Klyngeanalyse backoffice dokument

Klyngeanalyse backoffice dokument Kort gennemgang af Klyngeanalyse-metodikken og anvendeligheden: Klyngeanalyse er en statistisk metode til at inddele cases i grupper (også kaldet clusters eller klynger) baseret på ligheder og forskelle mellem de enkelte observationer. Ideen er at danne klynger, der internt er så ens som muligt, samtidig med at de adskiller sig mest muligt fra de andre klynger. Det betyder, at hver klynge er forskellige fra de andre klynger. Fordelen ved anvendelse af denne metode er, at vi på baggrund af vores data fra monitoreringssystemet, kan bruge analysen til at kategorisere almene boligafdelinger på baggrund af ligheder og forskelle på en række valgte parametre. Ved anvendelse af klyngeanalyse kan man således forkorte de mange observationer ned til en håndfuld arketyper. Dette gøres, fordi det ofte er meget svært at få overblik over sammenhænge og mønstre i vores almene boligafdelinger, simpelthen fordi der er så relativt mange. I klyngeanalysen forsøges der således at danne klynger af boligafdelinger, som er så internt ens som muligt. Dette medfører, at arketyperne bliver så distinkte som muligt, hvorved det er nemmere at sammenligne dem. Helt konkret kan det illustreres ved følgende illustration: Figur 1: Illustration af rå data Figur 2: Illustration af klynger I figur 1 ses de rå data, som illustrerer de almene boligafdelinger. I figur 2 ses klyngerne dannet ud fra en klyngeanalyse. Hvor mange klynger, der er hensigtsmæssigt at danne, kommer an på data. Her er der nogle beslutningsregler, som vi ikke vil belyse her. Men i hovedårsagen handler det om, at det ikke er hensigtsmæssigt at have for mange klynger, da man så ikke kan fortolke arketyperne meningsfyldt. Samtidig må der ikke være for få klynger, da der så kan gå vigtig information tabt. Side 1 af 14

En klyngeanalyse kan således være en frugtbar metode, når der skal udarbejdes helhedsplaner. Til dels for at se om man overser nogle problemafdelinger, men også for at prioritere de afdelinger, hvor der størst problemer. I arbejdet med analyser udfordringerne i almene boligafdelinger har klyngeanalysen to klare forcer: 1. Kategoriseringsmodel: Den giver på en gang en systematisk kategorisering af mange afdelinger på baggrund af en række sårbarhedsfaktorer. Derfor kan den anvendes som udgangspunkt for arbejdet med at kategorisere de almene boligafdelinger efter sårbarhed. 2. Tilnærmet kontrafaktisk analyse: Fordi klyngeanalysen viser, hvilke afdelinger, der ligner hinanden og dermed i vidt omfang har de samme udfordringer, kan den også over tid vise om de afdelinger der ligner hinanden udvikler sig ens. Det kan bruges til at sige noget om, hvorvidt en indsats fx i form af en helhedsplan i et område har en effekt i sigt selv eller om lignende områder uden helhedsplaner oplever den samme udvikling. Analysen foretages i en tre-trins-raket. For det første forsøger vi at danne en typologi mht. arketyperne. Dette gøres med data fra januar 2009 til september 2013. Det andet trin er at anvende denne nye typologi til at indplacere boligafdelingerne, således at det er muligt på denne måde at udlede eventuelle problemområder. Endelig er det tredje trin at lokalisere, hvordan boligafdelinger har flyttet sig inden for denne typologi. Så hvis der fx i 2009 har været en afdeling, der ville blive karakteriseret som et særligt udsat område, men som i 2013 er et velfungerende område, så er der måske en indsats i området, der er værd at undersøge nærmere. Samtidig kan der måske være en afdeling, der har foretaget den modsatte bevægelse altså gået fra at være en velfungerende til at være en udsat afdeling. Sådanne bevægelser er meget interessante og kan måske bidrage med stor indsigt i, hvorfor boligområder udvikler sig, som de gør. Side 2 af 14

