Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10
Indhold Indledning... 2 Skolens drift... 3 Undervisning... 4 Skole-hjem samarbejdet... 5 Trivsel... 6 Fokusområder i det kommende skoleår... 8 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 9 Bestyrelsesoversigt skoleåret 2009-10... 10 2 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 December 2010
Indledning Trivsel er et af de begreber, der har præget skolebestyrelsens møder mest i skoleåret 2009-10. Der er blevet talt om og arbejdet for trivsel for alle skolens parter. En gruppe af trivselsambassadører er ved at komme godt i stilling og har sammen med skolebestyrelsen markeret sig med debatter og opmærksomhed omkring emner som anerkendelse, kost, motion og sikker skolevej. Aktivitetsudvalget har bidraget til at holde traditioner i hævd, og skolen har holdt et brag af en 40-års-fødselsdagsfest som, skolebestyrelsen håber, kan bidrage til nye traditioner omkring skolens fødselsdag. Elevplaner, trivselssamtaler, kommunikation mellem skole og hjem samt netværk mellem kontaktforældre er også tiltag, der har været diskuteret og arbejdet for. Det forgangne skoleår har også været året, hvor vi sagde farvel til gruppeordningerne og en specialklasse, der alle er flyttet til Kastrupgårdskolen. Vi sagde til gengæld goddag til en ny konstellation i ledelsen og en ny afdelingsleder. Samarbejdet mellem ledelsen og skolebestyrelsen har været meget givende og positivt, og vi forventer os meget af fremtiden. En ny skolebestyrelse er desuden blevet valgt ved årets slutning. Alt dette og meget mere kan du læse om i denne årsberetning, som, vi håber, vil give et godt indblik i Skelgårdsskolens liv og skolebestyrelsens arbejde. God læselyst! Skolens drift 1. august 2009 tiltrådte tidligere viceskoleleder Anette Bekker Kjærgård som skoleleder efter, at Erik Laustrup havde valgt at gå på pension. Tidligere afdelingsleder Kirsten Koudahl tiltrådte som viceskoleleder, og der blev ansat en ny afdelingsleder, Ditte Svendsen, pr. 1. november 2009. Tildelingen af personaleressourcer har været uændret i forhold til det tidligere år, og skolens samlede personale er på lidt over 100 personer. Ved skoleårets slutning fastansættes to lærere, der har været ansat i midlertidige stillinger, ligesom der ansættes fem barselsvikarer. Et pædagogteam for 0.klasse vender tilbage til skolen i skoleåret 2010-11, efter at have været udlånt til Pilegårdsskolen for et skoleår. Vi har nu atter fire 0. klasser på Skelgårdsskolen. Faktaboks Skoleportalen På skolens portal, http://www.sg.uvtaarnby.dk, kan man hente oplysninger om skolens aktiviteter, herunder skoleskemaer, aktivitetskalendere, informationer til kontaktforældre samt dagsordner og referater fra skolebestyrelsens møder. Skoleåret har også været præget af planlægningen af den strukturændring i Tårnby kommunes skolevæsen, der blev gennemført ved skoleårets afslutning. Ændringen består i, at specialklasser og gruppeordninger for børn med særlige indlæringsvanskeligheder, hvoraf Skelgårdsskolen har haft i alt fire klasser, er blevet samlet på Kastrupgårdskolen og Tårnbygårdskolen. Konkret har det betydet, at fire lærere har søgt overflytning til hhv. Kastrupgårdskolen og Tårnbygårdskolen, de tre af lærerne December 2010 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 3
