MUSIK I FDF- DET SPILLER Musikstrategi maj 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE



Relaterede dokumenter
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

FDF Handlingsplan

Status på landsforbundets udvalg og projekter [Marts 2010]

Klog på livet FDFs handlingsplan

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Brug af ansatte ressourcer

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Odder Kommunale Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole

FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse

Velkommen i FDF Særslev

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Beretning for Landsdel

Time Out fritidsklubber for årige

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE

Velkommen i FDF Særslev

Landsdelsmøde onsdag d. 7. marts på Kongeådalens Efterskole

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

Evaluering af strategikoncept

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer

Generel introduktion til. rederiksberg eater. Frederiksberg Teater Finsensvej Frederiksberg Tlf

Sæsonstart Markedsføring

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

Strategi for fællesskab og relationer i FDF

Deltagerbrev FDF Efterårskursus 2015

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK. hvad vil vi og hvordan gør vi?

Frivillig musikundervisning

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Referat af Landsdelsmødet lørdag d. 17. marts 2007

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

Risingskolen og Odense Musikskole

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger

Værktøj for FDF i samarbejde

Musikskolen i folkeskolen Skolereform Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Frivillig musikundervisning

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for (10.) årgang.

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

FDF og skolereformen. et positionspapir Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Musikundervisning i den nye skolereform.

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører Formand

Udviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

Frivillig musikundervisning

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

FC Storstrømmen Overbygning af Vordingborg kommunes fodbold klubber samt placering af Talentcenter T+ i Vordingborg kommune.

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Landsdelsmøde, FDF Landsdel 1, 28. februar 2017

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret Sydvestjyllands Efterskole

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Klubudviklingsprojekter

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Workshop Fortællingen om landslejren Landslejrkurset

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Velkommen som ny leder i FDF.

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Ledelse af frivillige

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Ringe d. 25/ Evaluering af projekt Dagplejesalmesang i Faaborg- Midtfyn Kommune (Vedr. Dokument nr.: /16)

Øvelokaler til rytmisk musik i

Lederstrategi. November Danske Fysioterapeuter

Transkript:

MUSIKSTRATEGI 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE Intro musikstrategi for FDF... 3 Evaluering af FDFs nuværende musikstruktur... 4 Hvad er musik i FDF?... 4 Hvorfor musik i FDF?... 4 Opsamling af FDFs nuværende musikstruktur... 5 Udarbejde en fælles strategi for FDFs musikarbejde... 6 Nye tiltag med PR-værdi... 7 Samarbejde på tværs af grene / med andre... 8 Organisatoriske forandringer... 8 Hvordan kan fremtidens musikarbejde organiseres, og hvordan kan musikarbejdet fremmes internt i FDF og eksternt?... 10 Anbefaling til HB... 12 BILAG 1 - STATUS PÅ NUVÆRENDE MUSIKLIV OG STRUKTUR I FDF... 14 BILAG 2 SKEMA OVER FORSLAG TIL STRATEGI- PUNKTER... 17 BILAG 3 UDGIFTER TIL DIRIGENTER, DOMMERE OG INSTRUKTØRER ANNO 2009... 20 2

MUSIK I FDF- DET SPILLER Intro musikstrategi for FDF I efteråret 09 startede arbejdet med denne musikstrategi. HB bad om at få temperaturen på det nuværende musikliv i FDF, samt et bud på en fremadrettet strategi. For at få alle nuancer med skulle udvalget bestå af en repræsentant af hver af de fire musikgrene i FDF tamburkorps, orkester, multimusik og March og lejr. Musikstrategi-projektgruppen fik til opgave at: 1. Evaluere FDFs nuværende musikstruktur i efteråret 2009 2. Udarbejde en fælles strategi for FDFs musikarbejde 3. På baggrund af evaluering og strategi at komme med en samlet anbefaling til hvordan fremtidens musikarbejde kan organiseres, og hvordan man kan fremme musikarbejdet internt i FDF og eksternt. Da udvalget var blevet samlet, arbejdede vi ud fra en grundtanke om, at vi gerne ville opnå, at musik i 2020 er et af de flagskibe, der gør, at FDF er kendt af alle som et seriøst tilbud på lige fod med musikskoler. Ud fra den grundtanke har vi i denne strategi besvaret ovenstående punkter. Med venlig hilsen Musikstrategi projektgruppen v/ Mette Stauersbøl Larsen (tamburkorps), Heidi Bak Nielsen (orkester), Anders Faurholt (multimusik), Pia Jæger Johansen (March og lejr) og Maibrit Baagøe Schmidt (Forbundssekretær). Foto på forside er fra FDF Gladsaxes Brass Bands elevorkester. Fotograf Carl Viggo Jespersen 3

