A PERFECT DAY / undervisningsmateriale

Transkript

1 1

2 Til læreren A Perfect Day udspiller sig på Balkan i midten af 1990erne. Situationen er stadig meget anspændt, selvom FN-soldater har gjort deres indtog og krigen er ved at blive afviklet. Her møder vi en gruppe nødhjælpsarbejdere fra den fiktive organisation Aid Across Borders, som arbejder med at skaffe rent drikkevand til den lokale befolkning, der stadig bor i det krigshærgede land. A Perfect Day er et tragikomisk blik på, hvordan livet som nødhjælpsarbejder er, når man arbejder i et krigshærget land. Selvom man kommer med de bedste intentioner, kan man opleve modstand både fra egne rækker, fra FN og fra de stadig stridende parter. Selvom filmen kan klassificeres som en komedie, så tager den på ingen måde let på situationen på Balkan, der fungerer som bagtæppe for fortællingen om de udfordringer, man kan stå overfor som nødhjælpsarbejder. Filmen kan desuden fungere som et fint springbræt til at indføre eleverne i konflikten i Eksjugoslavien. Man følger en lille gruppe, som består af de erfarne og hårdhudede Mambru og B, samt den nyankomne, idealistiske Sophie og tolken Damir. Filmens omdrejningspunkt er liget af en overvægtig mand, der er blevet smidt i en brønd for at forpeste livet for de lokale. Selvom det burde være en overkommelig opgave at få liget op, viser det sig nærmest umuligt for vores lille gruppe at udføre den relativt simple opgave. Først er det interne regler i deres organisation, der sætter hindringer op, og da Sophie vil sætte skub i tingene, bliver det pludselig til en FN-opgave, hvis soldater har vigtigere ting at tage sig til. Hertil kommer døde køer på vejen, der højst sandsynlig gemmer på miner; en nærmest umulig opgave med at finde et reb i en krigszone og derudover støder en evaluator fra Aid Across Borders til, der skal bedømme, om det overhovedet giver økonomisk mening for organisationen at hjælpe. A Perfect Day giver seeren en fornemmelse af de frustrationer, der følger med jobbet som hjælpearbejder i en krigszone. Frustrationen lyser ud af Sophie, der kommer for at hjælpe, men kun ser forhindringer. Mambru og B har udviklet en sort galgenhumor, som både Damir og Sophie har svært ved at forstå, men efter flere år i felten, er det måden, hvorpå de to garvede holder depressionen og håbløshed væk i hverdagen. 2

3 Filmen er oplagt til brug i fagene historie og samfundsfag, men kan også bruges i dansk eller engelskundervisningen. Krigen på Balkan Krigen i Eksjugoslavien var en blodig konflikt mellem etniske grupper: serbere, kroater og muslimer. Krigen, der varede over tre et halvt år, kostede over mennesker livet og var præget af massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur. I byen Srebrenica blev op imod bosnisk muslimske mænd og drenge slået ihjel under en massakre, der sidenhen er blevet dømt som folkedrab af en FN-domstol. Danmark havde en fredsbevarende styrke i Bosnien under FN- og senere NATO-regi, og over danskere nåede at gøre tjeneste på Balkan (ifølge tal fra Forsvaret) det er flere end vi har haft tilstede i Afghanistan. Gennem århundreder var Jugoslavien præget af skiftende magtherrer og indflydelse. Efter 2. Verdenskrig, der endte som borgerkrig i Jugoslavien, forsøgte landets nye leder Josep Tito at samle de forskellige områder i én republik under mottoet "Broderskab og enhed". Spændingerne mellem republikkens grupper ulmede dog. Efter Titos død tog spændingerne til, og i 1991 brød krigen ud i Kroatien og Slovenien - og året efter i Bosnien. Krigen i Bosnien varede fra 1992 fra 1995, og der var voldsomme kampe mellem landets tre etniske grupper: serbere, kroater og muslimer. Alliancerne skiftede undervejs, og der var forbrydelser på alle sider. Størstedelen af overgreb blev begået af bosniske serbere mod bosniske muslimer. Krigen i Bosnien sluttede i november 1995 med Dayton-aftalen en fredsaftale mellem de bosniske muslimer, serbere og kroater. På det tidspunkt var landet i ruiner: Over mennesker var døde, 2 millioner var på flugt, og infrastrukturen var smadret. I årtierne efter krigen forsøgte man at genopbygge landet, gennemføre et retsopgør og skabe forsoning. 3

4 A Perfect Day Diskussion/Essay: 1) Hvordan fremstilles krigen i filmen? 2) Diskutér om filmen giver et realistisk billede af at være nødhjælpsarbejder i en krigszone? Hvilke elementer taler for og imod en realistisk fremstilling? 3) Hvilke faktorer bevirker, at missionen om at få den døde mand op af brønden, bliver et så besværligt arbejde? 4) Hvordan fremstilles samarbejdet mellem nødhjælp og fredsbevarende styrker? 5) I filmen deler de fredsbevarende styrker og nødhjælpsarbejderne base. Diskutér fordele og ulemper ved, at de to grupper med forskellige mål, deler base! 6) Mambru og B lader til at holde humøret højt det meste af tiden. a. Hvordan og hvornår bruger de humor? b. Dækker deres humor over noget andet? c. Ville du kunne holde humøret højt i deres situation? 7) Synes du, at der er nogen ændringer at spore hos Sophie gennem filmen? 8) Katya kommer for at evaluere indsatsen fra Aid Across Borders. a. Overvej hvilke parametre hun bedømmer indsatsen ud fra. b. Overvej om du ville stoppe, forlænge eller optrappe indsatsen fra Aid Across Borders side ud fra de informationer, filmen giver! 9) Filmen behandler ikke folkedrab direkte. Ser man nogen tegn på folkedrab i A Perfect Day? 4

