DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #2 april 2006 SOCIALT ANSVAR I HELE PRODUKTIONSKÆDEN - DANSKE FIRMAER KAN IKKE BARE SLAPPE AF... SIDE 4-6 Håndværksrådets 13 bud på SMV-venlig indkøbspolitik... side 10 Udbudspolitik: Bornholm har lyttet til erhvervslivet... side 11
DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks 1990 2300 København S Tlf.: 33 93 20 00 Fax: 33 32 01 74 www.hvr.dk REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen e-mail: nicolaisen@hvr.dk Redaktion og layout: Martin Kalkerup e-mail: kalkerup@hvr.dk ANNONCER GoMedia Anja Mejnholt Ny Østergade 9 1101 København K Tlf. 33 32 84 01 Fax: 33 32 84 05 e-mail: anja@gomedia.dk www.gomedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: 21.300 Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN 1395-6396 FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg INDKØB ER EN POLITISK SAG Vi ved alle at forbrugernes valg mellem forskellige varer ofte afhænger af de signaler vareproducenter udsender og at vi forbrugere på denne måde indirekte er med til at styre virksomhedernes adfærd. BNBN Tilsvarende er de kommunale chefer med til at påvirke virksomhedsudviklingen, når de køber ind eller udbyder anlægs- og driftsopgaver. Større kommuner giver mulighed for stordriftsfordele ved kommunale indkøb og udbud. Vi har peget på denne mulighed og samtidig advaret: Hvis kommunerne kun ser på de kortsigtede her og nu økonomiske gevinster, så vil mange små og mellemstore virksomheder tabe terræn. En bevidst aktiv indkøbs- og udbudspolitik kan bidrage væsentligt til udvikling og vækst i små og mellemstore virksomheder og hermed virkeliggøre det ønske om vækst og fornyelse, som de fleste kommuner har. Men ligesom det er mere besværligt for os som forbrugere at vælge det rigtige, så kræver det rigtige indkøb og udbud også noget ekstra af de kommunale chefer. Det er besværligt at finde rundt i de forskellige udbudsregler og at finde ud af, hvad man lovligt kan gøre, hvis man ø-sker en aktiv rolle. Derfor må vi hjælpe med idéer til, hvordan det kan gøres, og hvilke grænser de forskellige regler sætter. Håndværksrådet har derfor netop udsendt 13 forslag til, hvordan kommunerne kan etablere sig en SMV-venlig indkøbspolitik - forslag, du kan læse mere om i dette blad. I første omgang har vi sendt forslagene til vores lokale håndværker- og industriforeninger med en opfordring til, at de tager opgaverne op med de nye kommuner og med tilbud om hjælp til at gøre det. Fornyelse og vækst er som nævnt nogle af de vigtigste grunde til, at kommunerne skal købe ind hos os. Men også de mindre virksomheders roller som skabere af arbejdspladser, af uddannelsespladser til unge, som rollemodeller for kommende iværksættere og som aktive i integrationsindsatsen er rigtig gode grunde til at tilrettelægge indkøb og udbud, så de mindre virksomheder kan være med og fortsat spille en væsentlig rolle i erhvervsudviklingen. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet
INDHOLD GODE VANER SKAL FORPLANTE SIG TIL UNDERLEVERANDØRER - VIRKSOMHEDEN RICE HAR SAT SOCIAL OG ETISK ANSVARLIGHED PÅ DAGSORDENEN SIDE 4-6 HÅNDVÆRKSRÅDET OG DANSK LANDBRUG: TRE FORSLAG TIL FORBEDRING AF GENERATIONSSKIFTER SIDE 8 GENNEMBRUD: FLERTAL FOR LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN SIDE 9 13 BUD PÅ EN SMV-VENLIG INDKØBSPOLITIK SIDE 10 BORNHOLM - TOP TRENDY UDBUDSPOLITK SIDE 11 HVAD LAVEDE DE I GLOBALISERINGSRÅDET? SIDE 12-13 VI SKAL VÆRE KLOGERE PÅ ALLE NIVEAUER - INTERVIEW MED SØREN SKRÆDDERGAARD, MEDLEM AF REGION MIDTJYLLAND VÆKSTFORUM SIDE 15 DET JURIDISKE HJØRNE: OM ADVARSLER OG OPSIGELSESVARSLER SIDE 16-17 SÅ ER DE FØRSTE ENERGISPECIALISTER PÅ VINDUESOMRÅDET KLAR SIDE 18 DANSK ØKONOMI KØRER I MEGET HØJT GEAR SIDE 20 BRÆNDEOVNE OG MILJØET SIDE 20 SKAB BEDRE KUNDEFORHOLD MED KUNDEKOMPASSET SIDE 21 HÅNDVÆRKERTILLIDEN SKAL GENSKABES! SIDE 21 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 22 NYT LEDELSESVÆRKTØJ TIL FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER SIDE 23 SKIFTE Håndværksrådets cheføkonom, Søren Nicolaisen har her i begyndelsen af april overtaget jobbet som kommunikationschef i Håndværksrådet efter Marie Scott Poulsen, der har fået stillingen som pressechef i FDB. Søren Nicolaisen er stadig ansvarlig for Håndværksrådets skattepolitik og for Autoreparatørernes Fællesudvalg i Håndværksrådet.
GODE VANER SKAL FORPLANTE SIG TIL UNDERLEVERANDØRER I starten af projekterne handler det om helt basale ting - som fx rent vand - men senere skal der jo fyldes mere på, siger Philippe Guéniau, ejeren af RICE, der i mange år har sat fokus på social og etisk ansvarlighed i hele produktionskæden
af chefkonsulent i Håndværksrådet, Henning Nygaard RICE, der designer og udvikler brugskunst og interiørartikler har 25 ansatte i Danmark, stor succes og spændende samarbejdspartnere på den anden side af kloden. Næste mål for virksomhedens CSRindsats (Corporate Social Responsibility) er at systematisere og forbedre dette arbejde hos virksomhedens leverandører i Indien. Derfor har RICE indledt et projekt i Danidas OPP-program Virksomhedens karakteristiske, farvestrålende designs er efterhånden vidt udbredt og en del af sortimentet i mange indretningsbutikker. RICE har med en omsætning på 34 mio. kr. synlig succes, men har alligevel valgt at sætte fokus på en del af produktionen, der stadig er lidt utraditionel - ved at starte et projekt for at assistere utrænede, indiske underleverandører i at blive bedre til social og etisk ansvarlighed under Danidas OPP-program. TOILETTER, RENT VAND OG HUMANE ARBEJDS- TIDER Og der ligger et stort arbejde forude for den danske virksomhed, fortæller ejeren, Philippe Guéniau: Der er meget lang vej. Vi har måske ti underleverandører i Indien, men vi starter med 2-3 af de mest interesserede og udviklingsorienterede. I begyndelsen kommer det til at dreje sig om helt basale ting som toiletter, rent vand og humane arbejdstider, men senere skal der selvfølgelig bygges mere på. Interessen for det sociale og etiske aspekt i hele produktionskæden har indtil videre udmøntet sig i, at RICE som de første i Skandinavien blev SA8000-certificerede. Og virksomheden ser det som en væsentlig opgave at få de gode vaner til at forplante sig til underleverandørerne og fremhæver netop Danidas OPP-program som afgørende for, at det kan lade sig gøre. MULIGHED FOR ØKONOMISK HJÆLP Det, der er så godt ved programmet er, at vi handler på helt almindelige vilkår, men at vi har mulighed for at hjælpe underleverandørerne økonomisk til at skabe bedre vilkår for deres medarbejdere. Det er faktisk meget praktisk orienteret. Flere amerikanske firmaer stiller krav om, at underleverandørerne skal leve op til meget strenge krav, fordi de er skræmte af, hvad der skete med Nike og Levi s for år tilbage, da det kom frem at deres leverandører ikke overholdt miljøkrav. Men firmaerne vil ikke betale for, at der skabes bedre vilkår, og så bliver det vanskeligt for de mindre leverandører. Det dilemma har RICE nu via OPP-programmet mulighed for at afhjælpe. artiklen fortsættes næste side OPP-PROGRAMMET OG GLOBAL COMPACT OPP-programmet henvender sig til virksomheder, der ønsker at gennemføre sociale og miljømæssige indsatser i forbindelse med deres kommercielle aktiviteter i udviklingslande. Eksempler på indsatser er styrkelse af arbejdstagerforhold, håndtering af børnearbejde, hiv/aids forebyggelse, indførelse af etiske retningslinier/code of conducts og anti-korruptionsindsatser. Håndværksrådet assisterer danske SMV er med projektudvikling under OPP-programmet. Programmet bygger på FN s Global Compact principper, som er 10 universelle principper for etisk virksomhedsadfærd inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Global Compact fungerer ligeledes som en frivillig ordning, hvor virksomheder kan blive medlem og hermed vise deres støtte til principperne. SA 8000 SA8000 er en standard om social ansvarlighed. Virksomheder, som er SA 8000 certificerede, kan dokumentere, at de lever op til en række krav om basale menneskerettigheder, som eksempelvis organisationsret samt rimelig arbejdstid og løn. En SA8000-certificeret virksomhed kan dokumentere, at både egne og underleverandørers medarbejdere har ordentlige vilkår. SA 8000 er opbygget efter de samme styringsprincipper som ISO 9001 og ISO 14001.
