NR 1 APRIL 2003 ÅRSBERETNING 2002 MØDREHJÆLPEN

NR 1 APRIL 2003 ÅRSBERETNING 2002 MØDREHJÆLPEN 1

MØDREHJÆLPEN Nr. 1 April 2003 Årgang 3 Redaktion: Hanne Simonsen (ansv.) Susanne Svenningsen (redaktør) Lene Byriel (journalist, DJ) Maja Plesner (journalist, Alfa Press) Inge Schmidt Layout: Hanne Wood/Svend Hansen,MDD Fotos: Sonja Iskov, forside og side 27 Scanpix/Nordfoto side 2 og side 13 Tryk: Handy Print A/S, Skive MØDREHJÆLPEN sendes til bidragydere samt en række nøglepersoner i social- og sundhedssektoren. Artikler kan citeres med kildeangivelse. ISSN nr. 1601-0256 Udgivet af: Mødrehjælpen Studiestræde 21 1455 København K Telefon 3312 0070 Fax 3312 4080 www.mhj1983.dk E-mail: info@mhj1983.dk Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra Formand: Anette Wolthers Direktør: Hanne Simonsen Mødrehjælpens formål er at hjælpe, rådgive og vejlede enlige forsørgere, gravide og børnefamilier for at sikre deres børn en bedre opvækst og levevilkår. Mødrehjælpen, der er en selvejende institution, er økonomisk afhængig af fondsmidler, gaver og bidrag fra velvillige bidragydere. Gironr. 318-2010. Fondsreg. nr. 000 608 Indbetalinger medfører fradragsret iflg. Ligningslovens 8A, som Mødrehjælpen er godkendt efter. INDHOLDSFORTEGNELSE Leder... 3 Af Anette Wolthers, formand for Mødrehjælpens bestyrelse Første år på Alexandrakollegiet... 4 Alarmer og støttesamtaler skal hjælpe voldsramte kvinder... 7 Bro mellem barsel og job... 8 Til gavn for alle... 10 Som at vinde i lotto... 12 Abortrådgivning fortsætter... 14 Årets gang 2002... 16 Mødrehjælpens brugere... 21 Uddrag af ledelsesberetning... 22 Regnskab... 23 Tegninger er venligst udlånt af Billedskolen, Tvillingehallen. Tak til børn og underviserne Janna Lund og Marie Hansen.

Mødrehjælpen 2002 Udfordringer og begrænsninger Af Anette Wolthers, formand for Mødrehjælpens bestyrelse Mødrehjælpen søger til stadighed at leve op til de udfordringer, som vores organisation skal arbejde for. Dvs. at give perspektivrige tilbud til gravide og børnefamilier, der har svært ved at få livet til at nå sammen. 2002 blev et år, hvor vi igangsatte nye perspektivrige tiltag, men desværre også måtte lukke tidligere vigtige tiltag. I 2002 satte vi uddannelse på dagsordenen for de enlige forsørgere. Det første tiltag, Alexandrakollegiet i København, betragter vi som banebrydende. Ikke blot som et levende eksempel på, at det kan lade sig gøre med succes at fastholde de 11 enlige mødre i uddannelse med den rigtige og nødvendige støtte. Det særlige ved Alexandrakollegiet er, at kollegianerne - ud over deres egen indsats som mødre og uddannelsessøgende får netop den opbakning og støtte, de har behov for. Ikke blot af Mødrehjælpens personale og frivillige, men også opbakning fra de involverede myndigheder, som nu skulle støtte 11 successer og ikke 11 enlige forsørgere uden perspektiv i tilværelsen. Det andet tiltag er i Odense, hvor Mødrehjælpen har etableret et særligt uddannelsesprojekt for unge mødre - vejledning og støtte til at komme i gang med en uddannelse eller job og ikke mindst til at gennemføre det. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Såvel kollegiet i København som projektet i Odense, håber vi, kan virke som eksemplariske modeller til, hvordan man kan hjælpe enlige forsørgere til uddannelse og arbejde og dermed til selvhjælp. I 2002 har vi på feltet: Hjælp til unge gravide og unge mødre - igangsat to underafdelinger af vores rådgivninger en i Randers, der har arbejdet hele året, og en i Svendborg, som blev etableret i 2002, men først kommer til at arbejde i 2003. Åbning af sådanne underafdelinger er et forsøg på at få hjælpen til disse målgrupper bedre geografisk spredt ud fra vore hovedrådgivninger i Århus, Odense og København. I 2002 blev der etableret en lokalforening i Horsens, hvor man driver genbrugsbutik. Mødrehjælpen har nu butikker i: København, Næstved, Slagelse, Odense, Århus og altså nu også Horsens. Vold i familien er et felt, hvor Mødrehjælpen i mange år har arbejdet med såvel rådgivning til familien som uddeling af overfaldsalarmer til de særligt truede. I 2002 indledte vi på dette område et nyt samarbejde med politiet i Københavns Amt. Her tilbyder Mødrehjælpen sin ekspertise til de kvinder, som får udleveret en overfaldsalarm af politiet. Mødrehjælpen evaluerer projektet efterfølgende. Ud over disse nye tiltag, så har der desværre også været et par tilbud, som Mødrehjælpen har måttet opgive at arbejde på i 2002. Vi har måttet lukke parterapien i Mødrehjælpen i Odense, som har hjulpet mange par i krise ikke blot parrene, men også børnene har denne hjælp haft stor positiv effekt på, ved at forældrene har kunnet blive sammen eller skilles på en forstandig måde. Finansiering af denne aktivitet har vi desværre ikke kunnet klare. Parterapi opfattes åbenbart som et meget privat anliggende eller også er der i dansk socialpolitik ikke tradition for at gå ind og lave billigt, forebyggende arbejde, men hellere dyrt opsamlingsarbejde når en familie er gået i stykker. Mødrehjælpen har i mange år bistået ved overvåget samvær - et tilbud, som støttede stridende forældre til at samarbejde om forældreskabet på trods af opløst parforhold. Da myndighederne i for høj grad - efter Mødrehjælpens opfattelse - etablerer samvær primært ud fra de voksnes interesser, har vi valgt at afstå fra at medvirke i en aktivitet, som vi finder ikke altid gavner børnene. I Mødrehjælpen har vi udfordringer og begrænsninger. En begrænsning er som nævnt økonomien, hvor vi er afhængige af støtte. Udfordringerne til os selv og til myndighederne er at vise vejen gennem et perspektivrigt og etisk forsvarligt arbejde. Selv om vi selv ikke kan prioritere alle grupper og alle problemer hele tiden, så vil vi tydeligt gøre opmærksom på vore erfaringer og resultater gennem de 20 år, vi nu har eksisteret i den socialpolitiske debat. Kun med hjælp fra private, fonde og offentlige tilskud er det muligt at udføre det arbejde, som vi anser for samfundsnødvendigt. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle, der i årets løb har gjort det muligt og bede om samme venlige opmærksomhed i 2003. 3

