EN 1520 DK NA:2008 Nationalt Anneks til EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning for de danske konstruktionsnormer bortfalder DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer og erstattes i stedet af de 2 produktstandarder EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur og EN 12602 Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton med tilhørende designannekser. Gyldighedsområde Dette Nationale Anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur Side 1 af 12
Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 4 2 Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer... 4 2.1 Sikkerhed... 4 2.2 Nationale valg... 6 2.3 Brandmæssig dimensionering... 6 2.3.1 Generelt... 6 2.3.2 Beregning... 7 2.3.3 Materialeegenskaber... 7 2.3.4 Temperaturfordeling... 7 2.3.5 Bæreevne... 7 2.3.6 Konstruktionsudformning... 7 3 Konstruktive anvendelse af elementer... 8 3.1 Konstruktivt design... 8 3.1.1 Generelt... 8 3.1.2 Stabilitet... 8 3.1.2.1 Generelt... 8 3.1.3 Minimumkrav... 8 3.1.3.1 Generelt... 8 3.1.3.2 Minimumdimensioner... 8 3.1.4 Konstruktionsudformning... 8 3.1.4.1 Generelt... 8 3.1.4.2 Trådbindere og forankringsmidler... 9 3.1.4.3 Indstøbte og indborede forankringsmidler... 9 3.1.4.4 Trådbindere... 9 3.1.4.5 Stålprofiler... 9 3.2 Konstruktionsdeles bæreevne... 9 3.2.1 Generelt... 9 3.2.2 Søjler... 9 3.2.2.1 Generelt... 9 3.2.3 Bjælker... 10 3.2.3.1 Generelt... 10 3.2.3.2 Spændvidder... 10 3.2.4 Plader... 10 3.2.4.1 Generelt... 10 3.2.4.2 Spændvidder... 10 3.2.4.3 Pladeforskydning i fuger... 10 3.2.5 Skiver... 10 3.2.5.1 Generelt... 10 3.2.5.2 Forankring af vægge... 10 4 Udførelse... 10 4.1 Generelt... 10 4.2 Montage af elementer... 11 4.2.1 Montagenøjagtighed... 11 4.2.2 Understøtninger og fuger... 11 4.2.3 Fugearmering og forbindelsesmidler... 11 4.2.4 Riller i vægge... 11 4.2.5 Huller i vægge... 11 4.2.6 Krav til fugebeton, fugemørtel og fugelim... 12 4.2.7 Vederlagsdybder for bjælke- og dækelementer... 12 5 Kontrol... 12 5.1 Generelt... 12 5.2 Udførelseskontrol... 12 5.2.1 Modtagekontrol... 12 5.2.2 Kontrol af elementmontage... 12 Side 2 af 12
1 Indledning I forbindelse med indførelse af eurocodes i Danmark til erstatning af de danske konstruktionsnormer, som trækkes tilbage med udgangen af 2008, er der udarbejdet nationale annekser til produktstandarderne for elementer af porebeton og letklinkerbeton. Disse annekser vil sammen med produktstandarderne erstatte DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. 1.1 Gyldighedsområde Dette nationale anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af EN 1520, Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur, i Danmark. 1.2 Indhold Dette nationale anneks (NA) omhandler samtlige punkter i EN 1520, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i standarden eller tilføjelse af supplerende vejledning. I slutningen af dette nationale anneks er oplistet: samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede værdier, metoder eller lignende i EN 1520 de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i EN 1520 anbefalede værdier, metoder eller lignende eventuelle informative annekser, som ikke er gældende. For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer. NOTE Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer, er reglerne eller vejledningerne i EN 1520 gældende. 2 Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer 2.1 Sikkerhed Fra DS/EN 1520, anneks C, Anbefalede partialkoefficientværdier 1(P) For konstruktioner udført i Danmark skal følgende partialkoefficienter på materialer anvendes. Side 3 af 12
