Motion og energi til kroppen.

Transkript

1 Motion og energi til kroppen. Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og undervisere fra den lokale social- og sundhedsskole. Forløbet har fokus på beregning af energiindhold i fødevarer og energiomsætning ved motion. Dette gøres konkret for eleverne gennem bagning af chokoladescones og beregning af energiindhold i de bagte chokoladescones. Elever spiser de bagte scones. Herefter går eleverne en tur, og måler turen vha. en app til smartphones, som registrerer deres rute og tilbagelagte distance. Eleverne beregner efterfølgende deres energiforbrug under denne gåtur. Dette energiforbrug sammenholder de så med energiindholdet i de bagte og indtagede scones. Forløbet er afprøvet som et endags besøg af grundskoleklasser på en SOSU-skole. Besøget indgik i et længere forløb for grundskoleeleverne om energi-beregninger i fødevarer, menneskets fordøjelse, kost og motion. Den følgende beskrivelse indeholder såvel det afprøvede forløb som forslag til ændringer og forbedringer, således at læsere selv vurdere hvordan udvikling og afprøvning af undervisningsforløbet har vekselvirket. Tidsforbruget fremgår af rammerne for forløbet. De behandlede trinmål for grundskole og kompetencemål for erhvervsuddannelsen (EUD) fremgår af opfyldelse af fælles mål, læreplaner, kompetencemål. En generel erfaring fra de afprøvede undervisningsforløb er at planlægning skal påbegyndes i god tid for at begge skoleformer kan få indarbejdet forløbene i deres undervisningsplaner. Dette er især vigtigt hvis man ønsker at inddrage EUD-elever direkte i undervisningsforløbet. For øvrige erfaringer henviser vi til beskrivelserne af projektforløb og samarbejde på projekthjemmesiden Undervejs henvises til bilag disse er også tilgængelige på projekthjemmesiden under undervisningsforløbet om motion og energi til kroppen. Rammerne for forløbet Varighed af forløbet (antal lektioner á X minutter) Forberedelse før besøg på social- og sundhedsskolen. 4 lektioner á 45 min. På social- og sundhedsskolen: 4 lektioner af 45 minutter (Fra kl til kl ) Efterbehandling af forløbet: 2 lektioner. Forslag til ændringer: To dage på social- og sundhedsskole (fra kl.9.00 til kl ), for at kunne arbejde mere innovativt. De to dage er adskilt af en dag på, hvor eleverne skal idegenerere på opgaven. 1

2 Aldersgruppe/klassetrin Forløbet er afprøvet på 8. og 9. klasser. Forslag til ændring: Materialet rettes mod 8. klassetrin, da der er adskillige trinmål i biologi på 8. klassetrin der passer til forløbet. Kort beskrivelse af forløbet Forløbet indgik som et del-projekt af et større projekt, hvor der også indgik to dage på EUC- Lillebælt. Efterfølgende valgte gruppen at dele det store projekt op i to selvstændige projekter. Det afprøvede forløb: Timeforbrug Indhold Formål 1. Uge 2 lektioner i biologi på Arbejde med protein, kulhydrater og fedt. Kendskab til de energigivende 2. uge 2 lektioner i biologi på 3. uge 4 lektioner på Socialog Sundhedsskolen Forbrænding i kroppen Bage chokolade-scones. Forbrænde den spiste energi ved at gå.* 4. uge 2 lektioner til efterbehandling på Evalueringsspørsmål** *Se bilagene Energi til kroppen Elevdel og Energi til kroppen Lærerdel ** Se bilag Evalueringsspørgsmål næringsstoffer Kendskab til energi i fødevarer og at det måles i kilojoule. Kendskab til energiforbruget ved fysisk aktivitet. Opsamling og afsluttet emnet. Forslag til ændringer: Forløbet komprimeres og løber over 1 uge med to dage på Social- og Sundhedsskolen. Timeforbrug Indhold Formål Dag 1 4 lektioner på Social- og Sundhedsskolen Bage chokolade-scones. Forbrænde den spiste energi ved at gå. At vække elevernes nysgerrighe d for ved energiforbr uget ved fysiskaktivit et. 2

