Time Out fritidsklubber for årige

Transkript

1 Time Out fritidsklubber for årige Projektplan Side 1 af 7

2 Baggrund FDF oplever følgende væsentlige udfordringer: Der mangler fritidstilbud til børn fra 10 år, når de ikke længere kan komme i SFO. Det kan betyde, at forskellige skærme bliver den foretrukne fritidsbeskæftigelse, og at børnene isolerer sig uden kammerater eller finder ind i negative grupper. Inaktivitet kan få betydning for vægt og trivsel. Det er netop i alderen fra år, at børnene begynder at orientere sig mod verden udenfor, og når de ofte bliver overladt til sig selv, og ikke mere har mulighed for at komme i en SFO, så er risikoen for, at de kommer skævt ind i ungdomslivet reel. Naturen byder på udfoldelsesmuligheder, der har betydning for børns trivsel og udvikling samt deres forståelse for miljømæssige sammenhænge. FDF ønsker at udnytte disse udfoldelsesmuligheder langt mere end vi formår i dag. Nogle børn trives ikke i skolen og kan have problemer med indlæring. FDF s aktiviteter og arbejdsmåder kan fange disse børn. FDF vil gerne bruge sine mange erfaringer med at lave fritidsaktiviteter for børn, som netop får dem til at have det godt og udvikle sig i et fællesskab. Med vores aktiviteter kan vi være med til at give dem succesoplevelser, få dem til at trives og give dem troen på at de kan også i skolen. Kommuner har ikke ressourcer og/eller erfaringer for at skabe sådanne fritidsaktiviteter, som FDF ønsker at udvikle. Ingen tilbyder et samlet koncept for fritidsklubber, der har potentiale til at kunne etableres overalt i Danmark. Kommunernes ungdomsskoler er for unge i alderen år, så der mangler tilbud til de årige. Formål Formålet er at udvikle fritidsklubber - Time Out, som et forlænget SFO-tilbud til børn i alderen år, som drives af FDF. Time Out skal være baseret på frilufts- og naturudfoldelsesmuligheder, som børnene vælger frem for PC, TV osv., og som de er motiverede for at deltage i både på kort og længere sigt. Fritidsklubberne skal: Bygge på og udleve et kristent livssyn med rodfæste i FDFs formål Være meningsfyldte Skabe fællesskab Skærpe indlæringsevne, fantasi og opfinderi Lære børnene om naturen Forebygge at børn finder ind i negative kammeratskabsgrupper Give sunde børn, der har det godt med sig selv og andre. Mål Opstart af 2-3 fritidsklubber i Opstart af fem fritidsklubber frem mod år 2015, som er velfungerende og selvfinansierende. Der vil være i alt omkring 300 børn med i Time Out fritidsklubberne. FDF modtager henvendelser om start af lignende fritidsklubber flere steder i landet. Målgruppe Målgruppen for klubberne skal være de 10 til 15-årige såvel velfungerende som vanskeligt stillede børn, og børn af dansk og anden etnisk baggrund. Side 2 af 7

3 Organisation Oprettes som en selvstændig enhed. Landsforbundet understøtter, men er ikke asvarlig. Lokalt ansættes 2-3 ledere og et antal lønnede medarbejdere og frivillige hjælpere. Økonomi Se særskilt budget. Tidsplan Marts - maj 2011: Konceptudvikling Selve ideen med en klub udfoldes i et koncept med beskrivelse af ideer og aktiviteter, pædagogisk tilgang og en økonomisk forretningsmodel. Der laves simulering og konsekvensberegninger på økonomien, og på forhold omkring aflønning og frivillighed. Analysefase Der laves en interessentanalyse med ekstern hjælp af, hvilke kommuner der har størst behov for fritidsklubber for årige, og som kunne være samarbejdspartnere omkring etablering af klubtilbud. En lokalanalyse blandt FDFs kredse skal finde frem til potentielle byer, hvor der er rammer og personer med interesse for projektet. En analyse hos børn i alderen år, omkring deres idéer og ønsker til en fritidsklub. Maj Juli 2011: Etablering af tilbud i Randers Der arbejdes på at etablere en fritidsklub i Nordbyen i Randers og bruge dette som erfaringsbase og eksempel til etablering af kommende klubber. Der skal findes en ansvarlig leder og to tre medarbejdere. PR materiale til Randersprojektet (til skoler, forældre og børn) Der udarbejdes materiale til skolerne og andre lokale, og til forældre, der fortæller og præsenterer klubkonceptet, og hvorfor FDF ønsker bidrage på dette område. PR materialet består i folder, hjemmeside og video. Opstartsarrangement i Randers I løbet af juni og juli gennemføres et par opstartsarrangementer for målgruppe, m.h.p. at gøre reklame for værestedet August - september 2011: Officiel opstart af Randers værestedet Ugen før skolestart går værestedet i Randers i luften med dagtilbud til målgruppen. Når skolen starter overgår den til normal drift. September - oktober 2011 Finde lokale ansvarlige/leder for nye projekter Side 3 af 7

