Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 27. maj, 2015. Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014.
Leder: Visioner for en fælles fremtid Mange tandlægestuderende og yngre tandlæger fortæller os, at de ikke vil høre flere gamle historier om baggrunden for, at der er tre tandlægeforeninger i Danmark. Nu må alle se fremad og få samlet foreningerne. Vi er helt enige i, at vi skal se fremad. Det mener vi dog også, at vi gør i De Offentlige Tandlægers Hovedbestyrelse, men det er måske ikke lykkedes at fortælle historien om fremtiden, så den er forståelig. De Offentlige Tandlægers vision for fremtiden er en samlet forening for alle tandlæger i Danmark. En forening, som opbygges med respekt for de interesseforskelle, der er mellem tandplejens forskellige sektorer og med respekt for de fælles tandlægefaglige interesser, vi som profession har. De Offentlige Tandlægers Hovedbestyrelse foreslår derfor, at tandlæger gør som andre akademiske professioner med samme type interesseforskelle og samme type interessesammenfald. En samlet fremtidig forening for tandlæger skal i lighed med andre sammenlignelige AC organisationer være en sektionsopbygget forening, hvor sektionerne har forhandlings- og aftaleretten for egne overenskomster og aftaler, hvor sektionerne har udtaleret og repræsentationsret i alle spørgsmål om tandplejens rammevilkår (tandplejesystemets opbygning, sundhedspolitik m.v.) samt vælger egne repræsentanter af og blandt egne sektionsmedlemmer. I fællesskabet løses opgaver som faglig information, efteruddannelse og de politikområder, der er enighed om for eksempel tandlægeuddannelsens indhold og kvalitet, turnus m.v. Hvis sektorernes mulighed for egen repræsentation ikke bevares, kan der ikke etableres en stabil forening, der kan håndtere interesseforskelle. Det vil f.eks. gælde DOFT's ønsker om udvikling af den kommunale tandpleje med et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til de socialt udsatte borgere, som ikke deles af de privatpraktiserende tandlæger. I en sektionsopdelt forening kan der på den måde udtrykkes flere forskellige synspunkter om samme sag i respekt for interesseforskellene. Det giver imidlertid samtidig mulighed for at mødes i et forum, hvor interesseforskellene kan diskuteres, og på sigt føre til en konsensus skabt i dialog og ikke ved, at et flertal dominerer et mindretal. Det kan andre akademiske professioner håndtere, og det tror vi på, at tandlægeprofessionen også kan. For at sikre den størst mulige opbakning til De Offentlige Tandlægers vision om en fremtidig organisation for tandlæger i Danmark, har De Offentlige Tandlæger indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at virkeliggøre visionen: DOFT ændrer navn til ATO (Ansatte Tandlægers Organisation) for at signalere, at vi ønsker en sektion for klinikejere (PTO) og en sektion for ansatte tandlæger i en fremtidig sektionsopdelt forening for tandlæger. Med dette initiativ sætter vi også ord på DOFT's fremtidsvision om et samlet arbejdsmarked for ansatte tandlæger, hvor tandlægen frit kan bevæge sig mellem ansættelser i stat, region, kommune og privat praksis. Det skal fremover være muligt at tegne en pensions- og forsikringsordning med erhvervsudygtighedsforsikring og faginvaliditet på tværs af ansættelsesområderne, så man frit kan bevæge sig mellem de forskellige sektorer, uden at
skulle afgive nye helbredsoplysninger og uden, at man som i dag, skal betale for dobbeltdækning for at undgå kravet om en fornyet helbredserklæring. Fra 1. august 2015 tager DOFT første skridt på vejen med en forsikringsdækning, der gælder for den kommunale sektor og for ansættelse i privat praksis. Vil du høre mere og få præsenteret flere fremtidsvisioner, så kom til generalforsamlingerne den 20. juni 2015 og den 19. september 2015 Hovedbestyrelsen i DOFT. * Personalia Runde fødselsdage i juni 60 år Monica Steengaard, 13. juni Grethe Terkelsen, 16. juni Jette Pedersen, 18. juni Merete Mathiesen, 26. juni 50 år Anne Kaae-Nielsen, 11. juni 40 år Jeanne Christensen, 12. juni
Profil af Vordingborg Kommunale Tandpleje Se nøgletal nederst i artiklen. Ved kommunesammenlægningen i 2007, som indbefattede sammenlægning af fire kommuner, blev der oprettet en klinik i den tidligere praksiskommune, så tandplejen nu bestod af i alt seks klinikker. I 2009 blev de tre klinikker i gamle Vordingborg kommune lagt sammen til en, så tandplejen i dag består af fire klinikenheder. På den største klinik i Vordingborg by foregår, udover basistandplejen, tandreguleringen, administrationen, narkosebehandlingerne, de kirurgiske behandlinger samt behandlingen af børnespecialtandplejepatienter. Af Ea Nielsen, baseret på samtale med overtandlæge i Vordingborg Kommunale Tandpleje, Lene Maare. Ændrede indkaldeprocedurer "I Vordingborg kommune har vi i dag følgende procedure ved udeblivelser fra tandplejen: Ved udeblivelser på to på hinanden følgende gange får man en indkaldelse til en samtale hos behandleren tandlæge eller tandplejer. Det er en opklarende samtale, hvor vi blandt andet spørger ind til, hvad vi kan gøre bedre. Skal vi for eksempel sende tiderne på en anden måde, så man bedre ser det og husker det? Vi forklarer børn og forældre, hvorfor vi så gerne vil se dem i klinikken. Der er Ikke løftede pegefingre, men det er en fokuseret og løsningsorienteret samtale. Hvis man ikke dukker op til denne aftale, så foretager vi en underretning." En særlig profylaktisk indsats for børn med særlige behov I Vordingborg har man en klinikassistent ansat, der er særligt interesseret og også specialuddannet til den profylaktiske opgave, blandt andet via uddannelse i den motiverende samtale og nudging. Hun tager sig af de børn og unge, der har svært ved at holde eller etablere en god mundhygiejne. Lene Maare forklarer. "Dem der er visiteret til det specielle forløb, er dem der har dårlig mundhygiejne, og hvor der ikke er så mange ressourcer i hjemmet til at støtte op om tandbørstningen. Det kan også dreje sig om børn og unge, der af en eller anden grund er i en svær periode af deres liv. De initiativer, vi normalt har til at forbedre mundhygiejnen, virker ikke på dem." Der er tale om et kort og intensivt forløb, og efter næste besøg hos tandlæge eller tandplejer vurderes effekten af den profylaktiske indsats.