Tabel 2a Partialkoefficienter for styrkeegenskaber Konstruktioner, in situ-arbejde Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton γ c = 1,45 γ 3 Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton γ c = 1,60 γ 3 Bøjningstrækstyrker i letbeton γ c = 1,70 γ 3 Styrker og E-moduler i armering 1) γ s = 1,20 γ 3 Vedhæftning af armering i letbeton 1) γ c = 1,70 γ 3 Forskydningsstyrke i fuger γ c = 1,70 γ 3 Kohæsion γ c = 1,70 γ 3 Friktionskoefficienter γ c = 1,30 γ 3 Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton γ c = 1,40 γ 3 Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton γ c = 1,55 γ 3 Bøjningstrækstyrker i letbeton γ c = 1,60 γ 3 Styrker og E-moduler i armering 1) γ s = 1,20 γ 3 Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejt brud 2) γ m = 1,20 γ 3 Funktionsprøvning med skørt brud 2) γ m = 1,40 γ 3 1) Dette gælder for styrker, E-modul og vedhæftning i armering, trådbindere og andre indborede eller indstøbte forankringsmidler. 2) Dette gælder for funktionsprøvning af letbetonelementer, samlinger med brud i letbetonen, trådbindere og forankringsmidler med brud i letbetonen. Elementer påvirket af tværlast antages at have et sejt brud, hvis mindst en af følgende forudsætninger er opfyldt: det ved måling dokumenteres, at armeringen flyder ved brud der før brud er et udpræget jævnt fordelt revnemønster svarende til den påsatte last der før brud er en udbøjning, der overstiger 3/200 af spændvidden. Alle andre brudformer skal betragtes som skøre brud. Brud i elementer påvirket af normalkræfter skal altid betragtes som skøre brud. Tabel 2b Afhængighed af kontrolklasse Kontrolklasse Lempet Normal Skærpet γ 3 1,1 1,0 0,95 Partialkoefficienterne i tabel 2a er fremkommet på grundlag af retningslinjerne for opstilling af resulterende partialkoefficienter i brudgrænsetilstanden. Den resulterende partialkoefficient findes ved γ M = γ 1 γ 2 γ 3 γ 4. γ 1 : tager hensyn til svigttypen (se tabel 2c) γ 2 : tager hensyn til usikkerhed relateret til beregningsmodel γ 3 : tager hensyn til kontrolklassen ved produktion henholdsvis på byggeplads (se tabel 2b) γ 4 : tager hensyn til variationen i styrkeparameteren/målte bæreevne. Side 4 af 12
Tabel 2c Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ 1 Konstruktioner, in situ-arbejde Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton Varslet brud uden bæreevnereserve Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton Bøjningstrækstyrker i letbeton Styrker og E-moduler i armering 1) Varslet brud uden bæreevnereserve Vedhæftning af armering i letbeton 1) Forskydningsstyrke i fuger Kohæsion Friktionskoefficienter Varslet brud uden bæreevnereserve Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret letbeton Varslet brud uden bæreevnereserve Trykstyrker og E-modul i uarmeret letbeton Bøjningstrækstyrker i letbeton Styrker og E-moduler i armering 1) Varslet brud uden bæreevnereserve Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejt brud 2) Varslet brud uden bæreevnereserve Funktionsprøvning med skørt brud 2) 1) hhv. 2) Se 1) hhv. 2 ) til tabel 2a. (2)P Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden regnes med γ m = 1,0. 2.2 Nationale valg Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN1520: Fra DS/EN 1520, anneks A, Bedømmelse ved beregning A.3.2 Arbejdskurve for porebeton α-faktoren kan sættes til 1,00 for alle designsituationer i Danmark. A.7.3.4.3 Bøjningstrækstyrke Hvis bøjningstrækstyrken bestemmes på basis af prøvning udført i henhold til EN 1521, skal bøjningstrækstyrken multipliceres med 1,0. 2.3 Brandmæssig dimensionering 2.3.1 Generelt (1)P Brandteknisk vurdering af konstruktioner udført af bærende letbetonelementer foretages sædvanligvis enten ved beregning eller på grundlag af typeprøvning i henhold til EN 13501-2. (2) Prøvningsmetoderne for de forskellige typer elementer er specificeret i EN 13501-2. Disse er: EN 1364-1 for prøvning af ikke-bærende vægge, EN 1365-1 for prøvning af bærende vægge, EN 1365-2 for prøvning af gulve og tage, EN 1365-3 for prøvning af bjælker og EN 1365-4 for prøvning af søjler. (3) Beregningsmetoder eller tabelværdier angivet i EN 1520 kan benyttes til eftervisning af brandteknisk vurdering af konstruktioner. Side 5 af 12
