Strategi for fællesskab og relationer i FDF
|
|
- Holger Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for fællesskab og relationer i FDF
2 Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF øger fokus på fællesskab og relationer mellem børn, unge og voksne. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål. Dette er strategien for det andet af de to udviklingsmål. Strategien er udarbejdet af FDFs hovedbestyrelse med bidrag fra de kredse, der deltog i workshops på landsmødet i november Strategien indeholder en indledning med motivationen for at arbejde med fællesskab og relationer i FDF. Hvorfor er det vigtigt? Hvad er de grundlæggende tanker bag udviklingsmålet? Efter indledningen følger de to fokusområder i strategien: Fælleskab mellem børn samt relationer mellem børn og ledere. For hvert af områderne er der beskrevet, hvor FDF er lige nu inden for området, og dernæst følger handlingerne, som kredse, netværk, landsdele, udvalg, hovedbestyrelse og ansatte skal til at arbejde med. Flere af handlingerne kan opfylde flere delmål. I skemaet over delmål er en handling placeret ved det delmål, som det primært vil opfylde. Handlingerne kan der arbejdes med på flere niveauer. Kredsene kan selv bestemme hvilke handlinger, de finder relevante og spændende at inddrage i deres arbejde med at udvikle relationer og fællesskab i kredsen. Alle handlinger støttes af landsforbundet uanset hvor mange kredse, der arbejder med målet. Landsforbundet vil sikre, at der enten er ansatte eller frivillige, der kan være med til at skabe viden, udvikling og opsamling på alle handlinger. Hovedbestyrelsen har også vedtaget en plan for, hvornår tingene skal ske, hvilke specifikke ressourcer, der skal anvendes, og hvem der kommer til at udføre handlingerne. Der vil i opfølgning og kommunikation til kredse blive fortalt undervejs, hvor langt arbejdet er kommet. Denne plan er en handlingsplan, der bruges til intern styring af, hvordan vi udvikler FDF gennem arbejdet. Formål Ambition Udviklingsmål Strategier Handlingsplaner Kommissorier Retningslinier Værdigrundlag Vedtages af landsmødet Vedtages af hovedbestyrelsen Model for FDFs strategikoncept, 2014
3 Indhold Indledning Fællesskab mellem børn Nu-situationen De vedtagne delmål Opmærksomhed Indsatser og handlinger Relationer børn og ledere Nu-situationen De vedtagne delmål Opmærksomhed Indsatser og handlinger Implementering, opfølgning og ressourcer Udarbejdet af: FDFs hovedbestyrelse Maj 2015 Foto: Christian Nesgaard, Jesper Nord og Thomas H. Nielsen Layout: Morten Haake Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade København V FDF@FDF.dk
4 Strategi for fællesskab og relationer i FDF Indledning insisterer på fællesskabet i en tid, hvor store dele FDF af samfundet har individet i centrum. Mennesket er til i kraft af og dannes i fællesskabet. Det stiller krav til den måde, vi er sammen på i FDF; både børnene imellem, voksne imellem og børn og voksne imellem. Når vi skal leve op til vores formål og værdier, skal arbejdet bæres af gode relationer. FDFs landsmøde vedtog derfor, at kredse, landsdele og landsforbundet i den kommende periode øger fokus på fællesskab og relationer som noget afgørende vigtigt for FDFs udvikling. Et stærkt fællesskab bygger på tillid, åbenhed, nærvær og anerkendelse. Når vi laver sjove, spændende og udfordrende aktiviteter i FDF, handler det aldrig kun om aktiviteten men også om den måde, vi er sammen om aktiviteten på. I FDF er der altid noget, man er god til. Målet er ikke at blive til noget, men at blive til nogen, og i FDF bliver man altid til nogen sammen med andre. At gode relationer skaber et stærkt fællesskab, er ikke nyt i FDF. Det er selve FDFs berettigelse og en del af formålet at møde børn og unge, hvor de er. Derfor skal vi turde være ambitiøse og stille krav til os selv og hinanden. Vi skal turde tage snakken i lederflokken om, hvordan vi er sammen i kredsen. Hvordan taler vi til hinanden som ledere? Og hvordan taler vi til og med børnene? Formår vi