Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Flagermusen 1
Indhold 1. Kort introduktion til Bredekærgårds Formidlingsbaser........... 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3. Aktivitetsbeskrivelse for Flagermusen.................5 4. Øvelser i forbindelse med besøg før og efter.............. 7 4.1 Farvelæg en flagermus..................... 7 4.2 Fang flagermusens føde.................... 8 4.3 Byg en flagermuskasse..................... 8 4.4 LEG - Flagermusens fødefange.................. 9 4.5 LEG - Flagermus og natsværmer-legen............... 10 4.6 Refleksionsøvelse...................... 11 5. Viden om flagermusen...................... 11 5.1 Hvad spiser en flagermus?................... 12 5.2 Flagermusens fjender..................... 12 5.3 Hvordan finder flagermusen vej?................. 13 5.4 Flagermusens unger..................... 14 5.5 Flagermusen går i dvale.................... 14 6. Gå på opdagelse og oplev flagermusen................ 15 7. Gode links til viden....................... 17 8. Quiz med Flagermusen...................... 18 2
1. Kort introduktion til Bredekærgårds Formidlingsbaser Bredekærgårds Formidlingsbaser er et projekt, der løber i perioden 2015-2017 og du vil undervejs opleve udviklingen med nye aktiviteter. Bredekærgårds formidlingsbaser indeholder 4 baser med forskellige aktiviteter i hver. Hver base har sit tema og har en let, lærende og legende tilgang til formidling af naturen i forskellige vinkler. Målet er at lære gennem leg og åbne fleres øjne for de fantastiske gratis natur- og friluftsmuligheder, vi har omkring os. Til hver aktivitet er udarbejdet et læringsmateriale, der er tænkt som et inspirationskatalog for særligt lærere og pædagoger, men alle kan anvende det. Formålet med læringsmaterialet er at give et indblik i, hvordan formidlingsbaserne kan bruges i hverdagens læringssammenhænge. Forhåbentlig vil oplevelserne, legen og læringen give inspiration til at bevæge sig ud i den omgivne natur og se både dyr og planter på nært hold. Hver aktivitet er udarbejdet af en projektgruppe, der også har udarbejdet det tilhørende læringsmateriale. Derudover har en gruppe bestående af repræsentanter fra Ishøj Naturcenter, Ishøj Kultur og Fritidscentret, Gildbro SFO, Ådalens Privatskole og Strandgårdsskolen kvalitetssikret lærings materialerne således, at det bedst muligt henvender sig til brugeren. God fornøjelse! 3
2. Sådan anvender du læringsmaterialet Hver aktivitetsbeskrivelse vil indledningsvist fortælle om, hvilke pædagogiske læreplaner eller faglige fælles mål aktiviteten beskæftiger sig med. Formidlingen er inddelt i 3 faser: Et forberedende forløb med øvelser Besøget og aktiviteten på Bredekærgård Et opfølgende forløb med øvelser Her i læringsmaterialet finder du en konkret beskrivelse af den pågældende aktivitet, så du er forberedt på, hvordan den bruges når du kommer til Bredekærgård. Efterfølgende finder du en lang række øvelser, der både kan bruges som forberedelse og som opfølgning. Det er ikke tænkt, at man skal igennem alle øvelser, men der er udarbejdet forskellige typer, så formidlingen kan tilpasses tid og børnegruppe/ elevgruppe. Aktiviteterne på Bredekærgård er særligt velegnet til mindre grupper på 5-6 personer. Ved større grupper anbefales det at gøre brug af enten de tilhørende øvelser eller anvende flere af aktiviteterne i sammen formidlingsbase. Fx kan du både forberede børnene/ eleverne på et besøg i Dyrebasen og på aktiviteterne haren, flagermusen og muldvarpen og så kan de prøve holdvis. Nedenfor kan du læse, hvilke fag og temaer der anvendes i aktiviteterne. Vil du læse mere om hvordan, så skal du læse i folderen Besøg Bredekærgård. Læs folderen Besøg Bredekærgård Følg QR koden 4
