Hvidbog Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Forslag til Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2014 I denne hvidbog behandles de bemærkninger til Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 - Forslag til Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 som kommunen har modtaget i offentlighedsfasen fra den 27. december til den 14. marts 2014. Der er i alt indkommet 5 høringssvar, henholdsvis fra Naturstyrelsen, Museum Vestsjælland, Danmarks Naturfredningsforening, Sorø Afdelingen, Slagelse Kommune samt Lokalrådet for Gammel Sorø. Der gives først et kort resumé af bemærkningernes indhold. Herefter følger kommunens kommentarer til de pågældende bemærkninger. Som Bilag 1 til hvidbogen findes høringsbemærkningerne i deres fulde ordlyd. 1
Nr. Kategori/ Navn og adresse 1 Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Resumé Naturstyrelsen finder at forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune er et kompetent planforslag. En væsentlig bemærkning fra Naturstyrelsen er dog at der i planforslaget står: På baggrund af, at der ikke er generelle kapacitetsproblemer for kloaksystemet, er det i første omgang fravalgt at iværksætte en modelberegning af kloaksystemet. Naturstyrelsen bemærker hertil at en del af aftalen med KL/Kommunerne er, at der iværksættes en modellering for oversvømmelse fra spildevandsanlæg, i overensstemmelse med de beskrevne krav til modellering i Bekendtgørelse 1222, af 14.12.2012. Modellering for oversvømmelse fra spildevandsanlæg er en del af risikokortet, hvorfor dette ikke kan udelades i Klimatilpasningsplanen. Naturstyrelsen anfører derfor, at det skal indskrives i planlægningen, at Sorø Kommune iværksætter en kortlægning af oversvømmelse fra spildevandsanlæg for de kloakerede områder indenfor en af Sorø Kommune nærmere beskrevet tidsramme, med iværksættelse i 2014. Kommunens bemærkninger Naturstyrelsens bemærkning tages til efterretning, således at det indskrives i Klimatilpasningsplanen at der iværksættes en kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsanlæg i de kloakerede områder med påbegyndelse i 2014. Det foreslås derfor at følgende afsnit udgår i første afsnit under Byområder s. 25 i planforslaget: På baggrund af, at der ikke er kendte generelle kapacitetsproblemer for kloaksystemet er det i første omgang fravalgt at iværksætte en modelberegning af kloaksystemet. Såfremt der fremadrettet måtte opstå oversvømmelsesproblemer, lokalt eller for større områder kan det blive relevant at iværksætte en modelberegning. Og i stedet foreslås erstattet af følgende afsnit: Herunder bestiller Sorø Kommune hos Sorø Forsyning en kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsanlæg i de kloakerede områder, som iværksættes i 2014 og med forventet afslutning i 2016. Endvidere foreslås tilføjet nedenstående to linjer til Handleplanskemaet s. 29 i planforslaget under Klimatilpasning i byområder : Kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsanlæg i de kloakerede områder 2014-2016 Vurdere og prioritere behov for indsats på baggrund af kortlægningen af oversvømmelser fra spildevandsanlæg i de kloakere- 2
de områder 2015-2017 2 Museum Vestsjælland, Storgade 17, 4180 Sorø 3 Danmarks Naturfredningsforening, Sorø Afdelingen, v./ Formand Eva Nielsen, Parnasvej 36, 4180 Sorø Naturstyrelsen anfører endvidere, at det tydeligt skal fremgå, at der ligeledes i planlægningen er håndteret kortlægning for oversvømmelse fra grundvand i forhold til klimatilpasning. Har ingen bemærkninger til planforslaget/forslag til kommuneplantillæg. Museum Vestsjælland udtaler sig gerne, men på grund af arbejdes karakter kan museet først udtale sig i forbindelse med konkrete lokalplansforarbejder, samt specifikke