at skabe et stærkt fællesskab, som er attraktivt både for erfarne og nye medlemmer? Hvordan tager vi f.eks. imod nye børn og deres forældre eller en ny leder? Relationer er også med til at gøre dannelse i FDF mere konkret. Dannelse er at lære at være menneske med alt, hvad det indebærer. Det er ikke et statisk projekt, men en konstant bevægelse. Og i den bevægelse har vi brug for relationer til hinanden. Vi tror på, at relationerne mellem børn og ledere også er med til at skabe en særlig pædagogisk praksis i FDF, hvor mødet mellem børn og voksne med noget på hjerte er afgørende. FDFs udvikling, mulighed for medlemsvækst og udfoldelse af vores formål er båret af de relationer, vi skaber. Fællesskab og relationer udvikles i høj grad lokalt i kredse og landsdele, og kredse og landsdele skal derfor arbejde med, hvordan de kan være med til at sætte emnet på dagsordenen. Strategien skal bruges til at: kende baggrunden for beslutningerne om delmålene inspirere til handlinger i kredsene lave en målrettet og fælles indsats i forbundet 4
5 Fællesskab mellem børn Nu-situationen Når vi i dag arbejder med fællesskab i FDF, sker det ofte uden, at vi sætter ord på det. Meget af arbejdet med fællesskab sker i måden, vi gør tingene på og er sammen på. Når lederne planlægger aktiviteter, er det med øje for, hvilke børn der er i kredsen, så alle kan være med. Mange kredse styrker fællesskabet på det enkelte klassemøde, og mange børn og unge i FDF får hen over året muligheden for at være i fællesskab på tværs af aldre. Dét giver et særligt bånd mellem store og små, der kan udnyttes positivt. Et inkluderende fællesskab er centralt i arbejdet, og der er ønske om at møde børn og unge med et anerkendende blik for, hvem de er, og hvad de kommer med. Mange ledere har dog brug for redskaber og viden til i praksis at møde børnene med en anerkendende tilgang. Der ligger meget tavs viden om fællesskab i FDF, som kan bringes bedre i spil, hvis lederne sammen sætter ord på, hvad der skaber et godt fællesskab, og hvad de kan gøre anderledes for at styrke fællesskabet mellem børnene. værktøjer i det daglige arbejde med etablere et fællesskab med plads til alle i kredsen. Den måde, vi taler sammen på i FDF, er afgørende for vores fællesskab. Voksne er rollemodeller i FDF, og måden, voksne taler sammen på, smitter af på, hvordan børnene taler med hinanden og er sammen. Flere kredse oplever, at det kan være en udfordring altid at holde en god tone mellem børnene og efterspørger konkrete værktøjer til at få en dialog om det. Man har fokus på at undgå mobning og en dårlig tone mellem børnene, men det kan være svært at vide, hvordan man får alle børn til at indgå i fællesskabet. Det kan ind i mellem være en udfordring, når børnene kommer med hver deres historier og måske indbyrdes relationer uden for FDF. Det ugentlige FDF-møde er det faste omdrejningspunkt for kredsenes arbejde med fællesskab og relationer. Kredsarbejdet er bygget op omkring nogle faste rammer og ritualer, der skaber et stabilt og forpligtende fællesskab. For at deltage i det forpligtende fællesskab stilles der i FDF også krav til børnene. Hvilke krav, der skal stilles til børnene i fællesskabet, kan i mange kredse med fordel bevidstgøres mere, end de er i dag. Fællesskabet og relationerne mellem børnene skabes og styrkes også på lejrene, der er tilbagevendende højdepunkter i stort set alle kredse. På weekend- og sæsonlejre deler man hele dage og får oplevelser sammen, der giver et stærkt og unikt fællesskab. På forbundsniveau er medlemmerne bundet sammen af en fælles identitet, der understøttes af fx forbundsskjorten, mærkesystemet og fællessang. Et møde med ledere, der vil barnet og anerkender det, som det er, gør en stor forskel for et barn. I FDF vil vi møde børn med forskellige behov med åbenhed. For nogle ledere er det er en udfordring at være anerkendende og nysgerrig på at forstå forskellige børn, så fællesskabet fx er til gavn for både barnet med et højt aktivitetsniveau, den kreative og den, der tidligere har været udsat for mobning. At håndtere en mangfoldig børnegruppe bedst muligt ligger FDF-ledere meget på sinde, så der er stor interesse for værktøjer, der løbende klæder dem godt på til kontakten med børnene. Der er allerede megen viden at hente om pædagogiske værktøjer i FDF-regi bl.a. på kurser og udgivelser, men lederne kan stadig opleve, at de mangler konkrete
