Gasmåling i fremtiden

Gasmåling i fremtiden Arbejdsområder for Fagudvalg for Gasmåling Projektrapport Maj 2005

Gasmåling i fremtiden Arbejdsområder for Fagudvalg for Gasmåling Lars Jacobsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005

Titel : Gasmåling i fremtiden Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Lars Jacobsen Dato for udgivelse : 25.05.05 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 725.87; H:\725\87 gasmåling\rapport 725.87 rev.0.doc Sagsnavn : Gasmåling i fremtiden ISBN : 87-7795-314-2

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Introduktion... 2 2 Fremtidig udfordring, udvikling i gaskvaliteter... 3 2.1 Gaskvalitet ved transmission over grænser... 3 2.2 Hurtige lokale kvalitetsvariationer...4 2.3 Lokalt andre gaskvaliteter i nettet... 4 3 Markedets forventninger til oplysninger... 5 3.1 Lovgivning, krav... 5 3.2 Aktører... 6 3.3 Kunder... 7 3.4 Samfundet... 7 4 De tekniske muligheder, måleteknisk fremtid... 8 4.1 Nye måleprincipper på vej... 8 4.2 Udvikling af eksisterende metoder... 8 4.3 Samordning med andre forsyninger... 9 4.4 Transmission af data... 9 5 Gasselskabernes forventninger... 11 5.1 Ejerskab af målesystemer... 11 5.2 Pres fra omgivelserne... 12 5.3 Økonomiske begrænsninger... 12 5.4 Kvalitet af data og målinger... 12 6 Konklusion... 14 6.1 Udvikling i nærmeste fremtid... 14 6.2 Udvikling på længere sigt (+ 10 år)... 14 6.3 Fagudvalgets fremtidige arbejdsområder... 15 7 Referencer... 16 7.1.1 Interviewede personer fra gasselskaberne... 16 7.1.2 Litteratur... 16

DGC-rapport 2 1 Introduktion Gasselskabernes fagudvalg for gasmåling (FAU GM) har ønsket en gennemgang af forventningerne, som skal imødekommes med hensyn til gasmåling i fremtiden. Den gennemførte liberalisering af markedet har medført, at der umiddelbart er blevet flere interessenter, som kan forventes at komme med ønsker til de oplysninger om gasforbruget, som skal leveres af netselskaberne, som har fået tildelt rollen med drift af gasmålesystemerne. Samtidig er der åbnet for introduktion af andre gastyper i nettet, hvilket også vil stille netselskaberne overfor en udfordring med hensyn til korrekt måling af gasforbruget. Endelig er netselskaberne kommet i fokus med hensyn til rationel drift af nettet og herunder omfattet af en indbyrdes benchmarking, hvilket også vil stille krav til indretning af gasmålesystemerne. Der vil derfor i fremtiden kunne forventes en indretning af gasnettet imod det lovgivningsmæssigt minimalt nødvendige, hvilket så også vil blive niveauet for gasmålesystemerne. Samtidig ses der en fælleseuropæisk udvikling i retning af skærpelse af kravene til gasmålesystemernes præstationer, så det hidtidige danske kvalitetsniveau for gasmålesystemer kan blive utilstrækkeligt. Det kan forventes, at det i fremtiden vil være vanskeligere at introducere nye teknologier i målesystemerne, hvis det ikke er absolut nødvendigt eller der med introduktionen kan forventes en mere rationel drift. Der vil blive lagt større vægt på: Need-to-have end på Nice-to-have. Udviklingen i gaskvaliteterne og kvalitetsvariationerne i nettet vil dog godt kunne kræve en markant teknologiudvikling i installerede målesystemer eller i datahåndteringen. Hørsholm, maj 2005 Lars Jacobsen