GODE VANER SKAL.. FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Samtidig er RICE med i et projekt iværksat af The Copenhagen Centre og Håndværksrådet, hvor de sammen med en gruppe andre virksomheder, der har underleverandører i Indien, skal søge at koble CSR med forretningsudvikling på en ny måde. Her gælder det ikke længere kontrol via certificeringsordninger, men hjælp til at de indiske underleverandører kan skabe bedre vilkår for deres medarbejdere og dermed øget produktivitet og bedre resultater. CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY Corporate Social Responsibility eller social ansvarlighed drejer sig om, at virksomheder integrerer social og miljømæssig omtanke i deres foretagender og derigennem tager et medansvar for udviklingen i samfundet. CSR drejer sig om virksomhedens engagement i at bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling gennem arbejdet med medarbejdere, deres familier, lokalsamfundet og samfundet generelt for i det store hele at forbedre livskvaliteten. Det handler især om måden, hvorpå virksomheder driver deres forretning, hvordan dette påvirker omverdenen - og hvordan virksomheder påvirkes af omverdenen. 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel www.danlon.dk Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis e-mail support. 9500 virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på www.danlon.dk. Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig. www.danlon.dk
TRE FORSLAG TIL FORBEDRET GENERATIONSSKIFTE God iværksætterpolitik er også at styrke mulighederne for at overtage og videredrive sunde virksomheder, siger Håndværksrådets formand Poul Ulsøe og Dansk Landbrugs præsident Peter Gæmelke Der er for mange virksomhedslukninger i Danmark. Store værdier går tabt, fordi virksomheder, der med fordel kunne drives videre, må lukke. I stedet startes nye og ofte mindre levedygtige virksomheder op. For at afhjælpe det problem har Dansk Landbrug og Håndværksrådet sammen udarbejdet 3 forslag, der skal styrke generationsskifte af virksomheder: 1) LÅN TIL SALGSMODNING Det skal for det første være muligt at belåne en del af sin skattebegunstigede opsparing med henblik på at salgsmodne egen virksomhed, inden man overdrager den og går på pension. Når man belåner egen pensionsopsparing, går man glip af afkastet af det belånte, men betaler ingen rente. Herved opnår man et lån til en favorabel rente, som mange erhvervsdrivende ikke vil kunne opnå. Selvom Danmarks selvstændige gennemsnitligt hører til blandt de ældste i Europa, er der flere købere end sælgere til eksisterende virksomheder. Du må desværre undvære togkaffen og det tørre rundstykke Og det vurderes, at mange virksomhedsejere ikke er klædt godt nok på til at overdrage virksomheden og derfor driver virksomheden for længe og mod lukning - i stedet for i tide at salgsmodne og overdrage/sælge den. 2) BEDRE OPHØRSPENSION For det andet skal grænsen for, hvor meget der kan indsættes på en ophørspension hæves fra de nuværende 2,3 mio. kr. - evt. ved at den selvstændiges ægtefælle kan placere et tilsvarende beløb på en skattebegunstiget pensionsopsparing. 3) LEMPELIGERE FAMILIEOVERDRAGELSE Endelig skal værdiansættelsen af anlægsaktiver og goodwill reduceres, når der beregnes gave- og arveafgifter. En sådan ordning findes i flere lande og indebærer at virksomheden belastes mindre ved en overdragelse inden for familien. I Håndværksrådet ser vi ofte, at virksomhedsejerne først påbegynder processen at salgsmodne virksomheden, når de har en aftager. Og det kan vise sig at være for sent. Derfor er det vigtigt at oplyse selvstændige erhvervsdrivende om de mulige kanaler, hvor de kan finde købere - og om muligt udbygge disse. Her findes bl.a. virksomhedsbørsen Matchonline.dk, der skaber kontakt mellem købere og sælgere af små og mellemstore virksomheder. De 3 forslag er blevet forelagt for regeringens Globaliseringsråd af Dansk Landbrugs præsident Peter Gæmelke og Håndværksrådet formand Poul Ulsøe. Det fælles budskab var, at god iværksætterpolitik også er at styrke mulighederne for at overtage og videredrive sunde virksomheder, Der startes mellem 16.000 og 18.000 reelle nye virksomheder op årligt og lukkes et lidt større antal. Der findes ikke nye tal for antal overdragelser. Vækstfonden vurderer, at 43.000 virksomheder bliver overdraget i perioden 2002 til 2007. Lej en Ford Fiesta mødebil 450 kr. for én dag inkl. 200 km. Plus 1,75 kr. pr. ekstra km.
