Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Transkript

1 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning I de nordiske lande har velfærdstaten udviklet sig stort set parallelt, og lovgivningen har dannet grundlag for at opnå et lavt karies niveau blandt børn og unge. Tandpleje har i alle lande et stærkt forebyggende aspekt og ydes landeafhængig enten med statstilskud eller som vederlagsfri offentlig service. På trods af stor variation i anvendelsen af strategier, metoder og organisering af tandplejen landene imellem, har der i de seneste år været et kraftigt fald i kariesforekomsten blandt børn og unge i samtlige nordiske lande. I 1995 og 1996 blev en undersøgelse gennemført i Danmark, Norge, Sverige og Island med fokus på den forebyggende del af tandplejen for børn og unge. Den overordnede målsætning var for denne aldersgruppe at beskrive og sammenligne de strategier og ressourcer, der blev brugt i den forebyggende tandpleje, og at sammenligne de metoder der blev anvendt i de forskellige lande. Spørgeskemaer blev sendt ud til en repræsentativ gruppe af tandlæger og tandplejere, som var involveret i børne- og unge tandpleje. Hovedresultater fra 1995/96 undersøgelsen Undersøgelsen viste, at brugen af forebyggende metoder var relativ konsistent mellem landene. Forskelle kunne derimod observeres i valget af forebyggende strategier i forhold til risikopatienter, og hvordan forebyggelse blev implementeret. I den danske tandpleje blev undervisning i god mundhygiejne prioriteret. Hvad angår fluor blev fluortandpasta anbefalet, medens fluorpensling kun blev udført på nogle af patienterne. Derudover modtog størstedelen af de danske børn og unge praktiske instruktioner i god mundhygiejne. I norsk tandpleje blev instruktion i god mundhygiejne såvel som supplerende fluor tilskud anset som ligeværdige Center for Sundhed og Samfund, tlf Odontologisk Institut, Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse, KU, SVF Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K

2 - 2 - prioriteter. Udover fluortandpasta blev fluortabletter anbefalet til næsten alle børn, og fluorpensling blev udført på de fleste. I Sverige blev undervisning i oral hygiejne og kostanbefalinger anset som lige vigtige. Fluortabletter blev derimod kun tilbudt få børn og unge, medens fluorpensling blev udført på størstedelen. I Island blev tandhygiejne instruktion prioriteret, medens der øjensynlig ikke var nogen konsensus med henblik på anbefalinger af fluortilskud. I modsætning til deres nordiske kollegaer udførte de islandske tandlæger fissurforsegling som rutine på alle molarerne. Undersøgelsen viste signifikante forskelle i undersøgelsesintervallerne, idet Norge og Sverige opererede med væsentlig længere intervaller end Danmark og Island. Den tid, der var afsat til forebyggelse, varierede også mellem landene, men kunne ikke associeres til børnenes kariesbyrde (DMFS). Undersøgelsen viste også, at der blev brugt mere tid på karies forebyggelse i klinikker med mange tandplejere og klinikassistenter. Ligeledes blev der brugt mere tid på forebyggelse, når det blev udført af tandplejere eller klinikassistenter frem for en tandlæge, når undersøgelsesintervallerne var korte, og når tiden afsat til selve tandplejebesøget var lang. Forebyggende strategier varierede ikke blot mellem landene, men også mellem de forskellige professionelle grupper indenfor tandplejen. Uanset de forskellige forebyggende strategier og metoder rettet mod risikopatienter, var der kun begrænset forskel i børnenes tandsundhed. Vigtige oplysninger omkring undersøgelsen kan findes i følgende to internationale artikler samt den danske artikel offentliggjort i Tandlægernes Nye Tidsskrift: Wang NJ, Källetstål C, Petersen PE, Arnadottir IB. Caries preventive services for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden: strategies and resource allocation. Community Dent Oral Epidemiol Aug;26(4): Källestål C, Wang NJ, Petersen PE, Arnadottir IB. Caries-preventive methods used for children and adolescents in Denmark, Iceland, Norway and Sweden. Community Dent Oral Epidemiol Apr;27(2):144-51

