Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde December [04] 2013

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde December [04] 2013 Tema: Kirken og velfærdssamfundet Velfærd, frivillighed og kristne værdier side 4 Det gode samarbejde med kommunen side 8 Medlemsvilkår og -tilbud side 10 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon 36 46 66 66 Fax 36 13 06 20 Giro nr. 9541-700 - 1797 smp@menighedsplejer.dk www.menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl. 10-15 Fredag kl. 10-12 36 46 66 66 FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen 36 13 06 34 mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard 36 13 06 22 Iben Meinertsen 36 13 06 23 Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35 Lone Sørensen 36 13 06 46 Joan Bencke Olsen 36 13 06 38 Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37 UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen 20 35 14 16 bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl 21 34 26 62 acl@menighedsplejer.dk LOLLAND OG FALSTER Mei Petersen 26 89 06 39 klp@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM OG FYN: Betina Køster 36 13 06 41 bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun 36 13 06 39 nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40 heo@menighedsplejer Karen Hegelund-Jensen 36 13 06 42 khj@menighedsplejer.dk Eva Christoffersen 36 13 06 31 ec@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP feriehjaelp @menighedsplejer.dk 36 46 66 66 viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen Træffetid: kl.11.00-12.00 indhold Aktuel kommentar 3 Velfærd, frivillighed og kristne værdier 4 Om vigtigheden af frivillighed 6 Samarbejde med kommunen 8 Medlemsvilkår og -tilbud 10 Temadagen i Randers 12 Genbrugsnyt 14 Interview med leder af genbrugsbutikken, Amagerbrogade 15 Landet rundt 16 Julehjælp? overvejelser 18 i Gellerup Sogn Genbrugsjul 20 BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen 36 13 06 40 Eva Christoffersen 36 13 06 31 Paul-Erik B. Maertens 36 13 06 42 p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl. 10.00-13.00 INFORMATION Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard 36 46 66 66 SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG Kirsten R. Laursen 36 13 06 21 Michael Madsen 36 13 06 34 Anne Olesen 43 45 73 47 Vagn Nielsen 20 27 49 14 Annette B. Iversen 40 16 00 20 FORSIDENS FOTO Frivillige deltager i gudstjenesten på plejecentret Fredsholmparken i Vestenskov på Lolland, til stor glæde for beboerne. Dette og en række fotos i dette nummer (foto: Rune Hansen) er fra menighedsplejernes virke på Lolland AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun 36 13 06 39 2

Fællesudvalgsmøde nr. 900 Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg holder den 13. januar 2014 sit møde nr. 900. I den anledning har jeg været en tur på Rigsarkivet og set i de gamle forhandlingsprotokoller. Fra det første møde kan bl.a. følgende citeres: 1. Møde. Tirsdag den 9. September 1902 sammentrådte de samvirkende Menighedsplejers Centraludvalg til sit første constituerende møde. Pastor Dalhoff meddelte, at de Menighedsplejer, som i Henhold til den udsendte Opfordring havde tiltrådt Samarbejdet, havde valgt de på en af Provst Heiberg m. Fl. Omsendt Liste foreslåede 7 Medlemmer: Pastor N. Dalhoff Grosserer Joh. V. Aagesen Pastor Jul. Friis Hansen Frk. Eva Ussing Grosserer T. M. Werner Kammerherre S. Barner Farver N. K. Larsen 2. møde afholdtes den 20/9 1902, 3. den 26/9 og 4. den 7/10 og fremdeles med meget korte intervaller den første tid. Af den sidste forhandlingsprotokol, jeg så, fremgik det: 307. Udvalgsmøde afholdt 29/1 1935 på Kontoret i Vendersgade. Af dette referat fremgik bl.a., hvad der var indkommet af indsamlede midler som eksempel i december 1934 Kr. 32.027,78 et efter datidens forhold ganske flot beløb. Efterfølgende blev det i forhandlingsprotokollen opremset, hvem der havde fået tilskud. Det var utroligt spændende at læse i protokollerne, og se de emner, man havde drøftet og besluttet i SMP s første 33 år. Meget er såmænd det, vi drøfter den dag i dag. Hvordan skaffes midler, hvem skal hjælpes o.s.v. Her vil det føre for vidt at komme nærmere ind på det, men SMP s historie er jo så glimrende beskrevet i Liselotte Malmgarts bog Ingen skal gå sulten i seng, der udkom i anledning af SMP s 100 års jubilæum. Vi har stadig et lille restoplag, som interesserede kan købe for 50,- kr. ved henvendelse til Fælleskontoret. Til slut vil jeg udtrykke min store glæde og stolthed over at være formand for et Fællesudvalg (Bestyrelse), der lige fra første møde har haft orden i sine ting, bl.a. med hensyn til referater, og har det den dag i dag. At sproget nu er et an det og referaterne er forhandlingsre ferater, der udsendes elektronisk, æn drer ikke ved det faktum, at Samvirkende Menighedsplejer er en organisation med orden i tingene. Ole Foldberg, formand for Fællesudvalget 3Aktuel kommentar

