Esben Schultz og Mira Illeris Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk. Tlf.: 47 52 16 48 22.05.



Relaterede dokumenter
Landzonetilladelse. Esben Schultz og Mira Illeris Svanholm Gods 4A 4050 Skibby. 2 boliger til permakultur ved Svanholm

Karsten Jakobsen [/O=FREDERIKSSUND KOMMUNE/OU=EXCHANGE Fra: ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=KAJAK] Til:

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Set fra vejen. Tilbygning med køkken og toilet ses til venstre (med lav tagheldning).

Vilkåret til tilladelsen stilles for at sikre at landskabet kun bliver påvirket af byggeriet når det benyttes til hønsehus.

Sagsnr Matr.nr. 4i Hørup By

Lyset ønskes at kunne tændes i tidsrummet, solnedgang til kl i vinterhalvåret.

Landzonetilladelse. Claus Francke ApS Christianshusvej 185 st. th Hørsholm. Bolig, garage og maskinhus ved Slagslundevej 15, 3550 Slangerup

Placeringsmuligheder for Permakultur

Matr.nr. 8c, 8l og 8i Sigerslvvester

Afslag til placering af hal øst og nord for eksisterende byggeri

1 - Naboorientering Naboorientering. «Navn» Att.: «Attention» «Adresse» «Postnr» «By» «Land»

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Sagsnr Matr.nr. 5 Nygårde

Landzonetilladelse. Flemming Thingmand Henriksen Terrænregulering, Ved Gadekæret 19, 3550 Slangerup

Landzonetilladelse. Jesper Hjarup Andersen Ivar Bentsens Vej Holbæk. legeredskaber og overdækning, Tørslevvej 31, 3630

Matr.nr. 12D Slangerup By, Slangerup

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig ( m 2 )

Landzonetilladelse. Lars Gylden ORI-Fodbold Strandgårds Alle Frederikssund. Multibane og pannabane ved Bjergvejen 7a, 3600 Frederikssund

Landzonetilladelse. Tina og Jan Rasmussen Sigerslevvestervej Frederikssund

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Tilladelse til bådebro

Dispensationsafgørelse

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Landzonetilladelse. Sendt pr. mail til TELCON A/S Att. Jan Spange Nordre Boulevard Varde

Søen må max. graves 1 m dyb og skal anlægges med jævnt skrånende bredder med en hældning ikke stejlere end 1:5.

Notat vedrørende planmæssige muligheder for etablering af yderligere beboelse på Kirkevej 20

Solcelle projekter med grøn energi til hustande i Herning Kommune. Frist for høring: 25. februar Fordebat til Kommuneplantillæg nr.

Victor Boye Julebäk, Mail: Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur

Sagsnr p

Landzonetilladelse. Planloven

Afslag og påbud. Jan Jacobsen Hørupvej Frederikssund. Påbud om at nedlægge omlasteplads ved Hørupvej 2, 3600 Frederikssund

/ Anders la Cour Møller Smedegade 25 Ketting 6440 Augustenborg

/ Kenny Nørgaard Clausen Dybbøl Banke 2, Dybbøl 6400 Sønderborg

Landzonetilladelse til udvidelse af eksisterende bolig matr.nr. 10a Isterød Overdrev, Blovstrød - Donsevej 4

Vilkår Der er indsat vilkår om, at garagens facader og gavle skal beklædes, så naboer ikke generes af et skæmmende oplag i garagen.

Ansøgningen Der er ansøgt om tilladelse til at flytte et udhus på 84 m² ca. 20 meter mod øst i forhold til eksisterende placering.

Afgørelse: I henhold til Planlovens 35, stk. 1 meddeles hermed landzonetilladelse til det ansøgte.

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til enfamiliehus

Solcelle projekter med grøn energi til hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Landzonetilladelse til opførelse af nyt enfamiliehus

/4794. Louise Dau Hesselgaard Hesselvej Sønderborg

Christen Preben Christensen Dall Snogbækvej 21. Vedr. anmeldelse efter 10 opførelse af maskinhus på Snogbækvej 21, 6400 Sønderborg

Det er en forudsætning for landzonetilladelsen, at den ansøgte helårsbolig erstatter den eksisterende bolig på ejendommen, der nedrives.

Der meddeles samtidig dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinje) til opførelse af det ovenfor anførte byggeri.

Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen.

Landzonetilladelse. Bente & Erik Høgsberg Nielsen Lille Rørbækvej Frederikssund. Udvidelse af dyreklinik. Lille Rørbækvej 9, 3600 Frederikssund

Center for Plan & Miljø

Steffen Mose Stubshovedvænget Gudme HOLMDRUP HUSE 17 - LANDZONETILLADELSE TIL NYT ENFAMILIEHUS OG HAL

Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.

/ Kenn Eriksen Byllemose Stenbjergkvareteret Herning

Hønsehuset, der er beliggende i en afstand af ca. 29 m fra eksisterende bebyggelse er opført i sortmalet træ.

/ Bo Gubba Petersen Kanalvej 3 Hundslev 6440 Augustenborg

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Landzonetilladelse og dispensation fra åbeskyttelseslinje - Amagervej 3, Løgumkloster

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5.

Når jeg skal opføre et udhus. eller lignende bygning. på højst 10 m²

En fælles nabo indsigelse mod at give landzone tilladelse til opførelse af bevægelig målbane i skyde terrænet i Jægerspris.