FØRSTE ÅR PÅ ALEXANDRAKOLLEGIET Indsatsen for at støtte unge mødre i deres uddannelsesforløb lykkes Af Lene Byriel, journalist Enlige unge mødre og deres børn er en skatkiste med guld, som samfundet i alt for høj grad ikke drager nytte af. Den er gravet ned, så længe næsten 25.000 unge enlige mødre er uden uddannelse og arbejde og i stedet lever af passiv forsørgelse med alle de følgevirkninger, det har for samfundet, den enkelte unge kvinde og hendes børn. Det mener Lisbet Ernager, der er daglig leder af Alexandrakollegiet, Mødrehjælpens kollegium for unge mødre i København: - Uddannelse er noget af det vigtigste at satse på, når det gælder de unge enlige mødre. Mødrehjælpens erfaringer fra arbejdet med denne gruppe viser, at efter en årrække er 75 procent af dem stadig ikke kommet i gang med et uddannelsesforløb. Samtidig ved man fra interviews med kvinder, der har små børn, at de bare så gerne vil uddanne sig. Men der er en række barrierer for dem, der gør, at det ønske ikke kan indfries: En ordentlig bolig, en stabil økonomi, et stærkere netværk, børnepasning og rådgivning. Det er baggrunden for, at Mødrehjælpen i begyndelsen af 2002 åbnede Alexandrakollegiet med plads til 11 studerende mødre og deres børn. Her er der pasning af syge børn, lektiehjælp og støtte til at danne mere stabile netværk. Ansatte og frivillige arbejder sammen om at give de unge kvinder og deres børn de bedst mulige livsbetin- gelser og fastholde mødrene i deres uddannelsesforløb. Alt tyder på, at det lykkes og endda over al forventning: - Trods alle odds er ingen faldet fra deres uddannelse i forårs- og efterårssemesteret. Det er helt almindeligt, at omkring 20 procent af de studerende falder fra på et studie. Jeg havde regnet med, at vi med disse unge kvinder nok kunne forvente et frafald på omkring de 40 procent. Kan jeg få bare seks af de unge kvinder her fra gennem et udannelsesforløb, vil det være en succes. Som det ser ud nu, holder alle ved deres studie, og det er ret imponerende og meget usædvanligt, især fordi vi her har en målgruppe, der bestemt ikke har haft det let gennem deres opvækst. Det er unge kvinder, der for langt de flestes vedkommende har haft meget vanskelige vilkår. Mange af de unge mødre går på grunduddannelser, mens andre er videre i regulær uddannelse, og en enkelt går på sprogskole. I øjeblikket leder en af kvinderne efter en grafisk læreplads. Alle beboere på Alexandrakollegiet er stærkt motiverede for at uddanne sig: - Vi går ret tæt på i visitationen og prøver at sikre os, at de har det inden i, som er lidt udefinerbart, men først og fremmest den ild, der gør, at de vil uddanne sig. Vi sikrer os, at det er deres egen idé, at de vil have en uddannelse ikke familien eller forvaltningens ønske. Frivillige mentorer hjælper til At de praktiske forhold er i orden betyder meget. De unge kvinder har et stabilt og godt sted at bo, og langt de fleste har efter grundigt arbejde fra personalets side fået et bedre forsørgelsesgrundlag. Der er mulighed for rådgivning inden for dørene, og selvom der godt kunne bruges flere ressourcer på dette område, er det af stor vigtighed, at tilbudet findes. En meget væsentlig grund til, at de unge kvinder fastholder deres uddannelsesplaner, er muligheden for pasning af syge børn: Små børn er ofte syge, og så bliver de afvist i institutionerne. Har man ikke mulighed for alternativ pasning, bliver man nødt til at blive væk fra sit studie med fravær til følge. Alexandrakollegiet har cirka 20 frivillige medarbejdere tilknyttet. De sørger for hjælp til en række praktiske opgaver, yder omsorg og passer syge børn. Derudover indgår de i en særlig mentor-ordning for kollegiets beboere. Lisbet Ernager forklarer om ordningen: - Alle kan få en eller flere mentorer blandt de frivillige. Jeg oversætter ordet mentor med en læremester. Det, mentor gør, er det, den unge definerer, hun har brug for. Det kan for eksempel være lektiehjælp eller eksamens- 4

læsning. En af vores unge mødre havde stor eksamensangst og lavt selvværd. Hendes mentorer blev dels en frivillig, der er psykolog, og en anden frivillig, der er cand.mag. De har arbejdet med hendes selvværd og eksamensangst, og hun har fået gennemgået pensum fra en ende af. Hun kom igennem sin første eksamen med livet i behold, og her før jul gik hun så op og fik et 11-tal. Andre mentorer står for eksempel for hjælp af den mere praktiske slags. Det kan være en mentor, der selv har et par store børn og har været spændt hårdt for, da børnene var små, så hun ved en masse om at få sat tingene i system, når det gælder rengøring, tøjvask og indkøb. Det kan være en kvinde, der har været pædagog i mange år, og som nu er mentor for en pædagogstuderende de kan snakke om faglig identitet, om hvordan det går i praktikkerne, og hun kan give hjælp til de forskellige opgaver. Næsten alle kvinder, der flytter ind på Alexandrakollegiet, medbringer en stor pose breve fra det offentlige samt masser af betalte og ubetalte regninger. At sortere den slags og få styr på selvangivelse, afdragsordninger og budget kan være en mentor-opgave. En mentor kan for eksempel stå for en indføring i den danske kultur for en mor med udenlandsk baggrund. En anden mentor kan være den, der står for en særdeles tiltrængt bedstemorbørnepasnings-ordning. Relationer på vej At alle beboerne er studerende med nogenlunde samme vilkår, er en stor fordel. De spejler sig i hinanden og ser, at alle er på vej. - Mange af dem har et tyndt netværk, men her bliver deres sejre og nederlag set af andre mennesker. De behøver ikke forklare så meget, fordi her i huset kender vi hinanden, og alle de unge mødre er i samme situation. Den ene mor kan se det på den anden, når det har været en hård dag. Man kan komme og sige Tænk, han græd sådan, da jeg afleverede ham, hvad tror du pædagogerne tænker?. At kunne vende den slags tanker med andre betyder, at man ikke skal gå alene og spekulere så meget over det, så det kommer til at fylde så meget, at man måske får mindre overskud til at lave sine lektier. De unge mødre har meget travle dage, men er alligevel blevet gode til at give hinanden en hjælpende hånd både med det praktiske, men også med alle de tanker og følelser, som hverdagen præges af. - At få relationerne mellem de unge mødre til at opstå har taget længere tid end forventet, og det er noget af det, vi arbejder på. Mange af dem kommer fra brudte familier, nogle er vokset op uden for hjemmet, og de fleste har oplevet megen turbulens, også i deres egne parforhold. De har mange erfaringer med svigt. Så de skal samle meget mod til sig for at spørge naboen, om hun lige vil passe barnet, spise med i aften eller købe noget med nede fra Brugsen. Der er to krav til at bo på Alexandrakollegiet: Man skal for det første være 5

studieaktiv i mindst 16 timer om ugen. Og for det andet skal man deltage i det sociale liv i huset. Det betyder, at lige meget hvor sårbar den unge mor er, så er der blandt andet mødepligt til den ugentlige fællesspisning. De unge mødre er ikke bedsteveninder alle sammen, men relationer på kryds og tværs er opstået, og mange er for eksempel begyndt at spise sammen to og to. Lisbet Ernager opererer med det, hun kalder kvinde-hverdagssolidaritet : - Der, hvor vi virkelig kan se, at den solidaritet er opstået, er, når der er nogen, det hele braser sammen for, for eksempel når børnene bliver alvorligt syge. Så er de vanvittigt gode til at tage hinandens vasketøj, rengøring og give trøst og omsorg. Og når nogen braser sammen personligt for åbent tæppe og har store tudeture, så er de der også. De oplevelser danner grobund for venskaber. For at forebygge problemer har alle i huset leder, personale, frivillige og beboere været på kursus i konflikthåndtering. På den måde har især de unge mødre, som kommer fra en opvækst og parforhold præget af megen uro lært, at konflikter er legale. Konflikter gør stadig ondt, men de er blevet lettere at håndtere og snakke om. - Det har da været et hårdt år. Blandt andet fordi alle regler og normer skulle laves helt fra grunden af. Spiser man påskefrokost? Skal der være kollegieråd? Hvornår må man have besøg? Hvor rent skal der være på gangene? Hvordan taler man til hinanden? Kan man blande sig i andres børneopdragelse? Hele kulturen er noget, vi selv har måttet opfinde. Det er helt fantastisk, men det har også været hårdt. I en periode var beboergruppen præget af dårlig stemning. Mange syntes, at det var hårdt og svært at leve under de vilkår, de havde. - Jeg kunne ikke lade være med at skælde ud og fortælle dem, at de altså er nogle utroligt stærke kvinder. De er kommet igennem en benhård visitation, og størstedelen har fået tilkendt revalideringsforløb, der faktisk betyder, at man samfundsmæssigt kan se, at de er værd at investere i. Det fik gradvist stemningen til at vende. Det kan godt være, at man har nogle dage, hvor det hele er enormt hårdt. Men gennemgående er der kommet en fælles identitet og en følelse af, at de altså kan noget. Fremtiden tegner sig lyst for dem. De tilegner sig kompetencer i kraft af deres uddannelse, men også ved at leve på kollegiet. Gamle problemer bearbejdes og løses, der trøstes og opmuntres, venskaber spirer frem, og alle oplever at være på vej med eget og barnets liv. For dem alle er der en lang vej at gå, men blot det at hverdagen lykkes at målet er i sigte har en betydning, siger Lisbet Ernager, der kun kan anbefale, at man også andre steder tænker i kollegier med børnepasning for de unge mødre. Fondsmidler Mange fonde støtter Mødrehjælpen år efter år. Det gør det muligt for Mødrehjælpen at forsøde enlige mødres hverdag og liv. Takket være blandt andre Egmont Fonden og Louis Petersens Fond var det også i 2002 muligt for Mødrehjælpen at gøre noget ekstraordinært for nogle af de kvinder og børn, som søger hjælp hos i Mødrehjælpen. Mange enlige mødre yder hver dag en stor indsats og bruger mange ressourcer på at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen. Trods stor ihærdighed er der desværre alt for mange, som ikke har til de uforudsigelige udgifter og det ekstra, som skal til, når eksempelvis køleskabet eller komfuret ryger sig en tur udgifter, som ikke kan dækkes på anden vis uanset levegrundlaget. Her er fondsmidler en uvurderlig hjælp. Mange børn har aldrig oplevet at være på ferie eller at gøre noget andet i ferien end i hverdagen. Også her gør fondsmidler det muligt for Mødrehjælpen at tilbyde særlig udvalgte mødre og børn et ferieophold i Danmark. Mødrehjælpen modtager mange dejlige feriekort fra taknemlige mødre og børn, som nyder ferierne og andre rammer end de vante. En sådan ferie er med til at give overskud i hverdagene - det gælder både for store og små. 6