Model specifikation: Analysens formål er at identificere hvorvidt man kan tale om typer indenfor beboersammensætninger som kan bidrage til at forstå sårbarhed. Erkendelsen af, at almene boligafdelinger er meget forskellige og at der er mange former for sårbarhed som ikke nødvendigvis kan aflæses på en ghettoliste. Opbygningen af modelen er derfor foretaget med fokus på en del af de faktorer vi ved, kendetegner sårbare boligområder. I klyngeanalysen er der fokuseret på følgende variable: 1) Andelen af børnene bosiddende i området, der kun har én forsørger. 2) Det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. måned folkeskoleelever i området har haft. 3) Andelen af indvandrere og efterkommere i området. 4) Andelen af beboersammensætningen, der er mellem 7 og 17 år. 5) Andelen af børn og unge, der har haft en aktiv børn- og ungesag. 6) Andelen af beboere i alderen 18-64, der er uden for arbejdsmarkedet. Ingen af de nævnte faktorer rummer i sig selv et problem, men forskning viser, at de i kombinationer kan give udfordringer i boligområderne. Variablene borgere mellem 7-17 år, børn af enlige forsørgere, aktive børn og unge sager samt skolefravær er medtaget i modellen, da disse kan forklare noget om andelen af børn og unge og disses forhold. Børn af enlige forsøger, er alt andet lige mere udsatte end børn der bor med to forældre 1. Højt skolefravær kan være en indikation af, at et barn mistrives, samtidig er en god skolegang afgørende for børn og unges uddannelsesmuligheder og valg, hvorfor højt skolefravær i sig selv er et problem. Når andelen af børn og unge i afdelingerne er med, er det fordi en stor andel børn og unge i kombination med andre af sårbarhedsfaktorerne ofte skaber ustabilitet og utryghed i området. Uden for arbejdsmarkedet er også medtaget i modellen. Variablen tæller beboere der står uden for arbejdsmarkedet og derfor modtager en indkomsterstattende ydelse, herunder kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. Arbejdsløshed indgår som et af de vedtagne ghetto-parametre. Arbejdsløshed har stor indflydelse på husholdningernes økonomiske ressourcer og høj arbejdsløshed i et boligområde kan betyde, at børn og unge mangler positive rollemodeller i forhold til selv at skabe sig et liv med job. Derudover kan en stor andel af beboere uden for arbejdsmarkedet betyde, at der ofte vil være mennesker tilstede i området i dagtimerne. Indvandrere og efterkommere er også medtaget i modellen. Man er indvandrer eller efterkommer, hvis man er født i udlandet, eller hvis ingen af ens forældre har dansk statsborgerskab. Denne variabel er interessant at betragte, fordi gruppen oftere har vanskeligheder ved at blive integreret i samfundet. Dette kan medføre en ringere dansk-indlæring og dermed svække mulighederne for at få uddannelse og arbejde. Derudover er andelen af indvandrere og efterkommere ligeledes et af statens ghetto-parametre. 1 En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer en række risici (AErådet, 2006) http://www.ugebreveta4.dk/da/2006/21/baggrundoganalyse/enligesbornladesistikken.aspx. Side 3 af 14

Afgrænsning Det anvendte data er taget fra monitoreringssystemet (MSA), der består af 287 afdelinger. De valgte data til analysen er fra perioden 1. januar 2009 til 31. september 2013 2. Da der opereres med en fraværsindikator blandt folkeskoleelever, er det nødvendigt for at et område kan inkluderes i analysen, at der er bosiddende mindst ét folkeskolebarn på et tidspunkt i perioden januar 2009 til september 2013. Hvis dette krav ikke er opfyldt bortfalder området fra analysen. Ligeledes er det nødvendt, at der er bosiddende mindst én beboer i aldersgruppen 18-64 år for at det kan lade sig gøre at udtrække beskæftigelsestal. Disse to begrænsninger gør, at flere kollegier og flere ældreafdelinger bortfalder. Dette er et nødvendigt onde, idet det vurderes vigtigt at inkludere både fravær og beskæftigelsesoplysninger i analysen. Men idet analysen hovedsageligt har til formål at lokalisere problemområder, er det af mindre betydning, at disse afdelinger bortfalder. Helt konkret indsnævres analysegruppen fra 261 afdelinger til 197. 