Evaluering af FDFs nuværende musikstruktur Hvad er musik i FDF? I skrivende stund (forår 2010) er musikarbejdet i FDF delt i fire genrer: Multimusik (sang, rytmer, bands, guitarspil mm.) Orkester (tromboner, tubaer, slagtøj mm.) Tamburkorps (marchfløjter, lyrer, marchtrommer mm.) March og lejr (udgivelse af sangbog, CD og noder til sangbog hvert år) Alle FDFere kan komme til at spille musik, da alle er velkomne i FDFs musikliv. Nogle kommer måske til at køre lidt længere end andre, men det er muligt at komme til at spille uanset hvor i landet, man bor. Hvis man er begynder, kan man fx starte i et elevorkester med undervisning, og hvis man allerede kan spille, kan man direkte begynde fx i et tamburkorps eller i et band. Hvis man er en rutineret musikant, kan man direkte starte i FDFs landskor, landstamburkorps eller landsorkesteret. De fire musikudvalg har alle samme opbygning med en formand, der opfordres af generalsekretæren. Formanden finder derefter selv medlemmer til udvalget. Udvalgene kører selvstændigt, men mødes to gange om året (repræsenteret ved formanden for udvalget) til musikudvalgsmøde med en forbundssekretær, der indkalder til mødet. Hvorfor musik i FDF? FDF uden musik ville være som reb uden rafter! Det er en stærk tradition, at FDFere samles til afslutning på det ugentlige møde med musik (en eller flere sange) til andagten. Tænk bare på et lejrbål enten med kredsen eller på Landslejr. Det ville være tamt uden en sang gerne ledsaget af et godt band, orkester eller bare en enkelt guitar. Fællessang giver samhørighed og er en del af vores identitet. Musik i FDF understøtter FDFs formål og værdier på bedste måde. Når vi i FDF spiller eller synger sammen, møder vi børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset race og social status. Aktiviteterne i FDF er mangfoldige. Sammen med samværsformen i FDF skal de, i bund og grund, være med til at give tro på Gud, mod på livet, tillid til sig selv og hinanden. (kilde: www.leder.fdf.dk) Med musik kan unge og gamle samles om samme aktivitet på samme niveau. Der findes ikke mange steder, hvor en 10-årig kan spille i samme orkester som en 88-årig og føle et stærkt fællesskab ved at dele glæden om musikken. Musik kan formidle FDFs formål på en anden måde end ved de almindelige møder. Seniorfestival slår fx sin egen deltagerrekord hver gang sidst mødtes over 1400 seniorer hinanden til et stort musikalsk fællesskab, hvor alle bidrog til den gode stemning. 4

Musikken er med til at gøre andagten eller gudstjenesten flot, og det giver desuden musikerne en vej ind i den kirke, vi er en del af. Musikaliteten i FDF er en forudsætning for, at vi til stadighed kan introducere nye salmer i vores arbejde, der virker ind i vores forkyndelse, så vi når børn og unge i tiden. På den måde er musikken gennem sange og salmer i March og lejr den måske stærkeste grundsten i den almindelige forkyndelse til klassemøderne. Opsamling af FDFs nuværende musikstruktur En beskrivelse af, hvad hvert enkelt musikudvalg laver for musiklivet i FDF anno 2010, kan læses i bilag 1, hvor de enkelte musikgrene beskriver, hvad de laver pt., og hvordan de er organiseret. Nedenfor står en kort opsamling af hvilke temaer, der er stor fokus på i bilag 1. Kontinuitet og fastholdelse af dygtige musikere Noget der er gældende for både multimusik, orkester og tamburkorpsene er, at når FDF-musikere får et vist niveau, må de søge udfordringer uden for FDF. Heldigvis er der de sidste år startet landskor, landstamburkorps og landsorkester, så de dygtigste musikere i FDF fortsat kan få udfordringer i FDF. Resultatet ville ellers være en meget større mangel på instruktører til elever i de enkelte grene. Det ville være en god investering at søge at stimulere FDFs musiske elite for at beholde dem som instruktører og som forbilleder, og derved skabe kontinuitet og stabilitet i musiktilbuddene. Dette kan gøres ved fortsat at have landssamlinger for de dygtigste. Lønnede instruktører vs. frivillige FDFere Både landskor, landstamburkorps og landsorkester bruger en lønnet dirigent for at opnå det høje niveau, der er nødvendigt for at beholde de dygtigste musikere og dermed sikre fødekæden i FDF. For at få et højt niveau på orkesterkursus, bruges der også lønnede instruktører på det højeste niveau. Kommissorier og fokus på musik i FDF Hvad angår måden at lave kommissorier på, så har udvalgene længe ønsket at vide, hvad HB fremadrettet vil bruge os til og hvad HB mener, at musikudvalgene skal arbejde med. Dels da udvalgene bruger af FDFs sparsomme penge, men i langt højere grad fordi det brede musiktilbud er et særkende og dermed en vigtig konkurrence-parameter for FDF i forhold til de øvrige forbund. Musikken fortjener et helt andet fokus, end den får i dag. Med en offensiv musikstrategi vil FDF kunne hverve medlemmer på andre baner, end det sker i dag. Denne musikstrategi hilses derfor meget velkommen af udvalgene. 5

