Menneskets fordøjelse og forbrænding



Relaterede dokumenter
Motion og energi til kroppen.

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Læseplan for faget biologi

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Læreplan for faget biologi

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Science-samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Undervisningsbeskrivelse

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Undervisningsbeskrivelse

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Biologi 7. klasse årsplan 2018/2019

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Undervisningsbeskrivelse

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse for: bic124

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på klassetrin 2006/2007

Undervisningsbeskrivelse

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018

Temaafslutning SUNDHED / Overblik over de 4 opgaver

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

Cellen og dens funktioner

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Undervisningsbeskrivelse

Avnø udeskole og science

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret


Undervisningsbeskrivelse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Odense Friskole. Fagplan for Fysik/Kemi

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsbeskrivelse

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Transkript:

Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags besøg af grundskoleelever på SOSU-skolen. Forløbet omhandler fordøjelses-organer, respirations- og kredsløbsorganer, samt fordøjelses- og forbrændingsprocesser. Eleverne arbejdede med undersøgelse og dissektion af svinelunger, -hjerter, - spiserør, -luftrør, -nyrer, -lever og tunge. Grundskoleeleverne skulle fortælle om organernes funktion og placering i kroppen. Grundskoleeleverne fremstillede i samarbejde SOSU-elever korte video-sekvenser hvor de fortalte om de forskellige organer ud fra svineorganer, plastmodeller af menneskets organer og billedmateriale fra bøger, etc. Disse videoer blev bearbejdet til QR-koder og lagt tilgængelige på yuotube.com. Eleverne arbejdede også med en model over fordøjelseskanalen. Det afprøvede forløb vil uden ændringer kunne gentages, hvorfor den følgende beskrivelse baserer sig på det afprøvede forløb. Tidsforbruget fremgår af rammerne for forløbet. De behandlede trinmål for grundskole og kompetencemål for erhvervsuddannelsen (EUD) fremgår af afsnittet om Grundskolefagenes identitet. En generel erfaring fra de afprøvede undervisningsforløb er at planlægning skal påbegyndes i god tid for at begge skoleformer kan få indarbejdet forløbene i deres undervisningsplaner. Dette er især vigtigt hvis man ønsker at inddrage EUD-elever direkte i undervisningsforløbet. For øvrige erfaringer henviser vi til beskrivelserne af projektforløb og samarbejde på projekthjemmesiden http://ntsnet.dk/sge. Undervejs henvises til bilag disse er tilgængelige på projekthjemmesiden under undervisningsforløbet om menneskets fordøjelse og forbrænding. Rammerne for forløbet Forløbet er afprøvet som et 1-dags besøg på SOSU efter følgende plan: kl. 8.30 9.00 Velkomst Information om dagens indhold Dannelse af hold + tilknytning af SOSU-elever kl. 9.00-9.45 I skal nu undersøge det/de organer I har fået udleveret samt fremstille en film om det. Bliv enige om hvad I vil fortælle om organet. Hvordan ser det ud? Hvilken funktion har det? Hvordan bruges det i fordøjelsessystemet? Når dette er klar, må I dissekere de organer I har fået udleveret prøv at puste luft ned i lungerne - følg vejledningerne til dissekering af hjerte og lunger (bilag Dissektion af hjerte, Lungeforsøg ) kl. 9.45 10.05 PAUSE 1

kl. 10.05-11.35 Nu skal I optage de små film på 45 sekunder (bilag filmoptagelse med mobil ) Når I er færdige med filmen, skal I henvende jer til vores it-medarbejder Nu skal I generere linket fra filmen til en QR-kode ( Lav en QR-kode til et videoklip ) Kl. 11.35 12.05 PAUSE Kl. 12.05-13.15 De sidste QR-koder laves og lægges ind Afprøvning af organquiz på interaktiv tavle Evt. mekanisk fordøjelsesforsøg ( Fordøjelsessystemet, modelforsøg ) kl. 13.20 14.00 Opsamling og Tak for i dag Grundskolefagenes identitet De deltagende folkeskolefag er Biologi og Fysik/kemi. Mål, der bliver tilgodeset i undervisningsforløbet om menneskets fordøjelse. Fysik/kemi: Fysikkens og kemiens verden: beskrive og forklare energioverførsel beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi) Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden, herunder kommunikationsteknologi og enzymteknologi Arbejdsmåder og tankegange: formulere spørgsmål og indsamle relevante data benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser læse og forstå informationer i faglige tekster Biologi: De levende organismer og deres omgivende natur: Undervisningen omfatter især fotosyntese, fødekæder og stofkredsløb fødeoptagelse, respiration, vækst, bevægelse Miljø og sundhed: Undervisningen tager udgangspunkt i og bygger videre på elevernes viden om fysiologi og sundhed, fx om sanser, bevægeapparat, åndedræt, fordøjelse m.m. - samt om menneskets samspil med naturen, herunder ressourcer, naturanvendelse, naturbevarelse og eksempler på miljøproblemer. For at kunne tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om sundhed er det vigtigt at have indsigt i den biologiske baggrund for sundhedsproblemer. arbejdet med menneskets fysiologi lægges der særlig vægt på organernes funktion og samspil, så eleverne får en bedre forståelse af deres egen krop og dens funktioner. Elevernes viden perspektiveres i forhold til aktuelle problemstillinger, fx inden for sport, ernæring og misbrug, således at de får lejlighed til at vurdere og tage stilling. 2