2.3.2 Beregning (1)P Det skal eftervises, at konstruktionen kan modstå lastkombination 3.C, når der tages hensyn til den termiske brandlast, som er angivet i DS/EN 1990, eurocode for last og sikkerhed. (2)P Bæreevnen skal bestemmes ud fra sædvanligt anerkendte teorier under hensyntagen til materialernes temperaturafhængighed samt de temperaturforårsagede deformationer og snitkræfter. (3) Beregningen kan opdeles ved anvendelse af indbyrdes uafhængige delmodeller til bestemmelse af temperaturforløb og konstruktionens mekaniske ydeevne, såfremt de benyttede metoder tillader dette. 2.3.3 Materialeegenskaber (1)P Der skal benyttes værdier for styrke, stivhed og termiske egenskaber af letbetonmaterialet, armeringen og andre materialer i de betragtede snit, svarende til de aktuelle materialekombinationer udsat for den aktuelle brandpåvirkning. (2) Følgende parametre regnes temperaturafhængige: Trykstyrke Bøjningstrækstyrke Elasticitetsmodul Armeringsståls trækstyrke/flydespænding Specifik varmekapacitet Varmeledningsevne Varmeudvidelseskoefficient Svind/svelning. Hvis der ikke foreligger veldokumenterede målinger af disse materialeegenskaber, kan det tillades, at der anvendes parametre, som gælder for en sammenlignelig gruppe af materialer udsat for relevante opvarmningsforløb, såfremt de anvendte værdier vurderes at være på den sikre side for den pågældende materialegruppe og den pågældende belastning og brandpåvirkning. 2.3.4 Temperaturfordeling (1)P Beregning af temperaturfordelingen i en letbetonkonstruktion skal udføres ved løsning af varmeledningsligningen, idet der tages hensyn til variationer i de termiske egenskaber. (2) Der kan normalt anvendes numeriske tilnærmelsesmetoder ved løsning af varmeledningsligningen. Der kan ses bort fra limfugers, trådankres og eventuel armerings indflydelse på temperaturfordelingen. 2.3.5 Bæreevne (1)P Det skal sikres, at letbetonkonstruktionen bevarer sin bæreevne under brand i det forudsatte tidsrum. Ud over beregningsmæssig eftervisning af dette skal samlingsdetaljer vælges således, at der ikke opstår andre svigtmuligheder. (2) Andre svigtmuligheder er fx instabilitet, forankringssvigt og manglende rotationskapacitet. (3) Med hensyn til understøtningsforholdene kan der maksimalt regnes med en excentricitet på t/3, der virker til gunst for et vægfelt, og kun såfremt belastningen ved understøtningerne sker gennem en relativt stiv dækkonstruktion. 2.3.6 Konstruktionsudformning (1)P Ved valg af konstruktionsdesign og samlingsdetaljer skal det sikres, at forudsætningerne for den brandtekniske vurdering er opfyldt. (2) Ved konstruktionsudformningen må man blandt andet være opmærksom på, at temperaturdeformationer kan ændre de statiske forudsætninger. Samlinger bør udformes således, at temperaturbevægelser kan finde sted i det omfang, tvangskræfter ikke kan optages. Side 6 af 12
3 Konstruktiv anvendelse af elementer 3.1 Konstruktivt design 3.1.1 Generelt (1)P I beregningerne skal der i nødvendigt omfang tages hensyn til, at huller mv. reducerer tværsnittene i konstruktionen. (2)P Det skal generelt vurderes, om der er forhold i udførelsesfasen eller i konstruktionens levetid, der kan få indflydelse på beregningsforudsætningerne eller konstruktionernes bæreevne. (3)P Hvor vandrette og/eller lodrette kræfter skal føres fra en konstruktionsdel til en anden, skal samlingerne imellem disse udformes hensigtsmæssigt. 3.1.2 Stabilitet 3.1.2.1 Generelt (1)P Det skal sikres, at elementer og samlinger tilsammen udgør en stabil konstruktion, der er i stand til at overføre kræfterne fra de aktuelle belastninger. (2)P Det skal eftervises, at konstruktionen er i stand til at overføre kræfterne fra belastningerne virkende på bygningen ned igennem samlinger og vægge ned i fundamenterne. (3) Sikringen af stabiliteten og eftervisningen af konstruktionens evne til at overføre kræfterne fra vindlasterne vil indebære en eftervisning af styrken i alle kraftoverførende samlinger og af elementernes styrke. (4) Det kan være nødvendigt at forankre konstruktionsdelene mekanisk. 3.1.3 Minimumkrav 3.1.3.1 Generelt (1)P Minimumkrav beskriver krav, der influerer på beregningsforudsætningerne eller sikkerheden ved de endeligt monterede elementers bæreevne. 