Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job
Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din arbejdsplads ansætter en person i et fleksjob. Alle har sikkert oplevet, at en arbejdsplads har måttet sige farvel til en kollega på grund af sygdom eller nedslidning. I nogle tilfælde havde det måske slet ikke været nødvendigt, hvis den ansatte selv, den tillidsvalgte eller andre på arbejdspladsen havde kendt til mulighederne for at kunne beholde kollegaen, og hvis en af jer havde reageret tidligere. Står I overfor en allerede ansat medarbejder, der af en eller anden årsag ikke længere kan opretholde sin fulde arbejdsevne, er der rige muligheder for at beholde denne medarbejder, blot på nye vilkår, for eksempel i et fleksjob. I kan også vælge at ansætte en helt ny medarbejder i et fleksjob. Her har du en vigtig rolle som tillidsvalgt både i forhold til oprettelsen af fleksjobbet og i forhold til overholdelse af de gældende regler på området. Du kan holde øje med, at ledelsen følger loven og opstiller de bedste rammer for fleksjobansættelsen. Det kan du gøre ved at følge huskesedlen i denne pjece, hver gang I ansætter en person i et fleksjob. Hvis du er i tvivl om noget eller støder ind i problemer i forbindelse med fleksjobansættelser, kan du få yderligere hjælp ved at kontakte din afdeling i FOA. God fornøjelse! Ditte Poulsen Winnie Lindner Ansvarlige for FOAs beskæftigelsespolitik 3
Når behovet opstår Der kan være flere tegn på, at en af dine kollegaer har brug for hjælp til at blive på arbejdspladsen. Det kan være en kollega, der er syg i en længere periode, eller det kan være en af dine kollegaer, der har svært ved at klare opgaverne. Lige meget hvad gælder det om at tage hånd om problemet så tidligt som muligt. Derfor er en hurtig indsats vigtig: De øvrige kolleger får ofte ekstra arbejde og har risiko for tidligere nedslidning, når en kollega ofte sygemelder sig, er sygemeldt i længere tid eller ikke kan klare visse opgaver. En person, der har meget fravær, føler sig hurtigt»sat udenfor«. Det kan derfor hurtigt blive svært at overskue at gå på arbejde igen. Der kan være et reelt problem, der gør, at din kollega ikke kan holde til den funktion, han eller hun har. Det kan være svært at få sagt fra, og derfor skader man måske sig selv yderligere for hver dag, man møder op og»holder ud«. En tidlig indsats kan betyde, at din kollega kan blive på arbejdspladsen, frem for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. Læs også om fravær og rundbordssamtaler FOA har også lavet pjecer om fravær og rundbordssamtaler. 4
Et fleksjob er ikke altid den rigtige løsning Selv om en kollega har meget fravær og ikke kan klare alle opgaver, betyder det ikke nødvendigvis, at hun eller han skal have et fleksjob. Det er vigtigt at undersøge andre muligheder, før fleksjob kommer på tale. De andre muligheder/redskaber kan for eksempel være: Omplacering på arbejdspladsen. Er der andre funktioner/arbejdsopgaver, som kollegaen kan klare? Ændrede arbejdsredskaber. Kan problemerne løses ved, at der bruges eller indkøbes arbejdsredskaber fx lift til løft af patienter? Revalidering. Kan kollegaen blive uddannet/omskolet til et andet arbejde, hvor hun kan ansættes på almindelige vilkår? Nogle af mulighederne kan I afprøve på arbejdspladsen uden»at blande andre ind i det«. En kollega, der har meget fravær, vil typisk have kontakt til sin bopælskommune. Det er den kommune, hvor man bor, som skal hjælpe en til at blive på arbejdsmarkedet, fx ved at bevillige særlige arbejdsredskaber, igangsætte en revalidering eller bevillige et fleksjob. Men det skal selvfølgelig ske i samarbejde med arbejdspladsen. I kan ikke bare på arbejdspladsen beslutte, at en kollega skal i fleksjob. Hvis I tror, at et fleksjob er løsningen, skal kollegaen med nedsat arbejdsevne kontakte sin bopælskommune. FOA mener: En kollega med nedsat arbejdsevne skal opfordres til at tænke i alternative arbejdsfunktioner. Det er ikke altid nemt at skulle til at arbejde inden for et helt andet arbejdsfelt efter fx 20 år i hjemmeplejen. Men måske kan din kollega blive ansat på ordinære vilkår indenfor et andet område, eller måske kan kollegaen revalideres til et andet fagområde. Det kan være at foretrække frem for et fleksjob indenfor det kendte område. 5