4 På baggrund af analysen kontaktes 1-2 konkrete kommuner og kredse for at undersøge mulighed for samarbejde og for at finde ledere der som ansat vil arbejde med etablering af klub. Evaluering af Randers projektet Værestedet i Randers evalueres, så erfaringer kan bruges i de kommende etableringer af fritidsklubber. Revidering af PR materialer På baggrund af erfaringer fra Randers revideret PR materialet og gøres klar til kommende etableringer. November december 2011: Udvælge og lave aftaler med kommuner Sammen med den lokale kreds og den ansatte deltidsleder laves der aftaler om økonomi med kommunerne, så klubberne efter etablering bliver selvfinansierende. Fondsansøgninger Der fremsendes fondsansøgninger på baggrund af de konkrete projekter Januar - april 2012: Lokal etablering af Time Out Styret af den lokale leder startes den indledende arbejde med at klargøring af lokaler, aktivitet, PRmaterialer og networking i kommunen for at få klubtilbuddet klar. Maj 2012 Kursus for lokalt ansatte Ansatte, frivillige og ledere fra klubberne deltager på et fælles kursus, der skal skabe relationer, definere pædagogiske metoder og planlægge lokal rekruttering og opstart. PR og rekruttering lokalt Arbejdet med PR og rekruttering lokalt igangsættes for at bevidstgøre om det kommende tilbud. Det kommer til udtryk i konkret PR-materiale (allerede udarbejdet), samarbejde med skole/sfo og andre tilbud i kommunen. Vi vil engagere FDFér lokalt som ambassadører, der gør andre, der ikke kender FDF, opmærksomme på Time Out. Juli 2012 Fuldtidsansættelse De deltidsansatte ledere overgår til fuldtidsansættelse. August 2012 Åbning af yderligere 1-2 klubber Klubtilbudene åbner i forbindelse med skole/sæsonstart. Side 4 af 7

5 December 2012 Delevaluering Den første evaluering laves på baggrund af efterårets arbejde i klubberne. Det skal være en foreløbig vurdering af potentialet i etablering af flere klubber. 2013: Fortsat udvikling af Time Out med åbning af 1-2 nye klubber på baggrund af erfaringer fra den første Time Out. Oktober 2013: Hovedevaluering af det samlede projektet. Herunder en klar vurdering af fremtidige muligheder. Side 5 af 7

6 Konceptudvikling Selve ideen med en klub udfoldes i et koncept med beskrivelse af ideer og aktiviteter, pædagogisk tilgang og en økonomisk forretningsmodel. Der laves simulering og konsekvensberegninger på økonomien, og på forhold omkring aflønning og frivillighed. Aktioner: Aktion Deadline Ansv. Beskrivelse af den pædagogiske profil: Naturen som læringsrum De mange intelligenser (Naturvejlederprojektet) Kristen livsholdning En anerkendende tilgang En systemisk tilgang Økonomi: Kommunale tilskud Krav fra kommunen Tilskud til hvad? Løn Antal pædagoger Antal pædagogmedhjælpere Antal frivillige Husleje Niveau for normale takster Aktiviteter: Ideer til grundaktiviteter som lever op til formålet med Time Out og den pædagogiske profil Skabe/tage billeder af aktiviteter til formidling af konceptet Side 6 af 7

7 Analysefase Der laves en interessentanalyse med ekstern hjælp af, hvilke kommuner der har størst behov for fritidsklubber for årige, og som kunne være samarbejdspartnere omkring etablering af klubtilbud. En lokalanalyse blandt FDFs kredse skal finde frem til potentielle byer, hvor der er rammer og personer med interesse for projektet. En analyse hos børn i alderen år, omkring deres idéer og ønsker til en fritidsklub. Aktioner: Aktion Deadline Ansv. Interessentanalyse: Kommunernes landsforening? Analysefirma? Forbundssekretærerne Kredse Børn i års alderen Målet er at finde 3 4 potentielle byer som gerne vil kaste sig ud i konceptet og hvor der er opbakning fra kommune og lokalsamfund/lokale skoler. Side 7 af 7