Velfærd, frivillighed og kristne værdier Af generalsekretær Kirsten R. Laursen Ingen er længere i tvivl om, at den omsorg, som det offentlige yder mennesker med behov for hjælp, er for nedadgående. Flere og flere aktive kirkefolk er ved at blive bevidste om det stigende ansvar, denne udvikling pålægger dem, som medmennesker, som kristne og som medlemmer af menighedens fællesskab. Samfundet er på vej tilbage til nogle ansvarsmønstre, man har oplevet før men nu under moderne vilkår. Vi står midt i en krisetid for dansk velfærd og har vanskeligt ved at vurdere betydningen af det, der sker. Vi er vant til, at alt er fremskridt. Men er det det? stigende. Social omsorg fra de ansatte spares væk og erstattes af frivillighed. Man kan have en mistanke om, hvorfor kommunerne foretrækker at finde de frivillige selv, fremfor at henvende sig til de frivillige organisationer, som f.eks. menighedsplejerne. Organisationerne står nemlig som de frivilliges bagland og som garanter for, at de frivillige ikke udnyttes og overtager de ansattes arbejde. De frivilliges organisationer har primært dette standpunkt, fordi vi vil beskytte mennesker med omsorgsbehov mod vilkårlighed og forskelsbehandling. Derfor må der være en grænse for, hvad man kan acceptere, at frivillige går ind og overtager af opgaver fra de ansatte. Vi er vant til, at alt er fremskridt. Men er det det? 4 Kirkerne har mange aktive frivillige med hjerte for mennesker, der har det svært. Det er godt. Men samtidig er det meget vigtigt at være vågen og kritisk og ikke lade sig rulle omkuld af den frivillighedsbølge, der strømmer ind over det danske samfund i disse år. I et nyt Charter for Frivillighed vedtaget af regeringen i 2013 er det i forhold til det tidligere Charter fra 2001 stærkt nedtonet, at de frivillige har deres egne værdibaserede organisationer. Der tal es mange steder i det nye Charter uklart om den frivillige verden og om den frivillige borger som et individ i den verden. Bagtanken med dette er, at man i stigende grad ser den frivillige som den, der uorganiseret går ind i samarbejdet med det offentlige. Det er allerede sådan, at knap 50 % af de danske kommuner indregner frivilligt arbejde i normeringerne på institutionerne og selv er i gang med at rekruttere frivillige. Og tendensen er Der er et godt formål med den talrige deltagelse af frivillige, nemlig at dårligt stillede og heriblandt f.eks. beboere på plejecentre får et bedre hverdagsliv med flere almindelige personlige relationer til mennesker uden for det offentlige system. Men dette gode formål kan ikke fjerne ovennævnte mistanke. Mistanken hænger sammen med den realitet, der ligger bag det offentliges store interesse i frivillige, at formålet især er at spare på udgifter på social omsorg. Der blæser i disse år politiske vinde ind over vores land, der handler om, at privatforbruget og virksomhederne skal tilføres større styrke, således at der kommer gang i hjulene og landets konkurrencedygtighed over for udlandet øges. Det medfører nulvækst eller ringe vækst i de offentlige ydelser. Der er en bagside ved dette. De svækkede ældre, de syge og de fattige lider mest. De, der ikke formår at kæmpe for deres egen sag, bliver konkurrencestatens ofre, som det er blevet udtrykt.

Hvorfor skal ikke mindst kirkens frivillige være på vagt? Det er, fordi politikerne med deres interesse for, at kommunerne hverver frivillige, vil tage det civile samfund og herunder også frivillige med et kristent livssyn til indtægt for deres sparepolitik. På den måde bidrager det offentlige ved at inddrage de frivillige til at mindske den generelle solidaritet i samfundet. Solidariteten baseret på lige, offentligt garanterede rettigheder til alle har været vort velfærdssamfunds adelsmærke. Men dette gode kristne og demokratiske princip er under afvikling. Uligheden vokser, fordi frivillige ikke kan erstatte et offentligt system. Hvem der får hjælp, baseres mere på tilfældigheder. Her skal det danske kirkefolk være sig sit ansvar for solidaritet mellem mennesker og menneskers ligeværd bevidst, ikke mindst i en omsorgsrelation. Derfor skal menighedens frivillige sige nej til at gå ind under kommunernes normeringer. Hvis frivillige fra menighederne skal arbejde sammen med kommunerne, skal det være ud fra kirkens menneskesyn, og uden at menneskers fælles ret til at modtage bestemte omsorgsydelser fra kommunerne går tabt. Fra kirkerne er det klogt at vogte på, at kommunens pleje ikke kommer ned under det, enhver borger har krav på for at have et værdigt liv. Sker det, skal man klage. Den offentlige omsorg skal være etisk forsvarlig. I landsorganisationen for de frivillige organisationer, Frivilligt Forum (se også s. 6-7), hvor Samvirkende Menighedsplejer er repræsenteret, har vi i flere år arbejdet sammen med de store faglige organisationer om at udarbejde regler for samspillet mellem frivillige og offentligt ansatte. Det har vi gjort for at være med til at sikre, at det offentlige velfærdssystem ikke går tabt. Mennesker med behov for omsorg må ikke blive ofre i konkurrencestatens kolde økonomitænkning. Endvidere skal det sikres, at de frivillige kommer med deres egne kompetencer og ikke bare som det offentliges lappeløsning. Det er fint, at kirkens frivillige bidrager til medmenneskelige relationer på offentlige institutioner og hos hjemmeboende, der samtidig får hjælp fra det offentlige. Men vi skal gøre det ud fra kirkens værdigrundlag og huske, at kirken er vort bagland. Derfor skal vi ikke tolerere, at det offentlige nedprioriterer værdifuld hjælp til mennesker under svære livsvilkår, fordi politikerne vil øge privatforbruget. De frivillige skal med deres bagland i kirken derfra have sat en standard for, hvad det er, frivillige skal deltage i. Motivet for frivillighed må ikke være besparelser. Og endelig: Man skal gøre det attraktivt at være frivillig fra kirken. De frivillige fra kirkerne skal være en stærk bevægelse og på den måde bidrage til at værne om de gode danske og kristne værdier, der handler om at møde medmennesket med respekt, lydhørhed og hjælpsomhed, og samtidig værne om menneskers ret til værdig omsorg fra det offentlige og den solidaritet, det kræver. Lad os kæmpe for, at velfærden ikke sættes over styr. Foto: Rune Hansen 5