Julia Andersen Buskmosevej 18 Kværs 6300 Gråsten

/6967. Marianne Tychsen og Poul Erik Nielsen Dyntvej 71 Dynt 6310 Broager

Hanne Hedegaard Hørkærhaven 2A 4490 Jerslev Sjælland. Den 15. februar Revideret landzonetilladelse - byggesagsnr B/3

/ Schmiedmann Nordborg A/S Christian Jacobsen Lyngmosevej Nordborg

Luftfoto af ansøgte beliggenhed. Eksisterende bygninger er fjernet og det ansøgte er markeret med gult. Tjørnevej Uldum T:

Sønderborg Kommune har den modtaget din ansøgning om at opføre 3 bålhytter samt en bålhytte med 2 indbygget shelters.

Landzonetilladelse. Planloven

Landzonetilladelse. Planloven

Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.

Thomas Christiansen Wegeners Vej Holbæk. Sendt digitalt. Den 22. december Landzonetilladelse byggesagsnr B/14

/4010. Hans og Eva Marianne Ankjær Ludwigsen Nederbyvej 39 Rinkenæs 6300 Gråsten

/ Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals

Edvars & Edvars arkitekter maa-uia Ahlgade 40A 4300 Holbæk. Sendt digitalt. Den 1. maj Landzonetilladelse byggesagsnr.

Landzonetilladelse Planloven

Tilladelse. Københavns Kommune meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, landzonetilladelse til at opføre det ansøgte.

/ Hans Iversen Nørremark Sønderborg

/ Rune og Anne Mette Dohrmann Madehusvej 7 Vollerup 6400 Sønderborg

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.

Hvornår og hvor længe er tilladelsen gyldig Kommunen offentliggør landzonetilladelsen på vores hjemmeside den 11. februar 2016.

/ Christian Jacobsen Lyngmosevej 9A, Lunden 6430 Nordborg

Center for Plan & Miljø

Bruno Bøhnke Skodsbølvej 81 Skodsbøl 6310 Broager. Plan

Ansøgningen er behandlet af Forvaltningen efter bemyndigelse fra det politiske udvalg.

Søren Engberg Vellev Mose Ulstrup. Landzonetilladelse til opførelse af kombineret maskinhus og stald. NB: Dette er ikke en byggetilladelse

Byggeri Sommerhus. Tilbygning til sommerhus. Gæstehus. Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge...

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Landzonetilladelse. Tilladelse

Hvis du ikke umiddelbart efter klageperiodens udløb har modtaget besked fra kommunen om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes.

Landzonetilladelse til opsætning af shelter og muldtoilet ved Godthåb teltplads, matr. nr. 10, Stubdrup By, Harte

Hovedargumenter fra ansøger:

Du har søgt om landzonetilladelse til at opføre et læskur på ejendommen

6. maj Frode Lehmann Stensigmose Broager

Påbud. Niels Fred Gudiksen Toftegårdsvej Jægerspris. Påbud om at fjerne byggeri mm ved Toftegårdsvej 81

Sønderborg Kommune har den 21. april 2015 modtaget din landzone ansøgning om at ændre eksisterende erhvervsareal på 130 m² til beboelse.

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Landzonetilladelse Planloven

Morten Holmboe Andersen Sundgade Egernsund

Landzonetilladelse. Anja Lisa Møller Søndermarken Slagelse

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i Planloven.

Landzonetilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus. By & Landskab

/ Landinspektører Hvenegaard & Jens Bo Kongevej Sønderborg

Transkript:

Esben Schultz og Mira Illeris Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk Tlf.: 47 52 16 48 22.05.2015 Svar på kommentar fra naboer og andre om oprettelse af boliger og driftsbygninger til 2 nye permakultur minilandbrug sagsnr. 01.03.00-p19-25-15. Kommentaren bygger efter vores opfattelse på en del misforståelser, da det udsendte materiale var meget kortfattet. Vi vil derfor gerne uddybe nærmere. Vi er helt enige i jeres betragtninger i kommentaren om at beskytte naturen og vi ønsker bestemt heller ikke at medvirke til mere trafik i området. Først og fremmest er der ikke tale om en besøgsgård. Det er ikke et begreb, vi selv bruger og det er heldigvis ikke retvisende. Det, vi ønsker at etablere, er 2 permakultur minilandbrug, hvor hovedformålet er at skabe et forgangs-eksempel på en model for landbrug, der øger biodiversiteten og modvirker klimaforandringerne. Det vil være skovlandbrug, hvor fødevareproducerende træer, buske og grøntsager dyrkes sammen, og der også indgår et mindre dyrehold. Driften af landbrugene vil ske helt uden brug af fossile brændsler. Kravet til bæredygtig livsstil vil gøre, at der er meget begrænset trafik til stedet. Det er planen senere at ansøge om endnu 4 landbrug således at det i alt bliver 6 samarbejdende minilandbrug på i alt 11 ha (og ikke som anført i Naturstyrelsens indsigelse 14 ha). Bygningerne udformes, så de falder ind i landskabet. Dette indebærer, at de laves af lokale naturmaterialer, bygges ind i den sydvendte skråning og har græstag. De vil hurtigt blive skjult af skovlandbrugenes træer. Landskabsændringen vil således gå fra mark til en skov med træer og buske, der blomstrer om foråret og senere på året bliver frugt- og nøddebærende. Bevoksningen tilpasses så udsigten fra bakketoppen bevares. Projektet vil rumme et stort antal forskellige vækster og dermed øge biodiversiteten. Langs kanten af området etableres et 10 meter bredt læbælte baseret på hjemmehørende arter, hvori der bliver en trampesti, så adgangen til det åbne land og naturoplevelser øges for naboer og andre. Vi ønsker at etablere os her og drive lokale landbrugsvirksomheder, så der skabes spændende arbejdspladser og udvikling i et område, der ellers trues af afvikling. Vi vil nogle gange om året holde kurser om de ikke-fossile landbrugsteknikker, vi benytter os af, og det er vores erfaring, at langt de fleste af vores kursister kommer med offentlige transportmidler, så projektet vil ikke komme til at medføre nogen nævneværdig øgning af trafikken på Svanholm Allé. I kan læse mere om projektet på hjemmesiden www.permakulturliv.dk, blandt andet kan I under punktet Placering af landbrug og bygninger læse om, hvorfor det er vigtigt at bo midt i landbruget og lægge 6 landbrug i en klynge. Vi vedhæfter her til orientering en landskabsprofil, hvoraf landskabsændringen fremgår (bilag 1). Vi vedhæfter også de særlige vilkår, som vi har foreslået at landzonetilladelsen bliver givet under og som skal sikre at formålet efterleves og det ikke danner præcedens for bebyggelse af parcelhuse og lignende i det åbne land (bilag 2). Dette svar er sendt til de 4 nabohusstande og de 14 andre husstande der har underskrevet kommentaren, kommunen og Danmarks Naturfredningsforening. De bedste hilsner, Esben Schultz, Mira Illeris, Signe Gerlach og Lars Gerlach

