Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
|
|
- Helena Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende i naturfag end grundskolers naturfagslokaler. Dette skaber muligheder for at øge motivationen blandt grundskoleelever for at uddanne sig og arbejde indenfor natur, teknik og sundhed. Projekt Science samarbejde mellem grundskoler og EUD har udnyttet disse muligheder til at udvikle undersøgende og praktisk naturfagsundervisning i forbindelse med grundskole-elevers besøg på EUD. Dette understøtter arbejdet med naturfag i grundskolen, som primært arbejder ud fra et konstruktivistisk syn, med stor vægt på vekselvirkning mellem teori og praksis med efterfølgende konklusion og perspektivering. Ved at arbejde sammen med erhvervsuddannelserne bliver perspektiveringen til erhvervslivet tydeligere for eleverne, de kan pludselig se hvor tingene kan bruges ude i det virkelige liv. Eleverne bliver på erhvervsskolerne også opmærksomme på, hvor vigtige de naturvidenskabelige arbejdsmetoder de lærer, er for deres videre uddannelse. Projektet har især udnyttet EUD-læreres større detailviden til at gennemføre fagligt mere intensive undervisningsforløb for grundskoleelever. Generelt har forløbene og besøgene skulle styrke elevernes muligheder for lære matematik og naturfag praksisnært og anvendelsesorienteret. I undervisningsforløbene er lagt op til at bruge forskellige læringsstile, så alle elever tilgodeses. I Projekt Science samarbejde skete en hurtig indkredsning til undervisningsforløb indenfor motion, fødevarer og ernæring. De afprøvede undervisningsforløb omhandlede: 1) Bygning af et motionsredskab i metal, 2) Motion og energi til kroppen, 3) Sukkerstoffers betydning for kvaliteten af fødevarer, 4) Plasts egenskaber som fødevareemballage, 5) Emulsioner og hævemidler i fødevarer, 6) Menneskets fordøjelse og stofskifte. 1
2 Disse forløb er nærmere omtalt i bilagsmaterialer tilgængelige på Det skal her bemærkes at matematiske discipliner såsom geometri og formelregning indgik i elevernes arbejde udover en række naturfaglige discipliner bl.a. anatomi, ernæringsfysiologi, kulstofkemi og polymer-kemi. Grundskoleelevers mulige udbytte. Grundskoleelever har gennem aktiviteterne på EUD opdaget mulighederne for at arbejde med naturfag og matematik ved at tage en erhvervsuddannelse. Samarbejdet har udpeget en række forhold som forbedrer grundskoleelevernes udbytte: - Det praktiske og undersøgende arbejde motiverer eleverne til at arbejde med naturfag. - Forberedelse på grundskolen, som orienterer elevernes interesse mod den givne EUD s faglighed. - Anvendelse af naturfag og matematik tæt på autentiske situationer kan hjælpe elever til at forstå fagenes metoder og begreber. - EUD s professionelt indrettede værksteder og faglokaler tilføjer autenticitet til naturfagsundervisningen for grundskoleelever. - At aktiviteter under besøg på EUD er afstemt med elevernes faglige forudsætninger og færdigheder, således at de oplever sig relevant udfordret og beskæftiget. - Holdstørrelser af grundskoleelever ved besøg på EUD skal afpasses med de fysiske rammer og mulighederne for aktivitet på EUD. - At samarbejdsskolerne ligger tæt på hinanden, så eleverne f.eks. kan cykle. Hvis ikke så skal transportudgifter finansieres. - Efterbearbejdning hjemme på grundskolen sikrer at eleverne får koblet aktiviteterne på EUD med undervisning og læring på grundskolen De udviklede undervisningsforløb tog udgangspunkt i såvel trinmål for folkeskolens naturfag som kompetencemål for erhvervsuddannelserne. Forløbene var således prøverelevante for de deltagende grundskoleelever og lærere. To af erhvervsskoleindgangene i projektet Mad til mennesker og Sundhed, omsorg og pædagogik indeholder ikke sundhed eller naturfag som egentlige fag, men som kompetencer eleverne skal udvikle under uddannelsen. Dette betyder at EUD-lærerne er vant til indarbejde naturfaglighed og sundhedsfaglighed i forskellige undervisningsforløb. 2
3 Udveksling og udvikling af ideer til naturfaglig undervisning. Fokus har i dette projekt været på udvikling og afprøvning af samarbejdskoncepter om udvikling af undervisningsforløb. En række fælles erfaringer skal fremhæves: - Etablering af fast arbejdsgruppe gennem hele samarbejdsforløbet, - Tid i starten af samarbejdet til ideudveksling, - Samarbejdet skal planlægges i god tid for at begge skoleformer kan få tilpasset deres undervisningsplaner, - Vidensdelingen mellem erhvervsuddannelserne og grundskolen har været til stor gensidig glæde, - Grundskoleeleverne skal også præsenteres for den mere teoretiske del af erhvervsuddannelserne, - Sikring af at alle involverede lærer har reelle muligheder for faglig sparring i samarbejdet, - Direkte samarbejde mellem de den enkelte grundskolelærer og den enkelte EUD-lærer letter præcise aftaler, - Aftaler om elevforudsætninger og forberedelse, fagligt indhold, pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse skal direkte mellem de involverede lærere, - Ofte vil en forudsætning for succes være, at grundskolelærerne laver grupperne, da de kender deres elever, - Vigtigt at besøget på EUD aktiverer alle elever hele tiden, - Evaluering med eleverne viser at alle har været meget optaget af projektet, og er gået fra erhvervsskolen med et stort fagligt udbytte, - Samarbejde åbner muligheder for yderligere samarbejder. Baseret på de indhentede erfaringer kan det anbefales at et samarbejdsforløb begynder senest i Januar-Februar, hvor lokale samarbejdsgrupper etableres med henblik på gennemførelse af fælles aktiviteter i løbet af det kommende skoleår. Dette ville muliggøre udveksling af naturfagsdidaktiske planlægnings-, gennemførsels- og evaluerings-metoder. Det ville også muliggøre indarbejdelse af samarbejdets undervisningsforløb i såvel grundskole som EUD s semester- og årsplaner. Det har vist sig at skoleperioderne i EUD vanskeliggør umiddelbar inddragelse af EUD-elever i samarbejdet, hvorfor et ønske om en sådan inddragelse skal planlægges i god tid. 3