"Siden indsatsen startede som et projekt i tandplejen i 2013, har vi kunnet se en positiv effekt på børnene og de unge, og derfor overgik projektet til drift i slutningen af 2014", fortæller Lene Maare. Forebyggelse Det er individuelt, hvor tit den enkelte indkaldes til undersøgelse i tandplejen, baseret på en vurdering af cariesrisiko, mundhygiejne, dental alder osv. Som en del af forebyggelsen får de undervisning i tandbørstning, og man taler med børn og forældre om, hvorfor det er vigtigt at vedligeholde tandbørstningen og tandhygiejnen, og hvilke remedier de kan bruge og hvor tit. Forældrene er med Der kommer forældre med til langt de fleste undersøgelser og behandlinger i tandplejen. Overtandlægen forklarer, at man sender tiderne hjem, så forældrene er orienterede og inviterede. "Vi synes forældrene er rigtig væsentlige. Det er i hjemmet, den egentlige pleje af tænderne skal ske. Vi gør meget ud af at øge ansvarsbevidstheden om tænderne. Det handler om at vejlede og rådgive, så man bliver god til selv at mestre pasningen af tænderne. I Vordingborg har de har brugt midler på at uddanne personalet til en anerkendende tilgang (ICDP), hvor der ikke er løftede pegefingre, og hvor man møder patienterne, der, hvor de er." Facebook Vordingborg har siden 2013 haft en facebook-side, og lægger jævnligt nyt op på siden. "Vi har lavet en undersøgelse af, hvem der kommer på vores facebook-side, og den er rigtig godt brugt. Vi ser, at det især er kvinder mellem 35 og 44 år der følger vores side, så nu vil vi målrette vores budskaber endnu mere til denne målgruppe. Vi har faglige indlæg, indlæg om hvad der sker i tandplejen etc. og vi afholder konkurrencer." Udeblivelser Vi kan se at udeblivelsesprocenten er dalet igennem det sidste halve år, så den nu ligger mellem 9,8 % på den ene afdeling og op til 14,6 % på den afdeling, hvor den er højest." Narkose Vordingborg Kommunale Tandpleje har egen narkosebehandling på den største klinik. Her kommer en narkoselæge og en narkosesygeplejerske cirka en gang om måneden. Overtandlægen fortæller, at man har en helt klar holdning til, hvornår man henviser til generel anæstesi. "Alt andet skal være prøvet: Lattergas, tilvænning, skift af behandler, dormicum. Når vi anvender dormicum sættes dormicumpatienterne til, de dage narkoselægen er i huset, så at han kan overvåge og træde til, såfremt der skulle opstå problemer. Vi har hele tiden ønsket, at det skal være så sikkert som muligt, og vi er meget glade for samarbejdet med narkoselægen."
Ortodonti Vi har to specialtandlæger ansat på deltid, og begge arbejder på tandreguleringsafdelingen på den største klinik. Afdelingen er integreret i tandplejen, og det lægger vi meget vægt på. Det er en kæmpe fordel. Vi har fælles behandlermøder fire gange årligt, og det gør rigtig meget for den faglige udvikling. For vores unge tandlæger er det en stor fordel, at de kan sparre med ortodontisterne, samtidig med, at de kan se, om det er den vej, de ønsker at gå i tandlægefaget." Lene Maare fortæller, at det også er til gavn for patienterne, at både tandlæge og specialtandlæge er i samme hus. De kan få tid til både almindeligt eftersyn og tandregulering samme dag. Teamsammensætning "Som overtandlæge er jeg den eneste leder i tandplejen. På hver af klinikkerne i de fire distrikter er der en tandlæge, der er ansvarlig for driften, men vedkommende er ikke personaleansvarlig og har ingen ledelsesfunktion. I tandplejen er der nedsat en udviklingsgruppe, der i dag består af to tandlæger, en tandplejer samt en klinikassistent. Denne gruppe udarbejder tiltag i forhold til vores årlige indsatsområder og er med til at styre tandplejen den rette vej." Samarbejdsudvalg og arbejdsgrupper I samarbejdsudvalget sidder overtandlægen, tillidsrepræsentanten for tandlægerne, tillidsrepræsentanten for klinikassistenterne samt en arbejdsmiljørepræsentant. Jeg bruger meget den gruppe sammen med udviklingsgruppen til at sparre. Hvert andet år har vi et to dages seminar, hvor vi snakker indsatområder, hvordan er det gået, og hvad skal vi fokusere på fremover. Vi har også to årlige møder med LMU og Udviklingsgruppen, hvor der evalueres på diverse tiltag, lægges strategi og handleplaner. Man får på denne måde hele personalegruppen med i udviklingen af tandplejen. Det giver en anden form for samarbejde. Vi har arbejdet på denne måde i cirka tre år."
