Arbejdende fattige i Europa

Transkript

1 Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen med flere arbejdende fattige vidner om et ekstremt ulige arbejdsmarked med polarisering af lønninger, som rammer bestemte grupper i samfundet. Særligt hårdt ramt er personer, der er løst tilknyttet til arbejdsmarkedet, såsom enlige forsørgere, unge og personer uden kompetencegivende uddannelse. Derudover er ikke-statsborgere også generelt i større risiko, for at blive arbejdende fattig, end de pågældendes landes statsborgere. Den voksende andel arbejdende fattige problematiserer omstillingen fra industri til servicesamfund, som i mange lande medfører en betydelig stigning i lavtlønnede servicejob, og udviklingen mod et mere omfattende prekært arbejdsmarked, hvor det i mange lande bliver svære og svære, at få et fast fuldtidsjob med ordentlig løn og vilkår. Arbejdende fattige er et stigende problem i mange lande Der er stor forskel på risikoen for at ende som arbejdende fattig, hvis man er ansat på deltid og fuldtid også selvom at arbejdende fattige defineres ud fra husholdningsindkomsten, hvor der tages højde for samleveres indkomst. FAKTABOKS: DEFINITION PÅ ARBEJDENDE FATTIGE Fattigdom er defineret som relativ fattigdom. Definitionen er i overensstemmelse med Eurostats definition, hvor man er arbejdende fattig, hvis man tjener under 60 pct.af medianindkomsten i et pågældende land, selvom man arbejder. o Median-indkomsten er så at sige den midterste indkomst. Det er indkomsten for den person, som tjener mere end den fattige halvdel af befolkningen, men mindre end hvad den rige halvdel tjener. Indkomst regnes på hustandsniveau og alle former for indkomst tages med: Løn, aktieudbytte, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge lægges sammen for hustanden og skat fratrækkes 1. 2 o Rationalet for at regne med hustande er, at har du en lav indkomst, men er gift med en velhavende person, er du ikke fattig. Sagt på en anden måde; Hvis ens familie er fattig, selvom man arbejder, så er man arbejdende fattig. Arbejdende fattige er altså personer, som har langt mindre indkomst end den typiske indkomst, selvom de er i beskæftigelse. Eurostat beregner andelen af arbejdende fattige ud fra den samlede arbejdsstyrke, dvs. alle mellem 18 til 64 år ekskl. studerende. Figur 30 nedenfor viser andelen af arbejdende fattige på tværs af Europa i 2004 og I en del lande er andelen af arbejdende fattige over 18 år steget fra 2004 til Som vist i figuren har syd- og østeuropæiske lande generelt en højere andel arbejdende fattige end resten af Europa, men og har 1 Husstandens indkomst fordeles efter følgende procedure, som er en Eurostats og OECDs standardmetode til at gøre indkomster for husstande af forskellig størrelse sammenlignelige: Den første person over 14 får vægt 1. Alle andre over 14 får vægt 0,5. Børn under 14 får vægt 0,3. En familie med to voksne og hjemmeboende børn på 15 og 12 år, omregnes derfor til en standardhusstand ved at dele familiens indkomst med 2,3 (1 + 0,5 + 0,5 + 0,3). Denne indkomst per person kan derefter sammenlignes med en 30-årig, som bor alene. Ideen med omregningsskalaen er at der er stordriftsfordele ved at bo flere sammen: Der er ikke behov for to opvaskemaskiner, og huslejen per kvadratmeter er typisk billigere. 2 Studerende, som arbejder, er i denne rapport inkluderet som arbejdende fattige. Mellem 1,6 procent (i 1989) og 2,4 procent (i 2000) af de beskæftigede er både studerende og fattige (2,0 procent i 2010). Selv om der kommer flere arbejdende fattige, kommer der ikke systematisk flere studerende, som er arbejdende fattige, så de studerende udgør en stadig mindre del af de arbejdende fattige: en ud af fem i 2010, mod en ud af fire i