4 Perspektiver i samarbejde mellem grundskole og EUD De gennemførte undervisningsforløb viser de muligheder der er for lokalt at udnytte anderledes læringsmiljøer i grundskolernes matematik og naturfagsundervisning. Samarbejder, hvor EUD kvalificeret kan bidrage faglighed, der kan åbne grundskoleelevernes øjne for at arbejde med matematik og naturfag på EUD. Dette er eksemplificeret arbejdet med sukkerstoffer og hævemidler hvor variation i småkageopskrifter viser noget om de anvendte stoffers egenskaber og betydning for kvaliteten af fødevarer. Endvidere kan systematisk arbejde med kreativitet, innovation og entreprenørskab (jf. KIE-modellen) engagere grundskoleeleverne direkte i udvikling af eksempelvis småkageopskrifter målrettet forskellige borgere børn, ældre, stofskiftepatienter, etc. Dette potentiale i samarbejde mellem Grundskole og EUD peger på et behov for at udvikle undervisningsforløb, som afprøver samarbejde mellem Grundskoler og andre erhvervsuddannelser med henblik på at gøre natur, teknik og sundhedsundervisning mere autentisk. De deltagende lærere peger samstemmende på uudnyttede muligheder i fagligt fokuserede brobygningsforløb. Den aktuelle ordning hvor hver enkelt elev vælger at besøge en eller flere uddannelser umuliggør et egentligt fagligt udbytte af brobygningsbesøget. Hvis det var muligt for hele klasser at drage i brobygningsforløb ville det åbne for et fagligt samarbejde til stor gavn for grundskoleelevernes læring under besøget samt for EUD-lærernes mulighed for at demonstrere netop deres erhvervsuddannelses indhold af matematik og/eller naturfag. Alternativt kunne grundskoleeleverne berette om det faglige indhold af selvvalgt brobygning hjemme på grundskolen i stil med den model som er blevet praktiseret i dette projekt i forbindelse med forløbene om plast samt hævemidler og emulsioner. EUD-besøgene i disse forløb var organiseret således at halve klasser fulgte hver sit forløb i løbet af dagen. Eleverne skulle så hjemme på skolen undervise den anden halvdel af klassen i netop det de havde arbejdet med på EUD. Projektet har således afdækket et behov for et udviklingsarbejde som undersøger muligheder faglig orienteret brobygning. Endelig kan man konstatere at de gennemførte forløb meget fint støtter op om intentionerne i ny nordisk skole med at styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. De to lokale grupper i science-samarbejde har således afprøvet og vist vejen for hvordan man i praksis gennem lokalt samarbejde mellem forskellige skoleformer kan udvikle og forbedre grundskoleelevers muligheder for at arbejde med og lære matematik og naturfag. 4
5 Projektets baggrund og organisering Projektet er opstået som et samarbejde mellem Mercantec i Viborg og det Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS) i Sønderborg. Man ønskede i fællesskab at kvalificere samarbejdsmulighederne mellem grundskole og EUD. Projektet har derfor haft to mål, dels at udvikle og afprøve samarbejdskoncepter, dels at udvikle og afprøve undervisningsforløb. NTS-centeret har finansieret halvdelen af projektet, resten af finansieret af en bevilling til Mercantec fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). NTS har formidlet kontakten til grundskolerne, Mercantec har formidlet kontakten til EUD. Følgende erhvervsskoler og EUDlærere har medvirket: - Social- og Sundhedsskolen, Skive, Thisted og Viborg, Skive afdelingen - Mercantec, Viborg, indgangene Mad til mennesker og Produktion og udvikling - EUC Lillebælt, Fredericia afdeling, indgangen Produktion og udvikling - Social- og Sundhedsskolen, Fredericia, Vejle, Horsens, Fredericia afdelingen Endvidere har der medvirket naturfags- og matematiklærere i udskoling fra: - Skivehus skole, Skive kommune - Roslev skole, Skive kommune - Frederiks skole, Viborg kommune - Bakkeskolen, Fredericia kommune - Erritsø centralskole, Fredericia kommune - Vestre Skole, Middelfart kommune Projektet er gennemført fra januar 2012 til december Med et startseminar for alle deltagende lærere d og et slutseminar d for alle deltagende lærere. 5
Workshoppens program
Sciencesamarbejdemellem Grundskole og Erhvervsuddannelser http://ntsnet.dk/sge Folkeskolelærer Christina Madsen, Frederiks skole, Viborg kommune Folkeskolelærer Jørn Lauridsen, Bakkeskolen, Fredericia
Læs mereScience-samarbejde. mellem Grundskole og EUD om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Lektor Peer S. Daugbjerg
