BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse baggrundsrapport ATR 19 Arealinteresser - Onshore og offshore arealbindinger

PROJEKT Kystnære havmøller ATR 19 Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215283974 Version 2 Udarbejdet af LOE Kontrolleret af RWB Godkendt af RHO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Metode... 3 2.1 Landanlæggene og arealbindinger:... 3 2.2 Præsentation af arealinteresser langs kabelanlæggene til lands... 4 2.3 Præsentation af arealinteresser omkring kabelstationer til lands... 6 2.4 Betydningen af bindingerne til lands:... 7 2.5 Bindinger til søs... 8 2.5.1 Kabelanlægget og fundamenter... 8 2.5.2 Kortlægning af bindinger... 8 3 Typer af arealmæssige bindinger... 10 4 Tracégennemgang kabelanlæg... 24 4.1 Arealinteresser omkring kabelanlægget... 26 4.1.1 Arealinteresser på strækningen... 26 4.1.2 Natur og jord... 27 4.1.3 Kultur... 28 4.1.4 Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen... 29 4.1.5 Kommuneplanrammer... 30 4.2 Drikkevandsinteresser... 31 4.3 Overordnede ledningsanlæg... 33 5 Stationsanlæg... 35 5.1 Arealinteresser i undersøgelsesområdet for stationsanlæg... 35 5.1.1 Drikkevandsinteresser... 37 5.1.2 Natur og jord... 38 5.1.3 Kultur... 39 5.1.4 Arealudpegning til retningslinjer i kommuneplanen... 40 5.1.5 Kommuneplanrammer... 41 6 Offshore anlæg... 42 7 Referencer... 46

1 INDLEDNING I forbindelse med iværksættelsen af VVM-undersøgelsen for de kystnære havmøller ved Bornholm er der til lands foreslået et foreløbigt 300 m bredt undersøgelsesområde inden for en i udgangspunktet 1.000 m brede kabelkorridor, som har været fremlagt for offentligheden i forbindelse med den første offentlighedsfase. Det indledende undersøgelsesområde er markeret med rød stiplet linje på Figur 1 herunder. Figur 1: Indledende undersøgelsesområde og endeligt undersøgelsesområde. Der er udført en konfliktsøgning, som er afrapporteret i en særskilt rapport. Konfliktsøgningen havde til formål at afklare, om de landbaserede kabelanlæg uden konflikter med arealinteresser vil kunne etableres inden for det foreløbige 300 m brede undersøgelsesområde, om det skulle justeres inden for den indledende 1

1.000 m brede kabelkorridor, eller om alternative forløb uden for skulle undersøges. Resultatet af konfliktsøgningen er et endeligt fastlagt undersøgelsesområde, som er markeret med sort stiplet linje på Figur 1 herover. 2

2 METODE I VVM-processen arbejdes med et undersøgelsesområde for kabelanlæg i ca. 300 meters bredde med de udvidelser eller indskrænkninger, som var resultatet af konfliktsøgningen. Kortlægningen af arealinteresserne foretages ved en gennemgang af bindingerne til lands i det fastlagte undersøgelsesområde. Til havs kortlægges arealinteresserne inden for det undersøgelsesområde, som blev fastlagt i forbindelse med udpegningen af områder til kystnære havmøller. 2.1 Landanlæggene og arealbindinger: I notatet redegøres for bindinger i forhold til etablering af kabelanlæg, idet projektet indeholder mulighed for etablering af op til ca. 1,5 km kabelanlæg på den undersøgte strækning. Landkablerne placeres i jorden enten ved nedgravning eller ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, vandløb, veje, jernbaner ikke bliver påvirket af gravearbejde. Normalt er underboringer mellem 50 og 300 meter lange. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. I forbindelse med nedgravning af kabelsystemerne etableres et 15-25 m bredt arbejdsbælte, hvor kablet graves ned i ca. 1,5 meters dybde. Det forventede arealforbrug er således en del mindre end undersøgelsesområdet, således at der kan ske mindre ændringer i projektet uden at plangrundlaget for projektet skal revurderes. Når kablerne er lagt, retableres arealerne, således at sporene efter anlægsarbejdet i de fleste tilfælde helt vil forsvinde. Herefter er der meget begrænset synlighed af et kabelsystem. Efter nedgravning af kablerne vil der være et deklarationsareal omkring kabelsystemet, som indebærer restriktioner. Deklarationsarealet er mindre end arbejdsbæltet i anlægsfasen. Restriktionerne kan bl.a. omhandle forbud mod beplantning med dybe rødder, jordarbejder i nærheden af kablet, bebyggelse oven på kablet samt sikring af fremtidig adgang til kablet. Notatet indeholder en gennemgang af arealinteresser set i forhold til etablering af kabelanlæg ved den normale anlægsmetode, som er nedgravning. Hvis en arealinteresse ikke er forenelig med denne anlægsmetode, kan det være en mulighed at etablere kabelanlægget ved at underbore strækninger på op til ca. 1.200 meters længde. Denne mulighed er taget i betragtning, når forholdet til arealbindingerne afrapporteres. 3