5 Filmteknik: Indre komposition (Dramaturgi): Beskriv filmens opbygning med udgangspunkt i berettermodellen herunder. Karakterer: Lav en beskrivelse af filmen hovedkarakterer, og deres betydning for fortællingen: Mambru, B, Sophie og Katya Fortæller og synsvinkel: Hvordan fortælles historien, og ud fra hvilke vinkler? Fotografering: Hvordan er filmen filmet, og hvilken betydning har det for fortællingen? Lyd: Hvordan er lydsiden skruet sammen, og hvilket effekt har den på filmen? Klipning: Hvordan er filmen klippet, og hvad gør det for filmens udtryk og budskab? Fakta- og fiktionskoder: Hvilke elementer gør filmen mere realistisk og understreger at bygger på en virkelig krig? Hvilke elementer viser, at her er tale om fiktion? 5

6 Krig og folkedrab på Balkan På Folkedrab.dk kan du finde en masse information om situationen før, under og efter krigen på Balkan. Læs artiklerne på hjemmesiden grundigt og arbejd med nedenstående spørgsmål. 1) Undersøg regionens historie og giv et bud på, hvordan denne historie har påvirket befolkningsgrupperne op til krigen på Balkan. 2) Efter Kroatien, Slovenien og Makedonien havde forladt Jugoslavien, valgte Bosnien ved en folkeafstemning i 1992 at blive en uafhængig stat. De kunne også have valgt at blive i det resterende Jugoslavien(sammen med bl.a. Serbien) eller blive delt mellem Serbien og Kroatien. a. Redegør for deres valg. b. Havde de andre muligheder? c. Diskutér hvad de andre muligheder kunne have medført? 3) Bosnien bestod af 40% muslimer, 33% serbere og 18% kroater. Hvorfor var det den bosnisk-muslimske gruppe, der blev ramt hårdest af krigen? 4) Massakren i Srebrenica: Scenen for det nok mest kendte folkedrab i løbet af krigen var den lille by Srebrenica. Byen ligger i Bosnien tæt ved Serbiens grænse og var inden krigen beboet af 2/3 muslimer og 1/3 serbere. Under krigen skiftede byen mellem at være under Bosnisk og Serbisk kontrol, men blev under Bosnisk kontrol i 1993 et tilflugtssted for ca muslimer. FN-soldater overtog kontrollen med byen i frygt for en humanitær katastrofe og gjorde den til sikker zone (byen var ikke sikret i militær forstand, men var under FNs flag, hvilket FN mente ville afskrække eventuelle angreb på byen). I 1995 invaderede serbiske styrker dog byen, og tog både FN-soldater og civile til fange. FN-soldater samt kvinder og børn blev i busser sendt til bosnisk kontrollerede 6

7 områder, mens alle mænd mellem år måtte blev tilbageholdt og sidenhen slået ihjel. På 10 dage mistede over muslimske drenge og mænd livet i området i og omkring Srebrenica. a. Den bosnisk-serbiske generaloberst Ratko Mladic havde kommandoen over styrkerne, der indtog Srebrenica. Han står anklaget ved krigsforbryderdomstolen for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Mener du at Mladic har ansvaret for massakren eller ligger det hos soldaterne, der udførte handlingerne? b. Ratko Mladic blev anklaget for massakren i 1995, men først anholdt i Serbien i Overvej hvorfor der gik 16 år, før Mladic overhovedet blev fanget? c. Radovan Karadzic var den politiske leder for de serbiske bosniere, og blev i 2016 dømt 40 års fængsel for samme forbrydelser som Ratko Mladic er anklaget for. Diskutér om straffen er passende i forhold til forbrydelsen. d. Hvem havde ansvaret for folkedrabet i Srebrenica? FN erklærede byen for sikker zone, men kunne ikke holde den sikker, og FN-soldater blev selv taget til fange og senere overlod de muslimske drenge og mænd i serbernes varetægt. I hvilket omfang var FN medansvarlig? 5) Her 20 år efter fredsaftalen på Balkan blev indgået, er over 100 personer fra alle de involverede nationer blevet dømt(eller er døde under retssagen) for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og/eller krigsforbrydelser ved Den Internationale Domstol i Haag( og der er stadig retssager i gang. Hvilken betydning har et retsopgør for afslutningen af en krig? 6) Diskutér om retssagerne mod de involverede parter burde være foregået i de involverede nationer? 7

8 Dilemmaspillet Folkedrabet på Bantikka Filmen A Perfect Day rejser en række problemstillinger, som også findes i den virkelige verden. Computerspillet "Folkedrabet på Bantikka" er udviklet med afsæt i autentiske situationer, og sætter fokus på nogle af de dilemmaer og spørgsmål, som forskellige aktører står overfor i forbindelse med et folkedrab, herunder lokale indbyggere, FNsoldater, udenrigsministre samt det øvrige internationale samfund. Lad dine elever diskutere problemstillinger i krisesituationer, og lad dem blive klogere på, hvor svært det kan være at træffe beslutninger. Dilemmaspillet Folkedrabet på Bantikka finder du på Folkedrab.dk, hvor du også kan lade dig inspirere af det tilknyttede undervisningsmateriale, der er udviklet til spillet. Spil Folkedrabet på Bantikka Materialet er lavet af Steen Frandsen ud fra filmen A Perfect Day (Camera Film) og i samarbejde med DIIS og følgende hjemmesider: