GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT TRANSPORT



Relaterede dokumenter
GRØNT REGNSKAB 2015 TEMARAPPORT TRANSPORT

Grønt Regnskab Temarapport TRANSPORT 2013

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Transport

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Med klimaet på første række

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Midttrafiks miljøkortlægning

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

CO 2 -tiltag her og nu

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

Indsats i Borgmesterpagten

Krav til det offentliges indkøb af transport

Inspirationsmøde om transport

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Supplerende indikatorer

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

GRØNT OVERBLIK Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Grøn transport i NRGi

Maj Danske personbilers energiforbrug

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Klimakommunerapporten 2016

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Grønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

CYKELREGNSKAB

Kathrine Fjendbo Jørgensen, Ole Kveiborg

Klimastrategi Politiske målsætninger

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Status og vejen frem for elbilen

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

INDLEDNING. med at forbedre data og indikatorer.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Supplerende indikatorer

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

OPFØLGNINGSREDEGØRELSE- KVALITETSKONTRAKT Teknisk Forvaltning

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas

Kommunens grønne regnskab 2011

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Supplerende indikatorer

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Supplerende indikatorer

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

Miljø og sundhed NOTAT

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Transkript:

GRØNT

BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE... 5 Opgørelser... 5 Konklusion... 11 Årets aktiviteter... 12 Den gode historie... 13 Aktiviteter planlagt i 2015... 13 KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED... 14 Opgørelser... 14 Konklusion... 16 Aktiviteter i... 16 Den gode historie... 16 Aktiviteter planlagt i 2015... 16 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen SAMMENFATNING - FÆLLES KONKLUSION... 17 Forsidefotos: Øverst fra venstre mod højre: Herning Cykel Event, Bus, MTB-dage. Nederst: Herning Cykel Event. Fotos: Ole Jørgensen og Herning Cykler. 2

BESKRIVELSE AF OMRÅDET Ca. 38 % af kommunens CO 2 -udledning stammer fra transport. Transporten er den største bidragsyder efter landbruget. Transportens relative store andel af kommunens samlede CO 2 -udledning gør området attraktivt i forhold til forbedringer. Transporten er dog erfaringsmæssigt et af de vanskeligste områder for kommunen at påvirke udviklingen af, da alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dette giver nogle meget store udfordringer, når kommunen skal reducere klimabelastningen fra transportsektoren. Den teknologiske udvikling i retning af mere miljøvenlige køretøjer og alternative drivmidler synes dog at hjælpe processen mod en reduktion i CO 2 -udledningen trods stigende transportforbrug. Herning Cykel Event. Foto: Ole Jørgensen 3

MÅL MÅL FRA GREEN CITIES SAMARBEJDSAFTALEN Af den samlede trafik i medlemskommunerne skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25 % i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 %, målt i forhold til 2010. I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden 2015. MÅL FRA KLIMAPLANEN: Fremme udskiftningen af fossile brændsler med vedvarende energidrivmidler og el i transportsektoren, herunder 5 % el/plug-in hybrid personbiler i 2020 og 10 % i 2030 samt 5 % brintpersonbiler i 2030. Biobrændstof skal udgøre 10 % af brændstofforbruget i 2020. Bidrage til at brændstofforbruget til kørsel nedsættes. Aktivt bidrage til at 5 % af privatbilismen senest i 2030 flyttes over på kollektiv transport og cykel. MÅL UNDER PARTNERSKABER FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB: Emissionskrav ved nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring. Kortlægning af bilpark. Det er i dag Green Cities samarbejdsaftalen, der danner rammer for Herning Kommunes arbejde for en bæredygtig udvikling og den lovpligtige Agenda 21-strategi. Ladcykel dagplejen. Foto: Herning Cykler 4