Hvorfor er det frivillige arbejde så vigtigt..? Foto: Rune Hansen Af formand for Frivilligt Forum Johs. Bertelsen Man møder af og til den holdning, at den vigtigste opgave for det frivillige sociale arbejde er at overflødiggøre sig selv.. Holdningen bygger på den betragtning, at det frivillige sociale arbejdes primære opgave er at afhjælpe social nød, og hvis dette skulle lykkes, ja så har det frivillige arbejde dermed også overflødiggjort sig selv. af 70 erne, men det viste sig meget hurtigt, at lokalsamfundet og borgernes gensidige omsorg for hinanden ikke sådan kan erstattes af offentlig lovgivning og regulativer. 6 Det var lidt den samme holdning, som lå bag velfærdsstatens pionerer. Man drømte om at skabe en velfærdsstat, hvor det offentlige kunne løse alle borgernes problemer, og hvor der derfor ikke ville være brug for en frivillig indsats. Faktisk forsøgte man at gennemføre en sådan lovgivning i starten Foto: Rune Hansen

Hvad er det da, det frivillige arbejde kan, som det offentlige ikke kan..? Ja, her vil svaret altid være bestemt af den tid, vi lever i. I starten af forrige århundrede var der stadig stor social nød, medens lokalsamfundene både i byerne og på landet udgjorde vigtige fællesskaber for alle borgere. Her var der primært behov for, at de frivillige organisationer bidrog til at afhjælpe den sociale nød. Privatfoto I vort moderne samfund har vi materielt mindre social nød, men til gengæld er lokalsamfundene både i byerne og på landet meget mindre bæredygtige. Her har de frivillige foreninger og organisationer en vigtig opgave i at være med til at skabe nye fællesskaber og afhjælpe social nød og ensomhed. Set i dette perspektiv er det frivillige arbejde faktisk vigtigere end nogensinde, fordi vi aldrig tidligere har levet i et så individualiseret og opsplittet samfund, som vi gør i dag. Den største styrke ved det frivillige arbejde er, at vi arbejder nedefra, medens det offentlige via love og cirkulærer arbejder ovenfra. Man siger også, at vi arbejder med udgangspunkt i civilsamfundet, altså i den del af vores liv, hvor vi forholder os til hinanden som borger til borger modsat vores forhold til det offentlige, hvor vi er klienter. Som borger til borger kan vi i det frivillige arbejde støtte og hjælpe hinanden. Vi kan organisere os i foreninger og organisationer og på denne måde gøre vores hjælp og vores fortalerrolle mere effektiv. Netop fortalerrollen er en vigtig del af det frivillige arbejde, fordi vi her nedefra repræsenterer den civile borger overfor systemet. Artiklens forfatter Johs Bertelsen opgaverne, og dette betyder igen, at vi får motivation og engagement til at præge samfundslivet og at være med til at spille en demokratisk rolle. På denne måde er vi med til at skabe en fortælling, som til stadighed gi ver mening og identitet til vores liv både samfundsmæssigt og eksistentielt. En fortælling, som aldrig kan fortælles gennem lovgivning og regulativer, men som kun kan skabes ved, at hver enkelt af os frivilligt beslutter at tage ansvar og at være med. Borger til borger - udgangspunktet er det særlige fundament i det frivillige arbejde. Herigennem mødes vi i øjenhøjde. Herfra kan vi udvikle lokale netværk og fællesskaber. Her involverer vi hinanden gennem tillid og ejerskab til Foto: Rune Hansen 7

Det gode samarbejde med kommunen Det er vigtigt at have en tydelig og nedskrevet fordeling af ansvar mellem kommunen og menighedsplejen 8 Af Birgitte Viftrup Mortensen, koordinator af arbejdet i Aalborgprovstiers Menighedspleje I Aalborgprovstiers Menighedspleje har vi mange gode erfaringer med at samarbejde med Aalborg Kommune. Det er til gavn for det menneske, som har brug for aflastning, for en vågekone eller for en plads i vores café for mennesker med en demenssygdom. Det enkelte menneske med et særligt behov er i centrum, når vi i menighedsplejen søger efter samarbejdspartnere for vores to tjenester, aflastningstjenesten og vågetjenesten. Det er vores erfaring, at vi ikke har en stor nok organisation og pengekasse i ryggen til at komme bredt nok ud med vores budskab. Så er man nødt til at gå nye veje. En af de veje er at samarbejde med andre sociale organisationer, der også arbejder med frivillige. Derfor sidder jeg i en styringsgruppe for besøgstjenester i Aalborg Kommune. Vi mødes i De Frivilliges Hus i Aalborg to gange om året for at udveksle erfaringer og for at planlægge den næste temaeftermiddag for vores besøgsvenner/aflastere. Ved at sidde med i denne gruppe signalerer jeg til andre sociale frivilligorganisationer her i kommunen, at vi i menighedsplejen er aktive medspillere, at vi er seriøse og har noget på hjerte. Vi er med til at støtte de frivillige i Aalborg inden for området besøgsven og aflastning. En anden vej, vi går, er at tage kontakt til de forskellige instanser i kommunen, som er relevante at kommunikere med i forhold til vores tjenester. Det vil sige ledere i hjemmeplejen, demenskoordinatorer og sygeplejersker, plejehjemsledere osv. Da jeg for ca. to år siden var til et sådant møde med en demenskoordinator og demenssygeplejerske i område Vest, hvor jeg ville fortælle om vores tjenester og vores frivillige, gik der ikke mange minutter, før det viste sig, at de havde en helt anden opgave i tankerne. De spurgte, om menighedsplejen var interesseret i at indgå i et sam arbejde om at lave en eller to caféer i Vestbyen for mennesker med en demenssygdom. En spændende ide og dejligt at møde ansatte i kommunen, der kunne se muligheder for at samarbejde med en frivilligorganisation. Det blev starten til et meget frugtbart og interessant samarbejde om et supergodt tilbud til demensramte, der bor i eget hjem. Efterfølgende lavede vi en arbejdsdeling: Demensteamet skulle stå for den faglige undervisning af de frivillige samt stå inde for, at vi fagligt kan forsvare det, vi laver i caféen. Menighedsplejen skulle stå for ledelse og rekruttering af frivillige og meget af den praktiske tilrettelæggelse af programmet det sidste dog i samarbejde med demenskoordinatoren, som også ville deltage i caféen. Menighedsplejen skulle også søge penge til caféen, til udflugter og materialer m.m. Det er vigtigt at have en tydelig og nedskrevet fordeling af ansvar mellem kommunen og menighedsplejen. Der har selvfølgelig været små udfordringer i samarbejdet om demenscaféerne, men de er blevet løst på grund af en insisterende holdning fra os i menighedsplejen om fastholdelse af visse grænseflader i samarbejdet. Vi er ligeværdige partnere i samarbejdet og må nogle gange minde hinanden om de aftaler,