jordarbejder og byggesager. Beklager at det værdikortet der er grundlag for klimatilpasningsplanen udelukkende angiver koncentration af ejendomsværdier. DN, Sorø mener det bør suppleres med naturværdier og kulturarvsværdier, for at give planen et bredere fundament. Mener forslaget til Klimatilpasningsplan afspejler mangel på hensyn til naturværdier. Planen bør beskrive hvor der skal sættes ind for at passe på den eksisterende natur, hvor naturen kan få nye plads, og hvor det af hensyn til meget væsentlige samfundsøkonomiske interesser må accepteres, at naturen ikke kan bevares som den ser ud i dag. Planforslaget mangler grønne innovative løsninger, så den kan tilføre byerne og det åbne land nye kvaliteter. Planforslaget bør tage hensyn til naturens behov for at flytte sig, som følge af stigende vandmængder, bl.a ved at beskrive og udpege alternative naturnetværk og grønne korridorer, og herunder sikre den biologiske mangfoldighed. Angående oversvømmelse fra grundvand vil dette tema indgå i kortlægningen. Tages til efterretning. Prioriteringen i forslag til Klimatilpasningsplan er rettet mod indsatsen i byområder og vandløbsnære områder nedstrøms byområderne, idet værdikortlægningen har vist, at værdierne er koncentreret i byerne. Ved revision til anden planperiode vil det blive vurderet om der skal udarbejdes risikoområder (indsatsområder) i det åbne land. DN, Sorø s anbefalinger er i den sammenhæng taget til efterretning. Den kortlægning, der indgår i forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune, er foretaget på det eksisterende datagrundlag. I planforslaget beskrives, at der vil være en løbende proces frem mod den næste kommuneplanrevision i 2017 med henblik på at forbedre og udbygge datagrundlaget. Dette sker sideløbende med, at vores viden om klimaforandringernes konsekvenser også forbedres. Der vil derfor løbende blive arbejdet på at opdatere relevant viden, så det sikres, at der foretages valg på det bedst mulige grundlag. Der peges endvidere på at Sorø Kom- Eksempler på alternative løsning for 3
mune kunne lade sig inspirere af Malmø Kommune hvor der er arbejdet med innovative løsninger i forhold til at imødegå oversvømmelser via lokal afledning af regnvand, bl.a. via grønne tage og åbne regnvandskanaler. forebyggelse af oversvømmelser vil komme i spil ud fra en samlet vurdering af behov, muligheder og økonomi. Det påpeges at regnvand bør separeres, så det ledes ud i vandløb eller nedsiver, samt at anvende grønne områder mv. til midlertidige regnvandsbassiner, mens spildevand løber til et renseanlæg. Udover at øge afvandingskapaciteten kan flere grønne arealer kæde naturområder sammen, ligesom vandet kan anvendes rekreativt. Der gives en række eksempler herpå. Kommunens spildevandsplan omhandler i vid udstrækning separering af spildevand og regnvand. Forslagene om at inddrage grønne områder i planlægningen af klimatilpasningen er noteret og vil blive overvejet videre frem. 4 Slagelse Kommune, Center for Plan og Erhvervsudvikling, Caspar Brandts Plads 6, 4220 Korsør 5 Lokalrådet for Gammel Sorø v./formand Jens Kjems Toudal Ingen bemærkninger. Forslaget bærer præg af at være første generation af klimatilpasningsplaner med mange gentagelser og få præciseringer af planlagte tiltag. Tages til efterretning. I den første generations Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune tages primært sigte på at forbedre og udbygge datagrundlaget, og arbejdet i planperioden har derfor primært fokus på at opdatere relevant viden så det sikres, at der foretages valg på det bedst mulige grundlag. Konkrete tiltag vil derfor primært ske i kommende planperioder. Mangler belysning af hvordan eksisterende kloaksystemers kapacitet er anvendt i vurderingen af oversvømmelsesrisici for byområder, herunder hvilken rolle fælles- og separatkloakering spiller heri. Bemærker i denne forbindelse at det i planforslaget er fravalgt at foretage modelberegninger af afledningskapacitet til bortledning af kraftig Som kommenteret under Naturstyrelsens bemærkninger s. 2-3 i Hvidbogen indskrives det i Klimatilpasningsplanen, at der iværksættes en kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsanlæg i de kloakerede områder med start i 2014, og med forventet afslutning i 2016. 4