I enkelte mere afgrænsede geografiske områder skal der være mulighed for at etablere nye stationsanlæg eller for at udvide eksisterende stationsanlæg. Derfor gennemgås også bindinger, som kun er relevante i forhold til kabelstationsanlæg alene i de relevante områder. 2.2 Præsentation af arealinteresser langs kabelanlæggene til lands Det samlede undersøgelsesområde opdeles i strækninger på hver 5 km med et overlap for kabelanlæggene. Kortlægning foretages for hver af disse delstrækninger ud fra fire tematisk grupperede kort. Grupperne er sammensat ud fra en afvejning af tematisk sammenhæng og hensynet til kortenes læsbarhed. De fire kortbilag for hver strækning viser arealmæssige interesser inden for følgende tematiserede områder: Natur og jord Kultur Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer Kommuneplanens rammeområder Herunder er oplistet de arealinteresser, der er præsenteret inden for de fire temaer: Natur og jord: Bygge- og beskyttelseslinjer: o Skovbyggelinje o Sø- og åbeskyttelseslinje o Strandbeskyttelseslinje o Klitfredning Fredskov Beskyttede vandløb Beskyttede naturtyper o Hede o Strandeng o Fersk eng o Overdrev o Mose o Sø Natur- og vildtreservater Natura 2000-områder: o Fuglebeskyttelsesområder o Habitatområder Jordforurening o V1-kortlagt 4

o V2-kortlagt Råstoffer o Interesseområde o Indvindingsområde Kultur: Fredede fortidsminder Bygge- og beskyttelseslinjer: o Fortidsmindebeskyttelseslinje o Kirkebyggelinje Kulturarvsarealer Beskyttede sten- og jorddiger Arealfredninger Bygninger (ikke et GIS-tema, men fremgår af baggrundskortet)krydsende højspændingsluftledninger (ikke et GIS-tema, men fremgår af baggrundskortet) Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer: Planlagte trafikanlæg Tekniske anlæg, herunder højspændingsanlæg Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Arealer til store husdyrbrug Skovrejsningsområder, ønskede Lavbundsarealer, samt områder, hvor der kan etableres vådområder Økologiske forbindelser Kulturhistoriske bevaringsværdier Værdifuldt kulturlandskab Specifik geologisk bevaringsværdi Anvendelse af vandløb, søer, kystvande Kommuneplanrammer: Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlige formål / Offentligt område Tekniske anlæg Landområder Andet 5

Det er kun de arealinteresser, som forekommer inden for det aktuelle kortudsnit, der vil fremgå af signaturforklaringen under de enkelte kortbilag. Drikkevandsinteresser: Drikkevandsinteresserne præsenteres samlet på ét kort for hele strækningen med følgende interesser. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Vandværksboringer med 25 m beskyttelseszone Overordnede ledningsanlæg: Overordnede ledningsanlæg præsenteres med følgende interesser: Højspænding: Kabler og luftledninger med 400,150 og 60 kv Gas: Fordelingsledninger og distributionsledninger Vand: Hovedvandledninger Data er hentet fra følgende kilder: Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014) Topografisk baggrundskort (Geodatastyrelsen, Topografisk kort, 2014) Plansystem.dk (Naturstyrelsen, 2014) Retningslinjetemaer fra Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune (Bornholms Regionskommune, 2009) GEUS (GEUS, 2014) Østkraft (Østkraft, 2014) Vandforsyningsselskaber (Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a., 2014) 2.3 Præsentation af arealinteresser omkring kabelstationer til lands Kortlægningen af arealinteresser omkring kabelstationer er foretaget på konkret kortudsnit omkring anlægget. Udover de temaer som er nævnt for kabelanlæg, se afsnit 2.2 ses også på: Drikkevandsinteresser Lokalplaner Det er kun de temaer, som findes inden for det aktuelle kortudsnit, der fremgår af signaturforklaringen under de enkelte kort. For lokalplaner er der ikke indsat kort. Landskabelige bevaringsværdier behandles ikke, da disse ikke er entydigt udpeget på Bornholm, men indgår i andre udpegningsgrundlag. 6

2.4 Betydningen af bindingerne til lands: Indledningsvis gennemgås i kapitel 3 de relevante bindinger for anlæggene til lands. I gennemgangen foretages en indledende vurdering af bindingens betydning ift. at gennemføre anlægget, om bindingen skal give anledning til overvejelser om ændring af undersøgelseskorridoren, eller om bindingen ikke udgør en hindring for anlægget, hvis der kan opnås en dispensation. Efterfølgende gennemgås den relevante tilhørende lovgivning med en vurdering af mulighed for etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg på arealer omfattet af bindingen. 7

2.5 Bindinger til søs I VVM processen arbejdes med et marint undersøgelsesområde på 45 km 2 samt to ilandsføringskorridorer, som hver er 500 meter brede. 2.5.1 Kabelanlægget og fundamenter I landføringskablerne anlægges ved spuling, nedpløjning eller i en forgravet rende i havbunden, hvorefter kablerne lægges i ca. 1 1,5 meters dybde. Kablerne dækkes evt. efterfølgende med sten. Fundamenter til havmøllerne etableres som monopæle, gravitationsfundamenter, jackets eller suction buckets. Efterfølgende dumpes evt. sten af forskellige størrelser ned på havbunden omkring fundamentet for at yde støtte. Efter etablering af fundamenter til havmøllerne vil havbunden være ændret. Etablering af kablerne vil være mindre synlig, da havstrømme naturligt udjævner havbunden. Efter etablering af havmøllerne kan der blive tale om begrænset adgang, fiskeri og færdsel i og omkring mølleparken. 2.5.2 Kortlægning af bindinger I kapitel 6 foretages en kortlægning af bindinger i forhold til placering af det 45 km 2 store undersøgelsesområde samt de to 500 m brede kabelkorridorer. Der kortlægges ud fra kendte anlæg, aktiviteter og beskyttelser i og omkring undersøgelsesområdet og kabelkorridorerne. Kriteriet for kortlægningen af bindingen er, at den er forekommende i eller omkring området, eller at interesser på længere afstand potentielt kan påvirkes af havmølleparken. Herunder er oplistet de bindinger, der er repræsenteret i eller omkring undersøgelsesområdet og kabelkorridorerne i det omfang de er forekommende: Søkabler Radarer Havdambrug Klappladser Råstofindvinding EF-fuglebeskyttelsesområder EF-habitatområder Natur- og Vildtreservater. Sejlads Data er hentet fra følgende kilder: Danmarks Miljøportal (Danmarks Miljøportal, 2014) Vandplanernes SagsGIS (Miljøministeriet, 2011) Søkortet (Geodatastyrelsen, 2014) 8