KOMMUNEN SOM GEOGRAFISK OMRÅDE OPGØRELSER Herning Kommune er geografisk set en af landets største kommuner, hvilket medfører ansvaret for planlægning, vedligehold og udbygning af sammenlagt 1.602 km asfaltveje og 364 km grusveje dertil kommer alle de private fællesveje, hvor borgerne selv står for vedligehold. I Herning Kommune blev der kørte i alt ca. 1.233 mio. km i. Det svarer til en stigning på 6,2 % i forhold til 2013. Opgørelsen af antal kørte kilometer i kommunen beregnes med udgangspunkt i Herning Kommunes trafikmodel. Trafikmodellen er blevet opdateret og justeret i 2013, hvilket kan være grunden til at stigningen fra 2012 til 2013 er markant større end de foregående års årlige stigning. Der har således været en større vækst i trafikmængderne på kommunens vejnet end de generelle fremskrivninger har vist de tidligere år. Tallet for er en fremskrivning af 2013-modeltallene. Som indikator for opfyldelsen af målene for øget cykel- og kollektiv transport benyttes passagertilvæksten i bybusserne samt væksten i cykeltrafikken. Passagertællingerne i bybusserne har indtil 2011 været fortaget hvert andet år. På grund af et samarbejdsprojekt mellem Midttrafik og Herning Kommune er der derudover også blevet talt i 2012 og 2013. Der er ikke blevet lavet en tælling i, så der er ikke nye tal for bybuspassagerene i dette regnskab. 2010 2011 2012 2013 2009 2011 2012 2013 Kørte kilometer i kommunen (mio. km pr. år) 1.033 1.053 1.072 1.160 1.233 Påstigere pr. køreplantime i bybusserne 36 30 33 30 Vækst i procent + 2,0 % + 1,8 % + 8,3 % + 6,2 % + 18,3 % Udvikling i procent - 17 % + 9 % - 9 % - 17 % Kilde: Herning Kommunes trafikmodel Kilde: Midttrafik 5

Bybusserne i Herning by er langt fra de eneste der bidrager til, at borgerne i kommunen kan transportere sig med kollektiv trafik. I Herning Kommune er der otte togstationer. Det er med dette regnskab lykkes at få tal for, hvor mange personer der rejser med tog til og fra stationerne i Herning Kommune. På Arrivas strækning (omfatter seks stationer) har det været muligt at få tal fra 2012-. Tallene er antal personer, der er steget på/af toget på de pågældende stationer på et helt år. Der ses en stigning af passagerer på stationerne Hammerum, Birk Centerpark og Herning. Mens der for de tre andre stationer ikke er noget entydig billede. Stationen ved Herning Messecenter er meget afhængig af antallet af arrangementer i Messecenteret, Jyske bank Boxen og FCM Arena samt tidspunktet for arrangementernes start- og sluttidspunkt. Kilde: Arriva Tog NB: I 2012 var der sporarbejde i perioden april-august på strækningen mellem Silkeborg-Herning. I 2013 var der sporarbejde i perioden maj-august på strækningen mellem Studsgård-Skjern. I var der ændringer i køreplanen pga. sporarbejde mellem Aarhus-Skanderborg i perioden 28/6 17/8. I uge 35 var der aftenspærringer mellem Herning- Skjern. Der har været enkelte tog på enkeltstående dage, der har været aflyst om aftenen mellem Herning og Skjern. Bybus. Foto: Ole Jørgensen 6

GRØNT Fra DSBs Vesttælling, som er lavet for 2012 og 2013, kan der fås tal for daglige antal afrejser og ankomster (ekskl. skift) for alle otte stationer i Herning Kommune. Disse tal viser stort set en stigning for stationer, som betjenes af Arriva, mens passagertallet er faldende på de to DSB-stationer Aulum og Vildbjerg. Mange unge mennesker pendler til og fra uddannelse fra Aulum og Vildbjerg; om det er et fald i antallet af studerende, der søger til Herning, der er skyld i passagernedgangen vides ikke, men det er en mulighed. Kilde: DSBs Vesttælling Arriva tog. Foto: Herning Kommune 7

