Boligudviklingen de seneste 10 år
|
|
|
- Amanda Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca indbyggere i Odense Kommune i Boligbestanden er i de seneste 10 år steget med ca boliger. Antallet af beboede boliger er steget med ca Gennem de sidste 10 år har der i Odense været mellem ledige boliger pr. år svarende til 3-4% af det samlede antal boliger. Ledige boliger er boliger, der midlertidigt står tomme bl.a. på grund af renovering, flytninger eller fordi boligerne afventer sammenlægning eller nedrivning. I Århus og Ålborg kommune var der i 2001 henholdsvis og ledige boliger svarende til ca. 5% af samtlige boliger. Antallet af indbyggere pr. bolig er faldet jævnt gennem de sidste 10 år. I 1991 var der ca. 2,18 indbygger pr. beboet bolig mod ca. 2,09 i Antallet af boliger er steget mere end antallet af indbyggere. Forklaringen er, at der er blevet væsentlig flere husstande - flere vælger at bo alene, væksten i antallet af husstande har de sidste 10 år været på Boligudviklingen Etageboliger- almene familieboliger på Bjørnemosevej. Dæhnfeldt. Ombygning af erhvervsejendom til andelsboliger og butikker. 27
2 Husstandene bliver flere og mindre Forklaringen på faldet i antal beboere pr. bolig er: flere husstande med en og to personer flere enlige - især mænd færre voksne hjemmeboende børn færre husstande bestående af flere familier. Antallet af husstande med en og to personer er vokset med henholdsvis ca (+20%) og ca (+6%) i de sidste 10 år. Der er blevet ca. 600 flere husstande med mere end 4 personer. Antallet af husstande med 3 personer er derimod faldet med ca (-12,5%). Antallet af enlige mænd og enlige kvinder med og uden børn er steget med henholdsvis ca (+26%) og ca (+13%). Antallet af ægtepar og par i øvrigt er også steget med henholdsvis 800 og ca par. Der er blevet færre husstande med voksne børn (-800) og husstande bestående af flere familier (-1.100). Vækst i alle boligtyper I Odense er der ca. 42% lejligheder, ca. 31% parcelhuse og ca. 21% rækkehuse. De seneste 10 års boligtilvækst har ikke ændret meget på dette forhold. Boligtilvæksten har været størst inden for boligtyperne: lejligheder (+2.400) række- og dobbelthuse (+1.800) parcelhuse (+1.200) institutionsboliger (+1.100). Siden 1995 har andelen institutionsboliger og lejligheder været konstant. Væksten i det samlede antal parcelhuse har ikke kunnet følge med væksten i andre boligtyper, men fra 1999 er andelen af parcelhuse igen svagt stigende. Ørstedsgade. 28
3 Størrelser Der er blevet flere boliger i alle størrelseskategorier. Men størst vækst er der i boligstørrelsen m2 med boliger i de sidste 10 år. Relativt set bliver der også flere boliger over 160 m2. Frem til 1995 steg antallet af små boliger under 40 m2. Denne udvikling er gået i stå. Mindst vækst har der været i boligstørrelsen m2. Det typiske parcelhus i Odense er på m2. Mange parcelhuse har fået tilbygninger, derfor er antallet af parcelhuse på under 120 m2 (-700) faldet. på m2 er stadig det mest efterspurgte. Siden 1991 er antallet af rækkehuse i denne størrelse vokset med ca Der er også opført en del rækkehuse på m2. Der opføres derimod få rækkehuse over 120 m2. De typiske lejligheder er m2 og m2. I de sidste 10 år har disse boligstørrelser haft den største vækst på henholdsvis boliger og 650 boliger. Relativt set er der også sket en stor vækst i antallet af boliger under 40 m2 (+320). Nyopført parcelhus på Pæregrenen, Blangstedgård. Selskaber ejer flere boliger 50 % af boligerne i kommunen er ejet af privatpersoner. a. 25 % er ejet af de almene boligselskaber. I de sidste 10 år er antallet af boliger ejet af privatpersoner stagneret, mens antallet af boliger ejet af almene boligselskaber (+2.000), selskaber (+2.000), ejerlejligheder (+1.400) og andelsboligforeninger (+1.000) er steget. De seneste tendenser viser fortsat vækst i andelen af boliger ejet af private selskaber, i antallet af ejerlejligheder og almene boliger. 29
