Folkerettens historie

Folkerettens historie d+

Der findes regler for krig Den humanitære folkeret, der har Genève-konventionerne som sin rygrad, er et sæt regler, der forsøger at mindske den menneskelige lidelse i forbindelse med krig. Det gør den ved at beskytte mennesker, som ikke eller ikke længere deltager i fjendtlighederne, samt ved at begrænse metoderne og midlerne for krigsførelsen. Hvad er de vigtigste regler i den humanitære folkeret? De stridende parter må kun angribe militære mål. Civilpersoner, civilbefolkningen og civile genstande er beskyttede. Desuden skal parterne tage forsigtighedsforanstaltninger. Personer, som ikke (civile, sanitetspersonel, præster og hjælpearbejdere) eller ikke længere (sårede, syge, krigsfanger og skibbrudne) tager del i kamphandlingerne, har ret til respekt for deres liv og fysiske og psykiske integritet. De skal under alle omstændigheder beskyttes og behandles humant uden nogen som helst form for negativ forskelsbehandling. Det er forbudt at såre eller dræbe en modstander, som overgiver sig, eller som ikke længere kan tage del i kamphandlingerne. Hverken parterne i konflikten eller medlemmer af deres væbnede styrker har ubegrænset ret til at vælge metoder og våben til at føre krig. Det er forbudt at bruge våben, som der er grund til at antage, vil forårsage unødvendige tab eller lidelser. De sårede og syge skal opsamles og plejes af den part i konflikten, som har dem i sin magt. Sanitetspersonel og deres enheder, transporter og udstyr skal beskyttes. Det røde kors, den røde halvmåne og den røde diamant på hvid bund er kendetegnet, som viser, at disse personer og genstande skal respekteres. Krigsfanger og civile, som modparten har kontrol over, har ret til respekt for deres liv, værdighed, personlige rettigheder og politiske, religiøse og andre overbevisninger. De skal beskyttes mod alle volds- og repressaliehandlinger. De har ret til at udveksle nyheder med deres familier og modtage hjælp. De skal nyde godt af grundlæggende juridiske garantier.

På samme måde som et individ har behov for regler og retningslinjer, der regulerer individets forhold til et andet individ, har en stat brug for retningslinjer for statens forhold til en anden stat. Staternes og statssamfundenes egen retsorden kaldes folkeret. Folkerettens regler deles traditionelt ind i retten til krig (jus ad bellum) og retten i krig (jus in bello). Retten til krig indeholder for eksempel FN-pagtens regler om forbud mod brug af vold og ret til selvforsvar, aftaler om nedrustning, demilitarisering og neutralitet. Retten i krig er det, vi også kalder humanitær folkeret. Den indeholder for eksempel regler om beskyttelse af personer, der ikke eller ikke længere deltager i kamphandlingerne, beskyttelse af syge og sårede og krigsfanger. Folkeretten udvikles ofte som en reaktion på historiske begivenheder. I 1600-tallet voksede nationalstater med store organiserede hære frem. Krig blev i takt med industrialiseringen til nationale katastrofer. Efter Første Verdenskrigs blodbad blev der gjort et forsøg på at afskaffe krig gennem oprettelse af Folkeforbundet. Med udbruddet af Anden Verdenskrig stod det klart, at Folkeforbundet som en international, krigsforebyggende organisation var mislykket. Behovet for en global fredsbevarende organisation var dog uændret, og efter Anden Verdenskrig enedes staterne om oprettelsen af Forenede Nationer (FN). Inden i folderen kan du læse om folkerettens historie fra 3000 f.kr. og frem til i dag.