for at følge med deres klasser (gruppeordninger). Derudover har en lærer valgt at søge overflytning til anden skole, og fire lærere er gået på pension eller på efterløn ved skoleårets afslutning. Igen i år har der været tilknyttet skolen en god og stabil vikarstab, der har sikret, at fravær har kunnet dækkes i stort omfang. Som praktikskole for Frederiksberg Seminarium har skolen igen haft en række studerende i praktik. Det er studerende, der kommer fra 1., 3. og 4. årgang, og som har fået støtte og supervision af skolens praktiklærere. Eleverne i 9. klasse har været oppe i syv afgangsprøver. Der er fem obligatoriske prøver, som omfatter dansk mundtligt og skriftligt, matematik Faktaboks Folkeskolens afgangsprøver (FSA) Ud over de fem obligatoriske prøver, som er nævnt i artiklen, udtrækkes der to fag: Et fag fra den humanistiske blok: skriftlig engelsk, mundtlig prøve i tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskundskab. Et fag fra den naturfaglige blok: digital prøve i biologi eller geografi. Der er desuden mulighed for, at elever kan tilmelde sig til prøve i valgfagene tysk/fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde, hvis dette har været tilbudt på skolen. skriftligt, engelsk mundtligt og fysik/kemi mundtligt. Desuden er der prøve i to udtræksfag, et fag fra den humanistiske blok og et fag fra den naturfaglige blok. Udtrækningen foregår i Undervisningsministeriet. Skolebestyrelsen har godkendt skolens budget og forholdt sig til skolens drift, den almindelige vedligeholdelse og de nødvendige nyanskaffelser. Desuden har skolebestyrelsen udtalt sig i forbindelse med en række høringer fra forvaltningen, fx ferie- og fridagsplanen, budget for 2011-2014, skoledistrikter og vedtægterne for skolevæsenet. De enkelte høringssvar ligger på skolens portal, http://www.sg.uvtaarnby.dk, under punktet Skolebestyrelse/Dokumenter. Undervisning Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål, der fastsættes af Undervisningsministeriet. Disse mål dækker både de faglige og de sociale kompetencer, som eleverne skal nå i deres skoletid. Skolebestyrelsen har godkendt den timefordelingsplan for skoleåret 2009-10, som skoleledelsen foreslog for skoleåret. Skelgårdskolen opfylder Undervisningsministeriets vejledende timetal, hvilket Faktaboks - specialpædagogisk bistand Formålet med den specialpædagogiske bistand skolebestyrelsen finder meget tilfredsstillende. er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov. de enkelte klasser skal have i de enkelte fag samt Timefordelingsplanen beskriver, hvor mange timer Den specialpædagogiske bistand kan fx være: fordelingen af ekstra timer til fx AKT-lærere og Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler udgangspunkt for fagfordelingen. Herefter lægger støtteundervisning. Timefordelingsplanen danner Undervisning i fag og fagområder, der skoleledelsen grundskemaerne, som skolebestyrelsen godkender. De enkelte lærere og lærerteam tilrettelægges under særlige hensyn til elevens forudsætninger planlægger herefter undervisningens indhold og Personlig assistance altså en hjælper der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen metode. Forældrene informeres om årets gang på de fælles klasseforældremøder, men også løbende gennem fx ugeplaner og via ForældreIntra. Faktaboks - AKT AKT er en forkortelse af adfærd, kontakt og trivsel. Læs også artiklen Hvad gør skolen allerede for at fremme trivslen i trivselsambassadørernes særnummer af Skeløjet, der kan findes på skolens portal under Skolebestyrelse/Trivselsambassadør 4 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 December 2010