6

7

8

Karsten Jakobsen [/O=FREDERIKSSUND KOMMUNE/OU=EXCHANGE Fra: ADMINISTRATIVE GROUP (FYDIBOHF23SPDLT)/CN=RECIPIENTS/CN=KAJAK] Til: 'Mira Illeris' [mirailleris@gmail.com] Sendt dato: 20-05-2015 07:46 Modtaget Dato: 20-05-2015 07:46 Vedrørende: VS: Indsigelse mod ansøgning om 2 nye boliger på marken ved Svanholm Vedhæftninger: Indsigelse mod ansøgning om 2 nye boliger på marken ved Svanhol.pdf Natrurstyrelsens indsigelse mod Frederikssund Kommunes forslag.pdf image001.jpg Hej Mira Der er kommet bemærkninger til jeres projekt fra naboer mm. Med venlig hilsen Karsten Jakobsen Skov- og Landskabsingeniør Byggeri og Natur Torvet 2, 3600 Frederikssund 47 35 23 37 kajak@frederikssund.dk www.frederikssund.dk Læs mere om byggetilladelser på: www.frederikssund.dk/byggeri Læs mere om landzonetilladelser på: www.frederikssund.dk/landzone Fra: Susanne Plomin [mailto:plomin@live.dk] Sendt: 19. maj 2015 21:44 Til: Karsten Jakobsen Cc: nst@nst.dk; Susanne Plomin; lovendahl@mail.dk; jea@bengtsonenterprise.dk; jba@hoffmann.dk; birgitte.hedetoft@icloud.com; niels.hedetoft@mail.dk; bernholm.vejleder@gmail.com; bernholm.byg@gmail.com; moore4000@live.dk; easymanby@mail.com; demuth-iversen@tdcadsl.dk; jeannet@scheele-eschen.dk; steen@scheele-eschen.dk; vivianogtorben@os.dk; torbennielsen1963@gmail.com; egebjerggaard4@gmail.com; jakob@svanholmalle.dk; vesterkaer@mail.dk; pol@email.dk; paullarsen8@live.dk; wanger1@live.dk; rallan.rasmussen28@gmail.com; mariannejensen14@gmail.com Emne: Indsigelse mod ansøgning om 2 nye boliger på marken ved Svanholm I fortsættelse af jeres naboorientering af 5. maj 2015 (sagsnr. 01.03.00-p19-25-15) har vi vedhæftet vores indsigelse mod ansøgning om 2 nye boliger på marken ved Svanholm. 4

I vores indsigelse henviser vi til Naturstyrelsens indsigelse mod Frederikssund kommunes forslag til kommuneplan tillæg nr. 009 for et nyt rammeområde i landzone til storparceller med tilhørende boliger, hvorfor dette dokument også er vedhæftet. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at vi har sendt kopi af denne mail til Naturstyrelsen. Med venlig hilsen Susanne Plomin sendt på vegne af 38 underskrivere af naboers indsigelse 5

