Samtale med direktør for Museet for Samtidskunst Sanne Kofod Olsen. 5. april 2013 Medvirkende: S: Sanne Kofod Olsen L: Louise M: My L: Vi tænker vi lige først vil lave et lille oplæg. S: Ja det er fint, så jeg lige får lidt mere af vide L: Ja. Vi er i gang med at skrive et bachelorprojekt i Performance-design, som vi lige nu kalder 'Det nye museum', det kan være det ændrer sig, og vores vejleder er Sanne Groth. Det som det hele udsprang lidt af, det var vores tidligere projekt på RUC om publikumsudvikling, og er begge meget interesseret i kulturpolitik og kulturinstitutioner og kunst i Danmark, og så holder vi altid lidt øje med hvad der sker, og så fandt vi ud af, at der var kommet en ny museumslov med nogle ændringer, og så læste vi den igennem og tænkte over om der var et eller andet som sprang i øjnene, eller noget i synes kunne være spændende at arbejde med om generelt udviklingen af museer. Der synes vi i hvert fald, nu har vi også talt med en inde fra Kulturstyrelsen, at noget som var interessant var, at museet skal gøre kunsten mere brugbar og anvendelig for brugeren. Ikke at de (museerne) ikke har gjort det før eller at det ikke bliver gjort, men det er ligesom blevet et krav nu, og det er sådan meget mere udtalt. Og hvis man læser loven igennem, er man hvert fald ikke i tvivl om at det er det, der er kommet fokus på. Og vi skriver i performance-design, hvilket vil sige, at når man skriver bachelor der, så skal man have et slags event. Vores problemstilling ville også skulle inddrage noget performance-design teori, og derfor tænkte vi, at man kunne prøve at se på, hvordan performance-design kan bidrage til arbejdet med publikumsudvikling. Fordi hvis man tager publikumsudvikling sådan som det først startede, med at handle meget om, og stadigvæk gør det, så er det meget socialt inkluderende, hvor performance-design vægter meget det her bevidsthedstransformerende, at man kan gå ind og prøve at ændre på folks, eller man skal lægge muligheder frem, for at folk kan ændre bevidsthed omkring, hvordan de ser museer eller går i teatre, sådan at man drejer på de der mønstre, og laver nogle brud på det. Så det synes vi kunne være spændende, for ellers kunne det være et hvilket som helst andet fag, vi kunne skrive i. Plus der er også meget om byrumsdesign, som performance-design beskæftiger sig meget med. Så talte vi med dig om et samarbejde, som kunne være, at vi ligesom skal arbejde her på Museet for Samtidskunst fordi vi synes det kunne være spændende at arbejde her, da det er et mindre museum, der ligesom gør vi ville kunne overskue rammerne omkring det, og så synes vi det er spændende at du nævnte (i tidligere telefonsamtale) det med målgrupper, de lokale borgere fordi det ligesom er mere håndgribeligt, og det hjælper til at indsnævre vores fokuspunkt S: Ja og hvor det netop er den der bevidsthedsændring vi taler om ikke? L: Lige præcis. Det vi har gjort indtil videre, vi har nemlig ikke sat os fast på noget overhovedet fordi vi vil rigtig gerne høre hvad du tænker om det hele, så vi har idéudviklet nogle dage, og kommet frem til nogle eksempler på hvad det kunne være vi kunne lave. Men vi vil rigtig gerne høre om dine tanker om det hele. Men blandt andet har vi tænkt på, bare så du kan forstå hvad vi tænker, vi har en eller anden dag efter den nye udstilling er kommet i hus, hvor vi så prøver at lave nogle små initiativer, det kan være flere det kan også være et enkelt, det kan både være på museet, det kan også kun være ude for museet, det kan være hvad du også synes, men hvor vi ligesom prøver både at komme frem med værdierne som museet har, men 1 2