2 også relativt mange. skiller sig endvidere ud ved at have en særligt udtalt stigning - i 2004 var 4,8 pct. af alle beskæftigede over 18 år arbejdende fattige, men i 2012 var det steget til 8,6 pct., hvilket næsten svarer til en fordobling. I har udviklingen være mere moderat, omend det relativt høje niveau er bibeholdt med 8,2 pct. i 2004 og 8,4 pct. i Herudover skiller også og sig ud med relativt høje stigninger i andelen af arbejdende fattige. Udviklingen i Europa er dog langt fra entydig, da en stor andel af landene har sænket andelen af arbejdende fattige. Det er ligeledes værd at bemærke, at ligger i den gode ende af de europæiske lande med den fjerde laveste andel af arbejdende fattige. FIGUR 30: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE AF ALLE BESKÆFTIGEDE OVER 18 ÅR, 2004 OG 2012 Arbejdende fattige (alle over 18) Irland (2011*) Bulgarien (2005) Rumænien (2006) Årstal i parentes angiver andet start-år end 2004, for Irland er slut-år 2011 og ikke Den overordnede udvikling i Europas arbejdende fattige er på mange måder så generel, at der er risiko for at overse betydelige forskelle indenfor de enkelte landes forskellige demografiske grupper. De følgende afsnit dykker derfor ned i konkrete undergrupper fordelt på uddannelsesniveau, ansættelsestype, husstandstype og nationalitet. 2

3 Ufaglærte er i høj risiko for at blive arbejdende fattige Uddannelsesniveau har stor betydning for risikoen for at blive arbejdende fattig. Figur 31 viser andelen af arbejdende fattige i Europa i 2012, fordelt på uddannelsesniveauer. På tværs af lande gælder, at des højere uddannelsesniveau, des lavere er andelen af arbejdende fattig (jf. figur 31). Personer uden anden uddannelse end folkeskole eller lignende har allerstørst risiko for at ende som arbejdende fattig. og er dog undtagelser, da der er større andel arbejdende fattige blandt folk med videregående uddannelse end folk med erhvervsuddannelser. Der er dog stor variation i, hvor stor betydning uddannelsesniveauet har i de forskellige europæiske lande. har det mindste spænd, hvor der kun er 3 procentpoint forskel på andelen af arbejdende fattige blandt de højest uddannede og de lavest uddannede. I er der 24 procentpoint forskel og i Rumænien, som topper listen, er der hele 44 procentpoint forskel mellem de lavest og højest uddannede. FIGUR 31: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT EFTER UDDANNELSESNIVEAU, 2012 Island Irland Norge Schweiz Kroatien Bulgarien Rumænien Videregående uddannelser Ungdoms- og erhvervsuddannelser Folkeskole o.lign

4 Figur 32 nedenfor synliggør, at den generelle udvikling i arbejdende fattige, som var faldende i de fleste europæiske lande siden 2004, ser væsentligt anderledes ud for bestemte uddannelsesgrupper 3. Andelen af arbejdende fattige, der kun har grundskole er således steget i 23 ud af 31 europæiske lande. De fleste stigninger er relativt små, men specielt og skiller sig ud i den andel af arbejdende fattige med grundskoleuddannelse, da den næsten er fordoblet i og tredoblet i 4. FIGUR 32: UDVIKLING I ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE MED GRUNDSKOLEUDDANNELSE, 2004 OG 2012 Island Irland (2011*) Norge Schweiz (2006) Kroatien (2009) Bulgarien (2005) Rumænien (2006) Årstal i parentes angiver, at de ældste tal ikke er fra 2004, men for det angivne år. For Irland er de nyeste tal fra 2011, ikke har nogle relativt store udsving i denne kategori og i den forbindelse er 2004 et lavpunkt og 2012 et højdepunkt 4