Fire gange årligt har tandplejen personalemøder med alle ansatte i tandplejen. På disse møder er der ofte et indlæg udefra feks. oplæg fra autismecenteret, børn og unge rådgivningen osv. Arbejdsgrupper i Vordingborg Kommunale Tandpleje: hjemmeside omsorgstandpleje facebook festudvalg arbejdsmiljøgruppe udviklingsgruppe manualgruppen Efteruddannelse I Vordingborg er personalet uddannet i den anerkendende tilgang/samtale ved International Child Development Program, forkortet ICDP. Også Marte meo-metoden er i uddannelsesforløb anvendt i Vordingborg. Personalet er løbende på kurser, også i, hvordan vi interagerer med hinanden og vores borgere, ligesom alle, der har projektlederopgaver har en formel projektlederuddannelse. "Jeg lægger meget vægt på, at man uddanner sig personligt og fagligt. Der hvor man har specialopgaver, har vi fokus på, hvad der rører sig." Efteruddannelse i Vordingborg er for eksempel: Diplommodul i den motiverende samtale. Ortodontimodul for klinikassistenter. SKT videreuddannelse. Diplomuddannelsen i ortodonti og pædodonti for Tandplejere. Performance og personlig gennemslagskraft Journalskrivningskursus Cariesudvikling Plastkursus Ortodontikurser etc. etc. Vi afholder selv en del af kurserne, og hvor det kan lade sig gøre, inviterer vi af og til vores nabokommuner med. Vi afholder endvidere en del temadage og sociale arrangementer, hvor vi er sammen, og det ses, at der er stor interesse for at deltage i disse arrangementer. Stort opland giver mulighed for specialer Vi har to tandlæger, der udfører tandplejens kirurgiske opgaver. Endvidere udfører disse også de kirurgiske behandlinger for vores ene nabokommune. En af vores tandlæger udfører narkosebehandlingerne, der også omfatter en hel del behandlinger fra andre kommuner
Projekt om tandbehandling af tidligere misbrugere I Vordingborg Kommunale Tandpleje er man i fuld gang med et projekt om tandbehandling af tidligere misbrugere. Det startede i 2013 og kører til udgangen af 2015. Projektet har haft 50 patienter i løbet af perioden. Lene Maare forklarer. Vi søgte og fik 1,4 mio. fra Sundheds- og forebyggelsesministeriet til projektet. Vi har lige haft midtvejsevaluering, og den viser, at der er sket rigtigt gode ting for den pågældende borgergruppe. Det at få sat sine tænder i stand og bliver smertefri og få lysten til og muligheden for at snakke med andre mennesker betyder rigtig meget for den enkelte, og for at man bliver jobparat. Der er tilknyttet en ekstern evaluator, der via samtaler med projektgruppen og brugerne af projektet har haft stor betydning i beskrivelsen af projektets forløb og foreløbige resultater og statements. Mentorfunktionen i forbindelse med brugerne er særdeles væsentlig for, at det fungerer. Det tandplejepersonale, der er en del af projektet, skal være meget rummelige og have en speciel tilgang til borgeren. Den tandlæge og klinikassistent, der er tilknyttet projektet har mange kompetencer og fagligheden er i top, men også rummelighed, humør og energi er meget vigtigt for at man kan varetage denne opgave, forklarer overtandlægen. Kriterierne for at man kunne deltage i projektet var, at man havde været ude af misbrug mindst fire måneder og havde en god prognose samt arbejdsmarkedspotentiale. Lene Maare har, inden behandlingen blev sat i gang, haft interview med borgerne først. Misbrugeren skulle selv orientere tandplejen om deres situation, og kunne altså selv vælge, hvad han eller hun ville fortælle om sig selv, og det har været en stor fordel, fortæller Lene Maare, at de er blevet mødt af nogen i det offentlige system, der ikke har kendt til dem. Antallet af udeblivelser har været minimalt, og alle deltagere i projektet har været meget taknemmelige for det. Lene Maare fortæller, at der har været et godt samarbejde med lederen af værestedet Åndehullet i Vordingborg by og lederen af Halvvejshuset i Vordingborg, som er et stof- og alkoholfrit efterbehandlings- og udslusningstilbud til tidligere misbrugere. Her kommer misbrugerne ud efter afsluttet behandling, inden de er klar til at flytte i egen bolig. Den tætte kontakt til misbrugernes ressourcepersoner i kommunen har været af allerhøjeste betydning. Alle brugerne i projektet har talt med Lene Maare i ca. 45 minutter ud fra en semistruktureret interviewguide, for at der efterfølgende kunne laves en evaluering. Overtandlægen er også konsulent for såvel pensionsafdelingen som for ydelseskontoret. Omsorgstandpleje I Vordingborg Kommunale Tandpleje arbejder næsten alle tandlæger i omsorgstandplejen. "Det er et ret hårdt job fysisk og psykisk, så jeg er rigtig glad for at stort set alle tager del i den opgave. Det gør at arbejdet med denne gruppe borgere ikke bliver så belastende. Overtandlægen forklarer, at når der kommer en ny tandlæge i tandplejen, kommer hun ud sammen med en anden, mere garvet. Det handler om at kalibrere og være åben for at at diskutere, hvordan vi løser de forskellige opgaver. Hvordan håndterer vi det? Skal denne patient behandles i egen bolig eller på klinik? Det handler om, at arbejdsmiljøet bliver så godt som det nu kan blive, og dermed foregår meget af behandlingen på klinikkerne.
