Kirkens Korshærs Årsberetning 2010



Relaterede dokumenter
Fruehøj 33, 7400 Herning Tlf Børnehjørnet, Betaniagade 18, 7400 Herning Tlf

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

svendborg 2011 Politikere i praktik

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade Randers > Afdeling: Center for misbrug

Beretning KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde Holbæk holbaek@kirkenskorshaer.dk

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

Med venlig hilsen Gert Pedersen Frelsens Hær Helsingør Mobil:

Traditioner i Børnehuset Viften.

Velkommen i børnehaven

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Aktivitets- og Væresteder i Socialpsykiatrien

AKTIVITETS- OG VÆRESTEDER I SOCIALPSYKIATRIEN

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

VELKOMMEN I UNGDOMSGÅRDENS BØRNEHAVE.

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

SOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD. Et anderledes social- og samværtilbud

Frivilligt socialt arbejde

Din tilfredshed med institutionen

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Kirkens Korshær. Socialt arbejde blandt fattige familier i København. Dorte Olsen - do@kkdrejervej.dk

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

INDSATS FOR UDSATTE 1

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Skolens målsætning og værdigrundlag

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter

Adresse: Hattehuset Skovborgvej Vonge. Tlf Mail: hattehuset@hotmail.com

Udgangspunktet for relationen er:

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Selvhjælps- og netværksgrupper

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Aktivitets- og Væresteder i Socialpsykiatrien. Vrå. Sindal

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

SOCIALDEMOKRATERNE. med motorvej mod vest - så det gavner hele kommunen Stem: Niels Therkildsen. Har du fået en fiks eller fed idé?

Efterårsprogram 2015

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

VORES ALKO HOLD NING

Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Transkript:

KIRKENS KORSHÆRS GENBRUGSBUTIKKER: Tjelevej 28 d, Tjørring Tlf. 97 10 01 36 Kirkens Korshærs Årsberetning 2010 Bredgade 54, Herning Tlf. 97 22 09 36 Børnehjørnet, Bethaniagade 18, Herning Tlf. 97 22 46 36 Svinget 1, Lind Tlf. 97 22 56 36 Jernbanegade 6, Hammerum Tlf. 97 11 98 95 Søndergade 13 15, Videbæk Tlf. 97 13 23 36 Kirkegade 6, Aulum Tlf. 97 47 13 63. Fruehøjvej 33, 7400 Herning Tlf. 97 22 16 36 herning@kirkenskorshaer.dk Børnehjørnet, Bethaniagade 18, 7400 Herning Tlf. 97 22 46 36 bornehjornet@kirkenskorshaer.dk www.kkherning.dk