DGC-rapport 3 2 Fremtidig udfordring, udvikling i gaskvaliteter 2.1 Gaskvalitet ved transmission over grænser Inden for det sidste år er der opnået enighed i EASEE-gas om et acceptabelt variationsområde for gas ved handel over grænserne. Det betyder, at der nu er et overblik over, hvor store variationer man kan forvente på den gas, som kan blive aktuel ved reel import af gas fra naboområder til det danske net, eller ved distribution fra kommende LNG-terminaler. EASEE-gas har nedfældet følgende grænseværdier for gas: Parameter Unit Min Max Recommended implementation date WI kwh/m 3 13.76 [13.60] 15.81 1/10/2010 d m 3 /m 3 0.555 0.700 1/10/2010 Total S mg/m 3-30 1/10/2006 H 2 S + COS (as S) mg/m 3-5 1/10/2006 RSH (as S) mg/m 3-6 1/10/2006 O 2 mol % - [0.01]* 1/10/2010 CO 2 mol % - 2.5 1/10/2006 H 2 O DP C at 70 bar(a) - - 8 See note** HC DP C at 1-70 bar(a) - - 2 1/10/2006 * EASEE gas have organised an oxygen measurement survey, which by end of 2005 will examine the maximum feasible limit equal to or at an alternative specified value below 0.01 mol%. **At certain cross border points, less stringent values are used than defined in this CBP. For these cross border points, these values can be maintained and the relevant producers, shippers and transporters should examine together how the CBP value can be met in the long run. At all other cross border points, this value can be adopted by 1 st October 2006. På grund af manglende data for konsekvenserne af nedsættelse af minimum for Wobbeindex til 13,60 kwh/m 3, er det besluttet at starte med en nedre grænse på 13,76 kwh/m 3, men der bør ifølge EASEE-gas arbejdes med forholdene omkring sikkerhed, for på sigt at opnå en nedre grænse på 13,60 kwh/m 3. Til sammenligning har dansk naturgas i 2004 haft en variation på timemiddelværdien af Wobbeindex mellem 15,04 og 15,35 kwh/m 3. Det danske naturgasnet vil altså i fremtiden kunne modtage gas med væsentlig større kvalitetsvariation, end man hidtil har været vant til.

DGC-rapport 4 Gasreglementets krav til den distribuerede naturgas er et Wobbeindex mellem 14,42 og 15,50 kwh/m 3, men der kan i korte perioder tillades et Wobbeindex på op til 15,69 kwh/m 3. Der er således en væsentlig uoverensstemmelse mellem de gaskvaliteter, som skal accepteres ved handel over grænserne og den gaskvalitet, som ifølge Gasreglementet, kan distribueres i det danske naturgasnet. På den baggrund kan der forventes at komme et pres på de danske grænseværdier, så de tilnærmes handelsgrænseværdierne. 2.2 Hurtige lokale kvalitetsvariationer Ved introduktion af gas fra flere kilder i et net, for eksempel fra et lager og en direkte produktion, vil der i nettet mellem de to punkter for tilførsel opstå en stagnationsgrænse mellem de to kilder. Stagnationspunktet kan ved små variationer i forbrugets fordeling i nettet hurtigt skifte for eksempel hen over en tilgang til en M/R-station, som så kan opleve meget hurtige skift mellem de to gaskvaliteter. Så længe lagergassen og den direkte gas er af nær samme kvalitet, er der intet problem, men hvis der er markant forskel i gaskvaliteterne, kan kunderne under den pågældende M/R-station opleve hyppige og hurtige skift i specifikationerne for den modtagne gas. Disse hurtige skift i gaskvalitet kan blive en udfordring for korrekt måling af den til kunderne leverede energimængde. 2.3 Lokalt andre gaskvaliteter i nettet Enigheden i EASEE-gas om maksimale variationer i gas over grænserne er ikke det samme som grænserne for de lokale variationer i gaskvaliteten. Da der er truffet beslutning om at tillade introduktion af biogas, forgasningsgas og brint i naturgasnettet er der åbnet for mulighed for større lokale variationer i gaskvaliteten indenlands. Selvom Gasreglementet stiller krav om de maksimalt tilladelige variationer i den til kunderne distribuerede gas, er selv disse mulige variationer af markant betydning for korrekt måling af leveret energi til gaskunderne. De nuværende gasmålesystemer er ikke umiddelbart indrettet til at tage højde for de maksimalt tilladelige variationer, hvis de forekommer hyppigt skiftende.