6 Strategi for fællesskab og relationer i FDF De vedtagne delmål Landsmødet vedtog følgende delmål til fællesskab mellem børn: FDF skal være et frirum for alle. Vi vil arbejde for, at FDF opleves som et trygt frirum for alle børn og unge ved bl.a. at sætte fokus på anerkendelse og anti-mobning. Omverdenen skal forstå fællesskabets betydning. Vi vil arbejde for at udbrede vores holdning til vigtigheden af gode relationer og fællesskab for børn og unge. Opmærksomhed Følgende opmærksomhedspunkter er værd at have med i arbejdet med fællesskab mellem børn: Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer i en tid, hvor både de selv og omgivelserne stiller høje krav til dem. Foreningsdeltagelse kan være et åndeligt og socialt pusterum fra lærings-og udviklingskravene i samfundet. Børn og unge navigerer i stigende grad i en omskiftelig hverdag med skiftende relationer, og foreningsfællesskabet kan her være et vigtigt trygt og stabilt fællesskab. Forskellige typer af unge har forskellige behov for fællesskab. Hvor tryghedssøgende unge i udgangspunktet søger faste og stabile rammer for at deltage i et socialt fællesskab i en forening, søger ressourcestærke unge personlige udfordringer og udviklingsmuligheder. I FDF er tidsrammen for arbejdet med børnene halvanden time om ugen plus lejre nogle gange om året, hvilket skaber muligheder og begrænsninger for fællesskabet.
7 Delmål FDF skal være et frirum for alle. Indsats Sætte fokus på et mobningsfrit FDF. Handling Udgivelse af sommerlejrmateriale Når bare vi hjælpes ad Udgivelse af Sille & Sigurd-bog om venskaber. Øge bevidstheden hos ledere om inkluderende fællesskaber for børn. Udvikling og implementering af et værktøj til lederne: Rundt om relationer. Omverden skal forstå fællesskabets betydning. Styrke kredsene i at kommunikere fællesskabets betydning for børn i deres omverden som en del af FDFs ambition. Julekort - kampagne, hvor alle kredse tilbydes julekort til samarbejdspartnere/venner i kirke, skole og kommune. Strategisk arbejde på at præsentere vores holdning til værdien af fælleskab. Oprettelse af tænketanke for fællesskab og relationer.
8 Strategi for fællesskab og relationer i FDF Relationer børn og ledere Nu-situationen At børn mødes af engagerede voksne ledere er centralt for FDFs arbejde. Lederne kommer med det, de hver især har at give, som de mennesker, de er. Det er en del af styrken ved FDF, at børn mødes af ansvarlige og engagerede voksne, der brænder for noget, og vil børnene, uden at være deres forældre eller professionelle. Man taler om en særlig pædagogisk praksis i FDF, der bl.a. er kendetegnet ved, at frivillige voksne leder børn. Ligesom med fællesskab, sætter vi sjældent ord på det særlige ved relationen mellem voksne og børn i FDF. Mange ledere i FDF vil gerne dygtiggøre sig til arbejdet med børn og unge og efterspørger konkrete pædagogiske værktøjer. Som leder kan man mangle værktøjer og inspiration til at kommunikere på en positiv og anerkendende måde, når det hele går lidt stærkt, og der skal holdes styr på en klasse. Det kan være svært at finde tid til at stoppe op og sammen reflektere over den praksis, som man har i kredsen. Det bliver måske til en runde om klasserne til ledermødet, eller en uformel snak om aftenens forløb efter et børnemøde. I kredsenes dagligdag går praktiske og driftsorienterede opgaver ofte forud for tid til at reflektere over, hvad der skaber et godt og meningsfyldt lederarbejde, og hvor der er rum for at forbedre og udvikle arbejdet. FDF har med uddannelsesåret 2014 sat fokus på uddannelse af ledere, bl.a. med de nye uddannelser Ung 1, 2 og 3 og