FLERTAL FOR LEMPELSE AF REVISIONSPLIGTEN Omkring 75.000 små selskaber ventes - allerede for dette regnskabsår - at få mulighed for at fravælge revisionspligten af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen Der er tale om et vigtigt gennembrud, for efter mange og lange forhandlinger ser det nu ud til, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har flertal for et forslag til lempelse af revisionspligten. SMV-BESPARELSE PÅ 320 MIO. KR Ministeren er blevet enig med Dansk Folkeparti om en model, der fritager alle små selskaber med en årlig omsætning på ca. 3 mio. kr. for påtegningen. Det giver ca. 75.000 små selskaber mulighed for at fravælge revisionspligten, og den lovpligtige besparelse for virksomhederne bliver omkring 600 mio. kr. Det ventes dog, at en del virksomheder vil fortsætte med at have påtegning eller købe en billigere påtegning, og i betænkningen skønnes den reelle besparelse skønnes derfor at være 320 mio. kr. GRÆNSEN KAN SENERE HÆVES Vi er godt tilfredse med, at der nu er indgået en aftale. Vi kunne godt have ønsket os, at grænsen blev sat højere end de 3 mio. kr., men det afgørende er, at vi nu får nogle danske erfaringer på området. Går det som i andre lande, vil det ikke give store problemer, og der kan derfor blive grundlag for at hæve grænsen for, hvem der skal købe påtegningen på et senere tidspunkt, siger cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, Det er kun i Danmark, Sverige og på Malta, at små selskaber ikke er fritaget fra revisionspligt. Loven ventes at træde i kraft 1. april, og får dermed virkning for dette regnskabsår. Varelotteriet, det mest gevinstsikre spil Gør drøm til virkelighed! Varelotteriet er et af Danmarks ældste lotterier. Faktisk har vi eksisteret siden 1887, og i de første ca. 100 år var gevinsterne varer. I dag hedder vi stadig Varelotteriet, men i dag udbetales de mange gevinster i gode danske kontanter. Den tid, hvor gevinsten blev udbetalt i købmandsvarer, er for længst forbi. Varelotteriet blev stiftet i 1887 af 75 Håndværker- Borger- og Industriforeninger. Før dette tidspunkt, havde de enkelte foreninger afholdt lokale lotterier, men man bestemte sig i 1887 for at skabe et landsdækkende lotteri. Formålet var og er stadig at skaffe midler til lærlingeuddannelserne inden for håndværket samt til sociale, humanitære institutioner og organisationer samt at skaffe midler til lokale legater til lærlinge eller tekniske skoler. Håndværker- Borger- og Industriforeningerne fungerer stadigvæk den dag i dag som ambassadører for Varelotteriet og det humanitære arbejde. 6 gode grunde til at spille med i Varelotteriet: - 6 ud af 10 spillere vinder i hver serie - Præmiepulje på mere end 27 mio. kroner hvert halve år - Sidegevinster til nummeret før og efter det udtrukne nummer - Endetalsgevinster - 124.992 gevinster i kontanter - Største gevinst 2 mio. kroner Der udtrækkes gevinster hver måned og prisen for at være med i et halvt år, er kr. 220. Find din nærmeste forhandler på www.varelotteriet.dk Har du råd til at lade være? Varelotteriet - Rosbæksvej 5 2100 København Ø - Tlf. 39 29 60 88 Fax 39 27 23 11 - www.varelotteriet.dk
13 BUD PÅ EN SMV-VENLIG INDKØBSPOLITIK Kommunernes indkøb bør understøtte målene for erhvervspolitikken: At fremme iværksætteri, styrke kreativitet og innovation og samtidig sørge for høj konkurrence på markedet Små og mellemstore virksomheder vil naturligvis gerne levere til det offentlige, der årligt køber ind for 150 mia. kr. Men de nye større kommuner kan betyde, at udbudene samles i større klumper, og at SMV erne derfor ikke kan byde på opgaverne. Håndværksrådets undersøgelse sidste år viste, at 80 % af de kommunaltekniske chefer forventer, at udbudenes størrelse vokser. Det bliver derfor alt andet lige sværere for mindre og nystartede virksomheder at komme på banen. Det er utrolig vigtigt, at offentlige indkøbere erkender, at deres indkøbs- og udbudspolitik også er udtryk for erhvervspolitik. Når målet for dansk erhvervspolitik er at fremme iværksætteri, styrke kreativitet og innovation og samtidig have høj konkurrence på markedet, er det nødvendigt at indrette kommunernes indkøb, så de bedst muligt understøtter disse mål, der kun kan nås, hvis der bevidst satses på SMV er, siger adm. direktør i Håndværksrådet, Lars Jørgen Nielsen. Men det er ikke let at finde ud af, hvad man som offentlig indkøber kan og ikke kan - reglerne er komplicerede. Håndværksrådet har derfor udarbejdet 13 anbefalinger med respekt for reglerne. 1. LAV RETNINGSLINIER FOR UDBUD OG INDKØB Kommunen bør udarbejde et sæt retningslinier for, hvordan den tilrettelægger sine udbud, så de mindre virksomheder og dermed også iværksættere sikres mulighed for at deltage. 2. ÅBENHED OM KOMMUNALE UDBUD/INDKØB Kommunen bør oprette en særlig hjemmeside til at meddele, hvilke udbudsprocedurer der er indledt eller nært forestående. På denne måde kan SMV erne let og hurtigt holde sig informeret, om der er områder, hvor de kan deltage i konkurrencen om kommunens indkøb. 3. UDSEND RETNINGSLINIER OM FX FORMKRAV TIL POTENTIELLE TILBUDSGIVERE Mange SMV er har brug for information om fx formkrav og andre vigtige detaljer, der ikke fremgår af selve udbudsmaterialet. Kommunen kan derfor med fordel for både sig selv og tilbudsgiverne udarbejde retningslinier til, hvordan tilbud skal udformes, hvis de skal opfylde kommunens ønsker. 4. STIL IKKE UNØDIGT STORE UDBUDSKRAV Udbudskravene skal være så enkle som muligt. Og der skal ikke stilles unødige krav til leverandørerne blot for at være på den sikre side. 5. RAMMEKONTRAKTER BØR VÆRE KORTERE- VARENDE Kortere kontraktperioder betyder hyppigere udbud, og dermed øges SMV ernes muligheder for at byde og komme i betragtning. 6. BRUG KUN EU-UDBUD, NÅR LOVGIVNINGEN KRÆVER DET EU s meget detaljerede udbudsregler er en barriere for mange små og mellemstore virksomheder. Anvendes EU-udbud på opgaver, hvor det ikke er påkrævet, udelukker man derfor på forhånd en række SMV er. 7. RESERVÉR DELE AF KONTRAKTEN TIL INDKØB, DER UNDERSTØTTER ERHVERVSPOLITIKKEN Ifølge EU s udbudsregler kan kommunerne fuldt lovligt vælge at holde dele af deres kontrakter uden for udbud. Disse opgaver kan kommunerne tildele/udbyde til mindre eller nystartede virksomheder i tråd med ønskerne i erhvervspolitikken. På den måde kan kommunens indkøbspolitik blive aktiv erhvervspolitik. 8. OPDEL UDBUD I FLERE DELE Hvor det er muligt, bør kommunens udbud opdeles i mindre dele. Det er administrativt lettest med ét samlet udbud. Men man kan bruge ens udformede udbud til en række enkeltopgaver. Det indebærer andre fordele - især at mindre, men effektive virksomheder kan overleve, og at der sikres et konkurrencepræget, innovativt virksomhedsmiljø både lokalt og regionalt. 9. TILRETTELÆG UDBUD SÅ TILBUDS- KONSORTIER KAN BYDE Er det umuligt at opdele et udbud, bør det tilrettelægges, så små og mellemstore virksomheder i fællesskab kan byde på opgaven. 10. STOL PÅ EGNE INDKØBERE - BEGRÆNS BRUGEN AF CENTRALE INDKØBSORGANER Kommunen bør kun anvende egne udbud. Kun i de tilfælde, hvor det uomtvisteligt kan ventes at give så gode resultater indkøbsmæssigt, at det ville være uforsvarligt ikke at gøre det bruges centrale indkøbsorganer i stedet for 11. SÆT FOKUS PÅ BRUGEN AF UNDER- LEVERANDØRER VED STORE UDBUD Kommunens udbydere bør benytte deres ret til at anmode tilbudsgivere om at meddele, om de vil anvende underentreprise - og i givet fald i hvilket omfang. Anvendelse af partnering på bygge- og anlægsområdet også være en måde, hvorpå mindre virksomheder kan få en mere fremtrædende rolle i kommunale udbud. 12. GENNEMTÆNK DE MULIGHEDER, DER LIGGER I DIGITALE LØSNINGER Mulighederne i elektroniske udbudsprocedurer skal vurderes. Herunder om de gavnlige, administrative følger opvejer eventuelle negative. Ikke mindst fordi en del - særligt små - virksomheder ikke anvender eller er rutinerede i at anvende elektroniske procedurer. 13. RETVISENDE PRISER NÅR KOMMUNEN KONKURRERER MED PRIVATE LEVERANDØRER Kommunen bør sikre, at dens beregninger af egne omkostninger, er realistiske og medtager alle omkostninger, der både direkte og indirekte er forbundet med at løse en given opgave.