Udarbejde en fælles strategi for FDFs musikarbejde Da musikstrategi-projektgruppen begyndte arbejdet med at skulle udarbejde en fælles strategi, havde vi naturligvis FDFs vision in mente. FDF skal blive endnu bedre synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Der er meget fællesskab i at spille og synge musik. Det er også et livsvigtigt fællesskab, da det forpligter at møde op, for at musikken bliver i top, og musik løftes af at være flere om det. Musikken understøtter det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde, da musikken altid bruges ifm. andagter og gudstjenester. Musik er en meningsfyldt aktivitet, da både almindelige FDFere gennem sang og FDFmusikere gennem en kombination af samspil og øvning af egne færdigheder udvikler sig personligt og i samklang med andre. De tre allerede nævnte kan naturligvis forbedres, men musik i FDF er desværre ikke særlig synligt, så det er der ekstra meget opmærksomhed på fra musikstrategi-projektgruppens side. Vi har arbejdet med forskellige scenarier og har derefter opstillet en række fælles strategier for FDFs musikarbejde. Disse strategier kan deles op i tre grupper efter strategiens mål og handling. De tre grupper, vi har valgt, er: Nye tiltag med PR-værdi Vi skal nå ud til flere kredse via deltagelse på møder, deltagelse på Landslejr etc. Vi skal lave musikagitation internt og eksternt på tværs af grene. Årlig / hvert andet år musikdag i Legoland, Tivoli eller lign for hele FDFs musikliv. Pakkeløsninger med musiske aktiviteter til kredsene. Kendskab til allerede eksisterende bands/korps/orkestre skal udbredes. Et mål er fx 10 bands på landsplan (el 2 pr landsdel), så alle kredse nemt kan få musik til sing-in, sæsonstart mm. GEÅ /projektnavigatør med musik som en del af arbejdsopgaverne. 6

Samarbejde på tværs af grene / med andre Tamburkorps, multimusik og orkester laver instruktøruddannelse samme sted. Orkesterkursus skal åbnes for andre. Døren er pt. på klem for garderer, men musikskoler kan også være en mulighed. Find din indre sangskriver på tværs af March og lejr og multimusik. Organisatoriske forandringer Droppe kommissorier og lave kortsigtede projektorienterede mål for de enkelte musikudvalg. Dans og andre nye moderne populære rytmiske kunstarter med under multimusikudvalget. Accept af at betalte instruktører / dirigenter er nødvendige for at højne niveauet. Der skal ikke være et overordnet musikudvalg fremover. Kommunikation mellem kredse, udvalg, landsorkestre og forbundskontor skal forbedres. Ovenstående punkter uddybes i det kommende afsnit, og i bilag 2 er der en overskuelig skemaform, som viser de tre grupper, delmålene, samt vores bud på økonomien i de enkelte punkter. Nye tiltag med PR-værdi Den første gruppe i strategien er nye tiltag med PR-værdi. Det vigtigste ved dette punkt er, at det skal være mere synligt for børn og unge uden for FDF, samt deres forældre, at der er mulighed for at blive og udvikle sig som musiker i FDF. Samtidig skal det være tydeligere for den almindelige FDFer og FDF-leder, at der eksisterer musikarbejde i FDF. Dette skal ske ved, at musikken skal være mere synlig, via deltagelse i møder, mere og mere kompetent musikuddannelse og deltagelse på Landslejr. Derudover skal der udarbejdes agitationsmateriale specielt for musikken i FDF, sådan at det bliver lettere for musikgrupperne at agitere nye medlemmer både internt i FDF men ikke mindst uden for FDF. Musikken kan i langt højere grad end i dag bruges til hvervning af nye medlemmer. Sidst ønsker musikstrategiudvalget, at der hvert til hvert andet år afholdes en musikdag, eksempelvis i Legoland, Tivoli eller lignende. Dette giver musikerne et stort arrangement at øve frem imod og vil samtidigt være et godt PR-arrangement for musiklivet i FDF. Projektgruppen foreslår også, at der bliver skabt musiske pakkeløsninger til kredsene, som gør det nemt for kredse at få musik i kredsen. Det kunne for eksempel virke ved at give GEÅ/projektnavigatører musikken i FDF som en del af arbejdsområderne. 7