1 - Indsigelse fra naboer + orientering af ansøger 1

2

Målbare krav til permakulturlandbrugene på Svanholm Formålet er at vise landbrug og livsstil, der er kulstoflagrende og dermed modvirker klimaforandringerne, og samtidigt har et ressourceforbrug, der ligger inden for det økologiske fodaftryk, der er til rådighed pr. verdensborger. Endvidere er formålet at opføre bygninger, der falder ind i landskabet og at øge biodiversiteten. Nedenfor kommer først de overordnede krav på punktform, efterfulgt af en uddybende tekst om kravene. Herefter beskrives måleintervaller, afrapportering og konsekvensen, hvis kravene ikke efterleves. Kravene overordnet: 1. Der skal drives landbrug med produktion til salg samt øvrig produktion, der bruger stedets ressourcer. De, der bor på landbrugene, skal dække 75 % af deres husholdningsbehov gennem brug af stedets ressourcer. 2. De der bor på landbrugene skal leve en livsstil med et økologisk fodaftryk, der ikke beslaglægger mere end 2,4 global hektar. 3. Stedet skal drives fossilfrit. 4. Jordens kulstofindhold i skovlandbruget skal måles. Der må ikke ske jordbehandling på mere end 10 % af arealet. 5. Biodiversitetens vilkår skal fremmes. 6. Bygninger skal bygges, så de falder ind i landskabet. Bygningerne skal bygges af lokale naturmaterialer. Boligarealet pr. landbrug må maksimalt være 80m2 indvendige mål. Der skal etableres komposttoilet. Uddybning af kravene: 1) Husholdningsbehov dækket af stedets ressourcer 75% af beboernes husholdningsbehov skal dækkes gennem brug af stedets ressourcer. Beboerne af et landbrug opgør deres samlede husholdningsbehov i kroner for hele kalenderåret inklusiv værdien af det, der er produceret til eget brug. Dette fremgår af den økologiske fodaftryksberegning. Beboerne af et landbrug opgør værdien af det, der er skabt ved brug af stedets ressourcer. Med brug af stedets ressourcer menes: Kategori 1: Produktion direkte på landbrugene af fødevarer og brændsel / energi, samt andre produkter, der kan opnås fra planter og dyr, f.eks. planteskole-planter, tekstiler, medicinplanter, blomster mv. Produkter fremstillet af træ produceret på landbrugene eller i Svanholms skove. Afsætning af produkterne skal ske inden for en radius af maksimalt 50 kilometer i fugleflugt fra permakulturlandbrugene. Der medregnes både indtægten fra solgte produkter og værdien af produkter til eget brug. Forbrug af el, vand og gas medregnes ikke hverken under husholdningsbehov eller brug af stedets ressourcer. Kategori 2: Håndværksarbejde eller gartnerarbejde udført hos kunder inden for en radius af maksimalt 15 km fra permakulturlandbrugene. Der skal primært bruges træ, planter og andre råmaterialer produceret på permakulturlandbrugene eller i Svanholms skove. Vidensformidling og forskning i permakultur og bæredygtig livsstil. Pædagogisk arbejde, der udføres på permakulturlandbrugene på en måde, hvor der gøres brug af stedets ressourcer. Af de 75 % af husholdningsbehovet skal mindst 50 % dækkes inden for kategori 1 og de resterende 25% kan enten dækkes inden for kategori 1 eller 2.

Målerapporten skal indeholde en opgørelse af værdien, der er opnået gennem brug af stedets ressourcer inden for kategori 1 og 2, og det opgives hvor mange procent af husholdningsbehovet, der er opnået inden for henholdsvis kategori 1 og 2 for hvert af landbrugene. 2) Ressourceforbrug inden for Det økologisk fodaftryk Der laves en økologisk fodaftryksberegning for beboerne på hvert af landbrugene, og disse vedlægges målerapporten. Beregningen skal kun indbebefatte miljøbelastning der er sket i afrapporteringsåret. Dog opgøres forbruget af flyrejser og indkøb af elektriske apperater, som et gennemsnit for alle årene siden sidste afrapportering. Det økologiske fodaftryk skal i det 5. år fra første fulde beboelsesår være nede på 2,4 globale hektar pr. person eller mindre, og dermed vise et klart potentiale for at komme ned på det niveau af ressourcer, der er til rådighed pr. verdensborger (1,88 global hektar pr. person i 2003). Danmarks økologiske fodaftryk blev i 2010 beregnet til 8,26 global hektar pr indbygger. 3) Ingen afbrænding af fossile brændsler i driften Efter anlæggelses perioden på 5 år fra landbrugenes opstart, må der på landbrugene og i beboernes husholdninger ikke bruges fossile brændsler. Dvs. motorer der afbrænder fossile brændsler, boligopvarmning baseret på fossile brændsler, kogeblus og ovne drevet af fossile brændsler eller elektricitet produceret ved afbrænding af fossile brændsler. Stedets elforsyning skal ske på baggrund af vedvarende ressourcer, der er produceret eller udvundet på stedet (biobrændsel, vind, sol, muskelkraft mv.). Der må ikke bruges kunstgødning og kemiske sprøjtemidler på landbrugene. Brænde, der bruges i landbruget og boligerne, skal hentes og forarbejdes på permakulturlandbrugene eller i Svanholms skove. Beboerne må ikke eje transportmidler, der drives af fossile brændsler. Beboerne må gerne anvende offentlige transportmidler, der drives af fossile brændsler, og i kortere perioder låne / leje transportmidler der kører på fossile brændsler. Der gøres i målerapporten rede for erfaringerne med at få landbrugsdriften og husholdningerne til at fungere uden brug af fossile brændsler. I anlæggelses perioden må der anvendes motorer/maskiner, der afbrænder fossile brændsler, men kun til anlægsopgaver f.eks. jordarbejde, opsavning af træ mv. 4) Kulstoflagring - opbygning af muldjorden i skovlandbruget Der foretages i afrapporteringsåret en jordbundsanalyse på landbrugene, som viser jordens kulstofindhold. Det opgøres, hvor stor en del af jorden, der har været vendt ved pløjning, fræsning eller gravning i afrapporteringsåret. Dette areal må ikke overstige 10% af arealet på hvert af landbrugene. Der gøres rede for dette i målerapporten. 5) Fremme af vilkårene for biodiversiteten Det opgives, hvor mange træer der er plantet, hvor mange meter hæk der er plantet og hvor mange vandhuller, der er anlagt på landbrugene tilsammen. Det opgives, hvor mange forskellige hjemmehørende træarter der findes på landbrugene. Optællingen sker for hele perioden, fra slutningen af sidste afrapporteringsår til slutningen af det aktuelle afrapporteringsår. Der redegøres i målerapporten for hvordan landbrugene har fremmet vilkårene for biodiversiteten. Vurdering af biodiversiteten kan evt. suppleres med undersøgelsesresultater fra biologer eller studerende, der har undersøgt området.