især skal det også omhandle brugerinddragelse og specielt det her med, at folk skal få mønsterbrud med det de normalt måske forbinder med oplevelser på museer, men det behøver ikke kun at være inde på museet, det kan også være man kan ramme folk på gaden. Ikke at de så skal gå direkte ind på museet, men det kan give en opfattelse af det. Vi har talt om, at man kunne for eksempel, det har meget med museet at gøre, men man kunne måske få udstillet nogle lokale borgeres værker i foyeren. Jeg ved godt der sikkert er mange ting der ikke kan lade sig gøre, men nu tænker vi lige stort. Vi har også talt om at man kunne projektere nogle lokale borgeres ansigter, nogle steder både på museets facader, men måske også bare rundt i byen. Man kunne få nogle lokale borgere til at indtale deres opfattelse af samtiden. Fotografere samtiden. Måske også et fokus på lokalsamtiden i Roskilde. Som ville gøre, selvfølgelig hvis der var nogle der meldte sig til at gøre sådan nogle ting, ville det måske være nogle der allerede ville være interesserede i at gå på museum, men det ville stadigvæk ramme deres venner og familie på en anden måde. Vi synes det kunne være spændende at arbejde med byrummet også, fordi det ville kunne lokke lokale borgere. For det er svært, hvis det kun foregår inde på museet. vibrerende dansegulv" eller "vi vil gerne udsmykke en byggeplads" og så er de ligesom gået ud fra det, hvor vi har haft en problemstilling og et engagement inden for et helt felt, som på en eller anden måde kan gå i mange retninger, i forhold til hvilket event det bliver. Det kan være meget småt, fordi vi føler vores fundament for at skrive projektet stadigvæk er der Vi har bare brug for at have en praktisk dimension ind over. Så det er lidt det. M: Ja det er der vi er. S: Jamen det lyder utrolig spændende. Nu svarede jeg også positivt på jeres henvendelse (tidligere telefonsamtale). Det passer utrolig godt til det vi laver lige nu, og den visionsstrategi vi har startet her i 2013, hvor vi har sådan, det handler om en hel masse, men blandt andet det her med formidling har sådan en to-deling, hvor den ene hedder 'Museet i museet'; hvad kan vi gøre i museet for at gøre det til et mere imødekommende sted og den anden del hedder 'Museet går i byen', i har ikke læst om det? S: Ja. Det tror jeg helt sikkert at det er nødvendigt at gå ud, og det er sjovere. Så får man netop fat i nogle af de der der måske ikke kender museet. L: Vi har også talt om, på vej herover, at der er sikkert også en eller anden lokalsprøjte man ville kunne skrive en artikel i, og så kunne man få folk til at sende kommentarer ind, og så kunne man gøre noget aktivt inde på museet. Ikke røre udstillingen, men ligsom få det implementeret på en eller anden måde. Men igen vi ville heller ikke sige "så gør vi det", det kan vi jo ikke tillade os at sige, for vi ved heller ikke hvad vi kan gøre. Men det er lidt sådan der hvor vi er nu, og vi har arbejdet lidt anderledes end mange andre projektgrupper der er ude på RUC, hvor de har haft eventet som første idé "vi vil gerne lave en koncert hvor folk skal have et M: Jeg så inde på hjemmesiden, at der stod noget om det. S: 'Museet går i byen' er simpelthen et projekt; nu går vi ud i byen og laver noget ude i byen fordi, de folk der kommer på museet, de kommer på museet. Vi får ikke nogle nye til at komme på museet ved at lave noget inde på museet. Så gå ud og lave ting, også kunst, altså det er kunst ude i byen for ligesom at skabe en forbindelse mellem det der er ude og det der er inde, og selvfølgelig også bare give folk en kunstoplevelse i nogle andre rum end de er vant til. Det kan både være rum i det offentlige rum hvor det er gratis, men det kan så også være noget man skal købe billet til f.eks. på Gimle elller et elller andet. Og der ligger jeres projekt utrolig godt i forlængelse af netop det med at arbejde med nye publikumsgrupper, som ikke 3 4
nødvendigvis har et social sigte, men netop har det sigte at nu skal vi prøve ligesom at arbejde med at folk har lyst til at gå ind og se samtidskunst, og ikke bare reagerer, som nogle folk gør her i Roskilde "Ej men det er bare noget underligt noget, og det er et mærkeligt museum, og det er moderne og ikke noget for os. Vi vil hellere ind i Palæfløjen der er nogle dejlige malerier og sådan noget", så det er meget det projekt vi er i gang med. Og så er vi i det hele taget også i gang med at udvikle vores formidling også på museet, og hvordan skaber vi denne her udvikling mellem uden for og inden for. Og det er ikke. Vi har selvfølgelig begrænset ressourcer, så man kan sige hele det her projekt 'Museet går i byen' har også nogle meget aktive formidlingsinitiativer, hvor vi skal inddrage børn og unge og voksne og så videre for at få det sat i scene. Så det er meget aktuelt det i er i gang med. Et tredje projekt vi har gang i, det er simpelthen et nyt