3 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 4 lektioner i biologi på 4 lektioner i biologi/innovation på 4 lektioner på Social- og Sundhedsskolen 2 lektioner til efterbehandling på Energigivende næringsstoffer Varedeklarationer Forbrænding i kroppen. Idegenerer ud fra KIEmodellen. Finde på ny sundere opskrift (indkøbsseddel). Afprøvning af opskriften og forbrænding af energiindtaget ved fysisk aktivitet. Podcast/logbog/billeder At eleverne kan koble noget praktisk med teoretisk viden. At eleverne bliver bevidste om produktets energi indhold i relation til sundhed At eleverne bliver klogere på om produktet er blevet sundere. Opsummere viden Centrale faglige begreber/ fagtermer Forståelse for kroppens behov for energi til fysisk aktivitet og at energi måles i kilojoule. Forslag til ændring: Udbygges med kost, sundhed og innovation. Opfyldelse af Fælles Mål, læreplaner, kompetencemål, bekendtgørelser, etc. Følgende kompetencemål for naturfag niveau f på Social- og sundhedsuddannelserne inddrages: - Regneoperationer. Der arbejdes med enkle faglige beregninger, for eksempel i forbindelse med kostberegning. - Energi. Der arbejdes med energibegrebet i forhold til ernæring og menneskets omsætning af energi. Trinmål for biologi i 8./ 9. klassetrin : - Give eks. på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data. - Give eks. på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold. 3

4 Pædagogisk metode, herunder evaluering. Praksisnærhed er nøgleord for undervisningen. I denne sammenhæng skal praksis nærmere forstås som praktisk, for eleverne bager, spiser deres scones og derefter forbrænder energien fra kagerne ved fysisk aktivitet. Herefter kobles få udvalgte teoretiske elementer på: at energi i fødevarer måles i kilojoule, forståelse for hvor meget energi mennesker bruger ved fysisk aktivitet. Ved at tage eksperimenterne før teorien har eleverne nogle erfaringer og oplevelser de kan hæfte den teoretiske viden op på. Eleverne har først evalueret ud fra nogle evalueringsspørgsmål** som optakt til en samtale på klassen. ** Se bilag Evalueringsspørgsmål Online formidling Undervisningsforløbet blev understøttet af klip fra youtube.com, hvor fremgangsmåden til bageprocessen blev vist. Samt app`en Endomondo blev brug til at måle energiforbruget ved den fysiske aktivitet. Begge dele er beskrevet nærmere i bilag Energi til kroppen Lærerdel. Erhvervsuddannelsens identitet Kort beskrivelse af erhvervsuddannelsens indhold af naturfag, teknik og sundhed Elever på Social- og Sundhedsskole har fag som naturfag, sundhedsfag og motion pt. Naturfag er et grundfag hvor der arbejdes med den grundlæggende begreben indenfor naturfag særlig rettet modkroppen og dens funktioner. Sundhedsfag indgår i en række fag som skal kvalificere eleverne til et arbejdsliv med omsorg til mennesker. Særegne aspekter ved læring i og af det erhverv uddannelsen retter sig mod herunder hvilke muligheder praksisnærhed og anvendelsesorientering giver i netop denne erhvervsuddannelse Undervisningen på Social- og Sundhedsskoler tager udgangspunkt i praksisnærhed. I naturfag sker det gennem forsøg og eksperimenter som der efterfølgende knyttes den nødvendige teori på. I andre fag arbejder eleverne f.eks. praktisk med forflytningsteknikker, grundlæggende sygepleje i plejestuer osv. Vision hvad skal eleverne som minimum vide efterfølgende om uddannelsen som helhed Hvilke uddannelser uddannelsesstedet tilbyder. På Social- og Sundhedsskolen i Fredericia tilbyder følgende uddannelser: Grundforløb Social- og sundhedshjælper 4

5 Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent. Præcisér styrkerne ved at samarbejde mellem netop denne erhvervsuddannelse og grundskolen Styrkerne for eleverne: Skift i undervisningsmiljø. Ny underviser fra en erhvervsuddannelse Opleve praksisnær undervisning Se hvad en teoretisk viden kan bruges til i praktiske uddannelser. Styrkerne for lærerne: Inspirere hinanden fagligt Skaber kontakter til lærere på andre typer skoler Få kendskab til hinandens elevgrupper Evt. kontaktperson på erhvervsuddannelsen Social- og Sundhedsskolen i Fredericia Lene Landberg Pedersen 6. Julivej 67, 7000 Fredericia Tlf Grundskolefagenes identitet Hvilke Grundskolefag indgår, og hvad er deres formål Biologi s formål jf. Fælles mål 2009: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Hvilken pædagogisk og fagdidaktisk tilgang er der typisk i fagene Praktisk/teoretisk arbejde i form af eksperimenter En konstruktivistisk tilgang Præcisér styrkerne ved at samarbejde mellem netop denne erhvervsuddannelse og dette grundskolefag Se samme punkt under erhvervsskolerne. 5