4 Unge og studerende Færre unge årige fra Befolkningsprognosen for de årige viser et fald på 900 personer frem til Herefter vil antallet af årige stige med godt personer. Der vil især blive flere unge i kvarterene nær bymidten, mens der ventes at blive færre unge udenfor. Antallet af unge årige er faldet med 18 % i de seneste 10 år, der er ca færre årige i forhold til Antallet af unge årige er steget med ca i de sidste 10 år, men efter 1993 er antallet uændret. Flere studerende over 24 år a. 60 % af de årige er under uddannelse - primært i gymnasier, HF, handelsskoler og tekniske skoler. 44,5% af de årige er under uddannelse. Flere årige er i gang med en lang videregående uddannelse end for 10 år siden. Antallet af årige studerende med bopæl i Odense er steget med personer fra år Unge og studerende studerende år studerende år år Studerende på SU Kollegier HOVED-BROBY årige procent af alle indbyggere 20 til til 20 5 til 10 2 til 5 0 til 2 30
5 Unge flytter i lejlighed De fleste unge, der er flyttet hjemmefra bor i lejlighed og forestrækker at bo til leje. Blandt de studerende, der modtager uddannelsesstøtte (SU), bor ca flere i lejligheder i 1999 end i % af de årige bor hjemme, mens kun 15% af de årige bor hjemme. Der er ingen tegn på at unge vælger at flytte tidligere hjemmefra. Unge foretrækker at bo nær bymidten Langt de fleste unge bor i lejlighed i bymidten og de nærmeste boligkvarterer udenfor bymidten. En mindre del bor på kollegier i bymidten, Bolbro og Rosengård. Fremtidens ungdomsbolig Det er fortsat dyrt at stifte eget hjem, og der er ingen tegn på, at unge begynder at flytte tidligere hjemmefra. På trods af at mange unge har jobs, er de stadig afhængige af økonomisk hjælp fra forældrene eller af offentlig støtte. Kollegieværelset vil fortsat være en god start for de helt unge studerende og for udenlandske Kollegiebyggeri, Rapsmarken. studerende, der står uden det store sociale netværk. Ældre studerende vil foretrækker deres egen selvstændige bolig. Billige centralt beliggende lejligheder vil også i fremtiden være en foretrukken bolig. Nye ungdomsboliger bør derfor som hovedregel være placeret centralt nær bymidten. En del nye ungdomsboliger bør desuden placeres med kort transporttid til uddannelsesstederne. HOVED-BROBY årige med egen bolig lejlighed parcelhus rækkehus kollegievær 31
6 Børnefamilier Familier med flere børn Godt 24% af husstandene er børnefamilier. Antallet af husstande med børn har været konstant i de sidste 6 år. Men der er blevet ca færre familier med et barn, og tilsvarende flere familier med to og flere børn. Selvom der er godt 500 flere familier med 3 eller flere børn, udgør disse familier stadig kun ca. 13% af det samlede antal børnefamilier. Børnefamilier dækker i den forbindelse også enlige forældre med børn. 50% bor i parcelhus I parcelhuse er der blevet flere husstande med 2-4 børn i de sidste 6 år. a. 180 (+2%) flere børnefamilier har valgt at bo i parcelhuse. 49% af samtlige husstande med børn bor i parcelhuse. Færre børnefamilier i rækkehuse Hver fjerde børnefamilie bor i rækkehus. I de sidste 6 år har 500 (-10%) færre børnefamilier valgt at bo i rækkehus. Det er især husstande med et og to børn, der har fravalgt rækkehuset Børnefamilier 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5- børn Flere store børnefamilier i lejligheder Siden 1995 er antallet af familier med 2 børn, der bor i lejlighed, steget med 200. Antallet af familier med 3-5 børn er steget tilsvarende. Denne stigning skyldes, at ca. 400 flere ægtepar er flyttet i lejlighed. Relativt få børnefamilier i de ældre bydele Der er i dag få børnefamlier i de ældre bydele - undtaget er Åløkkekvarteret. Relativt set bor der også mange børnefamilier i landdistrikterne. Flest børnefamilier bor der i de nyere bydelene Skt. Klemens, Højby, Holluf Pile, Dalum, Sanderum, Korup, Bullerup og Vollsmose. HOVED-BROBY Børnefamilier i procent af alle husstande 50 til til til til 30 0 til 15 32
7 Børnefamilier med lidt plads Langt de fleste af de ca børnefamilier bor godt i gode boliger med tilstrækkelig plads både inde og ude. Men ca. 300 familier med 2-4 børn bor i lejligheder på under 80 m2. Æblegrenen, Blangstedgård - nyopført parcelhus. Børnefamilier i alle boligtyper I de nyere bydele bor børnefamilier typisk i parcelhuse og tildels i rækkehuse. I Hunderup-, Åløkke,- og Skibhuskvarteret bor der mange børnefamilier i parcelhuse. I Holluf Pile, Højme, Næsby og Vollsmose bor mange børnefamilier i rækkehuse. I Bolbro, Tarup og boligkvarterne syd og øst for bymidten bor mange børnefamilier i lejligheder. Fremtidens familiebolig De seneste års tendenser ventes at fortsætte i de næste 10 år. Antallet af børnefamilier er uforandret, men familierne får flere børn. Børnefamilierne vil gerne bo i parcelhus. En del vil foretrække at bo i et ældre hus i de ældre bydele, mens andre hellere vil have et nyt hus i byens udkant. Der vil stadig være en del unge familier, der flytter til nabokommunerne for at få et parcelhus lidt billigere. Det bliver vanskeligere at få et ældre parcelhus nær bymidten, da der nyligt er sket et generationsskifte her. I Næsby er generationsskiftet ikke sket endnu; her vil der stadig være gode chancer for at få et ældre hus. Flere ægtepar med børn vil bo i lejlighed nær bymidten, måske fordi det er vanskeligt at få ældre parcelhuse her. HOVED-BROBY Børnefamilier boligtyper
8 Enlige Væsentlig flere enlige Siden 1995 er der flere enlige uden børn. Antallet af enlige mænd er vokset kraftigst, men der er dog stadig flere enlige kvinder (20.000) end mænd (15.000). Enlige ændrer boligvalg a enlige bor i lejligheder, svarende til 59% af det samlede antal enlige. Fra 1995 er der blevet flere enlige mænd i rækkeog parcelhuse og i lejligheder (+974). Der er især blevet flere enlige kvinder i rækkehuse og parcelhuse i de seneste 6 år. Der bor forholdsvis flere enlige kvinder end enlige mænd i parcelhuse og rækkehuse. Flere enlige i parcelhuse I de sidste 10 år er der blevet flere enlige i parcelhuse. De enlige har i de seneste 10 år foretrukket parcelhuse på m2, og på m2. 15% af parcelhusene er beboet af enlige. Der bor stort set lige så mange enlige i parcelhuse på m2, som familier bestående af 3-4 personer. Flest enlige bor der i parcelhuse på m2. At der er færre enlige i små parcelhuse kan skyldes at flere små parcelhuse udvides. a enlige bor i dag alene i et parcelhus, heraf er 3/4 over 55 år En person i et parcelhus Enlige kvinder uden børn Kollegier Institutioner Enlige mænd uden børn Kollegier Institutioner -39 kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm kvm 34 Beklædningsfagskolen og Ungdomsboliger på Brummers Plads, Glasvejskvarteret. Provstegade, boliger langs Odense Å.