Samarbejde på tværs af grene / med andre Den anden gruppe i strategien er tiltag vedrørende samarbejde mellem grenene. Her foreslår vi, at der bliver skabt en fælles musikinstruktøruddannelse mellem multimusik, tamburkorps og orkestrene, således at de tre grene kan bruge hinandens styrker i en uddannelse, og dermed vil der komme bedre musikinstruktører i FDF. March og lejr og multimusik ønsker at lave et fælles projekt; Find din indre sangskriver, der vil give nye melodier til March og lejr og samtidigt styrke FDFs musikidentitet hos alle medlemmer, da March og lejr når ud i alle kroge af FDF. Som noget helt andet ønsker orkesterkurset i uge 42 at blive åbnet for eksempelvis garder og musikskoler for at vise et af vores musikalske flagskibe frem for andre målgrupper end FDFere og selvfølgelig give de eksterne deltagere en uge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet og mulighed for at blive FDFere eller rygte kursernes kvalitet til andre. Organisatoriske ændringer Den tredje gruppe består af de organisatoriske forandringer. Som allerede nævnt i evalueringen (bilag 1) mødes de fire musikudvalg to gange om året til musikudvalgsmøde, og ellers fungerer de selvstændigt. Denne form vil vi gerne ændre lidt, da der ikke er nogen grund til, at de fire musikudvalg mødes bare for at mødes. Derfor foreslår vi følgende:! Vi mener ikke, at der er behov for et samlet musikudvalg fremover. Der er ingen fordele i at samle de tre grene + M&L (bortset fra fælles PR fx op mod landsmøde) med landsforbundet som drivende kraft. Det er godt og hyggeligt at høre hinandens erfaringer, men det bidrager ikke til udvikling..! I multimusikudvalget (og også gerne de andre) anbefaler vi at nedsætte projektgrupper fx til konkrete udgivelser/ musikweekendkurser eller andet, hvor et samarbejde tjener et konkret mål.! Tamburkorps, multimusik og orkester vil gerne arbejde tættere sammen fx ift instruktøruddannelse, men der skal ikke være en fast konstellation. (se også under pkt. samarbejde på tværs )! Når der skal arbejdes på tværs på denne måde, er det vigtigt at beholde en musiksekretær / overordnet kontaktperson, der har kendskab til udvalgene. Derfor vil vi anbefale, at der fortsat er en lønnet ressource tilknyttet musikudvalgene.! Dans og andre nye moderne populære rytmiske kunstarter får tilbud om at blive en del af multimusik for at overvinde de værste startvanskeligheder ved straks at være organisatorisk forankret. 8

! Samtidigt skal kommunikationen mellem kredse, udvalg og forbundskontor forbedres. Vi ønsker også, at musikgrenene får overblik over hvilke musikkredse inden for deres gren, der eksisterer.! Vi ser gerne en debat i HB ift., at betalte instruktører/dirigenter er nødvendige for at højne niveauet. I bilag 2 kan delmål og estimerede udgifter til de ovenstående punkter ses. 9