Festmiddag i Caféen for mennesker med demenssygdom. Foto: Birgitte Viftrup Mortensen vi har indgået. Det gælder begge veje. Som i alt samarbejde og al kommunikation er det vigtigt at vise respekt og forståelse for den anden part. Så kommer man langt! Derudover har vi i starten af 2013 taget kontakt til chefen i Ældre- og Handicapafdelingen for at undersøge muligheden for at lave en samarbejdsaftale. Efter nogle mails og telefonsamtaler fik jeg en officiel mødeindkaldelse og aftalte med formanden og kassereren i Aalborgprovstiers Menighedspleje, at vi tre deltog i mødet. Samarbejdsaftalen har bl.a. betydet, at Ældre- og Handicapafdelingen har sendt information om vores tjenester ud til alle ansatte. Vi har fået en stor plads i deres eget blad, som sendes rundt til alle pensionister i kommunen og ligger alle steder, hvor pensionister kommer. Så det har været meget positivt for os. Det bevirker også, at kommunen ved, hvad vi går og laver. De ved, at vi er seriøse og aktive medspillere. Forår og efterår laver vi en spændende og relevant temadag, ofte med undervisning udefra. Sidste gang besøgte vi et plejehjem, som har en erindringsstue og et sanserum. Vi ønskede at give de frivillige en oplevelse af, hvordan man kan stimulere sanserne og erindringen hos ældre samt mennesker med en demenssygdom. 9

Samvirkende Menighedspleje Gældende fra 1. januar 2014 Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale 1.400 kr. pr. år for første pastorat + 300 kr. pr. ekstra pastorat Medlemskontingent 1.000 kr. pr. år 1.400 kr. pr. år 1.000 kr. pr. år for første pastorat + 300 kr. pr. ekstra pastorat Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Enkeltpastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Deltagelse ved SMP s årsmøde, med stemmeret 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme 2 repræsentanter, 1 stemme Modtagelse af bladet Sammen, 4 numre pr. år Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemskab (300 kr.) eller ved abonnement (200 kr.) Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Formanden gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Formanden eller kontaktpersonen gratis, øvrige ved personligt medlemskab eller ved abonnement Alle Danmarks præster, sognemedhjælpere og kirkekontorer modtager fortsat bladet gratis, derudover sendes bladet gratis til bidragsydere samt personer med en særlig relation til SMP. Skattefrihed for enkeltpersoner ved gaver til sognet via SMP eller til SMP Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ja (25 kr. i gebyr til SMP pr. ekspedition) Nej Ulykkes- og ansvarsforsikring af frivillige i forskellige lokale tjenester 4 frivillige forsikret som del af kontingent, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 4 frivillige forsikret som del af kontingent, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som del af kontingent, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig 8 frivillige forsikret som del af kontingent, dertil 27 kr. pr. forsikret frivillig Andel i hjælp fra SMP til medlemssognenes juleuddeling Ja Ja Ja, gældende for hvert pastorat i den fælles menighedspleje Ja, gældende for hvert pastorat, der er med i den fælles aftale 10

rs medlemsvilkår og -tilbud Gældende fra 1. januar 2014 Enkeltpastoratets menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier Enkeltpastoratets menighedsråd med samarbejdsaftale Flerpastoraters fælles menighedspleje med medlemsaftale Ja, med 3 familier i alt (i større og særligt udsatte områder op til 6 familier) Flerpastoraters menighedsråd med fælles samarbejdsaftale Ja, med 3 familier i alt (i større og særligt udsatte områder op til 6 familier) Deltagelse i SMP s tilbud Folkekirkens Feriehjælp forudsat bevilling Ja, med 3 familier Kortvarig tlf.-rådgivning fra SMP Gratis Gratis Gratis Gratis Rabat ved SMP s konsulentrådgivning for medlemssognene (bestyrelser, menighedsråd). Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Pris 500 kr. for 1. time, derefter 250 kr. Kun momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for konsulentrådgivning 750 kr. for 1. time, derefter 375 kr. pr. time + moms Rabat ved kurser, undervisning eller foredrag fra SMP for medlemssognene Pris 2.000 kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Kun momsfritagelse for medlemmer Pris 2.000 kr. for 1. time, derefter 750 kr. pr. time. Kun momsfritagelse for medlemmer Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Til sammenligning betaler ikke-medlemmer for foredrag og undervisning fra SMP 3.000 kr. for 1. time, derefter 1.250 kr. pr. time + moms Rabat ved medlemernes deltagelse i SMP s kurser og eksternt finansierede projekter Personligt støttemedlemskab pris 300 kr. pr. år Typisk rabat på ca. 20 % ved kurser og deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Typisk rabat på ca. 20 % ved kurser, deltagelse i projekter med lav eller ingen betaling Do., gælder dog kun i den fælles menighedsplejes anliggender Do., gælder dog kun i sognenes fælles menighedsplejeanliggender Enhver interesseret enkeltperson kan tegne støttemedlemskab af SMP for 300 kr. årligt. Støttemedlemmer modtager bladet Sammen, inviteres til årsmøde (uden stemmeret) og kan deltage i møder og kurser med rabat. Efter at grundprisen for medlemskontingentet har været uændret i 4 år, forhøjes prisen for både menighedsplejer og menighedsråd med 100 kr. pr år fra 2014, for menighedsplejer fra 900 kr. til 1.000 kr. og fra menighedsråd fra 1.300 kr. til 1.400 kr. Øvrige priser er uændrede fra 2013. Honorar for rådgivning og kurser tillægges transportudgifter. 11

