UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #2

UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #2 OKTOBER 2013

2 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Månedsrapport #2 En væsentlig del af Share With Care (SWC) indsatsen handler om målinger. Formålet med at indsamle og udvikle undersøgelserne er at opnå ny indsigt i brugeradfærd og normer, at måle SWC indsatsens effekt og at bruge undersøgelserne til at påvirke normerne i en hensigtsmæssig retning. Månedsrapport #1 kan hentes på SWC s hjemmeside (http://www. sharewithcare.dk/presse-partnere/presse/). Denne rapport er nummer to ud af fem, og den samler nogle af de fund og indsigter, der er skabt i første fase af Share With Care-indsatsen (SWC). Nogle undersøgelser er tilbagevendende i hver rapport, mens andre har mere eventkarakter. Hvert element i rapporten er beskrevet med en lille tekst om hvordan undersøgelsen har fundet sted, samt en illustration eller graf. Der vil være forskel på, hvor valide de enkelte undersøgelser er. Vi har valgt at anføre en indikator for validitet, så du kan drage de klarest mulige konklusioner: Meget valid Valid men de eksakte værdier er lidt usikre Der er en tydelig tendens RIGTIG GOD LÆSELYST Undersøgelsernes fokus er at skabe indsigt i forbrugernes adfærd, holdning og viden i relation til brug af kreative produkter på internettet.

/KL7 INDHOLD Adfærd 4 Internationalt 4 Danmark 5 Ulovlig adfærd 6 Normer 7 Holdning 9 Kulturbarometret 10 Månedens område 13 For/imod ulovlig fildeling 14 Månedens tre påstande 15 Viden 16 Lovlig deling 17 Ulovlig deling 18 Ophavsret 19 Kontakt: 20

4 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Adfærd på det digitale marked Parallelt med opblomstringen af de mange lovlige digitale tjenester og services eksisterer der et rigt marked baseret på ulovlig brug af digitalt indhold. Nedenfor skitserer vi nogle tendenser vedrørende omfanget af det digitale marked. Det danner et sammenligningsgrundlag for de undersøgelser, som præsenteres i denne rapport. Formålet er at tegne et fælles billede af det digitale landskab, og på den baggrund diskutere fundne data. Internationale tendenser I slutningen af september 2013 udgav anti-piracy-virksomheden NetNames en omfattende rapport om piratmarkedet i USA, Europa, Asien og Stillehavsområdet. En af konklusionerne i rapporten er, at piratmarkedet fortsat er i vækst. I januar 2013 søgte 327 millioner unikke brugere efter ulovligt delt indhold en stigning på godt 10 % sammenholdt med november 2011, og det er, som det altid har været, fordi indholdet er gratis og let tilgængeligt, at brugerne henter det på pirattjenesterne. På trods af piratmarkedets vækst konkluderer rapporten imidlertid også, at et rigt udbud af lovlige digitale tjenester og services reducerer hastigheden af det ulovlige markeds vækst. Ligeledes konkluderes det at lukningen af større illegale tjenester kan have en stor indflydelse på piratmarkedet 1. Dog kan man kan se, at den ulovlige adfærd hurtigt fordeler sig på andre tjenester. IFPI s (International Federation of the Phonographic Industry, London) Digital Music Report 2013 beretter imidlertid om musikindustrien som en industri i bedring. Således fremlægger rapporten data, der viser, at salgstallet for solgte digitale enheder steg med 12 % i 2012, ligesom antallet af abonnenter på musikabonnementstjenester steg med 44 % samme år. Endelig konkluderer rapporten, at 62 % af musikforbrugerne på internettet brugte lovlige tjenester og services i 2012 2. Selvom disse tal og tendenser ikke er repræsentative udtryk for tilstanden i alle indholdsproducerende industrier, giver de alligevel grund til at spørge, hvordan det hænger sammen at piratmarkedet fortsat er i vækst i sin helhed, når det samme gør sig gældende for det lovlige marked. Uanset årsag kan vi konstatere at begge tendenser er udtryk for et øget forbrug af digitale indholdsprodukter. I de følgende rapporter vil vi kigge nærmere på de enkelte produkttypers tendenser. 1 Sizing the Piracy Universe, NetNames: http://www.netnames.com/ UserFiles/netnames-sizing_piracy_universe-summary-sept2013.pdf 2 IFPI Digital Music Report 2013 Engine of a Digital World