Udvikling/afvikling. Sådan startede vi årsberetningen for 2009. Det kan også være overskriften for 2010. Dog i et lidt mere positivt perspektiv. På genbrugsområdet er der sket flytninger og udvidelser, som vi på sigt regner med vil give større overskud. Det har været yderst vanskelige beslutninger for korshærsrådet, da investeringerne har været store. Butikkerne i Videbæk, Aulum og Hammerum er blevet flyttet til bedre og større lokaler. De frivillige medarbejdere har ydet en kolossal stor indsats for at få butikkerne klargjort, ligesom opbakningen til at få butikkerne gjort kundevenlige også er stor. Vi håber, det på sigt kan være med til at stabilisere Kirkens Korshærs grundøkonomi der sammen med tilskud fra Herning kommune, er en basis for, at vi også kan forvalte de opgaver vi får gennem puljemidler fra Socialministeriet. Det er stort set lykkes at fastholde omsætningen i genbrugsbutikkerne på trods af krisen. Vi kan dog mærke et vist fald i modtagelsen af især pæne og gode møbler. Vi tror, det skyldes, at folk ikke skifter deres møbler ud så ofte. Stigningen i energipriserne rammer os med fuld kraft både til lastbilen og til lys og varme i væresteder og genbrugsbutikker, da det kun er private borgere, der modtager skattemæssig kompensation for grønne afgifter, ligesom en fritagelse for ejendomsskat bortfalder pr. 1. januar 2011. Det må betegnes som forringelse af vilkår for frivilligt socialt arbejde fra det offentliges side, da der ikke kompenseres for det via tilskud. Værestedet på Fruehøjvej. Værestedet på Fruehøjvej er til stadighed et fast holdepunkt for op til 30 personer dagligt og en kontaktflade på ca. 125 personer over tid. En vis udskiftning er der over tid, hvor nye finder ind i husets rytme. Daglige samtaler hvor livet på godt og ondt vendes. Vi tror, det har en stor betydning for de, der kommer, og at det afhjælper ensomhed og social isolation. Vi tror, vi er med til at der skabes gode stunder og fællesskab for de mennesker, der kommer i værestedet. Vi ser også, at omsorgen blandt brugerne indbyrdes trives på en positiv måde. Ud over dette er der kontakt til en håndfuld personer på besøgsbasis, hvor Kirkens Korshærs medarbejdere helt klart fungerer som en livline til omverdenen. Det er kontakter, der er opbygget over langt tid, og hvor netop stabiliteten er af afgørende betydning. Der er en tillid, der skal opbygges, og som vil være vanskelig at overføre til andre. Derfor er en stabilitet i medarbejderflokken af stor betydning. Det er måske ikke der, de store omvæltninger sker, men daglige tilkendegivelser fra brugergruppen viser, at vores tilstedeværelse er af vital betydning for dem. Næsten hele tiden har vi forskellige personer i samfundstjeneste gennem Kriminalforsorgen. Samfundstjeneste er en god foranstaltning for personer, der er kommet ud i mindre kriminalitet. De kommer ikke i fængsel med de omkostninger, det medfører for dem personligt. De kan bevare deres tilknytning til familier, omgangskreds og arbejdsmarkedet. Det er mennesker med meget forskellige forudsætninger, der kommer til os. Nogle giver os en virkelig god hjælp i det daglige, når de kommer. For andres vedkommende kan det være bare det at møde op og få afviklet timerne, der er opgaven. Mange kommer jo fra vanskelige forhold og også her er der i tidens løb knyttet kontakter, som der er bygget videre på efter afviklingen. Nogle er fortsat hos os som frivillige i værestedet, og nogle bruger os til at opretholde tilværelsen fremover. Dagligdagen. Den daglige rytme er det faste holdepunkt, og en gang imellem skal rytmen brydes. Julen er jo det tidspunkt, hvor opmærksomheden er i top fra mange sider. Vi tager gerne imod den opmærksomhed og den bl.a. økonomiske støtte til vort arbejde, som kommer fra flere sider. Som noget nyt fik Kirkens Korshær til-

buddet om støtte til juleuddeling fra Junior Chambers indsamling af julevarer og penge ved SuperBest butikken på Dæmningen. Det var et nyt projekt for Junior Chamber, og det var nyt for os, og ingen vidste på forhånd hvilket resultat, det ville give. Stor var glæden, da vi kunne uddele 50 store julekurve til mange af de personer og familier, vi har kontakt til gennem året. Oven i dette fik vi restbeløbet, som er indsat på en konto, hvor vi kan bruge pengene, når vi i årets løb får kontakt til nogle, hvor der er opstået et akut behov. Dette oplever vi til tider. Vi håber, samarbejdet kan fortsætte mellem Junior Chamber og Kirkens Korshær. Vi modtog også gaver fra et par andre virksomheder, som vi kunne bruge i julen og i tiden fremefter ligesom Lions Club er en trofast støtte til vore julearrangementer. Juleaften var der 31 deltagere, heri medregnet 10 børn. En privatperson har gennem de seneste år gjort en stor indsats for at skaffe spændende julegaver til de børn, der kommer i huset juleaften. Det er også op til jul, vi modtager de fleste pengegaver fra trofaste bidragydere, der har givet støtte gennem mange år. Kirkens Korshær hele året. Vi vil gerne præcisere, at Kirkens Korshær er på banen hele året, og at alt ikke er gjort med uddeling af julehjælp til vanskeligt stillede personer. Det er det lange perspektiv, der skal holdes for øje. Der er tradition for at huset er åbent langfredag, hvor der bydes på hygge og god mad. Påsken er også en højtid fyldt med traditioner og familiesammenkomst. Derfor er vi også på banen der. Den offentlige opmærksomhed er dog ikke stor på dette tidspunkt. Derudover er der grill-aftener hen over sommeren, når vejret tillader det, samt høstfest og julefrokost. Udflugter: Vi har afholdt 2 udflugter i 2010. I maj måned en eftermiddagstur til Hvide Sande med 33 deltagere både børn og voksne, hvor vi så Fiskerimuseet, gik tur i byen og sluttede med en kulinarisk oplevelse på Sømandshjemmet, hvor vi nød en lækker rødspætte. I august var vi på en heldagstur til Saltcenteret i Mariager. Her deltog 47 både børn og voksne. Her kunne deltagerne bl.a. selv prøve at syde salt, og der var mulighed for at bade i et bassin, hvor saltindholdet svarer til Det Døde Hav. Målet for vore udflugter er, at deltagerne får en god oplevelse og er del af et større fællesskab samt at give dem viden om samfundsforhold af vidt forskellig art. Lejr. Igen i 2010 var på en lejr, der var tilbudt alle brugere i Kirkens Korshær. Der var 36 deltagere, heraf 14 børn. Denne gang på Helligsølejren i Thy. På lejren er der både pædagogiske tiltag i form af tilrettelagte udendørs aktiviteter, underholdningsaften mv., ligesom det er med i lejrens program, at alle er med til at varetage de praktiske opgaver i køkkenet og med renholdelse af lejren, når vi er der i flere dage. Lejren afvikledes fra torsdag til søndag i St. Bededagsferien. Det at være væk fra det daglige i nogle dage, opleves som en slags ferie, selv om der er masser af opgaver på en lejr. Det at være sammen med mange mennesker over nogle dage er en god form for social træning. På lejren er der også pauseaktiviteter især for børnene, hvor der er kreative udfoldelsesmuligheder for dem. Deltagerne er både de enlige fra værestedet på Fruehøjvej og familier, der kommer i Børnehjørnet. Denne sammensætning bevirker, at kendskabet og samværet med hinanden giver positive udslag i dagligdagen, når vi er hjemme igen. Udflugter og lejr afvikles for midler fra Arbejdsmarkedets feriefond.