1625 Hugo Grotius folkerettens fader Hugo Grotius levede under den blodige 30-årskrig, der varede fra 1618-1648. Grotius var den første, som beskrev et system for, hvordan stater skulle forholde sig til hinanden, og hvilke regler der skulle gælde i krig. Hugo Grotius kaldes nogle gange folkerettens fader. Som elleveårig begyndte Grotius på universitetet. Fire år senere var han doktor, og den franske konge kaldte ham Hollands mirakel. Efter at have tabt en strid, der drejede sig om religion og politik, blev han i 1618 dømt til fængsel på livstid i Holland. Tre år senere lykkedes det hans hustru at smugle ham ud, og sammen flyttede parret til Paris. Her skrev Grotius sit hovedværk De jure belli ac pacis, Om krigens og fredens ret, der udkom i 1625. Grotius retsfilosofi har haft stor betydning for folkerettens udvikling. 1648 Freden i Westfalen Med freden i Westfalen sluttede 30-års opstod det system med selvstændige n har eksisteret frem til vor tid. Det westfalske system indebærer, at ingen stat skal styre nogen anden. Den westfalske fredsaftale foreslog et forbud mod krig, og at man skulle søge at nå fredelige løsninger på konflikter. Stater, som brød reglerne, kunne udsættes for sanktioner. Kortet viser situationen i Norden lige efter freden i 1648. Sverige er en europæisk stormagt. Retten til krig jus ad bellum Forhistorisk tid 1600-tallet Stormagter som Romerriget fører krig, men oftest er det fyrster, som kæmper om mere magt. Fyrster i Europa i middelalderen. 30-årskrigen begynder som en fyrstekrig og slutter som en krig mellem stater. Med stat forsvar. Me værne mobi kunne t 1600-tallet Retten i krig jus in bello Forhistoriske eksempler 1400 f.kr. Egypten Human behandling af krigsfanger. 500 f.kr. Indien Manus lovbog. Forbud mod ild- og giftvåben. 538 f.kr. Indien Persien. Soldater beordres til at beskytte civile. 600-tallet Mellemøsten Saracenerne. Forbud mod ild-, gift- og andre grusomme våben. 990 Den katolske kirke Pax dei. Kvinder, præster, kirker og pilgrimme beskyttes af paven. 1139 Det katolske Laterankoncil Forbud mod armbrøst. 1280 Vikayah Koranen giver regler for krig. 1474 Burgund Breisach-tribunalet. Første tribunal for krigsforbrydere. 1712-78 Jean-Jacques Rousseau Rousseau var fortaler for ideen om krig som en kamp kun mellem stater, hvilket muliggør humanitet mellem mennesker. Stater skal underkaste sig en lov på samme måde som individer. Stater kan bygge et samfund med bindende love, som alle store stater skal følge, og ingen skal kunne trække sig ud af. Samfundet skal have magtmidler. Magt må ikke gå forud for ret, skrev Rousseau. Han hævdede, at hans plan ville fjerne de mest almindelige årsager til krig. Tvister skulle løses fredeligt ved mægling og dom. 1828-1910 Henry Dunant Den schweiziske bankmand Henry Dunant h større succes end Rousseau i at fremføre hum tære tanker. Tiden var blevet moden. Ved en tilfældighed blev Dunant vidne til et blodigt mellem franskmænd og østrigere ved Solfer 1859. Flere tusinde sårede blev efterladt på s marken for at dø. Nogle år senere udgav Dun en bog om massakren og arbejdede for at skabe organisationer i fredstid, som ved hjælp af frivillige skulle hjælpe sårede i krig. Dette blev begyndelsen til Røde Kors. Dunant var ophavsmand til den første Genèvekonvention af 1864. Retsforfølgelse af krigsforbrydere Den humanitære folkeret siger klart, at den enkelte skal stilles til regnskab for sine handlinger i krig. Den giver en række muligheder for at forfølge overtrædelserne: de enkelte landes egne domstole, tribunaler, sandhedskommissioner og Den internationale Straffedomstol (ICC). 1. Nürnbergprocessen Nürnbergprocessen er den serie af retssager, som blev gennemført af de allierede efter Anden Verdenskrig. Retssagerne blev ført i den tyske by Nürnberg 1945-1949. På anklagebænken sad tyske nazister, der havde deltaget i formodede forbrydelser herunder overgreb i koncentrationslejre og deltagelse i jødeudryddelser. De blev blandt andet anklaget for a delser, forbrydelser mod menne mod freden. Flere blev dømt til d Det lykkedes andre højtståen Nazityskland at flygte fra retsop Eichmann. Han var ansvarlig for