6) Bygningerne Størrelse: Bygninger til bolig må på hvert permakulturlandbrug have et areal på maksimalt 105m2 udvendige mål. (dette svarer til ca. 80 m2 indvendige mål, for et hus isoleret med halm i ydervæggene). Maksimal højde for byggeriet fra terrænniveau til tagryg: 5 meter Driftsbygninger som drivhuse, stalde til dyr, lokaler til forarbejdning, opbevaring mv. må have et samlet areal på maksimalt 100 m2 udvendige mål. Bygningerne må maksimalt være i 1 etage. Boligen skal have komposttoilet i stedet for vandskyllende toilet. Materialer: Bygningerne skal opføres af lokale naturmaterialer, dvs. natursten, ler, grus, træ, søgræs, tagrør og halm der er produceret, dyrket, udvundet og forarbejdet inden for 10 km radius af permakulturlandbrugene. Muslingeskaller til isolering under jorden kan importeres fra større afstande, da dette materiale ikke produceres lokalt. Udover naturmaterialer som udgør største parten af byggematerialerne kan der bruges, søm, skruer, beslag, glas, håndvaske og lignende. Forbruget af cement skal holdes på under 100 kg pr. landbrug. Til fundering af bygninger kan i stedet for cement bruges beton af cementfri hydraulisk kalkmørtel (stærkt hærdende). Ydre fremtræden: Bygningerne skal opføres så de falder mest muligt ind i landskabet. Alle bygninger skal have bevokset tag, dog undtaget drivhuse, og flytbare bygninger til dyr. Bygningerne skal, hvor det er muligt, forsænkes i den sydvendte skråning. Måleintervaler, afrapportering og konsekvenser hvis kravene ikke opfyldes Hvor og hvornår skal der afrapporteres En målerapport gøres offentligt tilgængelig på permakulturlandbrugenes fælles hjemmeside og indsendes til kontrollerende myndighed (kan være et kontrol panel med repræsentanter fra Svanholm og Frederikssund klimaråd, eller Danmarks naturfredningsforening, Teknisk udvalg i Frederikssund og Svanholm). Der regnes med en etableringsperiode på 5 år fra første beboelses år (det første år, hvor permakulturlandbruget er beboernes primære bopæl). Afrapportering for permakulturlandbrugene sker senest d. 1. april for det forudgående kalenderår. Afrapportering skal ske i år 3 og år 5 efter første beboelsesår. Herefter afrapporteres mindst hvert 4. kalenderår. Hvis landbrugene startes op i forskellige år, skal afrapporteringen efter de første 5 etableringsår synkroniseres, sådan at den sker i samme år på alle landbrugene. Dette gøres ved at lave kortere tid mellem afrapporteringsårene for nogle af landbrugene. Hvornår skal kravene være opfyldt Kravene skal være opfyldt i det 5. år. Målerapporten i år 3 skal vise potentiale for at landbrugene kommer til at leve op til kravene. Når et landbrug en gang har været igennem den 5 årige etableringsperiode og bygningerne har opnået ibrugtagningstilladelse regnes landbruget for etableret.

Hvis et landbrug der er etableret overdrages til nye beboere skal disse afrapportere i samme afrapporteringsår som de øvrige etablerede landbrug, og leve op til de samme krav. Dog er det tilstrækkeligt, at den første målerapport viser potentiale for at opfylde kravet om husholdningsbehov dækket af stedets ressourcer. Ved den anden målerapport skal dette være fuldt opfyldt. Undtagelse fra kravene Der kan afviges fra kravene i tilfælde af at en person i en husstand pådrager sig lægeligt attesteret kronisk sygdom eller handicap af fysisk eller psykisk karakter. I et sådant tilfælde medregnes særlige hjælpemidler, medicin, behandling og pleje ikke i beregningen af det økologiske fodaftryk, og de økonomiske udgifter hertil medregnes ikke under husholdningsbehov i forbindelse med kravet om at husholdningsbehov skal dækkes af stedets ressourcer. Hvis kravene ikke efterleves Hvis et af landbrugene og dets beboere i målerapporten ikke lever op til de stillede krav, vil den kontrollerende myndighed kræve, at der laves en målerapport for det pågældende landbrug i året efter det år, hvor målerapporten er indleveret. Hvis ikke denne efterfølgende afrapportering viser fuld efterlevelse af kravene, vil lejemålet på det pågældende landbrug blive opsagt, og overdraget til nye beboere.

Naboorientering JARNVED K/S Svanholm Alle 2 4050 Skibby Dato 5. maj 2015 Sagsnr. 01.03.00-p19-25-15 Matr.nr. 1ax Svanholm hgd BYGGERI OG NATUR Postadresse: Torvet 2 3600 Frederikssund Ansøgning om 2 nye boliger på marken ved Svanholm Vi har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til at opføre 2 nye boliger på marken syd for skoven. Du har, som nabo, mulighed for, at sende os bemærkninger til det ansøgte. Fristen for at sende bemærkninger er torsdag den 21. maj 2015. Bemærkninger kan sendes på mail til: kajak@frederikssund.dk Vi videresender eventuelle bemærkninger til ejer, så han får mulighed for at kommentere dem, inden vi træffer afgørelsen. Ansøgningen Der søges om at opføre 2 boliger som vist på kort og tegninger. Ansøgerne ønsker at dyrke jorden med en blanding af urter, træer og buske. Det vil bevirke en sløring af byggeriet og udsigten til skovbrynet. Besøgsadresse: Kongensgade 18 3550 Slangerup Telefon 47 35 10 00 Telefax 47 35 10 99 byggeriognatur@ frederikssund.dk www.frederikssund.dk CVR-nr.: 29 18 91 29 Bank 4319-3430270303 Åbningstider: Mandag 09.00-15.00 Tirsdag lukket Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 10.00-18.00 Fredag 09.00-14.00 7 1 /5

