Verden I en stadig mere globaliseret verden, har begivenheder rundt om i verdenen en stadig stigende konsekvens for lokale virksomheder. Det så vi tydeligt tilbage i 2008, hvor krakket hos amerikanske Lehman Brothers blev startskuddet på en krise, som inden længe ramte det meste af verden. En krise, som vi her næsten 6 år senere, stadig oplever effekterne af. Men også andre, og mindre, begivenheder langt væk fra Danmarks grænser påvirker vores lokale virksomheder. I 2013 oplevede vi en tragisk ulykke i Bangladesh, hvor en tekstilfabrik kollapsede, med op mod 1.000 omkomne til følge. Denne ulykke satte gang i debat og selvransagelse hos virksomheder verden over. Også her i vores lokalområde, måtte mange af vores tekstilvirksomheder igennem de interne CSR politikker. Vore naboer i EU har ved udgangen af 2013 oplevet vækst i tre kvartaler i træk. Det sker efter 6 kvartaler med negativ eller nulvækst. Det indikerer at EU er ved at komme lidt bedre med i vækstsporet. Det er den store tyske økonomi, der er med til at trække i den rigtige retning, og nu hvor gældsspøgelset i Sydeuropa har holdt sig væk i noget tid, - ja så begynder det så småt at gå fremad. Danmark Når vi zoomer ind på Danmark, så blev 2013 ikke det jubelår, som vi måske nok havde håbet på. Den første foreløbige opgørelse viser en økonomisk vækst på 0,4 procent. Året blev især trukket ned af en 0,6 procents negativ vækst i 4. kvartal. Det er igen et skuffende privat forbrug, der er den primære hæmsko.
Forbruget hverken faldt eller steg i løbet af året, men endte på samme niveau som i 2012. På den mere positive side viser tallene, at det meget høje antal konkurser i danske virksomheder de seneste år nu er faldende. Tallene for 2013 viser et fald på op mod 25% i forhold til rekordåret i 2010. Dog er antallet af konkurser stadig næsten dobbelt så højt som inden krisen. Bedre konjunkturer i EU betyder, at Danmark kan nyde godt af en øget eksport. Efter en lidt sløj eksportvækst i 2013 på kun 1,2% vil det være en kærkommen håndsrækning til dansk økonomi, hvis udlandets indkøb af danske varer og tjenester igen tager fart. Lokalt Lokalt er vi selvfølgelig også præget af de globale og nationale tendenser. Specielt har det stagnerende indenlandske forbrug været problematisk. I de senere år har vi i Erhvervsrådet deltaget i bestræbelserne på at fremme rammebetingelserne for de producerende erhverv. Vi vil fortsat bakke op om såvel lokale som nationale initiativer, der kan øge produktivitetsvæksten og dermed konkurrenceevnen. Det er vores oplevelse at servicebranchen har klaret sig rimeligt i 2013. Byggebranchen ser ud til at have klaret sig lidt bedre i 2013 end i foregående år. Flere af vore lokale totalentreprenører har vist flotte regnskaber, og i et nummer at Vækstjylland, blev det kortlagt, at de er involveret i en lang række landsdækkende aktiviteter. Deres underentreprenører har knap så meget at prale af sådan rent økonomisk i hvert fald.
For mange af de mindre håndværksvirksomheder kom genindførslen af Boligjobordningen som kærkommen hjælpende hånd. Men at betegne byggebranchen som værende ovre krisen Det er vist trods alt at overdrive. Men en stigning i de offentlige anlægsaktiviteter, anført af byggeriet af supersygehuset i Gødstrup, vil i årene fremover hjælpe byggeriet på vej. Der vil dog stadig i 2014 være store udfordringer for områdets virksomheder. Man kunne ønske sig, at politikkerne på Christiansborg i de kommende vækstforhandlinger ville udvise lidt mere politisk mod. De kunne tage fat på problemstillingerne omkring manglende finansieringsmuligheder til at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. De kunne kigge på en omlægning af skatterne, så lønningerne kan bringes på niveau med vores nabolande. Danmark har lige været igennem ok-forhandlingerne på det private arbejdsmarked. Et af de helt store emner var social dumping. På jysk hedder det også værn mod udenlandsk arbejdskraft. Der er simpelt hen for stor forskel på det tal der står øverst på lønsedlen og det der står forneden. Jeg synes det er trist at vi ikke en gang kan konkurrere med vore aller nærmeste naboer Tyskland og Sverige. Dette problem kan ikke engang billige overenskomstforhandlinger løse. I så fald vil det i hvert fald tage mindst 20 år. Det har vi ikke hverken tid eller råd til at vente på.