Man har i 2013 2014 haft to projekter kørende. Det ene er et samarbejde med ældreområdet og myndighedsafdelingen, hvor man sammen har lagt en strategi, hvor Tandplejen tilbyder uddannelse til eleverne i ældreområdet og til det faste personale i ældreområdet. Ændret procedure for visitation Det andet projekt handlede om at få etableret en visitation, hvor borgerne ville få tilbud om omsorgstandpleje på det rigtige tidspunkt, og hvor arbejdsmiljøet for tandplejepersonalet blev forbedret. Desuden har man arbejdet på at medarbejderne fra de to kommunale områder kunne øge samarbejdet til gavn for borgeren, med øget kvalitet og effektivitet til følge. "Vi er rykket rigtigt langt. Det var og er et meget positivt samarbejde," siger overtandlægen. I arbejdsgruppen sad fra tandplejen en tandlæge, en klinikassistent og Lene Maare, og fra ældreområdet var ledelsen og medarbejderne repræsenteret samt en visitator. "Det at vi har egen tandtekniker ansat har bl.a. betydet en forbedret service for vores omsorgstandplejepatienter." Aktiviteter uden for tandplejen Fremover bliver tandplejens hjemmeside mere levende med interaktive ting. Vordingborg vil sætte fokus på ældre skolebørn samt unge på gymnasiet og handelsskoler Man vil uddele cykelbetræk til de unge med besked fra tandplejen om at huske at melde afbud nedbringe udeblivelserne. Deltagelse i Kulturnatten i Vordingborg. I efteråret bliver der fokus på småbørn med aktiviteter på klinikkerne. I efteråret får tandplejen en dag hvor det bliver lidt uhyggeligt at komme til tandlæge. Nøgletal fra 2014 Vision: Vi vil være den bedste tandpleje kendetegnet ved udvikling, dynamik og kvalitetsbevidsthed. Vi tilbyder tandpleje i trygge rammer, du får individuel rådgivning og tandbehandling af engagerede og veluddannede medarbejdere og vi bruger de nyeste og mest underbyggede metoder.
fire klinikker. En klinik med seks klinikrum til caries, fire klinikrum til tandreguleringen samt den samlede administration. Tre klinikker med hver tre klinikrum. 37 ansatte heraf 16 fuldtidsansatte Ni tandlæger, tre tandplejere, to specialtandlæger, en overtandlæge, en tandtekniker, en flexjobber, en sundhedsservicesekretær, 15 klinikassistenter. Visitation til omsorgstandpleje foretages af ældreområdets visitationsteam. Ortodonti: Central visitation. Tandlægerne foretager en del af de interceptive behandlinger. Børnetal 9350 børn samt 55, der modtager tandpleje i privat praksis Omsorgstandpleje 133 Specialtandpleje Patienter, der behandles i regionen: 60 I den kommunale Tandpleje: 14 Vi er i gang med et projekt vedr. tandbehandling af tidligere misbrugere eksterne midler (Sundheds- og forebyggelsesministeriet) 2012-2015. * Forebyggelse og indkaldeintervaller Vi har spurgt en række kommunale tandplejer, hvordan de håndterer cariesforebyggelsen med de længere indkaldeintervaller. Her følger svar fra: Aarhus Skive Kalundborg Nyborg Fredensborg Lolland Esbjerg Aarhus Kommunale Tandpleje Svar: Birthe Sand Krabbe, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller arbejder tandplejen med? Vi har 12 mdr. undersøgelsesintervaller på de 0-6 årige og 18 mdr. på skolebørn og unge. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnets liv? Undersøgelsen betragter vi som en registrering af tandstatus og en mulighed for
risikovurdering. Ved hver undersøgelse lægges en tandplejeplan, hvor der på baggrund af en risikovurdering fastlægges hvornår, og hvor ofte der indkaldes til supplerende tilbud disse indebærer okklusionsovervågning/opfølgning på udvikling af cariesprocessen/fissurforsegling/fluorpensling af aktiv caries/tandbørsteinstruktioner etc. Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? Tandsundheden skabes og vedligeholdes ved den indsats, som finder sted i hjemmet. Tandklinikken støtter op med individuelt tilpasset tilbud med individuelle Intervaller. Vi inddeler ikke patienterne systematisk i rød, gul, grøn zone, men skelner til hvilken indsats, der passer til de enkelte zoner. Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige? Tandplejens forebyggende program Profy 2020 (indsat under sidste spørgsmål) arbejder med forældreinvolvering, tidlig målrettet indsats, non-operativ tandpleje og anerkendende kommunikation. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. længere indkaldeintervaller? Brugertilfredshed med intervaller har vi ikke tal på, kun brugertilfredshed alt i alt. Har tandplejen iværksat specielle indsatser for at skabe tryghed om de længere indkaldeintervaller? Ved at indføre længere undersøgelsesintervaller og individuel tandplejeplan for flere år siden var det en pædagogisk opgave at forklare forældrene, at deres børn ikke blev sundere af at blive undersøgt oftere, men at tandsundhed blev skabt i hjemmet i samarbejde med klinikken. Det er tandplejens opgave at klæde forældrene på til at varetage denne opgave og samtidig spænde sikkerhedsnettet ud under de udsatte børn. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft? Effekten af det ensartede forebyggende program Profy 2020, som er det sikkerhedsnet, der er udspændt under de længere undersøgelses intervaller, kan ikke umiddelbart evalueres. Til gengæld viser SCOR-systemet en stadig stigende tandsundhed hvert år. Skive Kommunale Tandpleje Svar: Rita Kaae, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller findes i jeres tandpleje? Vi arbejder med tre intervaller: 6, 12 og 15 mdr. 6 mdr. til de meget cariesaktive, 12 mdr. til den største gruppe af sunde børn og 15 mdr. til de meget sunde børn. Vi er i skrivende stund i færd med at skrive en ny Sundhedsplan, hvor jeg forventer, at vi i afsnittet om intervaller ender ud med at forlænge intervallerne yderligere. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnets liv? Barnet indkaldes første gang som 1½ årig. Fremover efter behov.
Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? Caries i progression, forældrekooperation, mundhygiejne og tandplejevaner Hvor stor andel af tandplejens børn og unge indkaldes med det længste interval? Ca. 15%. På hvilken måde foretages vurdering til grund for placering af den enkelte i en bestemt kategori? Caries i progression, forældre og barnets kooperation, mundhygiejne og tandplejevaner, sociale/familiemæssige forhold, molarer i frembrud, emaljehypoplasi, kost og medicin samt evt. tandregulering. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen for at forsinke og standse barnets cariesaktivitet? Tandbørstekontroller, kostvejledning, fluorbehandling samt fissurforseglinger. Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte, at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige? Den anerkendende tilgang, hvor der lægges fokus på dét, familien kan mestre. Forældrene inddrages i stor grad, indtil barnet er ca. 12 år. Herefter informeres forældrene, idet vi ikke forventer, at de deltager i barnets tandlægebesøg. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. forlængere indkaldeintervaller? Efterhånden ser de det som et godt eksempel på, at de mestrer det med tandsundhed. Kun ganske få reagerer negativt - under 5 %. Har tandplejen iværksat specielle indsatser for at skabe tryghed om de længere indkaldeintervaller? Vi informerer forældre og børn, når de kommer på klinikken, og indtil barnet er 12 år. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft? Vi arbejder efter LEON princippet og vægter det forebyggende arbejde. Det skaber mere sundhed for pengene. Kalundborg Kommunale Tandpleje Svar: Anette Petersen, overtandlæge. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnets liv? Kun de to-årige kommer ind på et fast tidspunkt. Ellers tilrettelægges ALT andet individuelt. Der tages hensyn til cariesaktiviteten, kooperationen, frembrydende molarer/hjørnetænder, okkl., scor mm. Hvor stor en del af tandplejens børn og unge indkaldes med det længste interval? Ca. 40 %. Hvordan foretages risikovurdering? Se tidligere svar - samt ved børn 0-2 år som har en større søskende med aktiv
caries/risikoadfærd: Her indkalder vi allerede ved et- års alderen (normalt to år). Det gør vi også ved første barn af forældre med anden etnisk herkomst. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at forsinke eller standse barnets cariesaktivitet? Instruktion og motivation i hjemmetandpleje; kost; fissurforseglinger (især 6+7'ere); fluorbehandlinger, beslibninger. Hvordan motiverer og støtter I børn og forældre? Budskabet tilpasses altid individuelt. Vi er gået fra masseprofylakse til individuel tilrettelagt. Vi anvender anerkendende tilgang - ikke den løftede pegefinger. Tager udgangspunkt i det der virker/er godt hos den enkelte. Jævnlige opfølgninger + pjecer + mat. Principielt er det vigtigere at få styr på hjemmetandplejen end at få lavet et cariesangreb. Hvordan er brugernes reaktioner på forlængede indkaldeintervaller? I starten - for 7-8 år siden - var nogle forældre lidt usikre på, om det nu også gik med de længere indkaldeintervaller. Vi brugte nogen tid på at forklare hvorfor - både ved stolen og i receptionen. I dag får vi stort set ikke spørgsmålet. De er faktisk stolte over ikke at skulle komme så ofte - de er jo dygtige og klarer selv at holde tænderne sunde. Har tandplejen iværksat specielle indsatser for at skabe tryghed om de længere indkaldeintervaller? Udover ovenstående har det ikke været nødvendigt med specielle tiltag. Er man usikker/har spørgsmål, er man hos os altid velkommen til et ekstra tandtjek. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries, har de længere intervaller haft? Den forebyggende indsats foregår i dag på individniveau mod tidligere på populationsniveau. Tandsundheden er blevet bedre, selv om vi stadig ligger i den tunge ende. Kalundborg har sendt os følgende fakta-ark: Indkaldeintervallerne er behovsbaserede på op til 18 mdr. Alle børn og unge indkaldes individuelt med forældre. Børn og unge deler vi ikke ind i røde, gule og grønne kategorier, men noget der ligner lidt: Overordnet hedder vores indkaldeintervaller 4-6 eller 18 mdr., jf. nedenstående med evt. "noget" ind imellem. Ved hver us primære tænder (3-5 år): Undervisning. Træning i hjemmetandpleje. Professionel fjernelse af bakteriebelægninger: tandbørstning/afpudsning Hvis aktiv caries, initiale stadier: Specifik undervisning (evt. kost) og træning, fluor. Planlægning af indkaldeinterval baseret på risikovurdering. Standard interval er 18 mdr. Skal der indkaldes til non-operativ behandling inden næste us? Børn med god forældrekooperation og ingen aktiv caries: 18 mdr. Børn med mindre god forældrekooperation og nogen aktiv caries: 6 mdr.
