Tillid er godt men kontrol er bedre Vladimir Iljitj Lenin 78
79
Managers En iblandt hundredvis af anekdoter om en af de første store managers Elvis legendariske manager Colonel Parker lyder: I starten af 60 erne var et amerikansk TV-show ude efter at få Elvis til at optræde på et af deres prime-time shows. Det lykkedes programchefen at lokalisere Parker på et hotelværelse i Las Vegas. Efter mange forgæves forsøg kom han igennem til Parker selv, som imidlertid afslog tilbuddet. Jamen vi vil betale 1 mio. dollars! prøvede den efterhånden temmelig fortvivlede TV-mand. Parker tænkte sig lidt om og svarede så, OK! 1 mio. er OK og så kan I give knægten 50.000 om historien er sand eller ej er ikke så afgørende, den tegner et groft karrikeret omrids af en særlig del af musikbranchen som ikke mindst kunstnere taler meget om: Management og managers. So ein Ding müssen auch wir haben [sådan én skal vi også ha ] synes at være tidens kunstnermantra. Men hvad So ein Ding egentlig er har kun de færreste et 100% klart billede af. En uheldig sammenblanding Ideelt set skal manageren være en slags femte mand i bandet. En person som kunstnerne stoler 100% på, og som tager sig af alt det forretningsmæssige omkring bandets karriere. Manageren skal gøre sit yderste til bandets bedste. Managerens betaling er en procentdel af bandets indtægter, typisk 20%. Men hvad er det så, en manager skal lave? Det enkle svar er med andre ord ALT! men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Managerens opgaver har med kunstnerens musikarbejde at gøre. Kærestesorger, huslejebetaling og vasketøj henhører til privatsfæren. Forholdet imellem kunstner og manager bygger på tillid og på en god kontrakt 80
men først og fremmest på tillid. Kunstneren må have tillid til, at manageren vil være i stand til sørge for at kunstnerens musikalske og kunstneriske ambitioner omsættes bedst muligt i forhold til resten af musikbranchen og publikum. Pladekontrakter, forlagskontrakter, spillejobkontrakter, TV-optræden, sponsoraftaler you name it er alt sammen noget en god manager skal have styr på. Og han skal sørge for at kontrakterne er de bedst mulige for kunstneren. Manageren har kontakten til alle kunstnerens samarbejdspartnere og skal dybest set være på nakken af dem for at sørge for at de gør det bedst mulige arbejde for kunstneren. Der vil altid være nok at se til. For en debuterende kunstner vil managerens opgaver bestå i at hjælpe kunstneren med at få en aftale med et bookingbureau, at få en pladekontrakt og måske en forlagskontrakt, at gøre medierne interesserede i kunstneren osv Er kunstneren over denne første hurdle, vil opgaverne i høj grad bestå i at holde de forskellige kontraktpartnere til ilden. Manageren skal derudover arbejde for at sikre kunstneren økonomisk; varetage regnskaber, checke royaltybetalinger osv. Men ALLE kunstnerens indtægter skal gå ind på kunstnerens egen konto, ikke til bureauet så man ikke risikerer at der går WigWam i den. Læs evt. www.gaffa.dk/nyhed/3881 om et af nyeres tids største krak i musikbranchen da booking- og managementbureauet Rock On krakkede med den stort opsatte WigWam turné. Er succes en hjemme vokser opgaverne yderligere. Alt det førnævnte skal fortsat ordnes, men manageren skal nu også til at sørge for at pressen ikke kommer for tæt på og sikre at kunstneren har frihed til privatliv og til fortsat musikalsk kreativitet. Denne sidste situation oplever dog [desværre] kun de færreste. Forfra igen Har kunstneren internationalt potentiale og ditto ambitioner, vil det være managerens opgave at sikre, at der gøres mest muligt for at opnå dette mål. Selvom en kunstner eventuelt har kontrakt med et internationalt pladeselskab, er det langt fra sikkert at selskabets afdelinger i udlandet er interesserede i kunstneren. Alle skal bearbejdes og begejstres. Har kunst- 81