5 Deltids- og midlertidigt ansatte er særligt udsatte Fuldtidsansatte er generelt meget bedre stillet end midlertidigt- og deltidsansatte. Som det fremgår i figur 33, er der enorm forskel mellem andelen af fuldtidsansatte og deltidsansatte, som kan betegnes som arbejdende fattige. Med undtagelse af seks lande er andelen af arbejdende fattige på deltid mindst dobbelt så høj i 2012, som andelen af arbejdende fattige på fuld tid. Øst- og Sydeuropæiske lande har generelt en høj andel arbejdende fattige både for fuldtidsbeskæftigede, men særligt for deltidsansatte. De lande med højest andel arbejdende fattige deltidsansatte er dog generelt også de lande med højest andel arbejdende fattige fuldtidsansatte. I f.eks. er 9 pct. af alle fuldtidsansatte og hele 28 pct. af alle deltidsansatte arbejdende fattige. FIGUR 33: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT På FULDTID OG DELTID, 2012 Norge Irland Island Schweiz Bulgarien Kroatien Rumænien Fuldtid Deltid

6 I Vesteuropa er der også en del lande, som har relativt mange arbejdende fattige. og ligger side om side og over 13 pct. af deltidsansatte og 6 pct. af fuldtidsansatte er arbejdende fattige. De nordiske lande har generelt relativt få arbejdende fattige, men det er værd at bemærke, at de to lande med lavest andel arbejdende fattige fuldtidsansatte - og (2,7 pct.) - begge har 3-4 gange så stor en andel arbejdende fattige deltidsansatte (hhv. 10,6 pct. og 7,5 pct.). Også midlertidigt ansatte er væsentligt mere udsatte i forhold til at tjene så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. I nedenstående figur 34 ses det tydeligt, at andelen af arbejdende fattige blandt fastansatte i alle lande er væsentligt lavere end andelen blandt midlertidigt ansatte. Forskellen er også markant for lande, som ellers har en lav andel fuldtidsansatte, der er arbejdende fattige. I,, og Island er der knap fire gange så høj andel arbejdende fattige, der er midlertidigt ansatte, som blandt fastansatte. og Norge har ligeledes nogle af de højeste andele arbejdende fattige blandt midlertidigt ansatte på hhv. 18,8 pct. og 18,3 pct., hvilket er knap seks gange mere end for fuldtidsansatte. FIGUR 34: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE FORDELT PÅ MIDLERTIDIGT ANSATTE OG FASTANSATTE, 2012 Irland (2011) Kroatien Island Litauen Schweiz Rumænien Norge Bulgarien Midlertidig ansat Fastansat

7 Arbejdende fattige blandt enlige forsørgere Andelen af arbejdende fattige blandt enlige forsørgere ligger væsentligt højere end hos den generelle befolkning i alle lande, hvilket figur 35 nedenfor viser.,, og ligger alle højt placeret i figuren nedenfor, og trods deres i forvejen relativt høje andel af arbejdende fattige i hele befolkningen, så er andelen af arbejdende fattige enlige forsørgere 2,5 til 3 gange så stor i disse lande 5. skiller sig særligt ud ved at have den mindste forskel i Europa imellem enlige forsørgere og resten af den arbejdende befolkning(1,6 procentpoint). Dette skyldes højest sandsynligt de tilskud og ydelser, som enlige forsørgere har ret til i. FIGUR 35: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE BLANDT ENLIGE FORSØGERE, 2012 Irland (2011) Bulgarien Rumænien Alle over 18 Enlig forsørger Data for er behæftet med en del usikkerhed, da tallene fra 2012 ligger over 100 pct. lavere end den generelle trend i perioden

8 Arbejdende fattige efter nationalitet Bortset fra de baltiske og østeuropæiske lande, Litauen, og, har alle lande en højere andel arbejdende fattige blandt udlændinge end blandt egne statsborgere. Særligt lande som, og, der modtager mange bådflygtninge, har markant større procentdele arbejdende fattige udlændinge, end de fleste andre lande. De skandinaviske lande,, og Norge, ligger også relativt højt i forhold til andelen af udlændinge, der er arbejdende fattige, på trods af, at andelen blandt egne statsborgere er nogle af de laveste i Europa. FIGUR 35: ANDEL ARBEJDENDE FATTIGE BLANDT STATSBORGERE OG UDENLANDSKE STATSBORGERE, 2012 Bulgarien Irland (2011) Island Schweiz Kroatien Norge Statsborgere Udlændinge