DGC-rapport 5 3 Markedets forventninger til oplysninger 3.1 Lovgivning, krav I Lov om naturgasforsyning af 27. februar 2003 er i 11 anført at: Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder ( 11 stk. 4): sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og ( 11 stk. 5): forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet. Angivelse af nødvendigt udstyr til måling af luftformig gas, herunder gas som energimængde skal opfylde de krav og underkastes måleteknisk kontrol som angivet dels i bekendtgørelse nr. 1141 af 15. december 2003: Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed og dels i de måletekniske direktiver, hvortil bekendtgørelsen henviser. Følgende tekst er uddrag af BEK nr. 1141 af 15. december 2003: 1. Måleudstyr, der anvendes til måling af luftformig gas - herunder gas som energimængde - til brug ved afregning mellem leverandør og aftagere, skal opfylde de krav og underkastes måleteknisk kontrol i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i de måletekniske direktiver, hvortil bekendtgørelsen henviser. Stk. 2. Volumengasmålere af størrelse G6 og derunder, jf. det måletekniske direktiv om»volumengasmålere, EØF-typegodkendelse og verifikation. Almindelige bestemmelser«, der anvendes efter stk. 1, skal typegodkendes og førstegangsverificeres og skal i øvrigt underkastes måleteknisk kontrol i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Andre volumengasmålere og øvrigt måleudstyr, der anvendes efter stk. 1 - herunder densitometre, chromatografer, termometre, trykmåleudstyr mv. - kræves ikke typegodkendt og førstegangsverificeret. Udstyret skal dog underkastes måleteknisk kontrol i det omfang, det er påkrævet for at opfylde gasleverandørens oplysningspligt efter denne bekendtgørelses 10. 10. Gasleverandører, der i afregningsøjemed anvender målinger foretaget med det i 1, stk. 3, nævnte måleudstyr, er forpligtet til på anmodning at oplyse aftagerne om måleusikkerheden på den gas(energi)mængde, der afregnes. De pågældende leverandører er tillige forpligtede til efter anmodning fra aftagerne at fremlægge fornøden dokumentation for givne oplysninger ved kalibreringscertifikater, jf. stk. 3, samt eventuelt yderligere beregninger og statistiske oplysninger til dokumentation for den totale måleusikkerhed.

DGC-rapport 6 Stk. 2. Der skal foreligge et forsvarligt måleteknisk grundlag for de afgivne oplysninger. Det pågældende måleudstyr skal kalibreres med en sådan hyppighed, at der er fornøden sandsynlighed for overholdelse af fastlagte eller aftalte måleusikkerheder i perioden mellem kalibreringerne. Uanset fastlagte kalibreringsintervaller skal fornyet kalibrering foretages, hvis måleudstyret har været skadet eller udsat for indgreb, der berører dets målenøjagtighed. Stk. 3. Kalibrering skal være udført som akkrediteret kalibrering eller udenlandsk kalibrering, der kan anerkendes her i landet, og skal være dokumenteret i kalibreringscertifikat med anført sporbarhed til anerkendte internationale primærnormaler eller referencematerialer. De nuværende regler er under revision, fordi der er kommet et Måleteknisk Direktiv fra EF per 31. marts 2004, og der er en revision i gang af OIML's krav til gasmålere. Det vil forventeligt give anledning til en revision af den danske bekendtgørelse om forbrugsmåling af luftformig gas. Det er for nærværende ikke afgjort, om man vil fastholde principperne i bekendtgørelsen om typegodkendelse og førstegangsverifikation af små målere alene, eller om det også bliver gældende for komponenter til større gasmålesystemer. 3.2 Aktører Med liberaliseringen af naturgasforsyningen er kommet et nyt behov for udveksling af oplysninger til brug for afregning imellem forskellige, uafhængige selskaber frem for tidligere, hvor disse oplysninger i overvejende grad blev fordelt inden for de enkelte aktørers selskaber. Det betyder, at der er blevet længere fra dem, som frembringer måledata til dem, der skal bruge data, og dermed opstår der et større behov for dokumentation af kvaliteten af de frembragte data. Afhængigt af betingelserne på det område, hvorpå den enkelte operatør arbejder, vil ønskerne til data variere. Der ses en klar tendens til ønsker om hyppigere og til mere detaljerede oplysninger om gasforbruget. En tendens som også ses i andre lande. Der ønskes måske forbrugsdata med kort tidsinterval, uden forståelse for den følgelige ringere nøjagtighed på de frembragte data. Samtidig vil det blive sværere at formidle oplysninger om omstændigheder ved forbrugsmålingernes frembringelse og kvalitet af målingerne fra de ansvarlige for måleudstyret til brugerne af måledata.