3 - 3 - Petersen PE, Wang NJ, Källestål C, Arnadottir IB. Valg af forebyggelsesmetoder hos tandlæger og tandplejere i dansk kommunal tandpleje set i nordisk perspektiv. Tandlægernes Nye Tidsskr 1999; 14: Næsten to årtier efter afslutningen af den første undersøgelse gennemføres der nu en opfølgningsundersøgelse. De samme lande vil indgå i undersøgelsen med tilføjelse af Finland. Bortset fra mindre ændringer vil det samme spørgeskema blive anvendt for at muliggøre en sammenligning af resultaterne over tid. Perspektiverne for 2014 undersøgelsen Siden gennemførelsen af den første undersøgelse i 1990-erne har de nordiske lande gennemgået betydelige forandringer. Den globale finanskrise, der startede i 2007, og de deraf afledte politiske krav om nedskæringer i det offentlige sundhedssystem har haft betydelig indvirkning på organisationen af tandplejen. I Danmark gennemgik man ydermere i 2007 en omfattende strukturreform (kommunesammenlægning), og den nye sundhedslov trådte i kraft samme år. Også trenden i tandsundheden har ændret sig. Den kontinuerlige reduktion i karies, som den kunne observeres i Danmark i 1970-erne og 1980-erne er nu endt, og DMFS har ligget relativ stabilt i de seneste år. Det nye sygdomsmønster, kravet om besparelser, og kendsgerningen, at store årgange af tandlæger forventes at gå på pension indenfor den nærmeste fremtid afstedkom, at Sundhedsstyrelsen fremsatte et antal organisatoriske ændringsforslag for den offentlige tandpleje. De væsentligste forslag var at bevæge sig fra små til større klinikenheder med et tilsvarende større patientgrundlag, og at overføre lavteknologiske arbejdsopgaver fra tandlæger til tandplejere og klinikassistenter. Oprettelsen af større klinikenheder menes at medføre en række fordele såsom mere fleksibilitet, bedre udnyttelse af arbejdskraft og lettere rekruttering. Ligeledes tilgodeser store klinikker i større grad behovet for kvalitetsudvikling via faglig sparring og kalibrering. I forbindelse med fastsættelse af undersøgelsesintervaller understreges vigtigheden af individuel vurdering frem for brugen af standardintervaller. Fra et offentligt sundhedsperspektiv er denne nye undersøgelse interessant af forskellige grunde. Blandt andet kan den kaste lys over spørgsmål som

4 - 4 - hvorledes strategier og metoder i tandplejen har ændret sig over tid for at imødekomme ændrede behov hvilke strategier og metoder der vælges for at håndtere budgetnedskæringer og organisatoriske ændringer hvilke strategier og metoder der har vist sig specielt effektive i at opretholde eller forbedre tandstatus i befolkningen hvorvidt der anvendes de samme strategier og metoder for opnåelse af bedre tandsundhed i de nordiske lande hvad der har været den fremherskende motivation for eventuel ændring af forebyggende tiltag f.eks. videnskabelig evidens, politisk rationale, økonomisk rationale De nordiske lande har en lang tradition for at yde offentlig tandpleje med stærk fokus på forebyggelse. I årtier har børn, unge og dårligt stillede ældre modtaget disse ydelser på populationsniveau, som f.eks. gennem skoler, såvel som på individuelt klinikbaseret niveau. Hvorledes metoder og strategier har udviklet sig over tid, og hvilken påvirkning de har haft på oral sundhed er interessant for de lande, der er involveret i undersøgelsen. Resultaterne er dog også af stor interesse udenfor Norden, da offentlige tandplejesystemer internationalt prøver på at identificere best practice, medens de samtidig er underlagt krav om lave omkostninger. Årtiers erfaringer i gennemførelsen og justeringer af strategier og metoder til forebyggelse af karies er derfor af international interesse. Data indsamling 2014 Spørgeskemaet er udarbejdet af en nordisk arbejdsgruppe. Det svarer stort set til den version, der blev anvendt i 1995/96 for at muliggøre analyser med sammenligning over tid. Relevante justeringer er foretaget for at tilpasse det til situationen i 2014 og for at tage hensyn til specielle nationale vilkår. Spørgeskemaerne vil blive pilot-testet af tandlæger og tandplejere, som ikke deltager i selve undersøgelsen. Medens spørgeskemaerne i 1995/96 blev sendt ud med almindelig post, er der som led i undersøgelsen i 2014 blevet udviklet elektroniske spørgeskemaer, der sendes ud som link via .

5 - 5 - Spørgeskemaerne indeholder følgende variabler: Demografiske kendetegn Alder Køn Ansættelse Geografisk placering Klinikstørrelse Karies erfaring blandt 5-årige og 12-årige Tandsundheds interventioner Patientgrupper kontaktet gennem opsøgende arbejde Brug af forebyggende metoder inkl. tidsforbrug til dette Identifikation og håndtering af risikopatienter, brug af bitewings, undersøgelsesintervaller Risikobaserede og populationsrettede forebyggende tiltag Eksterne grunde for forebyggende tiltag (fx love og regler, litteratur) Ændringer i brugen af forebyggende tiltag gennem de seneste år Hvert af de deltagende lande er ansvarlig for organisationen og finansieringen af den nationale dataindsamling. Data bliver indsamlet i de enkelte lande og samlet i en nordisk database, hvorpå den overordnede analyse vil blive udført. Ligesom i 1995/96 har de involverede forskere planlagt et antal videnskabelige artikler. Derudover vil forskerne i de enkelte lande analysere og publicere på grundlag af deres nationale data. Seniorforsker Nanna Jürgensen Tandlæge, PhD Professor Poul Erik Petersen Dr. Odont., cand.scient.soc.