neren kontrakt med et independent selskab skal lokale selskaber findes. For hvert nyt territorium starter managerens tunge benarbejde forfra. Kunstneren er teknisk set på ny debutant alt skal opbygges på ny i de nye markeder: Kontakter til bookingbureauer, pladeselskaber, musikforlag, medier osv. Afregninger skal kontrolleres, tilgodehavender kradses ind. En god manager kan ikke nødvendigvis gøre en god kunstner bedre Men en dårlig manager kan gøre ubodelig skade på en god kunstners karriere. Den internationale management brancheorganisation hedder International Music Managers Forum og har internetadressen: www.immf.com 82
Booking En booker er en booker og en manager er en manager. Principielt booker manageren ikke jobs, det lader han bookingbureauer [også kaldet agenter tage sig af, og manageren arrangerer ikke koncerter, det lader han koncertarrangører [også kaldet promotere ] om at gøre. I Danmark er der en tendens til sammenblanding af management og booking og sågar nogle gange også koncertpromotion. Sammenblandingen skyldes primært at det danske musikmarked er så lille, at indtægtsmulighederne for kunstnerne er for små til at brødføde en manager, som ikke også har andre indtægtsgivende opgaver. Men sammenblandingen kan være uheldig. Der kan opstå uheldige interessekonflikter, f.eks. imellem band/management og bookingbureau/koncertarrangør, hvor mange jobs skal der spilles?, er det tid til en spillepause?, skal en ny indspilning sættes i gang? osv. Et lille antal jobs og mange pauser er dårlig forretning for bookingbureauet og koncertarrangørerne, men kan være sund fornuft for kunstneren Der er måske behov for en ny CD-udgivelse, så der kan bookes flere jobs, men er tidspunktet det rigtige for kunstneren er der nyt materiale klar osv Hvilke hensyn skal veje tungest, hvad er vigtigst. Det er hér managerens rolle som kunstnerens pålidelige repræsentant er altafgørende, og bookeren må træde i baggrunden. Bookingbureauer Et booking bureau er grundlæggende en service-virksomhed, der formidler jobs til udøvende kunstnere; en slags arbejdsformidling. Bureauets betaling er en procentdel, en provision, af kunstnerens bruttoindtægter ved jobbet, typisk 15-20% Bookingbureauer kan imidlertid være mere end bare formidlingskontorer. De gode af dem har også en stor opsøgende virksomhed, hvor der gøres en aktiv indsats for at skaffe kunstnerne spillejobs. 83
Den engelske term for et booking bureau er da også booking agency, hvilket netop antyder denne aktive rolle som agenten formodes at have. På denne måde repræsenterer bureauerne kunstnerne i forhold til koncertarrangører, spillesteder m.v. Selvom mange bureauer hævder, at de arbejder uden kontrakt med de kunstnere de repræsenterer, så er det dog i realiteten snarere reglen end undtagelsen, at der imellem bureau og kunstner foreligger en formaliseret aftale om at bureauet repræsenterer kunstneren, og at alle henvendelser om koncertarrangementer skal formidles via det pågældende bureau. Nogle bureauer tilbyder også at varetage kunstnernes økonomi vedr. turnéer m.v. de såkaldte touraccounts. Det kan umiddelbart synes at være et godt tilbud MEN man skal være varsom. Det er IKKE en god idé at lade bureauet indkassere ens honorarer. De penge og i øvrigt ALLE andre indtægter man måtte have - skal gå ind på kunstnerens egen konto, ikke til bureauet. Sørger man ikke for det kan man risikere at miste alle sine penge, hvis f.eks. bureauet skulle gå konkurs. Grundlæggende findes der tre typer booking bureauer: Supermarkederne Stjernebureauerne Specialistbureauerne Supermarkederne Kendetegnes ved at have meget omfangsrige kunstnerkataloger, som tilbyder stort set en hvilken som helst udøvende kunstner, der måtte findes i kongeriget. Musikalsk genre, kunstnerisk niveau, kendthed osv. er ikke afgørende for disse bureauer. De har sjældent nogen særlig opsøgende rolle. De tager primært imod bestillinger fra koncertarrangører og spillesteder. Det er kun de færreste af de mange kunstnere i deres kataloger, som disse bureauer selv har direkte kontakt til endsige reelt repræsenterer. For at sikre engagement af en given kunstner skal supermarkeds bureau- 84