3. Aktivitetsbeskrivelse for Flagermusen Her finder du beskrivelsen for aktiviteten på Bredekærgård. Aktiviteten Flagermusen er bygget op omkring en række forskellige læringselementer, hvor det bl.a. er bevægelse og sociale kompetencer, der indgår som bærende elementer. Aktiviteten og de tilhørende øvelser udgør tilsammen et helstøbt formidlingsforløb. Formidlingsforløbet om Flagermusen understøtter nedenstående mål: Fælles trinmål - Natur/ teknologi - Bevægelse og leg - Sociale kompetencer og fællesskab - Idræt Pædagogiske læreplaner - Naturen og naturfænomener - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Krop og bevægelse 5
Sådan bruger du aktiviteten: Du skal prøve at være en flagermus. Når en flagermus slapper af, hænger den i benene med hovedet nedad. Hæng dig i knæhaserne i stativet med hovedet nedad. Hænger du godt? Du kan prøve at løse opgaverne samtidig. Det er altid godt at være flere på den her aktivitet, så man kan hjælpe hinanden op og ned. Man kan sagtens dyste mod hinanden, fx i hold. Aldersgruppe: Opgaverne kan bruges af alle, men man skal være stor nok til at kunne hænge selv i stativet. Små opgaver, som løses imens du hænger på hovedet. 1. Hvor mange flagermus kan du se på skiltet? 2. Hvor længe kan du hænge med hovedet nedad ligesom flagermusen? 3. Hvor mange kan i hænge ved siden af hinanden? Flagermus hænger ofte meget tæt 4. Tag flagermusbrillen på kan du stadig se noget? 5. Hæng med hovedet nedad og luk øjnene. En af kammeraterne laver lyde. Kan du høre, hvor lyden kommer fra? NB. Hvis det er for svært at løse opgaverne imens du hænger med hovedet nedad, kan du evt. sætte dig på hug i stedet for. 6
4. Øvelser i forbindelse med besøg før og efter Der er udarbejdet en række øvelser, som kan bruges både som forberedelse og som opfølgning på den besøgte aktivitet på Bredekærgård. Hvis I planlægger et længere besøg, hvor I skal beskæftige Jer med et bestemt tema, så anbefales I at anvende den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling for at få et helstøbt formidlingsforløb. Det er vigtigt at understrege, at formidlingsforløbene ikke er udviklet sådan, at I skal igennem alle øvelser, men derimod er øvelsesforslagene tænkt som inspiration til, hvordan I får mere ud af besøget på Bredekærgård. Hvis I har behov for et lokale eller et samlingssted i forbindelse med aktiviteterne, så kontakt daglig leder Peter Bredahl e-mail: bredekaergaard@ishoj.dk Nedenstående er forslag til forberedende og afsluttende øvelser for Flagermusens formidlingsforløb. Øvelsesforslag: Farvelæg en flagermus Fang flagermusens føde Lav en flagermuskasse Leg Flagermusens Fødefange Leg Flagermus & Natsværmer-legen (primær indskoling) Refleksionsøvelse 4.1 Farvelæg en flagermus Forberedelse: Print tegningerne af de forskellige flagermus. Materialer: Farver/ tuscher til farvelægning, kopier af forskellige flagermus Du finder dem her, se under Flagermusen Sådan gør du: Før I begynder farvelægningen af flagermusene, så tag en snak om, hvordan flagermusen ser ud. Hvilke farver har en flagermus? Og er der forskel på arterne? Tal med børnene om de forskellige arter af flagermus og forskellige størrelser. 7
4.2 Fang flagermusens føde Forberedelse: Køb materialer og forbered dig på spørgsmål fra børnene Materialer: Kraftige stykker hampereb, 2 liter rødt saftevand, 2 kg sukker og 1 pakke gær. Sådan gør du: Flagermus lever af insekter. De store flagermus spiser større insekter som fx oldenborre og store natsværmere, mens de mindre flagermus spiser fluer, myg, guldøjer, stankelben og mindre natsværmere. Mange insekter lever af sukkervand, som de får fra frugt eller fra blomster. Du kan lokke insekter til, og du vil opdage, at de har nogle livretter. Tag 2 gryder. I hver gryde kommer du 2 liter vand, 1 liter saftevand og 1 kg sukker. I den ene gryde putter du en pakke gær. Når der er gået 3-4 timer, lægger du et stykke hampereb i hver gryde, og når rebene er blevet helt opblødte med saft, hænger du dem op uden for skolen/ institutionen. Vejret skal helst være rigtig godt - der skal være solskin og ikke ret megen vind. Du skal holde styr på, hvilke reb, der har fået saft med gær. Efter en time besøger du rebene igen. Der vil nu være alle mulige insekter på rebene, bl.a. hvepse, svirrefluer og sommerfugle. Hvor er der flest insekter? På rebet med eller uden gær? 4.3 Byg en flagermuskasse Forberedelse: Indkøb materialer og lav gerne en model, som børnene/ eleverne kan se Materialer: Plader af krydsfiner, ru brædder, skruer, skuetrækker eller skruemaskine, sav og blyant. Sørg for at antallet af materialer matcher antallet af børn, så der ikke opstår for meget ventetid. Sådan gør du: Følg QR koden for at få en præcis vejledning. 8