Hvordan kan fremtidens musikarbejde organiseres, og hvordan kan musikarbejdet fremmes internt i FDF og eksternt? Musik, teater, sang, dans og performance er alle sammen discipliner, som fremover ikke i mindre grad vil blive efterspurgt af børn, unge og deres forældre. Tilbuddene til de unge skal have kvalitet for at være attraktive. Samtidig skal tilbuddet være stabilt og varigt, for at FDFs musiktilbud kan være i så høj kvalitet, at det er fremtidssikret til at efterkomme den efterspørgsel, som musikinteresserede børn og unge har og får fremover. Sådan et tilbud opstår ikke af sig selv og det er ikke gratis men det er mange penge værd. Lige fra sikringen af et musiktilbud i kredsene, som kan sikre kontinuitet i musikundervisningen og til fastholdelse af de dygtigste musikere i FDF, som er vigtige for at uddanne næste generation. De kan fastholdes, så længe de selv får anerkendelse og nye udfordringer på deres niveau. De udfordringer koster penge, både til instruktører på kursernes højeste niveauer og til dirigenter i landsorkester, landskor og landstamburkorps. Musikundervisning på et højt fagligt niveau koster. Der er en god grund til, at det er dyrt at spille på en musikskole. Men i FDF kan vi mere end bare at undervise vi kan også tilbyde et unikt fællesskab på tværs af alle skel som fx køn, alder, social status etc. Til gengæld ser vi, at musikken kan blive et stærkt brand udadtil for FDF i langt højere grad end i dag. Både hvad angår kvaliteten af den undervisning, FDF vil kunne tilbyde alle aldersklasser inden for både almindelige bands, orkester, tamburmusik, dans og teater. Men samtidig er der øget mulighed for profilering af FDFs musikalske elite ved koncerter på et højt musisk niveau. Især inden for den rytmiske musik kan en offensiv satsning for at skabe et stabilt musiktilbud af høj kvalitet skabe søgning til FDF og være medlemsfremmende og bidrage til en klar profil på musikområdet. Herudover vil de unge, der ønsker at blive udfordret og stimuleret kreativt, bidrage som en ofte ressourcestærk del af medlemsskaren, hvilket på lang sigt også er en væsentlig faktor at inddrage i overvejelserne. Endnu mere visionært og spændende ville det være at forsøge at starte musikenheder i udvalgte byer med fokus på solo- og holdundervisning i instrumenter og samspil. Især inden for rytmisk musik og bands har FDF her mulighed for at udvikle sig til et kvalificeret supplement til musikskoler og andre øvetilbud, som ofte er en mangelvare mange steder i landet. Her vil man inden for overkommelige økonomiske rammer kunne tilbyde nogle attraktive studiejobs for studerende og herved etablere god musikundervisning, som både kan 10

tiltrække FDFere og styrke musikken. Måske kunne der samtidigt stilles øverum til rådighed for lokale FDFbands, så de havde et sted at øve. Alt dette ville være en satsning af økonomisk overkommelig størrelse. Derfor ønsker vi, at HB i højere grad spiller konstruktivt ind med forslag til konkrete og projektorienterede mål for de enkelte musikudvalg, da det må formodes, at HB har et ønske om, hvilket outcome udvalgene skal levere for at opretholde eller styrke et musikliv i FDF. Samtidigt ønsker vi, at dans og andre nye moderne rytmiske kunstarter inden for FDF lægges ind under musikudvalget for at de organisatorisk hører til et sted, og at HB af alle kræfter bakker op om nye grene af musik, teater, dans og performance, hvad enten initiativet kommer fra græsrodsplan eller fra et udvalg eller HB selv. Alt dette fører frem til selve anbefalingen. 11

Anbefaling til HB Vi fra projektgruppen vil gerne opnå, at FDF sætter fokus på musik i FDF og satser mere. Som nævnt i denne strategis intro arbejdede vi ud fra grundtanken om, at vi gerne ville opnå, at musik i 2020 er et af de flagskibe, der gør, at FDF er kendt af alle som et seriøst tilbud på lige fod med musikskoler. For at kunne opfylde den grundtanke og på baggrund af de konklusioner, vi er kommet frem til her i musikstrategien, anbefaler vi: Det første, vi gerne vil have, er en godkendelse af de nemme stik. Det er alle punkter, der kan gennemføres nu og her, og som forbedrer FDFs musikliv indadtil. Alle de forslag kan gennemføres inden for de fire musikudvalgs nuværende budgetter. At gennemføre de foreslåede organisatoriske ændringer (se pkt.g+ j-m, bilag 2) At musikgrenene straks kan påbegynde arbejdet med at nå ud til flere kredse via mere synlighed (pkt. a, b og e, bilag 2) At Orkesterkursus åbnes for eksterne (pkt. h, bilag 2) At M&L og multimusik starter arbejdet med at få flere FDFere til at bidrage med materiale til M&L (pkt. i, bilag 2) Ovenstående er de ændringer, som udvalget anbefaler, for at gøre musikken bedre for allerede eksisterende medlemmer. 1 Når det er gjort, vil vi gerne se fremad og fokusere på, hvad der kan gøres for at få flere ind i FDF via musikken. I dag bruger alle FDFs musikudvalg med udøvende musikere (dvs. alle undtagen March og lejr) lønnede kræfter til fx dirigenter, instruktører, dommere etc. Musikstrategi- projektgruppen ser gerne, at HB tager en kort debat om brugen af betalte instruktører på dette HB-møde (pkt. n, bilag 2). For at give et indtryk af hvilket niveau musiklønninger ligger på i FDF pt., kan der i bilag 3 ses en oversigt, der viser, hvad og hvor mange penge, der i gennemsnit bruges pr. år. En debat om frivillig vs. betalt arbejdskraft og en officiel accept fra HB er nødvendig for at kunne gennemføre de punkter, udvalget på sigt anbefaler for at gøre musikken i FDF til et flagskib. Fremadrettet har udvalget fundet følgende punkter, som på sigt vil kunne give flere medlemmer til FDF. Projektgruppen ønsker, at HB kort drøfter punkterne og vurderer, om de mener, tiltagene på sigt vil kunne blive en del af FDFs handlingsplan. 1 Når Orkesterkursus ønskes åbnet for eksterne, er det for at forbedre musikoplevelsen for de interne. Derfor er den placeret her. 12