Hvad er et fleksjob? En stilling, der giver mulighed for en individuel tilpasning af arbejdstid og arbejdsfunktioner, og tager hensyn til den nedsatte arbejdsevne. En mulighed for enten at blive i arbejde eller at komme i arbejde for mennesker med en varig begrænsning i arbejdsevnen. En ordning, hvor arbejdsgiveren får tilskud til lønnen som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Hvem er berettiget til et fleksjob? Personer under 65 år med en varig begrænsning i arbejdsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det vil sige personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det kan altså både være: Allerede ansatte, der får en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Personer, der er ansat på andre arbejdspladser, men som mere hensigtsmæssigt vil kunne få et fleksjob på jeres arbejdsplads. Ledige med nedsat arbejdsevne. 6
Før I ansætter en person i fleksjob Hvordan skal du forholde dig, hvis din arbejdsplads ønsker at ansætte en person i et fleksjob: Du skal orientere dig om, hvorvidt alle muligheder for revalidering eller anden fastholdelse på almindelige vilkår er afprøvet. FOA anbefaler, at der forud for enhver ansættelse i fleksjob skal afholdes en rundbordssamtale. Hvis det handler om en allerede ansat kollega, kan du som tillidsvalgt råde din kollega til at kontakte den lokale afdeling og spørge om råd. Det er sagsbehandleren fra den pågældende medarbejders bopælskommune, der står for indkaldelsen til rundbordssamtalen. Inden samtalen er det en god idé at holde et formøde mellem dig, kollegaen og eventuelt den lokale afdeling. På mødet kan I gennemgå, hvad der skal ske i rundbordssamtalen. Hvis I ikke benytter jer af en rundbordssamtale, er det vigtigt, at ledelsen og du, som tillidsvalgt, har været inddraget i beslutningen om fleksjobbet. I skal inddrages i forhold til arbejdsopgaver og i forhold til hensynet til de øvrige kolleger. Før din kollega starter i fleksjobbet, skal enten du, som tillidsvalgt, eller den faglige organisation sørge for, at løn og ansættelsesvilkår fastsættes. I den forbindelse har du brug for at vide at: Som udgangspunkt skal fleksjob altid tilbydes på fuld tid, det vil sige, at alle personer ansat i fleksjob gives mulighed for at få løn for 37 timer pr. uge. Det gælder også, selvom selve arbejdstiden kun er 20 timer. Kommunen tager stilling til, hvilket tilskud den kan give, men det er arbejdsgiveren og FOA, der fastsætter lønnen. Hvis der er uenighed, er det arbejdsgiveren, der i sidste ende fastsætter lønnen, men det er et krav, at den minimum er mindstelønnen. Hvis din kollega bliver tvunget ned i løn i forbindelse med overgang til fleksjob, har kollegaen fortsat krav på at få indbetalt pensionsbidrag udfra hidtil lønindplacering. FOA mener: Det er FOA s politik, at kollegaen ved overgang til fleksjob fortsætter på sædvanlig løn. 7
Hvis den ansatte i fleksjob har en pensionskasse fra en tidligere ansættelse, har fleksjobberen mulighed for at få det fremtidige pensionsbidrag indbetalt til denne pensionskasse, så han eller hun undgår at afgive nye helbredsoplysninger. Den hidtidige pensionskasse skal godkende en sådan aftale. Personen, der ansættes i fleksjob, er på lige vilkår med alle andre ansatte omfattet af forhandlinger om løn, uddannelse med videre. Skånehensynene skal beskrives i ansættelsesvilkårene. Dette sker for at sikre kollegaen, og for at synliggøre skånebehovet for de øvrigt ansatte. Om tilskud til fleksjob Tilskuddet til arbejdspladsen kan være på 1/2 eller 2/3 af grundlønnen afhængig af omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Arbejdspladsen betaler det fulde beløb af den del af lønnen, der er over grundlønnen. Der gives også tilskud til overenskomstmæssige tillæg som fx aftentillæg og arbejdsmarkedspension. FOA anbefaler: At tilskuddet går til arbejdspladsen og ikke ned i den store fælleskasse i kommunen. Dine kolleger skal informeres om ansættelsen i fleksjob: Det er vigtigt at sørge for, at dine kolleger informeres om, at der nu er ansat en kollega i fleksjob, fordi det kan hjælpe til at skabe en positiv stemning omkring ansættelsen. Kollegerne skal inddrages i, hvilke arbejdsopgaver den ansatte i fleksjob skal varetage. Det er vigtigt for dine kolleger at få afklaret, om ansættelsen i fleksjob betyder noget for deres opgaver. Studsetærskel: Er reaktionen på en kollegas fleksjob negativ og fyldt med»jeg har også ondt i ryggen«og»jeg kunne også godt bruge et fleksjob«? Det kan måske være et signal om, at der er noget galt med arbejdsmiljøet frem for, at man ikke kan»unde«kollegaen et fleksjob. 8