rigen. Derefter ationalstater, som Immanuel Kant 1724-1804 I 1798 formulerede Kant tanker, der kan tolkes som kimen til Folkeforbundet. Kant talte om international moral, krigsforbud og fredelige løsninger. Ifølge Kant er det endelige mål med retten som videnskab at komme frem til den altomfattende og evige fred. Krig er ikke vejen til at søge sin ret, hverken for individer eller stater. Kant opdelte reglerne for krig i tre kategorier: 1) retten til at gå i krig 2) retten under krig og 3) retten efter krig 1815 Wienerkongressen Wienerkongressen kom i stand efter de ødelæggende Napoleonskrige. Det var den første internationale kongres, der havde til formål at skabe varig fred. Sejrherrerne Preussen, Storbritannien og Østrig skulle balancere hinanden. Tvister skulle løses med kongres-diplomati. Stater fik ret til at intervenere. Kongressen, som senere fik navnet den hellige alliance, var vellykket, i den forstand at den indledte en lang europæisk fredsperiode. Nye stater er grå Bos Ungarn Serb Det gamle osmanniske riges grænse Rumænien Bul 1878 Berlinerkongressen Den tyske rigskansler Bismarck samlede stormagterne til Berlinerkongressen, der skulle fastlægge Tyrkiets europæiske grænser efter dets krig mod Rusland. I den første fredsaftale mente Europas stormagter, at Rusland havde fået for meget på Tyrkiets bekostning. Ved Berlinerkongressen tegnede stormagterne Balkankortet på ny. Berlinerkongressen betragtes til tider som grundlag for international, fredsbevarende virksomhed. 18 H I s ble til ge fo am fø i 1 en på fø eg hv ind 1700-tallet 1800-tallet 1900 rne kom det organiserede d Napoleon kom de enorme pligtshære. Folket blev iseret til krig, og stater rue hinandens eksistens. I krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864 udsendes for første gang en Røde Kors-delegat. Delegaten bærer armbindet med det røde kors. Førs Den første in stormagter. In sig Første 1700-tallet 1900 avde aniren slag no i lagant 1863 Lieber-loven Den første nedskrivning af krigens love i moderne tid er opkaldt efter den amerikanske professor Francis Lieber, godkendt af præsident Lincoln og brugt i den amerikanske borgerkrig. Håndbogen har påvirket den videre udvikling af krigens love, selvom den i dag blot er af retshistorisk interesse. 1868 St. Petersborgdeklarationen Forbud mod unødig lidelse. Det eneste legitime mål i krig er at svække fjendens militære styrke. Anvendelsen af våben, der unødigt forværrer lidelserne, strider mod ideen om humanitet. Staterne aftaler ikke at bruge eksplosive projektiler med mindre vægt end 400 gram. Staterne blev for første gang enige om at forbyde anvendelsen af et specifikt våben. 1899 Haagdeklarationen Forbud mod dum-dum-kuglen. Det bliver forbudt at anvende kugler, der let udvider sig eller fladtrykkes i kroppen. Forbuddet gælder i første række kugler med hårdt hylster, hvor hylstret ikke helt dækker kuglen, eller hvor der er skåret hak i hylstret. 1907 Haagkonventionerne Omfatter 13 konventioner, hvoraf enkelte ikke er trådt i kraft. Vigtigst er IV konvention om landkrigens love og sædvaner. Forbud mod gift og forgiftede våben. 1925 Genève-pr Trods forbuddet fra gas brugt som våbe Verdenskrig. Gaskr afsky hos politikere ningerne, noget so forbud mod at brug og biologiske våben var dog stadig tilla producere og oplag våben. Der skulle g år, inden der kom e bud mod biologiske endnu længere for våben. t have begået krigsforbryskeheden og forbrydelser øden. de embedsmænd i gøret. En af dem var Adolf identifikation og transport af mennesker til koncentrationslejrene. Eichmann flygtede til Argentina, hvor han levede under navnet Ricardo Klement, indtil han i 1960 blev genkendt og kidnappet af israelske efterretningsagenter. De førte ham til Israel, hvor han blev retsforfulgt, dødsdømt og hængt. 2. Det internationale Krigsforbrydertribunal for De ICTY blev oprettet af FN s Sikkerhedsråd i 1993 til at dømme forbrydelser under krigen i Det tidligere Jugoslavien. Den første sag, som domstolen behandlede, var mod den bosniske serber Dusko Tadic i 1997. Han blev fundet skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mod ikke-serbere i tre fangelejre i Bosnien. Tadic blev idømt 20 vid ven