Alarmer og støttesamtaler skal hjælpe voldsramte kvinder Når far slår mor er et projekt i Københavns og Frederiksberg Kommuner, hvor Mødrehjælpen samarbejder med politiet om at støtte voldsramte kvinder og deres børn Når en kvinde får bank af en voldelig samlever eller eksmand, kan hun sjældent stille ret meget op, så længe overfaldet står på. Men et nyt tilbud, som Mødrehjælpen allerede har gode erfaringer med, kommer de voldstruede kvinder til undsætning. Formålet med projektet er generelt at vurdere behovet for alarmer og støttesamtaler til voldsramte børnefamilier. I forbindelse med regeringens handleplan til bekæmpelse af vold mod kvinder, besluttede Justitsministeriet, at kvinder kan låne en overfaldsalarm hos politiet, så de kan tilkalde hjælp, enten hvis der er optakt til vold, eller når volden er brudt ud. Ved et let tryk på alarmen, som er indbygget i avancerede mobiltelefoner, videresendes oplysninger om kvindens opholdssted til nærmeste politistation. Tilbudet om alarmer kommer sideløbende med projektet Når far slår mor, som Mødrehjælpen indledte i november 2002. Projektet går ud på at tilbyde voldstruede kvinder, som tilkalder politiet, støttesamtaler i Mødrehjælpen. Dette sker for at foretage en individuel vurdering af, om kvinden har behov for en overfaldsalarm. Samtidig giver det mulighed for at give kvinderne den sociale og psykologiske støtte og hjælp, de har brug for til bearbejdning af voldsoplevelsen. Mødrehjælpen har desuden udarbejdet en folder om rådgivnings- og behandlingsmulighederne, som politiet kan udlevere til voldstruede kvinder. Alarmen kan ikke stå alene Mødrehjælpen har mange års erfaring med støtteforanstaltninger til den voldsramte familie og med brug af overfaldsalarmer. Alarmen kan give tryghed og et næsten normalt liv for kvinder og eventuelle børn trods mandens trusler og chikane. Alarmen er dermed et vigtigt supplement, men den kan ikke fjerne kvindernes indre kaos, som ofte opstår efter volden. Kvinderne er nødt til at se på sig selv og egne reaktioner samt at arbejde med at genfinde trygheden og genvinde selvværdet. Det er ligeledes vigtigt, at kvinden får hjælp til konkrete praktiske ting som f.eks. økonomi, bolig samt fastholdelse og genoptagelse af arbejde. Det er individuelt, hvor megen støtte og hjælp den enkelte voldsramte kvinde har behov for. Derfor er det vigtigt, at kvinden samtidig med overfaldsalarmen tilbydes samtaler hos en socialrådgiver og eventuelt en psykolog, for at de sammen med kvinden kan vurdere, hvilke behov den enkelte har for social og psykologisk hjælp. Erfaringen viser, at der også er behov for hjælp til kvindernes børn. Mange nyere undersøgelser peger på, at børn, der er vidner til, at far slår mor, får det psykisk dårligt og får en uhensigtsmæssig adfærd, der kan præge dem i deres personlighedsudvikling. Det er vigtigt, at børnene får hjælp, så de ikke fører den negative sociale arv videre. Evalueringsrapport Når far slår mor fortsætter i hele 2003 og omfatter voldstruede børnefamilier, som har tilkaldt hjælp fra politiet i politikredsene 1-8, Frederiksberg og Københavns Kommune. Når Mødrehjælpen alene fokuserer på børnefamilier, skyldes det, at de vedtægtsmæssigt er omfattet af organisationens formålsbestemmelse. Der er ansat en socialrådgiver og en psykolog til projektet, og Mødrehjælpen vil løbende registrere klienternes baggrund (alder, uddannelse, nationalitet m.m.) samt de hjælpeforanstaltninger, som Mødrehjælpen har iværksat eller vurderet, der var behov for. For så vidt angår alarmerne vil der blive udarbejdet en særskilt rapport om deres udlevering, betaling og benyttelse. Ved projektets afslutning vil der foreligge en samlet evalueringsrapport. Projektet er støttet af BG Fonden med 600.000 kroner. 7

Bro mellem barsel og job Af Maja Plesner, journalist Projektet Unge Mødre på Arbejdsmarkedet skal give unge mødre mod på at komme i gang med uddannelse eller job og hjælp til at gennemføre det Det kan være svært nok for almindelige unge med en lidt ridset fortid at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Når man så oven i købet måske helt alene - har ansvar for et lille barn, kan opgaven blive så uoverkommelig, at der ikke er meget andet at gøre end at give op. Og så er vejen hurtigt banet for et liv på overførselsindkomster. Det er i hvert fald den erfaring, Mødrehjælpen i Odense har med de helt unge mødre. Derfor igangsatte man et EU-støttet projekt, der skal hjælpe de unge kvinder ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet. - Der har altid været en god tradition for, at vi slutter mødregrupperne med - sammen med kommunens sagsbehandler - at lave en plan for, hvad de unge mødre skal i gang med. Men vores oplevelse var, at mange vendte tilbage til rådgivningen et halvt til et helt år efter, at de var sluttet her. Så viste det sig, at deres plan var gået i vasken, og de sad mismodige tilbage, fordi det ikke gik. Vi ville derfor gerne lave et projekt, hvor de får bedre vejledning og støtte undervejs, siger Inge Schmidt, leder af Mødrehjælpen i Odense. Det blev starten på projektet Unge Mødre på Arbejdsmarkedet, der blev sat i søen i august 2002 og fortsætter i tre år. Projektet har to ben : Først i en periode på seks måneder at give den unge mor grundig rådgivning og vejledning i forhold til, hvad hun vil, hvordan hun kan gennemføre det, og hvilke barrierer der er. Og i det næste halve år at følge hende tæt, når hun er i gang med at føre planen ud i livet, så hun ikke skal klare det hele alene, men har en person at tale med, når det hele ser sort ud. En bumlet skolegang De mødre, projektet henvender sig til, er ud over at være under 20 år, typisk piger med dårlige sociale netværk og en skolegang, der har været bumlet, som Inge Schmidt kalder det. De har måske ikke fået deres eksamen, eller de er flyttet så meget rundt i skolesystemet, at de ikke har noget, de kan gå videre i uddannelsessystemet på. - Det er ofte nogle unge kvinder, som har haft nogle svære opvækstvilkår, hvor drømmen om at skabe deres egen familie fylder meget. Og det er svært for dem at forestille sig, hvor Når en mor gifter sig igen, får man en ex-far. Asbjørn, 7 år krævende det er at være mor på fuldtid alene og samtidig gennemføre en uddannelse. Rigtig mange af dem er alene, og nogle bor sammen med en kæreste, som ikke altid er barnets far. Men forholdene er ikke altid så stabile, Vi prøvede at få min far igen. Men så glemte han det. Frederik, 8 år så i virkeligheden står de alene med ansvaret for barnet. Og når de så må melde afbud på uddannelsen for tredje gang, fordi barnet er forkølet, har mellemørebetændelse eller noget andet, så opgiver de, fordi de kommer for langt bagud, og så bliver det uoverskueligt for dem. De har ikke nogen til at bakke dem op, og kommunens sagsbehandlere har ikke ressourcer til at lave den tætte opfølgning. Rollen som mor De unge mødre i projektet kommer først til en samtale med Lene Valentin, der er socialrådgiver og ansat til at varetage rådgivnings- og vejledningsdelen og til at evaluere projektet. Pigerne indgår blandt andet en kontrakt, hvor de blandt andet forpligter sig til at møde op til en samtale en gang om måneden. - De første to-tre samtaler handler meget om rollen som mor. At de har fået sådan en lille størrelse betyder, at der bliver aktiveret en masse ting om- 8