BORNHOLM TOP TRENDY UDBUDSPOLITIK! På Bornholm har man allerede implementeret nogle af de vigtigste punkter i Håndværksådets 13-punkts program for mere SMv-venlige kommunale indkøb af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Et af de områder, vi har taget fat på, er fritagelse for garantistillelse i byggesager under 500.000 kr., siger borgmester Bjarne Kristiansen Håndværksrådet har netop udsendt 13 punkter som en slags vejledning til bedre udbudspolitik for kommunerne. De skal sikre, at der i de nye storkommuner også bliver plads til de små håndværksvirksomheder, når det gælder de kommunale udbud. Men på Bornholm har man allerede implementeret nogle af de vigtigste punkter. Det er sket i samråd mellem regionsborgmesteren og det lokale erhvervsliv. Vi har talt med regionsborgmester Bjarne Kristiansen og formand for Håndværker- og Industriforeningen i Rønne, Erik B. Jensen. FRITAGELSE FOR GARANTISTILLELSE Borgmester Bjarne Kristiansen fortæller om garantistillelse som en af de centrale barrierer i kommunens udbudspolitik, han tidligt blev gjort opmærksom på af det lokale erhvervsliv. Et af de områder, vi har taget fat på er fritagelse for garantistillelse i byggesager under 500.000 kr. Det er et punkt, jeg blev præsenteret for på vores dialogmøde, hvor jeg mødtes med dele af det bornholmske erhvervsliv, for at drøfte, hvordan vi kan afskaffe de værste barrierer. Erik B. Jensen uddyber: Forslaget blev i første omgang stillet i Rønne HIF, og kom også op på Danske Malermestres generalforsamling, og blev så derefter præsenteret for den nye regionsborgmester som ét af de første punkter, han skulle tage stilling til. Og de er enige om, at der ikke er tvivl om den gavnlige effekt hos erhvervslivet: Det har fået en fantastisk modtagelse. Generelt har netop garantistillelse været problematisk, fordi en lille virksomhed med en masse entrepriser i gang ikke altid selv har råd til at stille garantien. Så må man låne, og det koster altså. Derfor er vi meget glade for, at vi har fået indført denne nye regel som én af de første kommuner. Og den er allerede implementeret i både udbuds- og licitationsmateriale - selvfølgelig med den nødvendige passus med mindre andet gør sig gældende for at sikre sig mod ubehagelige overraskelser! Men hvorfor har man netop på Bornholm været så hurtige til at indføre den slags regler? Jamen vi er blevet skubbet lidt af vores aktive, lokale erhvervsliv. Det er klart, at når det er noget de påpeger, og vi overhovedet ikke kan se nogen grund til opretholde reglen, så er det da bare om at få lettet vejen for de lokale SMV er fortsætter borgmesteren og understreger, at det stadig er vigtigt at forankre opgaverne i det lokale erhvervsliv for at sikre den regionale erhvervsudvikling: Vi vil ikke være en ø på støtten, men en ø i udvikling, og derfor skal vi selvfølgelig tilgodese vores lokale erhvervsliv. FLERE FAGENTREPRISER Et andet tiltag for at sikre SMV erne adgang til opgaverne i fremtidens store kommuner er, at udbud sker i fagentrepriser i stedet for i hovedentrepriser. På den måde kan flere af de små komme til at byde på opgaverne. Til gengæld skal erhvervslivet altså også gøre en aktiv indsats selv, og det er ikke altid tilfældet, fortæller Erik B. Jensen: Jeg talte med en autoforhandler, der var irriteret over, at kommunen brugte en anden type biler, og så spurgte jeg ham, om han havde afleveret et tilbud til indkøbschefen, hvortil han svarede næ, kan man det? Og det er for passivt! De tider er forbi, hvor man kunne sidde og vente på, at ordrerne strømmede ind - og når der nu er blevet let adgang til kommunen, så er det bare med at henvende sig. STRATEGIEN KLAR I DET NYE VÆKSTFORUM Et andet, meget vigtigt instrument i udviklingen af erhvervslivet er det lokale vækstforum, og det er både borgmesteren og HIF-formanden helt enige om: Det midlertidige vækstforum på Bornholm er kommet rigtig godt i gang. Vi har lagt hele strategien for det fremtidige arbejde, og der er virkelig en positiv og optimistisk tone. Vi skal ikke beskæftige os med, hvor besværligt det er at være udkantsområde, men se på, hvordan vi kommer videre. Det er et forum, hvor man tør udfordre hinanden, og det har vist sig rigtigt, at vi har hentet 4 mennesker udenøs for at få lidt friske input. Og så er der faktisk ikke så meget at brokke sig over mere. Det vil ikke vare længe, før vi også her mærker flaskehalsproblemerne, men vores store udfordring er, at vi skal lære at fortælle de positive historier. Vi har fx lige fået en virksomhed til øen - Notox, der i løbet af det sidste år er vokset til 80 ansatte. Den slags kan mærkes i et lille samfund, og det er der al mulig grund til at glæde sig over. Så der er gode takter i erhvervslivet - også helt herude! Nu, hvor der er blevet let adgang til kommunen, er det bare med at henvende sig, siger Erik B. Jensen, formand for Håndværker- og Industriforeningen i Rønne
Folkeskolelovens formålsparagraf skal ændres Dansk (særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigt fag i den nye børnehaveklasse, og der afsættes flere timer i 1.-3. klasse Skolerne skal have pligt til at evaluere elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klare normer og regler for god opførsel og elevernes fremmøde Kommunalbestyrelsen skal have et klart defineret ansvar for, at alle unge starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen Forberedelse af unge med svage forudsætninger eller med ringe motivation til at starte en erhvervsuddannelse skal fremmes gennem trainee-forløb eller praktiske adgangsveje Det skal være muligt for praktisk orienterede unge at indgå i et mesterlæreforløb Erhvervsskolerne skal fastholdes på et ansvar for at nedbringe frafaldet og for et væsentligt bidrag til, at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse Kontaktlærerfunktionen skal udbygges i form af særlige mentorordninger for at nedbringe frafaldet i grundforløbet Vejledningen af de unge skal blive markant bedre Arbejdsgiverne skal skabe praktikpladserne Frafaldet skal reduceres ved at knytte tættere bånd mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de arbejdsgivere, der udbyder praktikpladser Regeringen vil tage initiativ til en aftale mellem de offentlige arbejdsgivere, der sikrer, at den offentlige sektor løfter sin andel af det samlede ansvar for flere praktikpladser Et stigende antal elever bør gennemføre hele eller dele af deres praktikuddannelse i udlandet Det skal være muligt individuelt at tilvælge højere niveauer i enkelte fag De forskellige trin i en erhvervsuddannelse skal være sikret en profil med jobmuligheder og klare muligheder for fortsat uddannelse frem til erhvervsuddannelsens højeste niveau De dygtigste unge skal have reel mulighed for at opnå et højere kompetenceniveau end i dag Indholdet i grundforløbet skal ændres for at opnå en højere grad af faglig undervisning og et tidligt møde med faget Internationaliseringen af erhvervsuddannelserne skal øges Erhvervsuddannelsernes styringsinstrumenter skal anvendes offensivt, så der hurtigt etableres nye erhvervsuddannelser på relevante områder Ungdomsuddannelserne skal påtage sig et ansvar for, at de unge får tilstrækkelige faglige forudsætninger, motivation og vejledning Erhvervsuddannelserne skal være en vej til videre uddannelse I samarbejde med private virksomheder skal udvalgte universiteter etablere særlige, erhvervsorienterede eliteforløb for mindre grupper af særligt kvalificerede studerende De unges interesse for en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed skal styrkes Frafaldet på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser skal ned Det årlige antal nyuddannede IT-kandidater skal øges betydeligt Der skal etableres nye professionsbacheloruddannelser inden for natur, teknik og sundhed Der skal etableres obligatorisk virksomhedspraktik på alle korte videregående uddannelser Der etableres en ny udlandsstipendieordning for at give mange flere danske unge økonomisk mulighed for at tage en hel uddannelse på udenlandske universiteter Halvdelen af forskningsmidlerne skal i konkurrence Hvert fjerde år skal der foretages en bred kortlægning af teknologiske tendenser og de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber, og som dansk forskning har kapacitet til at løse For at undgå at den strategiske forskning overtager finansieringen af erhvervslivets forskning og dermed fortrænger private forskningsaktiviteter, skal fremtidige udbud af strategisk forskning i højere grad indeholde krav om privat medfinansiering Der skal etableres et kvalitetsbarometer for dansk forskning Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d er skal fordobles Antallet af forskeruddannede skal fordobles Antallet af højtuddannede inden for områder, som er relevante for erhvervslivet, skal øges Universiteterne skal i udviklingskontakterne opstille mål for udbud af korte forskningsbaserede og brugerfinansierede efteruddannelseskurser, som er målrettet arbejdsmarkedets behov Universiteterne skal opstille mål for patenter, licenser og nye virksomheder Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriteres til de miljøer, der har kompetencen til at opnå de bedste resultater 150%- fradragsordningen nedlægges Små og mellemstore virksomheder skal have rabat, første gang de køber viden og teknologisk bistand Små og mellemstore virksomheders bidrag til forskningsprojekter, som samfinansieres med en offentlig forskningsinstitution, skal dobles op GTS-midlerne skal fordeles i åben konkurrence Rådet for Teknologi og Innovation skal kunne medfinansiere internationale programmer og projekter, der kan fremme innovationen i danske virksomheder Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling af nye efteruddannelsestilbud i iværksætteri Regeringen vil arbejde for, at det private engagement i Selvstændighedsfonden styrkes markant Alle elever i erhvervsuddannelserne skal tilbydes valgfag i entrepreneurship og iværksætteri Alle studerende på videregående uddannelser skal kunne tage kurser i entrepreneurship og iværksætteri Der skal etableres en årlig iværksættersommerskole for unge iværksættertalenter Der skal gennem udbud etableres et elitekursus i iværksætteri efter amerikansk forbillede Regeringen vil i samarbejde med kommuner og de regionale vækstfora etablere regionale iværksætterhuse, hvor statslige og kommunale tilbud til vækstiværksættere lokaliseres i samme hus Iværksættere, der registrerer en ny virksomhed, skal automatisk have information om offentlige tilbud rettet mod iværksættere Vækstiværksættere skal kunne få et nedslag i skatten på 100.000 kr. årligt i de første 3 år, hvor den pågældende virksomhed har en positiv skattepligtig indkomst Tildeling af aktier i et selskabs første 3 år skal fremover ske uden skattemæssige konsekvenser på tildelingstidspunktet Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansiering af ideudvikling, test af marked samt sparring fra erfarne erhvervsfolk Vækstfonden skal i samarbejde med jysk-fynske venturefonde skabe en ny iværksætterfond Den nuværende forsøgsordning med kom-i-gang-lån skal udbredes til flere dele af landet Når en iværksætter opretter et selskab, skal personen kunne nøjes med at registrere sig ét sted Alle nye virksomheder skal have tilbudt en digital startpakke Der skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentlige services, der bruges af flest mindre virksomheder Alle virksomheder skal fremover have én skattekonto til al skatte- og afgiftsafregning Konkursboer skal behandles hurtigere Lovgivningen på konkurrenceområdet skal styrkes, så mulighederne for bl.a. at opklare kartelsager forbedres Civile konkurrencesager fra hele landet skal fremover behandles ved Sø- og Handelsretten Konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald skal øges Liberaliseringen af postmarkedet skal fortsætte Kommunerne og regionerne skal have pligt til med passende mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd For at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på kommunale, regionale og statslige indkøb, skal der stilles krav om åben annoncering af indkøb og kontrakter, der indgås med private leverandører Det skal sikres, at afregningsprisen til private leverandører på bl.a. ældreområdet afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere ydelsen, så konkurrencevilkårene er fair Reglerne for kommuner og regioners adgang til at agere på markedet strammes og præciseres Intensiveret markedsføring af Danmark som investeringsland Klar arbejdsdeling for investeringsfremme Etableringsinkubatorer på danske repræsentationer i udlandet Udvidelse af GoGlobal-samarbejdet til fremstød i nye vækstlande Der udarbejdes en strategi for en offensiv handelspolitik Der iværksættes en samlet branding af Danmark i udlandet Der skal indføres en green card -ordning, så udlændinge kan få opholdstilladelse her i landet i en periode med henblik på at søge arbejde Der skal etableres en fast-track godkendelse af opholds- og arbejdstilladelser for udlændinge, der har indgået en jobaftale her i landet De eksisterende working holidays-aftaler med andre lande skal søges udvidet ved at give opholds- eller arbejdstilladelse i 1-3 år efter working holiday perioden Der igangsættes projekter om brugerdreven innovation i mindre virksomheder De kommende højskoler for videregående uddannelser og erhvervsakademier skal forpligtes til et styrket samspil med erhvervslivet om innovation Med det formål at styrke IKT-anvendelsen i danske virksomheder udbydes etableringen af et innovationscenter for e-handel Der etableres en internetbaseret infrastruktur, der skal gøre det muligt for virksomhederne på en simpel, billig, fleksibel og sikker måde at afsende forretningsmeddelelser - fx e-faktura - via nettet Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt Der skal i 2006 udarbejdes en samlet strategi for digitaliseringen, herunder en oversigt over, hvilke områder og services, der digitaliseres, hvornår Regeringens mål er gradvist sænke skatten på arbejdsindkomst
HVAD LAVEDE DE I GLOBALISERINGSRÅDET? Gennem et lille års tid har Håndværksrådets formand Poul Ulsøe haft fast arbejde på Havreholm Slot i Nordsjælland. Det er nemlig her, regeringens Globaliseringsråd har mødtes. En gang om måneden har en række centrale ministre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen sammen med formændene fra de store erhvervsorganisationer, toppen af dansk fagbevægelse, udvalgte virksomhedsrepræsentanter og en kreds af personer fra uddannelsesog forskningsverdenen været samlet i et døgn for at diskutere, hvordan vi ruster det danske samfund til at imødegå globaliseringens udfordringer. Formålet med møderne har været at rådgive regeringen om udformningen af en vision og strategi for at udvikle Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Det er derfor ikke så mærkeligt, at lysene på Havreholm har været tændt til langt ud på de små timer. Hvis visionen skal lykkes, skal der ske en bred oprustning af det danske samfund. Det betyder, at alle centrale dele af det danske velfærdssamfund har været til debat - se på forrige side et udvalg af overskrifter på forslag, som regeringen har prøvet af på Globaliseringsrådets medlemmer.