museum, og bygge et nyt museum. Det er ikke noget vi har penge til, og derfor griber vi det sådan helt luftigt an, at vi bare vil have så mange visioner så muligt for, hvad et nyt museum kan, og hvad man skal putte ind i det. Og egentlig ser jeg også at det er lidt interessant i forhold til det, og måske noget i har lyst til at være med i en proces i senere, at vi ligesom arbejder med; Hvad skal sådan et sted kunne, hvis det skal kunne imødekomme folk på denne her, en lidt anden måde end de her hellige haller, hvor så går man ind og så videre, hvad er så ligesom nødvendigt for at få folk til at føle at det er et imødekommende sted, et sted man kan være. Et sted hvor man også kan komme og drikke sin kop kaffe, eller spise sin madpakke, eller hvad det nu kan være. L: Det har vi også talt meget om; man kan lige så godt gå på museum som man kan gøre alt muligt andet, men det bliver ligesom gjort til sådan en totalt uoverskuelig ting for folk. Og det behøver ikke at være flere timer, og det er den vision eller drøm vi har også, at få ændret folk opfattelse af hvad er det, man kan inde på museer. Du kan netop også bare sætte dig ned og spise en sandwich og så lige gå en runde og lige se. Lære det med, at det der er repræsenteret på et museum, det kan man bare ikke finde i hverdagen på samme måde, og der er bare ikke det der rum andre steder end på et museum. Nå men det lyder meget interessant. Men i sidder og taler om at i gerne vil bygge et nyt museum? S: Ja det er sådan en gammel plan. Den ligger her, og det er sådan at vi har jo en bestyrelse, og da jeg startede for efterhånden lang tid siden, har jeg fået det som en bunden opgave, og jeg har prioriteret, jeg har ikke været ansat på et museum før, så jeg har prioriteret at prøve at bygge den faglige profil op eller gøre den stærkere, og så arbejde med hele: hvad vil det sige at drive museum, og finde ud af det og få det ind under huden. Nu er vi så gået i gang med det seriøst, eller vi gør det i maj måned sådan for alvor, og laver sådan et visionsprojekt simpelthen, som måske hedder 'Det utopiske museum', fordi det bare skal være sådan virkelig prøve at gentænke museet. Fordi jeg har ikke lyst til at bygge et nyt museum, der bare er ligesom det gamle museum, som følger de her sædvanlige konventioner for hvad er et museum, og der er en forhal, og der er en butik og der er en udstilling. Det skal kunne noget mere, og være mere åbent på en eller anden måde, og helt ned i arkitekturen. Så det er rigtig spændende. M: Meget spændende L: Men måske har vi brug for at tale om det praktiske. Der hvor vi er nu, vi skal aflevere vores bachelorprojekt d. 24. maj, så det vil sige S: Det er jo snart L: Ja det er snart, og vores event skal ligesom være hovedfundamentet for hele projektet, hvilket vil sige at vi kan først skrive det, efter vi har afholdt det. 5 6
S: Ja i kan skrive teorien nu, men i kan skriver erfaringerne bagefter L: og projektet skal nemlig ikke være særlig langt, fordi vi kun er to i vores gruppe, så det er sådan max. 35 sider tror jeg det er. S: Ja ok. L: Så derfor skal det hele ligesom smelte sammen. Så det vil sige, at vi vil ikke kunne gøre det i slutningen af maj, det skal være i starten. S: Ja det skal være d. 6. maj eller sådan noget. L: Men hvad tror du kunne være mest effektivt for os? Ville det være at lave små ting på en dag eller nogle timer, eller har du nogle tanker? S: Altså, det kommer jo lidt an på hvordan i har tænkt jer at gribe det an. Fordi hvis i skal ud i byen, så skal i jo ligesom stå et sted og gøre et eller andet, eller få fat i folk på en eller andet måde. Jeg ville nok koncentrere det til én ting for overskuelighedens skyld, og så finde et produkt der ligesom var lidt lettere at arbejde med i forhold til ligesom, at I kan opsamle nogle erfaringer så hurtigt som muligt. For ellers skal i skrive virkelig hurtigt. M: Det er jo det. Men i åbner den nye udstilling den 4. maj ikke? S: Jo altså d. 3. maj har vi fernisering på den. Og der har vi nogle performances til ferniseringen og der er som regel, der kommer en masse mennesker på museet. S: Ja der sker så meget andet L: Vi har også eksamen ugen efter, så vi tænkte faktisk på at koncentrere det ind på lørdag og søndag. S: Det tror jeg