DGC-rapport 7 Udviklingen vil derfor stille store krav til begge parter om kommunikation af ønsker, reelle behov og muligheder, og der vil komme en udvikling i retning af en økonomisk balance mellem ønsker og anvendte målemetoder, fordi man er indbyrdes økonomisk uafhængige selskaber. 3.3 Kunder Kunderne har et primært ønske om korrekt måling af den købte vare. Nogle kunder har også et ønske om løbende oplysning om gasforbruget af hensyn til den proces, hvortil gassen anvendes. Kun de færreste kunder vil have en forståelse af problemerne med måling af gasforbruget på grund af for eksempel varierende gaskvalitet. Det kræver et detaljeret kendskab til målesystemers opbygning og funktion, som kun operatøren kan forventes at have. Kunderne vil selvfølgelig være interesseret i gaskvaliteten, hvis det har betydning for gassens brugsegenskaber, men det vil ikke omfatte interesse for de måletekniske forhold. 3.4 Samfundet Samfundets interesse for gasforbruget vil formodentlig vedblive med at være meget overordnet, men kravene om større anlægs opgørelse af CO 2 emissionen, er et eksempel på, at også andre myndigheder kan stille krav til målenøjagtigheden for gasforbruget og dermed indirekte krav til de anvendte målemetoder. En analog angivelse af gasforbruget til forskellige formål kan komme på tale, hvis der indføres kvoteordninger for emission af andre forureningskomponenter (for eksempel NO x ), som kan relateres til bestemte anvendelser af gassen. Det kan for eksempel føre til krav om måling af fordeling af gasforbruget mellem gasmotorer og kedler på et kraftvarmeværk. Denne fordelingsmåling kan blive en opgave for operatøren af gasmålesystemerne for afregning.

DGC-rapport 8 4 De tekniske muligheder, måleteknisk fremtid 4.1 Nye måleprincipper på vej I øjeblikket ses en udvikling med implementering af to nye, interessante måleprincipper på gasmåleområdet. Der er set en tendens til, at transfernormaler for gasvolumenmåling i et vist omfang bliver baseret på ultralydmålere, og Coriolis-målere er blevet i stand til at måle gasflow ved rimelige gastryk, så de kan blive interessante for brug i nettet. På grund af fravær af bevægelige dele i disse målertyper, kan der forventes en vis interesse for også at bruge dem til afregningsformål. Måske vil disse målertyper blive almindelige på M/R-stationer og hos forbrugere med stort gasflow eller hurtigt varierende gasflow på grund af måleprincippernes store robusthed. På området for små gasmålere har der været forsøg på introduktion af ultralydsmålere for ca. 10 år siden, uden den helt store succes, selvom målerne udviste meget stor stabilitet og ringe drift på fejlvisningen. Et af problemerne var formentlig strømforsyningen (batteri) og display-problemer i koldt vejr. Men til trods for dette vurderes måleprincippet stadig som interessant på længere sigt, fordi det er uden bevægelige dele og rummer alle forudsætninger for at få målesignalet på elektronisk form, til videre anvendelse og transmission. Seneste tilkomne princip i gasvolumenmåling er en målecelle udviklet af ABB og Sensirion, Schweiz. Målecellen er en form for termisk masseflowmeter med et angivet måleområde på 31 12.000 l/h, altså et turn down område væsentligt større end 1:160, som er typisk for bælggasmålere. Der mangler dog blandt andet en undersøgelse af måleprincippets stabilitet ved varierende gaskvalitet og duelighed i normal daglig drift år efter år. Denne måler er meget kompakt, uden bevægelige dele og fra starten konstrueret til overførsel af måleværdier på alle mulige måder til videre anvendelse. 4.2 Udvikling af eksisterende metoder I en overgang fra mekaniske målere til fuld-elektroniske målere ses i disse år en række konstruktioner, som grundlæggende er baseret på gammelkendte målerprincipper, men tilføjet nogle elektroniske elementer til viderebe-