5 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Spændingsfeltet mellem NetNames-rapporten og IFPI-rapporten åbner op for en metodisk diskussion omkring, hvordan vi definerer og måler aktivitet på det lovlige såvel som det ulovlige digitale marked. Hvordan måler vi eksempelvis en ophavsretslig krænkelse, hvornår indregner vi en brugers onlineaktivitet i en undersøgelse af piratmarkedet, og hvordan definerer vi piratmarkedet? Er det, når brugeren reelt gør noget ulovligt (i strid med lovgivningen)? Inkluderer vi brugere i vores undersøgelser, som søger efter ulovligt delt indhold, men som måske ender med aldrig at downloade eller streame det? Konklusionen af en undersøgelse afhænger i høj grad af, hvordan dens genstandsfelt er afgrænset. Vi vil ikke gå længere ind i den diskussion her, men kan blot konstatere, at dette er den primære grund til de mange (og ofte modsatrettede) konklusioner, der efterhånden er blevet fremsat om det digitale marked. Men selvom de ikke alle peger i samme retning, er de alle relevante, fordi de kan bruges som indikationer på en udvikling og en tendens. Det digitale marked i Danmark Generelt synes Danmark ikke at adskille sig fra de internationale tendenser som de er beskrevet ovenfor. YouSee s 2013 rapport Forbrug af film og tv-serier og pirateri i danske hustande 2013 1, taler imidlertid (ligesom IFPI) om tegn på fald i det årlige forbrug af ulovlige kopier (både fysiske og digitale) af film- og tv-serier, og en stigning i forbruget af samme slags produkter på lovlige tjenester. Dog er én konklusion enslydende med en af konklusionerne i NetNames-rapporten: Det, der gør ulovlig brug attraktivt for forbrugerne, er den ubegrænsede adgang til indhold, hvilket særligt gælder helt nye film og tv-serier. I SWC-rapporterne indsamler vi data fra aktiviteter, tjenester med mere for at få et mere konkret billede af det lovlige og ulovlige digitale markeds størrelse i Danmark. Derfor overvåger vi, bl.a. i samarbejde med anti-piracy-virksomheden Mark Monitor, en række danske musik-, film- og bogtitler. I denne rapports afsnit om adfærd fokuserer vi på de filmtitler, vi overvåger, og belyser omfanget af den ulovlige deling af disse filer i Danmark såvel som i udlandet. Selvom dette ikke giver et fuldstændigt billede af hele piratmarkedet, er det meningen at indikere omfanget af den reelle adfærd. 1 YouSee Presse: Forbrug af film og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

6 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Undersøgelse af ulovlig adfærd Gennem det næste halve år vil der, som allerede nævnt, blive målt på antallet af ulovlige downloads af en række danske film-, musik-, og bogtitler. Formålet med dette er dels at undersøge om forbruget udvikler sig over perioden, og dels at undersøge, om forbruget ændrer sig i takt med forbrugernes holdninger, som vi måler i Kulturbarometret. Endelig 450.000 er målingerne interessante ene og 400.000 350.000 Antal ulovlige downloads alene af den grund, at de giver et konkret indtryk af omfanget af ulovlig brug, også selvom det kun er et mindre udsnit af markedet, som vi måler på. I denne rapport kigger vi udelukkende på filmtitler. Dette gør vi dels for at gøre datasættet så overskueligt som muligt, og dels for at få et klarere billede af, hvordan tendenserne ser ud, når vi kigger på forskellige produkttyper. I de næste rapporter kigger vi derfor på musik- og bogtitler. Nedenfor ses omfanget af ulovligt brug af 8 danske filmtitler fra 1/6 til 30/9 i år fra et udvalg af åbne pirattjenester. De to trend -linjer viser henholdsvis omfanget af illegal brug på verdensplan og fra danske ip-adresser, dvs. brug foretaget på ip-adresser registreret både i og uden for Danmark. Den eksplosive stigning i brug på verdensplan skyldes en dansk produceret engelsksproget film, som har været populær på det internationale marked. Danmark = 49,981 Verden = 734,410 300.000 250.000 Udvikling i ulovlig download fra måned til måned. 200.000 150.000 100.000 Danmark Verden Jun. Jul. Aug. Sep. 50.000 1. juni 2013 1. juli 2013 1. august 2013 1. september 2013 Infografik 1: Udviklingen i ulovlig download på 8 danske filmtitler fra 01/06 til 30/09 Valid men de eksakte værdier er lidt usikre