2 Denne afgrænsning er foretaget, fordi det ellers ikke var muligt at anvende data for variablen andelen af aktive børn og unge sager. Side 4 af 14

Klyngeanalyse: I dette afsnit bliver der foretaget en klyngeanalyse på baggrund af de valgte variable. Variablerne er i gennemsnitstal fra 2009-2013. Endvidere er alle variablene standardiseret: Dette er et teknisk kneb, der gør, at alle variablene vægter ens i analysen, og der derfor ikke er nogle variable, der trækker hele analysen, mens andre ikke bidrager. Ved fortolkningen af værdierne vil vi kunne aflæse hvilke områdetyper vi har og hvor mange afdelinger der er i hver klynge. Ved hjælp af statistikprogrammet SAS er der blevet foretaget en klyngeanalyse med 6 klynger. I tabel 1 og tabel 2 er de 6 klynger angivet. Tabel 1 viser parametrene i absolutte værdier, hvorimod tabel 2 viser de standardiserede værdier. SAS-koden, jf. Bilag 2. Tabel 1: Output af klyngeanalyse med standardiserede variable, januar 2009 til september 2013 I ABSOLUTTE TAL Klynge Antal afdelinger Børn med enlige forsørgere Fraværsgennemsnit Indvandrere og efterkommere Børn 7-17 årige Aktive børn og unge sager Udenfor arbejdsmarkedet 1 12 0,3507 1,1353 0,6913 0,2274 0,0727 0,5196 2 50 0,3193 1,1349 0,2233 0,0891 0,0773 0,4447 3 40 0,3431 0,9993 0,1561 0,0646 0,0314 0,2198 4 47 0,6686 1,1765 0,0950 0,0777 0,1365 0,3951 5 41 0,5523 1,1299 0,1431 0,1719 0,0936 0,3760 6 4 0,0 0,6875 0,1798 0,0277 0,6387 0,1666 Ud fra tabel 1 ses en opstilling af 6 klynge, hvor hver klynge har sin vægtning for hver af de variable der inddraget i modellen. Tabellen viser gennemsnittet i området. Eksempelvis har afdelingerne i klynge 1 i perioden januar 2009 til september 2013 haft en beboermasse, hvor gennemsnitligt 70 % af beboerne er indvandrere og efterkommer mens den gennemsnitlige arbejdsløshed i afdelingerne er på 52 %. Tabel 2: Output af klyngeanalyse i absolutte værdier, januar 2009 til september 2013 STANDARDISEREDE VÆRDIER Klynge Antal afdelinger Børn med enlige forsørgere Fraværsgennemsnit Indvandrere og efterkommere Børn 7-17 årige Aktive børn og unge sager Udenfor arbejdsmarkedet 1 12-0,5164 0,0088 2,6664 1,7566-0,2019 1,0442 2 50-0,6603 0,0085 0,1270-0,3546-0,1565 0,4699 3 40-0,5513-0,1200-0,2378-0,7294-0,6087-1,2562 4 47 0,9394 0,0478-0,5692-0,5291 0,4265 0,0890 5 41 0,4069 0,0037-0,3081 0,9086 0,0043-0,0577 6 4-2,1226-0,4152-0,1092-1,2924 5,3741-1,6650 Analysen er også foretaget på bagrund af standardiserede variable. Det er nødvendigt fordi variablene dels er skaleret, fx er der forskel på værdierne angivet i procent, der går fra 0 til 1 og fravær, der tælles i dage. Side 5 af 14

Sammensætningen af afdelinger i de seks klynger er den samme i tabel 2 som i tabel 1, men sammenligner man med tabel 1, er der afgørende forskelle på værdierne. Disse værdier er de antal standardafvigelser den specifikke værdi fra tabel 1, er over eller under variablens gennemsnit. For værdier mindre end gennemsnittet er standardiserede værdier således negative, og ligeledes, hvis værdien fra tabel 1 er over gennemsnittet for variablen, er antallet af standardafvigelser i tabel 2 angivet med positivt fortegn. Om der så kigges på middelværdierne i tabel 1 eller de standardiserede data i tabel 2 giver de hver især samme billede, men fortolkningsmæssigt er