3.1.3.2 Minimumdimensioner (1)P En søjle eller en væg, der indgår i bygningens bærende konstruktion, skal have en elementbredde på mindst 150 mm og en elementtykkelse på mindst 100 mm. I kombinationsvægge kan elementtykkelsen dog gå ned til 75 mm, men l d må ikke være større end 2,8 m for 75-mm-vægge. 3.1.4 Konstruktionsudformning 3.1.4.1 Generelt (1)P Der skal sikres sammenhæng i konstruktionen. Kraftoverførende forbindelsesmidler, samlinger og vederlag skal dimensioneres og udformes således, at kræfterne kan overføres i disse og optages i det tilstødende element eller den tilstødende bygningsdel. (2)P Det skal ved konstruktionens udformning sikres, at der ikke opstår utilsigtede deformationer som følge af krybning, fugt- og temperaturbevægelser, der har betydning for konstruktionens bæreevne eller funktion. (3) Den fornødne sammenhæng i konstruktionen kan sikres fx med armering placeret i fugerne imellem elementerne i plader og skiver, når en effektiv omstøbning af armeringen kan udføres, og armeringens forløb kan arrangeres med en rimelig kontinuitet. (4)P Armeringsstængerne skal placeres med så stor indbyrdes afstand og med så stor afstand til sider i konstruktionen, herunder elementbegrænsning og støbeskel, at en god udstøbning og en effektiv komprimering kan finde sted. Side 7 af 12
3.1.4.2 Trådbindere og forankringsmidler (1)P Forankringsmidler, der medvirker til at sikre konstruktionens bæreevne skal anvendes efter de retningslinjer, der er anvendt under udarbejdelsen af deklarationen iht. afsnit 3.1.4.3 eller for trådbindere afsnit 3.1.4.4. (2)P Trådbindere, forankringsmidler og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de miljøpåvirkninger, de vil blive udsat for. De skal være bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. (3)P Ved beregning af trådbindere og forankringsmidler skal der tages hensyn til kombinationen af temperaturdifferencer, fugtændringer, tværlast samt anden kraftpåvirkning fra samvirkning mellem de forbundne konstruktionsdele. (4)P Ved fastlæggelse af trådbindere og forankringsmidlers bæreevne skal der tages hensyn til deres eventuelle afvigelse fra den retlinede form og til eventuelle materialesvækkelser, herunder risiko for skørt brud, som følge af de successive deformationer, de udsættes for under og efter konstruktionens udførelse. 3.1.4.3 Indstøbte og indborede forankringsmidler (1)P Styrken af forankringsmidler angives højst lig den nedre karakteristiske værdi svarende til 5-%-fraktilen. (2) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ved prøvning. (3) Forankringsmidlernes styrke kan bestemmes ud fra beregningsregler og materialeparametre, dersom der er gennemført en prøvning. Materialeparametrene, som bruges i beregningerne, dokumenteres ved prøvning. 3.1.4.4 Trådbindere (1)P Bindere og deres fastgørelsesdele skal kunne modstå de påvirkninger, de vil blive udsat for, herunder miljøpåvirkninger og differensbevægelser mellem formur og bagmur. De skal således være korrosionsfaste, dvs. bestandige i de miljøklasser, hvori de anvendes. Binderkræfterne skal optages og overføres til murværk eller andre konstruktionsdele uden beskadigelse af bindere, fastgørelsesdele eller bygningsdele. (2)P Ved dokumentation skal der tages hensyn til materialernes korttids- og langtidsegenskaber, herunder temperatur-, fugt- og ældningsbestandighed i den færdige konstruktion. 3.1.4.5 Stålprofiler (1)P Stålprofiler, der indgår i den bærende konstruktion skal overholde kravene til konstruktionsstål i DS/1993 Eurocode 3 for stålkonstruktioner. 3.2 Konstruktionsdeles bæreevne 3.2.1 Generelt (1)P Konstruktionsdelene opdeles i søjler, bjælker, plader og skiver. (2)P Konstruktionsdele, der indgår i den stabiliserende konstruktion, kan være opbygget af elementer. Bæreevnen af fugerne imellem disse elementer skal eftervises. 3.2.2 Søjler 3.2.2.1 Generelt (1)P Ved en søjle forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger mindst en af de øvrige dimensioner, og som er belastet i den langsgående retning. (2) For konstruktioner med fast knudepunktsfigur kan hensyntagen til trykpåvirkning med eventuelt samtidigt virkende tværbelastning ske ved undersøgelse af de tværsnit inden for søjler og vægsøjlers midterste femtedel, der har den største resulterende lastexcentricitet. Ved bestemmelsen af den resulterende excentricitet tages hensyn til lastexcentriciteter, forhåndsudbøjninger og tværlast om begge hovedakser. Side 8 af 12
