeligt økonomisk niveau til at blive medlem på kort sigt. På mellemlang sigt kan det ikke afvises, at Rumænien vil være i stand til at opnå en bæredygtig økonomi, hvis ellers den nuværende udvikling kan fastholdes. Den indenrigspolitiske faktor trækker i den rigtige retning f.s.v.a. optagelse i EU. Man har allerede opnået store resultater på dette område. Den indenrigspolitiske faktor peger således i retning af, at Rumænien vil kunne optages på kort sigt. På det udenrigspolitiske område har Rumænien den rigtige indstilling med et neoliberalistisk syn på omverdenen, hvor man går i retning af tilpasninger mhp. at skabe et grundlæggende sundt forhold til naboer og andre vigtige aktører, herunder EU og NATO. Den udenrigspolitiske faktor kan ligesom den indenrigspolitiske faktor have en positiv betydning i r.t. optagelse i såvel EU som NATO. Den geografiske beliggenhed kan have betydning, specielt i forhold til NATO og i særdeleshed, hvis Bulgarien også optages i NATO, hvorved der skabes sammenhæng mellem de europæiske NATO lande. På den anden side set kan det almindelige samarbejdsforhold med NATO betyde, at NATO vil forsøge at holde Rumænien stangen i endnu en peri- 21