Når fleksjobbet er etableret Opfølgning Hvis det er nødvendigt i forhold til at få afklaring på arbejdstid og arbejdsevne, kan der ske en arbejdsprøvning på 2-3 måneder. Her undersøges det, hvilke opgaver fleksjobberen kan holde til, og hvor lang arbejdstid, der er hensigtsmæssigt. Efter arbejdsprøvningen skal der ske en opfølgning i form af en ny rundbordssamtale. Kommunen har opfølgningspligt på et fleksjob. Der skal afholdes et opfølgningsmøde 6 måneder efter start i fleksjob. Derefter skal der afholdes opfølgende møder minimum hver 12. måned. Både din fleksjobansatte kollega og du, som tillidsvalgt, har ret til at kontakte kommunen, hvis kommunen ikke selv tager initiativ til møderne. Opfølgningen skal løbende vurdere, om arbejdstid og arbejdsopgaver er passende i forhold til den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne. I forhold til fagforeningen gælder det: Ansatte i fleksjob skal fortsat være medlem af den faglige afdeling, men ikke af A-kassen, fordi fleksjobbere ikke er berettiget til dagpenge og efterløn. Ansatte i fleksjob har nøjagtig de samme rettigheder og muligheder for hjælp i afdelingen som andre medlemmer Den fleksjobansatte er ansat under de samme overenskomstmæssige vilkår som sine øvrige kolleger. Særlige forhold ved fleksjob Fleksjobbere kan ikke få dagpenge, når de bliver ledige. I stedet kan de få ledighedsydelse, som svarer til 91% af dagpengemax. Fleksjobbere kan heller ikke få efterløn, men kan i stedet få fleksydelse, som også er på 91% af dagpengemax. Der skal indbetales et fleksydelsesbidrag. Hvis en fleksjobber ikke har optjent ret til ferie med løn det første år i fleksjobbet, har han eller hun ret til ledighedsydelse, mens han eller hun holder ferie. Du kan læse mere i pjecen»fleksjob«udgivet af Det Centrale Handicapråd (www.dch.dk) 9
10 Eksempel på fleksjob Hans på 57 år er pedelmedhjælper og har efter et længere sygeforløb måttet konstatere, at han ikke mere kan arbejde på fuld tid. Han kan ikke mere klare de tunge løft og de lange arbejdsdage. Under sygeforløbet har Hans, kommunens sagsbehandler og en repræsentant fra FOA diskuteret mulighederne for revalidering, jobrotation, omskoling og andre tiltag, der kunne få Hans til at fortsætte i et job på ordinære vilkår. De var alle enige om, at det ikke var realistisk. I stedet aftales, at Hans skal fortsætte i sit job som pedelmedhjælper, men i en fleksjobansættelse. Kommunen vurderer, at Hans s arbejdsevne er så meget nedsat, at de vil give hans arbejdsgiver 2/3 tilskud til hans grundløn. Arbejdsopgaverne bliver aftalt på et møde, hvor FOA s tillidsrepræsentant, Hans og arbejdsgiveren deltager. Her bliver ligeledes udarbejdet en liste over, hvilke opgaver Hans skal løse. På mødet aftales det også, at Hans ansættes 37 timer om ugen, med en fremmødetid på 20 timer. Det vil være muligt for Hans selv at tilrettelægge arbejdet og desuden forlade arbejdsstedet, hvis han af helbredsmæssige grunde føler sig nødsaget hertil. At han kan arbejde i eget tempo og ikke skal ikke påtage sig fysisk betonede opgaver. Det aftales, at Peter, der har været Hans s vikar, mens han har været sygemeldt, fortsætter på 20 timer og overtager de opgaver, Hans ikke kan klare. Det aftales også, at Peter får suppleret sine timer op på en anden skole. Lønnen aftales mellem Hans, arbejdsgiveren og FOA s tillidsrepræsentant. Det aftales, at Hans også i fremtiden får sin hidtidige løn. Hans er omfattet af den indgåede forhåndsaftale og har ret til samme lønforhandlinger og lønstigninger som de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Arbejdspladsen får 2/3 af grundlønnen i tilskud. Arbejdsgiverens bidrag til ATP og arbejdsgiverbidrag, herunder pension, refunderes med samme procent som lønrefusionen.
11
Du kan finde yderligere oplysninger om fleksjob i: Pjecen Fleksjob, udgivet af Det Centrale Handicapråd, januar 2005 (www.dch.dk) KTO s Rammeaftale om socialt kapitel, 2004 (www.kto.dk) Tillidszonen, under personaleforhold/ nedsat arbejdsevne www.via2000.dk Pjecen Med på Vognen, udgivet af FOA 2005 Pjecen Fraværspolitik, udgivet af FOA (sidst i 2005) Pjecen Rundbordssamtaler, udgivet af FOA (sidst i 2005) FOA Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V Telefon: 46 97 26 26 www.foa.dk