Børn med dårlig forældrekooperation: Max. 4 mdr. Børn med megen aktiv caries. Børn med obs. for frembrydende 1. permanente molar. Ved hver us permanente tænder: Undervisning. Træning i hjemmetandpleje. Professionel fjernelse af bakteriebelægninger. Hvis aktiv caries, initiale stadier: Specifik undervisning(evt. kost) og træning, fluor. Hvis indikation: Fissurforsegling Planlægning af indkaldeinterval baseret på risikovurdering. Standardinterval er 18 mdr. Skal der indkaldes til non-operativ behandling inden næste us? Børn med god kooperation og ingen aktiv caries: 18 mdr. Børn med mindre god kooperation og nogen aktiv caries: 6 mdr. Børn med dårlig kooperation: max. 4 mdr. Børn med megen aktiv caries. Børn med frembrydende molarer, der ikke er fissurforseglede. Nyborg kommunale tandpleje Svar: Lone Jandorf, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller findes i jeres tandpleje? Vi indkalder efter behov med et max interval på 24 mdr. US intervaller ofte 12, 18 og 24 mdr. Ind i mellem har vi sundhedsvurderinger. Vi bruger ikke rød, gul, grøn, men højrisiko, mellem risiko, lavrisiko. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnets liv? De gennemføres efter behov. Ved hver undersøgelse besluttes næste individuelle behov. Svar fås hos klinikassistenter, indtil barnet er fem år. Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? Barnets behov ligget til grund, samt at vi bruger mindre ressourcer på lavrisikobørn, så vi har bedre tid til højrisikobørn. Hvor stor andel af tandplejens børn og unge indkaldes med det længste interval? Vi har kun haft 24 måneders interval i et halvt år, og derfor er det ikke helt indkørt endnu. Ca. 15-20 % indkaldes hver 24 mdr. uden andre indkald. Ca. 60 % hver 12-18 mdr. med evt. indkald til SV ind i mellem. Resten ca. 20 % indkaldes oftere. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at forsinke/ standse barnets/den unges cariesaktivitet? Non-operativ behandling, fluor, instruktion i tandbørstning, motivation osv. Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige?
Vi har haft mange klinikassistenter på VOP-uddannelse, hvor de har lært anerkendende tilgang, medinddragelse, den motiverende samtale m.m. Vi bruger meget billeder og er ved at udarbejde billedserier og film, som vi kan vise på computerskærmen. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. forlængere indkaldeintervaller? Vi har længe haft disse intervaller, og når forældrene får forklaringen, at deres barn har meget fine tænder, og at vi fordeler vores ressourcer efter behov, og at man altid kan ringe og få en tid, hvis der er problemer, har vi kun ganske få, der siger noget. Vi prioriterer højt, at der kan gives tid hurtigt ved henvendelse. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft? Vi undersøger børn på US teams dage, hvor der som regel er tid til individuel forebyggende indsatser udført af KA. Fredensborg Kommunale Tandpleje Svar: Dorte Trier Schleidt, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller findes i jeres tandpleje? Vi har et politisk fastlagt undersøgelsesinterval på 18 måneder for alle børn. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnets liv? Vi indkalder til første undersøgelse v. 2 ½ år næste undersøgelse er efter 18 måneder dvs. v. 4 år og så igen v. 6 ½ osv. Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? Vi har valgt 2 ½ år som første undersøgelse begrundet i tandsundheden for de helt små, som er meget fin. De 18 måneders interval er begrundet i den faglitteratur primært omhandlende cariesprogressions hastigheder og så ud fra et økonomisk synspunkt (den politiske vinkel). Hvor stor andel af tandplejens børn og unge indkaldes med det længste interval? Vi har omkring 60% (anslået) af vores børn, der i fht. caries risiko på tværs af alle alderstrin ikke kaldes ind til ekstra kontrol mellem undersøgelserne. Vi har en tung gruppe af børn med et massivt behov for profylakse, og så er der de børn, vi skal se pga. tandskifte, kontrol efter traumer mm. Og så er der en del forældre, der henvender sig til konsultationer med forskellige spørgsmål, bekymringer mm. På hvilken måde foretages (risiko)vurdering til grund for placering af den enkelte i en bestemt kategori? Vi har beskrevet risikofaktorer for de forskellige alderstrin i det, vi kalder den regelmæssig undersøgelse. Der er forskellige faktorer, der vægter forskelligt på de forskellige alderstrin. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at forsinke/ standse barnets/ en unges cariesaktivitet? Her arbejder vi med holdningsmål og adfærdsmål i kombination med profylakse det er instruktion, afpudsning, fissurforsegling, fluorbehandling. Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige? Efter centraliseringen på to klinikker er vi så heldige at have rigtig mange af forældrene med
nu i fht. tidligere. Vi arbejder meget med både holdning og adfærd hos både børn og forældre, og vi arbejder med børnene i skoleregi (aktuelt 4. klasse). Vi arbejder ud fra en anerkendende tankegang og ud fra positiv psykologi og er meget optagede af at give børnene tro på egen mesteringsevne. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. forlængere indkaldeintervaller? Vi har ikke oplevet mange bekymringer men vi tilbyder også altid en konsultation/rådgivning/sparring, hvis der er spørgsmål/tvivl mellem undersøgelserne. Om flere benytter sig af dette end tidligere, kunne være interessant at undersøge lige som det kunne være interessant at afdække, om de 16-17årige får flere kontroller mm. I privat praksis end tidligere. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft? Vi har ikke ændret vores kriterier for risikovurdering, men det er klart, flere får brug for ekstra besøg i og med intervallet er længere, og at et tandskifte f.eks. må kontrolleres før næste undersøgelse, hvor det tidligere godt kunne være ved næste undersøgelse efter 12 måneder. I fht. tandsundheden viser et studie fra Århus, at længere intervaller giver mere caries hos de cariesaktive børn, selvom de tilbydes profylakse mellem undersøgelserne vi har ikke tænkt at evaluere, da det vil kræve, at vi undlader at tilbyde til nogle, mens andre får tilbuddet. Det er umuligt at lave kontrollerede forsøg, hvor vi isolerer intervallet som den eneste parameter. Lolland Kommunale Tandpleje Svar: Birthe Cortsen, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller arbejder tandplejen med? Fra 1-18 måneder afhængig af behov. Gennemfører I undersøgelser på faste tidspunkter i barnet/den unges liv, f.eks. undersøgelse når barnet er seks år, eller fastlægges det kommende interval efter hvornår barnet sidst er undersøgt? Ja, dental-alderundersøgelser. Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? Dentalaldre. Hvor stor andel af tandplejens børn og unge indkaldes med det længste interval? Ca. 50/50 dvs. 50 % med 18 måneders interval og resten med kortere intervaller. På hvilken måde foretages risikovurdering for at placere i en bestemt kategori? Alt indgår i vurderingen. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at forsinke eller standse barnets cariesaktivitet? Individuelle indsatser både ved dentalalderus og ved ekstra besøg hos tandplejer/klinikassistenter.
Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige? Alle metoder anvendes da forældre/børns behov er forskellige. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. forlængere indkaldeintervaller? Der er ikke de store reaktioner. Har tandplejen iværksat specielle indsatser for at skabe tryghed om de længere indkaldeintervaller? Information på hjemmeside og indkaldelsesbreve. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft? Vi har ikke kørt med det ret lang tid endnu så ingen konsekvenser - endnu. Esbjerg Kommunale Tandpleje Svar: Jette Fries, overtandlæge. Hvilke undersøgelsesintervaller findes i jeres andpleje? Ja, vi har netop indført rød-gul-grøn. Hvordan beslutter I, hvordan undersøgelseintervallet skal være for det enkelte barn? Fastlægges efter barnets seneste undersøgelse. Hvilke overvejelser ligger til grund for måden I tilrettelægger indkaldelser på? At udnytte vores samlede ressourcer bedst muligt og have fokus på at fremme tandsundheden for de mest belastede børn. Hvordan foretages risikovurdering til grund for placering af den enkelte i en bestemt kategori? Vi vurderer alle de nævnte suppleret med flere andre, f.eks. generelle sygdomme, særlige forhold i hjemmet. Hvilke kliniske indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at forsinke eller standse barnets cariesaktivitet? Motivation, aktiv og passiv profylakse med fluorbehandling, oplysning om manglede fluor i drikkevandet, anerkendende kommunikation, intensive eruptionskontroller og meget andet. Hvilke indsatser anvendes af tandplejen med henblik på at motivere og støtte at børn og forældre kontrollerer cariesaktiviteten i det daglige. Vi satser på meget tidlig indkaldelse af børnene det vil sige allerede i otte- måneders alderen. Hvordan er brugernes reaktioner på evt. forlængere indkaldeintervaller? Det går ganske godt med at informere om baggrunden for de forlængede intervaller. Har I iværksat specielle indsatser for at skabe tryghed om de længere indkaldeintervaller? Primært kommunikation på lokalklinikken. Hvilke virkninger på tandplejens forebyggende, sundhedsfremmende indsatser i forhold til caries har de længere intervaller haft?
Vi oplever en stor fremgang i tandsundheden og tilskriver vores Flow-diagram en del af æren for det. Det er endnu ikke blevet tilrettet vores nye beslutninger om rød-gul-grøn opdeling, men det vil blive tilrettet senere. * Nyt udefra - anbefaling af udenlandske artikler Af Anne Kaae-Nielsen, leder af tandplejen i Lyngby-Taarbæk. Læser af tidskriftet: Tandläkartidningen nr. 5, 2015. Anne Kaae-Nielsen anbefaler her en række artikler fra Tandläkertidningen. Det er på tide at prioritere børne- og ungetandplejen Professorer i pædodonti skriver i et læserbrev: "Den 19. marts 2015 publicerede SBU en kortlægning af viden om effekter i børneungetandplejen. Kortlægningen bygger på en omfattende gennemgang af alle tilgængelige systematiske (videnskabelige) artikler, og resultatet er nedslående. Der savnes evidens for de fleste aktiviteter i børne-ungetandplejen. Det er utilfredsstillende for professionen, og ønsker man at opnå sundhedsgevinster i fremtiden, må forskning i børne-ungdomstandpleje prioriteres". Forfatterne fastslår, at den viden vi i dag har om børne-ungetandpleje i høj udstrækning ikke er evidensbaseret. De fremhæver at det eneste, der er evidens for, er tandbørstning med fluortandpasta to gange om dagen. Endvidere kan der påvises effekt af fissurforseglinger hos børn og unge med høj risiko for caries. Forfatterne bemærker, at der dermed ikke er videnskabeligt belæg for langt de fleste af de undersøgelser, forebyggende ydelser og behandlinger, der i dag gennemføres i børne-ungetandplejen. Læserbrevet er underskrevet af Gunilla Klingberg, Ingegerd Mejare, Christina Stecksen-Blicks og Svante Twetman. Arginin til forebyggelse af caries Statens beredning for medicinsk utvårdering (SBU) har undersøgt den cariesforebyggende effekt af at tilføre arginin til tandplejeprodukter. Undersøgelsen viser, at de studier der findes på området ikke er af en sådan kvalitet, at der kan konkluderes om arginin har en effekt eller ej.
