Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Transkript

1 Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer som samfundets holdning til rygning og forældrenes, søskendes og ikke mindst kammeraternes rygevaner afgørende betydning for, om de unge begynder at ryge (Petersen et al. 2). Der er flere gode grunde til at forebygge, at eleverne begynder at ryge. Dels er der de helbredsmæssige konsekvenser, som ved mangeårig rygning er meget markante. Det er således kendt viden, at rygerne ikke blot lever meget kortere end ikke-rygere (gennemsnitlig 7 år), men også, at de har et dårligere og mere sygdomsbelastet liv end ikke-rygerne (9-1 år mere med langvarig sygdom) (Brønnum og Juel 22). Dels har man fundet, at rygning er mest udtalt blandt unge, der er utilfreds med deres livssituation og/eller deres skoleresultater (Due og Holstein 1997). Ligeledes ved vi, at der blandt rygere er en større andel af kriminelle unge end blandt ikke-rygende unge (Balvig, Holmberg og Sørensen 25). Rygning og kriminalitet blandt elever i Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år Aldrig røget En gang Par gange Til fester 1-5 cig. dgl. 6-1 cig. dgl cig. dgl. 21+ dgl. Kilde: Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anna-Stina Sørensen: Ringstedforsøget - Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Djøf 25. Side 9 RusmiddelundersøgelseN 28

2 Naturligvis er det ikke sådan, at de unge bliver kriminelle, fordi de ryger, men deres rygeadfærd skal ses som et af mange tegn på, at de mistrives. Derfor er det også vigtigt ikke direkte at koble rygning og kriminalitet, da der selvfølgelig ikke er en direkte sammenhæng. På den anden side er det væsentligt at være ekstra opmærksom på de elever, der ryger, fordi det i det præventive arbejde kan være med til at give en pejling af, at der måske er tale om en ung, som ikke er inde i en heldig udvikling, og hvor en tidlig og målrettet indsats måske kan være med til at rette op herpå De unges rygevaner 1 af de unge på klatrin ryger dagligt (figur 8.1.1). Med stigende klatrin følger en stigende andel, der ryger. Af figuren fremgår det, at pigerne ligger et procentpoint højere end drengene. Dette skyldes primært, at det på 1. klatrin er mere udbredt at ryge blandt pigerne end blandt drengene og eftersom pigerne er betydeligt bedre repræsenteret i undersøgelsen på 1. klatrin end drengene, er dette med til at fortegne billedet lidt (se bilag E). Derfor er den overordnede konklusion, at der ikke er forskel på, i hvor høj grad de kvindelig og mandlige elever er dagligrygere. Andel elever, der ryger dagligt Figur (18) 2 2 (33) 6 (44) 7 (55) 7 (99) 17 (95) 14 (89) 15 (184) 16 (92) 17 (15) 16 (197) 3 (64) 1. kla 19 (27) 26 (91) 11 (313) 1 (291) 1 (64) Piger Drenge Alle elever Hvornår begynder eleverne at ryge? Et centralt spørgsmål er: Hvornår begynder eleverne at ryge?. Dette er vigtig viden i forhold til tilrettelæggelsen af bæredygtige forebyggelsestiltag. Her peger analyserne i retning af, at en stor andel af rygerne allerede begynder at ryge på de yngste klatrin (figur 8.1.2). RusmiddelundersøgelseN 28 Side 91