6 Evt. kontaktperson på Majbritt Eliasson Larsen Erritsø Fællesskole, udskolingen Tlf: Teoretisk forankring Hvad skal læreren vide Se bilag: Energi til kroppen lærerdel Grundbogen BIOS fra 8. klasse Lærerne skal have viden om de innovative processer i KIE-modellen.*** *** Litteraturhenvisning:, Ebbe Kromann-Andersen (2009): KIE-modellen - innovativ undervisning i, Erhvervsskolernes Forlag. Elevernes forudsætninger Ved den gennemførte undervisning skal eleverne have teoretisk viden. Se under undervisningsforløb. Ved det ændrede forslag skal eleverne have arbejdet/kendskab til de innovative processer i KIE-modellen. Se under undervisningsforløb. Hvilke faglige begreber/processer er centrale for eleverne Energi Kostberegning Joule Energigivende næringsstoffer Kroppens behov for energi Varedeklarationer Ved det ændrede forslag desuden: Innovation KIE-modellen Motivation Kreativitet Motion Sundhed Hvordan adskiller forløbet sig fra en traditionel undervisning på skolen i kraft andre arbejdsformer eller faglige begreber. 6

7 En praktisk tilgang til emnet (at gøre) frem for en teoretisk tilgang til emnet (at vide). Undervisningsforløbet er emneorienteret fremfor fagopdelt og eleverne arbejder en hel dag med emnet. i modsætning til den skemaopdelte dagligdag i hvor et fag max har 1 til 2 lektioner ad gangen i et fag. Eksperimentelt/praktisk arbejde Kundskaber og færdigheder Se under undervisningsforløb. Materialeliste (Se bilag Energi til kroppen, Lærerdel) Ved det ændrede forslag desuden KIE-modellen Beskrivelse af den praktiske udførelse (Se bilag Energi til kroppen, Lærerdel) Forventede resultater. At eleverne blevet nysgerrige på sammenhængen mellem energiindtag og energiforbrug ved fysisk aktivitet. Fejlkilder Unøjagtig afmåling af ingredienser Størrelsen på scones varierede App`en Endomondos nøjagtighed Mulighed for differentiering. Slutningen af elevdelen er tænkt som en differentiering af opgaven. Evt. eksempel på forsøgsvejledning/elevark (Se bilag Energi til kroppen, Elevdel) Evt. Video af eksperimentelt/praktisk arbejde (Se bilag Energi til kroppen, Lærerdel) Pædagogiske og fagdidaktiske perspektiver Tværfaglighed Det er oplagt at samarbejde mellem biologi, idræt, hjemmekundskab og matematik i og på social- og sundhedsskolen mellem fag som naturfag, sundhedsfag og motion. Progression Undervisningsdifferentiering. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, så alle bliver udfordret praktisk, teoretisk og/eller fysisk. Hvordan kan forløbet bruges af/inspirere andre (f.eks. uden et samarbejde mellem erhvervsuddannelse og grundskole) Undervisningsforløbet kan godt praktiseres uden et samarbejde mellem erhvervsuddannelsen og grundskolen, men det giver en ekstra dimension samt at lærerne gensidigt kan inspirere hinanden. Evt. Brug af IT i forbindelse med forløbet. Se under online formidling. Sammenfatning I forløbet var eleverne, alt efter hvilken skolen de kom fra, engageret og motiveret mens andre ikke var så positive. Elever fra den innovative klasse gik til opgaven med nysgerrighed. De synes det var sjovt og spændende, at komme på en erhvervsskole. Klassen med mange elever var ikke så engageret, men der var heller ikke megen plads til så mange elever, hvilket influerede på tiden til fordybelse. 7

8 Eleverne fra efterlyste møde med SOSU-elever. Det er vigtigt, at elevinvolvering fra begge skoleformer prioriteres højt og inddrages i projekt, da det kan tilføre endnu en dimension til forløbet. Forløbet var koblet til et forløb om fremstilling af et motionsredskab. Da eleverne havde svært ved at koble de to erhvervsuddannelser sammen og se hvad de havde med hinanden at gøre, er forløbene skilt fra hinanden og beskrevet som to selvstændige forløb. Eleverne kunne ikke se den røde tråd mellem emnet motion/energi til fremstillingen af et motionsredskab til SOSU, hvor de bagte og forbrændte energi. 8