d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen er Eurosa s COE-daabase. Denne indeholder dealjere udenrigshandelsdaa for alle EU-lande sam en række vigige parnerlande. Impor og ekspor opgøres i værdi (euro) og mængde (00 kg sam supplerende mængde) fra e reporerland r il e parnerland p på flere dealjerede produknomenklaurer (CN, HS, SIC, BEC, CA og NS/R). Daasæe muliggør en dekomponering af byeforholdsudviklingen på både produker og parnerlande for en række forskellige reporerlande. De er dermed i princippe mulig a sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i de lande, vi normal sammenligner os med. il brug for analysen i Dansk Økonomi, forår 203 er følgende afgrænsning valg: Reporerland: Danmark arnerland: Albanien, Algerie, Argenina, Ausralien, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Brasilien, Bulgarien, Canada, Chile, Colombia, Cypern, Egypen, Esland, Finland, Frankrig, rækenland, Holland, Hong Kong, Hviderusland, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Island, Ialien, Japan, Kina, Korea, Kosovo, Kroaien, Leland, Libyen, Liauen, Luxembourg, akedonien, alaysia, ala, arokko, exico, onenegro, New Zealand, Norge, akisan, eru, olen, orugal, Rumænien, Rusland, Saudi Arabien, Schweiz, Serbien, Singapore, Slovakie, Slovenien, Spanien, Sorbriannien, Sverige, Sydafrika, hailand, jekkie, unesien, yrkie, yskland, Ungarn, USA, ienam og Øsrig. Frekvens: Årlig eriode: 995-20 n:\rappor\f3\kap\udkas\baggrundsnoaer\konkurrenceevne.doc
roduknomenklaur: HS2. Dee er de Harmoniserede Sysem (HS) og findes på o-, fire- og seks-cifre niveau. I analysen anvendes de o-cifrede niveau, som indeholder ca. 00 varegrupper. HS-grupperingen er valg, da den dealjerede udenrigshandel fra Danmarks Saisik bygger på den kombinerede nomenklaur (KN8), som bygger på HS. ængdeangivelse: 00 kg. ængderne opgøres både i 00 kg og i supplerende mængder, som kan variere fra produk il produk. En gennemgang af de supplerende mængder viser dog, a disse kun har daa for ganske få lande, produkgrupper og år. De er derfor valg udelukkende a bruge mængder i kg 2. eode il beregning af byeforhold De er ilsræb a anvende den samme meode il beregning af byeforholde, som Danmarks Saisik anvender. De har ikke være mulig a følge Danmarks Saisiks beregninger fuld ud og derfor fås en nogen anden udvikling i byeforholde, jf. analysen i Dansk Økonomi, forår 203. I rin 4 er bevis valg en anden sammenvejning end Danmarks Saisik for a kunne foreage den ønskede dekomponering. Beregningen foreages i fem rin: I. rin beregnes ekspor-/imporværdi og -mængde for hver produk på værs af parnerlande: Beregningen kan foreages for en række reporerlande, men i analysen er de udelukkende beregne for Danmark., p,,, v p v p, p,,, Q v Q p Q v Q p p, p, () hvor p v,, og p v,, er henholdsvis eksporen og imporen i værdi af vare v fra Danmark il parnerland p i år. ilsvarende er mængder (kg). Q p v,, og Q p v,, henholdsvis eksporen og imporen i I 2. rin beregnes en ekspor-/imporenhedsværdi for hver enkel vare, på HS2- niveau: - 2 -