7 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Normer Den klassiske metode til at undersøge adfærd er at spørge folk om deres adfærd (rapporteret adfærd). Et eksempel på dette er YouSee rapporten fra 2013, der er nævnt ovenfor 1. Problemet ved denne tilgang er, at den ofte er upræcis - folk kan enten ikke huske eller lyver sig bedre, end de er. Det er også den usikkerhed, at en del personer ikke er klar over, hvad der er lovlig og ulovlig adfærd i relation til brug af digitale tjenester. I bedste fald giver rapporteret adfærd indblik i, hvad folk gerne vil gøre; hvad de opfatter som godt, eller hvordan de opfatter normen blandt deres ligesindede. Dette er imidlertid ikke uinteressant, fordi det potentielt set siger noget om, hvorfor folk gør, som de gør. Med andre ord siger rapporteret adfærd noget om det der ligger bag vores adfærd, nemlig vores normer. Opfattede normer og deres ændringer Denne månedsrapport handler om adfærd i lyset af de oplevede normer, når det gælder lovlig og ulovlig fildeling blandt unge. Baggrunden er at opfattelsen af normer påvirker den faktiske adfærd. Mennesket er grundlæggende et flokdyr, og sammenhold i flokken har altid været afgørende for vores normer såvel som vores adfærd. Hvis man derfor vurderer, at alle andre gør noget ulovligt, kan man selv nemmere gøre det uden moralske skrubler. Vi kender effekten fra andre områder, som f.eks. hastighed i trafikken hvis de andre kører for hurtigt, må jeg også. Hvis de fleste omvendt overholder reglerne, er det en del sværere for den enkelte at bryde dem. Netop denne indsigt er baggrunden for, at SWC forsøger at dokumentere positive normer, og anvende dem i den brede kommunikation, for at flytte normerne yderligere mod bæredygtig adfærd. Med udgangspunkt i SWC-indsatsens camps (se beskrivelser og film herfra på hjemmesiden: http://www.sharewithcare.dk), satte vi os for at lave en test med de unge deltagere. Testen giver et billede af de oplevede normer, og hvordan de ændrer sig i løbet af mindre end en dag. 1 Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

8 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Undersøgelse af opfattede normer I slutningen af august og starten af september afholdt SWC to camps, hvor en række grupper af unge diskuterede den digitale kulturs fremtid. Da de unge ankom på campen, skulle de svare på en række spørgsmål relateret til deres digitale forbrug. Ideen med undersøgelsen var at finde ud af, hvordan de opfatter deres egen adfærd overfor deres kammeraters, altså at undersøge normen i forhold til fildeling. Endelig blev de unge bedt om at svare på de samme spørgsmål efter campen for at se, om der var forskel på deres svar efter at have tilbragt en dag sammen med andre unge, hvor emnet var blevet diskuteret. Resultater Da de unge skulle svare på hhv. deres egen adfærd og deres antagelser om de andres adfærd efter campen - og dermed efter at have lært hinanden bedre at kende - var den opfattede norm flyttet med 11 %. 65+4965+49 65% De andre er ukendte 49% 66+6066+60 66% De andre er kendte 60% MIG SELV DE ANDRE MIG SELV DE ANDRE Efter campen mente de unge ikke længere, at der var så stor forskel på deres eget forbrug og de andres forbrug forskellen blev faktisk reduceret til 6 %. Den opfattede norm handler altså om relationer, idet man vurderer sig selv mere lovlig end de andre. Men samtidig kan normer flytte adfærd positivt, hvis forbrugere konfronteres med andre forbrugeres faktiske adfærd, og denne adfærd vel at mærke er mere ønskværdig end deres egen. Det modsatte gør sig desværre også gældende, hvis andre har en mindre ønskværdig adfærd end antaget, så følger vi ubevidst med. Forklaring af infografik Du overvurderer dit eget lovlige forbrug og undervurderer de andres. Men kun indtil du lærer de andre at kende og opdager, at de ligner dig. Infografik 2: Opfattede normer Der er en tydelig tendens