mesterlæreforløbet, hvor nye ledere lærer af erfarne ude i kredsene. Både Ung 1, 2 og 3 og mesterlære udfordrer nye ledere til at reflektere over, hvordan den gode leder møder og arbejder med børnene. Mesterlære sætter fokus på, at den nye leder forstår børnegruppen og det enkelte barns behov og planlægger aktiviteter derefter med hjælp fra den erfarne leder. Forløbet sætter også fokus på kommunikation både mellem børn og mellem børn og voksne og giver værktøjer til refleksion over, hvordan kontakten til børnene og stemningen mellem dem var på børnemødet. Selvom der er blevet taget initiativer, der styrker lederne i deres relation til børnene, er der fortsat behov for at sikre at nye såvel som erfarne ledere vedvarende styrkes i arbejdet med relationer. Gode ledere er helt centrale i et godt FDF, hvor børn og unge trives og har lyst til at være. Glade og motiverede ledere med overskud, positivitet og en legende tilgang til aktiviteter skaber en god stemning til børnemødet. Der kan være behov for redskaber til en samtale om, hvad der motiverer eller demotiverer i lederrollen - fx for meget eller for lidt ansvar, oplevelse af at mangle ideer eller tid til planlægning eller udfordringer med fysiske eller sociale rammer. Udover selve mødet med børnene er fællesskabet med andre ledere også vigtigt for voksne i FDF. Det er motiverende at være en del af et godt lederfællesskab, hvor man har det sjovt og udvikler sig. For mange ledere er det vigtigt at kunne mødes og lære hinanden at kende uden for børnearbejdet. Et godt samarbejde og fællesskab mellem ledere på tværs af kredse er også med til at motivere og fastholde ledere. GUF og andre lederkurser er i dag en stærk platform for lederpleje og -netværk, mens samarbejdet mellem ledere i landsdelenes netværk kan udbygges og styrkes.
9 De vedtagne delmål Landsmødet vedtog følgende delmål til relationer børn og ledere: FDFs pædagogiske praksis skal i fokus. Vi vil styrke forståelsen og udbredelsen af FDFs pædagogiske praksis og understøtte lederne med konkrete handlemuligheder og uddannelse til at udfylde lederrollen. Ny viden om relationer og pædagogik skal inspirere os. Vi vil sætte viden om børns udvikling - og det at se og forstå børn - i spil i FDF og søge ekstern finansiering til at skabe ny viden om relationer og pædagogik i idebestemte organisationer. Opmærksomhed Følgende opmærksomhedspunkter er værd at have med i arbejdet med relationer børn og ledere: - Noget særligt og værdifuldt, som børn og unge kan hente i foreninger, er det anerkendende møde med lyttende og ansvarlige voksne, der ikke er deres forældre eller fagprofessionelle. - Børn og unge, der har følt sig marginaliserede i andre sammenhænge blomstrer op i foreninger, fordi de mødes med positive forventninger. - Børn er i dag vant til blive mødt med positiv grænsesætning bl.a. i skolen.
10 Strategi for fællesskab og relationer i FDF Delmål FDFs pædagogiske praksis skal i fokus. Indsats Sikre videndeling og formidling af gode historier om relationer mellem børn og voksne i FDF. Handling Landsdelsstafet, hvor der fortælles kredshistorier på sociale medier. Udvikle og udbrede dialogværktøjer til lederne til det daglige arbejde. Nye ledermødeindledninger til ledermødet. Værktøj: Rundt om relationer. Styrke fællesskaber mellem ledere, så gode relationer mellem ledere kan smitte positivt af på relationen mellem voksne og børn. Fokus, når forbundssekretærerne besøger kredsene. Udbrede ny og genopdaget viden om fællesskab og relationer i FDF. Udgivelse af artikelsamling. Ny viden om relationer og pædagogik skal inspirere os. Iværksætte et forskningsprojekt eller anden form for ekstern undersøgelse af relationer i foreninger som FDF og FDFs pædagogiske praksis. Oprettelse af tænketank for fællesskab og relationer. Skabe en lederuddannelse med fokus på den gode leder og pædagogisk oprustning. Ny kredslederuddannelse. Det skal afklares, hvad der definerer FDFs pædagogiske praksis. Tænketank beslutter hvordan deres arbejde skal formidles.