Hvert andet år udarbejdes et cykelregnskab med opgørelser og indikatorer for mængden af cykeltrafik i Herning Kommune. Cykelregnskabet skal blandt andet bruges til at se, om der er en sammenhæng mellem udviklingen i benyttelsen af kollektiv trafik og mængden af cykeltrafik. Det nye cykelregnskabet for viser et fald på 0,9 km i antallet af cyklede kilometer om ugen for de cyklende borgere. Antallet af ture er dog på nogenlunde sammen niveau, så faldet i antal cyklede kilometer om dagen i kommunen afspejler, at cykelturene er blevet kortere. Et ærinde til fx bageren består af to ture. Cykeltallene er resultatet af knap 700 telefoninterview med borgere over 18 år i kommunen, spørgeskemabesvarelser i forbindelse med diverse Herning Cykler arrangementer og skolevejsundersøgelsen, som årligt udsendes til alle kommunens skoler. 2012 2013 Antal cyklede ture i kommunen (gennemsnit ture pr. dag) Antal cyklede kilometer i kommunen (gennemsnit kilometer pr. dag) Antal cyklede kilometer pr. cyklist (gennemsnit kilometer på hverdage) 35.694 33.806 123.870 98.900 4,1 3,2 Kilde: Herning Cyklers Cykelregnskaber fra 2012 og Herning Cykel Event. Foto: Ole Jørgensen 8

Herning Kommunes trafikmodel ligger til grund for opgørelsen over udledning af drivhusgasser fra køretøjerne på vejnettet i kommunen. Ændringen (stigningen) i CO 2 og SO 2 for begge transportgrupper, henholdsvis personbiler, motorcykler og varebiler samt lastbiler og busser, skyldes og følger stigningen i antal kørte kilometer i kommunen. Derimod er de andre miljøparametre, udledningen af partikler, CO og NOx, i højere grad påvirket af lovgivningen om bedre forbrænding og partikelfiltre på køretøjerne samt dermed udviklingen i motorteknologien, som skal sikre mere miljøvenlige køretøjer på vejnettet. Derfor opleves der et fald eller en meget reduceret stigning ved disse parametre. Udledning fra personbiler, motorcykler og varevogne (%-vis forskel fra 2013 til ) Ton CO 2 Ton partikler Ton CO Ton NOx TON SO 2 154.950 (+5,9%) 14,3 (-4,2%) 559 (-7,5%) 325 (+0,5%) 0,97 (+5,9%) 2013 146.200 15,0 603 324 0,92 2012 148.300 16,6 706 346 0,933 2011 143.526 17,7 794 355 0,9 2010 141.405 19 911 372 0,9 Udledning fra lastbiler og busser (%-vis forskel fra 2013 til ) Ton CO 2 Ton partikler Ton CO Ton NOx TON SO 2 55.400 (+7,2%) 6,5 (-5,3%) 55 (-4,6%) 348 (-0,6%) 0,35 (+7,2%) 2013 51.700 6,9 57 350 0,33 2012 48.148 7,1 59 350 0,3 2011 47.214 7,9 64 367 0,3 2010 47.547 9 72 396 0,3 Kilde: Herning Kommunes trafikmodel 9

Før regnskabet for 2013 har det ikke tidligere været muligt at opgøre mængden af biltransporten på alternative drivmidler et problem som alle Green Citieskommunerne har haft. De seks Green Cities-kommuner er derfor gået sammen om at indhente data for fordelingen af køretøjer med forskellige drivmidler hos Danmarks Statistik. Det er besluttet, at indhente data hvert andet år; data er for det foregående år. I 2013 blev der for første gang indhentet data. Der bliver dermed ikke indhentet data i. Køretøjer med alternativet brændstof Køretøjer med andre drivmidler Antal Procent Antal Procent 2012 9 0,02 % 37.339 99,98 % Kilde: Danmarks statistik Energiselskabet E.ON har tre ladestandere med i alt seks ladere ved Storcenteret i Herning. Derudover har Clever to ladere (nye siden sidste regnskab) ved Bilka i Herning samt én ladestander ved Føtex i Herning midtby. Delebilfonden LetsGo har 37 medlemmer i Herning Kommune 36 i erhvervsregi og en privat. Der er i reserveret biler 44 gange, hvilket har resulteret i 2079 kørte kilometer. Der er to delebiler med base i Herning midtby. Biler. Foto: Colourbox 10

KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLINGEN Der ses umiddelbart en stigning i antallet af personer, der rejser med tog til og fra stationerne i Herning Kommune. Rejsekortet har ikke være i brug så lang tid endnu, at vi kan sige noget om passagerne ud fra brugen. Men når der kan trækkes data nok ud af systemet, så er det et meget mere retvisende billede af antallet af passagerer end de årlige tællinger, som er lavet hidtil. Der er et fald på 0,9 km i antallet af cyklede kilometer om ugen for de cyklende borgere. Antallet af ture er dog på nogenlunde sammen niveau, så faldet i antal cyklede kilometer om dagen i kommunen afspejler, at cykelturene er blevet kortere. Med stigning på 6,2 % i det samlede antal kørte kilometer i kommunen ses også en stigning i udledningen af CO 2 og SO 2 fra begge køretøjsgrupper. Reduktionen i partikler, CO-udledning og NOx-udledning skyldes primært lovgivning omkring mere miljøvenlige køretøjer, der bl.a. kører længere på literen. Det er forventelig, at vi fremover vil se et fald i udledninger for lastbiltrafikken, da mængden af den tunge trafik på landevejene i stigende grad udskiftes med modulvogntog i stedet for de tidligere sættevogntog kombineret med højere miljøkrav til motorerne. Der opleves en stigende interesse omkring kørsel med modulvogntog med henvendelser fra erhvervs- og industrivirksomhederne, som ønsker tilladelse til modulvogntogskørsel til deres virksomhed i Herning Kommune. Herning Cykel Event. Foto: Ole Jørgensen 11

ÅRETS AKTIVITETER Borgerrettede projekter og samarbejde i Anlægsprojekter/cykelstier. Lokale borgerforeninger inddrages i planlægningsfasen. Giv et praj indmeldingssystem på www.herning.dk og som app, hvor borgerne kan indmelde fx huller i vejen. Via borgernes indmelding sikres koordinering af drift og dermed kørsel. Der arbejdes desuden i DRIFT med en ny udgave, som sikrer endnu bedre koordinering af opgavefordelingen internt i DRIFT, hvilket skal give en besparelse af mandetimer og papirforbrug. Herning Cykler Event efterfølgeren til forrige års store succes; stort familie- og motionscykelløb. Gav bl.a. deltagerne indblik i udflugtsmål i Birk og Løvbakkerne i cykelafstand fra Herning midtby. Introduktion til elcykler en del af Grøn Herning Uge-arrangement. Oplysning og afprøvning af elcykel, kan hjælpe med at nedbryde fordomme og tabu omkring elcyklens værd. Cykelloppemarked en del af Grøn Herning Uge-arrangement. Sælg, køb og byt af cykler. Herning Cykler stod for arrangementet. Bagerkampagne fokus på de små ture, hvor borgerne lige så godt kan cykle eller gå i stedet for at tage bilen; søndagsmorgenturen til den lokale bager. Samarbejde med ti bagere i Herning Kommune og cykelambassadørerne under Herning Cykler. Herning Cykler til månen. Smartphone-app, der registrer brugerens cykelture. Der er løbende lodtrækningskonkurrencer blandt app ens brugere. Målet er af cykle til månen og tilbage igen = 768.810 km. Aulum cykellaboratorium. Sammen med borgerforeningen og andre ildsjæle i Aulum vil Herning Cykler prøve at se, hvad der skal laves af tiltag for at flytte 5 % af aulumborgernes bilture til cyklen. Pendlernet samkørselssite, hvor det er muligt at finde samkørselspartner(e). Herning Kommune er sammen med en lang række andre kommuner samarbejdspartner på sitet. I Grønt Regnskab for 2013 fremgik følgende som planlagte tiltag i. For hvert punkt beskrives, hvordan det er gået med det enkelte tiltag. Fem cykelstiprojekter, motions- og familiecykelløb sammen med tre lokale cykelklubber, bagerkampagne i kommunens centerbyer samt en række andre tiltag under projekt Herning Cykler. o Der blev anlagt 3 cykelstiprojekter. o Motions- og familiecykelløbet blev afholdt Kr. Himmelfarts dag. Der deltog ca. 450 cyklister fordelt på alle aldre. Arrangementet var en stor succes. o Bagerkampagnen var en stor succes; 818 ud af 2079 (40 %) kunder cyklede til én af de ti bagere, der deltog i kampagnen. o Andre tiltag under Herning Cykler, som nævnt i foregående afsnit. Ansøgning af puljemidler til yderligere tiltag i forbindelse med Herning Cykler, så udbygning af stinettet og faciliteter for cyklister kan fortsættes og yderligere samarbejde og information til kommunens skoler og borgere kan sikres. o Vejdirektoratet gav tilsagn til ansøgningen. Udarbejdelse af en mobilitetsstrategi og underliggende trafikale planer, som skal sikre koordineret fremtidig planlægning af byudvikling og infrastruktur, som understøtter kommunens langsigtede målsætninger. o Arbejdet er stadig i gang. Der vil fortsat blive arbejdet på at opretholde muligheden for at have minibusser på relevante ruter. o Der er ikke blevet indsat flere minibusser på kommunens busruter, idet der ikke har været relevante ruter, hvor muligheden har været tilstede for at udskifte eksisterende busser med minibusser. 12