9 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Holdninger Undersøgelsen om normer præsenteret på forrige side er foretaget inden for en spørgeramme. Vi har altså stillet de unge en række specifikke spørgsmål og på denne måde indhentet viden om specifikke emneområder af særlig interesse vores interesse vel at mærke. Det er imidlertid lige så interessant at finde ud af, hvad der interesserer de danske forbrugere generelt, når de diskuterer udviklingen på det digitale marked. Hvad taler danskerne om, når de taler om det digitale marked online? Hvad synes de om lovlig brug af digitalt indhold? Hvad synes de om ulovlig brug af indhold? Skelner de overhovedet, og hvis ja, hvordan? I Kulturbarometret undersøger vi dankernes holdninger i forhold til det digitale indholdsmarked. Formålet med Kulturbarometret er, at vi ved at undersøge danskernes holdninger til ulovlig fildeling får mulighed for at forstå, hvad der ligger til grund for deres generelle adfærd 1. Kulturbarometret indsamler og analyserer alle tilgængelige kommentarer på danske online medier, der er relateret til debatten om det digitale indholdsmarked. I tråd med resten af indsatsens tone er målet her ikke at finde frem til rigtigt og forkert, men at anskueliggøre hvad danskerne skriver på internettet samt hvordan både argumentation, påstande og fokus ændrer sig over tid. Kulturbarometret Kulturbarometret er et såkaldt semantisk redskab, der løber online dansksprogede medier igennem for kommentarer og debat- 1 Kulturbarometret er blevet til I et samarbejde mellem UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) og RettighedsAlliancen tråde om lovligt og ulovligt digitalt kulturforbrug. Disse hundrede tusinde kommentarer behandles og kategoriseres automatisk inden for fem forskellige områder, som er: Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Udover den generelle udvikling på disse fem områder zoomer vi i hver rapport ind på danskernes holdninger til et bestemt af områderne. Dette visualiserer vi ved hjælp af såkaldte tag-clouds, som viser, hvilke ord og begreber der prægede debatten på de tidspunkter, hvor der er registreret flest kommentarer indenfor det pågældende område. Denne måneds område er Økonomi. Vi starter imidlertid med at se på den generelle fordeling af kommentarer, og hvilke områder de falder inden for. Her er det vigtigt at huske, at én kommentar godt kan handle om f.eks. både økonomi og samfund og derfor kan blive regnet med i begge områder. Samlet set er der pr. 19/09-2013 mere end 300.000 kommentarer der forholder sig til fildeling i datasættet.

10 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Kulturbarometret Kommentarer fordelt på de fem områder fra 2002-2013 Betragtes hele perioden fra 2002 til 2013, er der store bevægelser i, hvilke områder kommentarerne falder i. Antal kommentarer I denne og de følgende månedsrapporter vil der blive foretaget nedslag i grafen nedenunder, hvor vi zoomer ind på givne tidspunkter og analyserer, hvad der egentlig skete. Månedens nedslag I denne rapport laver vi to nedslag i den overordnede fordeling af de fem områder. Det drejer sig om to højdepunkter for antal kommentarer, der opstår omkring oktober 2006 og januar 2012 (de røde ringe). Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi januar 02 juli 02 januar 03 juli 03 januar 04 juli 04 januar 05 juli 05 januar 06 juli 06 oktober 06 januar 07 juli 07 januar 08 juli 08 januar 09 juli 09 januar 10 juli 10 januar 11 juli 11 januar 12 juli 12 januar 13 juli 13 Infografik 3: Kommentarer 2002-2013 Meget valid