9 ,9% ,3% 120 2,8% 306 7,2% ,4% Enlige i parcelhuse ,4% under 30 år år år år år over 80 år HOVED-BROBY Enlige vil bo centralt De fleste enlige bor i lejlighed i bymidten eller inden for ringvejen (ring 2). I de nyere bydele bor de enlige fortrinsvis i rækkehuse. Rosengård, Rising, Næsby, Hunderup, Sanderum og Dalum har hver flere end 180 enlige beboere i parcelhuse. Enlige med god plads Godt enlige bor i parcelhuse eller rækkehuse på mere end 100 m2. Flest enlige med gode pladsforhold er der i Sanderum, Dalum, Seden, Korup, Tarup, Næsby, Bellinge og Højby. Enlig uden børn boligtyper Fremtidens boliger for enlige Der vil blive lidt flere enlige i de næste 10 år. Der vil blive brug for flere boliger til enlige både lejligheder nær bymidten og rækkehuse/andelsboliger i de nye bydele. er også interessante for enlige. HOVED-BROBY Enlige uden børn parcel-/rækkehuse over 100 m2 100 til til til til 20 1 til 10 35
10 Par uden børn Ægtepar uden børn vil bo i parcelhus husstande er uden børn, ca. halvdelen af disse er gifte par. Fra 1995 til 2001 er der blevet 5% flere ægteskaber uden børn i Odense. Over halvdelen af ægteparrene uden børn bor i parcelhuse og tendensen er stigende. 300 flere ægtepar uden børn valgte samtidig at flytte i rækkehus, mens færre vil bo i lejligheder. Der er blevet 900 færre ægtepar med hjemmeboende børn over 17 år. De fleste er fraflyttet parcelhus. Ugifte par foretrækker lejligheder Der er godt ugifte par uden børn. Fra 1995 til 2001 er der blevet ca. 450 flere ugifte par uden børn. Godt 60% af parrene uden børn bor i lejligheder. I ca husstande bor flere familier uden børn sammen. Disse husstande bor typisk i lejligheder. Fra 1995 til 2001 er der blevet 900 færre husstande med flere familier uden børn, 70% af disse er fraflyttet parcelhuse og rækkehuse. 40% af parcelhusene er kun beboet af to personer I de sidste 10 år har flere familier bestående af to personer valgt at bo i parcelhus. Flere af disse har valgt et stort parcelhus på m2 eller på 200 m flere familier bestående af to personer valgte at bo i parcelhuse på m2. Tabellen nedenfor viser husstandene fordelt på antal personer i parcelhusene. Fx ses, at 17,3% af parcelhusene på m2 bebos af familier bestående af 2 personer. Familier bestående af to personer er det mest almindelige i vore parcelhuse i dag. Mere en 40 % af parcelhusene er kun beboet af to personer. Dæhnfeldt. år m m m m m m m2 m2 1 pers. 0,0% 0,2% 0,9% 3,7% 3,5% 4,7% 1,3% 0,4% 2 pers. 0,0% 0,1% 1,0% 5,0% 8,3% 17,3% 6,7% 2,1% 3 pers. 0,0% 0,0% 0,3% 1,7% 3,7% 7,8% 3,0% 0,9% 4 pers. 0,0% 0,0% 0,1% 1,4% 3,8% 9,7% 4,0% 1,2% 5 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,2% 0,7% 2,6% 1,4% 0,6% 6 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,4% 0,3% 0,2% 7 pers. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 8 pers.+ 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 36
11 Ægtepar uden børn bor uden for bymidten Når børnene er flyttet hjemmefra, foretrækker mange ægtepar at blive boende i parcelhuset. Det gælder både i de nyere bydele og i de ældre boligkvarterer uden for bymidten. HOVED-BROBY Ugifte par uden børn vil bo nær bymidten Mange ugifte par uden børn har valgt at bo i lejlighed i bymidten og de ældre boligkvarterer. Skibhuskvarteret, Rosengård og Bolbro er også populære hos de ugifte par. Fremtidens bolig for voksne uden børn I de næste 10 år vil ægtepar uden børn vælge at bo i parcelhuse overalt i kommunen, mens færre vil bo i lejlighed. Der bliver flere ægtepar uden børn. Antallet af ugifte par vil stige lidt de kommende 10 år. Der bliver især flere ugifte par uden børn i lejlighederne. Antallet af husstande bestående af flere familier uden børn vil falde, især i rækkehuse og parcelhuse. Par - samboende Boligtyper parcelhuse HOVED-BROBY Ægtepar boligtyper
12 Ældre Færre årige - især i lejligheder Der er blevet færre ældre mellem år. Der er ca mænd og ca kvinder i 2001 mellem 70 år og 79 år. Der er sket store ændringer i boligvalget blandt de årige personer færre end for 10 år siden bor i lejlighed. Andelen af årige i lejligheder er faldet fra 44% til 31%. I både rækkehuse og parcelhuse er ca. 650 flere årige end for 10 år siden. I dag bor der flere årige mænd i rækkehus eller parcelhus end i lejligheder - for 10 år siden var det omvendt. En lignende udvikling tegner sig for kvinderne om nogle få år år Institutioner HOVED-BROBY årige i procent af befolkningen 29 til til til 22 8 til 15 1 til 8 Plejecenter Plejehjem Pensionistbolig Ældrebolig 38