Radarplaceringer (Forsvarsministeriet, 2004) DNVGL (DNVGL, 2014) 9

3 TYPER AF AREALMÆSSIGE BINDINGER I nogle tilfælde giver bindingen anledning til overvejelser om underboring. I andre tilfælde kan det være muligt at placere anlæg i kabelgrav, idet der alt efter de nærmere omstændigheder i visse tilfælde kan opnås en dispensation til anlægget. De enkelte bindinger er kort beskrevet i nedenstående gennemgang, og der er redegjort for den forventelige sædvanlige administrative praksis ved etablering af både kabel- og stationsanlæg. Sø- og åbeskyttelseslinjen Sø- og åbeskyttelseslinjen iht. NBL 16 på 150 m gælder for søer med en vandflade på mindst tre ha og for vandløb, som amterne efter de tidligere regler har registreret med en beskyttelseslinje (Miljøministeriet, 2013e). Inden for beskyttelseszonen er der forbud mod at placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Der skal foreligge særlige omstændigheder, for at der kan dispenseres. Beskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt, og dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af omgivelsernes karakter. Skovbyggelinjen Skovbyggelinjen iht. NBL 17 på 300 m gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha (Miljøministeriet, 2013e). Arealer med juletræer og pyntegrønt betragtes i denne sammenhæng ikke som skov. I zonen inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen. Beskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt, og dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af omgivelsernes karakter. Før der træffes afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen, skal kommunalbestyrelsen sende ansøgningen til udtalelse hos den pågældende skovejer. 10

Kirkebyggelinjen Kirkebyggelinjen iht. NBL 19 skal forhindre, at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Inden for 300 meter fra en kirke er det forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt (Miljøministeriet, 2013e). I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra kirkebyggelinjen. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig, mens praksis for dispensation til stationsanlæg kan være restriktiv afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed, hvis stationsanlæggets højde overstiger 8,5 m. Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen I åbne landskaber ligger strandbeskyttelseslinjen typisk 300 m fra kysten. I bebyggede områder typisk 100 m eller mindre fra kysten. Arealerne langs veskysten med klitter er omfattet af klitfredning, mens arealerne langs Ringkøbing Fjord er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Det er iht. NBL 15 ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen (Miljøministeriet, 2013e). Tilsvarende gælder iht. NBL 7 for klitfredningszonen (Miljøministeriet, 2013e). Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som fx bygninger, skure, campingvogne og master eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen skal søges hos Naturstyrelsen. Beskyttelseslinjerne administreres særdeles restriktivt, og der gives kun undtagelsesvis dispensation. Det indebærer bl.a., at byggeri helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen, ikke kan forventes tilladt. Der gælder en tilsvarende restriktiv praksis med hensyn til terrænændringer. Midlertidige terrænændringer som f.eks. nedgravning af ledninger og lignende kræver ikke dispensation, såfremt terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende. Kabelanlæg vurderes mulig til ilandføring, men iht. praksis vurderes dispensation til stationsanlæg ikke mulig. 11

Fortidsmindebekyttelseslinjen For at sikre at et fredet fortidsminde vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse iht. NBL 18 (Miljøministeriet, 2013e). Inden for beskyttelseszonen er det ikke tilladt at foretage ændringer i tilstanden. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse så som bygninger, skure, campingvogne og master. Der må heller ikke foretages ændringer i terrænet, beplantning eller hegning. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra 100-meter-beskyttelseslinjen, der meddeles kun undtagelsesvist dispensation. De synlige fortidsminder er ofte dele af større historisk eller arkæologiske sammenhænge. Under jordoverfalden kan der derfor være bevarede spor, der kan udforskes arkæologisk, hvorved der kan tilvejebringes oplysninger, som giver ny viden om hele komplekset af både synlige og jorddækkede levn. For at beskytte disse sammenhænge vil der kunne afslås tilladelse til tilplantning eller midlertidige terrænændringer (nedgravning af f.eks. ledninger og olietanke). Når der gives tilladelse til arbejde i de nærmere omgivelser af fortidsmindet, bør der i overensstemmelse med den hidtidige praksis stilles vilkår om, at der på bygherrens bekostning gives det lokale museum lejlighed til at foretage prøvegravning. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig afhængigt af sammenhængen, mens dispensation til stationsanlæg som udgangspunkt ikke vurderes mulig. Fredede fortidsminder I følge museumslovens 29e må der ikke foretages ændringer af fredede fortidsminder (Kulturministeriet, 2014). Kulturstyrelsen kan dog, i særlige tilfælde, dispensere fra lovens bestemmelser og give tilladelser til ændringer (jf. museumslovens 29 j). En dispensation til kabelanlæg og stationsanlæg vurderes ikke mulig eller nødvendig, da anlæggene kan føres udenom. Kulturarvsarealer Den landsdækkende udpegning af kulturarvsarealer er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 23 stk. 4, der forpligter kulturministeren til at underrette planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen (Kulturministeriet, 2014). Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Hensigten er at bevare fortidsminderne og funktionen er at advare po- 12

tentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Anlæggelse af et kabelanlæg eller stationsanlæg indenfor et kulturarvsareal kan være med til at fordyre projektet, men kræver i sig selv ikke en dispensation. Beskyttede sten- og jorddiger I følge museumslovens 29a må der ikke foretages ændringer på sten- og jorddiger (Kulturministeriet, 2014). Kommunalbestyrelsen kan dog, i særlige tilfælde, dispensere fra lovens bestemmelser og give tilladelser til ændringer (jf. museumslovens 29 j). Reglerne om dispensation skal administreres restriktivt. Det kræver ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rørledninger ned, hvis diget retableres fuldstændig bagefter. Drænrør eller ledninger kan også frit føres under et dige ved underboring. En dispensation til kabelanlæg vurderes mulig afhængigt af sammenhængen, men krav om dispensation må forventes, idet kabelanlægget ikke kan kategoriseres som mindre, mens dispensation til stationsanlæg ikke vurderes mulig, idet diget ikke vil kunne retableres. Arealfredninger Fredninger besluttes gennemført af Fredningsnævnet, og kan have forskellige formål. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens færdsel i området (Miljøministeriet, 2013e). Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fredning, hvis anlægget ikke strider mod fredningens formål. En dispensation til kabelanlæg vurderes ofte at være mulig afhængigt af sammenhængen, mens dispensation til stationsanlæg kun i sjældnere tilfælde vurderes mulig. Hver enkelt fredningskendelse vil skulle undersøges nærmere for en endelig vurdering af dispensationsmuligheden. Fredskov Private skove over 20 ha og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne iht. skovloven er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav om god og flersidig skovdrift (Miljøministeriet, 2013d). I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, byggeri og terrænændringer af forskellig art. 13

Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg vurderes at ville udløse krav om erstatningsskov. Beskyttede naturtyper iht. naturbeskyttelseslovens 3 Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper (Miljøministeriet, 2013e). Beskyttelsen efter 3 gælder for søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Derudover er en række vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De fleste udpegede 3-vandløb er naturlige vandløb (offentlige såvel som private), som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler er også taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er på 100 m 2 eller mere. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Endvidere er søer, der er mindre end 100 m 2, beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2.500 m 2 og derover. Derudover er søer under 100 m 2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Efter lovens 65, stk. 3, kan kommunerne i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilstandsændringer. Af vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper fremgår det, at etablering af ledningsanlæg gennem beskyttede naturtyper forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlægget ændrer tilstanden af det beskyttede område. Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende natur-typer som sådanne. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende ændring af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med at 14

den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Natur- og vildtreservater Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor dyrene sikres uforstyrrede levesteder til at yngle, raste og søge føde. Reservaterne er udlagt i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning (Miljøministeriet, 2013a) eller lov om naturbeskyttelse (Miljøministeriet, 2013e). I natur- og vildtreservaterne er der på visse tidspunkter af året, typisk i fuglenes ynglesæson, forbudt at færdes i områderne. Adgang kan være forbudt hele året. Det er Naturstyrelsen, der tilser, om reglerne i reservaterne overholdes. Bestemmelser for reservatet fastsættes i en bekendtgørelse eller fredning. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en fredning, hvis anlægget ikke strider mod fredningens formål, og habitatbekendtgørelsen giver mulighed for dispensationer fra bekendtgørelser om reservater, hvis det vurderes at Natura 2000 områder eller udpegningsgrundlaget ikke kan påvirkes væsentligt. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hver enkelt fredningskendelse vil skulle undersøges nærmere for en endelig vurdering af dispensationsmuligheden fra fredning. Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder benævnes samlet Natura2000-områder. I Danmark er de udpegede Ramsar-områder omfatteet eller sammenfaldende med udpegede EUfuglebeskyttelsesområder. Iht. habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007) skal der før en række tilladelser foretages en Natura 2000 konsekvensvurdering, som skal godtgøre, at et omfattet Natura 2000 området eller udpegningsgrundlaget ikke påvirkes. Mulighed for dispensation til kabelanlæg eller stationsanlæg i internationale naturbeskyttelsesområder beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor en foreløbig eller fuldstændig Natura 2000 konsekvensvurdering skal godtgøre, at et omfattet Natura 2000 område og udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt. 15

Lokalplaner Lokalplaner kan fastsætte detaljerede bestemmelser for anvendelse, placering, omfang og udseende af anlæg i et mindre område (Miljøministeriet, 2013b). Et påtænkt anlæg skal være i overensstemmelse med lokalplanen. Alternativt kan der søges dispensation, som kun kan meddeles, hvis det påtænkte anlæg ikke er i strid med lokalplanens principper. Strækningsanlæg som kabler er ikke lokalplanpligtige, og kabelanlæg kan således etableres uden at strækningsanlægget er muliggjort af lokalplanen. Overjordiske stationsanlæg skal derimod ligge inden for lokalplanens bestemmelser eller være mulige på baggrund af en dispensation. Kommuneplanrammer Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning foretager den overordnede disponering af anvendelse og omfang af anlæg i kommuneplanens rammeområder (Miljøministeriet, 2013b). Et påtænkt anlæg skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammen, men der kan ikke meddeles en anlægstilladelse iht. kommuneplanrammen, hvorfor der vil skulle være udarbejdet en detaljeret lokalplan inden for kommuneplanrammen, der muliggør et påtænkt lokalplanpligtigt anlæg. Strækningsanlæg og kabelanlæg kan etableres, uden at strækningsanlægget er muliggjort ith. kommuneplanrammen. Overjordiske stationsanlæg skal derimod ligge inden for kommuneplanrammens og den detaljerede lokalplans bestemmelser. Er der ikke overensstemmelse, må der sammen med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, der etablerer en kommuneplanramme, som muliggør en lokalplan for anlægget. Arealudpegninger kommuneplanretningslinjer Kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan omfatte retningslinjer for bestemte anlæg og aktiviteter, herunder VMM-pligtige anlæg, eller være rettet mod beskyttelse af interesser vedr. f.eks. natur og miljø (Miljøministeriet, 2013b). Anlægsprojekter skal respektere retningslinjerne, som kan være meget forskellige i deres karakter. Der udøves i høj grad et skøn, når kommunen vurderer, om et anlæg kan etableres i overensstemmelse med specifikke retningslinjer. Karakteren af retningslinjens beskyttelsesformål og det konkrete anlægsprojekt skal derfor sammenholdes i hvert enkelt tilfælde. Strækningsanlæg og kabelanlæg vil dog ofte kun medføre en midlertidig påvirkning i anlægsfasen, hvorfor der ofte vil kunne opnås tilladelse i overensstemmelse med retningslinjerne, mens det i forhold til stationsanlæg vil være mere forskelligt, om anlægget kan etableres i overensstemmelse med de enkelte retningslinjers beskyttelsesformål. 16