11 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Kulturbarometret Kommentarer fordelt på de fem områder mar. 2006 - feb. 2007. Resultater I oktober 2006 ser vi et voldsomt opsving i antallet af kommentarer om lovgivning og økonomi. Sammenholdt med de hyppigst anvendte ord fra de pågældende måneder (taglouds til højre - jo større ord, des hyppigere anvendelse) tyder meget på, at den øgede aktivitet skyldes en retssag mellem Antal kommentarer IFPI Danmark og internetudbyderen Tele2. Sagen handlede om blokering af et illegalt russisk musiksite Allofmp3, og var meget debatteret, da den sagsøgte var internetudbyderen, og ikke selve den kriminelle musikudbyder. Det er formentlig på grund af sagens generelle karakter at debatten blomstrer så voldsomt op, særligt inden for lovgivningsområdet, hvor sagen skabte ny retspraksis. Oktober 2006 Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi November 2006 april 06 maj 06 juni 06 juli 06 august 06 september 06 oktober 06 november 06 december 06 januar 07 Infografik 4: Kommentarer mar. 2006 - feb. 2007 Meget valid Infografik 5: Tagclouds okt.- nov. 2006 Meget valid

12 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Kulturbarometret Kommentarer fordelt på de fem områder jun. 2011 - aug. 2012. Resultater I efteråret 2011 tilsluttede USA sig den omdiskuterede SOPA-lov, og i slutningen af januar 2012 tilsluttede Danmark sig en international handelstraktat, der blandt andet omfatter fælles standarder for håndtering af IPR kriminalitet - ACTA. Det er især dette emne, der dominerer den Antal kommentarer online debat hos danskerne i perioden. Det er også årsagen til, at SOPA fylder mest i januar måned i tag clouds ne til højre, og ACTA i februar. På diverse internetfora gik debatten, hvorfor ord som: musik, ulovlig, brug og ophavsret fylder meget blandt hyppigst anvendte ord. I februar havde også debatten om lukningen af den ulovlige streamingtjeneste Grooveshark et vist aftryk. Januar 2012 Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Februar 2012 august 11 september 11 oktober 11 november 11 december 11 januar 12 februar 12 marts 12 april 12 maj 12 juni 12 Infografik 6: Kommentarer jul. 2011 - j. aug. 2012 Meget valid Infografik 7: Tagclouds jan.- feb. 2012 Meget valid

13 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Månedens område i Kulturbarometret Ved hjælp af tagclouds tager vi et kig ind i månedens område: Økonomi. Resultater De tre tagclouds viser de mest anvendte ord og begreber inden for området økonomi på tre peak-tidspunkter mellem 2002 og 2011. I denne periode fylder følgende ord mest i debatten: Tjene, Gratis, Betalt, Betaling, Pris, Miste, Billig, Tabe, Afgift, Handel, Million (2009), Milliard (2012). Ligeledes er forskellige indholdsog medietyper tydelige i debatten. I særlig grad Musik, som er overrepræsenteret i forhold til Film, Bog, CD, Kunstner. Tilsammen understøtter disse iagtagelser formodningen om, at den online debat om økonomi løbende har handlet om de samfundsmæssige udfordringer ifm. at skabe passende forretningsmodeller, for det digitale marked. Økonomi November 2006 Økonomi Juni 2009 Økonomi Februar 2012 Infografik 8: Tagclouds økonomi Meget valid