Fattigdomsåret-? 2010 var af EU betegnet, som fattigdomsåret, hvor der skulle sættes fokus på fattigdom. For en del familier i vores familiearbejde er fokus på fattigdommen en daglig oplevelse. Vi ser, at de i høj grad oplever fattigdommen på egen krop. En positiv indsats på det politiske plan har til gengæld været til at overskue. Vi ser familier, hvor økonomien er meget vanskeligt at få til at række, og der skal kun lidt til at få det hele til at vælte. På nogle områder forsøger vi at vejlede og rådgive, så de klarer økonomien bedst muligt, men selv den bedste rådgivning rækker ikke altid, når den tildelte økonomi er så afmålt, som den er. Vi ser også nogle enlige mødre, hvor vi stiller os undrende over begrundelsen for, at de skal aktiveres. Det er svært for dem i forvejen at få tilværelsen til at hænge sammen, og aktivering samt tvivlsomme arbejdsprøver kan virke udmarvende på dem. Det tapper dem for kræfter, så de har svært ved at imødekomme børnenes behov i eftermiddags- og aftentimerne, som derved bliver ekstra stressende for hele familien. Vort forslag kan være, at disse mødre bør have mulighed for at være mødre for deres børn, samtidig med en nødvendig støtte. Så kan håbet være, at deres børn udvikler sig sådan, at de bliver i stand til at tage uddannelse og arbejde i deres voksenliv. Vi tror, det vil være en positiv og langsigtet investering. I nogle tilfælde kan vi frygte, at netop aktiveringen og arbejdsprøvningen er med til at cementere den negative spiral i en sådan familie og dermed fastholde dem i en vanskelig livssituation. Opgaver, der gives puljemidler til fra Socialministeriet. Der tilbydes hjælp til rygestop eller nedsættelse af tobaksforbrug til socialt udsatte mennesker i Kirkens Korshær. Tilbuddet er reelt et tilbud, som alle væresteder i kommunen kan gøre brug af eller henvise til. Der er flere af vore egne brugere, der har benyttet tilbuddet om samtaler og nogle enkelte er stoppet og andre har nedsat deres forbrug. Det er en vanskelig opgave, da der er mange forhold, der spiller ind, når man skal stoppe med at ryge. Et afhængighedsskabende stof, som vi også kender fra alkohol. Ofte skal de grundlæggende menneskelige problemer kunne håndteres, for at ændre på forbruget. Derfor skal det være en langvarig støtte og behandling, der foregår, og der kan forventes mange tilbagefald. Den personlige motivation skal dog være til stede, for at det kan lykkes. Værestedets køkkenleder er uddannet rygestopinstruktør og varetager opgaven. Der er planer om en fornyet henvendelse til andre væresteder og varmestuer i området i 2011. Pulje til sommerferie med opfølgende aktiviteter. Vi afvikler hvert år en sommerlejr/sommerferieophold for familier med tilknytning til Kirkens Korshær. Også i 2010 var vi på sommerferie med 5 mødre og 7 børn på Iller Slot ved Gråsten. Der var tid til afslapning og tid til mødre og børn med leg og samvær. 1 undervisningsformiddag i forældreroller og kommunikation. Et besøg på en bondegård, hvor vi så køerne og fik noget at vide om landbrug og smagte rigtig mælk. Bagefter nogle timer ved stranden med bademulighed i skønt solskinsvejr. Derudover andre spændende ture i området. Her kommer deltagerne og medarbejderne tæt på hinanden, fordi der ikke er så mange og samværet varer fra mandag til fredag. Vi oplever en god stemning, og alle tager positivt udfordringen op. Traditionelt er der også deltagere af udenlandsk herkomst med. Dette fungerer også helt tilfredsstillende med samværet. Puljen giver også midler til undervisningseftermiddage og netværksdannende aktiviteter. Der har derfor været afholdt temadage om forældreroller og der har været småudflugter i området, der slutter af med familieaften og fællesspisning i værestedet. Ud over dette er der kreative formiddage i Børnehjørnet.