99 og 1907 aag-konferencerne lutningen af 1800-tallet v der taget flere initiativer at begrænse kriges virkninr og skabe forudsætninger varig fred. Med disse bitioner holdt man den ste fredskonference i Haag 99. Man forsøgte at finde vej for fredelige løsninger konflikter og nedsatte den ste Haag-domstol, som entlig var en liste over, ilke dommere som skulle gå i domstolen. 1920 Folkeforbundet Folkeforbundet (FF) var et resultat af Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson tog initiativ til FF, men den amerikanske kongres stemte nej. Tyskland blev medlem i 1926 og meldte sig ud i 1933, da nazisterne kom til magten. Sovjetunionen kom først med i 1934 for at blive ekskluderet fem år senere. Totalt var 63 lande medlemmer, men på sit højeste var antallet 58. Et af problemerne for FF var, at ikke alle stater var medlemmer. Et andet var FF s afhængighed af stormagternes vilje til at sætte magt bag ordene. FF kunne ikke forhindre, at verden gik mod en ny krig, og levede dermed ikke op til grundlæggernes ambitioner om en fredsskabende, international organisation. Inden for mange andre områder indebar FF dog en fremgang. I 1946 blev FF opløst og erstattet af FN, som for en stor dels vedkommende byggede videre på det grundlag, FF havde lagt. Et vigtigt organ i FF var Den permanente internationale Domstol i Haag. Den ophørte i praksis i 1940 med den tyske besættelse. Domstolen afsagde 32 domme og gav sine vurderinger i 27 sager. En vigtig dom bekræftede Danmarks ret til Grønlands nordkyst og tilbageviste Norges krav på området. 1945 De Forenede Nationer Da USA blev trukket ind i Anden Verdenskrig i 1941 med angrebet på Pearl Habor, kaldte Franklin D. Roosevelt de allierede for de forenede nationer. I en erklæring lovede de at forsvare liv, frihed, uafhængig hed, religionsfrihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Under flere topmøder blev retningslinjerne trukket op for den nye internationale organisation, og ved en konference i Washington lagde USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig grunden til det fremtidige FN. Det skulle have et sikkerhedsråd, en generalforsamling og en international domstol. I april 1945 mødtes 50 lande i San Francisco og skrev FN-pagten, der trådte i kraft i oktober samme år. 1910 1920 1930 1940 1950 1 te Verdenskrig ustrialiserede krig mellem gen havde kunnet forestille Verdenskrigs blodbad. Depressionstiden. Diktatorerne tager over. Anden Verdenskrig En krig mellem ideologier. Den industrialiserede krigs tæppebombning blev afsluttet med forskernes superbombe. Atomalderen med den kolde krigs terrorbalance var begyndt. Korea 1950-1953 FN-alliance mod Nordkorea med dansk deltagelse. 1910 1920 1930 1940 1950 1 otokollen 1907 blev n i Første gen vakte og i befolkførte til et e kemiske i krig. Det t at udvikle, re disse å næsten 50 t totalforvåben og kemiske 1948 Folkedrabskonventionen Konventionen, som blev til efter massemord begået under Anden Verdenskrig, har til hensigt at hindre planlagte udryddelser af folkegrupper. 1949 Genèvekonventionerne Det store antal af dræbte civile under Anden Verdenskrig viste, at beskyttelsen af civile ikke var tilstrækkelig. De tre Genève-konventioner fra 1929 revideres, og der vedtages en ny konvention om beskyttelse af civile i krig. De fire konventioner fra 1949 om beskyttelse af ofre for krig kaldes til tider for Røde Kors-konventionerne og gælder for: landkrig, søkrig, krigsfanger og civilbefolkningen. 1954 Kulturværdikonventionen Indeholder regler for beskyttelse af kulturel ejendom samt beskyttelsesmærker for sådan ejendom. 1977 Tillægsprotokol I og II til Genève-konventionerne To tillægsprotokoller til Genèvekonventionerne af 1949. Tillægsprotokol I: beskyttelse af ofre i internationale væbnede konflikter. Nye regler om krigsmetoder, beskyttelse af civile i en konfliktparts varetægt, civilforsvarets personel og sanitetsenheder. Tillægsprotokol II: beskyttelse af ofre i ikke-internationale (interne) væbnede konflikter. Trods sine begrænsninger er protokollen værdifuld, idet der tidligere var meget få regler for interne væbnede konflikter. 1 F i F e R v K t k b e v t tidligere Jugoslavien (ICTY) års fængsel, og da han appellerede dommen, blev han ere fundet skyldig i grove overtrædelser af Genève-kontionerne. Derfor blev hans straf forlænget med 5 år. 3. Det internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) ICTR blev oprettet af FN s Sikkerhedsråd i 1995 for at dømme krigsforbrydelser begået under borgerkrigen i Rwanda. Dets første sag var mod Jean-Paul Akayesu, som i 1993-94 var borgmester i Taba, Rwanda. Tribunalet fandt, at Akayesu havde tilskyndet til og støttet adskillige tilfælde af voldtægt af piger og kvinder (primært tutsier) og anden seksuel vold. Akayesu blev herefter dømt for for skeheden og for folkedrab begået o livstidsdom. Dommen var den først Nürnbergprocessen.

- FN er ikke skabt for at føre menneskene til himlen, men for at redde dem fra helvede. Dag Hammarskjöld FN-bygningen i New York 1950 Den Europæiske Union I 1946 efterlyste Winston Churchill et slags Europas forenede stater. I 1950 foreslog Frankrig et første skridt mod en europæisk føderation. De første 6 (Belgien, Luxembourg, Nederlandene, Frankrig, Tyskland og Italien) har siden fået følge af flere stater. Den 1. januar 2007 optog EU Rumænien og Bulgarien, og medlemskredsen nåede op på 27 lande. Med udvidelserne har Europa lagt den kolde krig bag sig. EU betragter sig ikke som en international organisation. Princippet er, at staterne afstår magt til fællesskabet, som derefter skal tage beslutninger, der er i alle medlemslandenes interesse. 2001 krigen mod terror Den humanitære folkeret forbyder udtrykkeligt handlinger, der har til hensigt at sprede terror i civilbefolkningen. Men terrorangrebet mod WTC og Pentagon 11. september 2001 medførte nye folkeretslige problemstillinger, der ikke oprindeligt var forudset i Genève-konventionerne. Det blev blandt andet debatteret, om disse angreb og den afledte krig mod terror kan ses som en væbnet konflikt. Staters ret til selvforsvar og spørgsmålet om krigsfangestatus for dem, der blev taget til fange i denne type konflikt, blev også diskuteret. Det viste sig, at staternes forsøg på at bekæmpe terror kan resultere i brud på menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Et eksempel er USA s behandling af fanger på Guantánamo-basen på Cuba, hvor også en dansk statsborger blev tilbageholdt, og i Abu Ghraib-fængslet i Irak. 960 1970 1980 1990 2000 Vietnam 1965-74 USA taber krigen om opinionen og mister over 50.000 soldater. Afghanistan 1979-88 Sovjetunionen taber krigen og sin position. Begyndelsen til Sovjetunionens opløsning. Irak-Iran 1980-88 Irak angriber, regner med en hurtig sejr mod et svækket Iran. Berlinmuren falder 9. nov. 1989 Golfkrigen 1991 FN-koalitionen driver Irak ud af Kuwait. WTC 11. sept. 2001 USA erklærer krig mod terror. 960 1970 1980 1990 2000 980 Våbenkonventionen orbyder våben, hvis sprængstykker kke kan opdages med røntgen. orbud og restriktioner for anvendlse af miner og lureminer. estriktioner for anvendelse af brandåben som for eksempel napalm. onventionen har først og fremmest il hensigt at beskytte civile. I 1995 om et forbud mod anvendelse af lindende laservåben. Regler om ksplosive krigsefterladenskaber blev edtaget i november 2003. 