egentlig også, er en rigtig god idé, fordi lørdag er der jo mange mennesker ude i byen, og der vil man kunne få fat i alle mulige slags. Og kunne gøre hvad som helst. Der var nogle der lavede noget sidste sommer, vi havde sådan en workshop med nogle akademistuderende, og også universitetsstuderende, det var i juni måned. Og der var nogle der havde taget et bord og nogle stole, og sat ud på pladsen simpelthen, og så sad de der med morgenmad og kaffe og rundstykker og så kom de i snak med rigtig mange mennesker, og det var faktisk en ret effektiv måde. Jeg kom sådan i løbet af dagen og så sad de der, og så sad der en masse mennesker og sådan noget. Så det var meget fint, og det var, altså det er sådan i stedet for at man står og pupper op, altså hvis det på en eller anden måde er fysisk, så lægger folk mere mærke til det, og så er det ikke ligesom de der sælgere, hvor man bare skynder sig forbi. Så går man måske mere nysgerrigt hen og siger "hvad er i for nogle?" L: Men jeg tror nemlig også, at vi når det er performance-design, så kan vi ikke bare stille os op, så er det ikke et event. Det skal jo være noget man kan kategorisere som et event, så derfor skal vi gøre lidt mere ud af det. Men jeg tænkte nemlig også at det kunne være, jeg synes det kunne være rigtig spændende at komme ud og tale med nogle folk, det synes jeg helt klart det skal inkludere på en eller anden måde, men jeg synes også at det kunne være fedt, hvis man kunne bruge det de sagde på en eller anden måde L: Der tænkte vi, at vi ikke skulle afholde det. Fordi der sker så meget andet S: Ja på en eller anden aktiv måde 7 8
L: Det kunne stadig være ude i byrummet, at der eksempelvis hang nogle telefoner så kunne man høre en eller anden slagter fortælle hvad hans samtid er for ham. Altså det behøvede stadig ikke at være herinde, men at der kom et eller andet, altså at man ville kunne sige til folk "må vi snakke med dig om det her og så vil der imorgen eftermiddag ske noget herinde", så man lørdag gik rundt og snakkede eller et eller andet. For ellers bliver det også svært. Vi ville gerne have, at man lavede noget, og så at det fik en eller anden kreativ dimension også. S: Jamen jeg tænker at vi lige skal gå ud, altså fordi vi har lige, altså faktisk i går så åbnede der sådan noget der hed snæverstien, nu ved jeg ikke I bor sikkert ikke i Roskilde? M & L: Nej S: Det gør jeg heller ikke selv, men jeg bliver involveret i den slags ting, som (snæverstien) ligger som sådan en sidegade, det er sådan en sti, en meget meget smal gade kunne plakaten stadig hænge der med 'Hvad er samtidskunst #2?', og så kunne i lave hvad i måtte ønske at lave ovre i den montre M: Det er en fin ting. Jeg tænker også at nogle af de erfaringer vi får ud, det er måske også noget I kan bruge med det utopiske museum? S: Det kan vi da helt sikkert. Det kan vi da i høj grad bruge. Det glæder jeg mig enormt til. M: Også når vi kommer i kontakt med nogle ikke-brugere. S: Jo lige præcis M: Der er noget interessant i det. S: Ja det er der helt sikkert. Det er jo også netop det man snakker enormt meget om ikke-brugeren også i museumsloven eller i bemærkningerne til den M: Snæver? M: Ja og i brugerundersøgelser S: Ja snæver gade, som ligger en sidegade til hovedgaden, gågaden. Og der har alle kulturinstitutioner sådan en montre simpelthen. Og vi har sat nogle værkgenstande ind der, lidt i panik for vi havde ekstremt dårlig tid til at lave noget, men det ser nu meget nyligt ud. Men den montre kan vi bruge til hvad som helst, så i kunne godt bruge den. Altså nu når 'Hvad er samtidskunst #2?' kommer op, så hænger vi plakater op, og stiller måske stadig nogle værker op der, eller et eller andet, men hvis i har lyst til at bruge den som præsentationsmontre til jeres projekt, så kunne det være det. Så S: Ja og det er jo en interessant ting. Vi har sådan en meget defineret målgruppe, som er folk mellem 20 og 50 ca. Både mænd og kvinder, der er nogenlunde lige fordeling. Så er det folk med mellemlange til videregående uddannelser. Og det er også dem, vi ved godt det er dem, vi henvender os til. Men der er jo selvfølgelig også en masse i den gruppe, der ikke kender til museet, som egentlige er ikke-brugere, fordi de synes samtidskunsten er mærkelig. 9 10
