Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Fasemodellen er en international standard... 4 3 Byggeriet fungerer på sædvane - og vi skal etablere nye fælles tegningsprincipper... 5 4 Gode aftaler er vigtige for et godt resultat... 7 5 Mens vi venter på en ny IKT specifikation sådan bruges YB 2011 med F202... 8 2 / 9
1. 1BIndledning 1 Indledning Denne vejledning redegør for, hvordan digital projektering er håndteret i den nye ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlægning, (YB 2011), udgivet af FRI, DANSKE ARK og PLR. Vejledningen forklarer om baggrunden for ydelsesbeskrivelsens udformning og giver forslag til, hvordan IKT specifikationer kan udarbejdes, indtil bips publikation F202 er revideret og tilpasset den nye ydelsesbeskrivelse. I dag foregår stort set al projektering i Danmark digitalt, enten traditionelt i 2D digitale tegninger eller i 3D digitale bygningsmodeller (BIM modeller). Udviklingen fra 2D til 3D modelbaseret projektering går hurtigt i øjeblikket, og tempoet styres overordnet af, hvornår rådgiverne rationelt kan omlægge produktionen og samtidig bevare effektiviteten i overgangen. For de fleste statslige byggeopgaver er der i Bekendtgørelse 1381 af 13. december 2010 stillet krav om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) krav, der forventes udbredt til at gælde for støttet byggeri og for regionale og kommunale bygherrer. Den offentlige bygherre omfattet af reglerne skal ifølge lovgivningen stille krav til sine rådgivere om klassifikation digital kommunikation digital projektering digitalt udbud og tilbud og digital aflevering. YB 2011 er struktureret sådan, at kravene hver især modsvares af ydelser i ydelsesbeskrivelsens afsnit 8 for at give en klar ramme for den mere detaljerede aftale om, i hvilket omfang og hvordan kravene skal opfyldes. Derfor skal de enkelte ydelser tilvælges i aftalen. I mange tilfælde udbydes rådgiverydelsen i konkurrence, og i den forbindelse er det naturligvis afgørende, at der er klarhed over bygherrens konkrete forventninger til rådgiveren, både for at sikre en entydig konkurrencesituation og som grundlag for rådgiveraftalen. Ud over en klar beskrivelse af rådgiverens ydelser på basis af YB 2011 bør der derfor foreligge en IKT specifikation som grundlag for udbuddet. Når projekteringen starter, giver YB 2011 retningslinjer for samarbejdet, dels ved i kapitel 2 at specificere IKT lederens ansvar for at koordinere det digitale samarbejde og dels ved i kapitel 3 at beskrive, hvordan de digitale ydelser dokumenteres i de enkelte faser. Den digitale projektering følger altså det kendte projekteringsforløb, som fasemodellen udgør. Den private bygherre, der ikke har krav til, hvordan projekteringen foregår, kan overlade til rådgiverne at fastlægge, hvordan den digitale projektering skal foregå. Det anbefales, at rådgiverne på samme måde aftaler det digitale samarbejde i en IKT specifikation. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2011 er udformet, så den dækker begge behov. 3 / 9
2. 2BFasemodellen er en international standard 2 Fasemodellen er en international standard Den velkendte fasemodel bibeholdes i YB 2011. Byggeriets mange processer kræver en fælles referenceramme og fastlagte milepæle, og fasemodellen er en veldefineret international standard, som bl.a. er på vej som en ny europæisk CEN standard 1. Det er derfor også vigtigt for det internationale standardiserings- og udviklingsarbejde at fastholde denne konsensus om fasemodellen. Som en konsekvens bl.a. af kravene i Bek. 1381 har mange danske rådgivningsvirksomheder taget udfordringen med BIM projektering op. Da BIM projektering er en radikalt anderledes arbejdsmetode end digital 2D projektering, har der naturligt nok været en øget arbejdsmængde i implementeringen af BIM. Det har desværre ført til en myte om, at BIM projektering er uforeneligt med fasemodellen. Det er uheldigt af flere grunde: Det