Giv fortællingen vinger En temadag Af Flemming Kloster Poulsen, sognepræst, Karen Margrethe Ø. Dich og Else Kvist, koordinatorer Aflastningstjenesten i Randers har ved hjælp af støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets puljemidler afholdt en temadag for de frivilli ge aflastere. frivillige være den, der tager initiativet til og vedligeholder kontakten. Det er netop her, fortællingen kommer ind som et redskab i samværet med den syge. Sognepræst Flemming Kloster Poulsen ved Sct. Mortens kirke i Randers beskæftiger sig meget med fortælling. Både dens teorier og i praksis. Dette Præsentation Aflastningstjenesten i Randers er en frivillig, diakonal organisation, som tilbyder hjælp til pårørende, der passer en kronisk syg ægtefælle. Ordningen giver den pårørende mulighed for nogle timers frirum ugentligt. Den frivillige aflaster kommer i hjemmet ca. 3 timer ugentligt, mens den raske ægtefælle kan tage hjemmefra og deltage i aktiviteter og/eller opgaver uden for hjemmet. Dette er ellers ofte umuligt eller forbundet med dårlig samvittighed og ængstelse for, hvordan ægtefællen klarer sig alene hjemme. Den syge ægtefælle, som får besøg af en frivillig, møder et nyt menneske, hører nye fortællinger, stimuleres og har derved også noget at berette, når den raske ægtefælle kommer hjem. Dette opleves ofte som en ny og måske længst forsvunden oplevelse for den syge. Tilbuddet er således til stor glæde for begge parter. Udover denne aflastning tilbyder Aflastningstjenesten også Vågetjeneste hos døende. Aflastningstjenestens frivillige er tilknyttet et menneske, som de skal tilbringe flere timer sammen med hver uge. Det kan være et menneske, som af forskellige grunde ikke er i stand til at indgå i en samtale, eller som har vanskeligt ved at etablere eller fastholde en sådan over længere tid. Her skal den Sognepræst Flemming Kloster Poulsen holder indlæg for forsamlingen. Privatfoto har inspireret Aflastningstjenesten til sammen med ham at afholde en temadag for de frivillige under overskriften Giv fortællingen vinger. Formålet med en sådan temadag var at give de frivillige mulighed for at tilegne sig og øve sig i fortællekunst for at blive i stand til at anvende teorien i deres praksis ude hos brugerne. Temadagen Temadagen handlede om at bruge den mundtlige fortælling i en samtale med svært syge. Det blev gennemført ved oplæg fra Flemming Kloster Poulsen og ved deltagernes praktiske øvelser med fortælling. Det viste sig, at deltagerne havde stor fortællelyst, og at der i løbet af dagen kom rigtig mange gode, alvorlige og muntre fortællinger frem. 12

Der var fortællinger fra barndommen, fra krigens tid, fra familielivet og fra plejehjemmet og meget mere. Alle blev klogere af at lytte til fortællingerne, som samtidig inspirerede til selv at fortælle. Hver fortælling var på 2-3 minutter og kunne fint bruges ikke bare som fortælling, men også som element i en samtale med andre mennesker. Mundtlig fortælling Mundtlig fortælling er ikke bare et pædagogisk fif eller god underholdning. Det er også en vej fra menneske til menneske. Fortæl mig din historie, og jeg skal sige dig, hvem du er. Gennem fortællingen forstår vi mere, end vi ellers ville have forstået. De fleste har nok også oplevet, hvordan en historie kan kaste lys over noget, man ellers havde svært ved at forstå. Fortællingen giver et billede og nogle kroge, som man kan hænge sin forståelse op på. Eller sagt på en anden måde: Fortællingen kaster lys over liv og mennesker. Filosoffen K.E. Løgstrup formulerede det i sit berømte foredrag Skolens Formål i 1981 sådan: Der kan være grund til at pege på to forhold. Det ene er, at tilværelsesoplysningen ikke kan undvære fortællingen og nøjes med teorien. Det andet er, at fortællingen er for alle. - Og han føjede til, at det først er ved at svøbes ind i vor egen og andres fortællinger, at vi bliver fortrolige med verden. Denne livsoplysende fortælling, som er for alle, arbejdede vi med ved temadagen. Det vil sige den fortælling, som ikke blot vil underholde, men i sit indhold er med til at skabe erkendelse og kaste lys over det almindelige menneskelivs mange eksistentielle valg og etiske dilemmaer. Den store styrke ved mundtlig fortælling er, at den åbner for nogle andre og meget direkte kanaler til indsigt og forståelse mellem mennesker. Det slår ikke til med en logisk-videnskabelig forståelse, men i nutidens og fremtidens moderne samfund er der også brug for en fortællende forståelse med dens åbne, flertydige tilgang, som ikke kun formidler fakta, men også rører ved hjertet, følelserne og fantasien. Tilhørerne lytter opmærksomt til sognepræst Flemming Kloster Poulsens indlæg på temadagen Giv fortællingen vinger. Privatfoto 13