Nedenstående er en gennemgang af de relevante retningslinjer. Planlagte trafikanlæg Planlagte trafikanlæg er reservation af arealer til planlagte nye veje, omfartsveje, jernbaner, stier og lignende i kommuneplanen. Der er primært tale om kommunale reservationer, men i forbindelse med vejanlæg og jernbaner, vil de statslige også kunne fremgå af disse retningslinjer. En arealreservation er ikke nødvendigvis en begrænsning for hverken kabelanlæg eller stationsanlæg. Hvis reservationen er præcis fastlagt og ellers med i kommunens eller statens budgetter, bør status for vejen undersøges nærmere ved en dialog med vejmyndigheden. Arealer, hvor det vil være nødvendigt at anvende gæsteprincippet og etablere et kabel på et reserveret areal, bør som udgangspunkt undgås. Det skyldes, at kablet i fremtiden kan risikere at skulle flyttes, hvis den fremtidige anvendelse af de reserverede arealer ikke harmonerer med kablets beliggenhed. Tekniske anlæg Tekniske anlæg er reservationer af arealer til tekniske anlæg. Det kan eksempelvis være vindmøller, biogasanlæg eller spildevandsanlæg. Konflikten med kabelanlæg eller stationsanlæg afhænger i høj grad af hvilket teknisk anlæg, der er tale om. F.eks. skal kabelanlæg helst ikke lægges tættere på vindmøller end 50 m, mens et stationsanlæg med fordel kunne ligge tæt på andet bygningsvæk i det åbne land. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan være virksomheder, der har behov for mange godstransporter, meget vand eller for at komme af med store mængder spildevand samt virksomheder med høj risiko for forurening, uheld og lignende. Arealerne vil som regel også være udlagt som erhvervsramme i kommuneplanens rammer eller være eksisterende byggeri. Det kan være en udfordring at skulle placere et kabelanlæg eller stationsanlæg i sådanne områder, idet arealressourcen til formålet ofte er begrænset. Arealer til store husdyrbrug Kommunerne skal udpege arealer til store husdyrbrug. Dette er positive områder hvor kommunen på forhånd har redegjort for, at det vil være muligt at placere store husdyrbrug, forstået som anlæg til over 500 dyreenheder (DE). Det konflikter ikke nødvendigvis med arealudpegningen at placere et kabelanlæg eller stationsanlæg indenfor området, men der bør tages stilling til områdets anvendelsesmulighed efterfølgende, hvis kabelanlægget f.eks. placeres så arealudpegningen bliver for lille til formålet. 17

Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder er områder, hvor kommunen ønsker at anlægge skov og hvor lodsejer kan få støtte til dette. Der må ikke etableres skov ovenpå et kabelanlæg. Der vil derfor skulle være et bælte igennem skovrejsningsområdet, hvor der ikke må plantes træer med dybe rødder. Placeringen af et stationsanlæg vil bevirke, at der ikke kan plantes skov på arealet. Det er ikke nødvendigvis en konflikt en, men dialog med kommunen vil kunne afklare dette. Lavbundsarealer Arealer udpeget til lavbundsarealer i en kommuneplan vil typisk være afvandede områder, eller områder som dele af året står under vand eller er meget fugtige. Indenfor lavbundarealerne må der ikke gives tilladelse til nyt byggeri eller anlæg som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Etableringen af et stationsanlæg vil derfor være i konflikt med bindingen, mens etableringen af et kabelanlæg ikke i samme grad konflikter. Dele af lavbundsarealerne kan være udpeget som lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Denne udpegning er en del af aftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening i 2009 om etablering af op til 13.000 ha vådområder, der skal reducere kvælstof- og fosforudledningen med henholdsvis 1.130 tons og 30 tons senest i 2015. Det er derfor områder, som kan forventes at blive sat under vand i fremtiden. Lavbundsarealer, der er udpeget til at kunne genoprettes som vådområder, vil i høj grad konflikte med anlæggelsen af stationsanlæg, men i mindre grad med kabelanlæg. En dialog med kommunen vil kunne afklare dette. Økologiske forbindelser Områder udpeget til økologiske forbindelser eller spredningskorridor, som nogle kommuner kalder dem, er områder, som skal sikre sammenhæng mellem naturområder for at sikre vandring og spredning af vilde dyr og planter. Der vil kunne placeres et kabelanlæg inden for områderne, men placering af et stationsanlæg vil alene kunne placeres inden for udpegningen, hvis de ikke bryder forbindelsen. Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturhistoriske bevaringsværdier kan enten bestå af kulturhistoriske enkeltelementer eller sammenhængende helheder. Et bevaringsværdigt kulturmiljø er oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område samtidig med, at det har en stor fortælleværdi og viser en udvikling over en længere årrække. Kulturhistoriske bevaringsværdiger er ofte følsomme for ændringer, og derfor vil placeringen af et stationsanlæg ofte konflikte inden for området. Der vil også være en mulig konflikt ved etablering af et kabelanlæg. 18