3 Andel elever, der begynder at ryge dagligt (rygedebut) 4 (11) 4 (97) 4 (27) 3 (13) 3 (93) 3 (196) Figur Dette skyldes udelukkende, at eleverne i de yngste klar uvilkårligt vil veje tungere, end de reelt er berettiget til, fordi vi af gode grunde ikke kan vide, om elever på trin i dag, der er ikke-rygere, vil begynde at ryge, når de kommer i. 1 1 (21) 1 (33) 2 (52) Gennemføres analyserne omkring, 3 (75) hvornår eleverne begynder at ryge, udelukkende med udgangs- 4 (132) punkt i, hvad eleverne på trin svarer, bliver resultatet, at er det klatrin, hvor den 8 største andel af eleverne begynder at ryge (ikke illustreret). 1 (4) 1 (33) 2 (5) 2 (65) 4 (13) 2 (71) 2 (68) 2 (139) 1 (25) 1 (3) 1 (55) Debutalder eller ej; faktum er, at der på trin er 27 elever svarende til 4 af eleverne der begynder at ryge dagligt, hvilket er en vigtig indikation 6 på, at rygning bør tages op som emne allerede på dette tidspunkt. 89 (2655) 9 (2693) (4) 1. kla (3) Ryger ikke dagligt på klatrin 89 (2655) 9 (2693) 9 (5348) Piger Drenge Alle elever Fra undersøgelsen i 25 ved vi, at der er en del elever, der begynder at ryge tidligere end trin, hvilket taler for, at rygeproblematikken allerede bør tages op på mellemtrinet. Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsens design betyder, at debutalderen forstået som den alder eller det alderstrin, hvor der er flest, der stifter bekendtskab med rygning vil komme til at fremstå lavere, end den faktisk er. I forhold til hvor meget eleverne ryger, følger drengene og pigerne det samme mønster. Således er det 4 4 af eleverne, der ryger 1-5 cigaretter om dagen, 2, der ryger 6-1 cigaretter, 2, der ryger cigaretter, 1, der ryger 16-2 cigaretter, og endelig er der 1, som ryger mere end 2 cigaretter om 2 dagen (figur 8.1.3). Opgør vi fordelingen af dagligrygere (hvor dagligrygerne udgør 1 ) på det enkelte klatrin, er det mest udbredt at ryge 1-5 cigaretter på samtlige klatrin med undtagelse af 1. Piger kla (figur 8.1.4). Drenge Det er naturligvis meget positivt, at det er svarkategorien med det mindste antal cigaretter, der er Ryger ikke størst Flere en Ser vi på gennemsnitstallene, er der et gradvist fald i andelen, jo flere cigaretter, der er tale om. Således er det 39 af rygerne, der ryger 1-5 cigaretter om dagen, 23, der ryger 6-1 cigaretter, 17, der ryger cigaretter, 11, der ryger 16-2 cigaretter, og 1, der ryger mere end 2 cigaretter om dagen. Side 92 RusmiddelundersøgelseN 28

4 Antal cigaretter, de unge ryger Antal cigaretter, dagligrygerne ryger - opgjort på klatrin (21) 1 (33) 1 (4) 1 (33) 1 (61) 1 (66) 2 (52) 2 (5) 2 (12) 1 (21) 3 (75) 1 (33) 2 (65) 1 (4) 1 (33) 2 (14) 1 (61) 1 (66) 2 (52) 4 (13) 2 (5) 2 (12) 4 (132) 3 (75) 2 (65) 4 (235) 2 (14) 4 (13) 4 (132) 4 (235) 8 Figur (2) (1) (2) 6 3 (12) 6 (2) (1) (2) Figur (12) (57) 58 (57) (11) (11) 89 (2655) 9 (2693) 9 (5348) (2655) 9 (2693) 9 (5348) 35 (63) 35 (63) 27 (5) (5) 14 (26) (26) (75) 38 (75) 22 (44) (45) (44) 1 7 (19) 23 (14) (45) 1 7 (19) (14) Piger Drenge Piger Drenge kla (24) 1. kla 26 (24) 32 (29) 32 (29) 22 (2) (11) (2) 8 12 (11) 8 Ryger ikke Ryger ikke Flere end Flere end 2 39 (235) 39 (235) 23 (14) (12) (14) 11 (66) 17 (12) 1 (61) 11 (66) 1 (61) Flere end Flere end 2 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 93

5 Betydningen af rygestartstidspunktet for forbrugets størrelse I et forsøg på at få et mere klart billede af, hvilken sammenhæng der er mellem rygestart og de rygevaner, eleverne udvikler, har vi lavet en supplerende analyse, som viser, hvor mange cigaretter eleverne ryger dagligt i forhold til, hvornår de begyndte at ryge. Antal cigaretter, dagligrygerne ryger i forhold til rygestart 28 (57) 19 (39) 19 (4) 13 (27) Figur (44) Her viser det sig meget entydigt, at jo lavere et klatrin eleverne gik på, da de begyndte at ryge, desto større er risikoen for et stort dagligt tobaksforbrug (figur 8.1.5). Af de eleverne, der begyndte at ryge i, er det således f.eks. 21, der ryger flere end 2 cigaretter om ugen, mens det blandt elever, der begyndte at ryge i, kun er 3, der ryger mere end 2 cigaretter om ugen. 42 (82) 47 (65) 25 (49) 26 (36) 15 (29) 15 (21) 13 5 (25) (11) 9 3 (12) (5) Dette indikerer, at der i særlig grad er behov for opmærksomhed omkring de elever, der begynder at ryge tidligt, da de må regnes for at tilhøre en udsat gruppe unge, fordi de dels har en tidlig rygestart, dels ryger et større antal cigaretter end unge med en senere rygestart. 45 (25) (12) 4 (2) 2 (1) 1. kla 86 (6) 14 (1) Flere end 2 Side 94 RusmiddelundersøgelseN 28