14 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Kulturbarometret Holdninger i kommentarerne: For eller imod ulovlig fildeling. Resultater Nedenfor ses kommentarer for og imod ulovlig fildeling på online fora i perioden februar 2001 til februar 2012. Generelt er der flere kommentarer, der taler for ulovlig fildeling på online fora end holdninger, der taler imod. Det høje udsving i 2008 har formentlig en sammenhæng med den danske sag om pirattjenesten The PirateBay, der førte til spærring af danske telekunders adgang til siden. I denne sammenhæng er det værd at lægge mærke til den relative forskel mellem antallet af kommentarer for og imod: Hvis lukningen af The Pirate Bay genererede så mange kommentarer for ulovlig fildeling, ser det altså ud som om at blokering af ulovlige tjenester virkelig fik os til tasterne i 2008. Igen i 2009 var The PirateBay genstand for markant interesse fra mediernes side. Retssag og dom mod tjenestens stiftere har muligvis præget danskernes holdninger for og imod ulovlig fildeling. I 2012 ses et tydeligt opsving i holdning - både for og imod ulovlig fildeling - hvilket stemmer overens med debatten om AC- TA-traktaten. Antal kommentarer Imod For februar 01 august 01 februar 02 august 02 februar 03 august 03 februar 04 august 04 februar 05 august 05 februar 06 august 06 februar 07 august 07 februar 08 august 08 februar 09 august 09 februar 10 august 10 februar 11 august 11 februar 12 Infografik 9: For/imod ulovlig fildeling Meget valid

15 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Månedens tre påstande Hver måned anvender vi Kulturbarometret til at undersøge udvalgte påstande, som ofte optræder i kommentarerne. Målet er at belyse, hvornår påstandene opstår, hvordan de breder sig over tid, og hvornår de forsvinder igen. Påstand 1 Ulovlig fildeling er ok, fordi industrien udnytter folk Påstand 2 Ulovlig fildeling er ok, fordi industrien udnytter forbrugerne Påstand 3 Ulovlig fildeling er ikke ok, fordi det skader kunstnerne Resultater Testen af de tre påstande gav nogle meget interessante resultater: Påstand 1 Industrien udnytter kunstnerne havde stort set ingen udsving. Det er ikke det, der fylder i den online debat. Påstand 2 Industrien udnytter forbrugerne havde til gengæld meget store udsving. Påstanden har højdepunkter, der modsvarer de omtalte perioder med IFPI Danmark, The Pirate Bay og ACTA. Det er helt tydeligt et emne, der blusser op, hver gang der er øget fokus på rettigheder og fildeling. Påstand 3 Fildeling skader kunstneren toppede i 2006 ifm. IFPI Danmark/Tele2 retssagen, og er siden blusset op, men i langt mindre grad. januar 02 juli 02 januar 03 juli 03 januar 04 juli 04 januar 05 juli 05 januar 06 juli 06 januar 07 juli 07 januar 08 juli 08 januar 09 juli 09 januar 10 juli 10 januar 11 juli 11 januar 12 juli 12 januar 13 juli 13 Bemærkelsesværdigt er det, at den mest sejlivede påstand åbenbart er, at forbrugerne bliver udnyttet af industrien. Ikke at kunstnerne bliver det. Infografik 10: Udvalgte påstande Valid men de eksakte værdier er lidt usikre

16 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Viden Det er veldokumenteret, at danskerne har en begrænset viden om, hvad der er lovlig og ulovlig adfærd på nettet. En YouSee rapport fra 2011 konkluderer eksempelvis, at 49 % af forbrugerne ikke er i stand til at svare på, om deres seneste forbrug var lovligt eller ej. I stedet for at spørge generelt til brugernes viden uddyber vi denne undersøgelse med en belysning af brugernes viden i en række konkrete brugssituationer. Baggrunden er, at man kan have stor viden om, hvad der generelt er lovligt og ulovligt vedrørende streaming, uden at dette nødvendigvis er tilfældet, når det gælder helt konkrete almindelige brugssituationer. Undersøgelserne er delt op i tre forskellige brugssituationer: Lovgivning i forhold til lovlig deling Lovgivning i forhold til ulovlig deling Lovgivning i forhold til generel ophavsret Der er igen taget udgangspunkt i camp-deltagerne som en opvarmning til en større undersøgelse om samme emne. Undersøgelsen er med andre ord baseret på et lille antal respondenter. De kommende rapporter vil bringe mere valide resultater.