kring deres egen baggrund. Det bruger jeg meget tid på at tale med dem om. Det er en anledning til, at de kigger ind i sig selv og ser på: Hvad skal der ske med min fremtid?, siger Lene Valentin og fortæller, at pigernes forhold til deres egne forældre også optager dem meget. - Der kommer mange følelsesmæssige problematikker frem, men det er vigtigt også at have den del med, når man skal afklare sig og have en placering på arbejdsmarkedet. De har sjældent noget familiært netværk, men min oplevelser er, at nogle af dem finder ud af, at deres egne mødre også har kunnet noget, men at de samtidig tænker: Sådan skal jeg ikke gøre. Nogle af pigerne er meget afklarede. De begynder i skole eller et aktiveringsforløb efter endt barsel, og så handler projektet mest om at følge op og se, hvad der kan gøres, hvis noget går galt undervejs. - Et godt samarbejde med institutionerne gør, at vi hurtigt kan sætte ind og sørge for at gøre noget, så den unge pige ikke ryger ud. Det viser også, at det betaler sig at koordinere tingene. En del af støtten er også, at Lene Valentin deltager i møder mellem kommunen og de unge mødre. - Den psykologiske støtte er en stor del af projektet. Det er noget af det, der fascinerede mig ved det at det ikke bare handlede om at drøne flest muligt i arbejde eller uddannelse, men at der er tid til, at de kan nå til en afklaring. Ud af systemet Projektets deltagere er for nylig blevet interviewet som led i en evaluering, og tilbagemeldingerne er meget positive. De oplever, at de bliver hørt, at det kan være svært for dem, men at det er nødvendigt for at komme videre i livet. - Projektet er jo ikke så langt endnu, men vi kan begynde at se, hvad det betyder for deres livskvalitet. For nogle er det svært at komme ud og gå i skole, få kammerater og være en del af et fællesskab. Mange af dem har dårlige erfaringer med det. Men der er også nogle, der oplever det rigtig dejligt at komme ud og møde andre og få proppet noget lærdom i hovedet og opleve, at de selv handler. Det er nemlig meget vigtigt, at man ikke gør alt for dem og overtager hele ansvaret, men er med som sparringspartner, siger Lene Valentin. Hun arbejder i øjeblikket på, at bl.a. familierådgivere og sagsbehandlere i de unge mødres lokalmiljø kan fortsætte støtten, når de er ude af projektet efter et år. - Den metode, vi har valgt, er jo langvarig. Personlig udvikling tager den tid, det tager, og jeg tænker nogle gange: Uha, der er kun et år tilbage. Hvordan skal det gå, når vi slipper dem? Nogle af dem har stor fokus på deres ressourcer, men en del af dem er meget sårbare. Jeg er derfor i gang med at overgive dem til andre. For Lene Valentin og Inge Schmidt er der ingen tvivl om, at indsatsen nytter noget. - Projektet skulle gerne vise det offentlige, at det her er måden at gøre det på. For hvis man giver den rette støtte nu, mens mødrene er unge og gerne vil i gang, er der en chance for, at de ikke er på bistand, når de er 30. Så det er en utrolig vigtig indsats. Det gælder om at sætte ind så tidligt som muligt. Og hvis disse unge mødre bliver færdige med en uddannelse og kommer i gang med det, de gerne vil, er de ude af systemet samtidig med, at det betyder bedre livskvalitet for dem og deres børn. Citaterne er fra Forældre skal tale pænt til børn også anden gang af Grethe Dirckinck-Holmfeld Behovet er stort Unge Mødre på Arbejdsmarkedet er et treårigt projekt, der blev søsat i august 2002 og er støttet af EU s socialfond. Det henvender sig til unge mødre under 20 år og strækker sig over to perioder: En seksmåneders periode, hvor kvinderne får hjælp til at lægge en plan for uddannelse og arbejde, og en anden seksmåneders periode, hvor kvinderne får hjælp og støtte til at føre planen ud i livet. Projektet har plads til ca. 25 kvinder, men Mødrehjælpen i Odense vurderer, at mindst dobbelt så mange kunne have gavn af tilbudet. Mødrehjælpen samarbejder i projektet med Odense Kommune, VUC Odense, Odense Tekniske Skole, Tietgen Skolen, Social- og Sundhedsskolen, Formidlingsenheden Odense og Arbejdsformidlingen. 9

TIL GAVN FOR ALLE Af Maja Plesner, journalist At etablere en lokalforening kræver initiativ, engagement og knofedt. Men arbejdet bærer lønnen i sig selv, mener Kirsten Pedersen, der sammen med sine tidligere kolleger i sundhedsplejen startede en kombineret genbrugsbutik og café i Horsens Når man gennem hele sit arbejdsliv har været vant til at give gode råd til mødre om babyer og småbørn, kan det være svært at slippe interessen, bare fordi man går på efterløn. Derfor havde sundhedsplejerske og efterlønsmodtager Sigrid Bigum heller ikke svært ved at vinde gehør, da hun under et julearrangement foreslog sine tidligere kolleger, at de skulle starte en kombineret café og genbrugsbutik, hvor Horsens (unge) mødre kunne mødes. - Vi talte om, hvad vi nu skulle bruge tiden på. Vi havde jo stadig kræfter til at lave noget. Vi ville have et projekt, som vi vidste, ville være til gavn for nogen. Men det skulle også være til gavn for os selv, siger Kirsten Pedersen, en af sundhedsplejerskerne, der har været med fra starten. Det var i julen 2000, og i januar 2002 blev lokalforeningen Horsens stiftet. I marts 2002 kunne sundhedsplejerskerne så endelig åbne dørene til cafeen/ genbrugsbutikken i Borgergade for enden af Strøget i Horsens. Genbrugsbutikken er netop kommet ud af 2002 med en omsætning på omkring 100.000 - et resultat, gruppen er stolt af. - Efter 10 måneder synes vi selv, at det ser fint ud. Der er da blevet lidt til Mødrehjælpen udover huslejen og de andre udgifter, siger Kirsten Pedersen. Tøj fra institutioner Det forberedende arbejde gik dels ud på at holde møder om projektet. Her besøgte de syv sundhedsplejersker blandt andet Mødrehjælpen i Århus, hvor de fik gode råd om bl.a. økonomi, administration og Mødrehjælpens formålsparagraffer. - Vi blev sat ind i, hvordan Mødrehjælpen var bygget op, og hvordan vi skulle se os selv i forhold til Mødrehjælpen, fortæller Kirsten Pedersen. Siden blev der søgt om økonomisk støtte til projektet i amtet og hos lokale fonde. Endelig skulle der findes et egnet sted til butikken, hvilket var lidt af et arbejde, husker Kirsten Pedersen. Men det lykkedes, og en lokal hårde hvidevare-forhandler har bevilget en vaskemaskine og en tørretumbler til stedet. - Nu har vi en rigtig pæn genbrugsbutik, hvor vi kan vaske, tumble og stryge tøjet, så det ser pænt ud, inden det skal sælges. 10