internationale udviklingsarbejde i buildingsmart 2 omkring digitalisering af processer og leverancer i projekteringen, Information Delivery Manuals 3, baserer sig på fasemodellen. Desuden er det ændrede indhold i faserne nok så meget forårsaget af øgede krav til energioptimering samt behov for optimering af brand- og flugtvejsforhold begge dele forhold, der forholdsvist øger projekteringsomfanget i de tidlige faser og generelt tenderer til at understøtte brugen af BIM projektering. Den arbejdsmængde, der flytter frem i fasemodellen, bør derfor ikke ændre ved selve fasemodellen, men på indholdet af de enkelte faser. I YB 2011 er teksten vedr. byggeprogram skrevet om, så der skal tages stilling til klassifikation, digital kommunikation, digital projektering, digitalt udbud og digital aflevering af projekt- og driftsdata i form af en IKT specifikation. I alle faser er digital projektering indarbejdet som en naturlig del af projektdokumentationen. Desuden er afsnittet om projektopfølgning blevet skrevet væsentligt om, og det giver mulighed for at supplere med eller integrere leverandørers og entreprenørers projektering i rådgivernes BIM modeller. 1 CEN er den europæiske standardiseringsorganisation. Forkortelsen står for Comité Européen de Normalisation. 2 buildingsmart er en international uafhængig organisation, som udvikler åbne fælles standarder for udveksling af digitale data. 3 Information Delivery Manual (IDM) er en beskrivelse af aktører og arbejdsprocesser samt detaljerede specifikationer af, hvilke digitale informationer der skal leveres ved BIM projektering. 4 / 9
3. 3BByggeriet fungerer på sædvane - og vi skal etablere nye fælles tegningsprincipper 3 Byggeriet fungerer på sædvane - og vi skal etablere nye fælles tegningsprincipper Byggebranchen har stort set de samme udfordringer overalt i verden. Mange forskellige aktører i skiftende samarbejder skal levere byggerier, som skal leve op til stadig skrappere krav. De skiftende samarbejder i byggeriet fungerer, fordi der er en lang række sædvaner for, hvordan tingene skal gøres. En af de stærkeste sædvaner i byggeriet er tegninger. Det er et fælles sprog, som forstås af alle i byggeriet, det er stort set globalt, og det er en tradition med dybe rødder i europæisk kultur. For en plantegning i målestok 1:100 er der derfor en veletableret sædvane for, hvilken detaljeringsgrad man kan forvente af en sådan tegning i et givet projekt. Tegninger som begreb fungerer, men de har deres klare begrænsninger i forhold til byggeriets kompleksitet. Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning har altid dannet rammen om fastlæggelse af ydelser i det konkrete projekt. Afhængig af projektets kompleksitet tilpasses ydelserne til det konkrete projekt. Altså sædvane igen. Det er denne sædvane vi skal bruge til at etablere den nye praksis. Digital projektering med BIM er et værktøj, som kan hjælpe både rådgivere, entreprenører og driftsherrer med at håndtere den stigende kompleksitet i byggeriet. Ligesom alt andet i byggeriets lange værdikæde kræver BIM også en fælles sædvane for at fungere. Problemet er, at den sædvane ikke er etableret endnu. Derfor forslår vi, at den velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold bruges til at etablere en ny stærk sædvane for digital projektering med BIM modeller. En sædvane som vil blive understøttet af internationale standarder for de digitale leverancer i form af Information Delivery Manuals, IDM er, efterhånden som de færdiggøres. Bygherrer og rådgivere har således en bestemt opfattelse af, hvad der hører til et hovedprojekt til f.eks. et boligbyggeri, og hvilket tegningsmateriale der forventes. Der er en række faglige ydelser fra både arkitekt, landskabsarkitekt, konstruktionsingeniør, vvs-ingeniør og el-ingeniør. Når først projektet er kendt, kan de faglige ydelser bestemmes ud fra YB 2011, og den sædvane vi kender. Hvis der er behov for at afklare de faglige ydelser mere detaljeret, skal det gøres som kommentarer til YB 2011. De faglige ydelser findes i YB 2011, eksempelvis under punktet 3.4.2 Projektdokumentation for hovedprojektet: 5 / 9