ungeproblematikken I Herning og Ikast-Brande kommuner må vi desværre konstatere at vi har en ungeproblematik. En todelt problematik som dækker over et alt for stort antal unge ledige mellem 16 og 24 år. Samtidig er vi helt nede på kun 19% af en ungdomsårgang, som starter på en erhvervsuddannelse. Der har i de to kommuner været arbejdet intensivt med ungdomsarbejdsløsheden, og indsatsen ser ud til at bære frugt, idet kurven i årets sidste måneder er knækket. Også det alt for lave optag på erhvervsuddannelserne har fået fokus, såvel lokalt som nationalt. En indsats som gerne skal vise sig i optaget over de kommende år. Erhvervsrådet tager denne ungeproblematik meget alvorligt. Det er et fast punkt på vore bestyrelsesmøder. Dels risikerer vi at en stor andel af en generation falder helt ud af arbejdsmarkedet, - og dels risikerer vi, at vi om få år stor overfor massiv mangel på faglært arbejdskraft. Jeg er meget enig med Byrådet i Herning med at alle tricks gælder for at få flere lærepladser til de unge mennesker. Måske endda lærlingekrav i forb. med kommunale opgaver. Men pas nu på det ikke bliver udformet således at det er selve opgaven, der skal generere lærepladser. Så risikerer vi bare at virksomhederne venter med at ansætte lærlinge til de får opgaven.
Og det var jo ikke meningen. Det kunne være et krav til virksomhederne at de i forvejen deltager i uddannelsen af fremtidens arbejdskraft. Erhvervsklima For fjerde år i træk offentliggjorde Dansk Industri i september deres erhvervsklima undersøgelse. Traditionen tro, blev det igen med Ikast-Brande og Herning kommuner på de to bedste pladser. Også Dansk Byggeri og Cepos offentliggør lignende undersøgelser, hvor de to kommuner placerer sig i den absolutte top. Det er absolut tilfredsstillende for erhvervslivet, at der i de to kommuner er opbygget en fremherskende servicekultur. Kære kommuner: Husk nu Det er helt legalt at gå efter guldet hvert i år. Mange andre af landets kommuner har gennem de seneste år besøgt en af de to kommuner eller Erhvervsrådet, for at lade sig inspirere af netop vores måde at gribe tingene an på. Ikke mindst vores samarbejdsform. De flotte placeringer er som sagt tilfredsstillende, men også forpligtende. Såvel kommunerne som Erhvervsrådet skal konstant udvikle os for at opretholde og udvikle den gode servicekultur. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke begge kommuner for et fremragende samarbejde med Erhvervsrådet.
Infrastruktur I 2013 lykkedes det for politikkerne på Christiansborg at finde pengene til Holstebromotorvejen, som vel efter de seneste navnedebatter bør omdøbes til Aulum motorvejen. Der blev fundet penge til at etablere den såkaldte store løsning altså vest om Herning og til Holstebro Nord. I al beskedenhed: Den løsning som vi anbefalede. Der er stadig mange infrastruktur-projekter, som kræver vores opmærksomhed. - lad mig blot nævne: Hærvejsmotorvejen, udbygning af jernbanenettet, Kattegatforbindelse samt udbygning af rute A15 og A34. I Erhvervsrådet er vi fortsat indstillet på at kæmpe for udbygning af vores infrastruktur, og netop nu arbejder vi på at skabe et overblik over konsekvenserne af de enkelte forslag, samt en strategi for det videre lobbyarbejde. Erhvervsrådet Erhvervsrådet talte ved årets udgang 18 medarbejdere. Vores erhvervsdirektør gennem 18 år meddelte i løbet af 2013, at hans værnepligt var ved at være udtjent. Vi igangsatte derfor i efteråret processen med at finde vores nye erhvervsdirektør. Som I sikkert har bemærket, så faldt valget på Kenneth Mikkelsen, som en del af jer kender. Kenneth vil om få minutter gennemføre anden halvdel af beretningen, og her komme ind på erhvervsrådets konkrete aktiviteter.