9 Meget forskellige udfordringer i de enkelte lande Analysen af arbejdende fattige viser nogle meget forskellige udviklingstræk på tværs af Europa. er, ligesom i mange af de foregående kapitler, en særlig case, fordi de som et af de eneste nordeuropæiske lande har oplevet en stigning i andelen af arbejdende fattige i årene 2004 til I denne periode er andelen næsten fordoblet, hvilket er med til at sætte arbejdsløsheds- og beskæftigelsestallene i kapitel 1 i perspektiv. har dermed øget beskæftigelsen igennem den økonomiske krise ved at øge antallet af arbejdende fattige markant, hvilket ofte glemmes, når det tyske jobmirakel fremhæves til efterfølgelse. I den anden ende af spektret finder vi de skandinaviske lande:, og Norge som alle har relativt få arbejdende fattige. Dette billede ændres dog en smule, når der fokuseres på bestemte udsatte undergrupper i de nordiske befolkninger. Både blandt midlertidigt ansatte og udenlandske statsborgere ligger andelen af arbejdende fattige i, Norge og i midten eller toppen af de europæiske lande. Disse lande er således gode til at sikre acceptable lønniveauer til den brede del af befolkningen, hvorimod bestemte grupper i befolkningerne halter væsentligt efter. Endelig kan nævnes, idet de viser meget blandede udviklingstendenser. Overordnet ligger andelen af arbejdende fattige konstant højt i perioden 2004 til 2012, men samtidig er det et af de få lande, der har formået at sænke andelen af arbejdende fattige blandt de lavest uddannede. Samtidig har også en af de mindste forskelle i arbejdende fattige mellem udlændinge og britiske statsborgere, hvilket dog delvis kan forklares med, at andelen af arbejdende fattige blandt statsborgerne er relativt høj. 9

10 Opsamling Udviklingen mod flere arbejdende fattige vidner om, at uligheden på arbejdsmarkedet stiger i mange europæiske lande. Udsatte grupper på arbejdsmarkedet er særligt udsatte og i større risiko for, at ende som arbejdende fattig. Resultaterne problematiserer overgangen fra industri til servicesamfund og det voksende prekære arbejdsmarked på tværs af Europa. Ufaglærte er i særlig stor risiko for at ende som arbejdende fattige og i mange lande er andelen af ufaglærte, som er arbejdende fattige, stigende. I er der 24 procentpoint forskel i andelen af arbejdende fattige blandt de højest uddannede og de ufaglærte, og i Rumænien er der hele 44 procentpoint forskel. Der er betydeligt større andele arbejdende fattige blandt personer, der arbejder på deltid eller i midlertidige kontrakter, end for fuldtidsansatte. Generelt er andelen af arbejdende fattige blandt deltidsansatte mindst dobbelt så stor, som for fuldtidsansatte. Da brugen af såvel deltidsjob som midlertidige kontrakter stiger i mange lande, er dette særligt problematisk. Enlige forsørgere er også særligt hårdt ramt med generelt højere andele arbejdende fattige end i resten af befolkningen.,, og har alle markant flere arbejdende fattige blandt enlige forsørgere end hos den brede befolkning, og det på trods af, at disse lande generelt har høje andele af arbejdende fattige. I alle lande er andelen af arbejdende fattige udenlandske statsborgere markant højere end blandt landets egne statsborgere. De højeste andele arbejdende fattige udlændinge findes i, og, som alle modtager mange flygtninge fra bl.a. Afrika. De nordiske lande har dog også relativt høje andele af arbejdende fattige blandt deres udenlandske statsborgere, til trods for, at andelen blandt egne statsborgere er nogle af de laveste i Europa. METODE, KAPITEL 4: ARBEJDENDE FATTIGE I EUROPA Data stammer fra Eurostats EU-SILC database, en indkomst-survey, som udføres i alle EØS-lande. På grund af surveyens størrelse, er tallene i dette kapitel behæftet med en vis usikkerhed. Se faktaboks og fodnote 20 for definition af arbejdende fattige. 10