Genbrugsnyt Kirkens Genbrug fra 2014 nogle i mange år. Tak også til Danmission. I løbet af det seneste års tid har der været forhandlinger i gang mellem Samvirkende Menighedsplejer (SMP) og Danmission (DM). Anledningen har været, at begge organisationer er blevet opmærksomme på det fordelagtige i, at vort samarbejde om de 36 butikker i Kirkens genbrug ophører. Det handler for DM om en lettelse i administrationen af genbrug. For SMP handler det om, at vi glæder os til at opbygge en større genbrugsorganisation. Efter et 20 år langt samarbejde med DM om genbrug føler vi os rede til at overtage ansvaret alene. Vi har gode idéer om nyudvikling af sammenhængen mellem genbrug og menighedspleje. Desuden ser begge organisationer en fordel i, at butikkerne kun har ét formål med arbejdet og vil få en mere klar profil. Arbejdet med at splitte op har krævet og kræver en stor indsats. Mødevirksomheden med de lokale bestyrelser og medarbejdere har været og er stadig intens. De genbrugs-frivillige har et stort hjerte for arbejdet, og det er følsomt, når de to hovedorganisationer bag arbejdet ønsker at skilles. Det forstår vi til fulde. Derfor vil vi fra SMP gerne rette en stor tak til butikkerne, både dem, vi nu skilles fra, og dem, vi beholder samarbejdet med. Der har været forståelse for situationen og vilje til dialog og samarbejde om ændringerne. Tak til alle, også for de uundværlige bidrag til vort arbejde, som I har tjent ind ved en stor indsats i det daglige, for SMP overtager butiksnavnet Kirkens Genbrug (hvor genbrug ændres til Genbrug ), mens navnet på de butikker, DM fører videre, i løbet af en periode ændres til Danmission Genbrug. De butikker, der videreføres af SMP, er, nævnt i alfabetisk orden: KG Brøndby / Nygårds Plads KG Enghave KG Frederiksværk KG Frederikssund KG Glostrup KG Herlev KG Jagtvej KG Kolding KG Lem KG Masnedøgade KG Randers KG Rudkøbing KG Sønderborg Disse 13 butikker (og forhåbenlig 1 mere, som vi forhandler med) kommer til at indgå i et butiksfællesskab med de 4 butikker, som SMP selv har oprettet inden for de seneste 5 år: KG Aalborg KG Amagerbrogade KG Holstebro KG Vesterbrogade Vi ser frem til et spændende samarbejde med alle de dygtige og engagerede frivillige i de 17-18 butikker fremover, forhåbentlig til gavn og glæde for alle, ikke mindst de mange mennesker, der nyder godt af butikkernes og menighedsplejernes hjælpearbejde. Kirsten R. Laursen 14

Arbejdet som butiksleder gør mig høj! siger Aase Mathiasen i dette interview med Victoria Siersbæk Aase Mathiasen, 74 år, leder af Kirkens Genbrug, Amagerbrogade 131, uddyber Jeg synes, det er min pligt at yde frivilligt arbejde. Aase Mathiasen fremhæver ligeledes, at butikkens kristne grundlag er altafgørende for hendes dybe engagement. Konceptet er godt, fordi overskuddet både går til Samvirkende Menighedsplejer og til lokale sogne til socialt udsatte. Aase Mathiasen har hentet inspiration fra sin mangeårige ledererfaring fra sundhedssektoren til at udarbejde et værdigrundlag sammen med medarbejderne, hvor mangfoldighed og rummelighed er nøgleord. Grundlæggende set handler det om at tage hånd om hinanden og møde kunder som kolleger med et positivt sind. Værdigrundlaget er et af flere tiltag, som giver de frivillige ejerskab af butikken. Helt centralt for Aase Mathiasen er at skabe et godt arbejdsmiljø Jeg nyder rigtigt meget, at der er en god stemning, at medarbejderne snakker, griner og har det rart. Så går jeg hjem og siger Yes. Det er noget, der kan glæde mit gamle hjerte. Det gør mig høj. Det Butiksleder Aase Matthiasen uden for Kirkens Genbrug Amagerbrogade 131. Privatfoto er vigtigt, at der er en god stemning, fordi den smitter af på kunderne og giver dem en god oplevelse. Udover det administrative ansvar er Aase Mathiasen i forretningen og tager del i daglige arbejdsopgaver. Kirkens Genbrug på Amagerbrogade har 27 frivillige ildsjæle, og butikken har netop fejret fireårs fødselsdag. Farvel til Karen Hegelund-Jensen Karen Hegelund-Jensens ansættelse hos SMP udløber med årets udgang. Da økonomien for 2014 i skrivende stund ikke er sikret, har der ikke været mulighed for at genansætte Karen. Hun kom til Samvirkende Menighedsplejer i efteråret 2010 og når således at være i organisationen i godt 3 år. Karens arbejdsområder har primært været støtte fra SMP til sognenes netværksindsats for udsatte børnefamilier og udbygning af SMP s frivillige bisiddertjeneste, så at den også er kommet til at omfatte bisidderhjælp til ensomme ældre. Tak til Karen for en god indsats for SMP og for et godt kollegaskab. 15