Under sidste års generalforsamling kunne vi byde velkommen til rekordstort antal nye medlemmer, nemlig 91. Gennem en målrettet indsats i 2013 er det imidlertid lykkedes at slå denne rekord, idet ikke mindre end 117 nye medlemmer fandt vej til Erhvervsrådet i 2013. Det er vi utrolig stolte over. Så: Velkommen til jer der er med i dag for første gang. Vi håber at I vil få meget ud af jeres medlemskab. Det kan i gøre ved at bruge vore medarbejderes kompetencer og ved at møde op til vore mange inspirationsarrangementer. Husk på, at der mange gange kun skal ét godt råd til, for at kontingentet er tjent hjem indtil flere gange. Ved årsskiftet var vi 664 medlemmer. Det er ganske pænt, men vi vil naturligvis gerne have endnu flere medlemmer, og det har vi stor fokus på. Dels giver det os en bedre økonomi til at skabe flere og bedre aktiviteter for vore medlemmer, -og dels giver det os en endnu stærkere stemme, når vi taler erhvervslivets sag. Så opfordringen skal lyde til jer alle: Gå ud i jeres netværk og fortæl positivt om Erhvervsrådets arbejde, og hjælp os med at få flest mulige med i foreningen!
Konjunkturanalysen Traditionen tro har Erhvervsrådet taget temperaturen på det lokale erhvervsliv og gennemført en konjunkturanalyse. 260 medlemsvirksomheder har bidraget til analysen, og hovedkonklusionerne er: Outsourcing Hver tiende virksomhed har outsourcet aktiviteter de seneste 6 måneder og hver femte går med tanker om at gøre det i det næste halve år. Det er i høj grad de virksomheder, som allerede har outsourcet, som påtænker at fortsætte processen. Nuværende situation Analysen har målt på indfrielsen af virksomhedernes forventninger: I gennemsnit har 15 pct. af virksomhederne klaret sig bedre end forventet, 71 pct. klarer sig som forventet og 13 pct. dårligere end forventet. Afsætningsmulighederne til EU og verdensmarkedet er generelt set uændret for virksomhederne. På det danske hjemmemarked har lige dele virksomheder oplevet, at afsætningen er gået over forventning som under forventning. Udviklingen i eksportandelen er for hver fjerde virksomhed gået over forventning. 7 ud af 10 virksomheder har det seneste 6 måneder beskæftiget sig med en innovationsfremmende aktivitet. Fremtidsudsigter 33 pct. af virksomhederne forventer at klare sig bedre de kommende 6 måneder, 8 pct. at de kommer til at klare sig dårligere og 59 pct., at det kommer til at gå som hidtil. Virksomhederne er særdeles positive i forhold til afsætningsmulighederne både nationalt og globalt.
Endeligt forventer halvdelen af virksomhederne, at eksportandelen vil stige de kommende 6 måneder. Vækstbarrierer De to væsentligste vækstbarrierer er mangel på kapital og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Husk så endnu engang: Lærlinge=fremt.arbejdskraft. 4 ud 10 forventer, at de ikke har vækstbarrierer i fremtiden. Konjunkturanalysen kan i sin fulde form downloades på Erhvervsrådets hjemmeside fra i morgen. Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne sende en stor tak til alle I medlemmer. Kun gennem jeres opbakning er det muligt for os, at skabe de resultater som i forhåbentlig også oplever i dagligdagen. En tak skal også lyde til repræsentantskabet, som med sin brede sammensætning fungerer som rigtig gode ambassadører for Erhvervsrådet. Også en stor tak til mine kollegaer i bestyrelse og forretningsudvalg. Det er prisværdigt at I, i en travl hverdag, prioriterer jeres knappe tid til at yde en indsats for erhvervslivets udvikling i lokalområdet. Endelig skal lyde en stor tak til Erhvervsrådets dygtige medarbejdere. Jeg synes, I laver et flot stykke arbejde, for at virksomheder får mest mulig glæde af de mange tilbud, som Erhvervsrådet har på hylderne. At besøge erhvervsrådet er en positiv oplevelse. Der er en god tone, en god atmosfære, hyggelig stemning, et meget serviceminded personale. Kort sagt: et dejligt sted at komme. Tro mig: jeg ved det, jeg er kommet der en del på det sidste.