Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Relaterede dokumenter
Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Sorter af gule spiseløg 2010

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Mangantest & Bladgødskning

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af gule spiseløg

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Delt gødning. Split-application of fertilizer Annual Report. Otto Nielsen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Resultater af analyser af vandprøver

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

KVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Danmarks salg af handelsgødning

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)

Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011

Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7)

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02

Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering

Lars Vittrup-Pedersen

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Danske forskere tester sædskifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Organiske startgødninger Organic fertilizers

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Forenklet jordbearbejdning

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?

Etablering Dyrkningsmetode

Topdressing af øko-grønsager

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010


Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

NUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker

Forsøg med grøngødning i energipil

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Transkript:

Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) Resultater 28 Startgødskning Løg af sorten Hyline blev sået med en 5-rækkers Monosem såmaskine monteret med udstyr til placering af startgødning. Løgene blev sået på 2 forskellige jordtyper, en sandblandet lerjord JB6 i og en lerblandet sandjord JB4 i. Såningen i og blev udført henholdsvis den 9. april og den 14. april 28. Ved såningen de to steder blev der anvendt det samme såudstyr. Umiddelbart inden såning blev jordens gødningstilstand analyseret. -jorden indeholdt 31 kg/ha N-min i -5 cm s dybde og 7 kg/ha S-min i -25 cm s dybde samt 2.8 mg P pr 1 g jord og 13.2 mg K pr 1 g jord. I var jordens indhold af N-min og S-min henholdsvis 35 og 137 kg/ha, og P og K henholdsvis 3.8 og 12.4 mg pr 1 g jord. I demonstrations-projektet blev følgende startgødninger sammenlignet: Mono-ammoniumfosfat (MAP), Di-ammonium-fosfat (DAP), Humifirst, Tripel-superfosfat (TSP), og TurboSeed. Gødningernes indhold af næringsstoffer ses i Tabel 1. Tabel 1. Startgødningernes deklarerede indhold af næringsstoffer. N (%) P (%) K (%) S (%) Monoammoniumfosfat (MAP) 11,6 22,6 Diammoniumfosfat (DAP) 17,6 19,8 3,3 Humifirst 16 5 Tripelsuperfosfat (TSP) 19,8 3,3 TurboSeed 2,5 25,7 Af Tabel 1 ses at alle gødninger indeholder omkring 2% P på nær Humifirst, som kun indeholder 5%. MAP, DAP, og Humifirst indeholder foruden P også N, 12-18%. TSP og TurboSeed indeholder ikke N, men derimod henholdsvis S og K. TurboSeed indeholder derudover også Zn. Humifirst og TurboSeed er nye startgødninger, som begge anbefales til majs. Startgødningerne blev tilført samtidig med såning i 3 mængder (11, 22 og 44 kg P pr ha). Gødningerne blev placeret dels i afstand fra frøene (5x5 cm) og dels sammen med frøene i sårillen. Der var ikke fuld kombination af gødningsmængde og placeringsafstand. Tre og seks uger efter såning blev antallet af fremspirede planter registreret. Af Figur 1 ses at der i de fleste behandlinger var omkring 2 planter pr m række svarende til godt 6 planter pr m 2. Fremspiringen blev reduceret væsentlig når den største mængde (44 kg P pr ha) af de N-holdige gødninger MAP, DAP og Humifirst blev tilført sammen med frøene i sårillen. Placering af TSP og TurboSeed sammen med frøene i sårillen påvirkede ikke fremspiringen. Når gødningerne blev placeret i 5x5 cm s afstand fra frøene var

Planter pr m række Planter pr m række fremspiringen ikke påvirket af nogen af gødningerne. I var plantetallet lidt lavere end i. 25 2 3 uger 15 1 5 25 2 6 uger 15 1 5 Figur 1. Fremspiring 3 og 6 uger efter såning af løg i relation til forskellige startgødninger placeret i forskellige afstande og forskellige mængder på to forskellige jordtyper, JB 6 og JB 4 i henholdsvis og. Startgødningernes indflydelse på plantevægten blev registreret 6 uger efter såning i og 8 uger efter såning i. Generelt var plantevægten øget når der blev tilført en startgødning (Figur 2). Den gennemsnitlige plantevægt var dog reduceret når Humifirst blev tilført i størst mængde direkte i sårillen. Ved tilførsel af 44 kg P pr ha blev der med Humifirst samtidig tilført 141 kg N pr ha. En så høj N-mængde resulterede ikke alene i svidninger under fremspiring, men hæmmede også plantevæksten efter

Plantevægt (g/plante). Plantevægt (g/plante). fremspiring. Når Humifirst i størst mængde blev placeret i 5x5 cm s afstand var plantevægten ikke påvirket. 3,2 2,8 2,4 2, 1,6 1,2,8,4, 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Figur 2. Planteproduktion af løg i relation til forskellige startgødninger placeret i forskellige afstande og forskellige mængder. I og er registreringen foretaget henholdsvis 8 og 6 uger efter såning. Placering af TSP og TurboSeed sammen med frøene i sårillen øgede plantevægten (Figur 2). Den optimale mængde var 22-44 kg TSP pr ha eller 22 kg TurboSeed pr ha. Den vækstfremmende effekt af TSP og TurboSeed udeblev når gødningen blev placeret på 5x5 cm s afstand. Løgene på de to jordtyper blev frilagt i starten af september måned. Efter vejring i marken blev løgene opsamlet med maskine, lufttørret i tørrerum og herefter størrelsessorteret.

Produktion (t/ha) Produktion (t/ha) Produktionen af løg var reduceret når den største mængde (44 kg P pr ha) af de N-holdige gødninger MAP, DAP og Humifirst blev tilført sammen med frøene i sårillen (Figur 3). Den lave plantebestand resulterede dog i mange store løg. 1 8 < 4 mm 4-6 mm 6-8 mm > 8 mm 6 4 2 1 8 6 4 2 Figur 3. Produktion og størrelsesfordeling af løg i relation til forskellige startgødninger placeret i forskellige afstande og forskellige mængder i og. I var produktionen generelt øget når der blev placeret en N-holdig startgødning i 5x5 cm s afstand, eller når TSP eller TurboSeed blev placeret i sårillen sammen med frøene (Figur 3). Den største produktion og mange store løg blev opnået når TSP blev anvendt som startgødning. Ved placering af TurboSeed resulterede tilførsel af 11 eller 22

kg P pr ha i højere produktion end tilførsel af 4 kg P pr ha. I blev der ikke opnået noget merudbytte ved at placere startgødning. I blev der opnået flere store løg sammenlignet med. Dette resultat skal ses i relation til det lidt lavere plantetal i. Projektet er demonstreret ved et Åbent-Hus arrangement i samt ved adskillige besøg i. Åbent-Hus arrangementet blev omtalt i fagbladet Frugt & Grønt nr. 7-8: Sørensen JN & Krogsgård P 28. Forskellige startgødninger til såløg. Frugt & Grønt 7(7-8):366. Herudover er det planen at resultaterne fremlægges på Avlerforeningen af danske spiseløgs årsmøde i januar samt offentliggøres i såvel Frugt & Grønt som Dansk Løgavl.