6 8.2 Udviklingen fra 25 til 28 Overordnet set har der ikke været nogen udvikling i, hvor almindeligt det er at være dagligryger i 25 og 28 (figur 8.2.1). Således er det i 25 1,6 (afrundet til 11 ) og i 28 1,1 (afrundet til 1 ), der angiver, at de ryger dagligt. Dykker vi dybere ned i tallene, ser det dog ud, som om der har været en svag tendens i retning af, at pigerne i 28 oftere er dagligrygere, mens drengene i mindre grad er dagligrygere i 28 i forhold til i 25. Andel elever, der ryger dagligt i 25 og 28 4 (25) 2 (18) 5 (29) 6 (44) 11 (55) 17 (95) Figur Da det er små tal, det drejer sig om, er det vanskeligt at vurdere, om der er tale om en udvikling, eller om (57) (39) (4) (27) (44) forskellene er så små, at de bør henlægges under den statistiske usikkerhed. Ved en opfølgning med den næste rusmiddelundersøgelse i 211 vil det 42 være muligt 25 at undersøge dette 5 nærmere. (82) (49) (29) (25) (11) I forhold til, hvornår eleverne begynder at ryge, er der heller ikke sket nogen udvikling fra 25 til 28 (figur 8.2.2). Som det fremgår af figuren, har man i undersøgelsen ikke 9 givet 3 eleverne mulighed (65) (36) (21) (12) (5) for at svare tidligere end, hvilket gør, at tallene ikke er helt sammenlignelige. I 25-undersøgelsen er der 4 antalsmæssigt flest rygere, der angiver, at de (12) begynder 2 at ryge tidligere (2) (25) end trin. Derfor må (1) det anbefales, at denne svarkategori fremover atter medtages, således at svarkategorierne er både velvalgte og dækkende. 86 (6) 14 (1) 1. kla 1. kla 6 (33) 2 17 (73) 16 (92) 1 (221) 11 (313) 8 (37) 7 (55) 5 (58) 2 (33) 12 (68) 14 (89) 21 (39) 17 (76) 17 (15) 3 (64) 25 (52) 19 (27) 12 (266) 1 (291) 6 (66) 7 (99) 11 (123) 15 (184) 17 (149) 16 (197) Flere end kla 11 (487) 1 (64) 23 (91) 26 (91) Piger 25 Piger 28 Drenge 25 Drenge 28 Alle elever 25 Alle elever 28 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 95

7 Tidligere end * Elevernes rygedebut i 25 og kla Ryger ikke dagligt 3 (129) 2 (95) 3 (27) 3 (12) 3 (196) 2 (86) 2 (139) 1 (4) 1 (55) (411) 9 (5348) Figur * Kun spurgt til kategorien Tidligere end i 25-undersøgelsen Af figur ses det, at de elever, der ryger i 28, generelt ryger mindre end eleverne, der røg i 25. Der er således sket en stigning i andelen, der angiver de to mindste svarkategorier, henholdsvis 1-5 cigaretter og 6-1 cigaretter, mens der har været et fald i forhold til de øvrige svarkategorier. Dette er meget positivt, da det naturligvis ikke kun handler om rygning eller ej, men også handler om hvor meget, der ryges. Af figuren fremgår det, at denne positive udvikling er at genfinde i forhold til samtlige klatrin med undtagelse af trin. 8.3 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Der findes tal omkring de unges rygevaner i flere undersøgelser. Her vil ganske kort blive gennemgået et par centrale undersøgelser, som det derved bliver muligt at holde vores tal op imod. Siden har Sundhedsstyrelsen en gang om året gennemført en sundhedsvaneundersøgelse 11 blandt 1 et repræsentativt udsnit af skoleeleverne (11) (12) på klatrin. I den seneste undersøgelse fra 26 svarede 4 af de årige, at de var dagligrygere, (13) mens der var 7, der lejlighedsvis (12) røg (Sundhedsstyrelsen 28) I Skolebørnsundersøgelsen, som er det danske 17 (2) bidrag til det WHO-koordinerede 8 internationale 15 (5) forskningsprojekt Health Behaviour in Schoolaged 6 Children (HBSC), der inkluderer (2) elever på 5., 7. og 9. 6 klatrin på et tilfældigt 3(19) udsnit af 15 landets skoler, (9) finder man i 26, at 11 af 6 de 15-årige ryger dagligt, og dette gælder for begge (2) (23) 2 køn (Rasmun og 2(1) Due red. 27) Endvidere konkluderes 4 det, at andelen af rygere og dagligrygere blandt danske unge har været faldende i perioden , mest udtalt blandt 13- og 7 15-årige piger (Rasmun et al. 28) 8 58 (4) 49. (57) 42 I Odense Kommune har man ligeledes tradition for 36 (49) at undersøge 2 elevernes sundhedsvaner. (21) I 26 gennemførtes en undersøgelse 27 blandt eleverne på klatrin, dvs. primært de årige. I denne undersøgelse fandt man, at 8 af eleverne på trin var dagligrygere, mens det samme gjaldt 1 af pigerne på trin og 2 af drengene på klatrin (Børne- og Ungeforvaltningen 26) (26) (5) 35 (63) I Aalborg Kommunes udskolingsundersøgelse finder man, at det i skoleåret 27/28 er 2 af eleverne på trin (det vil sige 14-års-alderen), der ryger, heraf 7 dagligt. Da man i skoleåret 26/27 8 Denne udvikling kan man have en positiv forventning om vil fortsætte, ikke mindst i lyset af, at der den 15. august 27 trådte et forbud i kraft mod rygning på arbejdspladser, skoler, institutioner, barer, restauranter og andre offentlige steder i Danmark. Et sådant forbud har i en række europæiske lande og USA vist sig hurtigt at have store gavnlige helbredsmæssige effekter (Andersen 28). Side 96 RusmiddelundersøgelseN 28