Science-samarbejde mellem Grundskole og EUD om natur-, teknik og sundhedsundervisning. UVM-projekt:.126102 Sagsnummer: 104.15E.251 Lektor Peer S. Daugbjerg VIA University College, december 2012 Indholdsfortegnelse:
Læs mereFremstil et motionsredskab
Fremstil et motionsredskab n Lillebælt Social- og Sundhedsskolen i Bakkeskolen, Erritsø Erritsø Centralskole, EUC Lillebælt Vestre Skole, Middelfart 2 n Lillebælt Oprindelig plan: fælles tema: Energi Fremstil
Læs mereMotion og energi til kroppen.
Motion og energi til kroppen. Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og undervisere fra den lokale social- og sundhedsskole. Forløbet har fokus på beregning af energiindhold
Læs mereFremstil et motionsredskab
Fremstil et motionsredskab Indledning Undervisningsforløbet er tilpasset grundskolens ældste klasser og er udviklet i samarbejde mellem lærere fra 3 lokale grundskoler og EUC-Lillebælts smedeuddannelse.
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereEUD10 i Tønder Kommune
EUD10 i Tønder Kommune På baggrund af kommissoriet for arbejdet med udvikling af Tønder Kommunes EUD10 tilbud har arbejdsgruppen udarbejdet et forslag opdelt i følgende temaer. Sikring af lovmæssige krav
Læs mereMenneskets fordøjelse og forbrænding
Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags
Læs mereBeskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole
Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til
Læs mereVedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)
Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereUddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereUddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereGrundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD
Grundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD Overblik: en udredning Scenarier: Brobygning Støtte til udvikling: NTS-centeret Michael Scheby, konsulent, NTS-centeret Peer S. Daugbjerg,
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereVision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )
Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål
Læs mereSKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte
Læs mereEUD10 på Tingagerskolen
Beskrivelse af Eud 10 på i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole EUD10 på EUD10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Eller er usikker på, om
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereUdkast til Partnerskabsaftale. mellem
Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereKursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere UDDANNELSE OG JOB (UJ)
Kursus i Uddannelse og Job masterplan for grundskolelærere 2016 UDDANNELSE OG JOB (UJ) Program Uddannelsespolitik, nationalt og lokalt Masterplanen for Uddannelse og Job Teoretisk grundlag Kompetencemål,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mere12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund
12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereSKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mere(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 16. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00
Referat fra mødet i (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 16. januar 2019 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00 Medlemmer: Formand: Pernelle Jensen (V) Næstformand:
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereSKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN HVORFOR INDGÅ I SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? I den ny folkeskole er det vigtigt, at undervisningen tager højde for, at elever lærer på forskellige måder. Undervisningen
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereEUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed
En helt ny slags 10. klasse EUD10 En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud Erhverv og Sundhed Her kan du forberede dig på en erhvervsuddannelse - som håndværker, som ansat i butik eller kontor, som
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE I NUVÆRENDE 7. KLASSE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD
VEJLEDNING TIL LÆRERNE I NUVÆRENDE 7. KLASSE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD 8. kl. på EUD er et praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte bekendtskab
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereUddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro
Uddannelsesplan Egeskovskolen som praktikskole 1., 2. og 3. praktikniveau Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro skole.egeskov@viborg.dk Kultur og særkende som uddannelsessted Værdier og visioner
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereUddannelsesplan. Nørre-Snede Skole som uddannelsessted.
Uddannelsesplan Nørre-Snede Skole som uddannelsessted. Indhold: Præsentation af Nørre-Snede Skole Skolens værdigrundlag Skolens struktur Pædagogisk platform Praktikken Færdighedsmål og Praktikvejledning
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereI skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereBroen til ungdomsuddannelse
Broen til ungdomsuddannelse Af Lisbeth Storm Henriksen konsulent I Tænketanken DEA På baggrund af: Rapport: Jeg en bro mig bygge vil Casesamling: Danmarks bedste brobygningsforløb Om os Uddannelse Forskning
Læs mere