3.2.3 Bjælker 3.2.3.1 Generelt (1)P Ved en bjælke forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i den langsgående retning væsentligt overstiger de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på den langsgående retning. 3.2.3.2 Spændvidder (1)P De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger. 3.2.4 Plader 3.2.4.1 Generelt (1)P Ved en plade forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentlig mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet vinkelret på pladens plan. 3.2.4.2 Spændvidder (1)P De spændvidder, der benyttes i beregningerne, må ikke vælges mindre end afstanden mellem midtpunkterne af de teoretisk nødvendige understøtninger. 3.2.4.3 Pladeforskydning i fuger (1)P Koncentrerede laster vinkelret på pladens plan må regnes fordelt på flere elementer, hvis styrken af fugerne er deklareret eller eftervist ved beregning. 3.2.5 Skiver 3.2.5.1 Generelt (1)P Ved en skive forstås en konstruktionsdel, hvis dimension i tykkelsen er væsentligt mindre end de øvrige dimensioner, og som er belastet i skivens plan. (2)P Skivevirkning i fx tagflader opbygget af dækelementer må udnyttes, hvis fugernes skiveforskydningsstyrke er kendt. Det skal eftervises, at den største regningsmæssige forskydningskraft pr. længdeenhed i fugen ikke overstiger den regningsmæssige skiveforskydningsstyrke af fugen. 3.2.5.2 Forankring af vægge (1)P For vægge, der skal forankres mod væltning og/eller glidning, skal det eftervises, at forankringen har tilstrækkelig styrke og stivhed. En forankring skal fastgøres til konstruktionsdele eller fundament, der har den nødvendige stabilitet eller egen- (2)P last. 4 Udførelse 4.1 Generelt (1)P Elementer skal produceres, lagres, transporteres og monteres på en sådan måde, at konstruktionerne udføres i overensstemmelse med de forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. Det skal herunder iagttages, at elementerne og den færdige konstruktion ikke udsættes for skadelige påvirkninger. (2)P Kraftoverførende samlinger udføres som forudsat ved beregning af konstruktionens bæreevne og stabilitet. (3)P Hvis et element under håndteringen har fået sådanne skader, at der opstår tvivl om elementets bæreevne, stivhed eller bestandighed, skal forholdet undersøges nærmere. (4)P Målafsætninger skal for hver etage udføres således, at fejlophobning undgås. Side 9 af 12
(5)P Afkortning af konstruktivt armerede elementer og udførelse af huller på byggepladsen skal udføres som forudsat ved beregning af elementbæreevnen eller som beskrevet i varedeklarationen. 4.2 Montage af elementer 4.2.1 Montagenøjagtighed (1)P Det skal ved målafsætning og montage sikres, at de ved beregning benyttede måltolerancer og excentriciteter ikke overskrides. (2)P Medmindre andet angives, skal vægge, som fortsætter over en etageadskillelse, monteres med en afvigelse på højst 10 mm fra den projekterede placering. Denne bestemmes ud fra afstanden mellem midterplanerne for elementerne på hver side af etageadskillelsen. (3)P Medmindre andet angives, må forbindelseslinjen mellem toppunkt og fodpunkt af en etagehøj væg højst være l/500 ude af lod, hvor l er elementets højde. 4.2.2 Understøtninger og fuger (1)P Ved placering af elementer og ved udførelse af horisontale fuger mellem elementer skal det sikres, at lasterne kan overføres til vederlagene. (2)P Det skal under arbejdets udførelse sikres, at såvel elementer som kraftoverførende fuger ikke beskadiges, for eksempel ved for tidlig belastning, manglende midlertidig afstivning eller klimapåvirkning. (3)P Vægelementer skal understøttes således, at der ikke kan forekomme skadelige differenssætninger i væggene. 4.2.3 Fugearmering og forbindelsesmidler (1)P Konstruktiv armering, herunder bøjler, skal være beskyttet mod korrosion ved dækkende betonlag, overfladebehandling eller ved anvendelse af rustfrit stål iht. DS/EN 10088-3. (2)P Korrosionsbeskyttelse af fugearmering og forbindelsesmidler kan sikres af et dæklag, hvis foreskrevne tykkelse mindst skal være som angivet i tabel 4.1, dog aldrig mindre end største kornstørrelse plus 5 mm. Tabel 4.1 Dæklag for fugearmering og forbindelsesmidler Miljøklasse Dæklag Minimumtykkelse Foreskreven tykkelse Aggressiv 30 mm 30 mm + tolerancetillæg Moderat 20 mm 20 mm + tolerancetillæg Passiv 10 mm 10 mm + tolerancetillæg (3)P (4)P Tolerancetillægget må aldrig vælges mindre end 5 mm. Normalvægtsbeton eller mørtel iht. DS/EN 206 og DS/EN 2426 må anvendes som dæklag. (5)P Andre dæklagstyper med eller uden overfladebehandling må anvendes, dersom deres anvendelighed eftervises ved prøvning med en af metoderne i henhold til DS/EN 990. 4.2.4 Riller i vægge (1)P Riller og udsparinger i vægge til installationer (rør og ledninger samt eldåser mv.) må udføres i det omfang, det er forudsat i beregningerne af konstruktionen, eller såfremt det er uden betydning for bæreevnen. 4.2.5 Huller i vægge (1)P Ved udførelse af huller i vægge og dæk på byggepladsen skal det sikres, at konstruktionen kan optage de forudsatte belastninger. Overskæring af bærende armering må kun ske efter forudgående statisk vurdering. Side 10 af 12
4.2.6 Krav til fugebeton, fugemørtel og fugelim (1)P For fugebeton, fugemørtel og fugelim skal det dokumenteres, at krav til konstruktionens funktion og holdbarhed kan opfyldes. (2)P Det skal inden anvendelse sikres, at fugebeton, fugemørtel og fugelim har de forudsatte styrkeegenskaber og er holdbare i de forudsatte miljøklasser. (3) Kravene i (2)P kan for eksempel dokumenteres opfyldt med forelæggelse af en varedeklaration. 4.2.7 Vederlagsdybder for bjælke- og dækelementer (1)P Ved montage skal det sikres, at vederlag for bjælker og dæk får en dybde, der mindst svarer til den angivne. 5 Kontrol 5.1 Generelt (1)P Det skal kunne godtgøres, at konstruktionerne er udført i overensstemmelse med de krav og forudsætninger, som er anvendt ved beregning og konstruktionsudformning. (2)P Kontrollen skal medvirke til at sikre, at materialers og elementers egenskaber overholder de i varedeklarationen angivne værdier. Dersom det ikke er tilfældet, skal kontrolresultaterne danne beslutningsgrundlag for korrigerende handlinger. 5.2 Udførelseskontrol 5.2.1 Modtagekontrol (1)P Ved modtagelse af leverance på byggeplads skal der foretages en visuel kontrol af elementer og følgematerialer, eventuel mærkning og medfølgende dokumenter. Det skal herved sikres, at de leverede materialer og elementer svarer til de specificerede. 5.2.2 Kontrol af elementmontage (1)P Det skal løbende kontrolleres og dokumenteres, at elementerne monteres i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, samt at konstruktionen i øvrigt udføres som foreskrevet. (2)P For kraftoverførende samlinger skal fastlægges et kontrolniveau, der sikrer, at samlingernes forudsatte styrke opnås. (3) Målafsætninger kontrolleres jævnligt. Fugearmering synes inden hver udstøbning. Ved kraftoverførende samlinger kontrolleres fugeudstøbninger, understøbninger og limfuger i fuld udstrækning. Ved kontrol af konstruktionen sikres, at alle kraftoverførende samlinger er udført i overensstemmelse med projektmaterialet, herunder at ingen samlinger er behæftet med synlige fejl. Den løbende udførelseskontrol bør for uarmerede støbesamlinger og limsamlinger baseres på en stikprøveplan. Efterprøvning af samlingernes styrke kan foretages ved prøvning i henhold til EN 1520, eller med alternative metoder, hvor fornøden sammenhæng med fugestyrken kan dokumenteres. Resultater af stikprøver indarbejdes i kvalitetsdokumentationen. Side 11 af 12
Oversigt over nationale valg i EN 1520 Punkter Kommentar A.2 A.3.2 A.3.3 A.4.1 A.4.2 A.5.1 A.5.2 A.7.3.4.3 A.7.1.1 B.2.3 B.3.3.1 B.3.3.3 Anneks C Anneks A Anneks B Anneks C Anneks ZA Ændring Ingen ændring Ændring Ændring Anvendes Anvendes Anvendes Anvendes Side 12 af 12