At arrangere en musikdag hvert / hvert andet år i Legoland, Tivoli eller lign. for hele FDFs musikliv (pkt.c, bilag 2) At der laves pakkeløsninger til bands og andre musiske aktiviteter til kredsene (pkt. d, bilag 2) At der ansættes GEÅer / projektnavigatører med musik som en del af arbejdsopgaverne (pkt. f, bilag 2) Både punktet musikdage og pakkeløsninger til bands / aktiviteter til kredsene skal planlægges så folk udefra kan deltage og derved blive interesseret i FDFs musikliv. Punktet med GEÅ kunne være en drivkraft for at muliggøre de andre punkter. Endnu længere ude i fremtiden så projektgruppen gerne, at der fx kom FDF - fritidsklubber med fokus på musik eller andre direkte medlemsfremmende aktiviteter. Men på dette HB møde anbefaler musik strategi-projektgruppen kort sagt at: 1) HB straks godkender de føromtalte nemme stik 2) HB tager en kort debat vedr. frivillige vs. betalte instruktører 3) HB drøfter, om musik kan løftes op og blive en del af kommende handlingsplaner. På vegne af musik strategi-projektgruppen Maibrit Baagøe Schmidt, Forbundssekretær LD6 og musiksekretær 13

MUSIK I FDF DET SPILLER (bilag 1) STATUS PÅ NUVÆRENDE MUSIKLIV OG STRUKTUR I FDF Herunder følger først en beskrivelse af de enkelte grene, som det ser ud pt. og dernæst, hvordan musikarbejdet organisatorisk fungerer. Multimusik Det er svært at vide, hvor mange steder, der er multimusik i Danmark, da det ikke er organiseret som fx orkestre og tamburkorps. Multimusiks største arrangement er Seniorfestival hvert andet år. - Multimusikudvalget ligger stille pga. dette strategiarbejde, hvorfor nye opfordringer i samarbejde med forbundssekretær er sat på standby. Nye navne har ytret ønske om at indtræde, når denne proces er afsluttet. - Det er en udfordring at holde fast i kvalificerede kræfter til instruktører og musikere på højere niveau. Når FDF-musikere når et vist niveau, må de søge udfordringer uden for FDF. - De seneste år har MMU fokuseret på følgende områder: - Målrettet fokus på at uddanne kredsguitarister - MUMS, succesfuld musikkonsulentordning i alle landsdele (de yder fx kredse hjælp ifm. Sing-in) - MusiKræs nytænkende weekendkoncept for både børn og ledere, som kombinerer færdigarrangeret weekendtur for børn med uddannelse for voksne. - Landskor for ledere fra hele landet med en lønnet dirigent. Tamburkorps Der er pt. ca. 15 tamburkorps i FDF med varierende antal medlemmer. De afholder mange forskellige arrangementer, der er beskrevet nedenfor. - Tamburkorpsudvalget fungerer godt. Tamburkorpsudvalget består af en række arbejdsgruppe- formænd, der står for forskellige arrangementer og projekter. 14