Landet Rundt I efteråret 2013 har aktiviteter og personer med tilknytning til Samvirkende Menighedsplejer været i offentlighedens søgelys ved prisuddelinger fra kommuner: Årets frivillige i Herlev På Frivilligfredag d. 27. september blev Birthe Bang, der gennem 16 år har været leder af Kirkens genbrug i Herlev, på Frivilligcenter Herlev kåret som Årets frivillige i Herlev. En del af indtægterne fra KG Herlev går til de lokale menighedsplejers indsats i Herlev, bl.a. til julehjælp. Derfor har Birthe Bangs indsats som leder været med til at gøre julen mere festlig for mange familier i Herlev, og sådan vil det også være i år. Birthe Bang ved kåringen. Foto: Henrik Lüthcke, Herlev Bladet. I Herlev Bladet udtalte Birthe Bang i forbindelse med prisen: Det skaber så meget glæde, og det gør det jo også for mig. Egentlig arbejder jeg jo helst i det skjulte, men jeg tager det som en påskønnelse. Birthe Bang arbejder sammen med ca. 40 frivillige i butikken, som Samvirkende Menighedsplejer også har modtaget gode overskud fra. Vi bringer et hjerteligt til lykke fra SMP, og vi glæder os til det videre samarbejde med KG Herlev og Birthe Bang. Nomineret til Ildsjæleprisen i Odense Tirsdag d. 24. september var tre foreninger, nomineret til at modtage Ildsjæleprisen på social- og sundhedsområdet i Odense kommune, mødt op i festsalen på Odense Rådhus. Heriblandt var Menighedsplejernes Aflastningstjeneste, repræsenteret af de frivilliges leder Emmy Rasmussen. Aflastningstjenesten var blevet nomineret med følgende indstilling: Menighedsplejernes Aflastningstjeneste yder aflastning til demensramtes pårørende ved hjælp af en bred vifte af aktiviteter til demente. Organisationen har opnået et fint samspil med det offentlige omkring både målgruppen og rekruttering af frivillige, der typisk har erfaring fra plejesektoren. En anden af de tre foreninger løb af med prisen. I SMP er vi trods det stolte over, at Menighedsplejernes Aflastningstjeneste påskønnes på den måde i Odense. Aflastningstjenesten blev grundlagt i 2004 af SMP s daværende konsulent Jens Bilberg i samarbejde med Emmy Rasmussen, der har været leder for de frivillige alle årene. Et stort tillykke til Emmy Rasmussen og de andre frivillige i Aflastningstjenesten i Odense og lykke til med det vigtige hjælpearbejde for demensramte og deres pårørende fremover. Familieprojektet på Lolland og Falster i gang I uge 42 var 12 familier på et kombineret ferie- og højskoleophold på Nysted Strand Camping. Sammen med familierne deltog 6 frivillige hjælpere og lederen af projektet bag ferien, socialpædagog og cand. pæd. psyk. Mei Petersen. Ferien var et led i et projekt, der for enlige forsørgere på overførselsindkomst skal give en lille oase i hverdagen med nye venskaber, ny viden og nye hand- 16

De 12 familier er lige ankommet til Nysted Strand Camping Foto: Kirsten R. Laursen lemuligheder. Dette er, hvad SMP s nye projekt Ferie og nye muligheder gennem netværk, aktiviteter og rådgivning skal tilbyde i alt 48 familier fra en del forskellige sogne på Lolland og Falster det næste år. Projektet skal tage udgangspunkt i fire baser, hvor der holdes netværksmøder. Det er Rødbyhavn, hvor der siden 2011 har været sådanne netværksmøder med stor succes. Desuden bliver stederne Nykøbing Falster, Nakskov og forhåbentlig også Maribo. De 12 familier, der kom på ferie, tilbydes deltagelse i netværksmøderne sammen med 36 familier, der i sommer var på ferie med et andet af SMP s projekter, Folkekirkens Feriehjælp. Mei Petersen udtalte i forbindelse med projektets start følgende til Lolland- Falsters Folketidende: Som enlig forsørger uden job kan det være svært at overskue at mødes med andre, men det skal man ikke tænke på, hvis man er med i projektet, forklarer hun, der håber, at projektet via ferier, netværksmøder, fællesspisning med mere kan give de 48 deltagere et nyt netværk, der gør det lettere for familierne at komme igennem hverdagen. De 12 familier hyggede sig i efterårsferien i det pæne vejr og de smukke omgivelser i Nysted. For børnene var der aktiviteter i idrætshallen i Nysted og tur med naturvejlederen, for de voksne var der højskoletimer om bl.a. sund kost, gældshåndtering og jobmuligheder, og så var der også folkedans og en tur til Nysted Bio med fremvisning af børnefilmen Monsters University for alle deltagerne. Mange af måltiderne blev nydt af alle ca. 45 deltagere i fællesskab i en god pavillon, der hører til campingpladsen og ligger smukt ud til vandet. Familierne og de frivillige var inddelt i madhold, der på skift tog sig af at lave maden sammen. Vi oplever, at der blev skabt et godt sammenhold mellem familierne, børn og voksne, og de frivillige og Mei Petersen på efterårsferien i Nysted. Det er en bevilling fra Social-, Børneog Integrationsministeriet, der gør både ferien og netværksmøderne mulige at gennemføre. 17

Vi hjælper, fordi det er jul Overvejelser om julehjælp i Gellerup sogn Gellerup Kirke. Foto fra Kirkens hjemmeside Af sognemedhjælper Bit Boel Buhl og sognepræst Niels Hviid Hvorfor uddeler vi julehjælp? Og til hvem? I Gellerup sogn uddeler vi hvert år julehjælp til ca. 60 familier med støtte fra Samvirkende Menighedsplejer. For år tilbage tænkte vi, at julehjælp er en hjælp til at holde jul. Vi uddelte derfor juleposer med mad til julen risengryn, kirsebærsovs, sild, pølse, skinke osv. De seneste år har vi ændret vores tænkning og vores praksis. Vi har altid haft kristne familier med anden etnisk baggrund end dansk, som kommer i vores kirke. Nogle af dem har også søgt julehjælp. Men hvad skal en kristen familie fra Mellemøsten stille op med et glas karrysild? En del af dem, der søger julehjælp, er enlige med sårbare liv. Får de kogt risengrød, eller ryger grynene bare på hylden? Når vi tænker efter, er det svært at sammensætte en julepose, som alle kan bruge. I Gellerup sogn er kun ca. 25 % af beboerne medlemmer af folkekirken, og størstedelen af de øvrige er muslimer. I de senere år har vi set, at flere og flere muslimer søger julehjælp, og vi har derfor i menighedsrådet haft en principiel diskussion om, hvorfor vi uddeler julehjælp og til hvem. Hen over året er vi i god kontakt med man ge af vores muslimske medborgere. Vi bliver inviteret, når de fejrer ra madan. Vi inviterer selv igen til julegudstjeneste og julemiddag for muslimer og kristne. Vi kan have andre dialog- og diapraksis-tiltag, f.eks. har vi sammen afholdt en markedsdag, hvor vi samlede penge til børn og ældre i flygtningelejre i Libanon. Denne hverdags-kontakt smitter selvfølgelig af på os. Muslimerne inviterer os som kristne. De sender julekort til os og ønsker god jul. De uddeler ramadan-hjælp til trængende uden hensyn til religion. Mange private med alver- 18