Undervisningen i timerne foregår med udgangspunkt i den enkelte elev, og elever med særlige behov tilbydes specialpædagogisk bistand. Der bliver også undervist i en række timeløse fag, fx trafiklære og seksualundervisning. I forbindelse med de timeløse fag har SSP, der er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, været ude i klasserne og fortælle om alkohol og rusmidler. Traditionen tro har der i forbindelse med SSP-samarbejdet været afholdt informationsmøder om rusmidler og alkohol for forældre og elever. Faktaboks SSP SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Formålet er at styrke det kriminalpræventive arbejde. Skolen har en SSP-lærer, der har udarbejdet Den røde tråd, der er en samlet plan for skolens SSP-arbejde. I skoleåret 2009-10 har skolen indsat ekstra ressourcer for at arbejde med at forbedre trivslen og adfærden i klasser, der har særligt behov for dette. Skole-hjem samarbejdet En vigtig del af samarbejdet mellem skole og hjem er forældremøder og skole-hjem samtaler. Til disse samtaler bliver der talt om, hvordan det går eleven både socialt og fagligt. Der er som udgangspunkt to skole-hjem samtaler: Den første samtale tager udgangspunkt i trivsel, og hvordan eleven indgår i klassen (for eleverne i 9. klasse tager den første samtale dog udgangspunkt i elevplanerne.) Den anden samtale tager udgangspunkt i elevplanerne med fokus på de faglige aspekter Derudover afholdes der samtaler efter behov. I klasserne er der også afholdt fælles forældremøder, hvor forældre og lærere har haft mulighed for at tale om, hvordan det går i klassen, planer for undervisningen og andre aktuelle emner, der vedrører børnene. I forbindelse med det første fælles forældremøde efter sommerferien har klassetrinnet været samlet til et fælles informationsmøde, som varede ca. ½ time. På dette fælles informationsmøde er forældrene blevet informeret om emner, der vedrører hele klassetrinnet. Emnerne afhænger af klassetrinnet, og blandt de berørte emner har været fx læsevejledning, lejrskoler og ungdomsuddannelse. På de fælles informationsmøder har skoleledelsen og skolebestyrelsen også haft taletid og berørt relevante emner afhængig af det enkelte klassetrin. Faktaboks Elevplan Elevplaner er et af regeringens tiltag for at få en målbar kvalitet i den danske folkeskole. I Tårnby kommune har man valgt at udvikle et fælles kommunalt koncept, så man får et fornuftigt sammenligningsgrundlag i kommunen. Elevplanen består af en bagudrettet del, en generel evaluering, en handleplan for den kommende periode samt indstiksark for de enkelte fag. Faktaboks Kontaktforældre Kontaktforældrenes væsentligste opgave er at binde klassens forældre sammen med skolen. Desuden skal kontaktforældrene være sparringspartner for klassens lærere, udgøre baglandet for skolebestyrelsen samt repræsentere klassens samlede forældrekreds over for denne. For nærmere oplysninger, se skoleportalen under skolebestyrelse/kontaktforældre. På skoleårets første fælles forældremøde vælges der kontaktforældre. Kontaktforældrene skal være med til at sikre et godt miljø i klassen. Desuden er kontaktforældrene bagland for de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. To gange i skoleåret 2009-10 har skolebestyrelsen indkaldt kontaktforældrene til orientering og dialog om aktuelle emner. Det første kontaktforældremøde havde fokus på årsberetningen samt valg til aktivitetsudvalg og trivselsambassadører, mens det andet havde fokus på skolebestyrelsesvalget. December 2010 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 5
Kommunikationen mellem skole og hjem foregår gennem informationer, der sendes hjem med eleverne i kontaktbogen og via ForældreIntra. ForældreIntra er i løbet af året blevet en mere naturlig del af kommunikationen mellem skole og hjem. Den elektroniske kommunikation har for det meste gjort dialogen nemmere og mere tidssvarende. Skeløjet, som er skolens blad, har også i det forgange år været med til at informere om, hvad der foregår på skolen. Skeløjet er skrevet af skolens elever, og det er elever, der er bladets målgruppe, men en stor del af forældrene læser også bladet. Skeløjet udkommer fire gange om året. Faktaboks