Præsentation af sekretariatschef Mads Roke Clausen Tøjet til butikken skaffes blandt andet via børneinstitutionerne i området. - Vi har et fantastisk samarbejde med de lokale institutioner. De sætter poser frem i institutionerne, som forældrene kan lægge brugt tøj i, og så tager vi ud og henter det, eller de kommer med det til os. Tøjet er billigt - ofte under 10 kr. pr. del - lidt afhængig af, om det er mærkevarer. Med liv og sjæl Cafeen er indrettet med et lille rundt bord med stole omkring, hvor folk kan sidde og sludre og få en kop kaffe. Eller en mor kan komme ind for at amme eller skifte sit barn. Der er også barnesenge og kravlegård. - Vi har grupper for unge mødre, som kommer her. Og i løbet af de 10 måneder har der været en del nede og hente startpakker med tøj, tæpper, sengetøj, og hvad man ellers har brug for som nybagt mor. Efterhånden har butikken fået et hjælperkorps på over 20 personer. Det er alle mulige mennesker, fortæller Kirsten Pedersen. Lige fra hjemmegående husmødre over kontoransatte funktionærer til fysioterapeuter. - Det er flot. Og de går op i det med liv og sjæl. Det hele er på frivillig basis, siger Kirsten Pedersen. Når en mor, der kommer i cafe-butikken, har brug for hjælp og rådgivning, der rækker ud over små, dagligdags ting, bliver der lagt stor vægt på, at hun bliver henvist til den rette instans. - Vi går ofte ind - ikke med vores faglige ekspertise, men som mødre, og giver et godt råd, hvis der f.eks. er en, der ikke kan få sit barn til at sove. Men det har været vigtigt for os ikke at gå nogen i bedene. Vi har derfor sørget for at orientere jordemødre, gamle kolleger og socialrådgivere i kommunen om, at vi åbnede, og hvad vi laver. Vi har ikke haft de rigtig tunge sager ikke hvad vi ved af. Men vi har da stået med nogen, der ville have ændret en samværsaftale, og der har vi sagt, at de må kontakte statsamtet, og hvis ikke det hjælper, er der Mødrehjælpen i Århus. Vi skal primært bruge de lokale hjælpemuligheder. Ellers skaber vi problemer for os selv. Det er jo tilfældigt, at vi er så mange sundhedsplejersker det kunne jo lige så godt være frivillige uden den ekspertise. Men det er selvfølgelig en fordel, at vi kender hinanden godt og derfor arbejder godt sammen, siger Kirsten Pedersen. Mødrehjælpen kunne i 2002 byde velkommen til sekretariatschef Mads Roke Clausen, som er ansat i Mødrehjælpens administration i Studiestræde. Mads Roke Clausen, som er uddannet cand.scient.adm., kommer fra en stilling i Beskæftigelsesministeriet, hvor han havde ansvaret for ministeriets strategi og retningslinier for kommunikation. Han var tidligere ansat som økonom i Beskæftigelsesministeriets økonomiske statistiske kontor. Mads Roke Clausen har i de senere år suppleret sin uddannelse med en projektlederuddannelse samt en diplomuddannelse i kommunikation. 11

SOM AT VINDE I LOTTO Af Camilla Rosengaard, Communique Ferie betyder pusterum og pause fra hverdagen. Ferie betyder en anden form for nærvær med familien. Men ferie indebærer også store udgifter, der ofte ikke er plads til i et stramt budget. Netop derfor tilbyder Mødrehjælpen - med støtte i en bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond - hvert år en række enlige forsørgere hjælp til at komme på ferie. - Jeg var netop blevet alene med min søn Alexander på 18 måneder. Tusind tanker kørte rundt i hovedet på mig, og jeg følte mig meget ensom med ansvaret. Derfor var det som at vinde i Lotto, da Mødrehjælpens socialrådgiver Hanne Zimling i juni foreslog mig at tage min søn med på en uges ferieophold sammen med nogle andre enlige mødre og deres børn, fortæller Anja Drews, Turen gik til feriecentret Lalandia ved Rødby på Lolland. Anja Drews var af sted med fem andre kvinder og ti børn. Desuden deltog to af Mødrehjælpens socialrådgivere. Dermed var ferien meget karakteristisk for de ophold, som Mødrehjælpen på grund af Arbejdsmarkedets Feriefonds bevilling har mulighed for årligt at tilbyde cirka 40 enlige forsørgere og deres børn. - Vi samler en gruppe enlige mødre eller i få tilfælde fædre, der står i en svær situation og ofte er meget isolerede. Det er primært kvinder med børn i førskolealderen, som kommer med på vores ferieophold. Grupperne består af både danske kvinder og indvandrerkvinder. Vi sørger for at arrangere ophold og transport. De medarbejdere med socialpædagogisk baggrund, som vi sender med, skal stå for det praktiske og støtte deltagerne undervejs, siger direktør Hanne Simonsen. Børnene er omdrejningspunkt Det er mødrenes samvær med børnene, som er i centrum for ferieopholdet: - Kvinderne får en ferie med støtte og hjælp, men ansvaret for børnene er deres eget. Børnene er i fokus. Et af målene med ferieopholdene er blandt andet at vise kvinderne ting at foretage sig med deres børn, som ikke koster noget. De erfaringer kan de også gøre brug af i hverdagen, siger Hanne Simonsen. Det var lige præcis muligheden for at slippe for spekulationer og slappe af med Alexander, som Anja Drews i dag husker tilbage på: - Ferien gav mig et skub i en svær tid. Det var godt for mig at se, at der var andre i samme situation, og at det 12

sagtens kan lade sig gøre at være alene med sit barn. Desuden gav det en ro, at vi alle var i samme båd. Jeg følte ikke, at jeg skulle bevise overfor nogen, at jeg er en god mor. Jeg kunne bare få lov til at holde ferie og være sammen med Alexander, siger Anja Drews. Snak til den lyse morgen Hensigten med ferieopholdet er også, at kvinderne får mulighed for at skabe et netværk, som de kan gøre brug af i hverdagen. Netværket, der fulgte med opholdet i Lalandia, har været en vigtig sidegevinst ved ferien for Anja Drews: - Mange aftener mødtes vi i et af feriehusene og snakkede til langt ud på natten. Det var fint, at jeg var tvunget til at være sammen med andre enlige mødre, efter at jeg selv lige var blevet alene. Hvor skulle jeg ellers møde dem? Når man har et lille barn, er man jo meget hjemme. Efter ferien har det været rart at vide, at der er nogen at ringe til, hvis noget går galt. For at støtte kvinderne i at bevare kontakten med hinanden efter ferien holder Mødrehjælpen et arrangement cirka en måned efter hvert ferieophold, hvor det er muligt at udveksle billeder og ferieminder. Scanpix/Nordfoto/Johnér Bildbyrå Støtte til familier med børn Siden september 2001 har Arbejdsmarkedets Feriefond støttet ferieophold for grupper af vanskeligt stillede personer uden økonomisk mulighed for at holde ferie. Når Feriefonden uddeler støttemidler, har den særligt fokus på familier med børn. Fonden støtter ikke individuelle ansøgere, men uddeler udelukkende støtte til etablerede organisationer som for eksempel Mødrehjælpen. For at opnå støtte skal organisationen være underlagt revision og have klare kriterier for udvælgelse af deltagere i ferieopholdet. Derfor er det ikke muligt direkte at søge Mødrehjælpen om ferieophold. Mødrehjælpens socialrådgivere foreslår - som i Anja Drews tilfælde - selv kvinderne et ferieophold: - Vi vælger kun kvinder, som kommer her i Mødrehjælpen i forvejen. Vi skal kunne stå inde for, at deltagerne har et særligt behov for at komme af sted, siger Hanne Simonsen. Anja Drews er ikke i tvivl om, at hun i sommer havde et særligt behov for at få et pusterum i form af en ferietur. - Hvis jeg fik chancen for at komme på en tur igen, ville jeg slå til med det samme. Men det er nok urealistisk at tro, at man kan vinde i lotteriet to gange, siger Anja Drews. 13