DGC-rapport 9 handling af de mekaniske bevægelser. Som eksempel kan nævnes bælggasmålere med elektronisk indeks, som muliggør elektronisk temperaturkompensering, dataopsamling og transmission af måleværdier. Tilsvarende ses elektroniske systemer, som kan overføre den fysiske stilling af et mekanisk tælleværks visning til et elektronisk signal. Denne udvikling er kommet, fordi det er aflæsningen af det mekaniske tælleværk, som er det metrologiske resultat for gasforbruget. Der kan forventes en accelererende udvikling imod mere elektroniske målesystemer, og det er et spørgsmål, hvor længe de velkendte mekaniske måleprincipper vil kunne forblive en del af målerne. Det kommer meget an på ønskerne og mulighederne for at tilfredsstille de voksende krav til, at alt skal foregå på elektronisk form fremover. Det er forventeligt, at man på sigt, på trods af bælggasmålerens fortræffelige måletekniske egenskaber, vælger at acceptere de elektroniske måleprincippers begrænsninger, fordi de passer bedre ind i efterbehandlingen af måleresultaterne. 4.3 Samordning med andre forsyninger Alle de firmaer, som arbejder med databehandling i forbindelse med forbrugsmålinger, arbejder også med det sigte, at der skal være en form for standardisering af målesignalerne, og at systemerne samtidig skal kunne håndtere signaler fra relaterede målinger. Typisk tilbyder fabrikanter af elektroniske målesystemer samme system til forskellige forbrugsmålinger, så systemer til gasmåling langt hen ad vejen er sammenlignelige med systemer til el eller fjernvarmemåling. Det betyder, at der allerede længe har været en udvikling i gang mod en fælles håndtering af forbrugsmålinger, og det forventes, at der holdes gang i udviklingen mod, at stadig flere forbrug fjernaflæses via et samordnet system. 4.4 Transmission af data Når der kommer en fælles datatransmission for forbrugsmålinger, vil det være sandsynligt, at gasmålingen kobles sammen med elforbrugsmålingen, og at transmissionen så kan ske via elforsyningsnettet. Sammenkobling kan ske via bus-system eller intern radio-link fra målested til transmissionspunkt.

DGC-rapport 10 En anden mulighed bliver, at transmissionen kommer til at ske gennem et hybrid-net for transmission af telefon, TV, Internet og forbrugsdata med videre. Det vil være betinget af en hel generel fremføring af et sådant net til alle huse. Det er et spørgsmål, hvilken teknologi der bliver dominerende, og denne udvikling er helt afhængig af den generelle samfundsudvikling på datatransmissionsområdet. Som det ser ud nu, kan gasforbrugsområdet i sig selv ikke berettige en selvstændig udvikling af transmissionssystemer for data. Dertil er forbrugerantallet og datamængden for lille. Det er overvejende sandsynligt, at der over tid vil blive etableret fælles forbrugshåndtering indenfor områderne gas-, el-, varme og/eller vand i takt med at aktørerne bliver multienergileverandører. Dette kan samtidig betyde, at der kan ske en sammekobling i retning mod selvstændige datahåndteringsselskber, som påtager sig opgaven med indsamling, validering og videresendelse af forbrugsdata til relevante selskaber. I Holland og Tyskland er denne udvikling allerede i gang.