- Der afholdes tamburkorpsfestival - en konkurrence mellem kredskorps - hvert andet år. Arrangementet er vigtigt for stimuleringen af tamburmusikerne og dermed både for hvervning og fastholdelse af medlemmer. Derudover afholdes tamburkorpsstævner 2 gange årligt, som er en undervisningsweekend, der giver ny inspiration og mulighed for at lære noget nyt. - Landstamburkorpset fungerer som et godt og vigtigt tilbud til de dygtigste. I mange af tamburkorpsene mangler de dygtigste nye input og kvalificeret undervisning, og de ender ofte med at blive undervisere for næste generation i stedet for at udvikle sig selv som musikere. Dette er selvsagt ærgerligt, både for den enkelte musiker og for den musiske kvalitet i FDFs tamburkorps. March og lejr March og lejr er meget udbredt i FDF. Den er i brug til både almindelige mødeaftener, sommerlejre etc. Der udkommer en ny hvert år. - March og lejr-udvalget består pt. kun af 4 medlemmer, hvoraf en er ekstern (og ikke-fdfer), da det ikke var muligt at skaffe en med de kompetencer i FDF. 4 personer er for få til at løfte den opgave. - Der er en dårlig kultur i FDF for at levere sange til March og lejr, hvilket giver en sangbog med en mindre skarp FDF-profil, end man kunne ønske. Det er måske et billede på, at der mangler tæt kontakt til de FDFere, der har talenter og stærke kompetencer på et felt, i dette tilfælde musik og sangskrivning. - Udvalget har som det eneste af de fire musikudvalg en skarp defineret arbejdsopgave med årlige deadlines. Orkester I FDF er der ca. 25 brass bands af varierende størrelse (i gennemsnit ca. 30 personer). Hvert år afholdes der regionale elevstævner, orkesterkursus og mange orkestre mødes i juni i Sydslesvig. Hvert andet år afholdes der koncertstævne, hvor orkestrene mødes til socialt hygge og masser af musik på forskellige niveauer. - Orkesterudvalget ligger stille pga. dette strategiarbejde, hvorfor nye opfordringer i samarbejde med forbundssekretær er sat på standby. Nye navne har ytret ønske om at indtræde, når denne proces er afsluttet. - Blandt kredsorkestre er der medlemsfremgang. Det er et populært tilbud. - Det er en stor udfordring at skaffe og fastholde kvalificerede instruktører, når man ikke kan tilbyde løn. Den manglende kontinuitet standser udviklingen og sætter begrænsninger i den musiske kvalitet. 15

- Orkesterkurset i uge 42 fungerer godt. Det afholdes i klassisk FDF-ånd med børn og voksne sammen. Det er utvivlsomt et sikkert aktiv for medlemstilgangen i FDF. Her mærkes bristen i fødekæden dog i høj grad, da det er meget svært at fastholde de dygtigste deltagere. Der er et stort behov for at få taget stilling til, hvorvidt orkesterkurser bare er et socialt arrangement for alle interesserede, eller om det i lige så høj grad er værdifuld professionel musikuddannelse. - Landsorkesteret er tilbuddet til landets dygtigste FDF-musikere med det mål at fastholde de dygtige, motivere dem og derigennem også styrke kredsorkestrene og orkesterkurset. Orkestret har en ekstern lønnet dirigent, hvilket løfter orkestrets musikalske niveau. Organisatorisk opbygning De fire musikudvalg er alle bygget op med en formand, der opfordres af generalsekretæren. Formanden finder derefter selv medlemmer til udvalget. Udvalgene kører selvstændigt, men mødes to gange om året (repræsenteret ved formanden for udvalget) til musikudvalgsmøde med en forbundssekretær, der indkalder til mødet. Udvalgene skriver selv deres kommisorier og evaluerer dem selv. Udvalgene mener ikke, det er en metode, der fremmer processen med kommisorier og arbejdslysten i udvalgene, da udvalgene føler det som om, der ikke er opbakning til arbejdet ovenfra. Pt. har hverken orkester eller multimusik et egentlig udvalg (begge udvalg er gået i dvale pga. arbejdet med denne nye musikstrategi. Både multimusik- og orkesterudvalget skal derfor genstartes, når denne strategi er blevet præsenteret på HB-møde.Der er dog ad hoc folk, der varetager div. aktiviteter, så der er fortsat både orkester og multimusikaktiviteter i FDF. M&L fungerer, men mangler medlemmer i udvalget, mens tambur fungerer godt. Opsamling En fælles opsamling på ovenstående kan læses i selve musikstrategien i pkt. 1, s.5. 16

MUSIK I FDF DET SPILLER (bilag 2) Mål Handlinger Hvordan gennemføres handlingen? Økonomi Nye tiltag med PRværdi a) Vi skal nå ud til flere kredse via deltagelse på møder, deltagelse på landslejr etc. Repræsentanter for musiklivet skal være synlige for de enkelte kredse (kredsene skal vide, hvem de kan/skal kontakte) Vedr. landslejr hjælpe Bitten så meget vi kan + evt. bod på landslejr, som startskud på 2 vejs kommunikation med kredse Betale kmpenge for repræsentanter b) Lave musikagitation internt og eksternt på tværs af grene Musikspalte i lederen Musik på FDFs hjemmeside nemmere at finde (evt. egen underside) Musik fokus i Bluz (besøge unge FDF-musikere kredse eller lignende) Foldere til kredse (i din landsdel findes følgende kor/bands/tamburkorps/orkestre) Eksternt sælge landskor etc. Landskor/orkester/tambur ud til flere i FDF + eksterne arr. c) Årligt / hvert andet år musikdag i Legoland, Tivoli eller lign. for hele FDFs musikliv d) Pakkeløsninger med bandpakker og materiale til øvrige musiske aktiviteter til kredsene, udvælge byer med musikmiljø eller store byer. (betalte instruktører) Udvalg nedsættes, der undersøger, om det kan lade sig gøre ved at kontakte evt. samarbejdspartere. Derefter planlægge /koordinere. Nedsætte et projekt-udvalg, der finder ideer til pakker og laver disse pakker. På sigt skal der nedsættes et hold til at introducere pakkerne på eks. lederskoler og i kredse Betale for tryk af foldere Udvalgsudgifter+ brochurer Udgifter til materialer, instruktører og kørsel 17