Inden besøget på SOSU-skolen Inden grundskoleeleverne besøgte SOSU-skolen, har de arbejdet med hjertekamre, lunger, fordøjelsessystemets opbygning og åndedrætssystemets opbygning. Dette er sket ud fra bl.a. Ind i biologien fra Alinea s. 64 71 og Bios fra Gyldendal s. 91-95. Endvidere har de i fysik/kemi arbejdet med: Påvisning af proteiner, kulhydrater, stivelse, m.m., bl.a. hvor det nedbrydes i kroppen (se bilag spyt spalter kulhydrat). Endvidere er der arbejdet med tilsætningsstoffer, emulsioner, varedeklarationer, energi i maden og kroppens forbrænding af energi. I alt: 12 lektioner De konkrete undervisningsmål for forløbet er inddelt i tre niveauer: Mindste opnåelse: Læse og forstå en fagtekst. Vide hvad de største /vigtigste organer hedder. Dissekere organer. Organernes funktioner. Hvor i kroppen befinder de sig henne. Optage film om udvalgte organer. Middel opnåelse: Kende forskel på div. organer og deres placering i kroppen samt funktioner. Fx kende forskel på højre og venstre hjertekammer. Farveforskelle og størrelser på div. organer. Dissekere enkelte organer og finde ud af deres opbygning. Blive bekendt med div. fagtermer. Fx kende til stivelse, cellers opbygning m.m. Bevise at der fx er stivelse, proteiner, kulhydrater m.m. i maden. Største opnåelse: Forklare optagelse af føden gennem fordøjelsessystemet ved hjælp af fagtermer. Lave forsøg som beviser ovenstående. Madens betydning for kroppen som fx forskellen på animalske og vegetabilske fedtstoffer. Læse, forstå og anvende en varedeklaration. Kunne anvende og forstå de fremstillede QR-koder. 3

Her er et samlet QR-kode kompendium, som eleverne fra en 8. klasse har lavet på en SOSU-skole om fordøjelses- og åndedræts-organer. Organ QR-kode Munden + spiserøret Mavesækken Leveren + galdeblæren Tolvfingertarmen + tyndtarmen Tyk- og endetarm 4

Sammenfatning En efterfølgende evaluering med de deltagende grundskoleelever pegede på et vellykket besøg på SOSUskolen. Eleverne gav udtryk for: 1. At de turde overskride deres grænser ved at arbejde med organerne. 2. At det var dejligt med ægte organer. 3. At de var overrasket over lungens opbygning og luftindtag. 4. Madens vej fra mund til endetarm. 5. At det er svært, at få det hele med på en film, der må vare 45 sekunder. 6. At det var lærerigt, at lave QR-koder ud fra de film vi optog. 7. At det er rart, at komme ud af huset til nye omgivelser og flinke lærere. 8. At SOSU-eleverne ikke alle var lige engagerede. 9. At det var hyggeligt, at slutte med kagebord. Denne evaluering blev fulgt op med testen fra Ny Prisma for 8. klasse fra Alinea om spiselig kemi for at se om de har lært noget. Eleverne fordelte sig: 85 % lavede testen online, 10 % på papir og 5 % fraværende. Resultatet var meget tilfredsstillende, meget få fejl, bortset fra en enkelt elev. Elevernes udbytte af undervisningsforløbet vurderes derfor som godt. Dette er baggrunden for at der ikke er foreslået ændringer til det afprøvede forløb. Det skal bemærkes at de deltagende SOSU-elever havde meldt sig frivilligt, og at de næsten lige var startet på deres uddannelse, hvorfor de endnu ikke havde arbejdet med fordøjelse og forbrænding. 5