DEN GODE HISTORIE Herning Kommune og Midttrafik har indgået en incitamentskontrakt vedrørende flere passagerer der udbetales bonus til Midttrafik ved flere passagerer i bybusserne. Hvert år på samme tid laves tre stikprøvetællinger på bybusterminalen. Stikprøverne for viser flere passagerer end i 2013. AKTIVITETER PLANLAGT I 2015 Adaptiv signalregulering på Silkeborgvej. Otte cykelstiprojekter, seks større fritidscykelture/-arrangementer, cykelfaciliteter i Herning midtby og på samkørselspladserne rundt om Herning, bagerkampagne samt en række andre tiltag under Herning Cykler. Videre arbejde med en mobilitetsstrategi og underliggende trafikale planer, som skal sikre koordineret fremtidig planlægning af byudvikling og infrastruktur, som understøtter kommunens langsigtede målsætninger. Der vil fortsat blive arbejdet på at opretholde muligheden for at have minibusser på relevante ruter. MTB-dage. Foto: Ole Jørgensen 13

KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED OPGØRELSER Kørsel i kommunens biler I har Herning Kommune registreret kørsel på 172 køretøjer. I opgørelsen er medregnet kørsel i alle kommunens afdelinger herunder DRIFT kommunens egen entreprenørafdeling. Der er registret enten antal kørte kilometer eller brandstofforbrug, og dette er omregnet til en samlet CO 2 -udledning på 757 ton. Der har været et fald i CO 2 -udledningen hos DRIFT fra 480 til 468 ton. Samtidig har der været en stigning fra 232 til 269 ton hos Aktivitet og Pleje. Stigningen hos Aktivitet og Pleje skyldes, at der er lejet biler til dem der før har kørt i egne biler, samtidig er mødestedet i Vildbjerg flyttet til Aulum, hvilket betyder, at de der skal arbejde i Vildbjergområdet skal starte i Aulum. Det kommunale brandvæsen/beredskab er udeladt af opgørelsen på grund af meget varierende kørsel, afhængig af udrykninger. Endvidere er udeladt biler/varevogne på institutioner, skoler samt specialkørsel, da data er komplicerede at fremskaffe og derfor vanskelige at sammenligne med foregående år. På sigt er det hensigten, at inddrage disse data sammen med delebilordningen m.m., hvor kommunen er en aktiv del af løsningen. 2010 2011 2012 2013 CO 2 -udledning ton 657 654 718 734 757 CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunale områder. 14

Andres kørsel i Herning Kommune Herning kommune ejer ikke bilerne til kørsel med affald og bybusser, idet kommunen køber disse opgaver hos private firmaer. Oversigten viser, at kommunens biler står for ¼ af den totale CO 2 -udledning. De står derfor for en mindre del af udledningen. Der er 172 kommunale biler, 9 biler der kører affald og 62 biler, der kører taxa. Udviklingen i kørsel 2013 Renovation 450,53 461,48 Bybusser 1048,00 1078,00 Ud over kørsel i kommunens biler, er der en del tjenestekørsel i medarbejdernes egne biler. I blev der kørt 3.741.587 km. Omregnes dette i forhold til en gennemsnitsbil, som defineret af trafikstyrelsen, svarer det til en CO 2 -udledning på 503 ton, altså noget mindre end den udledning kørsel i kommunens biler giver anledning til. Fra 2013 til er der foretaget en optimering af taxaruterne. Dette har medført et fald i udledningen af CO 2 på over 100 ton. Emissionen er faldet fra 326 ton i 2013 til 212 ton i. CO 2 -udledningen fra bybusser og renovationsbiler indgår også som en del af CO 2 -målet i klimakommuneaftalen. Kørslen er ikke direkte kommunal, men administres gennem hhv. Midttrafik og Meldgaard. CO 2 -udledningen fra både affaldsindsamlingen og bybusserne stiger lidt. Taxa 326,31 212,25 Kommunale biler 733,74 756,74 Tjenestekørsel i private biler 489 503 CO 2 -udledning fra kommunal kørsel fordelt på kommunens biler, eksterne firmaer og tjenestekørsel i private biler. 15