e) Kendskab til allerede eksisterende bands/korps/orkestre skal udbredes. Et mål er fx 10 bands (el 2 pr landsdel) på landsplan), så alle kredse nemt kan få musik til sing-in, sæsonstart mm. (vælge fokussteder til opstart) f) GEÅ /projektnavigatør med musik som en del af arbejdsopgaverne Vi skal finde 2 personer, der kontakter alle kredse i Danmark pr. mail og får information om, hvilke musiktiltag der eksisterer Når denne information er fundet, vil vi prøve at opstarte bands/orkestre/tamburkorps, så der eksisterer min. 2 af disse i hver landsdel Kontakte landsforbundet og Silkeborg Højskole og høre om, det er muligt at igangsætte et samarbejde Udarbejde plan for/forslag til hvad disse skal beskæftige sig med (det kunne fx være de ovenstående pakkeløsninger) Tlf. udgifter + materialer Alm. udvalgsudgifter +løn til GEÅ= 4017 kr./måned Samarbejde på tværs af grene / med andre g) Tamburkorps, multi og orkester laver instruktør uddannelse samme sted h) Orkesterkursus skal åbnes for andre. Døren er pt. på klem for garderer, men musikskoler kan også være en mulighed i) Find din indre sangskriver på tværs af March og lejr og multi. Tambur, multi og orkester nedsætter fælles arbejdsgruppe, som arrangerer kurset. (kurset kan evt. afholdes på FDFkursus) Kursusleder for Orkesterkursus sætter processen i gang March og lejr og multi nedsætter fælles arbejdsgruppe, som arrangerer modulet / kurset + reklameboostet. Alm. materialeudgifter som dækkes af deltagerbetaling 10-15 sekretær timer Udgifter til indbydelse/udsendelse Organisatorisk j ) Droppe kommissorier og lave kortsigtede projektorienterede mål for de enkelte musikudvalg De enkelte musikudvalg laver og sender kortsigtede projektorienterede mål til HB efter hvert Landsmøde. % k) Dans og andre nye moderne populære rytmiske kunstarter med under multimusikudvalget Nye tiltag skal have at vide, at de kan kontakte multimusikudvalget, og vide at de har mulighed for at blive et projekt under multimusikudvalget. Nye tiltag skal bydes velkommen i FDF og få støtte til deres projekt. Så de undgår at stå med organisationsproblemer i opstarten Tlf. udgifter og lignende 18

l) I multimusikudvalget (og også gerne de andre udvalg) anbefaler vi at nedsætte projektgrupper fx til konkrete udgivelser / musikweekendkurser eller andet, hvor et samarbejde tjener et konkret mål. m) Kommunikation mellem kredse/udvalg/landsorkestre/forbundskontor skal forbedres n) Accept af, at betalte instruktører/dirigenter er nødvendige for at højne niveauet Se anbefaling i musikstrategien Der skal laves en hjemmeside (fx www.fdf.dk/musik), hvor man kan finde alle informationer om musiske kredse, musiktiltag i kredse, musikudvalg og kommende arrangementer samt kontaktpersoner. Se anbefaling i musikstrategien Arbejdstimer til oprettelse af hjemmeside. Timeløn 19

MUSIK I FDF DET SPILLER (bilag 3) Oversigt over udgifter til dirigenter, dommere, instruktører som FDFs Musikudvalg har brugt i 2009. AKTIVITET BELØB UDVALG Landskor - dirigent 3.600 kr. Multimusik Orkesterkursus- dirigent og 6 instruktører 57.000 kr. Orkester 2 Landsorkester - dirigent 9.068 kr. Orkester Landstamburkorps - dirigent 2.500 kr. Tamburkorps Tamburkorpsfestival - dommere 3.000 kr. (hvert andet år) Tamburkorps 2 Det ville være mere korrekt at skrive Landsforbundet, da det er Landsforbundet, der afholder Orkesterkursus. 20