8 Antal cigaretter, dagligrygerne ryger i 25 og 28 Figur (1) 36 (12) 6 (2) 3(19) 6 (2) 29 8 (5) 15 (9) 11 (11) (12) 11 (13) 17 (2) 2 (23) 9 14 (26) (5) (23) 23 (33) 7 (14) 1 (19) 23 (45) 22 (44) (1) 24 (21) 8 12 (11) 22 (2) 19 (88) 12 (56) 2 (9) 1 (61) 11 (66) 17 (12) 23 (14) (4) (21) 58 (57) 42 (49) 35 (63) 31 (43) 16 (23) 38 (75) 24 (21) 22 (19) 32 (29) 26 (24) 21 (98) 28 (127) 39 (235) kla Flere end 2 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 97

9 havde gennemført en tilsvarende undersøgelse, men dengang blandt -eleverne (det vil sige 15-års-alderen), fandt man, at 15 af eleverne var rygere, deraf 7 dagligrygere (Holm-Pedersen et al. 28). årlige undersøgelser af de årige livsstil og sundhedsvaner) og di tal kan naturligvis ikke sammenstilles med de tal, som vi finder, når vi har spurgt: Hvornår begyndte du at ryge hver dag?. Sammenholdt med di tal ligger vores undersøgelsesresultater højt, da vi finder, at det er 1 af eleverne på klatrin, som er dagligrygere. Dette dækker vel at mærke over, at det er 2 på 6. klatrin, 7 på trin, 15 på trin, 16 på trin og endelig 26 på 1. klatrin, der angiver, at de er dagligrygere. Inden man problematisere tallene videre, er det dog værd at være opmærksom på, at eleverne i vores undersøgelse ikke har haft mulighed for at diffentiere deres rygning. Hvis undersøgelsens spørgsmål og svarkategorier var formuleret som i de ovenfor nævnte undersøgelser, ville det muligvis have betydet, at vi ville have fået en mindre andel dagligrygere. Endvidere er vores population eleverne på klatrin, hvilket typisk vil sige de årige, mens de øvrige undersøgelser omfatter de årige. Selvom det kun er et enkelt års forskubbelse, har det betydning for de gennemsnitlige tal ikke mindst fordi andelen er stigende med stigende alder. Når dette er sagt, er der dog god grund til at være bekymret over de tal, som vi her får kendskab til. Dels fordi vi sammenlignet med de øvrige undersøgelser ligger meget højt; dels fordi vi ikke ser ud til at være kommet med på den gunstige udviklingsbølge, som ellers generelt kendetegner udviklingen i de unges tilbøjelighed til at blive dagligrygere. I forhold til, hvornår eleverne begynder at ryge dagligt, har det ikke umiddelbart været muligt at finde nogle nationale tal. I de andre undersøgelser ser man på, hvornår eleverne har prøvet at ryge en cigaret og kalder dette elevernes rygedebut (f.eks. Skolebørnsundersøgelsen og Sundhedsstyrelsen Side 98 RusmiddelundersøgelseN 28