DGC-rapport 11 5 Gasselskabernes forventninger 5.1 Ejerskab af målesystemer I Lov om naturgasforsyning er følgende anført i 11 stk. 1: 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder 1) vedligeholde, om- og udbygge naturgasforsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, 2) opretholde den fysiske balance i nettet, 3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed, 4) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og 5) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet. Ifølge punkt 4 er der således ingen tvivl om, hvem der er forpligtet til at sørge for måling af naturgasforbruget. Den opgave ligger hos ejeren af det pågældende net. På den anden side er der ikke her sat krav til kvaliteten af målingerne, blot skal måling sikres og kunderne skal have nødvendige oplysninger. Hos gasselskaberne er der ingen forventninger om, at der vil komme ændringer i ejerforholdene til gasmålesystemerne. Det vil fortsat være transmissionsselskabet og distributionsselskaberne, som skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af gasmålesystemerne. Der er på den anden side en tro på, at benchmarking og de forskellige aktører i det liberaliserede marked, vil få stor indflydelse på de beslutninger, gasselskaberne skal foretage i de nærmeste år, når der skal vælges udstyr og driftsform for målesystemerne. Det er kun et spørgsmål om tid, før omverdenen begynder at fremsætte ønsker til gasselskabernes gasmåling. Der er usikkerhed hos gasselskaberne om det bliver kravene om gensidige, sammenlignelige omkostninger og dermed en tilbagegang til blot opfyldelse af basale måletekniske krav, eller om det bliver markedets ønsker om flere informationer, som bliver det første, man møder. Men som det ser ud i dag, bliver det nok først med fokus på omkostningerne ved drift af selskaberne og dermed af målesystemerne. Markedets øgede krav vil komme senere.

DGC-rapport 12 5.2 Pres fra omgivelserne Som nævnt ovenfor vil der først komme et samfundsmæssigt pres mod rationel, omkostningsbevidst drift af transmissions- og distributionsselskaberne. Der vil være et stærkt fokus på resultater af benchmarking af selskaberne, som uvilkårligt vil føre til tilpasning til de lovgivningsmæssige mindstekrav. I den situation vil det være en stor udfordring for selskaberne at fastholde en teknologisk udvikling også på det måletekniske område. Det kan således forventes, at vedligeholdelse af fjernaflæsning vil blive opgivet på nogle anlæg, hvor det indtil nu er etableret for at lette kunden og gasselskabet, men uden formelle krav fra hensyn til forbrugets størrelse. På et tidspunkt vil de forskellige aktører på markedet finde ud af værdien af flere oplysninger om kunderne og nettets drift, og det vil fremme ønskerne og flere og mere præcise målinger, som vil stille krav til gasselskaberne mod valg af mere avanceret måleudstyr og fremskaffelse af flere data. 5.3 Økonomiske begrænsninger På grund af den kraftigere fokusering på omkostninger i selskaberne, vil der også komme pres mod gasmålesystemer med lavest mulige driftsomkostninger, og dermed en udvikling mod velkendte, pålidelige systemer, som kræver minimal vedligeholdelse, da mandetid er en væsentlig omkostning. Samtidig vil forbrug til teknologisk udvikling blive begrænset på linie med andre omkostninger og tidsforbrug til følgen med udviklingen vil blive begrænset, da tiden skal bruges til den daglige drift af gassystemet. Det bliver en stor udfordring for selskaberne, at samle tilstrækkelig viden om de i dag anvendte målesystemer, så man på sigt kan rationalisere driften, uden at det går ud over kvaliteten af de frembragte måledata, som fortsat skal bruges til afregninger i systemet. 5.4 Kvalitet af data og målinger Der er i dag en god sikkerhed for kvaliteten af de frembragte måledata. De er efter alt at dømme bedre end mindstekravene. Meget tyder på, at det danske gassystem har holdt et højt kvalitetsniveau indtil dato, fordi det er så