regn/ekstremregn. Oversvømmelseskort og Værdikort opleves som næsten ubrugelige grundet kortstørrelsen der rummer hele kommunen på en A4-side. For Oversvømmelseskortet og Risikokortet for området nær ved og syd for Sorø by giver anledning til undren. Hvordan kan den sydlige del af Sorø sø, men ikke den nordlige, have en lavningsdybde på 60-75 mm, og skal signaturforklaringen være mm eller cm? Det undre at lavningsdybderne er så forskelligt angivet for området søer. Således er angivet 60-75 mm for Sorø søs sydlige del, ingen for Pedersborg sø, mere end 150 mm for Tuel sø og 105-120 mm for Tystrup-Bavelse søerne. Kortene er opsat til udskrivning i A3 hvorved kortene fremstår væsentlige mere tydelige end i A4-format. Kortene er dannet via Naturstyrelsens miljøgis der kan tilgås via http://miljoegis.mim.dk/?profile=mil joegis-klimatilpasningsplaner Kortmaterialet er beregnet på baggrund af en digital terrænmodel. Kortet viser lavninger i terrænet, som er potentielle oversvømmelsesområder. Ved beregningen antages det, at der ikke er mulighed for nedsivning eller afstrømning via dræn og afløbssystem. Kortene er baseret på teoretisk beregnede lavningsdybder. Forskellene i lavningsdybderne for Sorø sø må bero på en unøjagtighed i modellen. Signaturforklaringen er mm. Forskellene i lavningsdybderne blandt de angivne søer beror på modellens angivelse af de lokale forskelle i afløb og tilløb for søerne. 5
Bilag 1 Helle Wiben Jensen Fra: "Hansen, René Paul" <repha@nst.dk> Sendt: 4. marts 201414:11 Til: Helle Wiben Jensen Cc: Schultz, Line Thorup; LOVJA@nst.dk Emne: SV: Angående forslag til kommuneplantillæg om klimatilpasningsplan Kære Helle Hermed bekræftelse på vores telefonsamtale den 28. januar 2014 om tilpasninger til jeres forslag til klimatilpasningsplan for Sorø kommune. NST bemærkning til Sorø s klimatilpasningsplan: - Der skal indskrives i planlægning, at Sorø kommune iværksætter en kortlægning af oversvømmelse fra spildevandsanlæg for de kloakerede områder indenfor en af jer nærmere beskreven tidsramme (Iværksættelse i indeværende år). Jeg vil endvidere gerne have at det fremgår tydeligt at der også er håndteret kortlægning for oversvømmelse fra grundvand i forhold til klimatilpasning. Bedste hilsner René Med venlig hilsen René Paul Hansen Planlægger Klimatilpasning, vandsektor og grundvand Dir. tlf.: (+45) 72 54 48 86 repha@nst.dk Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) 72 54 30 00 www.naturstyrelsen.dk Fra: Hansen, René Paul Sendt: 14. januar 2014 15:12 Til: 'hwje@soroe.dk' Cc: Jansson, Lone Ververs (LOVJA@nst.dk) Emne: Angående forslag til kommuneplantillæg om klimatilpasningsplan Kære Helle Jeg har fået dine kontaktoplysninger via Mette Frølunde, der mener, at du kan hjælpe mig angående kommuneplantillæg om klimatilpasning i Sorø kommune. Vi har gennemgået det meget kompetente tillæg, I har udarbejdet og har kun en meget vigtig bemærkning til forslaget. 1