1993-95 Krigsforbryderdomstole 1993 Jugoslavien. Det internationale Krigsforbrydertribunal for Det tidligere Jugoslavien, baseret i Haag. 1995 Rwanda. Det internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda, baseret i Arusha, Tanzania. 1997 Ottawakonventionen Forbud mod antipersonelminer. Forbuddet gælder brug, produktion, anskaffelse, lagring og overførelse af antipersonel-miner. I december 1997 samlede repræsentanter for 121 stater sig i Ottawa og undertegnede konventionen, der trådte i kraft i 1999. USA, Rusland og Kina er blandt de lande, der ikke har undertegnet konventionen. Kampagnen blev belønnet med Nobels Fredspris i 1997. 2002 Den internationale Straffedomstol Den internationale Straffedomstol (ICC) trådte i kraft i juli 2002. Dermed fik verden en permanent krigsforbryderdomstol. ICC kan retsforfølge og dømme enkeltpersoner, som har begået alvorlige brud på internationale love, såsom folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Den internationale Domstol i Haag, derimod, dømmer kun stater, ikke enkeltpersoner. Antipersonel-mine rydelser mod menneverfor tutsier. Han fik en e dom for folkedrab siden 4. Den internationale Straffedomstol (ICC) ICC blev oprettet i 2002, og sagen mod Thomas Lubanga Dyilo fra Den demokratiske Republik Congo er domstolens første sag. Den congolesiske regering anmodede i 2004 ICC om at overtage sagen mod Lubanga. Siden har ICC efterforsket sagen, og i marts 2006 blev Lubanga anholdt og overført til ICC. Lubanga var leder af oprørsgruppen De forenede Congolesiske Patrioter. Han er tiltalt for at have rekrutteret og brugt børnesoldater under 15 år i forbindelse med krigene mellem oprørsgrupper i Den demokratiske Republik Congo fra 1999 til 2003.

Røde Kors-bevægelsen ICRC Den internationale Røde Kors Komité ICRC er Genève-konventionernes beskytter. ICRC påser, at de humanitære regler overholdes. Det gør den ved at udbrede kendskabet til den humanitære folkeret, ved at give råd og teknisk hjælp til stater og ved at fastholde staterne på deres pligt til at overholde konventionerne. Genève-konventionerne giver f.eks. ICRC mandat til på eget initiativ at arbejde i krigsområder. ICRC har blandt andet ret til at besøge alle krigsfanger og formidle beskeder til familier. ICRC blev stiftet i 1863. Læs mere om ICRC, og find links til andre internationale organisationer på www.icrc.org Forbundet Det internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber. Forbundet er paraplyorganisation for 186 nationale selskaber. Forbundet samarbejder med ICRC og de nationale selskaber i forbindelse med katastrofer og udviklingshjælp. Forbundet blev stiftet i 1919. Læs mere om Forbundet, og find links til de nationale selskaber på www.ifrc.org De nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber Der er 186 nationale selskaber verden over. Selskaberne arbejder nationalt og internationalt gennem Forbundet og ICRC. Dansk Røde Kors blev stiftet i 1876. Læs mere om Dansk Røde Kors på www.drk.dk, eller kontakt landskontoret på 35 25 92 00. Den humanitære folkeret for børn og unge Dansk Røde Kors har produceret et moderne, problemorienteret undervisningsmateriale om den humanitære folkeret og humanitære værdier, Når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser. Materialet er målrettet 8.-10. klasse og kaster eleverne ud i en række moralske dilemmaer. Materialet sætter eleverne i børnesoldatens, krigsfangens og fangevogterens sted. Eleverne lærer, at der er grænser for grusomhed, og at ikke alle kneb gælder ikke engang i krig. Materialet består af en elevbog, en lærervejledning, en dvd og websitet www.dennis-rk.dk/krigenraser. Materialet er gratis og kan bestilles på telefon 35 25 92 00 eller ved at sende en mail til ekspedition@drk.dk oversat og bearbejdet af: dansk røde kors. første gang bragt i framsyn 1-2003 layout: martin ek, paramedia og dansk røde kors tryk: handy-print a/s oplag: 2500 dansk røde kors, februar 2007 d+