det nemmere at fortolke på de standardiserede data, da fortegne hurtigt kan forklare forskellen mellem de 6 klynger. Beskrivelse af arketyper: Klynge 1: Består af et område af 12 afdelinger. Afdelingerne er kendetegnet ved en stor gruppe af indvandrere og efterkommere med mange børn i alderen 7-17 årige. I absolutte tal består området ca. 70 % af indvandrere og efterkommere og 23 % af børn i alderen 7-17 årige. I forhold til andre klynger har begge værdier den højeste % sats. Børn og unge under 18 år er ikke specielt udsatte og fraværsgennemsnittet ligger meget omkring gennemsnittet. Derudover er området kendetegnet ved at børn bor med mere end en forsørger. Til gengæld er der en stor gruppe af beboere i afdelingerne der er udenfor arbejdsmarkedet. I alt er der i gennemsnittet 52 % af beboerne der ikke er i beskæftigelse. Kombinationen af de nævnte sårbarhedsfaktorer, beskriver klyngen som en gruppe meget udsatte afdelinger. Klynge 2: Klynge 3: Klynge 4: Klynge 5: Området er kendetegnet ved familier med få børn der har mere end en forsørger. Indvandrer og efterkommer ligger omkring gennemsnittet, hvorimod beskæftigelsen ligger lige under gennemsnittet. Området består af 50 afdelinger, der som sådan ikke udviser sig til at være et problem område, men bør være opmærksom i forhold beskæftigelsen. I og med at klyngen består af så mange afdelinger, betragtes klyngen som et catch-all kategori. Et område bestående af 40 afdelinger. Det ses at alle værdierne har et negativt fortegn og betyder dermed at værdierne ligger under gennemsnittet. Området er således kendetegnet ved små danske familier med få børn, der er i beskæftigelse. Denne klynge beskriver området, som et velfungerende område. Der i dette område i alt 47 afdelinger der er kendetegnet ved, danske børn med enlige forsørger. Der er ikke så mange 7-17 årige, men af de unge der er i området er der nogle der er udsatte. Beskæftigelsestallet ligger omkring den gennemsnitlige værdi. I absolutte tal er der i området ca. 40 % der udenfor beskæftigelse. Værdierne tilsammen beskriver klyngen som et område af børn og unge der er udsatte. Består af et område af 41 afdelinger, hvor andelen af børn med en forsørger ligger over gennemsnittet. Der er en relativt stor andel af 7-17 årige blandt beboerne i afdelingerne som ikke specielt er udsatte og fravær ligger meget omkring gennemsnittet. Overordnet er flere af værdierne lavere i forhold til andre klynger og det er som sådan ikke et område, der kan Side 6 af 14

beskrives som udsat, men et område som man bør alligevel være opmærksom på, særligt med fokus på de mange børn, da de kan være udsatte. Klynge 6: Et område bestående af 4 afdelinger, hvor andelen af børn med en forsørger ligger meget under gennemsnittet og reelt er på 0 %. Derudover er der få unge i alderen 7-17 årig på omkring 3 %, dog af de børn og unge der bor der er meget udsatte. Derimod er fraværsgennemsnittet under gennemsnittet. Området er også kendetegnet ved at beboerne er i beskæftigelse og har den højeste beskæftigelsessats i forhold til de andre klynger. I og med at der kun er 4 afdelinger med i den klynge og at der er så få unge i området, ses der bort fra den høje gennemsnit af udsatte unge, da det kan have en stor varians. Derfor frasorteres klyngen. Side 7 af 14

Udvikling (teori): Når det skal analyseres, hvilken udvikling afdelingerne har haft, benyttes følgende metode: Vi har ved hjælp af klyngeanalysen fået identificeret 6 arketyper. For at finde ud af, hvilken arketype et givent område tilhører på et bestemt tidspunkt, finder vi ud af, hvilken arketype afdelingen ligger tættest på: Figur 3: Illustration af udvikling Her symboliserer årstallene en given boligafdeling i forskellige perioder: Det ses, at afdelingen går fra at være tættest på Klynge 1, derefter er tættest på Klynge 2, og endelig er den tættest på Klynge 3. Denne udvikling for boligafdelingen kan indeholde en masse erfaring, som vil kunne udtrækkes ved en særskilt analyse. Analyse af udvikling: Ved anvendelse af den nævnte metodik kan vi således gå ind og se hvordan udviklingen har været for hver enkelt afdeling. Herunder er vi interesseret i at kigge på de afdelinger der hhv. er i klynge 1 og klynge 4, da disse klynger er defineret som udsatte områder. Tabel 3: Opsummering af klyngerne med antal afdelinger. Klynge: Område type: Antal afdelinger: Klynge 1 Meget udsat område 12 Klynge 2 Catch-all kategori 50 Klynge 3 Velfungerende område 40 Klynge 4 Udsatte børn og unge 47 Klynge 5 Fokus på de mange børn, da de kan være udsatte 41 Klynge 6 Frasorteret 4 Tabel 3 viser en opsummering af de resultater vi har fået givet ved klyngeanalysen og anvendes til at forklare boligafdelingernes udvikling i perioden 2009 til 2013. På den måde vil tabellen være en hjælp til at forklare om boligafdelingerne har udviklet sig fra at være et velfungerende område til nu at være et problemområde, og omvendt. Til forklaring af om boligafdelingerne har udviklet sig positivt, negativt eller stabil over tid, kigger vi både på afdelinger der i dag i 2013 er kendetegnet ved klynge 1 og klynge 4 og afdelinger der ikke har været i klynge 1 og 4 i 2013, men har været det i et givent tidspunkt. Side 8 af 14

Afdelinger der har haft en negativ udvikling: Klynge 1 og klynge 4 er som nævnt tidligere defineret som udsatte områder. I og med at vi kigger på afdelinger der i 2013 er kendetegnet ved at være et udsat område, vil vi kunne se den negative udvikling eller se afdelinger der over tid har været i den samme klynge. Vi vil på den måde kunne se om der har været afdelinger der har udviklet sig fra at være et velfungerende område til et udsat område, hvilket vi kan bruge til at se om der har været manglende indsats i området. Tabel 4: Oversigt over afdelinger der over tid har udviklet sig til at være en udsat boligafdeling (klynge 1). Udviklingen fra Det gennemsnitlige Områdenavn Område ID 2009 til 2013 beboerantal 12 Påruplund (Højstrup) 113 245 Tabel 4 viser at der fra 2009 til 2013 har været én afdeling der har udviklet fra at være en velfungerende afdeling til at være en udsat afdeling, som er kendetegnet ved at der er mange store familier med en udenlandsk baggrund og som er udenfor arbejdsmarkedet. Denne afdeling er Påruplund og har et gennemsnitlig beboerantal på 245. Tabel 5: Oversigt over afdelinger der over tid har udviklet sig til at være afdelinger med udsatte børn og unge (klynge 4). Områdenavn Område ID Udviklingen fra 2009 til 2013 Det gennemsnitlige beboerantal 18 Blangstedgård (Kristiansdal) 174 258 27 Løkkemarken (Højstrup) 127 57 37 Toftehaven (Højstrup) 136 68 61 Riisingparken (Fyns almennyttige) 83 186 Den samme analyse foretages for klynge 4, som kan ses i tabel 5. Tabellen viser dog kun nogle af de afdelinger der har udviklet sig til at være en udsat afdeling med udsatte børn og unge. Den samlede udvikling over tid kan ses i bilag 3. De ovenstående afdelinger hhv. Blangstedgård (Kristiansdal), Løkkemarken, Toftehaven og Riisingparken er plukket ud, da disse afdelinger har haft en mere negativ udvikling i forhold til de andre afdelinger. Disse afdelinger har således udviklet sig fra at være velfungerende afdelinger til udsatte afdelinger eller mere specifikt afdelinger bestående af udsatte børn og unge. De mest interessante afdelinger er dog Blangstedgård (Kristiansdal) samt Riisingparken, da de begge består af et stort beboerantal. De andre to afdelinger har et gennemsnitlig beboerantal under 70 og af den grund mindre interessante, da der