Kognitiv tilvænningsterapi er effektiv mod angst for tandbehandling Doktor og psykolog Shervin Shahnavaz, afdelingen for pædodonti på Karolinska Instituttet har forsket i anvendelse af kognitiv tilvænningsbehandling mod angst for tandbehandling, og har ført bevis for at metoden er virkningsfuld. I kognitiv tilvænningsbehandling trænes patienten til bedre at kunne håndtere sin angst. Du kan læse mere om metoden og dens virkning i bogen: Tandvårds-psykologi af Shervin Shahnavaz. Mundsundhed har betydning for unge voksne I en afhandling af Gunvi Johansson, Gøteborg Universitet, konkluderes det at unge voksne ønsker mere indflydelse på tandpleje og mere delagtiggørelse i, hvordan tandplejen tilbydes og udføres. Der ydes mindst forebyggelse til de, der mest behøver Overtandlæge og docent ved odontologisk fakultet på Malmø Universitet, Gunnel Hånsel Petersson, har gennemført og publiceret et tankevækkende studie om anvendelsen af forebyggende ydelser blandt unge. Næsten 1000 19-årige blev i Skåne i 2006 ved den regelmæssige tandundersøgelse inddelt i fire risikogrupper: Ubetydelig risiko, en vis risiko, høj risiko og meget høj risiko for caries. I 2010 blev der foretaget en gennemgang af samtlige journaler og en optælling af de forebyggende og sundhedsfremmende ydelser, som de unge havde modtaget i årene mellem 2006 og 2001. Det overraskende fund er, at de unge, der havde en højeste risiko for udvikling af caries, var de unge, der havde modtages færrest forebyggende ydelser. Overtandlæge og docent Gunnel Petersson udtaler: Tandplejens personale skal blive bedre til at hjælpe højrisikopatienterne bedre. Vi skal blive bedre til at kommunikere og motivere vores patienter, så de forstår og det gælder specielt højrisikopatienterne. *
DOFT er et vigtigt og rigtigt valg for mig Som bekendt afviste TF under fusionsforhandlingerne dannelse af en fælles forening med en søjlestruktur, hvor ansatte tandlæger skulle være en af søjlerne. TF afviser fortsat denne løsning. For nylig har TF først opsagt dobbeltmedlemmers ret til kurser til medlemspris og derefter opsagt dobbeltmedlemsaftalen, hvilket betyder, at de tandlæger, som fortsat ønsker at være medlem af begge foreninger fremover skal betale fuldt kontingent i begge foreninger. Alternativt - inden udløbet af 2015 foretage et valg om, hvilken forening, de vil høre til. Når vi i DOFT har spurgt yngre tandlæger, hvad der er afgørende for deres valg af forening, har mange svaret, at det dels handler om forsikringsforhold - især erhvervsudygtighedsforsikringen med faginvaliditetsdækning, men også om andre forsikringer f.eks. ulykkesforsikring. DOFT har i det sidste år forhandlet med PFA, og det er nu lykkedes at indgå en aftale om en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der indeholder erhvervsudygtighedsforsikring med faginvaliditet. Det betyder, at man som ansat tandlæge kan tage sin forsikringsdækning med sig, hvis man skifter mellem kommunal og privat ansættelse eller arbejder i begge sektorer samtidig. Med DOFT's aftale, i samarbejde med RUNA, kan DOFT tilbyde den samme type forsikringer som TF. Ved de nyligt afsluttede overenskomstforhandlinger fik forhandlingsudvalget i DOFT forhandlet, at pensionsprocenten vil stige til 20,25 %. Det er den højeste indbetaling blandt akademikere, og det er ikke kommet af sig selv. Men medlemskab handler om meget mere end økonomi. Når jeg tænker 30 år tilbage, har DOFT altid stået for udvikling af Den Kommunale Tandpleje både fagligt og organisatorisk. Via efteruddannelse, erfa-grupper og netværk har foreningen sat fokus på pædodontien som en faglig gren, der kræver særlige kompetencer. Den forebyggende indsats er lykkedes, og flotte tandsundhedsresultater kan dokumenteres. Den kommunale Tandpleje er så at sige kommet i mål! Men i stedet for organisatorisk stagnation har foreningen arbejdet målrettet for, at Den Kommunale Tandpleje i dag har udviklet sig til en organisation, som nu også har kunnet kan tilbyde tandpleje til nye målgrupper: Omsorgs- og specialtandplejen. De bærende værdier har alle årene været: Mere lighed i (tand)sundhed og mest mulig tandsundhed for pengene, hvilket indebærer, at ressourcerne skal bruges der, hvor behovet er størst. Det har vi kommunale tandlæger gjort i årevis gennem en behovsorienteret børne- og unge tandpleje. Dette værdigrundlag synes vi i DOFT også skal gælde andre grupper. Derfor har DOFT en sundhedspolitik, som er baseret på to grundholdninger: Alle borgere i Danmark skal have adgang til et tandplejetilbud, der sikrer en god tandsundhed livet igennem. Tandplejemidlerne skal anvendes på den måde, der giver mest tandsundhed for pengene. Et eksempel på dette kunne være følgende, som tager udgangspunkt i, at regeringen i finanslovene for 2012 og 2013 fjernede ca. 600 millioner kr. fra voksentandplejeområdet. DOFT har protesteret og foreslået at anvende ca. halvdelen af midlerne til en model, som er afprøvet gennem 20 år i Herlev. Målgruppen her er de ca. 170.000 borgere på landsplan, der kan få tilskud efter 82 og 82a i Lov om aktiv Socialpolitik. Kun 40 % af de afsatte 180 millioner er blevet brugt. Sandsynligvis fordi den svageste del af denne gruppe har brug for en tandpleje, som er opsøgende og ikke magter ansøgningsproceduren.