I skriver i planen, på baggrund af, at der ikke er generelle kapacitetsproblemer for kloaksystemet, er det i første omgang fravalgt at iværksætte en modelberegning af kloaksystemet. Det er en del af aftalen med KL/kommunerne, at der iværksættes en modellering for oversvømmelse fra spildevandsanlæg, i overensstemmelse med de beskrevne krav til modellering i Bekendtgørelse 1222, af 14.12.2012. Modellering for oversvømmelse fra spildevandsanlæg er en del af risikokortet, hvorfor dette ikke kan undlades. Der er tidligere indgået aftaler med andre kommuner om, at de indskriver i deres planlægning, at de iværksætter en kortlægning for spildevandsanlæg indenfor en af jer nærmere beskreven tidsramme (Iværksættelse i år). Jeg vil meget gerne tage en yderligere samtale med dig på telefonen, se kontaktoplysninger nedenfor. Med venlig hilsen René Paul Hansen Planlægger Klimatilpasning, vandsektor og grundvand Dir. tlf.: (+45) 72 54 48 86 repha@nst.dk Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) 72 54 30 00 www.naturstyrelsen.dk 2
Helle Wiben Jensen Fra: Trine L. Borake <tlb@vestmuseum.dk> Sendt: 15. januar 201412:51 Til: FUNK Lokalplan-Kommuneplan Emne: SV: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 I forbindelse med forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune er Tillæg 1-2013 til Kommunalplan 2013-2024 er forslaget sendt til høring. Museum Vestsjælland udtaler sig gerne, men på grund af vores arbejdes karakter kan vi først udtale os i forbindelse med konkrete lokalplansforarbejder og specifikke jordarbejder og byggesager. Vi har derfor intet at tilføje til Tillæg 1-2013 til Kommuneplan 2013 udover hvad vi allerede har udtalt i forbindelse med denne. Det må anbefales at indhente udtalelser jf. museumslovens 25 til konkretiserede projekter. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Trine Louise Borake Museumsinspektør arkæologi Museum Vestsjælland Storgade 17 4180 Sorø Tlf. + 45 57834063 Tlf. + 45 20287147 e-mail: tlb@vestmuseum.dk Hjemmeside: www.museumvestsjaelland.dk Fra: Helle Wiben Jensen [mailto:hwje@soroe.dk] Sendt: 19. december 2013 11:53 Emne: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Sorø Byråd har i henhold til 24 i Lov om planlægning vedtaget offentlig fremlæggelse af forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 som forslag til Tillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024. Planforslaget sendes i høring i perioden 27. december 2013 14. marts 2014. Planforslaget kan fra den 27. december 2013 ses på kommunens hjemmeside www.soroe (under Om kommunen Nyheder). Ønskes at fremsende et høringssvar kan det sendes via e-mail til plan@soroe.dk, eller til Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, mrk: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017. Bemærkninger mv. skal være kommunen i hænde sendes den 14. marts 2014. I høringsperioden afholdes borgermøde om forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune, torsdag d. 27. februar 2014 fra kl. 19.00-20.30 på Sorø Borgerskole (i Multisalen), Alléen 8, 4180 Sorø. Med venlig hilsen Helle Wiben Jensen Udviklingskonsulent 1
Sorø Kommune Fagcenter Teknik, Miljø og Drift Rådhusvej 8 4180 Sorø Direkte: 57876024 Hovednr: 57876000 hwje@soroe.dk 2
Sorø Afdelingen Formand: Eva Nielsen, Parnasvej 36, 4180 Sorø Telefon: 5783 3658. Mail: parnasvej36@gmail.com Sorø, d. 22. januar 2014 Sorø Kommune Afd. Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Kommentarer og bemærkninger til: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017. Danmarks Naturfredningsforening i Sorø har følgende kommentar og indsigelse mod Sorø Kommunes Klimatilpasningsplan for 2014-2017. DN Sorø beklager, at det såkaldte værdikortet, der er grundlag for klimatilpasningsplanen i Sorø Kommune, udelukkende angiver koncentration af ejendomsværdier. DN mener, der skal suppleres med naturværdier og kulturarvsværdier, for dermed at give planen et bredere fundament. Sorø Kommunes udkast til klimatilpasningsplan afspejler denne mangel på hensyn til naturværdier. Generelt