4.4 LEG - Flagermusens fødefange Forberedelse: Tal om flagermusens føde og hvordan flagermusen fanger sin føde. Lav en afgrænset bane. Materialer: ingen Antal deltagere: 8-20 Sådan leger du: Et eller to børn er flagermus. Resten deles op, så der både er edderkopper og mariehøns. Flagermusene flyver rundt og basker med vingerne. Edderkopperne klapper med deres lange fangearme. Mariehønsene laver to følehorn med fingrene og sætter dem ud for panden. Når en flagermus fanger en edderkop eller en mariehøne bliver den til en flagermus. Når edderkoppen fanger en mariehøne, skal mariehøne lægge sig på ryggen og sprælle med arme og ben. Nu kan den altså ikke fanges af flagermusen. En fanget mariehøne må rejse sig og lege videre, når en anden mariehøne kommer og vender den om på maven igen. Legen slutter, når alle insekter er fanget eller alle minus en mariehøne er fanget. Udvidelse: Hvis en edderkop fanger to mariehøns på en gang med sine lange fangarme, bliver de to mariehøns også til edderkopper. 9
4.5 LEG - Flagermus og natsværmer-legen Forberedelse: Legen kræver ingen forberedelse. Dog bør du bruge tid på at fortælle børnene/eleverne, hvad ekkolokalisering betyder. Materialer: tørklæder Antal deltagere: 8-20 Ekkolokalisering er et svært begreb og derfor kan det hjælpe at vise denne film for bedre at forstå, hvad det betyder. Sådan leger du: Hele gruppen danner en cirkel. En at deltagerne skal være flagermus, vedkommende går ind i midten og får bind for øjnene. Derefter vælges to eller tre andre deltagere til at være natsværmere, som også går også ind i cirklen. Nu skal flagermusen prøve af fange en af natsværmerne. Det gøres ved at, flagemusen kan sende et radarsignal ud og få retursignal fra natsværmerne. Når flagermusen råber flagermus, så skal natsværmerne råbe natsværmer. På den måde kan flagermusen lytte sig frem til, hvor natsværmerne er i cirklen. Det gælder for flagermusen om at fange en natsværmer. Når det er sket, så byttes der plads, enten internt eller nye i cirklen kan prøve at være flagermus og natsværmere. Udvidelse: Legen kan gøres sværere ved at sætte flere flagermus i cirklen. Det kan være en god idé, hvis man er en større gruppe, der leger. Alternativt kan man lave flere små grupper for, at flere hurtigere får mulighed for at være i cirklen. Undervejs eller efter legen kan man snakke om, hvad det så er for nogle forhold, der gør sig gældende i naturen og som er blevet illustreret gennem legen. 10
4.6 Refleksionsøvelse Forberedelse: Du skal forberede dig selv på samtalen Materialer: Et godt sted at sidde, hvor der er ro og mulighed for samtale Sådan leger du: Refleksionsøvelsen er en øvelse, hvor børnene får mulighed for at reflektere over, hvad de har lært og hvor du som lærer/ pædagog får lejlighed til at evaluere dagen/aktiviteten med børnene. Opdel dem i mindre grupper, hvis der er voksne nok. Det vigtigste er, at der er en voksen i hver gruppe til at være facilitator/udspørger: Nedenstående er forslag til spørgsmål: Hvad har du fået ud af aktiviteten? Hvor kan man opleve flagermusen? Kan du nævne nogen historier eller figurer, der er baseret på flagermusen? Hvad handler fortællingerne om? Hvad vil du gerne opleve næste gang du skal ud i naturen? 5. Viden om flagermusen Flagermus har vinger, og er det eneste pattedyr, der kan flyve. Hver vinge er dannet af en tynd hudfold, som er spændt ud mellem forben og bagben. Der findes omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel af alle verdens pattedyrarter er flagermus. Flagermus er meget forskellige dyr. Lige fra de store flyvende hunde til dværgflagermusen, der bare vejer 4-8 gram. KORT FAKTA Antal unger: 1-2 Føde: insekter Levested: hule træer, kældre, lofter, skorsten mm Fjender: mennesker Antal arter i DK: 13 I Danmark findes der 13 forskellige arter af flagermus, heraf er de mest almindelige sydflagermusen, dværgflagermusen, skimmelflagermusen. Der er stor forskel på vægt og længde arterne imellem. 11