ABORTRÅDGIVNING FORTSÆTTER Af Maja Plesner, journalist Projekt Graviditet Fødsel eller Provokeret Abort har haft så stor succes, at Fyns Amt har bevilget penge til, at Mødrehjælpen i Odense kan fortsætte tilbudet At afslutte et ellers velfungerende forsøgsprojekt er vel for det meste en ret trist affære. Men når Mødrehjælpen i Odense henover foråret og sommeren skal evaluere det abortrådgivnings-projekt, der blev indledt for to år siden, er der meget at glæde sig over. Projektet er nemlig lykkedes eller med andre ord: Fyns Amt har på baggrund af projektet besluttet, at Mødrehjælpen - foreløbig de næste halvandet år - skal løfte opgaven med at tilbyde støttesamtaler og har bevilget 312.000 kroner årligt til formålet. Birte Fangel Poulsen, socialrådgiver og projektleder, synes, det er lidt af en sejr ikke bare for projektet, men også for Mødrehjælpen. - Det er et stort og flot projekt for Mødrehjælpen, fordi det har rykket både politisk og fagligt i amtet. Det er første gang i flere år, det er lykkedes Mødrehjælpen at få penge fra sundhedssektoren, selv om vi altid har ment, at det sociale og sundhedsmæssige hænger sammen. Projektet Graviditet Fødsel eller Provokeret Abort blev igangsat i maj 2001 som led i regeringens handlingsplan til nedbringelse af antallet af provokerede aborter - Aborthandlingsplanen. Det går dels ud på via rådgivning at sikre gravide kvinder, der er i tvivl, om de vil have barn eller abort, det bedst mulige grundlag at træffe en beslutning på. Og dels efterfølgende at tilbyde kvinderne støttesamtaler, hvad enten de vælger abort eller fødsel. Endelig hører løbende evaluering og forskning også med til projektet. Hul igennem til kommunen Noget helt afgørende har været at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring de gravide, så de ikke bare sejler rundt i systemet. Både sagsbehandlere i Odense Kommune, jordemødre, praktiserende læger og den gynækologiske afdeling på Odense Universitets Hospital er derfor blevet involveret i projektet. Blandt andet er der nedsat en følgegruppe fra de forskellige instanser, som skal sørge for projektets implementering i det offentlige system. Målet er, at alle instanser kender til de specielle forhold, der kan være omkring hver enkelt gravid eller abortsøgende kvinde, så hun får den bedst mulige hjælp og ikke hele tiden skal starte forfra i systemet. Som led i projektet er der derfor også ansat en socialrådgiver, Anett Lohmann, der er tre dage om ugen i Mødrehjælpens Abortrådgivning og to dage om ugen i Odense Jordemodercenter primært for at tage sig af de mest sårbare gravide, som har valgt at gennemføre svangerskabet. - Det har været guld værd at have hende siddende, fordi vi har fået minimeret vores anstrengelser i forhold til Børn- og Unge samarbejdet i Odense Kommune. De har været så svære at få i tale tidligere, siger jordemoder Ulla Rudbeck, daglig leder i Odense Jordemodercenter. - Vi har oplevet at stå med tvangsfjernelsessager osv., hvor der ikke har været en afgørelse fra kommunen inden fødslen. Men socialrådgiveren har gjort et stort arbejde for at bære sagen igennem til den enkelte sagsbehandler. Sikkert fordi hun er mere vedholdende, og hun kender måske nogle veje, vi andre ikke rigtig kender. Bare det, at hun kan formulere en social problemstilling. Det er vi ikke så vant til. Mere tryk på omsorgen For kvinderne har socialrådgiverens tilstedeværelse først og fremmest betydet, at der har været sammenhæng i det tilbud, de har fået i projektet, og det tilbud, de i øvrigt får i det offentlige system. En stor fordel, mener Ulla Rudbeck: - Det har haft den effekt, at vi kommer ind og kan give dem råd og vejledning tidligere, end hvis der ikke havde været det her tilbud, fordi hele arbejdsgangen i kommunen er langsommelig. Jeg tror også, det betyder meget, at kvinderne får tilbudet inden 14

for vores vægge. Det er ikke så farligt, som hvis de skal have en samtale med en sagsbehandler i kommunen. Rådgivningen er blevet mere personificeret, og der er kommet mere tryk på omsorgen. Under forandring Birte Fangel Poulsen påpeger, at projektet i sit udspring er et udviklingsprojekt. Det vil sige, at kun lidt har været givet fra starten, og projektet er derfor løbende blevet evalueret og kvalitetssikret gennem spørgeskemaundersøgelser og ved udarbejdelse af statistisk materiale. - Gennem projektet har Mødrehjælpen fået et kæmpe netværk på alle leder og kanter både i amtet, i kommunerne, i Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det kan helt sikkert føre andet med sig, siger Birte Fangel Poulsen og nævner, at den del af projektet, som er rettet mod de sårbare gravide, der vælger at gennemføre svangerskabet, er blevet knyttet til en større plan Fødeplanen, som Fyns Amt er i gang med at føre ud i livet. Du kan læse mere om abortrådgivningsprojektet i MØDREHJÆLPEN nr. 3, august 2002. Besøg Mødrehjælpen på www.mhj1983.dk 15

Å R E T S G A N G 2 0 0 2 INFORMATIONSAFDELINGEN Mødrehjælpen udgav i 2002 temanumre om fattigdom, abort og samvær. I den forbindelse blev der også afholdt temaaftner om nogle af emnerne rundt omkring i landet. I sommeren 2002 foretog informationsafdelingen en interessentanalyse, som viste, at nyhedsinformation fra Mødrehjælpen var mest efterspurgt via nettet. Det var blandt andet årsagen til, at Mødrehjælpens bestyrelse sidst på året besluttede, at der fremover skal satses mere på det elektroniske medie og Mødrehjælpens hjemmeside www.mhj1983.dk. Som følge af denne prioritering besluttede man også at nedsætte udgivelsesfrekvensen for kvartalsbladet MØD- REHJÆLPEN. Pr januar 2003 vil der blive udgivet to blade årligt, hvoraf det ene er Mødrehjælpens årsberetning. Der kan fortsat abonneres på Mødrehjælpens tidsskrift - enten som privat støttemedlem for 100 kr. årligt eller som institution for 250 kr. for tre eksemplarer af hvert nummer. I årets løb blev det også til en række udgivelser af pjecer, rapporter og som noget helt nyt en årskalender for 2003. Materialet kan bestilles på hjemmesiden www.mhj1983.dk KØBENHAVN Behandlingstilbud til den voldelige mand: Rådgivningen i København har siden 1992 haft et tilbud til den voldsramte familie. Det var med midler fra blandt andre Socialministeriet og Børnesagens Fællesråd i perioden 1997 til ultimo 1998 muligt at tilbyde støtte og rådgivning til både kvinden, manden og børnene fra voldsramte familier. Den voldelige mand fik tilbud om at deltage i par-terapi eller at få individuel psykologbehandling. Grundet økonomiske årsager måtte Mødrehjælpen i en periode indskrænke tilbudet herunder rådgivningen til den voldelige mand. Fra 1. juni 2000 blev det takket være Dansk Forsorgsselskab atter muligt for Mødrehjælpen at genoptage behandlingstilbudet til voldelige mænd i en tre-årig periode. Da finansieringsgrundlaget bortfalder pr. juni 2003, ser afdelingen sig nødsaget til at lukke for behandlingstilbudet. Rådgivningen i København har fortsat et tilbud til den voldsramte kvinde og hendes børn. Det frivillige sociale arbejde: Rådgivningen i København kunne i 2002 specielt glæde sig over at have mange frivillige psykologer tilknyttet. De ekstra ressourcer betød, at vi i langt større udstrækning kunne imødekomme efterspørgslen på psykologhjælp fra børnefamilier og enlige forsørgere. Ved indgangen til 2003 var der tilknyttet 5 frivillige psykologer. Julefest for brugere af rådgivningen: 6. december holdt Københavnsafdelingen julefest for mødre og børn. 98 voksne og 157 børn mødte forventningsfulde op og skabte liv og glade dage. Der var mange aktiviteter for både store og små: Fiskedam, fløde- bollemaskine, konfektfremstilling, ansigtsmaling, pyntning af honninghjerter og juleklip. Når det var tid til et pusterum, bød vi på æbleskiver, gløgg og vafler i den til dagen opstillede cafe. Børnene blev underholdt med tryllenumre og fik slikposer og gaver med hjem til julen. En ny og godt besøgt attraktion i år var gratis fotos til julekortet. ODENSE Parterapi: Der har gennem året været investeret mange kræfter i dels at få skabt økonomisk grundlag for at fortsætte og dels at få denne form for indsats integreret i det offentlige system. Vi har måttet konstatere, at Mødrehjælpen ikke kan få finansieret dette tilbud til forældre med krise i parforholdet videre fremover. En del fonde støttede os i 2002, men fondsmidler er som regel kun ydet for et enkelt år, og vi kan således ikke påregne yderligere i det kommende år. Der har været stor interesse og opbakning fra forskellige sider til arbejdet med at få integreret et lignende tilbud i det offentlige system, men alle gode kræfter til trods ser det ikke særligt lovende ud. Mødrehjælpen kan ikke fortsætte med at løfte opgaven, og der er derfor truffet beslutning om at lukke for tilbudet om parterapi i løbet af første halvdel af 2003. Behovet for forældre med krise i parforholdet er der jo stadig, og det 16