godt kan være en stor variation. Det er vel at bemærke at Riisingparken er en af de afdelinger, hvor der er en helhedsplan under navnet Rising. Med hensyn til udviklingen af helhedsplaner er den samme analyse foretaget på data fra MS. Helhedsplanernes udvikling over tid er interessant, da det kan forklare indsatsernes effekt på udviklingen af afdelinger over tid. Dette bliver foretaget i det efterfølgende afsnit. Man kan ud fra denne analyse overveje om man bør inddrage en indsats i afdelingerne: Påruplund og Blangstedgård (Kristiandal), for at få området løftet op. Side 9 af 14

Afdelinger der har udviklet sig positivt: Det kunne også være interessant at kigge på udviklingen af afdelinger der i 2013 ikke har været kendetegnet ved at være udsat boligafdeling, men har været det i et andet givent tidspunkt. Vi vil på den måde kunne se om der for nogle afdelinger har været en positiv udvikling. Så fra at være en udsat boligafdeling til at være en velfungerende boligafdeling. På den måde vil vi kunne se om den positive udvikling skyldes at der i afdelingen har været en indsats i forbindelse med en helhedsplan. Tabel 6: Oversigt over afdelinger der over tid har udviklet sig fra at være udsat til en velfungerende afdeling. Områdenavn Område ID Udviklingen fra 2009 til 2013 Det gennemsnitlige beboerantal 11 Mosegårdsparken (Fyns almennyttige) 55 245 31 Jacob Hansens Vej / Mejerivej (Kristiansdal) 184 125 Tabel 6 viser at der fra 2009 til 2013 har været to afdelinger der har haft en positiv udvikling. Disse er kun to af de afdelinger der har haft den positive udvikling, jf. bilag 3. Afdelingen Jacob Hansens Vej har førhen været i klynge 4, der kendetegnet ved at der er udsatte børn og unge i området, men nu er i klynge 2 som er kendetegnet ved catch-all kategori, som ikke fremstår som et problem område. Det samme er gældende for Mosegårdsparken, dog med en bedre udvikling, da afdelingen i 2013 befinder sig i klynge 3 også såkaldt velfungerende områder, jf. bilag 3. Ved anvendelse af denne metodik, ser vi således, hvordan afdelinger har rykket sig over en periode og ser således både den negative såvel som den positive udvikling. Men lad os nu se, hvordan den samlede udvikling har været i perioden 2009 til 2013. Samlet oversigt af de udsatte afdelinger i perioden 2009 til 2013: Kigger vi på den overordnede udvikling af vores såkaldte problemafdelinger, ses det fra tabel 7 at der næsten har været ligeså mange problemafdelinger i perioden 2009 som der har været resten af perioden. Dette betyder at der samlet set ikke har været den store udvikling i perioden 2009 til 2013. Tabel 7: Udviklingen i antallet af afdelinger, der hhv. er i klynge 1 og klynge 4, januar 2009 til september 2013 2009 2010 2011 2012 2013 Antallet af afdelinger der er i klynge 1 og klynge 4 46 48 48 46 48 Side 10 af 14

Udviklingen i områderne: På baggrund af vores data fra MS, laves den samme analyse af udviklingen over tid. Dette gøres for at sammenligne vores analyse med hensyn til helhedsplanerne, men også for at se om der andre områder vi som helhed bør være opmærksomme på. Tabel 8: Oversigt over områder der over tid har udviklet sig i perioden 2009 til 2013. Områder der er eller Områdenavn: har været under en helhedsplan: Periode: Udviklingen fra 2009 til 2013: Klynge: Blangstedgård almen Nej 4 Dianavænget Ja, afsluttet 2007 december 2012 Højstrup Ja, afsluttet 2009 2013 1 2 Nyborgvej Ja januar 2011 1 december 2014 Påruplund Nej 1 Risingkvarteret (Solbakken) Ja maj 2013 april 2017 Rødegårdsparken og Ja 2010 Stærmosegårdsparken 2014 Skt. Klemensparken Ja 2009 december 2013 Vollsmose Ja juni 2012 juli 2016 1 2 6 1 Tabel 8 viser et oversigt over, hvordan nogle af områderne har udviklet sig i perioden 2009 til 2013. Den