DGC-rapport 13 relativt nyt. Samtidig har vi været begunstiget af en hidtil uhørt stabil gaskvalitet i nettet. Det har ført til en stor forventning om, at man selvfølgelig kan måle gasforbrug med stor præcision, hvilket er i god tråd med ønskerne om, at alle skal behandles fuldt retfærdigt. Meget tyder dog på, at det fremover med mere varierende gaskvalitet i nettet, vil være vanskeligere at fastholde dette nøjagtighedsniveau overfor den enkelte. Det vil simpelthen blive for dyrt at fremskaffe de tilstrækkelige oplysninger om gaskvaliteten hos den enkelte kunde, som det vil kræve. Der skal altså arbejdes ud fra en viden om, at der vil forekomme større uretfærdigheder, som man derfor skal kunne skaffe størrelsesorden på. Der vil i fremtiden blive ønsker om mere præcise forbrugsdata, i takt med at aktørerne i markedet, begynder at anvende mulighederne for udnyttelse af konkurrence og prisdannelse for handel og transport af gas. Hvis de til grund liggende måledata ikke bliver tilstrækkeligt nøjagtige, vil der ustandseligt opstå diskussioner, som vil kræve stor indsats til løsning.

DGC-rapport 14 6 Konklusion 6.1 Udvikling i nærmeste fremtid I den nærmeste fremtid vil transmissions- og distributionsselskaberne opleve en stærk fokusering på omkostninger ved drift af gassystemet. Det vil fremme en udvikling mod udvælgelse af det mest driftssikre udstyr med mindst mulige vedligeholdelsesomkostninger. Der vil være behov for en nærmere analyse af nødvendig vedligeholdelse, for eksempel i form af forlængelse af kontrolperioder for måleudstyr, ud over de i dag anvendte. Systematisk opsamling af resultater fra foretaget vedligeholdelse vil blive nødvendige for at fremskaffe beslutningsgrundlag. Som konsekvens af benchmarking kan der blive behov for en fælles fastlæggelse af nødvendigt gasmålesystem afhængigt af markedets behov. Der skal altså udformes et paradigma for opbygning, drift og vedligeholdelse af gasmålesystemer fælles for alle selskaber. Der skal fokuseres på de datamæssige behov, som vil opstå i nærmeste fremtid, fra de forskellige aktører i det liberaliserede marked. Disse datakrav vil også være de samme for alle gasselskaber, da de alle har samme interessenter. 6.2 Udvikling på længere sigt (+ 10 år) Med den teknologiske udvikling, specielt på elektronik-området, kan det forventes, at det vil blive dagligdag, at alle forbrugsdata indsamles elektronisk om nogle år. Formodentlig fælles for alle forbrugsmålinger. Det betyder, at målesystemerne vil udvikle sig i retning mod fuldstændig fjernaflæsning. Der vil også komme en udvikling mod mere udbredt analyse af den distribuerede gas i takt med introduktionen af andre gastyper i naturgasnettet. Det kan meget vel blive sådan, at kunderne via filtrering, kun aftager den del af den distribuerede gas, som de kan anvende i deres anlæg. Det vil stille andre måletekniske krav til gasselskaberne.

DGC-rapport 15 6.3 Fagudvalgets fremtidige arbejdsområder Der tegner sig følgende billede af fagudvalgets fremtidige arbejde: Det bliver nødvendigt hurtigt at få skabt grundlag for en rationalisering af etablering og vedligehold af gasmålesystemer ved indsamling af data fra den hidtidige drift og opstilling af et paradigma for opbygning af et tilstrækkeligt gasmålesystem. Det bliver nødvendigt stadig at koordinere udveksling af måledata mellem aktørerne på gasmarkedet for at sikre, at de nødvendige data stadig vil være til rådighed for interessenterne. Fagudvalget skal være opmærksom på de myndighedsmæssige krav til forbrugsmåling, som fremkommer i form af Direktiver, Bekendtgørelser, Vejledninger og standarder. Kravene vil i stigende grad være internationale. Fagudvalget skal holde sig opdateret med viden om udviklingen på områder for måleteknik og datatransmission, da det bliver et væsentligt arbejdsområde i fremtiden. Fagudvalget får en stadig større rolle med information om alle forhold omkring forbrugsmåling. Man vil få behov for information af faggrupper, for hvem måleteknik er uinteressant, men som blot efterspørger umiddelbar adgang til selvfølgeligt nøjagtige målinger.