er med blødende hjerte, at vi giver op. Vi er overbevist om, at den indsats, der skal til på det tidspunkt, hvor forældrene henvender sig om hjælp, er særdeles værdifuld for både børn og voksne. Ofte har det vist sig, at skilsmisse kunne undgås, fordi forældrene fik hjælp til at klare konflikterne. I de familier, hvor det er endt med skilsmisse, har opløsningen af familien kunnet foregå på en for børnene rolig og afklaret måde. Vi vil naturligvis fortsat møde disse familier i Rådgivningen og vil fortsat være med til at kæmpe for, at der bliver mulighed for, at disse familier får den relevante hjælp. Samvær: Vi ophørte i begyndelsen af 2002 med at have en samværsordning. En sådan ordning har eksisteret gennem næsten 10 år i Odense. Udgangspunktet var at støtte børnene i de familier, hvor forældrene efter skilsmisse var ude af stand til at sørge for en rimelig kommunikation hinanden imellem, og hvor børnene derfor blev gidsler i de konflikter, de voksne ikke kunne håndtere indbyrdes. En ny lovgivning i 1996 skabte egentlig bedre grundlag for den ikke samboende forælder for samvær med barnet, men vi måtte konstatere, at praksis i statsamter og CivilretsDirektoratet udviklede sig til, at samværet blev mere på forældrenes præmisser end i forhold til det bedste for barnet. Det var vores vurdering, at vi ikke kunne fortsætte, idet vi oplevede for mange situationer, hvor samværet ikke var til barnets bedste. Vi har sideløbende arbejdet med at gøre de relevante myndigheder opmærksom på denne udvikling. Det har været et langt, sejt træk, men i løbet af 2002 har CivilretsDirektoratet igangsat undersøgelse og forsøg med nye metoder i to af statsamterne. Der forventes rapporter for dette i 2003. Retshjælp: I efteråret 2002 fik vi Retshjælp i Odense, som en del af Mødrehjælpens Retshjælp i øvrigt. Vi har to timer til rådighed om ugen, og vi er meget tilfredse med at kunne tilbyde denne form for hjælp. Projekter: Vi fik i foråret 2002 støtte gennem EU s Socialfond Mål 3 midler til gennemførelse af to projekter. Det længerevarende projekt Unge mødre på arbejdsmarkedet, som er beskrevet nærmere andetsteds samt et korterevarende projekt Tværfaglig arbejdsmarkedsrettet rådgivning af gravide kvinder. Dette sidste projekt rettede sig mod undervisning af de tværfaglige aktører, som kommer i kontakt med den gravide kvinde praktiserende læger, jordemødre og kommunale sagsbehandlere. Disse faggrupper blev interviewet om kendskab og forventninger til hinanden og mødtes derefter til to kursusdage. Det viste sig at være særdeles nyttigt at møde hinanden. Der er forbavsende lidt viden om hinandens kunnen og muligheder, og de forventninger, man har til hinanden, er derfor ofte helt urealistiske. Resultatet bliver nemt, at den gravide kvinde, der har behov for bistand og støtte, ikke får den. Støttesamtaler før og efter provokeret abort: Lovgivningsmæssigt har kvinder, der er tvivl om abort eller gennemførelse af svangerskab, nu ret til støttesamtale før beslutning og ret til støttesamtale efter provokeret abort. Det er amternes opgave at stille et sådant rådgivningstilbud til rådighed. Fyns Amt anmodede i slutningen af året Mødrehjælpen om at løfte denne opgave i Fyns Amt mod at yde det i amtet afsatte beløb til Mødrehjælpen foreløbigt for årene 2003 og 2004. Fyns Amt har vurderet, at der er i forlængelse af vores arbejde i aborthandlingsplansprojektet er oparbejdet den nødvendige ekspertise på området. Tilbuddet om disse støttesamtaler vil fra 2003 være til rådighed i Rådgivningen i Odense samt fra foråret 2003 i underafdelingen af Mødrehjælpen i Svendborg. Ny afdeling i Svendborg På foranledning af initiativtagere fra Fødeafdelingen på Svendborg Sygehus er der truffet beslutning om åbning af en underafdeling i Svendborg med start i foråret 2003. Rådgivningen vil blive bemandet med en socialrådgiver og et korps af frivillige til at bistå med de praktiske opgaver. Organisatorisk vil denne rådgivning høre hjemme i Odense. Tilbudet i Svendborg vil omfatte rådgivning til gravide kvinder, særlige tilbud til unge gravide/unge mødre samt støttesamtaler før og efter provokeret abort. Der er samarbejde med Svendborg Kommune, som stiller lokaler til rådighed. 17