Økonomisk rådgivning, gældshåndtering samt udvidet familiestøtte. Økonomisk rådgivning. Kirkens Korshær i Herning blev i 2010 tildelt en 4 årig pulje til disse opgaver. Vi har gennem mange år hjulpet flere af vore brugere med administration af økonomien. Kontanthjælp/pensionen indgår på vores konto og vi sørger for betaling af husleje, forbrugsafgifter og andre faste udgifter. På denne måde sikres brugerne, at de bevarer deres bolig mv. Det er en tryghedsskabende foranstaltning, som mange sætter pris på. Vi har nu også mulighed for at tilbyde hjælp til håndtering af en ofte uoverskuelig gæld, som ofte er med til at stresse dem. Der kan være mange grunde til at gælden er stiftet, og ryger man ud i en depression, glemmer man i mange tilfælde at åbne diverse breve. Vi forsøger at indgå aftaler med kreditorer om en afvikling af gælden, ofte på langvarige afdragsordninger, og vi administrerer ordningen, så vidt det er muligt. Vi møder stor forståelse for ordningen i boligforeningerne og forsyningsvæsenet og kan som oftest få etableret fornuftige løsninger. Det er en meget tidkrævende opgave, da der skal opbygges en stor tillid mellem den enkelte bruger og korshærens medarbejdere, og ofte skal der en holdningsbearbejdning til, for at vi kan indlede et samarbejde. Det må ses som et positivt element, at langt de fleste naturligvis helst vi vise, at de kan klare egen økonomi, og som oftest er det en sidste overgivelse, når vi indgår i en ordning. Netop derfor er det også af stor vigtighed, at vi administrerer opgaven så tæt på den enkelte bruger som muligt og at dialogen omkring det sker på en ligeværdig måde. Udvidet familiestøtte. Samme pulje giver os mulighed for at udvide kontakten til vanskeligt stillede familier. De gav mulighed for oprettelse af endnu en medarbejderstilling. Opgaven varetages primært ud fra Børnehjørnet i Bethaniagade, hvor vi har haft familierettet arbejde gennem flere år. Der er mulighed for samtaler og hjemmebesøg. Der arrangeres samværsaktiviteter, og der er mulighed for følgeskab til samtaler på socialforvaltning, læge, advokat og andre instanser, hvor den enkelte gerne vil have en bisidder med. Vi har set, at behovet for netop dette arbejde viste sin berettigelse. I løbet af kort tid er der etableret kontakter til mange familier. Især støtte og vejledningssamtaler, ofte i eget hjem, er blevet en stor del af opgaven. De forhold mange familier lever i og under overrasker os på mange måder. Der er mange grunde til, at livet ikke altid fungerer. Vi forsøger at være nærværende i opgaven. I øjeblikket har vi kontakt til omkring 40 familier. Der er opbygget en meget god kontakt til sagsbehandlere i kommunen, og på denne måde er der grobund for en betydningsfuld støtte til familierne. Vi er ikke behandlere, men vi tror, at netop muligheden for at den enkelte mor kan få talt sin situation igennem med en anden person åbner mulighed for, at der kan indtræde positive forandringer. Vi har oplevet at få kontakter til familier, netop fordi vi ikke er en del af kommunen med myndighed til dette eller hint. At vi så, når en tillid er opbygget, kan være bindeled mellem familien og kommunen, er en positiv effekt, som kommer alle parter til gode. Familiearbejde vil uden tvivl vokse meget i den kommende tid. Kirkens Korshærs økonomi. Økonomisk er Kirkens Korshær kommet gennem 2010 på en tilfredsstillende måde. Puljemidlerne fra socialministeriet og Arbejdsmarkedets Feriefond giver os mulighed for at opkvalificere vort arbejde. Tilskud fra Herning kommune, PUF-midler og overskuddet fra genbrugsbutikker og frivillige gaver er med til at give os en nødvendig grundøkonomi til varetagelse af de basale kontaktopgaver. Vi ved, at kommunens midler er begrænsede. Vi tror dog, at man ved at sikre Kirkens Korshærs eksistens yderligere på både kort og langt sigt kan spare penge, da vi løser mange opgaver blandt socialt udsatte mennesker, hvor forhol-