erne typisk henvende sig til det bureau [ stjernebureau eller specialist ], som den pågældende kunstner har bookingaftale med. De fungerer med andre ord som mellemhandlere, og deres betaling er typisk en andel af den samlede provision, som kunstneren betaler til sit egentlige bookingbureau. Stjernebureauerne Er kendetegnet ved at de repræsenterer et relativt begrænset antal kunstnere. Der er typisk tale om kunstnere, som har udgivet en eller flere CD er, og som er, eller er ved at blive, kendte. Stjernebureauerne arbejder tæt sammen med bl.a. pladeselskaberne omkring lanceringen af disses kunstnere og deres nye udgivelser. Oftest tilbyder stjernebureauerne en række andre ydelser end blot booking af jobs. Typisk tilbydes turnémanagement, hvor bureauet aktivt deltager i den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af en sammenhængende turné. Der bestilles biler, lys- og lydanlæg, teknikere, hotelværelser, færgebilletter, der føres regnskaber og udbetales løn til medvirkende osv. Måske tilbyder man også at sende en tour-manager med på turnéen til at sikre hele afviklingen. De fleste af disse bureauer tilbyder også management. Stjernebureauernes rolle er i høj grad opsøgende i forhold til såvel koncertarrangører som pladeselskaber og musikforlag. Specialistbureauerne Er oftest mindre bureauer, som i al væsentlighed arbejder med specifikke musikalske genrer: Folk, jazz, viser, hip-hop/rap, heavy metal, osv. Typisk musik og kunstnere, som ikke umiddelbart har massemediernes og plade-branchens store bevågenhed. Specialistbureauerne arbejder i niche-markeder og har en stor og aktiv rolle i forhold til formidlingen af deres kunstnere. Det er ikke ualmindeligt at disse bureauers markeder rækker langt ud over kongerigets snævre grænser. Specialistbureauerne formidler kunstnere til spillesteder, koncertarrangører og festivaler over hele verden, ofte i samarbejde med musiklivets organisationer. Også specialisterne tilbyder ekstra tjenester, som f.eks. turné tilrettelæggelse og -styring og egentligt management. www.bookerne.dk 85
Koncertarrangører Man kan i grove træk opdele markedet for koncerter med levende musik i fire hovedkategorier: Faste spillesteder Musikforeninger/musikværtshuse Festivaler Halballer, byfester og andre koncertarrangører De faste spillesteder Man kalder dem faste fordi der disse steder jævnligt finder musikarrangementer sted. Det er lokaliteter som i højere eller mindre grad er indrettet til at præsentere musik Langt de fleste spillesteder er genrebestemte, dvs. de præsenterer en bestemt slags musik; jazz, rock, folk, viser m.v. Der findes i hovedtrækkene to typer faste spillesteder: Spillesteder der modtager offentlig støtte, og spillesteder der er rent privat ejede og drevet. De regionale spillesteder De såkaldte regionale spillesteder så for alvor dagens lys i år 2000 og er resultat af, at man fra politisk side på landsplan har ønsket at sikre, at der findes et netværk at professionelt drevne spillesteder, som i alle landsdele tilbyder et bredt og kvalitetsbetonet musikprogram. Ideen er inspireret af tilsvarende ordninger indenfor teaterlivet. Musikforeninger, musikværthuse, caféer og diskoteker med musik. Flertallet af spillesteder i Danmark er privatejede musikværtshuse og caféer, der ikke modtager nogen form for direkte tilskud. 86