Værdifuldt kulturlandskab Værdifulde kulturlandskaber eller miljøer er ofte områder, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, som har fundet sted. F.eks. et herregårdmiljø eller udflytterlandskab. Områderne her vil ofte ikke være helt så følsomme for etablering af et kabelanlæg eller stationsanlæg, da det ofte er større arealer. Vise værdifulde kulturlandskaber vil være følsomme over for etablering af stationsanlæg. Landskabelige bevaringsværdier Landskabelige bevaringsværdier udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet. Det er f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, hvor der ofte vil være et samspil imellem natur- og kulturgrundlag. Områderne vil ikke være følsomme overfor etablering af kabelanlæg, men visse landskaber, især de åbne, vil være følsomme overfor etableringen af stationsanlæg. Flere kommuner har udpeget større sammenhængende landskaber, der vil være ekstra følsomme overfor etablering af et stationsanlæg. (Specifik) geologisk bevaringsværdi Områder af specifik geologisk bevaringsværdi er udlagt, hvor større sammenhængende områder har terrænformer, der afspejler landskabets tilblivelsesproces samt mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, ses synlig i terrænet. Formålet med udpegning af geologiske interesseområder er at sikre hensyntagen til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning og råstofindvinding m.v. Kabelanlæg og stationsanlæg vil som udgangspunkt ikke skabe de store konflikter, med mindre etableringen ændrer væsentlig på området, ved f.eks. terrænændringer. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Arealer udpeget til anvendelse af vandløb, søer og kystvande er områder med en rekreativ værdi til f.eks. sejlads, fiskeri samt badevandsområder, der er omfattet af badevandsbekendtgørelsen. Etablering af kabeanlæg ved underboring vil sædvanligvis ikke forstyrre den rekreative anvendelse permanent, mens en kabelstation vil have en permanent forstyrrende effekt, som kan søges undgået. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonens afgrænsning og de overordnede retningslinjer for planlægning og administration af kystnærhedszonen er fastlagt i planloven 5a og 5b (Miljøministeriet, 2013b). Hensigten med bestemmelserne er at bevare kystlandskabets særlige karakter ved at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne til det nødvendige, specielt på de åbne kyststrækninger. 19

Disse områder skal principielt friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængige af kystnærheden. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. Ved planlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men der skal fortsat redegøres for den visuelle påvirkning. Kommunen administrerer bestemmelsen, men naturstyrelsen er den overordnede myndighed. Ved større byudvikling administreres bestemmelsen restriktivt, men det vurderes muligt at opnå tilladelse til kabelanlæg og stationsanlæg, da dette er mindre anlæg. Det må dog forventes, at der skal laves visualiseringer af stationsanlæg. Drikkevandsinteresser Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande er områder, hvor der sker en målrettet beskyttelse af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der kan bruges til drikkevand (Miljøministeriet, 2009b). I områder med drikkevandsinteresser (OD) er indsatsen mindre. Staten er ansvarlig for udpegningen i vandplanerne jf. miljømålsloven 8a, men det er kommunerne som administrerer områderne på baggrund af kommunernes kommende vandhandlingsplaner. Da vandplanerne endnu ikke er vedtaget, lægges målene for vandforekomster i de tidligere amters regionplaner til grund som den retlige reference og vurderingsgrundlag. Områderne administreres særdeles restriktivt, især i perioden op til kommunernes vedtagelse af deres første vandhandleplaner. De potentielt grundvandstruende aktiviteter omkring kabelanlæg og stationsanlæg kan normalt vis tillades efter en supplerende redegørelse for planbehov og for hvilke tekniske tiltag, der iværksættes for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Vandværksboringer med 25 m beskyttelseszone Efter miljøbeskyttelsesloven 21 b, skal der rundt om alle almene indvindingsboringer være en 25 meters beskyttelseszone, hvor der ikke må anvendes pesticider, ske dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige eller offentlige formål (Miljøministeriet, 2010). Der kan tillades anlæg i beskyttelseszonen af kabelanlæg eller stationsanlæg, men behovet vil kun opstå i specielle tilfælde, idet zonen kan respekteres i detailplanlægningen. 20

Jordforurening V1-kortlagte arealer er kortlagt på baggrund af en aktivitet, som potentielt kan have medført en jordforurening. V2-kortlagte arealer er kortlagt på baggrund af en konkret konstateret jordforurening. Håndteringen af jordforureninger og flytning af forurenet jord er omfattet af jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2009a). Områdeklassificerede arealer er byzonejord, der som udgangspunkt antages lettere forurenet. Der er anmeldepligt ved flytning af jord i områder der er områdeklassificeret. Det betyder, at det skal anmeldes til kommunen, hvis man flytter jord fra en ejendom i et områdeklassificeret område. Regionen er den overordnede myndighed, men administrationen igennem jordflytningsbekendtgørelsen sker igennem kommunen. Der er en række områdeklassificerede arealer i undersøgelsesområdet og kabelanlægget er placeret gennem en del af disse arealer. Der påregnes generelt forekomster af lettere forurenet jord indenfor strækninger beliggende på områdeklassificerede arealer. Disse forureninger forventes knyttet til de øverste jordlag. Erfaringsmæssigt vil der i nogen grad forekomme overfladenær forurening i rabatjord ved større vejanlæg. Selve vejtraceet skal ligeledes påregnes forurenet, men det vurderes at anlægsmetoden med underboringer af veje medfører at den forurenede del af jorden i tilknytning til veje ikke berøres. Som udgangspunkt vil etablering af et kabelanlæg ikke medføre behov for oprydning af jordforurening udover en korrekt bortskaffelse fra matriklen, hvis der opstår overskudsjord. Betragtningen skyldes, at der ved etablering af kabelanlæg alene er tale om en overfladenær opgravning af kabelgraven, som efter udlægning af kabler retableres med samme jord, som er opgravet. Håndteringen i forbindelse med etablering af stationsanlæg må bero på en konkret vurdering i hvert tilfælde, idet der her vil kunne opstå behov for bortskaffelse af jord. Råstoffer Inden for graveområderne og interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke (Miljøministeriet, 2013c). Regionen er den ansvarshavende myndighed og udpeger graveområder samt interesseområder igennem en råstofplan. Graveområderne er præcise afgræns- 21