DN Sorø ønsker, at klimatilpasninsplanen skal beskrive, hvor vi skal sætte ind for at passe på den eksisterende natur, hvor naturen kan få ny plads, og hvor vi af hensyn til meget væsentlige samfundsøkonomiske interesser må acceptere, at naturen ikke kan bevares, som den ser ud i dag. Klimatilpasningsplanen savner grønne innovative løsninger, så den kan tilføre byerne og det åbne land nye kvaliteter. Planen bør tage hensyn til naturens behov for at flytte sig, som følge af stigende vandmængder. Det kan gøres ved at udpege og beskrive alternative naturnetværk eller grønne korridorer, så dyr og planter kan bevæge sig i takt med at oversvømmelser truer deres eksistensgrundlag. Sorø Kommune kunne lade sig inspirere af Malmø Kommune, hvortil Grønt Forum, politikere fra udvalget for teknik og miljø og medarbejdere fra forvaltningen havde en inspirations tur i september 2013. Augustenborg-bydelen i Malmö er et renoveret boligbyggeri fra 1950'erne. Området havde indtil renoveringen været plaget af hyppige oversvømmelser af bl.a. kældre og skolegårde grundet et underdimensioneret afløbssystem, en lerholdig jordbund og et stigende antal asfalterede arealer. Etableringen af grønne tage og åbne regnvandskanaler har løst problemet. Man har opbygget et naturens kloakeringssystem, hvor en lang række åbne kanaler leder regnvandet gennem kvarteret. Der er mange forskellige udformninger af kanalerne, hvilket bidrager til en visuel oplevelse, ligesom de åbne kanaler dels får vandet til at flyde langsommere og dels bidrager til en højere fordampning
Man kanaliserer regnvandet fra diverse tage, veje og parkeringspladser gennem synlige grøfter og damme over tørlagte områder, som først kommer i brug, hvis det bliver virkelig voldsomt og til kloaksystemet i de yderst sjældne tilfælde. En anden bydel er Sundspromenaden ved Malmøs havnefront. Det er et eksklusivt nybyggeri, hvor Malmø kommune havde stillet krav om grønne og klimatilpassede løsninger. Her er en overflod af grønne gårdrum, små haver, grønne tagflader og vægge. Overalt opsamles regnvand i små bassiner og ledes i åbne kanaler langs gader og torve. Ligesom parkeringsarealer ikke er asfalterede men befæstede, så regnvandet kan sive igennem. Malmø Kommune rummer konkrete eksempler på elegante og kloge regnvandsløsninger. Ligesom de udviser en fremsynethed omkring krav til nybyggeri, der er en inspiration værdig. Regnvand skal ikke i kloakkerne Regnvandet skal separeres. I nye boligområder og ved etablering af nye kloakker i udbyggede områder skal anlægges et tostrenget system, hvor det ikke er muligt at etablere åbne afløb til tagvand og fra befæstede arealer. Regnvand ledes ud i vandløb eller nedsiver, mens spildevand løber til et renseanlæg. Når skybruddene bliver flere og kloakkerne ikke længere kan rumme vandet, er det oplagt at anvende grønne områder, parker og sportspladser som midlertidige regnvandsbassiner, der kan forsinke vandets vej. Disse områder kan i højere grad end omgivelserne tåle oversvømmelse i kortere tid. Konkret kan vandets vej forsinkes ved at anlægge vådområder eller åbne grøfter og kanaler, langs veje, i boligområdernes gårdmiljøer, i erhvervsområder eller som rekreative elementer i byens grønne områder, cirkuspladser mv. Dianalund Bypark er et eksempel på et bynært grønt og rekreativt område. Bjørnvad Å blev omlagt og slynger sig nu igennem Byparken, udvides undervejs til en lavvandet sø, som ved store nedbørsmængder opsamler eller forsinker regnvandet fra Dianalund By. Ud over at øge afvandingskapaciteten kan flere grønne arealer kæde naturområder sammen. Offentlige anlæg, gang og cykelstier og grønne områder ved etagebyggeri skal planlægges i sammenhæng. Vand og natur kan også med fordel indgå som elementer i