M: Også det med at være et kunstmuseum, der er nogle andre diskurser i forhold til at være et naturhistorisk museum, ikke? S: Helt sikkert. Det er jo vigtigt. Altså i forhold til at være kunstmuseum i forhold til at være kulturhistorisk museum eller naturhistorisk museum det er jo radikalt forskelligt. Fordi naturhistoriske museer og kulturhistoriske museer de er jo faktuelle et eller andet sted. Der er selvfølgelig fortolkninger og alt muligt, men det er jo noget der baseret på noget der er sket eller sker eller er eller et eller andet Vores er jo ikke på den måde baseret på noget der sker eller er, det er selvfølgelig kunst der sker eller er, men kunst er erkendelser simpelthen. Det har jo et helt andet, altså når vi bevæger os ind i det æstetiske felt, som kunstmuseer er i, så bevæger vi os ind i det samme felt om teater og litteraturen og så videre og så videre hvor det er erkendelseselementet der er det væsentligste. Hvor man ser sig selv i en sammenhæng af en art. Egentlig skal mærke noget. Eller uanset om det er at blive provokeret eller at synes "ej hvor sjovt" eller "Ej hvor spændende" eller "Ej hvor smukt" eller hvad man nu kan synes. M: Ja for der skal jo ske en ændring ikke? Eller en erkendelse, en erkendelsesændring på en eller anden måde. Det må også være en barriere tænker jeg for mange brugere, der føler S: Ja. Noget de skal kunne hænge op derhjemme. Så det er jo også en barriere vi har at fortælle "jamen det her er kunst. Den kunst vi arbejder med er egentlig ligeså meget, som et maleri, et erkendelsesfelt, hvor man kan måske få nogle andre tanker, eller få nogle andre oplevelser, som ligesom sætter nogle ting i gang i ens sind. Som ikke bare handler om, som en provokation om at "det her er ikke kunst" M: Og man skal diskutere det evigt og altid ikke? Hvad er kunst? S: Ja. Hvad er kunst? I stedet for at sige "ok her er en fotoserie af nogle væltede biler på Kongens Nytorv. Hvorfor har kunstnerne lavet det? Hvad handler det om, i forhold til samfundet, i forhold til virkelighedsopfattelser, i forhold til alt muligt? Der er jo et helt åndeligt rum i det som folk ligesom skal kunne trække ud af det, eller vi skal hjælpe folk til at kunne trække ud af det. L: Det er hele det der med at acceptere den der oplevelse af, at man ikke kan begribe måske det der er, men at man bare kommer ind og sanser på nogle helt andre måder, end hvad man plejer at gøre. Det tror jeg der er rigtig mange, der har svært ved. M: Det tror jeg også S: Det tror jeg det er for mange mennesker. Vi arbejder jo med et ret smalt kunstbegreb i forhold til andre kunstmuseer, hvor der tit er malerier, det er noget de fleste mennesker kan forholde sig til. Vi har jo så performancedokumentation og lyd og sådan noget folk går ind og siger "ja men det er jo ikke kunst", men det er fordi de tror, at kunst er malerier. L: Ja eller det skal være smukt, eller noget de skal kunne hænge på derhjemme L: De skal hele tiden kunne forholde sig til det, og hvis de ikke kan det, så er det dårligt eller også er det M: Uinteressant L: Abstrakt, og sådan behøver det bare ikke at være. 11 12
S: Næ og så har vi også når vi har performancekunst, det skal man jo også sådan vænne folk til, at jamen det nytter ikke noget de forventer et maleri, men hvis de nu sammenligner det med en teateroplevelse, så kan det være de lige pludselig begynder at lytte til ordene; hvad er det der bliver sagt i den performance? Og hvad er det der foregår i det hele taget? Og så begynder at tænke med i stedet for at tænke imod. Så det er noget vi arbejder med konstant. Og det bliver jo nemmere med årene, folk begynder at vænne sig til samtidskunst i det hele taget, og acceptere præmissen for den, selvom den er anderledes end den klassiske kunst. L: Ja men det var rigtig godt at fortælle dig lidt og høre hvad du tænkte. Men vi har lige brug for at høre om det er muligt at lave noget i foyeren? Om den der opfølgning med det kreative aspekt kan være der? S: Ja jeg synes vi skal gå ud og kigge på de fysiske steder, og se hvor tingene kan foregå. L: Det ville bare være en god tiltrækningskraft, hvis man kunne linke det direkte til museet, sådan så folk skulle gå aktivt på museum. S: Ja så de ligesom kom herhen. Så lad os gå en tur. 13