samlede oversigt, jf. bilag 4. Derudover kan det også ses, hvilke områder der har og har haft en helhedsplan og i hvilken periode. Områderne Nyborgvej, Riisingkvarteret, Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken, Skt. Klemensparken og Vollsmose er i dag stadig under en helhedsplan. Det ses endvidere at ingen af de nævnte områder har haft en udvikling gennem tiden. Men når det sagt så er området Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken ikke kendetegnet ved et udsat boligområde. Endvidere betragtes Skt. Klemensparken også som et område der mindre udsat i forhold til de andre områder. Derimod er Nyborgvej, Risingskvarteret, Vollsmose samt Dianavænget områder som er udsatte boligområder og er kendetegnet ved klynge 1. Hvilke afdelinger hvert område indebær kan ses i bilag 5. Det der er vel at bemærke er, at når områderne først har været kendetegnet ved klynge 1, har de derefter i perioden op til 2013 altid været kendetegnet ved den samme klynge, hvilket er interessant at se. Disse områder har således siden januar 2009 september 2013 altid været kendetegnet ved en stor gruppe af indvandrere og efterkommer med mange børn og udenfor arbejdsmarkedet. Områderne Blangstedgård samt Påruplund er også interessante områder at se nærmere på. Blangstedgård består i alt af 8 afdelinger, jf. bilag 5. Området bliver defineret som klynge 4 og er kendetegnet ved udsatte børn og unge. Området Påruplund har derimod udviklet sig i perioden, dog negativt. Området var førhen været kendetegnet ved et catch-all kategori og er nu kendetegnet ved den såkaldte ghetto område. Området Påruplund har således udviklet sig fra at være et velfungerende område til et udsat område. Side 11 af 14

Bilag 1:Beskrivelse af variablerne Variable Beboere antal Borgere 7-17 år Børn af enlige forsørger Fravær Udenfor arbejdsmarkedet 18-64 år Indvandrere/ efterkommere Aktive børn-ogunge-sager Beskrivelse Antal beboere i området Andelen af beboere i afdelingen mellem 7 og 17 år (begge inklusive) Andelen af børn (under 18 år), der bor hos 1 forsørger (som er mindst 18 år), der ikke er søskende til barnet. Gennemsnitlige antal fraværsdage pr. måned for folkeskoleelever, alt fra ekstraordinært frihed, lovligt-, ulovligt og sygefravær. Andelen af beboere i afdelingen mellem 18-64 år (begge inklusive) i afdelingen, der er udenfor arbejdsmarkedet. Man er udenfor arbejdsmarkedet, hvis man modtager en ydelse i følgende kategorier: Arbejdsløshedsdagpenge, Førtidspension, Kontanthjælp, Strathjælp, Forrevalidering, Ledighedsydelse eller Sygedagpenge. Andelen af indvandrere og efterkommere i afdelingen. Indvandrerdefinition: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogle af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. En aktiv børn- og ungesag, er i det tilfælde hvor der indenfor det seneste år på baggrund af en 50-undersøgelse er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, der medfører en udgift Side 12 af 14

Bilag 3: Afdelingernes udvikling i perioden 2009 til 2013 Oversigt over afdelinger der i dag i 2013 er kendetegnet ved klynge 4, men som førhen har tilhørt en anden klynge, sammenliget med det gennemsnitlige beboerantal Omraadenavn omraadeid 2009 2010 2011 2012 Udvikling en fra Det 2013 2009 til gennemsnitlige 2013 beboerantal 1 Kochsgade m.fl. (OAB) 216 4 4 2 2 4 173 1 Stadionvej Afdeling 1 (Arbejdernes) 292 6 6 6 4 4 18 16 Hvedemarken (Kristiansdal) 173 3 3 4 4 4 89 17 Sneglehatten (Kristiansdal) 284 6 4 4 4 4 62 18 Blangstedgård (Kristiansdal) 174 2 2 2 2 4 258 24 Sandvadparken (Højstrup) 124 6 6 6 6 4 149 24 Stensvang (OAB) 239 4 4 4 2 4 62 27 Løkkemarken (Højstrup) 127 3 3 2 2 4 57 3 Skjoldsparken (OSFB) 259 4 4 2 4 4 186 32 Højbylund (Højstrup) 132 6 6 2 4 4 240 34 