daginstitutionernes legepladser og på andre private og offentlige udearealer. Det skaber samtidigt attraktive udendørs opholdsarealer og smukke omgivelser for Sorø Kommunes borgere. Også de mange parkeringspladser kan etableres med belægning, hvor vandet kan sive ned lokalt eller, hvor vandet kan opsamles og benyttes til vanding af f.eks. byens fredede træer. Grønne overflader giver endvidere mulighed for, at regnen kan sive ned lokalt og fremme de lokale grundvandsforhold. Grønne tage kan optage op til halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed aflaste kloakken. Tagene er ofte beplantet med stenurt og vegetationen holder på vandet, så kloakken ikke belastes med store mængder vand på meget kort tid. Når nedbøren ledes ned i kloakken i et mere jævnt tempo, nedsættes risikoen for, at kloakken løber over, så der kommer oversvømmelse af hus og kælder. Tagene isolerer desuden bygningen det bliver mindre varmt om sommeren, og mindre koldt om vinteren. Dermed sænkes energiforbruget. Den lokale virksomhed Hørkram har f.eks. anlagt 4000 kvadratmeter grønt tag. Virksomheden fik af samme grund Grønt Forums miljøpris i efteråret 2013.
Plads til naturen For at sikre en robust natur, skal naturen have plads, og der skal etableres et naturnetværk, hvor store og små naturområder bliver bundet sammen af korridorer. Klimatilpasningsplanen bør derfor tage hensyn til naturens behov for at flytte sig, ved at beskrive alternative naturnetværk eller grønne korridorer, så dyr og planter kan bevæge sig i takt med oversvømmelser truer deres eksistensgrundlag. Massiv nedbør og styrtregn vil mange steder give et voldsomt pres på veje og byområder. Men ved at udlægge landbrugs- og naturområder til naturlige vandreservoirer, kan regnvandet ledes hurtigere væk og spidsbelastningerne på kloakkerne kan reduceres. Naturen vil få mere spillerum med plads til flere og nye spændende arter, samtidig med, at kommunens omkostninger ved klimatilpasning reduceres. Klimaforandringernes negative konsekvenser for de eksisterende naturområder og biologisk mangfoldighed skal afhjælpes med udpegning af nye større økologisk sammenhængende områder, hvor mulighederne for at skabe biologisk mangfoldighed er til stede. Selv om våde arealer kan udvikle sig til gode naturområder, så er der behov for at værne om natur, der er sårbar over for meget vand. Disse sårbare områder skal udpeges, så det med alternative løsninger bliver muligt at tilgodese den flora og fauna, som er afhængig af en nøje balance i vandstanden. Mvh Eva Nielsen
Helle Wiben Jensen Fra: Carsten Sloth Møller <csmol@slagelse.dk> Sendt: 17. februar 2014 13:54 Til: FUNK Lokalplan-Kommuneplan Emne: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Til Sorø Kommune Slagelse Kommune har modtaget Sorø Kommunes forslag til klimatilpasningsplan i offentlig høring med frist for fremsendelse af bemærkninger den 14. marts 2014. Slagelse Kommune har gennemgået forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 - udarbejdet som tillæg nr. 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024. Ved gennemgang af planforslaget, har Slagelse Kommune ikke fundet anledning til bemærkninger. Venlig hilsen Carsten Sloth Møller Planlægger, Cand. Scient. Center for Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør Dir. tlf: 58 57 47 68 Fax: 58 57 90 10 csmol@slagelse.dk www.slagelse.dk EAN: 5798007389444 Fra: Helle Wiben Jensen [mailto:hwje@soroe.dk] Sendt: 19. december 2013 11:52 Emne: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Sorø Byråd har i henhold til 24 i Lov om planlægning vedtaget offentlig fremlæggelse af forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 som forslag til Tillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024. Planforslaget sendes i høring i perioden 27. december 2013 14. marts 2014. Planforslaget kan fra den 27. december 2013 ses på kommunens hjemmeside www.soroe (under Om kommunen Nyheder). Ønskes at fremsende et høringssvar kan det sendes via e-mail til plan@soroe.dk, eller til Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, mrk: Forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017. Bemærkninger mv. skal være kommunen i hænde sendes den 14. marts 2014. 1