3. 3BByggeriet fungerer på sædvane - og vi skal etablere nye fælles tegningsprincipper 3.4.2 Projektdokumentation Som grundlag for indhentning af tilbud og afpasset efter opgavens karakter udarbejdes følgende dokumentation: Ingeniør - vvs-installationer og ventilationsanlæg: Arkitekt: - tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer - tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger og detailtegninger - redegørelse for huller og afsætninger - ajourføring af beregning af etageareal og bebyggelsesprocent. - ajourføring af dokumentation for overholdelse af Bygningsreglementets krav til energiforbrug. Landskabsarkitekt: Ingeniør - el-installationer: - tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger og detailtegninger - tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer - ajourføring af friarealberegninger i relation til og detailtegninger myndighedsgodkendelser. - tavletegninger med effektkredse - Ingeniør konstruktioner: redegørelse for huller og afsætninger Ved digital projektering skal omfang af de digitale - tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailteg- således at koordinerede bygningsmodeller og pro- bygningsmodeller fastlægges i en IKT specifikation, ninger jektdokumentation kan leveres digitalt. - gennemgang af andre rådgiveres krav, der influerer på styrkeforhold kation og koordinering af hovedprojektet, herunder Digitale bygningsmodeller anvendes til kommuni- - ajourføring af eventuelle akustiske beregninger arkitektoniske, konstruktive og installationstekniske jf. Bygningsreglementets krav løsninger mv. i forhold til klient og bydende leverandører og entreprenører - udarbejdelse af statiske beregninger. Arkitektens fagmodel af bygningskroppen vil indeholde bygningsdelsobjekter som vægge, søjler, bjælker, dæk og tage, tilstrækkeligt til at der kan genereres hovedtegninger for projektet i målestok 1:100. Efter sædvanen for boligprojekter vil indretning af køkken og bad være vist på hovedtegningerne. Ved digital BIM projektering vil arkitektens BIM model generelt være i en detaljeringsgrad, der svarer til 1:100 og indretning af køkken og bad vist med objekter som køkkenskabe og sanitet. I et hovedprojekt vil dele af BIM modellen vil være i en større detaljeringsgrad, svarende til de bygningsdelstegninger og detailtegninger, som man efter sædvanen for tegninger vil finde relevante for projektet. For et mindre boligbyggeri vil det være en eller flere boligtyper vist i målestok 1:50, samt detaljer i målestok 1:20, 1:10 eller 1:5. Nogle detaljer vil være fuldt modellerede, andre vil være tegnet med 2D værktøjer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt. Arkitekten har altid skullet beregne etagearealer. Ajourføringen af etageareal og bebyggelsesprocent klarer arkitekten nu ved at trække oplysninger ud af de rumobjekter, som er blevet lagt ind i BIM modellen i de tidligere faser. 6 / 9
4. 4BGode aftaler er vigtige for et godt resultat 4 Gode aftaler er vigtige for et godt resultat Ved digital projektering er der brug for aftaler. Udfordringen er at udforme aftalerne således, at de ikke bliver for tekniske i forhold til processer, formater og værktøjer på et for tidligt tidspunkt, hvor det ikke er muligt at fastlægge tekniske detaljer. Samtidig er det vigtigt, at der tages stilling til de tekniske detaljer i samarbejdet. YB 2011 lægger op til en opdeling af aftaler omkring digital projektering i 3 niveauer, jf. figur 1. 1. Fastlæggelse af selve projekteringsydelsen i YB 2011 afsnit 2 og 3 samt fastlæggelse af omfanget af digital projektering i YB 2011 afsnit 8. Denne aftale udarbejdes af bygherre/bygherrerådgiver i forbindelsen med byggeprogrammet og indgås mellem bygherre og rådgiver i forbindelse med rådgiveraftalen. 