VI SKAL VÆRE KLOGERE PÅ ALLE NIVEAUER Hvis vi ikke kan konkurrere på prisen i Danmark, må vi lave det, andre ikke kan finde ud af, siger Søren Skræddergaard, medlem af det midlertidige - og nu permanente - Region Midtjyllands Vækstforum af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen Der var et forslag om, at vi skulle igangsætte en masse undersøgelser, der skulle påvise stærke og svage sider i vor region, men der satte erhvervsfolkene hælen i og fik vedtaget, at man i stedet skulle gennemgå de utallige undersøgelser, der allerede er udarbejdet og så bruge dem som afsæt. De er så blevet sammenskrevet til værket VÆKSTREGION MIDTJYL- LAND, og vi har dermed fået et arbejdsgrundlag, der tydeligt viser, hvad vi eventuelt kan satse på i første omgang. Hvad skal der så satses på? Det ene er, at vi skal sikre yderområderne vækst og fremgang. Der skal satses på uddannelsespladser og videreuddannelse. Endvidere har vi sat fokus på to vækstområder, som går godt i spænd med at øge antallet af arbejdspladser - også til folk uden en høj uddannelse - nemlig fødevareindustrien og turismen. Vi har også taget nogle af ideerne fra Globaliseringsrådet med allerede inden det blev færdigt - fx efteruddannelse inden for alle erhverv. Vi skal simpelthen have gang i videreuddannelsen af folk uanset hvilket niveau, de i dag befinder sig på. Vi skal være klogere på alle niveauer. Hvis vi ikke kan konkurrere på prisen i Danmark, må vi jo lave det andre ikke kan finde ud af. Næstformand for Herning/Ikast Håndværk- og Industriforening, Søren Skræddergaard er udpeget til at være medlem af det Permanente Vækstforum for Region Midtjylland, som begyndte sit virke den 1. april. Hvorfor sagde du ja til opgaven? Det er vigtigt, at man bruger de nye vækstfora til at gøre en overordnet indsats for skabe vækst i erhvervslivet. Jeg har hele tiden været tilhænger af kommunalreformen, der resulterede i de større kommuner, et farvel til amterne og et goddag til de fem regioner. Jeg har været formand for DA i Ringkøbing amt og medlem af Erhvervsrådet og jeg mener, at de nye regioner og især de nye vækstfora er en god og oplagt mulighed for at kunne fastholde og øge væksten også i yderområderne. Hvordan har det været at arbejde i det midlertidige vækstforum? Vi har kun afholdt tre møder, men jeg syntes, det har været spændende at være med til at forberede arbejdet i det, der nu skal være det Permanente Vækstforum. Det har været en spændende proces at komme igennem, og jeg syntes, at vi, der kommer fra erhvervslivet, har været meget synlige i arbejdet i vækstforummet. I Region Midtjylland har vi jo også haft en erhvervsmand, Hotelejer Niels Nygaard fra Skive, som formand. Er vækstforummets økonomi fastlagt? Nej. Der har været nævnt forskellige beløb, men økonomien er ikke fastlagt endnu. Men det bliver spændende at komme i gang, og under alle omstændigheder vurderer jeg, at der bliver tale om ganske store beløb, som kan anvendes til erhvervsudvikling. Det er en helt ny mulighed for erhvervslivet til at få direkte indflydelse på erhvervsudviklingen. Vi har jo ikke haft nogen penge at arbejde med i det midlertidige vækstforum. Det var jo kun det nordjyske, der fik en pose penge i forbindelse med sidste folketingsvalgkamp. Måske har det været en fordel for os andre.. Vi har kunnet lade visionerne få frit løb og sætte nogle konkrete mål. Uden at skele til økonomien. Du siger, det er vigtigt, at arbejdet i Vækstforummet er synligt? Ja, naturligvis er det det. Jeg er indstillet til dette vækstforum af Tekniq, Håndværksrådet og Dansk Byggeri samt arkitekter og ingeniører. Det er ikke kun for min egen skyld, jeg er medlem - det er for at hjælpe med at bringe de ideer frem, som gavner erhvervslivet og sikrer fortsat fremgang og vækst i Region Midtjylland.
SIDSTE NYT OM SELVSTÆNDIGES DÆKNING VED BARSEL Håndværksrådet mener, at dagpengereglerne bør lempes, og at det også bør være muligt for selvstændige frivilligt at sikre sig i barselsfondene. Det første vil familie- og forbrugerminister Lars Barfoed gerne se på, det sidste har han desværre afvist af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen I mange tilfælde går selvstændige kvinder - som de eneste på arbejdmarkedet - på barsel uden ret til en krone. I nyere virksomheder under opbygning lever hun af en opsparing eller ægtefællens indkomst. Undlader hun at gøre dette, eller kan hun ikke trække indkomst ud, har hun heller ikke ret til dagpenge ved sygdom og barsel. Hun kan forsikre sig til 2/3 dagpengesats, men det er mange nystartede erhvervsdrivende ikke opmærksomme på. FULDE DAGPENGE Kan den gravide sandsynliggøre, at hun har arbejdet mindst 30 timer ugentligt i sin virksomhed i snit året inden, bør en tro og love-erklæring suppleret med relevante oplysninger om virksomhedens omsætning og fx åbningstider være nok til at udløse fulde dagpenge. Ministeren har lovet Håndværksrådet at overveje dette i løbet af året. Så langt så godt. Men ministeren vil ikke være med til, at selvstændige får ret til udbetalinger fra de nye barselsfonde - altså dækning, der går ud over dagpengene. Selvstændiges barselsorlov udgør ellers kun ca. 2 % af lønmodtagernes 50.000 årlige barsler målt i mandeår. Derfor ville en mulighed for, at selvstændige frivilligt kunne tilmelde sig de lovpligtige ordninger ikke betyde meget for betalingen til fondene. En årlig betaling på 700 kr. pr. ansat ville højst stige til 714 kr. Og så er det værd at bemærke, at det er virksomheder og ikke lønmodtagere, der betaler den merpris. Ministeren har nu desværre afvist denne løsning. Vi sætter nu lid til, at han får sikret selvstændige, der arbejder fuld tid, ret til fuld dagpengesats, når de skal på barsel. Statistikkerne siger, at der er meget få kvinder, der starter egen virksomhed, før de har fået deres børn. Så det vil også være god iværksætterpolitik. PÅ VIETNAMESISK VISIT Peter Madsen fra AM system deltog i begyndelsen af året på Håndværksrådets delegationsrejse til Vietnam. Her afsøgte virksomheden, der fremstiller komponenter til butiksindretning, det vietnamesiske marked for mulige samarbejdspartnere. Det var en positiv oplevelse, der åbnede muligheder for virksomhedens ekspansion. Vi forsøger at finde en partner, der kan producere noget af det, vi har behov for til lavere omkostninger end herhjemme. Vi kan afsætte nogle af vores produkter i Asien, og derfor er Vietnam selvfølgelig meget interessant. Vi besøgte 10 virksomheder, og der var helt klart nogle interessante imellem. Peter Madsen, der fulgtes med firmaets salgsdirektør Peter Korning, var meget tilfreds med arrangementet og understreger, at der ikke ligefrem var tale om ferie: Det er klart, at vi tager af sted med et klart forretningsmæssigt mål om at finde de rette samarbejdspartnere, og så er det en fornøjelse, at programmet er så veltilrettelagt. Der var mange virksomhedsbesøg, og vi følte på intet tidspunkt, at vi spildte tiden. Det vides endnu ikke, om der kommer et konkret samarbejde ud af anstrengelserne, men Peter Madsen har besluttet sig for at gå videre med to af de virksomheder, han besøgte.