8 2 /5

Tegninger af den sydlige bolig: 9 3 /5

Tegninger af den nordlige bolig: 10 4 /5

Planlovens landzonebestemmelser Byggeriet omfattet af kravet om landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelse er generelt nødvendigt ved opførelse af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer i landzone, med mindre der er tale om landbrug, skovbrug eller fiskeri. Husk, at sagen er offentligt tilgængelig Sagen er offentligt tilgængelig og kommer på sigt til at ligge i det digitale arkiv på vores hjemmeside. Du skal derfor overveje, hvilke personlige oplysninger vi får i sagen. Du er velkommen til at kontakte os i Byggeri og Natur med spørgsmål til ansøgningen. lovgivningen m.v. Du kan læse mere om landzone og administrationen af landzonen på vores hjemmeside: www.frederikssund.dk/landzone Venlig hilsen Karsten Jakobsen Skov- og Landskabsingeniør Kopi af dette brev er sendt til: Ejere og beboere af: Svanholm Alle 2, 3 Skibbyvej 5, 9, 10, 12, 14, 16, 32, 34 11 5 /5

3 - Nye tegninger af hønsehuse og situationsplan 16

Fra: Mira Illeris [mirailleris@gmail.com] Til: Karsten Jakobsen [kajak@frederikssund.dk] Sendt dato: 05-05-2015 09:30 Modtaget Dato: 05-05-2015 09:30 Vedrørende: Nye tegninger Vedhæftninger: Hønsehus.pdf situationsplan 1-500.pdf Hej Karsten Vedhæftet er nye tegninger med 2 ens flytbare hønsehuse begge på den nordlige grund. Beskrivelsen af hønsehusene: Væggene er af ubehandlet lærk, taget er grøn stålplade. Vi talte i telefonen om at der mangler en kort beskrivelse af biogasanlæggene. Der kunne stå: Biogasanlægget består af en nedgravet tank. Situationsplan i 1-2000 og 1-4000 kommer i morgen tidlig. Mangler vi så noget før det kan sendes til naboorientering? Bedste hilsner Esben Schultz og Mira Illeris Permakultur Tidsskrift & Kurser www.levbaeredygtigt.dk Fastnet tlf.: 47521648 Nye Permakultur-landbrug på Svanholm www.permakulturliv.dk 18

Fra: Mira Illeris [mirailleris@gmail.com] Til: Dorte Søndergård [dorts@frederikssund.dk];karsten Jakobsen [kajak@frederikssund.dk] Sendt dato: 30-04-2015 09:05 Modtaget Dato: 30-04-2015 09:05 Vedrørende: Re: nye situationsplaner Vedhæftninger: Disponeringsplan som bilag til landzoneansøgning.pdf Hej Karsten og Dorte Her kommer disponeringsplan for det fuldt udbyggede projekt som bilag. Er det eneste der mangler at blive lavet nu vilkårene? Bliver der en indledning der præsenterer ansøgningen? Vi ringer lige og hører nærmere. Bedste hilsner Esben Schultz og Mira Illeris Permakultur Tidsskrift & Kurser www.levbaeredygtigt.dk Fastnet tlf.: 47521648 Nye Permakultur-landbrug på Svanholm www.permakulturliv.dk Den 27. april 2015 kl. 14.06 skrev Mira Illeris <mirailleris@gmail.com>: Hej Karsten og Dorte Her kommer den ændrede situationsplan, hvor husene ligger uden for fortidsmindelinjen. I løbet af ugen kommer disponeringsplanen for hele området. Lars der tegner vil lave den ved siden af sit arbejde - så hurtigt som muligt. Vi har også med Svanholm fået lavet et papir hvor lejeaftalen fremgår - den skal lige underskrive, så sender vi den. Vi har haft en god dialog med museet og aftalt prøvegravning, som vi tænker skal ske efter høringsperioderne og kornet er høstet. Ser frem til at høre fra jer. Bedste hilsner Esben Schultz og Mira Illeris Permakultur Tidsskrift & Kurser www.levbaeredygtigt.dk Fastnet tlf.: 47521648 Nye Permakultur-landbrug på Svanholm www.permakulturliv.dk 20

4 - disponeringsplan 19

5 - nye situationsplaner 22

23

25

Fra: Mira Illeris [mirailleris@gmail.com] Til: Karsten Jakobsen [kajak@frederikssund.dk] Sendt dato: 21-04-2015 15:49 Modtaget Dato: 21-04-2015 15:49 Vedrørende: Beskrivelse af bygninger Vedhæftninger: Tekster til facade og plantegninger.doc Hej Karsten Vi har som du foreslog skrevet nogle småtekster til facadetegningerne der beskriver materialevalg og dermed farver. Se vedhæftning. Du må sige til, hvis det skal skrives på en anden måde? Med venlig hilsen Mira og Esben Bedste hilsner Mira Illeris Permakultur Tidsskrift & Kurser www.levbaeredygtigt.dk Fastnet tlf.: 47521648 Nye Permakultur-landbrug på Svanholm www.permakulturliv.dk 27