5.1 Hvad spiser en flagermus? De danske flagermus spiser forskellige insekter og edderkopper. Byttet fanges både i luften og plukkes på overfladen af blade, grene, vandløb og søer, afhængig af hvor byttet lever. På lofter og i kældre kan man af og til finde en del vinger fra sommerfugle, som overvintrer på disse steder sammen med flagermus, hvilket tydeligvis kan være risikabelt. Noget tyder på, at flagermusene med deres ultralydsskrig til en vis grad kan artsbestemme byttedyret og på den måde udvælge deres føde med omhu. VIDSTE DU At flagermusen hver nat spiser, hvad der svarer til 1/3 af dens kropsvægt? For dværgflagermusen betyder det at den skal spise 2-3000 insekter hver nat. 5.2 Flagermusens fjender Af de 13 registrerede flagermusarter i Danmark, er nogle sårbare og andre direkte truede. Dyr som rovfugle, ugler, ræve, katte, mårer m.v. kan tage flagermus, men gør det kun lejlighedsvis og udgør ikke den store trussel for flagermusbestandene. Derimod kan mennesket udgøre en trussel for flagermusene, fordi vi påvirker flagermusenes levesteder, når vi fx fælder gamle hule træer, rydder loftrum eller får renset skorstenen. Omvendt kan vores tilstedeværelse også skabe nye levesteder for flagermusene, bl.a. med flagermuskasser, som det er tilfældet i Ishøj. 12
5.3 Hvordan finder flagermusen vej? Alle de hjemlige flagermusarter finder vej ved hjælp af ekkolokalisering eller sonar. Flagermusens syn er meget dårligt og kun i sort/hvid. Derfor bliver den nødt til at bruge høresansen til at finde vej med i stedet for. Man kan sige at den ser med ørene, i stedet for med øjnene. Når flagermusen flyver udstøder den korte ultralydsskrig. Når disse lyde rammer f.eks. et insekt, en gren eller en husmur, opstår der KORT FAKTA Ekkolokalisering: højfrekvente lydbølger, som de navigerer efter og som afslører, hvor et insekt befinder sig. ekkoer. Flagermusenes ører og hjerne er meget effektive til at fange og bearbejde disse ekkoer, og på denne måde kan den danne sig et detaljeret lydbillede af omgivelserne. Flagermusens ultralyde ligger over den menneskelige høregrænse på 20 khz. For os forekommer de fleste flagermus altså lydløse, selvom mange af dem i virkeligheden larmer ret meget. Når en flagermus flyver tæt på dig i mørket, er det ikke fordi den er ved at flyve ind i dig eller gå til angreb, men blot fordi den med sin sonar vil undersøge den genstand, der pludselig er dukket op. Prøv selv at kaste en gren eller et æble op i luften, hvor der er flagermus, og du vil se, hvordan flagermusene lynhurtigt dykker efter genstanden. Det ser fantastisk ud. 13
5.4 Flagermusens unger Sidst på foråret eller i forsommeren samles flagermushunnerne i kolonier på beskyttede og lune steder. Det er normalt med 20 til 200 hunner i sådanne kolonier. I ynglekolonien får hver hun midt på sommeren, én unge - nogen arter kan dog få to. Ved fødslen er ungerne nøgne og helt hjælpeløse, men de klarer alligevel sig selv om natten, når hunnerne flyver ud for at jage insekter. Hunnerne kommer dog hjem flere gange hver nat for, at ungerne kan die ved brystvorten, der sidder i morens armhule. Når ungerne er 4-5 uger gamle begynder de at øve sig i at flyve, hvilket ofte sker i august måned. De nye flyvere kommer nogle gange til at nødlande blandt mennesker eller flyve ind gennem et åbentstående vindue. Det er tit i den situation, at folk bliver bange for flagermusene, men det er der altså ingen grund til. I august - september opløses ynglekolonien og ungerne er nu voksne. Nu er det tid til at opbygge det fedtlag, som de kan tære på under hele vinterdvalen. Det er også på denne årstid, at parringen foregår. Hos næsten