Å R E T S G A N G 2 0 0 2 ÅRHUS Udover at have haft personlige og telefoniske henvendelser i vores rådgivning fra ca. 1600 personer har vi haft nogle tilbud, der har fået smil og latter frem hos børn og voksne. Vi har grupper i weekenden, hvor mødre uden netværk kan komme og være sammen med andre i samme situation, naturligvis med børn. Vi tager cirka hver anden måned på lang weekend til et dejligt sted nær vand og skov. Grundideen er, at det er godt for børn at have gode oplevelser sammen med deres mor gerne som supplement til udflugter med institution, skole eller klub. Det er også godt for mor at blive forkælet af vore medarbejdere og få noget god energi. Det kan være svært at være den, der sørger for sig selv og sit barn samt hiver sig op ved håret, når alt synes mørkt og trist. Når sommeren kommer, er det dejligt at være på ferie lige som alle andre familier. Derudover har vi ferieophold, og i år har vi været heldige at kunne lave ferieophold i to uger i sommerferien og en uge i efterårsferien. Tilbudet retter sig især mod de familier, der ikke kan få arrangeret ferie selv, og som synes, det er ensomt at sidde i et badeland med sit barn/børn uden andre voksne. I efteråret blev vi verdensberømte, da vores jordemor Jytte Fisker vandt Jordemoderforeningens jubilæumskonkurrence, hvor hun fortalte om, hvor jordemoderen gør en forskel. Det var arbejdet i vores grupper med unge sårbare gravide, der inspirerede dommerpanelet til en 1. pris. Læs mere på www.mhj1983.dk Vold: 2002 blev året, hvor Mødrehjælpens tilbud til den voldsramte familie blev permanent i Århus. Vi havde lavet pilotprojekter før, men skulle nu stå på egne ben, og mødet med den voldsramte kvinde fortæller os mere og mere, hvor stort behovet er for en indsats på dette område. Det er ikke blot behovet for krisecentre, der er stort, men faktisk sker hovedparten af volden i hjemmet, uden at kvinden flytter, og vi ser for alvor, hvor mange børn, der er præget af deres oplevelser, når far slår mor. Abort: Vores tilbud til kvinder, der får det skidt efter aborten, er nu for alvor i gang. Vi ser frem til vores evaluering om to år. Randers: Afdelingen i Randers er nu en realitet. Der er tilbud til unge sårbare gravide og unge mødre i lokaler, som er stillet til rådighed af Randers Kommune. Afdelingen tilbyder rådgivning, psykologsamtaler og kan derudover trække på faglig bistand fra Mødrehjælpen i Århus. ALEXANDRAKOLLEGIET Alexandrakollegiets formål er at støtte unge enlige mødre gennem et uddannelsesforløb. I februar 2002 flyttede de første kvinder og børn ind i det smukke hus, hvor der var byggestøv overalt. Frivillige gjorde rent igen og igen. Møbler blev købt ind, og vaskeri blev etableret. 12 børn producerer uanede mængder af vasketøj, så Helsefondens midler gør gavn hver eneste dag. 23. april 2002 blev kollegiet åbnet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra, hvis navn kollegiet bærer. Det var en opløftende oplevelse for de unge mødre, at de havde en stund alene med prinsessen. Det er der stadig glæde over, og det er en del af huset fælles historie. Det var en festlig dag. Alle donatorer, der har medvirket til, at kollegiet kunne blive en realitet, kom til receptionen: Aase og Ejner Danielsens fond, Egmont Fonden, VELUX FONDEN og The Oak Foundation. Anisette og Thomas Koppel, som sammen med KAD havde udgivet pladen Pigestemmer til fordel for kollegiet, fik en snak med de unge kvinder i forstanderlejligheden. Pladen spilles igen og igen her på kollegiet. Et nyt hus er uden kultur, traditioner og normer. Det har været et stort arbejde at bygge et hverdagsliv op, som kunne imødese forskelle ønsker og behov. Men det har været en meget spændende proces, hvor alle fik mulighed for at sætte deres præg på kollegiet. Kollegierådet har ydet en stor indsats. 11 unge kvinder er nu i uddannelse. Vi mangler dog en grafisk læreplads, og hvis nogen kan hjælpe en ung kvinde med det, vil det være herligt! Haveprojekt I sommeren 2002 fik vi et tilbud om reetablering af haven på kollegiet. Tilbudet kom fra en dansk arkitekt bo- 18

Jeg synes, forældre skulle have mere i løn, hvis de kom tidligere hjem fra arbejde. Martin, 8 år Mange gange når man er skilsmissebarn, er det som om hjertet er blevet delt midt over. Camilla, 9 år Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra ved indvielsen af Alexandrakollegiet 23. april 2002. siddende i London, som tilbød dette som frivilligt arbejde. Projektet havde til formål at reetablere haven, som deles mellem Alexandrakollegiets mødre og børn og pensionistboligerne, som støder op til kollegiet. Alle beboer blev interviewet om hver deres ønske for en have. Kvinderne fortalte og fotograferede deres yndlingsting og -steder. Disse billeder kom efterfølgende til at danne grundlag for et skovturstæppe, som kvinderne selv bidrog til produktionen af. En sensommerdag blev der holdt fælles skovtur i haven, hvor samtlige pensionister og mødre mødte op til kage og saftevand og fik forelagt resultatet et flot og anderledes forslag til haveindretning. Forslaget tager både højde for mødrenes ønske om legeog grillplads, pensionisternes ønske om små private steder og ikke mindst om farver, dufte og sikkerhed til små børn. Mødrehjælpen håber at kunne få fondsmidler til gennemførelse af projektet. Projektet er efterfølgende optaget på Charlottenborgs forårsudstilling. Læs mere om det første år på Alexandrakollegiet på side 4. Kommunen siger, at forældre ikke må slå børn. Men de gør det alligevel. Malene, 7 år Hvis forældre siger: Hvis du ikke laver lektier, så bliver du ikke klogere end os. Så laver jeg dem. Jeppe, 8 år Citaterne er fra Forældre skal tale pænt til børn også anden gang af Grethe Dirckinck-Holmfeld 19

Å R E T S G A N G 2 0 0 2 Lokalforeningen i Horsens Ved udgangen af året 2002 var der tilknyttet 28 frivillige til Genbrugsbutikken i Horsens. Salget er gået særdeles tilfredsstillende, og i regnskaberne er der konstateret et mindre overskud. En facaderenovering i sommermånederne påvirkede dog kundeantallet i negativ retning. I august forsøgte vi at råde bod på det med et PR-fremstød og et par notitser i de lokale ugeaviser. Desuden blev der hængt informationsmateriale op i samtlige daginstitutioner, sundhedsplejer og på samtlige afdelinger på Horsens Sygehus. I september blev der uddelt gratis babypakker, som er tøj beregnet til barnets første tre måneder. Jordemødre og sundhedsplejersker henviser gravide med behov til butikken. Der er i løbet af året kommet støtte og opbakning fra mange sider. Blandt andre har Soroptimisterne i Horsens foræret os en vaskemaskine og en tørretumbler, som vi er meget glade for. Lokalforeningen i Næstved 2002 var året, hvor Mødrehjælpens Støtteforening i Næstved blev ændret fra at være en støtteforening til en lokalforening. Det betyder i praksis ingen ændring for hverken vores vejledning eller cafebutik, men ordet støtteforening var måske blevet lidt slidt og støvet. Forrige års stigning i salget i genbrugsbutikken er blevet yderligere cementeret, idet vi solgte for ca. 134.000 kr. i 2002. Vores mini-rådgivning er blevet en pæn succes med i snit en klient pr. uge, og det er vi godt tilfredse med, når vi kun har socialrådgiverbistand en time om ugen. I januar holdt bestyrelsen et weekendseminar, hvor vi havde møde med både folk fra kommunen og andre sociale foreninger i byen. Sommerkolonien var for første gang ramt af dårligt vejr, og det påvirkede stemningen blandt de knap 20 deltagere. Efterfølgende har vi dog haft koloni-træf med udflugt til både Zoo i København og Bon-Bonland, men vi overvejer at flytte sommerkolonien til større lokaliteter, da DUI-hytten er for trang til så mange mennesker i dårligt vejr. Vi modtager stadig mere tøj, end vi kan sælge. Det har vi gennem flere år formidlet videre til de baltiske lande, men i oktober tog to bestyrelsesmedlemmer med den humanitære organisation Philadelphia Foundation til den rumænske by Lugoj med mange sække genbrugstøj og legesager osv. Det er der stadigvæk god brug for i den tidligere østblok-stat, og samtidig gik delegationen fra Danmark i gang med at renovere en børnehave i byen Stiuca lige uden for Lugoj. Der blev blandt andet malet og etableret ny legeplads. Lokalforeningen i Slagelse Genbrugsbutikken har haft mangel på godt tøj i 2002, og der har været for få frivillige til at passe butikken, hvilket har resulteret i en nedgang i genbrugsbutikkens salg. I oktober besøgte vi Holbæk Soroptimistklub og fortalte om Mødrehjælpen og arbejdet her. Der blev taget afsked med to kontanthjælpsmodtager fra Slagelse Kommune, som ikke kunne få deres ansættelser forlænget. Det betød mangel på arbejdskraft, men med en stor indsats fra seks frivillige lykkedes det at passe butikkens åbningstider resten af året. En del kræfter er brugt på at finde en løsning på den fremtidige eksistens, som skal afgøres i 2003. Huslejen er sat op med et beløb, vi ikke kan betale, og som følge deraf er lejekontrakten, som udløber den 1. juli 2003 opsagt. Vi håber at kunne finde en løsning og på et eventuelt huslejetilskud fra Slagelse Kommune, eller at kunne finde egnede og billige lokaler. Lykkes dette ikke, kan vi se os nødsaget til at lukke i 2003. 20