6 - Beskrivelse af bygninger - materialer Mira og Esben - Generelt: Huset ligger delvist bygget ind i bakken og vil dermed fremstå forholdvist skjult. Forskellen i terrænhøjde fra hovedhusets sydside til nordside vil blive omkring 2,0 meter. Herved bliver den nederste del af øst- og vestfacaden reelt skjult af bakken. Området omkring huset vil med tiden i stor udstrækning blive bevokset med træer hvilket yderligere vil skjule huset i landskabet. Mira og Esben Facade syd: Nederst på sydmuren under vindueshøjde ses en solfanger som er skråtstillet og dermed orienteret mod solen. Over vinduerne under tagudhænget ses isolerede vinduesskodder som de vil fremstå, når de er slået op. Længst til højre ses et halvtag. Mellem huset og halvtaget ses et drivhus. Stikkende frem bag bygningen ses lidt af annekset. Taget på bygningerne undtaget drivhuset er alt sammen bevokset. Mira og Esben Facade vest: Vestfacaden er beklædt med ubehandlede lærketræsbrædder. Over vinduerne under tagudhænget ses isolerede vinduesskodder som de vil fremstå når de er slået op. Taget er bevokset. Yderst til højre ses enden af solfangeren som er placeret på husets sydside. Mira og Esben Facade øst: Foran den sydligste del af østfacaden ligger drivhuset. Foran den nordligste del af østfacaden ligger et halvtag. På tegningen ses også anneksets østfacade. Annekset ligger i et højere plan end hovedhuset. Begge huse har bevokset tag, undtagen drivhuset. Mira og Esben Plantegning: Hovedhuset og anneksets boligareal er tilsammen 80 m2 (indvendige mål). Bag boligen er der en baggang, der skal bruges i forbindelse med opvarmning af jordvarmelageret under og bag huset. I jordvarmelageret vil der ske en lagring af varme fra sommer til vinter. 26 Signe og Lars - Generelt: Huset ligger delvist bygget ind i bakken og vil dermed fremstå forholdvist skjult. Forskellen i terrænhøjde fra sydside til nordside vil blive omkring 2,5 meter. Denne forskel vil på øst- og vestside af huset blive udjævnet i en blød kurve således at den nederste del af øst- og vestfacaden reelt vil blive skjult af bakken. Området omkring huset vil med tiden i stor udstrækning blive bevokset med træer hvilket yderligere vil skjule huset i landskabet. Signe og Lars - Facade syd: Facaden længst mod vest er lerpudset og malet væg. Længst mod øst ser man nederst drivhusets facade og øverst træbeklædningen som er forkullede kalmarbrædder af lærketræ. Alle sternbrædder er ligeledes forkullede kalmarbrædder af lærketræ. Tagfladen er bevokset. Langs rygningen er der en udluftningskanal som dog muligvis vil blive skjult af bevoksningen på taget. Signe og Lars - Facade vest: Beklædning og sternbrædder består af forkullede kalmarbrædder af lærketræ. Signe og Lars - Facade øst: Beklædning og sternbrædder består af forkullede kalmarbrædder af lærketræ. Længst mod syd ser man drivhusets facade. Signe og Lars - Plantegning: Boligen har et indvendigt areal på 78m2.

41

Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 01.07.2014 Hermed søger vi om lanzonetilladelse til at placere bygninger for 2 permakultur landbrug på Svanholms mark nr. 13 og 14. De 2 landbrug vil blive efterfulgt af endnu 4 landbrug. Som svar på klimaforandringerne og de aftagende natur- og olieressourcer vil vi lave et pioner- og demonstrationsprojekt, der viser at man i stedet kan opbygge naturressourcerne. Projektet vil arbejde med permakultur og skovlandbrug og blive det mest gennemførte bæredygtige projekt hidtil i Danmark. Permakultur handler om at skabe en bæredygtig livstil. Permakultur bruger naturen og dens kredsløb som model for dette. Skovlandbrug er permakulturelle dyrkningssystemmer, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske, flerårige grønsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur og der kan integreres dyr. Det er en ny form for landbrug der kan opnå en lige så stor fødevareproduktion som den nuværende type landbrug; men uden den nuværende store import af fossile brændstoffer, foderstoffer m.m. Skovlandbrug lagrer kulstof i træernes ved og øgning af organisk materiale i jorden. Vi vil etablere en klynge af 6 minilandbrug med ca.1½ hektar jord til hver og 2 hektar fælles jord og et aktivitetshus. Husene bygges efter permakultur principper af lokale naturmaterialer med komposttoilet, biogasanlæg, osv. De bliver bygget ind i den sydvendte skråning og får græsstag så de visuelt falder ind i landskabet. På Svanholms jord Når vi søger om en placering på Svanholms jord så skyldes det at Svanholm storkollektiv og Permakultur bebyggelsen bygger på lignende idealer og bakker hinanden op, der vil derfor opstå en synergieffekt mellem projekterne. Svanholm ser også oprettelsen af en klynge permakultur landbrug som en styrkelse og udvidelse af det arbejde man påbegyndte for et par år siden med oprettelsen af Svanholm Oplevelser. Udover oprettelsen af arbejdspladser og turisme har virksomheden til opgave at formidle viden om økologi, alternative livsformer og bæredygtighed. Svanholm har under nogen forudsætninger besluttet at hjælpe permakultur landbrugene i gang ved at stille jord til rådighed for projektet. En lang proces og mange hensyn har ført frem til udvælgelsen af en ideel placering på 11ha af Svanholms 420ha jord. Behov for at bo midt i landbruget Der er en række forudsætninger der skal være på plads for at det kan være muligt at realisere et landbrug uden brug af fossile brændstoffer, men i stedet brug af jordens/stedets ressourcer, med overskudsproduktion af fødevarer til salg til det omgivende samfund og med kulstoflagring. ñ Det er vigtigt bo midt i landbruget for at kunne have opmærksomheden rettet mod de intensive dele af produktionen. Det er helt essentielt at man bor tæt på f.eks. hønsehus, drivhus, intensiv skovhave og grønsagsbede, da det er områder på en gård som kræver pasning flere gange dagligt. ñ For at kunne spare mest mulig transport af landmanden, ressourcer, foder og materialer mv. mellem landbruget og boligen. Et eksempel kan være planterester og møg fra landbrugsproduktionen og husstanden der skal bruges til biogas produktion, hvor gassen bruges i boligen. Og så efterfølgende kompostering af biogasslam til udbringning i landbruget. ñ Der vil være en vigtig udveksling af næringsstoffer og genanvendelse af affald, kompost, spildevand m.m. mellem beboelsen og landbruget. 74