2. Fastlæggelse af tekniske retningslinjer omkring samarbejde, processer og digitale leverancer beskrives i en IKT specifikation. IKT specifikationen kan udarbejdes sammen med byggeprogrammet og vedlægges rådgiveraftalen. Alternativt kan IKT specifikationerne udarbejdes af IKT lederen som en del af projekteringsledelsen og efterfølgende gøres gældende for alle i projektet. Fastlæggelse af detaljerede beskrivelser for konkrete, digitale processer og leverancer kan aftales på grundlag af IDM erne, der fastlægger detaljer om konkret digital leverance mellem to parter i en byggeproces. Der arbejdes internationalt med udvikling af IDM for almindeligt kendte processer, således der i IKT specifikationen kan refereres til en given standard, og at standarden er indarbejdet i standardsoftware. Da der endnu kun findes få IDM er, vil der være behov for prosabeskrivelser for den sædvane, der i dag definerer en leverance. 7 / 9
5. 5BMens vi venter på en ny IKT specifikation sådan bruges YB 2011 med F202 5 Mens vi venter på en ny IKT specifikation sådan bruges YB 2011 med F202 Nedenstående skema er et eksempel på en specifikation af den i YB 2011 beskreven projektdokumentation. Den tekniske detaljeringsgrad i skemaet er relativ høj og det forventes ikke, at skemaet er udfyldt ved indgåelse af rådgiveraftale. Skemaet tjener dels både en konkretisering af de valgte ydelser og som en oversættelse mellem de traditionelle 2D ydelser og 3D ydelser. Dermed er det kun nødvendigt at udfylde ydelserne i YB 2011, og overlade det til IKT ledelsen at afklare de tekniske detaljer. For den bygherre, der ønsker en aftalemæssigt detaljeret specifikation af 2D og 3D projektdokumentationen, kan et projektspecifikt skema vedlægges kontrakten. Eksempel på projektdokumentation ved digital projektering. Eksemplet ses som en udfoldning af Tegningsproduktion afsnit 3.4.1 i bips F102/202 - IKT-ydelsesspecifikation, projektspecifik beskrivelse udgave 2011. Dette eksempel viser hvilke leverancer der leveres i såvel 2D og 3D i projektforslagsfasen. 8 / 9
5. 5BMens vi venter på en ny IKT specifikation sådan bruges YB 2011 med F202 YB Fase Fag 3D projektdokumentation 2D projektdokumenter Info niv. 3.2.2 Projektforslag Arkitekt Leverancer Leverancer Fagmodel af bygningskrop som bygningsdelsobjekter. Fagmodel af funktionsområder og rum som volumenobjekter. Fagmodel af arealredegørelse i henhold til IDM ID: DK_GOV_Area_Preliminary_ Design Situationsplan i mål 1:200/1:500. Planer, snit og facader i mål 1:100/1:200, samt eventuelt detailudsnit i større mål. 2 Filformat: IFC 2x3 Filformat; DWFx, PDF 3.2.2 Projektforslag Landskabsarkitekt Leverancer Leverancer Fagmodel af terræn som volumenobjekter Filformat: IFC 2x3 Plantegninger 1:200/1:500 samt snit, der redegør for omfang og karakter af planlagte og eksisterende anlæg. Filformat; DWFx, PDF 2 3.2.2 Projektforslag Konstruktioner Leverancer Leverancer Model med primære bygningsdele ikke opdelt i elementer. Eks. vægge, dæk, bjælker. Modellen indeholder væsentlige huller for bygningens funktionalitet. Eks. dørhuller og vindueshuller. Konstruktionsplaner og -snit 2 i mål 1:100/1:200, samt typiske bygningsdele og kritiske detaljer. Filformat: IFC 2x3 Filformat; DWFx, PDF 3.2.2 Projektforslag Installationer Leverancer Leverancer Fagmodellen indeholder hovedføringer for kabelbakker, rør- og kanalsystemer samt pladsdisponering til aggregater som volumenobjekter. I teknikrum overordnet pladsdisponering for aggregater, som volumenobjekter. Oversigtsplaner med installationsplacering i mål 2 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum samt principdiagrammer. Principskitser for føringsveje herunder væsentlige hulkrav til konstruktioner. Filformat: IFC 2x3 Filformat; DWFx, PDF p:\pd\aftaleudvalg\revision af yb byg og plan 2010\høringsmateriale november 2011\vejledning on digital projektering 2011-11-10.docx 9 / 9