Skeløjet Skeløjet er skolens skoleblad, der udkommer fire gange om året. Det redigeres af to lærere på baggrund af de indlæg, der indkommer fra skolens elever, personale og skolebestyrelsen. Ud over artikler om fx udflugter og temauger indeholder Skeløjet også ferielister, datoer for Skeldisko og anden nyttig information om skolen. Bladet uddeles til skolens elever og findes også på skolens portal. Et særligt udvalg på skolen, trivselsambassadørerne, har været aktive for at sikre trivslen på skolen. Dette er blandt andet sket gennem et særnummer af Skeløjet, hvor forældrene er blevet informeret om, hvad skolen allerede gør for at sikre trivslen. Konkrete forslag til, hvad forældrene selv kan gøre, er ligeledes blevet beskrevet. Trivsel Det enkelte barns trivsel og indlæring er afhængig af det miljø, der er i klassen. Det er derfor vigtigt, at klassens forældre er med til at sikre et godt miljø. I de fleste klasser vælges der et festudvalg, som sørger for, at der afholdes nogle sociale arrangementer. Der vælges desuden mindst to kontaktforældre i hver klasse. Klassens kontaktforældre skal blandt andet være med til at sikre, at der er fokus på god trivsel i klassen som helhed og et godt fællesskab blandt de voksne. Kontaktforældrene har på kontaktforældremøderne et netværk, hvor de kan dele erfaringer. Faktaboks Trivselsambassadører Trivselsambassadørerne består af seks forældre og to skolebestyrelsesmedlemmer. Deres opgave er at tage initiativ til aktiviteter, der kan sikre et godt miljø og god trivsel. Dette sker i tæt samarbejde med skolebestyrelsen, eleverne, personalet og ledelsen på skolen. Skolens trivselsambassadører vælges blandt kontaktforældrene. De udgør en arbejdsgruppe, som er nedsat af skolebestyrelsen. På hvert skolebestyrelsesmøde er der en orientering om trivselsambassadørernes arbejde. Trivselsambassadørernes opgave er at tage initiativ til aktiviteter, der kan sikre et godt miljø og god trivsel. Dette sker i tæt samarbejde med skolebestyrelsen, eleverne, personalet og ledelsen på skolen. I foråret 2010 afholdt trivselsambassadørerne en temaaften med fokus på anerkendelse. Denne temaaften var en stor succes med ca. 90 deltagere. Trivselsambassadørerne har været med til at fortælle, hvad skolen allerede gør for at sikre en god trivsel, men de har også givet inspiration til, hvad særligt forældrene kan bidrage med. I 2009-10 har aktivitetsudvalget fortsat de tidligere traditioner. Udvalgets fokus har været afholdelse af Skeldisko. Overskuddet for de arrangementer, som aktivitetsudvalget afholder, tilfalder elevfonden. Elevfonden yder tilskud til alle elever på skolen gennem, fx hygge 10 er, tønder til fastelavn, æbleskiver til klippe-klistredag og dimissionsfesten. Skolebestyrelsen opfordre derfor til, at der er flere forældre, der vil være faste medlemmer af aktivitetsudvalget, da deres arbejde bidrager til alle skolens elever. Faktaboks Aktivitetsudvalget Aktivitetsudvalget arrangerer en række arrangementer, der skaber sociale relationer mellem elever og forældre. Eventuelle overskud fra disse arrangementer tilfalder elevfonden. Aktivitetsudvalget består af 4-6 forældre, hvoraf mindst én skal være kontaktforælder. 6 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 December 2010