OM ADVARSLER OG OPSIGELSVARSLER Et opsigelsesvarsel skal altid kunne nå at udløbe, inden nye periode med længere opsigelsesvasel træder i kraft. Fx skal et opsigelsesvarsel på 3 måneder nå at kunne udløbe, inden medarbejderen har været ansat 2 år og 9 måneder af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer En stor del af spørgsmålene om ansættelsesret, som Håndværksrådets jurister får stillet, handler om opsigelse. Hvordan skal man forholde sig og hvor langt opsigelsesvarsel er der. Her gennemgås reglerne om advarsler og hvad de skal bruges til samt opsigelsesvarslerne i funktionærforhold ADVARSLER Hvis man som arbejdsgiver ønsker at afskedige en medarbejder på grund af medarbejderens forhold - det være sig utilstrækkelige kvalifikationer eller fx at medarbejderen ofte kommer for sent - har man brug for dokumentation for opsigelsens berettigelse. Til dette formål vil en forudgående advarsel ofte være det bedste middel. Men hvordan skal man give en advarsel, og hvilket indhold den skal have? Skal man give en advarsel skriftligt eller kan den også være mundtlig, og hvilken gyldighed har den i givet fald? En advarsel kan gives både skriftligt og mundtligt og har i princippet samme gyldighed. Årsagen til, at man ofte råder folk til at give skriftlige advarsler, er af bevismæssige årsager. Er en advarsel givet mundtligt, vil det efterfølgende være svært at bevise, at advarslen overhovedet er givet, hvis medarbejderen benægter at have fået en advarsel. Herudover er det svært at bevise, hvilket indhold advarslen havde osv. Der er derfor i princippet ikke noget problem i udelukkende at give en mundtlig af jurist advarsel, i Håndværksrådet hvis man efterfølgende Jeppe Rosenmejer er i stand til at bevise indholdet af advarslen. I den henseende tillægges andre medarbejdere, der har overhørt advarslen, imidlertid ikke ret stor bevismæssig værdi, idet de måske efterfølgende kan frygte for deres fremtidige ansættelse, hvis de udtaler sig til skade for arbejdsgiveren. Derfor er rådet altid at give advarslen skriftligt, hvis man ønsker at kunne tillægge den værdi i en efterfølgende afskedigelsessag. Det er herudover en god ide at få den ansatte til at kvittere for modtagelsen af advarslen, eventuelt i forbindelse med en advarselssamtale. Så er man på den helt sikre side. Selve indholdet af advarslen skal formuleres, så det klart fremstår for den ansatte, hvad det er, vedkommende konkret får advarslen for. Hvis der er flere ting man ønsker at give advarslen for, skal samtlige forhold nævnes i advarslen. Det er ikke tilstrækkeligt, at man giver vedkommende besked på at tage sig sammen. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart og konkret af en sådan udtalelse, hvad det er, arbejdsgiveren er utilfreds med. Advarslen skal desuden indeholde anvisninger til den ansatte om, hvad det er arbejdsgiveren ønsker, at vedkommende skal gøre bedre, og inden for hvilken frist dette ønskes. Hvis det er forhold som fx, at den ansatte skal møde til tiden, kan det selvfølgelig kræves, at ændringen sker straks. Men er det ændringer i den ansattes kvalifikationer, må der naturligvis indrømmes den ansatte en vis frist til at forsøge at gøre det bedre. Til sidst skal advarslen indeholde oplysning om konsekvensen af den manglende efterkommelse af kravene i advarslen - fx om der vil ske opsigelse eller bortvisning af medarbejderen, hvis forholdene ikke ændrer sig. Hvis man ønsker at effektuere advarslen, dvs. gøre brug af de skitserede konsekvenser i advarslen, kræver dette en hurtig reaktion. Man kan ikke give en advarsel, konstatere at den ikke bliver
efterkommet, og først efter en rum tid skride til opsigelse. I disse tilfælde har den ansatte haft en berettiget forventning om, at den påtalte opførsel blev tolereret på trods af advarslen. Har man givet en advarsel, der umiddelbart fører til den ønskede ændring af den ansattes adfærd, er spørgsmålet, hvor lang tid en advarsel holder, hvis de samme forhold som advarslen omhandlede, måtte gøre sig gældende på et senere tidspunkt. Ved mindre alvorlige forhold, som fx at den ansatte kommer for sent, har en forkert attitude m.v. har en advarsel en holdbarhed på ca. ½ år. Det vil sige, at bliver de påtalte forhold et problem inden for et ½ år efter advarslen blev givet, kan konsekvenserne i advarslen effektueres. Ved alvorlige forhold som fx tyveri, udeblivelse mv., har advarslen en holdbarhed på 1-2 år. Kun forhold nævnt i advarslen kan føre til de i advarslen nævnte konsekvenser. Gør den ansatte sig skyld i andre forhold, må dette påtales i en selvstændig advarsel. Det er i princippet uden betydning, at den ansatte har fået advarsler for andre forhold, når man skal bedømme om en opsigelse har været berettiget i henhold til en konkret advarsel. En anden sag er så, at advarslerne kan tillægges vægt i en eventuel sag om opsigelse pga. samarbejdsproblemer. Her kan det naturligvis have betydning, at den ansatte har fået et hav af advarsler for forskellige forhold inden for en kortere periode. OPSIGELSESFRISTER Hvis man ønsker at opsige en medarbejder, findes der ikke i Danmark en lovbestemt opsigelsesfrist for alle ansættelser. Funktionærloven gælder kun for funktionærer og dem, der i deres ansættelseskontrakter er ansatte på funktionærvilkår. For alle andre gælder det opsigelsesvarsel, der er aftalt i den enkelte ansættelseskontrakt eller i overenskomsten på området. Efter Funktionærloven kan man aftale prøvetid i højst 3 måneder. Har man gjort dette, har arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 14 dage, mens den ansatte kan sige op uden varsel. Opsigelsesvarslet er 1 måned for begge parter, hvis ansættelsesforholdet ikke har varet i mere end 6 måneder. Varer ansættelsesforholdet længere end 6 måneder er opsigelsesvarslet altid 1 måned for den ansatte. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel forlænges derimod i takt med den ansattes anciennitet således, at arbejdsgivers opsigelsesvarsel efter 6 måneders ansættelse stiger til 3 måneder. For hvert 3. år, ansættelsesforholdet varer, forlænges arbejdsgiverens opsigelsesvarsel med 1 måned. Dog kan opsigelsesvarslet ikke overstige 6 måneder. Når man skal beregne, hvor langt opsigelsesvarsel arbejdsgiveren har, gælder, at opsigelsesvarslet altid skal kunne nå at udløbe, inden den nye periode med længere opsigelsesvarsel træder i kraft. Fx skal et opsigelsesvarsel på 3 måneder nå at kunne afholdes inden udløbet af det 3. år - dvs. at arbejdsgiver skal have opsagt den ansatte, inden der er gået 2 år og 9 måneder. Dette skal gøres for, at opsigelsesvarslet kan nå at udløbe, inden medarbejderen har været ansat 3 år, og opsigelsesvarslet forlænges til 4 måneder. Vil man opsige en medarbejder, gælder det derfor om at finde kalenderen frem og tælle sig til, hvor lang tid medarbejderen har været ansat, så man kan beregne opsigelsesvarslet.
DE FØRSTE ENERGISPECIALISTER PÅ VINDUESOMRÅDET ER KLAR! Mere end 200 håndværksvirksomheder har i den seneste tid været på skolebænken for at blive opdateret både på de nye A-, B- og C-energimærkningsordninger for energivinduer og energiforsatsløsninger og på de nye nogle af de nye stramninger af energibestemmelserne, der trådte i kraft den 1. april af informationsmedarbejder i Håndværksrådet Martin Kalkerup Håndværksrådet og Danske Tømrer- og Snedkermestre har nu gennem foreløbig mere end to år været med i en storstilet energikampagne omkring energiruder, energivinduer og energiforsatsløsninger. Kampagnen, der støttes af Energistyrelsen, har som øvrige deltagere haft Glasindustrien, Glarmesterlauget i Danmark, Vinduesindustrien og Dansk Byggeri. POETEN OG LILLEMOR Et af kampagnens større elementer har været den massive, løbende Poeten og lillemor -kampagne i TV-spots og de skrevne medier, der har fortalt forbrugerne om de nye energirigtige løsninger. Et andet væsentligt element har været selve den faglige udvikling af A-, B-, C-klassifikationerne for dels vinduer, dels forsatløsninger (svarende til det, der allerede fandtes på rude-området). Det tredje hovedelement har været efteruddannelsen af alle de håndværksvirksomheder - fra DST, Glarmesterlauget, Dansk Byggeri og Vinduesproducenterne - der gerne har villet komme på forkant med den nye lovgivning og de nye mærkninger. MASSIV VIDEREUDDANNELSE I første omgang deltog mere end 900 virksomheder på kurser om disse emner, og her i sidste omgang er altså mere end 200 virksomheder - med deres ejere og de ansatte, de havde med på kurset - blevet undervist yderligere i emnerne. For at bestå eksamen på kurset - og få diplom som energispecialist - skulle deltagerne både kunne redegøre for en vis viden om emnet og samtidig levere en plan for lokal markedsføring af virksomheden og dens evne til at rådgive kunderne om dette emne. Bygningsreglementernes nye bestemmelser bakker op om den nye, udvidede mærkning af vinduesløsninger: Ændringerne gælder fra 1. april 2006. Kravene til nybyggeri forøges (hele byggeriet skal have lavet en energiramme-beregning, hvori vinduet inklusive rammen indgår), men i relation til vinduer er den største nyhed, at der kommer nye krav i forbindelse med facadevis udskiftning af vinduer i eksisterende bygninger. Populært sagt blev kravet fra 2006 et C-niveau. Men allerede 1. jan. 2008 strammes kravene igen, så vinduerne skal leve op til et A- niveau, siger chefkonsulent i Energistyrelsen, Peter Bach Besøg kampagnens informationsside på www.energivinduer.dk og på www.energimarkning.dk. I næste nr. af De Selvstændige interviewer vi et par af de diplom-tildelte medlemmer af Danske Snedker- og Tømrermestre om deres erfaringer med kurset, deres markedsføring, og hvad de har fået ud af deres nyvundne erfaringer.