ninger, mens interesseområdernes udpegninger kan have mere flydende grænser. Som udgangspunkt kan der ikke forventes tilladelse til etablering af kabelanlæg eller stationsanlæg i graveområder og interesseområder. Veje Vejmyndigheden for motorveje og statsveje er vejdirektoratet. Vejmyndigheden for kommuneveje er den respektive kommune, mens grundejere og brugere af private veje er myndighed for disse med kommunen som tilsynsførende (Transportministeriet, 2011). Veje kan normal vis krydses ved en underboring. De anlægstekniske løsninger skal aftales med den administrerende myndighed. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring eller gennemgravning til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. Jernbane Banedanmark er ansvarlig for det statslige jernbanenet, mens privatbaneejere er ansvarlige for eget jernbanenet (Transportministeriet, 2010). De anlægstekniske løsninger skal aftales nærmere med dem. Jernbaner kan normal vis krydses med en underboring. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. Gasledninger Gasledninger findes i forskellige størrelser. Transmissionsledninger/ fordelingsledninger er hovedforsyningsledningerne og er drevet af Energinet.dk. Den næste størrelse er fordelingsledningerne, der er drevet af de regionale gasselskaber som i dette tilfælde HMN naturgas (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). De mere lokale ledninger også kaldet distributionsnettet (distributionsledninger og stikledninger) er ligeledes drevet af de regionale gasselskaber. Ved grave- og anlægsarbejde indenfor det tinglyste servitutbælte skal ledningsejere kontaktes for præcise oplysninger om ledningernes placering og anvisning om forholdsregler ved gravning. Som udgangspunkt kan der forventes tilladelse til underboring til kabelanlæg, mens placeringen af et stationsanlæg ikke umiddelbart er relevant. 22

Højspændingsforbindelser Luftledningsanlæg og kabelanlæg er opdelt i transmissionsnettet og distributionsnettet. Det overordnede og regionale transmissionsnettet (400kV og 150kV) er ejet af det statslige selskab Energinet.dk (Klilma-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011), som dog ikke har ledninger på Bornholm. Distributionsnettet forbinder forbrugerne med transmissionsnettet og er det lokale kollektive elforsyningsnet, som benyttes til at levere elektricitet til forbrugerne. I dette tilfælde er det ansvarlige selskab Østkraft. Under etableringen af kabelanlægget vil der være udfordringer ved etablering af kabelanlæg under luftledninger eller ved siden af et andet kabel. Et stationsanlæg vil ikke kunne etableres under højspændingsforbindelser med mindre højspændingsforbindelsen tilsluttes stationen. 23

4 TRACÉGENNEMGANG KABELANLÆG I det efterfølgende afsnit gennemgås kabeltracéet. Figur 2: Undersøgelsesområde. Der er udarbejdet fem kortbilag, som viser arealmæssige interesser inden for følgende områder: Natur og jord Kultur Arealudpegninger til kommuneplanretningslinjer Kommuneplanrammer 24

Drikkevandsinteresser Overordnede ledningsanlæg Det er kun de temaer, som findes inden for det aktuelle kortudsnit, der fremgår af signaturforklaringen under de enkelte kortbilag. Sidst i kapitel 5 vises kort for stationsanlæg indeholdende lokalplan, kommuneplanrammer og bevaringsværdigt landskab. 25

4.1 Arealinteresser omkring kabelanlægget På de efterfølgende sider gennemgås strækningen i forhold til arealinteresser vedr. natur og jord, kultur, retningslinjer til kommuneplanen og kommuneplanrammer. 4.1.1 Arealinteresser på strækningen Ved en gennemgang af undersøgelsesområdet på strækningen inden for de fire tematisk grupperede kort, er der i undersøgelsesområdet kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindinger Natur og Jord: Beskyttet sø Strandbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Fredskov Kultur: Bygninger (fremgår af baggrundskortet) Krydsende højspændingsluftledning (fremgår af baggrundskortet) Fredede områder Beskyttede sten- og jorddiger Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen: - Kommuneplanrammer: Området til offentlige formål Rekreativt område Boligområde Sommerhusområde 26

4.1.2 Natur og jord Figur 3: Bindinger vedrørende natur og jord på strækningen. 27

4.1.3 Kultur Figur 4: Bindinger vedrørende kultur på strækningen. 28

4.1.4 Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen Figur 5: Bindinger vedrørende retningslinjer på strækningen. 29

4.1.5 Kommuneplanrammer Figur 6: Rammeområder på strækningen. 30

4.2 Drikkevandsinteresser På kortet herefter præsenteres drikkevandsinteresserne i og omkring undersøgelsesområdet. Kabelanlæg vurderes at kunne etableres uden at skade drikkevandsinteresserne ved korrekt anlæg og drift. 31

Figur 7: Drikkevandsinteresser. 32

4.3 Overordnede ledningsanlæg På kortet herefter er præsenteres overordnede ledningsanlæg i og omkring undersøgelsesområdet: Højspænding: Kabler og luftledninger med 60 kv Vand: Hovedvandledninger Alle ledningstyper er forekommende inden for undersøgelsesområdet. I forbindelse med detailprojektering må hensynet til de enkelte ledninger afklares. 33

Figur 8: Overordnede ledningsanlæg. 34

5 STATIONSANLÆG På de efterfølgende sider gennemgås undersøgelsesområdet i forhold til arealinteresser vedr. natur og jord, kultur, retningslinjer til kommuneplanen og kommuneplanrammer samt drikkevandsinteresser, landskabelige bevaringsværdier og lokalplaner. For lokalplaner er der ikke indsat kort. 5.1 Arealinteresser i undersøgelsesområdet for stationsanlæg Ved en gennemgang af undersøgelsesområdet for stationsanlæg, er der i undersøgelsesområdet kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindinger Drikkevandsinteresser: Område med særlige drikkevandinteresser Landskab: - Natur og Jord: Skovbyggelinje Kultur: - Arealudpegninger til retningslinjer i kommuneplanen: - Kommuneplanrammer: Område til offentlige formål Lokalplaner - 35