alle de europæiske flagermusarter sker der det specielle, at sædcellerne efter parringen forbliver levende i hunnens livmoder under vinterdvalen. Ægløsningen sker først når hunnen bliver aktiv om foråret, hvorefter befrugtningen finder sted. Det betyder, at ungerne får de bedste betingelser og fødes midt på sommeren, hvor der er rigeligt med føde. 5.5 Flagermusen går i dvale Om vinteren går flagermusen i dvale. Der er simpetlhen ikke nok insekter, så derfor sover den de kolde måneder væk. Det kan være i hule træer, kældre, grotter, fæstningsanlæg og lignende. Fælles for flagermusene er, at de kan overleve vinteren i dvale med kropstemperaturen nedsat til omgivelsernes temperatur, mens de langsomt tærer på de oplagrede fedtreserver. Flagermus i dvale tåler ikke for mange forstyrrelser fordi opvågningerne kræver mange kræfter og derfor tærer på fedtdepoterne. Fra sidst i marts til først i maj vågner flagermusene op og er klar til en ny, aktiv sæson. Foråret er en kritisk periode for dem, da de er magre, og der ofte kun er få insekter fremme. Flagermusene bruger nu alle deres kræfter på at fange insekter, og de behøver ikke tænke på parringen for den har fundet sted allerede i efteråret eller under vinterdvalen. 14
6. Gå på opdagelse og oplev flagermusen Vil du gerne opleve flagermusen? Flagermus holder specielt meget af områder med store træer og åbne lysninger. Gamle parklignende haver og skovbryn er gode flagermuslokaliteter. Gamle bygninger med kringelkroge og huller fx gamle kirker er også tilholdssted for flagermus. De er særligt aktive i skumringen fra maj til september. Her kan flagermusen opleves: Mønsted Kalkgruber 15
16
7. Gode links til viden Her finder du en række links, som er nyttige i søgen efter mere viden og flere oplevelser. Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk Danske Dyr: http://danske-dyr.dk Skoven i skolen: http://www.skoven-i-skolen.dk/ EMU Danmarks læringsportal: www.emu.dk Friluftsrådet: www.groennespirer.dk Danmarks Naturfredningsforening: www.naturkatapulten.dk Gratis Skole: www.gratisskole.dk Kroppedal Museum: http://kroppedal.dk/ Arkibas: http://www.arkibas.dk/arkivvejviser/ Naturporten: www.naturporten.dk Danmarks fugle og natur: www.fugleognatur.dk Naturstien ved Tranegilde http://www.ishoj.dk/indhold/natursti-ved-tranegilde 17
8. Quiz om flagermusen Spørgsmål A B C 1 Hvor meget spiser en flagermus i løbet af en nat? Ca. 50 % af sin krops vægt Ca. 30 % af sin kropsvægt Ca. 10 % af sin kropsvægt 2 Hvor mange slags arter er der i DK? 5 10 13 3 Hvor mange tæer har en flagermus? 3 4 5 4 På hvilken finger har flagermusen sin klo? Tommelfingeren Lillefingeren Langefingeren 5 Har en nyfødt flagermusunge hår på kroppen? Ja Nej, den er nøgen Nej, den har skæld 6 Hvad spiser en nyfødt flagermusunge? Insekter Vand Mælk 7 Hvor lang tid diger en flagermusunge? ½ år 3-4 uger 10-12 uger 8 Hvor sidder brystvorten på en flagermus? På brystet På maven I armhulen 9 Hvad er en voksen flagermus dækket af? Skæld Hår fjer 10 Hvor længe kan en flagermus hænge med hovedet nedad? En dag En uge Mere end en måned 11 Hvordan holder flagermusen sin pels ren? Med tungen Med fødderne Med vingerne 12 Hvor gammel kan en flagermus blive? 10 år 5 år 30 år 13 Hvad slags dyr er en flagermus? Et pattedyr Et krybdyr En fugl 14 Hvor mange flagermusarter findes der i verden Ca. 950 Ca. 450 Ca. 100 15 Hvilke farver kan flagermusen se? Rød og brun Alle farver Sort og hvid 16 Kan en flagermus svømme? Ja Nej Kun med badevinger 18
19
I Dyrebasen finder du også aktiviteterne: Haren Muldvarpen Dyst med Dyrene Dyrequizzen 20 Bredekærgårds Formidlingsbaser er udviklet i samarbejde med en lang række aktører herunder Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forenings børneudvalg Aktiviteter for Børn, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Kroppedal Museum, Ishøj Teater, Ishøj Dyrepark, Ishøj Naturcenter og Bredekærgårds mange frivillige foreninger. Projektet er støttet af Ishøj Kommune og Friluftsrådet. Ishøj Kommune