dens forskellige baggrunde giver glad et bidrag, når vi har sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Det hele gør indtryk på os. Og selvfølgelig gør det indtryk at vide, at 19 % af beboerne i vores sogn iflg. den sidste statistik, vi har set lever under fattigdomsgrænsen. Kirkehistorisk blev de første kristne kendt for at vise Guds kærlighed til ethvert menneske ved at hjælpe tiggere på gaden og endda gøre det arbejde at begrave døde hjemløse et arbejde, som ansås for uværdigt med omsorg og kærlighed og uden hensyn til religiøst tilhørsforhold. Så hverken i vores umiddelbare virkelighed eller i vores kirkes tradition skal vi kigge forgæves efter vejledning. Derfor har menighedsrådet besluttet, at vi uddeler julehjælp til alle trængende uanset religion, og uanset om de fejrer jul eller ej. Vi deler ud, fordi det er jul; vi deler ud af vores overskud og vores juleglæde. I 2012 var ca. 1/3 af modtagerne muslimske familier. Kriteriet er husstandsindkomst, og den hjælp, man modtager, er et gavekort til vores lokale Føtex. Det er ikke muligt at købe alkohol og cigaretter på kortet, men man bestemmer selv, hvilken slags mad man køber, eller om man bruger gavekortet på små gaver til børnene. Sidste år havde en lokal sponsor lagt gavekort til Legeland ved til børnene. Vores nye praksis er ikke uden udfordringer, men vi må finde vores vej. F.eks. har vi en overvejelse over, om vi kan følge med efterspørgslen efter julehjælp på længere sigt. En anden overvejelse går på, at vi plejer at have en rigtig hyggelig jule-eftermiddag med kaffe og æbleskiver, når vi uddeler julehjælpen. Vi synger et par julesange og salmer, og måske får vi en lille julefortælling. Denne tradition vil vi gerne bibeholde, selv om mange ikke deler den. Men nogle skønner på den og nyder julehyggen. Og i kirken vil vi gerne beholde en tydelighed om, hvorfor vi deler ud vi deler ud af taknemmelighed til Gud, fordi han gav os verdens største julegave i sin søn Jesus Kristus. Fra Gellerup Kirke vil vi gerne sige en stor og varm tak til Samvirkende Menighedsplejer, fordi I år efter år gør det muligt for os at uddele julehjælp i vores sogn. For den enkelte familie er det en vigtig hjælp men først og fremmest er det et vigtigt tegn på, at kirken vil dem, og at Gud vil dem. Og selvfølgelig gør det indtryk at vide, at 19 % af beboerne i vores sogn iflg. den sidste statistik, vi har set lever under fattigdomsgrænsen En muslimsk kvinde, som sidste år modtog julehjælp, fortæller: Jeg er opvokset her og det er mine børn også. Det er vigtigt for mig, at de både kan sige god jul og gå Lucia-optog. For mange muslimer er jul en hyggelig fest, og i Danmark er jul i det hele taget lidt af en folkefest ikke kun for stærkt troende. Jeg oplever, at det er mange forskellige slags folk, der kommer i kirken. Vi bor i et samfund, hvor jul betyder noget, og vi skal ikke leve adskilte, men være en del af samfundet. Det er svært som enlig mor i julen med dårlig økonomi, en lang ferie og butikker, der bugner af gode tilbud. Mine børn har de samme ønsker som andre børn. Julehjælpen gør, at vi kan ligne andre lidt mere. For mig gør det ikke nogen forskel, om det er Red Barnet eller kirken, der deler ud, men jeg var da overrasket over at se, hvor mange muslimer der kom i kirken og modtog julehjælp. 19

ID-Nr.: 46375 SORTERET MAGASINPOST Genbrugsjul Samvirkende Menighedsplejer går ind for genbrug. I forretninger sælges ting og møbler, somme tider flere gange. Også på kontoret genbruges der. Dagsordener til forskellige møder bruges delvis igen, men nye punkter opstår også, og nye tanker brydes med gamle. Vi er vore historiske rødder bevidst og arbejder på at tilpasse dem tidens nye udfordringer. Fornyelse og genbrug kysser hinanden. Også hjemme hos os selv er genbrugstanken slået igennem. Julepynten i stuen og på juletræet sættes op år for år, indtil slitagen melder sig, og det må fornyes. Der bages kager og smovses i julemad. Det genbruges dog ikke, men opskrifterne går fra generation til generation og varieres fra egn til egn i Danmark. Når Samvirkende Menighedsplejer går ind for genbrug, siges der noget centralt om kirken. Der genbruges der også. Det er det samme evangelium, menigheden samler sig om, til julens gudstjenester og koncerter, og stort set de samme salmer, der synges. Hvorfor så gentage det? Det er bare det samme. Genbrug er også genhøret. Man oplever glæden ved det kendte evangelium og glæden ved at høre de kendte salmer. Hver jul er en ny jul. Vi fejrer hvert år Jesu fødsel. Han kommer til os hver jul, som vi forbereder os til i adventstiden. Vi har alle og til alle tider brug for at høre, at Jesus kommer til mig og venter et svar fra mig. En ting, der dog forandrer sig, det er os selv. De ydre omstændigheder, vi er undergivet i vores hverdag, tvinger os til at genoverveje det gamle budskab og finde nye måder at fortælle det på. Glædelig jul! Teolog og diakonimedarbejder i Samvirkende Menighedsplejer Uffe G. Laugesen Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66 Fax. 36 13 06 20, www.menighedsplejer.dk Giro nr. 9541-7001797, Sydbank reg. nr. 8075, kontonr. 2018699 Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: 1396 88803 20