DGC-rapport 16 7 Referencer 7.1.1 Interviewede personer fra gasselskaberne /1/ GASTRA: Christian Meiniche Andersen /2/ DONG distribution: John H. Mølgaard Pernille H. Resen Erik Haulund Christensen /3/ Hovedstadsregionens Naturgas: Mads Nørager B. Bryde Petersen /4/ Naturgas Midtnord: Birgitte Herskind John Bo Siemonsen /5/ Naturgas Fyn: Niels Kristian Mortensen Finn Søndergaard Boisen /6/ Sydkraft, gas: Karl Marforio 7.1.2 Litteratur /7/ Direktiv 2004/22/EF om måleinstrumenter /8/ OIML, Gas meters Part 1 Requirements Committee draft OIML CD2, december 2004 /9/ Lov om naturgasforsyning, LBK nr. 130 af 27/02/2003 /10/ Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed, BEK nr. 1141 af 15/12/2003

DGC-rapport 17 /11/ DONG, MaGASinet nr. 1/2004 Marianne Winther, DONG Ny gasvej i Nordsøen /12/ Gasteknik nr. 4/2004 Jens Utoft (kilde: Ingeniøren) Gasledning bryder DONG-monopol /13/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Detlef Vieth und Martin Uhrig Moderne Verfahren der Gasmengemessung /14/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Harald Dietrich und Harald Dornauf Moderne Gassysteme Erfahrungen und Stand der Technik /15/ FLOMEKO 12-14. may 2003 A. Saglam, P.M.A. van der Kam, G.J. van Essen and D.H. Hebels Time dependent performance of turbine gas meters /16/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Mitja Mori, Bogdan Blagojevič, Ivan Bajsić and Zoran Kibarovski The influence of flow disturbance on the relative error shift of the turbine meter. /17/ GWF, Gas Erdgas nr. 6/2004 Rainer Kramer und Bodo Mickan Störeinflusse auf Turbinenradgaszähler /18/ GWF, Gas Erdgas nr. 6/2004 Günther Rüst und Otto Ackermann Erfahrungen mit Turbinenradgaszählern in der Groβgasmessung /19/ FLOMEKO 12-14. may 2003 R. Cheesewright and C. Clark The dynamic response of coriolis massflow meters

DGC-rapport 18 /20/ GWF, Gas Erdgas nr. 4/2004 Matthias Heberer und Thomas Neig Ultraschall Die innovative Alternative in der industriellen Durchflussmessug /21/ ABB Switzerland Ltd Dr. Daniel Matter and Beat Kramer Microsensor-Based Gas Flow Meter /22/ GWF, Gas Erdgas nr. 1/2002 Henk Jan Panneman Schallgeschwindikeit als Qualitätsindikator für Volumenstrommessungen in der Erdgas-Übergabeestationen /23/ GWF, Gas Erdgas nr. 1/2002 Klaus Altfeld Neuartige Systeme zur Messung von Gasbeschaffenheitkenngröβen /24/ GWF, Gas Erdgas nr. 10/2003 Peter Schley, Martin Uhrig und Klaus Altfeld Moderne Gasmesssysteme Inovative Gasbeschaffenheitzmessung /25/ FLOMEKO 12-14. may 2003 Peter Schley, Manfred Jaeschke and Klaus Altfeld New Technologies for Gas Quality determination /26/ Ruhrgas Forum nr. 09/2002 Peter Schley Signale aus dem Infrarotspektrum /27/ Metering International Kim Cahill Combined water, gas and electricity meter reads /28/ el & energi nr. 5/2004 Frank Nørgaard Eldirektiv skaber megamarked for fjernaflæsning

DGC-rapport 19 /29/ el & energi nr. 8/2004 Frank Nørgaard Smart Read fremtidens elservices til intelligente hjem /30/ VVS nr. 9/2003 Lars Jacobsen Frit gasmarked kræver nye målertyper /31/ EASEE-Gas 2004-12-15 Introduction to CBP for Hamonisation of Natural Gas Quality