Behov for at lægge 6 minilandbrug sammen i en klynge Som permakulturlandmand er det nødvendigt at være omgivet af andre permakulturlandmænd fordi: ñ Flere smålandbrug kan lave turnus ordninger omkring f.eks. pasning af en elgenerator, malkedyr, en butik eller torvestand hvor produkterne sælges mv. Hvis man afsætter produkterne sammen får man et større udbud af varer. ñ Når vi ikke bruger fossile brændsler skal vi være flere når der skal løftes noget tungt, når høet skal ind osv. ñ Klyngen gør det muligt at deles om ressourcerne f.eks. frugtpresse, nøddeknækker-maskine, elgenerator og arbejdsheste med udstyr. F.eks. er 2 heste passende til 6 smålandbrug. Det er dyremishandling at have en hest alene, derfor er 2 det minimale antal. Men foder-produktionen til 2 heste bruger for stort et areal af landbrugsjorden på et minilandbrug. ñ Klyngen gør det muligt at udveksle erfaringer og nyttiggøre alles viden. ñ Klyngen gør det muligt at dele frø og plantemateriale med hinanden, hvilket er en stor hjælp når man skal opbygge skovlandbrugssystemer med høj diversitet. ñ Formidling af erfaringerne fra denne type landbrug er en vigtig del af pioner-projektet. En klynge af en vis størrelse med forskellige modeller og løsninger vil have en større attraktionsværdi. Desuden er det vigtigt at vi er flere der kan deles om formidlingsarbejdet med kurser, rundvisninger, Tidsskrift om Permakultur osv. Aktuel placering i forhold til Svanholms landbrugsdrift Det er nødvendigt for Svanholm at permakultur landbruget ikke bruger nogen af de marker, der er så tæt på stalden at kvæget der skal frem og tilbage til 2 malkninger i døgnet kan græsse der. Derudover kan der ikke placeres boliger på Svanholms vestlige marker fordi der i kommuneplanen her er afsat plads til en vindmølle. På Svanholms østligste marker er der en kirkebeskyttelseszone. Set fra Svanholms synspunkt, så er det et stykke jord, der ikke er nemt at dyrke, fordi der er en sø i midten og det er så stærkt skrånende at det er vanskeligt at pløje. Aktuel placering i forhold permakultur-landbrugenes drift Det udvalgte stykke jord vender mod syd. Det er positivt for at skabe et forgangseksempel på permakultur landbrug i Danmark. Ikke mange marker i området er sydvendte. De sydvendte marker modtager mest solenergi i landskabet, hvilket er ideelt for et landbrug der skal fungere uden brug af fossile energi,- ideel for dyrkning af mange af de mere eksotiske afgrøder og træer vi arbejder med i permakultur, - ideel for et produktions-drivhus, -ideel for et hus opvarmet med passiv solvarme ideel for soltørringsanlæg til afgrøder, hvilket er en vigtig opbevaringmetode mv. De store højdeforskelle gør det muligt at opsamle vand på højtliggende steder i terrænet og vande herfra med gravitationskraften altså uden energikrævende vandingsanlæg. Marken ligger op ad skoven, hvorfra vi skal bruge tømmer til bygning af boliger og produktionsbygninger. Tømmeret skal hentes uden brug af fossile brændsler og den korte afstand er vigtig. Svanholms forudsætninger Forudsætningerne for at stille jord til rådighed er bl.a. at Svanholms landbrug skaffer et tilsvarende jordareal, sådan at Svanholms produktion, tilladelser m.m. kan køre uændret videre. Endvidere er det en forudsætning at permakultur landbruget og dets boliger falder ind i landskabet og at området genetableres som almindelig landbrugsjord, hvis permakultur landbruget ophører. 75

Fra: Mira Illeris [mirailleris@gmail.com] Karsten Jakobsen [kajak@frederikssund.dk];dorte Søndergård Til: [dorts@frederikssund.dk];anker Riis [ariis@frederikssund.dk] Sendt dato: 09-04-2015 14:49 Modtaget Dato: 09-04-2015 14:49 Vedrørende: Hvad har I brug for til landzonetilladelsen? Vedhæftninger: Driftbegrundelse for placering af permakultur - landzonetilladelse.doc Permakultur minilandbrug disponering af areal.pdf Tværsnit af landskab ved færdige permakultur minilandbrug.pdf Stikord til vilkår for permakulturlandbrugene.doc Tidsfølge for Permakulturminilandbrug på Svanholm i Frederikssund kommune til Landzone afdelinge.doc Hej Karsten, Dorte og Anker(- tillader mig at skrive dig på Anker, da du jo er så langt inden i sagen, at du også vil kunne se om der mangler noget) Vi sidder og kigger på hvad I mon har brug for, for at kunne sende permakultur landbrugene i høring som landzonetilladelse og inden vi skriver alt for meget nyt vil vi høre jer. Vedhæftet er som forslag: Ansøgningen fra juli sidste år, med ny overskrift Kort med disponering for hele arealet Tværsnit over landskabet med et hus Stikord til vilkår for permakultur landbrugene (- hvilket af det er relevant?) En tidsfølge, så I kan få overblik over sagen indtil nu Plantegning og facadetegninger for de 2 boliger med tilbygget drivhus og værksted vil vi sende jer i morgen. Hvordan ser det ud? Skal noget skrives om eller undlades noget? Har I brug for andet? Bedste hilsner Mira Illeris Permakultur Tidsskrift & Kurser www.levbaeredygtigt.dk Fastnet tlf.: 47521648 Nye Permakultur-landbrug på Svanholm www.permakulturliv.dk 76

77

78