Der er blevet udarbejdet et nyt princip for elevfonden, og der er blevet etableret en elevfondsbestyrelse, som har ansvaret for elevfonden. Elevfondsbestyrelsen skal sikre, at elevfonden yder økonomisk tilskud til aktiviteter, der kan styrke Skelgårdsskolens traditioner og elevernes trivsel. Faktaboks Elevfonden Elevfondens formål er at yde økonomisk tilskud til aktiviteter, der kan styrke Skelgårdsskolens traditioner og elevernes trivsel. Elevfonden administreres af en fondsbestyrelse, og dens midler skaffes af skolens forældrekreds, primært ved at afholde indtægtsgivende arrangementer på skolen. Elevfonden støtter fx: Dimissionsfesten for de afgående 9. klasses elever og deres forældre Fastelavnsarrangement for indskolingen Hygge 10 er, hvor klasserne får 10 kr. pr. elev om året til fx juleafslutning Lommepenge til skolepatruljen i forbindelse med deres årlige tur til Hansa-Park Æbleskiver til klippe-klistredag Udover klassernes egne traditioner har Skelgårdsskolen også en lang række traditioner, fx motionsdag, klippe-klistredag, Lucia-arrangement, fastelavn, sidste skoledag og dimissionsfest. Skolebestyrelsen glæder sig over, at traditionerne er holdt i hævd, og at afgangseleverne igen i år valgte at holde et fælles arrangement for hele årgangen efter det officielle program. I september 2009 havde skolen 40-års-fødselsdag, hvilket blev en minderig dag. Hver klasse havde sammen med deres lærere lavet en bod, hvor man kunne prøve alt fra at bage sit eget snobrød til at få en tur i spøgelseskælderen. Der blev fra scenen holdt en række taler, tryllet samt sunget, og skolens kor og flere elever optrådte for de fremmødte. Skolebestyrelsen havde en velbesøgt cafe, hvor man kunne købe kage og kaffe, men også få en snak med skolebestyrelsens medlemmer. Faktaboks Traditioner De enkelte klasser har deres egne traditioner, fx jule- og sommerfest. Skelgårdsskolen har desuden en lang række traditioner i løbet af skoleåret: Motionsdag, som afholdes fredag før efterårsferien Klippe-klistredag, som er en hyggelig dag, hvor eleverne i fællesskab laver julepynt og pynter skolen Lucia, hvor 4. klasserne går et smukt og stemningsfuldt Lucia-optog for skolens elever Gamle elevers fest, som afholdes hvert femte år Fastelavn for indskolingen, som afholdes fastelavnsmandag Sidste skoledag for 9. kl., hvor skolen er vært for et morgenbord for eleverne i 9. klasserne og deres lærere Dimissionsfest, hvor vi tager festlig afsked med eleverne i 9. klasse og deres forældre Sund og nærende kost samt fysisk aktivitet er en væsentlig forudsætning for god læring i skolen og en god trivsel. Skolebestyrelsen opfordrer til, at alle børn, når de møder i skolen om morgenen, er udhvilede og har et godt og sundt morgenmåltid i maven. Sundhed omfatter også motion; faget idræt, der er det tredje største fag i skolen, skal bl.a. bidrage til elevernes forståelse og oplevelse af dette. Det er derfor vigtigt, at forældrene bakker op om faget også i udskolingen! I oktober blev der afholdt en gå- og cykel-konkurrence, som skolebestyrelsen var initiativtager til. Vinderen af konkurrencen var den klasse, der havde gået eller cyklet flest kilometer. Præmien var et fægte-arrangement med sandwiches. Elever og forældre færdes på vejen til og fra skole hver dag. Det er derfor vigtigt, at skolevejen er så sikker som mulig, og der skal tages hensyn til eleverne. Der er desværre voksne, der en gang December 2010 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 7
imellem glemmer dette, og dermed kan medvirke til farlige situationer. Elevernes oplevelse af skolevejen har betydning for deres trivsel. Skolepatruljen har også i år været med til at sikre, at eleverne kommer sikkert i skole. Desuden har der ofte stået en trivselsambassadør ved SFO en og hjulpet til med at få den frivillige ensretning til at fungere så optimalt som muligt med fokus på sikkerhed for eleverne. Skolebestyrelsen, Rådet for Sikker Trafik og Tårnby Politi har fokus på at sikre den gode skolevej og anbefaler, at børnene cykler eller går til skole frem for at blive kørt af mor eller far. Fokusområder i det kommende skoleår Den nyvalgte skolebestyrelse