dende ellers ville udvikle sig i en uheldig retning. Vi er derfor tilfredse med, at vi opnår samme kommunale tilskud i 2011, som vi have i 2010, kr. 150.000. Fremtid. I Kirkens Korshær ser vi dog fortsat et stort behov for en indsats på det sociale område. Derfor er vort mål stadig at kunne være ved siden af socialt udsatte mennesker med hjælp og støtte, også en hjælp og støtte, der er båret af høj kvalitet og ligeværdighed. En lille start på et forhåbentligt kommende samarbejde med erhvervslivet om støtte til vort arbejde er ved at blive etableret. Vi håber, det kan udvikle sig i tidens løb. Dette kræver naturligvis også tid og kræfter. På sigt tror vi dog på, det vil give gode resultater. Vi vil også, som en diakonal organisation være i kontakt med den kirke, som arbejdet udspringer fra. Vi tror, at et gensidigt, udbygget samarbejde vil være til gavn for udsatte mennesker, og vi tror også at Kirkens budskab kan være genskabende for det menneskelige nærvær i vort samfund. Fordi Kirkens Korshær gerne skal bevare sin selvstændige profil som et kirkeligt, diakonalt arbejde. Den må gerne være meningsdannende på det sociale område, i det mindste i kirkelige kredse. Den må gerne være igangsættende på det kirkelige område, så det lokale kirkeliv også levner plads til det svage menneske. Et ekstra tiltag i foråret 2011 vil være en lejr for de lidt større børn, dem fra ca. 9 til 15 år og deres forældre. Et week-endophold i SeaWest ved Varde er i støbeskeen. Familiearbejdet vil vokse og tilbuddet om økonomisk rådgivning og gældshåndtering vil blive udvidet. Kirkens Korshær Fruehøjvej 33 og Børnehjørnet har følgende medarbejdere. 1 korshærsleder og 1 stedfortræder på fuldtid. 1 teamleder i familiearbejdet på 34 timer, 1 assistent på 20 timer samt 1 køkkenleder på 20 timer. På Fruehøjvej er der ca. 15 frivillige og yderligere ca. 22 i Børnehjørnet. Derudover kontakt til ca. 200 frivillige medarbejdere i genbrugsbutikkerne. Verner Madsen Diakon, korshærsleder herning@kirkenskorshaer.dk www.kkherning.dk Kirkens Korshær vil fortsat være en organisation i udvikling. Vi vil fortsat være på det udsatte menneskes side, både med støtte til den enkelte og samtidig være de socialt udsatte mennesker talerør, og gøre de forhold synlige i vort samfund, som de lever i. Vi lever fortsat i et rigt samfund, hvor langt de fleste af os har optimale levevilkår. Derfor må vort samfund også have råd til at afhjælpe menneskelige problemer. Nogle steder vil det gøre godt med mere økonomisk støtte, andre steder vil en medmenneskelig støtte være det altafgørende for at livet kan udvikle sig. Langt hen ad vejen vil vi arrangere lejre og ture, som hidtil.