I høringsperioden afholdes borgermøde om forslag til Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune, torsdag d. 27. februar 2014 fra kl. 19.00-20.30 på Sorø Borgerskole (i Multisalen), Alléen 8, 4180 Sorø. Med venlig hilsen Helle Wiben Jensen Udviklingskonsulent Sorø Kommune Fagcenter Teknik, Miljø og Drift Rådhusvej 8 4180 Sorø Direkte: 57876024 Hovednr: 57876000 hwje@soroe.dk 2
Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk Sorø, 2014-03-10 Sorø Kommune Vedr.: Forslag til klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Sorø Kommune sendte d. 19. december 2014 pr. e-mail en meddelelse til bl.a. Lokalrådet for Gammel Sorø om, at et forslag til klimatilpasningsplan ville være i offentlig høring i perioden 27. december 2013 14. marts 2014 og oplyste, at bemærkninger til planforslaget kunne sendes til kommunen senest d. 14. marts 2014. Desuden oplystes i e-mailen, at der ville blive afholdt borgermøde om planforslaget d. 27. februar 2014 kl. 19.00-20.30. Dette møde blev dog aflyst på grund af sparsomt deltagerantal (tre personer). Bestyrelsen for Lokalrådet for Gammel Sorø skal om planforslaget generelt bemærke, at det bærer præg af at være første generation af klimatilpasningsplaner. Det er præget af mange gentagelser og få præciseringer af planlagte tiltag. Dette skyldes naturligvis til dels, at planforslaget er både et klimatilpasningsplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg, men alligevel. Forudsætningerne er heller ikke overalt gennemskuelige; bl.a. fremgår det ikke, hvordan eksisterende kloaksystemers kapacitet er anvendt i vurderingen af oversvømmelsesrisici for byområder, herunder hvilken rolle fælles- og separatkloakering har spillet heri. Det anføres ganske vist (s. 25 nederst), at den planlagte separation af spildevand og regnvand i de fælleskloakerede områder, øvrige omlægninger af kloakledning, samt valg af løsninger med nedsivning af regnvand [forventes] at frigive afledningskapacitet til bortledning af kraftig regn/ekstremregn, men ikke, i hvilket omfang dette forventes at ske, fx ved anvendelse af modelberegninger, som man har fravalgt at foretage (ligeledes anført på s. 25, foregående afsnit). Men dette skyldes muligvis planforslagets karakter af at være første generation. Vedrørende de kort, som er en væsentlig del af planforslaget, må bemærkes, at oversvømmelseskortet og værdikortet for bygninger er praktisk talt ubrugelige på grund af kortstørrelsen, der på en enkelt A4-side omfatter hele Sorø kommune. Risikokortene er noget bedre. Men for både oversvømmelseskort og risikokort i relation til området nær ved og syd for Sorø by giver de anledning til nogen undren: Hvordan kan den sydlige del af Sorø sø, men ikke den nordlige, have en lavningsdybde på 60-75 mm (hvilken mening dette begreb så i øvrigt har i forhold til en sø? og skal enheden i signaturforklaringen være mm eller cm?)? Samme undren må man have over, at lavningsdybderne er så forskelligt angivet for områdets søer: De ovennævnte 60-75 mm(?) for Sorø søs sydlige del, ingen for Pedersborg sø, mere end 150 mm for Tuel sø og 105-120 mm for Tystrup-Bavelse søerne. Lokalrådets bestyrelse håber, at vore spredte bemærkninger kan være til gavn ved planens færdiggørelse. Med venlig hilsen Jens Kjems Toudal 1