13 Flere over 80 år i rækkehuse og parcelhuse Antallet af ældre over 80 år er steget med 900 i de seneste 10 år. ¾ af disse er kvinder. I 2001 er der ca mænd og kvinder over 80 år. Hos mænd over 80 år ses den samme udvikling i boligvalget som for de årige mænd, færre ønsker at bo i lejlighed. Flere kvinder over 80 år bor i parcelhuse og rækkehuse. Et markant fald i antallet af kvinder over 80 år i lejligheder ses først fra 1999 til % af kvinder over 80 år bor stadig i lejlighed. Mange ældre bor uden for bymidten De ældre borgere på 70 år og derover udgør ca. 10,5 % af befolkningen i Odense. De ældre villakvarterer Kragsbjerg, Hunderup(syd), Bolbro og Skibhuskvarteret har en stor andel af ældre borgere. Men også i dele af Dalum, Tarup og Pårup bor der mange ældre. Der bor forholdsvis få ældre i landområderne. Langelinie. Antallet af ældre, der bor i institutioner, er beskedent, men ventes at stige sammen med det forventede stigende antal ældre. I 2020 ventes endnu flere ældre især uden for bymidten. I Tarup, Sanderum, Dyrup og Bellinge bor der mange ældre enlige og ældre ægtepar i parcelhuse. Her kan der ventes et generationsskifte i parcelhuskvarterene inden for det næste årti endnu flere ældre uden for bymidten Den nyeste befolkningsprognose fra 2001 viser, at antallet af ældre vil stige markant i boligområderne uden for bymidten. Generelt stiger antallet af ældre. Det forventes fortsat at være et stort antal af ældre borgere i bymidten og de nære ældre boligkvarterer. Der bliver brug for flere plejeboliger og seniorboliger i de næste 20 år. Flere ældre borgere vil bo i parcelhuse om år. HOVED-BROBY Fremtidens ældrebolig Flere ældre end tidligere vil blive boende i deres egen bolig. Det vil få antallet af ældre i rækkehuse og parcelhuse til at stige. Det er også sandsynligt at flere vælger at flytte fra en lejlighed til rækkehus eller parcelhus. Der ventes et markant fald i antallet af ældre i lejligheder. beboet af årige 300 til til til til til 30 39
14 Litteratur, planer og love Litteratur, planer og love Boligpolitisk redegørelse og handlingsplan Århus Kommune, juli 1999 Analyser af situationen på boligmarkedet. Boligselskabernes Landsforening, september 2000 Debatoplæg Fremtidens almene Bolig. Boligselskabernes Landsforening, september 2000 Debatoplæg Boliger for alle Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune Københavns Kommune 2000 Bolgpolitik. Af Bent Madsen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2000 Flyttemønster og boligpolitik i Odense Kommune Borgmesterforvaltningen, maj
Boligmarkedet - nye behov
Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel
Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Transportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Præsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER
FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Boligpolitik Odense. Odense Kommune
Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag
Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning
Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar
BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Bilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Demografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027
Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.
BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere
Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer
Befolkningsprognose for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG STYRING Dato: 15. februar 2017 ØKONOMIBILAG NR. 2 2017 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: [email protected] Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.00-P10-2-16 Befolkningsprognose 2017-2030 for Ballerup
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,
Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv
De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for
Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser
24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1
Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Emne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
TILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Greve Kommune Befolkningsprognose 2013
Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Demografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, [email protected] Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Boliganalyse. Helsingør kommune 2005-2007. Christian Deichmann Haagerup Jacob Norvig Larsen
Boliganalyse Helsingør kommune 2005-2007 Christian Deichmann Haagerup Jacob Norvig Larsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Boliganalyse Undertitel Helsingør kommune 2005-2007