p p Q Q (2) I 3. rin beregnes e enhedsværdiindeks for både impor- og eksporpriser for 22 mere overordnede varegrupperinger. De 22 aggregerede varegrupper følger en opdeling fra Eurosa, jf. Appendiks A. Danmarks Saisik beregner prisindeks for udenrigshandlen som Fisher-indeks, og dee benyes derfor også her: FI g, LAg, Ag,, p Q v LAg, og p Q v A r, g v v p p Q Q (3) hvor g FI, er Fisher-eksporenhedsværdiindekse for varegruppe g fra reporerland r i år, g LA, er de ilsvarende Laspeyres-eksporenhedsværdiindeks, og g A, er aasche-eksporenhedsværdiindekse. Impor-enhedsværdiindeksene beregnes på ilsvarende måde. Da flere lande ikke har observaioner ilbage il 995, er 2005 benye som basisår,, i beregningerne. Dee sikrer, a fles mulig parnerlande kan inkluderes i beregningerne. I 4. rin beregnes e samle enhedsværdiindeks for henholdsvis impor og ekspor. Disse beregnes ved a sammenveje basisindeksene fra (3) med de ilhørende værdivæge. Baxer og Kouparisas (2006) påpeger, a aggregerede prisindeks normal beregnes som arimeiske gennemsni, men a geomeriske gennemsni giver en række fordele i dekomponeringen. I overenssemmelse med Baxer og Kouparisas (2006) anvendes derfor e geomerisk gennemsni: FI FI ( w g, ) Π g g, g,, wg, (4) De geomeriske gennemsni giver mulighed for a udrykke logarimen il de aggregerede enhedsværdiindeks som en væge sum af enhedsværdiindeksene for de 22 varegrupper. Brugen af logarimer gør de desuden mulig a foreage en præcis, og ikke blo approksimai dekomponering. - 3 -
hvor g, er den samlede danske ekspor i værdi i år. er eksporen i værdi af varegruppe g i år, og I 5. rin kan byeforholde beregnes som forholde mellem enhedsværdiindekse for eksporen og enhedsværdiindekse for imporen: FI B (5) FI 3. Dekomponering af byeforholde En forbedring af byeforholde kan komme gennem højere eksporpriser eller lavere imporpriser. Disse prissigninger (eller prisfald) kan skyldes prissigninger i de enkele varegrupper (der både kan skyldes øge eferspørgsel eller reducere udbud), og/eller sammensæningseffeker, hvor virksomhederne orienerer sig mod varer, der kan sælges il en højere pris. For a komme nærmere en afklaring af årsagen il udviklingen i de danske byeforhold er byeforholde dekomponere i en pris- og en sammensæningseffek som foreslåe af Baxer og Kouparisas (2006) og siden anvend af Loening og Higashi (200). De overordnede enhedsværdiindeks for imporen og eksporen beregnes som i ligning (4). I dekomponeringen analyseres ændringer i forhold il e basisår, og enhedsværdiindeksene omregnes derfor il logarimer: log( FI ) wg, g, (6) g hvor g, log( FI g, ) ilsvarende for imporenhedsværdiindekse. Byeforholde fra ligning (5) kan ligeledes skrives på logarimeform: 2 2 I Dansk Økonomi, forår 203 beegnes logarimen eksporprisindekse p frem for a undgå forvirring i forhold il enhedsværdierne fra (2) anvendes dog beegnelsen som her. For i dee noa. - 4 -
b log( B ) (7) Byeforholde kan nu opdeles i en pris- og en sammensæningseffek: b + w g, g g 444442 444443 ( w g, w g, ) g, ( w g, w g, ) g w g, g, g, g g priseffek w g, w g, g, g g, 4444444 44 2444444444 3 sammensæningseffek g, (8) hvor w g, og w g, er varegruppe g s værdiandel af henholdsvis den samlede ekspor og impor i basisåre. Enhedsværdiindeksene er normere il i 995. Basisåre beegner derfor 995. riseffeken måler, a når eksporpriserne siger (f.eks. som følge af e omkosningsdreve pres), eller imporpriserne falder, så forbedres byeforholde og omvend. Sammensæningseffeken måler effeken fra, a både ekspor- og imporsammensæningen ændres over id. - 5 -
4. Appendiks A Kilde: hp://ec.europa.eu/eurosa/ramon/nomenclaures/index.cfm?argeurlls_no_dl&srnomhs_ 202&SrLanguageCodeEN&IncKey&SrLayouCodeHIERARCHIC&InCurrenage - 6 -