Stedernes programpolitik bestemmes ene og alene af enten ejerens personlige musiksmag, eller af, hvad der tiltrækker størst muligt publikum og vel i sidste ende en kombination af begge dele. Mange lokale spillesteder har et tæt og godt samarbejde med lokale musikforeninger eller afdelinger af ORA [www.ora.dk], som benytter spillestedets lokaler og andre faciliteter til deres egne arrangementer. Man kunne med nogen ret hævde, at disse lokale spillesteder på den måde i realiteten indirekte modtager offentlig støtte, idet musikforeningerne typisk modtager støtte til deres aktiviteter fra stat, amt eller kommune. Et fint og gensidigt samarbejde til glæde for såvel spillested som musikere og publikum. Diskoteksmarkedet er noget helt for sig. Stadig flere diskoteker sætter også livemusik på programmet, men der er hér næsten udelukkende tale om kunstnere med aktuelle radiohits, typisk indenfor dance/disco/popgenren. Der spilles i 15-20 minutter og så går turen videre til næste job. En flittig kunstner kan på en weekend nå at optræde på op imod en halv snes steder. Festivaler Der findes i her i landet en sand velsignelse af årligt tilbagevendende musik festivaler. Lige fra nordens største: Roskilde Festival, Skanderborg [den smukkeste] og Muskelsvindfondens Grøn Koncert Turné til et utal af lokale Open Air arrangementer og mini-festivaler. Hver med sit særkende, sin repertoire politik og sit trofaste publikum. Musikmagasinet Gaffa [www.gaffa.dk] laver hver år en liste over såvel danske som udenlandske festivaler og deres programmer som giver et fint indtryk hvilket repertoire de enkelte festivaler satser på. Det er i øvrigt værd at bemærke at en del lokale musikforeninger også står bag nogle af de mange årligt tilbagevendende festivaler. 87
Halballer, byfester og andre koncertarrangører Halballerne Halballer og byfester er i det store og hele forbeholdt mere kendte og populære kunstnere eller lokale helte. Halballerne, [eller halkoncerterne om man vil] arrangeres typisk af lokale sportsforeninger og boldklubber. Arrangementerne præsenterer typisk kendte navne og har primært til formål at tjene penge til klubben. Byfesterne Handelsstandsforeningerne arrangerer byfester med koncerter med de kendte. Det gør de primært for at gøre reklame for byen i forhold til turister og besøgende fra oplandet. Byfest komiteerne går lidt mere kulturelt til værks. De udspringer ofte af et samarbejde med den kommunale kulturforvaltning og det lokale kulturliv. Hensigten er at lave fest i gaden til glæde primært for de lokale og for oplandet, sekundært af hensyn til turismen. Ofte får lokale bands hér en [måske den eneste] chance for at spille for et større lokalt publikum. Byfesterne suppleres ikke sjældent af omrejsende tivolis, som oftest har en større scene til bl.a. musikalsk underholdning og et øltelt til den mere folkelige og dansante underholdning, med indlagt striptease osv. Andre koncertarrangører Foruden de førnævnte mange arrangører af åbne arrangementer, som alle og enhver i princippet kan løse billet til, er der en lang række koncertarrangører, som udelukkende laver lukkede arrangementer. Arrangementer forbehold et bestemt publikum. Der er her f.eks. tale om uddannelsessteder; efterskoler, gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler, universiteter og det private erhvervslivs forskellige arrangementer, firmafester osv. Det er et stort marked for ikke mindst den mere show- og underholdningsprægede levende musik. 88
Det danske marked for live musik er i det store og hele organiseret i to foreninger: Dansk Live www.dansklive.dk som omfatter stort set alle rytmiske spillesteder og festivals Danske Koncert- og Kulturhuse www.kulturhuse.dk der omfatter langt de fleste lokale og regionale musik- og teaterhuse, forlystelsescentre m.v 89