KONKLUSION På trods af lokaler indsatser om miljøkørslen og indkøb af miljøvenlige biler er der ikke sket et fald i den samlede udledning på de kommunale biler. Grunden til dette er, at selvom der er sket et fald hos DRIFT, er der samtidig sket en stigning hos Aktivitet og Pleje fra 2013-. Grunden til at der er kommet en stigning, er at de hos Aktivitet og Pleje mangler et overblik over bilparken, og hvor de enkelte biler kører, og hvor langt de kører på litteren. Når der ses på den kommunale transport som et samlet billede, er der sket et fald i CO 2 -udledningen, og grunden til dette er faldet i CO 2 -udledningen på taxaområdet. AKTIVER I I har der været fokus på indkøb af miljørigtige biler. Ved indkøb af nye biler har man i DRIFT samt Aktivitet og Pleje haft fokus på indkøb af miljørigtige biler i energiklasse A+. Derudover har man i DRIFT haft fokus på at få medarbejderne på kørselskurser. På taxaområdet er der foretaget ruteoptimering. DEN GODE HISTORIE Der er blevet slået et stort slag for miljørigtig kørsel i DRIFT. Afdelingen har mange store maskiner, og nogle af dem er blevet skiftet ud, så man nu kan køre længere på literen og udleder mindre CO 2. Blandt andet har afdelingen fået en besparelse på 5.100 liter diesel om året ved at købe en ny og mere miljørigtig gummiged. Derudover har DRIFT haft de chauffører, som kører mest, på kursus i at køre rigtigt og grønt. AKTIVITETER PLANLAGT I 2015 I Aktivitet og Pleje planlægges kørselskurser samt kortlægning og optimering af bilparken. Nyt udbud på taxaområdet der arbejdes for at få forskellige miljøtiltag med, der kan være med til at nedbringe CO 2 -udledningen. Der udarbejdes en plan for, hvordan CO 2 -udledningen fra kommunal transport kan nedbringes. Snerydning. Foto: Herning Kommune 16

SAMMENFATNING - FÆLLES KONKLUSION En af de store udfordringer ved opgørelse af transportdelen i det grønne regnskab er områdets store bredde, hvilket vanskeliggør såvel dataindsamling som databehandling. Dertil kommer, at det kun er data for kommunal transport, som direkte kan trækkes ud af kommunens egne tilgængelige opgørelser. Nogle data skal indhentes fra eksterne aktører og andre igen skal stikprøveindsamles og opregnes for hele kommunen. Sidstnævnte er ofte ressource- og omkostningstung, hvorfor nogle data ikke kan indhentes hvert år. Dette bidrager yderligere til usikre og til tider mangelfulde opgørelser. En anden stor udfordring for kommunens opfyldelse af målsætningerne er, som nævnt i indledningen, at alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, ligesom transportsektoren også i mange tilfælde er regional og national betinget. Dermed kan kommunale initiativer og ændringer nemt forsvinde i det samlede billede. Overordnet set kan dog konkluderes, at der ligger er klart potentiale for fremtidig reduktion af CO 2 -udledningen fra kommunal kørsel. De forskellige udledninger fra den samlede transport i kommunen som geografisk område ser ud til at flytte sig i den rigtige retning, men der er på dette område et betydeligt potentiale for reduktion ved at oplyse og give borgerne mulighed for at træffe et grønnere valg. MTB-dag. Foto: Herning Cykler 17