Rønnehaven (OAB) 249 3 4 4 4 4 169 37 Toftehaven (Højstrup) 136 3 2 4 4 4 68 58 Munkemaen (Kristiansdal) 199 6 6 6 4 4 132 6 Vermundsparken (Højstrup) 107 6 6 4 4 4 58 61 Riisingparken (Fyns almennyttige) 83 3 3 3 4 4 186 67 Odensevej / Jacob Hansens Vej (Kristiansdal) 207 6 6 4 4 4 301 75 Blangstedgård (Fyns almennyttige) 87 6 6 6 4 4 152 75 Villestoftehegnet (Kristiansdal) 212 6 6 4 4 4 89 76 Smedebakken (Kristiansdal) 213 6 4 4 4 4 50 83 Klokkevænget mv. (Kristiansdal) 215 4 4 6 4 4 75 Oversigt over afdelinger der over tid har været i klynge 1 og klynge 4, men i dag i 2013 er kendetegnet ved at være i en anden klynge, sammenliget med det gennemsnitlige beboerantal Omraadenavn omraadeid 2009 2010 2011 2012 Udvikling en fra Det 2013 2009 til gennemsnitlige 2013 beboerantal 1 Afdeling 1 (Folkebo) 50 4 4 4 3 3 227 10 Hvenekildeløkken (Arbejdernes) 36 4 4 2 2 2 86 11 Mosegårdsparken (Fyns almennyttige) 55 4 4 4 3 3 245 14 Klaus Berentsens Vej (Kristiansdal) 172 4 4 4 2 2 97 2 De Vanføres Boligselskab 47 4 4 4 2 3 50 22 Rugårdsvej (Arbejdernes) 38 3 3 4 3 3 90 24 Remisen II (Arbejdernes) 40 4 4 3 3 3 27 31 Blangstedgård (OAB) 246 6 6 4 6 6 83 31 Jacob Hansens Vej / Mejerivej (Kristiansdal) 184 4 2 2 2 2 125 33 Elsdyrløkken (Højstrup) 133 4 4 2 2 2 88 33 Jacob Hansens Vej (Kristiansdal) 185 6 2 4 2 2 142 36 Heliosvænget (Kristiansdal) 187 4 2 2 2 2 70 38 Blommehaven (OAB) 253 6 6 4 4 2 100 52 Uglehøjen (Kristiansdal) 194 6 4 4 6 6 90 6 Munkebjergvej (Samvirke) 274 4 4 2 2 2 123 60 Ærtebjerggårdvej (Kristiansdal) 201 4 4 2 2 3 88 74 Over Holluf Parken (Fyns almennyttige) 86 4 4 4 2 2 55 8 Provsteløkken (Samvirke) 276 2 4 2 4 3 95 81 Søhustoften (Kristiansdal) 214 4 4 4 4 6 159 88 Tolderlundsvej (Fyns almennyttige) 97 4 4 2 2 2 136 9 Villestoftehaven (Samvirke) 277 4 2 2 2 2 50 Side 13 af 14

Bilag 4: Områdernes udvikling i perioden 2009 til 2013 omraadenavn omraadeid 2009 2010 2011 2012 2013 Uviklingen fra 2009 til 2013 Odense Kommune 0 3 3 3 3 3 Blangstedgaard almen 1 4 6 6 4 4 Blangstedgård alt 2 6 6 6 6 4 Carl Blochs Vej 3 2 2 2 2 2 Dianavænget 4 1 1 1 1 1 Gotersparken 5 4 4 4 4 4 Hauges Plads 6 4 4 4 4 4 Heliosvænget 7 6 6 6 6 6 Højby Syd 8 6 2 2 2 2 Højemarkskvarteret 9 2 2 2 2 2 Højstrup 10 2 2 2 2 2 Højstruplund 11 2 2 2 2 2 Jacob Hansens Vej 12 6 4 4 2 4 Korsløkke Jens Juelsvej 13 2 2 2 2 2 Nyborgvej 14 1 1 1 1 1 Påruplund 15 2 2 2 1 1 Risingkvarteret (Solbakken) 17 2 1 1 1 1 Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken 18 2 2 2 2 2 Skt. Klemensparken 19 6 6 6 6 6 Uglehøjen 20 6 6 6 6 4 Vollsmose 21 1 1 1 1 1 Åhaven 22 6 6 6 6 6 Helhedsplansområder 23 1 1 1 1 1 SUB - Samtlige udvalgte boligområder 24 1 1 1 1 2 SAB - Samtlige Almene boliger 25 2 2 2 2 2 SABUV SAB uden Vollsmose 26 2 2 2 2 2 SUBUV - SUB uden Vollsmose 27 2 2 2 2 2 Dianavænget og Heliosvænget 288 1 1 1 1 1 Bilag 5: Oversigt over hvilke afdelinger der i hvert område Områdenavn: Blangstedgaard almen Dianavænget Højstrup Nyborgvej Påruplund Risingkvarteret (Solbakken) Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Skt. Klemensparken Vollsmose Afdelinger: Blangstedgård (Blommegrenen), Æblegrenen, Brombærranken, Blangstedgårdkollegiet, Blangstedgård, Blangstedgård (Pæregrenen), Blommehaen (Stammen) og Kirsebærgrenen (Æblegrenen) Dianavænget Højstrupparken, Højstrupløkken, Uffesvej, Vermundvej, Højstruphave og Skjoldsparken. Herunder er det kun afdelingerne: Uffesvej og Højstruphave der er under en helhedsplan Korsløkkeparken hhv. afdeling: F, E, G og K Påruplund Riisingparken, Solbakken, Påskeløkken og Smedeløkken Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Skt. Klemensparken Granparken, Lærkeparken, Fyrreparken, Egeparken, Bøgeparken, Birkeparken, Hybenhaven, Tjørnehaven og Slåenhaven Side 14 af 14