17 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Lovlig deling I denne kategori blev der spurgt til situationer, hvor det var lovligt at dele indhold på eksemplificerede måder. De unge blev blandt andet spurgt ind til forskellige situationer, hvor det var lovligt at dele og kopiere et lovligt downloadet produkt fra f.eks. itunes med andre. De unge var ikke klar over, at man f.eks. gerne må dele en film fra itunes med andre i sin husstand Resultater Det er bemærkelsesværdigt, at 46% svarer forkert svarer forkert på spørgsmål om hvad der er lovligt og ulovlig. Det betyder, at de unge tror, at langt mere er ulovligt, end hvad der reelt er tilfældet. Det er et interessant fund, og sammenholdes det med de unges vurdering af både egen og andres lovlige kulturforbrug, peger det på en tendens til at vurdere lovlig adfærd som en mindre dominerende faktor i debatten (hvilket kan skyldes tidligere kampagners fokus på den ulovlige adfærd). 54+46 39+61 46% forkerte svar Hvad er lovligt? 54% rigtige svar Forklaring af infografik Mange unge tror, at alle former for deling er ulovligt. Infografik 11: Viden om lovlig deling Der er en tydelig tendens

18 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 65+33+2 39+61 33% forkerte svar Hvad er ulovligt? 2% intet svar 65% rigtige svar Ulovlig deling I denne kategori blev der spurgt til lovgivningen i situationer, hvor det er ulovligt at dele indhold. De unge blev blandt andet spurgt ind til deling af produkter, der ikke er hentet lovligt eller deling af bøger indscannet på computeren. Resultater Her er de unge på mere sikker grund. 65 % af svarene er korrekte, mens kun 33 % er forkerte. Det er en markant højere procentdel end landsgennemsnittet i YouSee undersøgelsen. Det er med andre ord lettere for de unge at navigere i det der er forbudt, end det der er tilladt (13 %). De unges fejlprocent på cirka en tredjedel af alle svar er dog stadig tankevækkende. Det tyder på, at det kan være svært at ændre på de opfattede normer for adfærden, hvis de unge ikke ved, hvad der er ulovligt. Forklaring af infografik De unge ved langt mere om, hvad de ikke må, end hvad de godt må. Infografik 12: Viden om ulovlig deling Der er en tydelig tendens

13+25 19 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Ophavsret De unge blev bedt om at sætte sig i ophavsmandens sted og svare på, hvad deres rettigheder var i forskellige brugssituationer. De unge blev blandt andet spurgt ind til, hvorvidt de kan stoppe spredningen af deres egne producerede numre på sider, som de ikke har godkendt, og hvorvidt de må låne fra andres musiknumre. Resultater Når de unge skal sætte sig i kunstnerens/rettighedshaverens sted, er de på mere sikker grund i forhold til, hvilke rettigheder der findes, end det er tilfældet når de skal svare på spørgsmål om ophavretsloven generelt. Størstedelen af de unge er helt med på, hvad man som ophavsmand har krav på, når det gælder distribution og tilgængelighed. Dette er forventeligt, idet respondenterne knytter sig til indholdet, hvorfor det pludselig får større værdi og mening. Hvilke rettigheder har man som rettighedshaver? 25% forkerte svar 62+25+13 39+61 13% intet svar 62% rigtige svar Forklaring af infografik Når de unge bliver bedt om at forholde sig til ophavsretten på eget materiale, er deres viden om lovgivningen større end ellers. Infografik 13: Viden om ophavsret Der er en tydelig tendens

20 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Idéer til undersøgelser? Forslag til Kulturbarometret? Spørgsmål eller kommentar? Eller noget helt fjerde? Undersøgelserne er tænkt som både indsatsens og interessenternes ressource brug dem! Tag fat i /KL7, hvis du har input eller ønsker til undersøgelserne. Kontakt: Mikkel Holm Sørensen mikkel@kl7.dk telefon: 40 22 29 91