vil naturligvis arbejde videre med mange af de emner, som har været på dagsordenen i det forløbne skoleår. Skolebestyrelsen har sat som sit mål at sætte særlig fokus på følgende områder: Trivsel Trivselsambassadørerne skal fortsat støttes i arbejdet med forældrearrangementer, særnummer af Skeløjet og med at fostre nye idéer til tiltag, der kan forbedre trivslen på Skelgårdsskolen. Sundhed og motion vil være særlige fokusområder. Faglig udvikling Elevernes faglige udvikling skal støttes bl.a. gennem forældreengagement, sunde ambitioner på elevernes vegne og fokus på succeshistorier. Skole-hjem samarbejdet Kommunikationen mellem skole og hjem skal til stadighed forbedres, og kontaktforældrenes rolle og samarbejde med både skolebestyrelsen og lærerne skal fastholdes og udbygges. Faser Der skal arbejdes med evaluering af den faseinddelte skole, herunder hvordan overgangen mellem faserne skal fungerer. Værdiregelsæt Skolen værdier skal gentænkes og formuleres på ny af den ny skolebestyrelse i samarbejde med skolens øvrige parter. Skolebestyrelsen glæder sig til at tage fat på dette arbejde i skoleåret 2010-11. 8 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 December 2010
Skolebestyrelsens arbejdsområder Skolebestyrelsen består af syv forældrerepræsentanter valgt for fire år, samt to medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter valgt for et år. Der har i skoleåret 2009-10 været afholdt 11 bestyrelsesmøder og to kontaktforældremøder. Desuden har skolebestyrelsen afholdt et weekendseminar, hvor årsberetning og arbejdet har været debatteret. Hovedmålene for skolebestyrelsen er blandt andet: At føre tilsyn med Skolens undervisning Skolens fysiske rammer Den pædagogiske og sociale udvikling hos eleverne Trafiksikkerhed SFO At fastsætte principper for: Undervisningens organisering Elevernes timetal på hvert klassetrin Udbud af valgfag Specialundervisning Skole-hjemsamarbejdet At godkende: Skolens budget Undervisningsmidler Samværsregler At foreslå og udarbejde indstilling om: Skolens læseplaner Større forsøgs- og udviklingsarbejder At udtale sig om: Ansættelse af ledere og personale Alle spørgsmål der vedrører egen skole Det, der ses her, er ikke en udtømmende liste for skolebestyrelsens arbejde, men en liste der illustrerer de mangeartede opgaver, skolebestyrelsen har del i. Skolebestyrelsen beskæftiger sig på baggrund af Folkeskolelovens 42-44 med den overordnede ledelse af skolen. Skolebestyrelsen beskæftiger sig ikke med enkeltsager eller "detaljen", men fastsætter de overordnede principper for skolens drift. Skolebestyrelsen har sit eget hjørne på skolens portal. December 2010 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 9
Bestyrelsesoversigt skoleåret 2009-10 Forældrevalgte Henrik Hjorth Hansen Filskovvej 8 Musse Svare Tobrukvej 21 Lars Carlsen Tanavej 17 Stefan Keller Rhodesiavej 30 Hanne Lysholt Tunisvej 4 Bent Larsen Doorn Allé 22 2791 Dragør Lise-Lotte Olsen Zambiavej 17 Lærere og elever Lars Olsen Dorthe Gotfredsen Alicia Svare 9. D Camilla Müller 8. A Formand Næstformand hhh@rindsighansen.dk Børn i 1. A og 6. B Musse.Svare@mail.tele.dk Børn i 6. A og 8. B fam.c@vip.cybercity.dk Børn i 5. B og 8. A Stefan@vejby-keller.dk Barn i 9. C Lysholt@privat.dk Barn i 8. B Bent.Larsen@doorn-alle.dk clausccdent@mail.dk Børn i 4. D og 6. D Kan kontaktes via skolens kontor Christine-lp@webspeed.dk Desuden deltog Anita Nielsen, Alkmaar Allé 78, 2791 Dragør, som repræsentant for kommunalbestyrelsen samt skoleleder Anette Bekker Kjærgård og viceskoleleder Kirsten Koudahl som sekretærer i skolebestyrelsesmøderne. Skolebestyrelsen er tiltrådt i april 2006. 10 Skelgårdsskolen Skolebestyrelsens årsberetning 2009-10 December 2010