- et stærkt alternativ - et stærk Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - Skift til ProLøn Kr. 0,- i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen med et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring 87 10 19 30 Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken brancheforening Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca: 14-dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox 59 8900 Randers - Telefon 87 10 19 30 - Fax 86 42 37 95 proloen@proinfo.dk - www.proloen.dk
DANSK ØKONOMI KØRER I MEGET HØJT GEAR Konjunkturerne er på mange måder de bedste i 20 år, og SMV erne oplever markant fremgang Dansk økonomi kører i et meget højt gear, og små og mellemstore virksomheder oplever markant fremgang. Især byggevirksomhederne har det godt, men også blandt de mindre industrivirksomheder, butiksfagene og andre håndværksprægede servicefag er der længere og længere mellem virksomheder, der ikke oplever fremgang. OPSVING OVER HELE LANDET 850 virksomhedsejere eller direktører i Håndværksrådets SMV-panel har svaret på spørgsmål om deres virksomheds situation og økonomiske formåen. Et bemærkelsesværdigt positivt svar er, at over halvdelen af virksomhederne står med fremgang på bundlinjen i regnskabet for 2005. Kun meget få virksomheder har tilbagegang. Som det ses af nedenstående figur er opsvinget jævnt fordelt over hele landet. Dog er der mest fremgang i de nye regioner Midtjylland og Syddanmark, mens det kniber lidt mere i Region Sjælland. Konjunkturerne er på mange måder de bedste i 20 år. Efter at skattelettelser og lav rente satte skub i det private forbrug i 2004, har meget markante husprisstigninger gjort det muligt at øge forbruget i 2005. Samtidig var der i 2005 en overraskende stor fremgang i både eksporten BRÆNDEOVNE OG MILJØET Miljøministeriet og DAPO har indledt samarbejde om frivillig standard I de senere år er debatten om forurening fra brændeovne vokset. Luften er ofte fyldt med voldsomme postulater om dødsfald og farlig forurening så massiv som på H.C. Andersens Boulevard. Intet af dette er korrekt. Postulaterne er trukket ud af undersøgelser af forskellig validitet, og det korte af det lange er, at der i dag ikke foreligger tilstrækkelige dybtgående og videnskabelige undersøgelser, som på et afvejet og neutralt niveau dokumenterer de rette sammenhænge. og maskininvesteringerne. Væksten er ikke bare god i USA og Asien, - Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens reslutat for 2005 bliver i forhold til re som Bornholm vi har set Fynde senere Hovedstad år. Europa Reg og Midt ikke Reg mindst Nord Syd Tyskland er Reg også Øst Reg Syd Meget bedr kommet op 6i gear. Det 15 giver gode 32 afsætningsmuligheder 39 12 for mange 23 min-15 industrivirksomheder. 10 18 Både 33dem, der 33selv eksporterer, 13 og 30dem, der 31 arbejdet 48 på at fremstille Europas bedste og mest miljøvenlige brænde- Alligevel 38 har danske pejse og brændeovneproducenter i de sidste 25 år Lidt bedre 30 50 89 113 42 53 62 103 Uændretdre Lidt dårlige sælger til større 7 eksporterende 10 22 virksomheder. 19 7 11 17 ovne. 21 Branchens ca. 10 producenter er i dag meget internationale, og Meget dårli 1 1 1 4 1 2 3 3 Ved ikke 1 1 1 mere end 0 2/3 af den samlede danske produktion eksporteres til USA og MULIG AFDÆMPNING I 2007 en lang række lande i Europa. De betydeligste producenter er samlet i Bedre 36 65 121 152 54 76 77 141 UændretSpørgsmålet 10 er nu, hvor 18 længe det 33 vil fortsætte. 33 De fleste 13 prognoser 30 forud-31 at det 8høje gear 11 holdes i 2006. 23 Herefter 23 kan man 8 frygte en 13afdæmp- 20 24 brancheforeningen 48 DAPO, der har sekretariat i Håndværksrådet. Dårligeresiger, ning af væksten - især hvis tiltagende flaskehalse kommer til at medføre For et par år siden indledte DAPO forhandlinger med Miljøministeriet lidt for høje lønstigninger. Det koster nemlig dansk konkurrenceevne. Stigende rente kan dog blive en faktor, der dæmper væksten. Renten er steget enige om, at kravene til brændeovne, der skulle sælges i Danmark, skul- om at skærpe kravene til salg af brændeovne i Danmark. Parterne var - Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens reslutat for 2005 bliver i forhold til re Bornholm Hovedstad HovedstadsRegion SjæFyn Syd Region Syd Region Mid Meget bedr noget i årets 11% første 18% kvartal, og 16% efter prognoserne 12% vil 16% stigningen 19% fortsætte. 18% le være 19% på niveau med de norske regler, der er de skrappeste i Europa Lidt bedre 56% 50% 51% 48% 53% 45% 48% 54% Dermed kommer en del danske husejere med korte flexlån også til at sidde - bl.a. hvad angår emission. Dermed ville kravene også ligge langt over Uændret 19% 19% 19% 24% 19% 25% 23% 16% Lidt dårlige lidt dyrere 13% i det i 2007 12% og får 13% lidt mindre 13% til forbrug. 11% 9% 10% den europæiske 9% standard, der efter planen skal træde i kraft til sommer. Meget dårli 2% 1% 1% 2% 1% 2% 1% 2% De nye skærpede regler skulle træde i kraft d. 1. januar 2007. Ved ikke 0% 1% 0% 1% 0% 0% 0% 0% Læs mere på på www.hvr.dk/aktiviteter/konjunktur/konj_jan06.htm. Bedre 67% 68% 68% 60% 69% 64% 66% 73% Desværre måtte ministeriet trække forslaget tilbage, da Danmark ikke Uændret 19% 19% 19% 24% 19% 25% 23% 16% DårligereFig. 1. Andel 15% af virksomheder 13% 13% i de fem regioner, 16% der 12% angiver at 11% regnskabet 11% iflg. 11% EU-reglerne selektivt kan indføre højere krav end de i EU gældende. DAPO s medlemmer der - i forventning om at kravene ville for 2005 er hhv. bedre eller dårligere end for 2004 blive en realitet fra 1. januar 2007 - havde ofret betydelige millioninvesteringer i produktudvikling og internationale afprøvninger af deres 80% 70% produkter var meget lidt tilfredse med denne afgørelse. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstadsregionen Region Sjælland Region Syddanmark Bedre Dårligere Region Midtjylland Region Nordjylland På et møde med miljøministeren fornylig foreslog branchen derfor indførelsen af en frivillig standard. Ministeren tog meget positiv imod tilbudet, og der er nu indledt et godt og konstruktivt samarbejde om den praktiske introduktion af den frivillige standard samt den markedsføring, der skal gøre forbrugerne opmærksomme på at danske producenter fremstiller nogle af Europas mest miljøvenlige brændeovne. Det er planen at den frivillige standard skal træde i kraft d. 1. januar 2007.