Udvidelsen af Station Rønne Syd fremgår af Figur 9. Figur 9: Udvidelse af Station Rønne Syd er markeret med sort linje. 36

5.1.1 Drikkevandsinteresser Figur 10: Drikkevandsinteresser. 37

5.1.2 Natur og jord Figur 11: Bindinger vedrørende natur og jord. 38

5.1.3 Kultur Figur 12: Bindinger vedrørende kultur. 39

5.1.4 Arealudpegning til retningslinjer i kommuneplanen Figur 13: Bindinger vedrørende retningslinjer. 40

5.1.5 Kommuneplanrammer Figur 14: Bindinger vedrørende rammeområder. 41

6 OFFSHORE ANLÆG I de efterfølgende afsnit gennemgås bindinger offshore. Undersøgelsesområde samt i landføringskorridorer fremgår af Figur 15. Figur 15: Undersøgelsesområde for havmøllepark og søkabler. Det marine undersøgelsesområde er ca. 45 km 2, og de to ilandsføringskorridorer er hver 500 meter brede. På kortene på de efterfølgende sider gennemgås relevante arealinteresser i og omkring undersøgelsesområdet og søkabelkorridorerne, og der er kortlagt de bindinger, som fremgår af tabellen herunder. Bindingerne fremgår af kortene i Figur 16 og Figur 17. 42

Bindinger Inden for undersøgelsesområde og søkabelkorridorer: Maritime grænselinjer I undersøgelsesområdet er et areal omkranset af en sort stiplet maritim grænselinje, som angiver tidligere eller nuværende råstofgraveområder. Søkabler: Undersøgelsesområdet krydses af to søkabler, som dog er markeret som ikke længere værende i brug. Udenfor undersøgelsesområde og søkabelkorridorer: Råstofindvinding: Undersøgelsesområdet grænser op til, men respekterer råstofgraveområder vest, nord og øst for undersøgelsesområdet. EF habitatområder: Undersøgelsesområdet grænser op til to marine EF-habitatområder. SAC261 Adler Grund og Rønne Banke mod sydvest og SAC212 Bakkebrædt og Bakkegrund mod sydøst. EF fuglebeskyttelsesområder Der er ingen omkring undersøgelsesområdet. Natur- og vildtreservater: Der er ingen omkring undersøgelsesområdet. Havdambrug: Der er ingen havbrug omkring undersøgelsesområdet. Klappladser: Nærmeste klapplads ligger ca. 9 km nord for undersøgelsesområdet. Radarer: Nærmeste radar står i Almindingen i en afstand af ca. 15 km. Sejlads: Der er flere faste skibsruter i farvandet omkring undersøgelsesområdet. Skibstrafikken omkring undersøgelsesområdet er i en afstand på 20 sømil analyseret på baggrund af AIS-data med en række idealiserede hovedskibsruter som resultat. Der er kun meget få steder tale om påbudte sejlruter, idet skibe kan sejle frit, hvor der ikke er fysiske eller andre restriktioner. Alle idealiserede skibsruter går uden om undersøgelsesområdet, således at sejladsen ledes udenom. Den idealisererede skibsrute 11 går imellem undersøgelsesområdet og kysten og krydser herved ilandføringskablerne. Kablerne skal registreres på søkortet. 43

Figur 16: Bindinger omkring undersøgelsesområdet. 44

Figur 17: Hovedskibsruter 45

7 REFERENCER Bornholms Regionskommune. (2009). Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune. Danmarks Miljøportal. (2014). Arealinformation. DNVGL. (2014). Kortlægning af skibsruter til baggrundsrapport om sejladsforhold. Forsvarsministeriet. (2004). Kystradarprojektet. Geodatastyrelsen. (2014). Søkort. Geodatastyrelsen. (2014). Topografisk kort. GEUS. (2014). Jupiter. Klilma-, Energi- og Bygningsministeriet. (2011). Lov om Energinet.dk LBK nr 1097 af 08/11/2011. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2013). Lov om naturgasforsyning LBK nr 1331 af 25/11/2013. Kulturministeriet. (2014). Museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014. Miljøministeriet. (2007). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr 408 af 01/05/2007. Miljøministeriet. (2009a). Jordforureningsloven LBK nr 1427 af 04/12/2009. Miljøministeriet. (2009b). Miljømålsloven LBK nr 932 af 24/09/2009. Miljøministeriet. (2010). Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 879 af 26/06/2010. Miljøministeriet. (2011). Vandplaner 2011. Miljøministeriet. (2013a). Lov om jagt og vildtforvaltning LBK nr 735 af 14/06/2013. Miljøministeriet. (2013b). Planloven LBK nr 587 af 27/05/2013. Miljøministeriet. (2013c). Råstofloven LBK nr 657 af 27/05/2013. Miljøministeriet. (2013d). Skovloven LBK nr 678 af 14/06/2013. Miljøministeriet. (2013e). Naturbeskyttelsesloven LBK nr 951 af 03/07/2013. Naturstyrelsen. (2014). PlansystemDK. Rønne Vand- og Varmeforsyning a.m.b.a. (2014). Hovedvandforsyningsledninger. Transportministeriet. (2010). Jernbaneloven LBK nr 1249 af 11/11/2010. Transportministeriet. (2011). Vejloven LBK nr 1048 af 03/11/2011. Østkraft. (2014). 60 kv Højspændingsledninger. 46