11 Implementering og opfølgning For at FDF udvikles gennem delmålene, skal der fokuseres på implementering og opfølgning. Gennem indsatserne skal FDF og FDFs kredse lave noget nyt, noget mere og noget bedre det betyder forandringsprocesser på mange planer. Hvis det skal lykkes at lave den kulturændring, det kan blive at sætte FDFs pædagogiske praksis i fokus og dermed styrke fællesskabet og relationerne, så skal 50 % af arbejdet bestå af implementering og opfølgning. Det betyder De nye tiltag, der bliver lavet, skal evalueres. Kredse skal inddrages mere i viden om, hvad der virker. FDF skal fokusere på hvilke egne midler og hvilke eksterne midler, der skal til for at sikre en mulig implementering. Der fortælles de gode historier om kredsenes liv og arbejde med børn og unge. FDF skal blive klogere på, hvorfor kredse og landsdele vælger at arbejde med nogle bestemte handlinger. FDF skal inddrage landsdelsledelserne langt mere i opfølgning end nu. Der kan i forbundets udvalg arbejdes mere med opfølgningsstrategier. Opfølgningen skal komme til udtryk i en kommunikation, hvor kredse kan følge udviklingen og forhåbentlig dermed motiveres gennem det fælles løft og de forskellige erfaringer, FDF gør sig. Ressourcer Hvert delmål skal have afsat ressourcer, og der vil i FDFs interne handlingsplan være en ressourcefordeling ud fra FDFs overordnede budget vedtaget på FDFs landsmøde Hver handling vil blive ressourcevurderet. Ressourcer til udviklingsmålene kan både være egne midler herunder ansattes løn, frivilliges indsats, udvalgsbevillinger, aktivitetsmidler, PR-midler og eksternt finansierede midler.
12 Strategi for fællesskab og relationer i FDF FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra Relationer FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Tro FDF skaber plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet, på et folkekirkeligt grundlag. Leg I FDF bliver verden større, når vi gennem leg og udfordringer lærer at indgå i forpligtende fællesskaber. Samfundsengagement FDF skaber ansvarlige, demokratiske og deltagende medborgere, der engagerer sig i den verden, vi lever i.
Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF
Udviklingsmål 2016 2018 Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF FOTO BO LUDVIGSEN, RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)
Læs mereUdviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.
Udviklingsmål 2018 2020 Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Kære kredsleder På landsmødet 2018 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål under overskrifterne
Læs mereFDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse
STILLINGSOPSLAG FDF søger udviklingschef med ansvar for kredsudvikling, kredsstart og uddannelse Vi søger en dygtig leder, der kan være en central kulturbærer i en værdistærk organisation. Du kommer til
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereAMBITIONEN VI DELER. Kredsen det lokale ståsted
Denne øvelsesvejledning har til hensigt at hjælpe kredslederen på ledermødet til at oversætte og omsætte ambitionen, så kredsen forholder sig til ambitionen om at være det lokale ståsted. Af Lasse Nybo,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereStrategi for FDF i samarbejde
Strategi for FDF i samarbejde 1 Strategi for FDF i samarbejde FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål. Dette er strategien
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKlog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012
Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVærktøj for FDF i samarbejde
Værktøj for Værktøj til at komme godt i gang med samarbejde i kredsen med tre inspirationsfilm, valgseddel og illustreret handlingsplan. FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereEvaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018
Fælles workshop på Alternativets Halvårsmøde 2018 Demokratisk samtale På Landsmødet 2017 blev det besluttet at igangsætte en evaluering af, hvordan vi i Alternativet udvikler politik. Hovedbestyrelsen
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereHB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer
HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mere